PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3038 - Økofin Bilag 1
Offentligt

6. oktober 2010

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 19. oktober

2010

1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

Politisk enighed

KOM(2009) 29

2) Anvendelse af særlige nationale anti-momssvig-regler, der afviger fra EUs fælles moms-

regler

Politisk enighed

KOM(2010) 175

3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltag foretaget af

Litauen og Rumænien

Rådskonklusioner

KOM(2010) 495

4) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 30. september – 1.

oktober 2010

Orientering/status

KOM-dokument foreligger ikke

5) Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010

Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)

KOM-dokument foreligger ikke

6) Rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til tertiær uddannelse i EU-

medlemslandene

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

7) Rapport om finanspolitiske rammer – gennemgang af foregangslande

Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

8) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010

Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM(2010) 254

ii)

Skat på finansielle transaktioner

Side 31

Side 3

Side 8

Side 12

Side 16

Side 18

Side 23

Side 28

[særskilt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM-dokument foreligger ikke

b) Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november 2010

Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)

KOM-dokument foreligger ikke

9) Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn

Fremskridtsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

10) Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk samarbejde

Orientering/status

KOM-dokument foreligger ikke

11) Ændringer i EU's vedtægter for tjenestemænd og EU's finansforordning som følge af

etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste

Vedtagelse

KOM(2010) 85, KOM(2010) 171

dokument]

Side 37

Side 39

[særskilt

dokument]

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bi-

standsdirektivet)

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte forslaget til nyt direktiv om administrativt samarbejde på skatteom-

rådet (bistandsdirektivet). Det ny direktiv skal afløse det gældende bistandsdirektiv fra 1977,

som ikke har fulgt den internationale udvikling, herunder især i forhold til bankhemmelighed.

Det nye direktiv skal styrke og udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes

skattemyndigheder. Drøftelsen ventes især at angå automatisk informationsudveksling.

KOM(2009)29

Baggrund

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-

staterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning af

personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relationer til en

anden medlemsstat. Direktivet er ændret mange gange siden 1977.

Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet. Den vigtigste mangel

er, at direktivet giver en medlemsstat mulighed for at afslå en anmodning fra en

anden medlemsstat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgiv-

ning eller administrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente

oplysningerne.

Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling.

Det vil sige, at oplysninger, som en medlemsstats myndigheder får indberettet om

visse betalinger, på nuværende tidspunkt ikke videresendes automatisk i de tilfæl-

de, hvor modtagerne af betalingerne er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skal for-

bedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlems-

staternes skattemyndigheder.

Der udestår imidlertid stadig spørgsmål om hvilke indtægtstyper, der skal være

omfattet af automatisk informationsudveksling. Det belgiske formandskab har

foreslået, at medlemsstaternes pligt kun bør omfatte automatisk udveksling af de

oplysninger, som de er i besiddelse af, for så vidt angår lønindkomst, bestyrelses-

honorarer, udbytter, kapitalgevinster, royalties, pensioner og indkomst af fast

ejendom. Direktivforslaget skal altså ikke pålægge medlemsstaterne at indhente

oplysninger med henblik på automatisk udveksling.

Formandskabets forslag vil kunne betyde en vis asymmetri i omfanget af afsendte

og modtagne oplysninger imellem medlemsstater, som har indberettede oplysnin-

ger om indtægtstyper i forskelligt omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har desuden foreslået en bestemmelse vedr. det ny direktivs

ikrafttræden. Bestemmelsen vil betyde, at en medlemsstat vil kunne undlade at

sende oplysninger til en anden medlemsstat i overensstemmelse med det ny direk-

tiv, hvis oplysningerne vedrører en periode før 2010, og videresendelse af oplys-

ningerne kan afvises efter det gældende direktiv, fordi det ville være i strid med

statens lovgivning eller praksis.

Indhold

Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekte

skatter bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger, undtagen

told og indirekte skatter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.

1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.

Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, udveks-

lingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.

Bistandens art

Direktivforslaget har regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelse af

oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-

ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-

tidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse fem typer er de

samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis aftales bilateralt efter en

bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 i

OECD’s model til sådanne overenskomster. Direktivforslagets bestemmelse om,

at embedsmænd fra en medlemsstat kan være til stede ved en skatteundersøgelse

på en anden medlemsstats territorium er ny i forhold til det gældende direktiv.

Direktivforslaget skærper reglen om automatisk udveksling af oplysninger. Det

betyder, at en medlemsstat med aftalte mellemrum sender en anden medlemsstat

de oplysninger om visse betalinger, som den førstnævnte stat har fået indberettet,

når modtagerne er hjemmehørende i den anden medlemsstat. Oplysningerne skal

altså sendes, uden at den anden stat har anmodet om dem.

Herudover medfører direktivforslaget en præcisering af den spontane udveksling

af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til at sende oplys-

ninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte stat vurderer det som

sandsynligt, at skattereglerne overtrædes, eller at der er tale om skatteundgåelse

eller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, at

der vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.

Udveksling af oplysninger

Direktivforslaget har en bestemmelse om, at oplysninger, som en medlemsstat har

modtaget efter direktivet, skal holdes fortrolige på samme måde som oplysninger,

som denne stat indhenter efter sin egen lovgivning. De oplysninger, som en med-

lemsstat har modtaget efter direktivet, skal endvidere kunne anvendes til andre

formål end beskatning efter tilladelse fra den anden stat, som har givet oplysnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerne. En medlemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat,

skal desuden kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at

direktivets regler og procedurer overholdes.

Direktivforslaget har en særlig bestemmelse, hvorefter oplysninger, som en med-

lemsstat modtager fra et tredjeland, kan videregives til andre medlemsstater, som

har interesse i oplysningerne, i det omfang der er i overensstemmelse med aftalen

med det pågældende tredjeland.

Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri foreslås det, at den

medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamle informa-

tionen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæssige formål.

Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregive

oplysninger, hvis det ville være i strid med statens lovgivning at gennemføre så-

danne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. En med-

lemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrundelse, at

oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrører ejer-

skabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at medlemsstater, der

har bankhemmelighed, skal afskaffe denne.

Direktivforslaget indeholder derudover en form for såkaldt ”mestbegunstigelses-

bestemmelse”. Bestemmelsen medfører, at hvis en medlemsstat har påtaget sig

forpligtelser over for et ikke-EU-land til at afgive oplysninger i videre omfang, end

hvad der følger af direktivet, så skal medlemsstaten afgive oplysninger i samme

omfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigt

videre samarbejde.

Efter direktivforslaget er der dog visse begrænsninger for en medlemsstats mulig-

heder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skal en

medlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når den har

udtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.

Administrativt samarbejde mv.

I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler om

tilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-

under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formula-

rer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-

procedurer.

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver en-

stemmig vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekæmpelse af skattesvig forudsætter et effektivt administrativt samarbejde på

EU-niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center for

Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsikring og

Pension.

Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-

stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd ad-

gang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgået i

det seneste forslag.

Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevismate-

riale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale domstoles

adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at den pågæl-

dende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe eller anvende

oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden medlemsstat, som

bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter mv., som

staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, af

SKAT.

Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnu

ikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal være om-

fattet af automatisk informationsudveksling. Det er muligt, at der kan være behov

for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes muligt, at der må

ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pengeinstitutter

mv.

Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-

ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvis

en ændring i lovgivningen.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, der

opstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivet vil

således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-

sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes over

størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det er endeligt

afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilke statistiske

oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden herfor. Disse

udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN den 2. december 2009.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, idet man arbej-

der for, at omfanget af den automatiske informationsudveksling bliver så bredt

som muligt.

Andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte det nye bistandsdirektiv, idet

enkelte lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Anvendelse af særlige nationale anti-momssvig-

regler, der afviger fra EUs fælles momsregler

Resumé

Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse, hvorefter Tyskland, Italien, Østrig og UK med hen-

blik på at bekæmpe momssvig - og for en tidsbegrænset periode til den 31. december 2014 - får

tilladelse til at anvende omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltele-

foner og integrerede kredsløbsanordninger (bestanddele i mobiltelefoner, PCere m.v.) samt for

Italiens vedkommende tillige PCere med tilhørende komponenter og tilbehør.

Et enkelt EU-land, der er uden for kredsen af de 4 EU-lande, som omfattes af forslaget, har

ved de hidtidige drøftelser af forslaget haft forbehold overfor de omfattede varetyper og varigheden

for tilladelserne til at anvende omvendt betalingspligt.

På Rådets møde (ECOFIN) den 19. oktober 2010 ventes en drøftelse af forslaget med henblik

på at opnå politisk enighed.

Forslaget kan tiltrædes fra dansk side.

KOM(2010)175

Baggrund

Efter artikel 193 i EUs momssystemdirektiv 2006/112/EF, der er hovedreglen for

betalingspligt for moms ved indenlandsk handel, skal en momsregistreret sælger

afregne moms ved sit salg af varer eller tjenesteydelser, mens en momsregistreret

køber af varerne eller tjenesteydelserne har fradrag for det samme beløb i sit

momsregnskab.

Det følger endvidere af momssystemdirektivets artikel 395, at Rådet kan give et

EU-land tilladelse til at anvende nationale særregler i forhold til EUs fælles moms-

regler med henblik på enten at forenkle momsadministrationen eller at modvirke

visse former for momssvig.

Der er tidligere vedtaget et ændringsdirektiv, nr. 2010/23/EU, til momssystemdi-

rektivet, hvorefter EU-landene efter fælles harmoniserede regler har adgang til at

indføre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med tjeneste-

ydelser i form af CO2-kvoter og CO2-kreditter.

Efter hovedreglerne for moms ved indenlandsk handel mellem momsregistrerede

købere og sælgere, skal der betales moms ved salg af varer eller tjenesteydelser,

mens en momsregistreret køber af varer eller tjenesteydelser har fradrag for belø-

bet i sit momsregnskab. Såkaldt momskarruselsvig kunne foregå på den måde, at

sælgeren unddrager sig afregningen af sin moms ved f.eks. at lukke sin momsregi-

strering ned, mens køberen efter formel fakturadokumentation fortsat kan fradra-

ge beløbet. ”Omvendt” betalingspligt udgør et værn imod momssvig derved, at

køberen er afregningspligtig for sælgerens moms som betingelse for køberens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fradrag for det samme beløb, mens sælgeren ikke har en momsafregning, som

denne kan unddrage sig.

I Kommissionens oprindelige forslag, KOM(2009)511, til ovennævnte ændrings-

direktiv indgik, at EU-landene efter fælles harmoniserede regler skulle have ad-

gang til indtil udgangen af 2014 og for en periode på mindst 2 år at anvende om-

vendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med visse udvalgte varety-

per, herunder mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordninger.

Imidlertid kunne der ikke opnås politisk enighed om en generel adgang til at an-

vende omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner m.v. Vis-

se EU-lande modsætter sig dette af principielle grunde, bl.a. begrundet med hen-

synet til bevarelse af det gældende momssystem.

De enkelte EU-lande, der kan påvise konkrete problemer med momssvig ved

indenlandsk handel med mobiltelefoner m.v., er herefter henvist til at anmode om

tilladelse efter momssystemdirektivets artikel 395 til at anvende omvendt beta-

lingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner m.v.

Ifølge Rådets erklæring for ECOFIN den 2. december 2009 erklærede Kommissi-

onen, at den inden juni 2010 ville fremsætte forslag om enkeltstående tilladelser til

at anvende omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner m.v.

Det blev i sammenhængen forstået på den måde, at det enkelte EU-land, der i

givet fald havde interesse for at indføre en sådan ordning, skulle indgive anmod-

ning til Kommissionen tidligt i 1. halvår 2010 for at være omfattet af Kommissio-

nens forslag.

Indhold

Tyskland, Italien og Østrig har på baggrund af ovennævnte erklæring fra ECO-

FIN i december 2009 indgivet anmodninger til Kommissionen om at anvende

omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner

m.v.

Kommissionen har herefter fremsat forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse,

hvorefter Tyskland, Italien og Østrig med henblik på at bekæmpe momssvig får

tilladelse til at anvende nationale særregler for omvendt betalingspligt for moms

ved indenlandsk handel med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordninger

samt for Italiens vedkommende tillige PCere med tilhørende komponenter og

tilbehør. I forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse indgår også, at Storbritan-

nien for anden gang får forlænget sin gældende tilladelse til at anvende omvendt

betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner og integrere-

de kredsløbsanordninger.

Tilladelserne til alle 4 EU-lande foreslås at løbe til den 31. december 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Kommissionens oprindelige forslag indgik, at Østrig kunne få tilladelse til at

anvende omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med en lang

række af varer inden for forbrugerelektronik ud over mobiltelefoner og integrere-

de kredsløbsanordninger. I det seneste kompromisforslag er forslaget til tilladelse

til Østrig begrænset til at angå mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordnin-

ger.

Forslaget har været behandlet på COREPER den 22. september 2010 og den 6.

oktober 2010, uden at der kunne opnås enighed. På Rådets møde (ECOFIN) den

19. oktober 2010 ventes en drøftelse af forslaget med henblik på at opnå politisk

enighed.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på Rådets momssystemdirektiv 2006/112/EF af 28. novem-

ber 2006, særlig artikel 395, der har basis i EUF-Traktaten, særlig artikel 113. For-

slaget skal vedtages med enstemmighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er omfattet af EUs eksklusive kompetence, når det gælder de harmoni-

serede regler for det fælles momssystem, og er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse har ikke konsekvenser

for dansk lovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Med det foreliggende forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse vil flere EU-lande

få tilladelse til at anvende omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk han-

del med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordninger. I denne nye situati-

on vurderer Skatteministeriet, at der er en vis risiko for, at problemerne med

momskarruselsvig ved handel med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanord-

ninger vil kunne flytte sig fra EU-landene, der anvender omvendt betalingspligt

for moms for disse varetyper, til lande der ikke anvender omvendt betalingspligt

for disse varer, heriblandt Danmark.

Skatteministeriet vil følge situationen og behovet for, at der i givet fald fra dansk

side eventuelt indgives anmodning til Kommissionen med henblik at opnå Rådets

afgørelse om tilladelse for Danmark til at anvende omvendt betalingspligt for

moms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsan-

ordninger.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skal ikke i ekstern høring.

Regeringens holdning

Dansk holdning

Regeringen kan støtte det foreliggende forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at kunne støtte det foreliggende forslag til Rådets gennemfø-

relsesafgørelse.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten –

Vurdering af effektive tiltag foretaget af Litauen og

Rumænien

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at vurdere, at der er gennemført effektive tiltag,

som udgør passende fremskridt i forhold til henstillingerne af 16. februar 2010 i Litauen og

Rumænien.

KOM(2010) 495

Baggrund

De store stigninger i underskud og gældskvoter i EU-landene og uroen på de fi-

nansielle markeder under krisen samt de store fremadrettede udfordringer knyttet

til især aldringen, nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier med fokus på

finanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-

litets- og Vækstpagten.

På nuværende tidspunkt har 24 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Græken-

land) fra Rådet om at bringe deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP.

På ECOFIN mødet den 16. februar 2010 modtog Litauen og Rumænien revide-

rede henstillinger om at konsolidere de offentlige finanser og bringe underskuddet

ned under 3 pct. af BNP inden for givne frister,

jf. tabel 1.

Rådet vedtog de revide-

rede henstillinger på baggrund af, at landene opfyldte betingelserne herfor, som

fremgår af Rådets forordning om gennemførelse af proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud og indebærer, at 1) landet skal have iværksat effektive

tiltag i overensstemmelse med de oprindeligt vedtagne anbefalinger og 2) der skal

være opstået uventede, negative økonomiske forhold efter vedtagelsen af den op-

rindelige henstilling, som har betydelige ugunstige effekter på de offentlige finan-

ser. De reviderede henstillinger omfatter en forlængelse af fristen for korrektionen

af det uforholdsmæssigt store underskud på ét år for begge lande samt skærpede

årlige konsolideringskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Rådshenstillinger til Litauen og Rumænien vedtaget 16. februar 2010

Offentlig saldo (Kommissionens skøn)

Pct.

BNP

Henstilling

frist

Start år - Frist

år

2010 – 2012

2010 - 2012

2009

-8,9

-8,3

2010

-8,4

-6,9

2011

-8,5

-4,4

Saldo,

år*

-3,0

Årlig

ering

≥2¼

≥1¾

konsolid-

Anm.: 1) konsolideringskrav i tidligere henstilling: 1�½ pct. af BNP p.a.

Kilde: Europa-Kommissionens forårsprognose, maj 2010 (For Rumænien er prognosen opdateret i juli 2010 i forbin-

delse med bidrag fra EU’s betalingsbalancefacilitet), rådshenstillinger vedtaget 16. februar 2010 samt rådsud-

talelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne, vedtaget april 2010.

Indhold

Kommissionen har seks måneder efter henstillingerne vedtaget på ECOFIN den

16. februar 2010 offentliggjort en meddelelse, der foretager vurderinger af, hvor-

vidt Litauen og Rumænien har gennemført effektive tiltag og sikret passende

fremskridt i forhold til henstillingerne af 16. februar 2010.

Henstillingerne til Litauen og Rumænien indebærer, at landene skal sikre en gen-

nemsnitlig årlig konsolidering på hhv. 2 ¼ og 1¾ pct. af BNP fra 2010 til 2012,

hvor underskuddet skal bringes ned under 3 pct. af BNP.

Kommissionen har evalueret de to lande individuelt og vurderer, at begge lande

har iværksat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod kor-

rektion af de uforholdsmæssigt store budgetunderskud indenfor fristerne i henstil-

lingerne. For så vidt angår det enkelte land lægger Kommissionen op til følgende

vurdering:

Kommission vurderer, at

Litauen

aktuelt har foretaget effektive tiltag, der udgør

passende fremskridt i forhold til henstillingen. Konsolideringstiltag svarende til

godt 3 pct. af BNP for 2010 er gennemført som planlagt i 2010-budgettet. Den

litauiske regering har allerede vedtaget en række tiltag for 2011 og har i et vist om-

fang skitseret den konsolideringsstrategi, der er nødvendig for at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP inden for fristen i 2012. Desuden har den litaui-

ske regering påbegyndt arbejdet med at styrke de mellemfristede finanspolitiske

rammer samt overvågningen af gennemførelsen af budgettet. Samtidig understre-

ger Kommissionen, at der er behov for yderligere finanspolitiske stramninger i de

kommende år. Budgettet for 2011 vurderes at skulle styrkes yderligere med mini-

mum 1,75 pct. af BNP mhp. at efterleve den henstillede konsolidering i 2011.

Desuden bør vægten af strukturmæssige og langsigtede konsolideringstiltag øges i

den samlede konsolideringsstrategi mhp. at styrke konsolideringskvaliteten og

støtte den finanspolitiske holdbarhed. Litauen bør sigte mod at fremskynde kon-

solideringen i det omfang den makroøkonomiske og budgetmæssige situation

viser sig bedre end forventet i konvergensprogrammet. Håndhævelsen af de mel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemfristede finanspolitiske rammer bør desuden strammes yderligere. Endeligt

opfordrer Kommissionen den litauiske regering til at forsætte med at gennemføre

strukturreformer.

Kommissionen vurderer, at

Rumænien

aktuelt har foretaget effektive tiltag, der

udgør passende fremskridt i forhold til henstillingen. Den rumænske regering har

gennemført de planlagte stramninger i 2010-budgettet og har siden vedtagelsen af

henstillingen i februar 2010 gennemført konsolideringstiltag svarende til 5 pct. af

BNP. Denne særligt store konsolideringsindsats, som er større end henstillingens

årlige stramningskrav på 1¾ pct. af BNP, skal ses i lyset af en nedjustering af

vækstskønnet for realt BNP i 2010 på 3,2 pct.-enheder (fra en vækst på 1,3 pct. på

det tidspunkt, hvor henstillingen blev vedtaget, til et fald på 1,9 pct. i juli 2010,

hvor Rumænien havde femte gennemgang af sit IMF program fra maj 2009).

Denne udvikling har også ledt til en opjustering af budgetunderskuddet, men Ru-

mænien arbejder fortsat på at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden

for fristen i 2012, og har i lyset af det mere negative vækstskøn øget konsolide-

ringsindsatsen. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Rumænien er på

sporet i forhold til at efterleve henstillingen. Den rumænske regering planlægger at

reducere underskuddet yderligere i 2011 via dels en videreførelse af tiltag fra 2010,

og dels yderligere stramninger på udgiftssiden, herunder via reformer af det socia-

le overførelsessystem, reducerede energisubsidier, fastfrysning af pensioner i no-

minelle termer og yderligere reduktioner af antallet af offentligt ansatte. Samlet set

vurderes de allerede vedtaget og planlagte konsolideringstiltag at bidrage til en

forbedring af struktursaldoen på omkring 3 pct. af BNP i både 2010 og 2011, og

yderligere udgiftsbesparelser i 2012 vil gøre det muligt at nå målet for underskud-

det på 3 pct. af BNP i 2012. Kommissionen understreger, at der fortsat er betyde-

lige risici forbundet med de økonomiske vækstudsigter og opfordrer den rumæn-

ske regering til stringent at implementere de planlagte konsolideringstiltag samt at

fortsætte med at gennemføre de reformer, der er aftalt i Rumæniens multilaterale

låneprogrammer.

Hjemmelsgrundlag

Vurdering af iværksættelse af effektive tiltag har hjemmel i Rådets forordning

1467/97.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men efterlevelse af

henstillingerne vil forbedre de offentlige finanser i EU-landene.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte

vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Vurderingen af iværksættelse af effektive tiltag i Litauen og Rumænien har ikke tidli-

gere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men sagen om landenes henstillinger

blev forelagt Europaudvalget den 12. februar 2010 forud for ECOFIN den 16. fe-

bruar 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at Litauen og Rumænien har gennemført effektive tiltag, der

sikrer passende fremskridt i forhold til Rådets henstillinger af 16. februar 2010.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om, at Litauen og Rumænien har gennemført effektive

tiltag i overensstemmelse med Rådets henstillinger af 16. februar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansmi-

nistermøde den 30. september – 1. oktober 2010

Resumé

På ECOFIN den 19. oktober 2010 ventes en opfølgning på det uformelle ministermøde den

30. september – 1. oktober 2010. Der ventes en kort drøftelse, hvor man ventes at behandle de

emner fra det uformelle ministermøde, som måtte give anledning til opfølgning.

Baggrund og indhold

IASB governance

På det uformelle ministermøde var styring af IASB (International Accounting

Standards Board) på dagsordenen. Der var en drøftelse af valget af ny formand

for IASB. Det ventes, at sagen afklares i løbet af efteråret 2010.

Styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i EU

Kommissionen har den 29. september 2010 fremlagt en række forslag til styrket

økonomisk samarbejde i EU. Kommissionen orienterede på det uformelle mini-

stermøde om, at forslagene nu foreligger. Behandling af Kommissionens forslag

på ECOFIN ventes først at ske efter Det Europæiske Råds møde den 28.-29.

oktober 2010, hvor Taskforcens rapport ventes drøftet.

Europa 2020-strategien

Der var en drøftelse af Europa 2020-strategien med særligt fokus på den videre

proces for de nationale reformprogrammer og behovet for fremskyndelse af

strukturelle reformer i EU-landene.

Status og udsigter for den økonomiske og finansielle situation

Ministrene havde en drøftelse af status og udsigter for den økonomiske og finan-

sielle situation i EU, herunder mulige risici i forhold til vækstudviklingen og de

finansielle markeder. Den økonomiske genopretning i EU-landene foregår, om

end den stadig er skrøbelig, i et hurtigere tempo end tidligere skøn har peget på.

Kommissionen offentliggjorde i september et vækstskøn på 1,8 pct. for 2010 i

EU-27, hvilket er en opjustering på 0,8 pct. i forhold til vækstskønnet i Kommis-

sionens forårsprognose 2010.

Forberedelse af efterårsmødet i IMF

På det uformelle ministermøde forberedte ministrene EU’s input til årsmødet i

IMF 8.-10. oktober 2010. IMF er midt i en reformproces, hvor stemmevægt og

repræsentation i IMF skal tilpasses landenes vægt i verdensøkonomien og deres

kapacitet til at understøtte IMF’s arbejde. Det er forventningen, at der vil kunne

opnås enighed om en samlet reformpakke i forbindelse med årsmødet.

Finansielle sager

Ministrene drøftede indførelsen af nye kapital- og likviditetskrav for banker (Basel

III). Der var desuden en orientering om implementeringen af den nye tilsynsstruk-

tur i EU, således at den kan være operationel fra 2011. I forlængelse af drøftelsen

på ECOFIN 7. september var der også en drøftelse af rammer for afgifter på den

finansielle sektor og afviklingsfonde, hvor fokus særligt var på at sikre lige kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kurrencevilkår og undgå dobbeltbeskatning. Der var desuden en drøftelse af be-

skatning af den finansielle sektor, herunder muligheden for indførelsen af en fi-

nansiel transaktionsskat. Regulering af kreditvurderingsbureauer var også genstand

for drøftelse.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at der sker en opfølgning på drøftelserne på det uformelle

ministermøde.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at kunne støtte, at der sker en opfølgning på drøftelserne på

det uformelle ministermøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23.

oktober 2010

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte det kommende G20-møde for finansministre og centralbankchefer

den 22.-23. oktober 2010. Fokus for drøftelsen ventes især at være på implementeringen af

G20-landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, herunder enighed om

udformningen af landespecifikke anbefalinger til de enkelte G20-lande. Desuden ventes en drøf-

telse af status for reformerne af den finansielle regulering, styrkelse af de globale finansielle sik-

kerhedsnet, herunder især IMF’s låneinstrumenter, og reformer af IMF. ECOFIN ventes at nå

til enighed om fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s fælles holdning (Terms

of Reference) til det kommende G20 finansministermøde den 22.-23. oktober.

Drøftelserne på G20-finansministermødet og i ECOFIN ventes at koncentrere sig

om forberedelserne af G20-topmødet i Seoul, Korea den 11.-12. november, hvor

især implementeringen af den fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret

vækst ventes at være i fokus. Endvidere ventes en drøftelse af reformer af den

finansielle regulering og sikring af tilstrækkelige og effektive globale finansielle

sikkerhedsnet, herunder styrkelse af især IMF’s udlånsfaciliteter.

Udkast til fælles EU-holdning (Terms of Reference) foreligger endnu ikke.

G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

G20 nåede på topmødet i Pittsburgh i september 2009 til enighed om lanceringen

af de fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Formålet med

rammen er at styrke koordineringen og overvågningen af landenes økonomiske

politikker, herunder vurdere om landenes finans-, penge- og strukturpolitikker er i

overensstemmelse med målet om et balanceret globalt vækstforløb. Efterfølgende

har G20 finansministrene i november 2009 iværksat en fælles evalueringsproces

som skal sikre fremskridt i forhold til målene i de fælles rammer.

På G20-topmødet den 26.-27. juni i Canada nåede G20-landene til enighed om

første fase i den fælles ramme i form af generelle og overordnede politikanbefa-

linger til de grupper af lande, som står over for samme økonomiske udfordringer.

Konkret nåede G20-landene til enighed om følgende:



højest udviklede lande

bør generelt iværksætte vækstvenlige konsoliderings-

planer for de offentlige finanser i overensstemmelse med de respektive lan-

des finanspolitiske udfordringer, herunder generelt halvere de offentlige

budgetunderskud i 2013 og stabilisere eller reducere gældskvoterne i 2016.

Lande med betydelige finanspolitiske udfordringer bør øge konsolidering-

stempoet.

Framework for Strong, Sustainable, and Balanced Growth.

G20 Mutual Assessment Process (MAP)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



højest udviklede lande

med betalingsbalanceunderskud bør tage initiativer til

styrkelse af den indenlandske opsparing samtidig med at markederne holdes

åbne og konkurrenceevnen forbedres.

Lande med betalingsbalanceoverskud bør gennemføre reformer, som styrker

de sociale sikkerhedsnet, reducerer økonomiens afhængighed af udenlandsk

efterspørgsel og som styrker den indenlandske efterspørgsel.

På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 22.-23. oktober ventes

en drøftelse af næste fase i implementeringen af den fælles G20-ramme frem mod

G20-topmødet, herunder konkretisering af de generelle anbefalinger og udarbej-

delse af mere landespecifikke anbefalinger til de enkelte G20-medlemmer. På bag-

grund af opdaterede input fra de enkelte lande med opdaterede informationer om

gennemførte og planlagte initiativer, ventes IMF at udfærdige en rapport til fi-

nansministermødet. Det er uklart i hvor høj grad IMF vil bidrage til de enkelte

landespecifikke anbefalinger.

EU-landene bidragede i foråret til G20’s evalueringsproces med fælles input fra

EU og euroområdet. Desuden leverede de seks EU-lande, der er selvstændige

medlemmer af G20, egne input til IMF’s analyser. I det fælles EU-bidrag lagde

man særlig vægt på vigtigheden af EU’s rammer og regler i Stabilitets- og Vækst-

pagten, herunder de vedtagne henstillinger til de europæiske G20-lande med angi-

velse af de konkrete konsolideringskrav og tidsfrister for korrektion af de ufor-

holdsmæssigt store underskud på de offentlige finanser. Fra EU’s side har man

generelt lagt vægt på, at G20-samarbejdet og dets aftaler og anbefalinger bør være

i overensstemmelse med de EU-aftaler og -beslutninger, som er truffet på basis af

Stabilitets- og Vækstpagten.

Finansiel regulering

G20 ventes at gøre status over fremskridtene i arbejdet med den række initiativer

inden for finansiel regulering, der var enighed om på G20-topmødet i Washington

i 2008. Aktuelt arbejdes der i regi af Basel-komitéen for Banktilsyn og i Financial

Stability Board (FSB) med styrkelse af kravene til bankernes kapital og likviditet.

Den 26. juli 2010 blev der i Basel-komitéen opnået enighed om centrale elementer

i et sæt nye standarder vedr. kapital og likviditet (det såkaldte Basel III-regelsæt),

som efterfølgende blev bekræftet den 12. september 2010 af komitéens bestyrelse

af centralbankchefer og tilsynsdirektører fra komitéens medlemslande. Standar-

derne forventes endeligt vedtaget i Basel-komitéen i november 2010, således at

G20 kan tilslutte sig de nye standarder på mødet i Sydkorea den 11. – 12. novem-

ber 2010. Derefter vil standarderne skulle udmøntes i regler i de enkelte lande og i

EU-lovgivning. Indfasningen er planlagt til at ske over en længere årrække.

I de kommende måneder ventes der på G20-plan desuden at blive arbejdet videre

med vurderingen af, i hvilket omfang landene har gennemført de meget overord-

nede anbefalinger fra FSB vedrørende principper for aflønning i den finansielle

sektor, herunder sikring af overensstemmelse mellem aflønning og forsvarlig risi-

kostyring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansministeriet er ikke bekendt med, at beskatning af den finansielle sektor,

herunder skatter på finansielle transaktioner, skulle være på dagsordenen for G20-

møderne i oktober og november.

Globale finansielle sikkerhedsnet

G20-finansministrene ventes at drøfte behovet for yderligere styrkelse af de globa-

le finansielle sikkerhedsnet, herunder af IMF’s lånefaciliteter. Formålet hermed er

at sikre, at især mellemindkomstlandene bliver bedre i stand til at håndtere pludse-

lige skift i kapitalstrømme og valutareservelikviditet som følge af en forværring af

den økonomiske og finansielle situation. Et centralt spørgsmål er bl.a. om IMF’s

låne- og forsikringsfaciliteter bør styrkes og gøres mere attraktive, så færre lande

føler sig nødsaget til at opbygge betydelige valutareserver.

IMF har i lyset af de igangværende drøftelser i G20 allerede gennemført flere til-

pasninger af sine lånefaciliteter. Blandt andet har man truffet beslutning om, at

gøre den i 2009 oprettede forebyggende facilitet, Flexible Credit Line (FCL), mere

attraktiv for landene. Man har blandt andet fjernet den generelle grænse for stør-

relsen af lån under faciliteten og man har øget lånenes varighed under faciliteten.

Endvidere har man oprettet en ny forebyggende lånefacilitet, Precautionary Credit

Line (PCL) for lande, som pga. svagere resultater med gennemførelse af sund

økonomisk politik, ikke er kvalificeret til lån via FCL. Både styrkelsen af FCL og

oprettelsen af PCL vurderes at styrke de globale finansielle sikkerhedsnet.

Reform af IMF

Det kan ikke udelukkes, at G20 finansministrene også vil drøfte reformer af IMF,

herunder en kvote- og stemmereform og en række andre styringsreformer til styr-

kelse af IMF’s effektivitet og repræsentativitet. På IMF’s årsmøde i oktober 2009

nåede man til enighed om, at fremskynde gennemførelsen af reformerne til januar

2011.

Reformdrøftelserne i IMF er i den afsluttende fase, og der arbejdes intensivt for at

samle flertal for en samlet reformpakke på IMF’s årsmøde den 8.-10. oktober.

Reformpakken kan foruden en kvote- og stemmereform omfatte en aftale om

størrelse og sammensætning af IMF’s bestyrelse, styrkelse af IMF’s ministerielle

komite (IMFC) samt ændring af reglerne for flertalsbeslutninger i IMF for at und-

gå små blokerende mindretal. Også spørgsmålet om udpegelse af den administre-

rende direktør for IMF og præsidenten for Verdensbanken på baggrund af kvalifi-

kationer frem for nationalitet kan blive drøftet som led i den samlede reformpak-

ke.

Især spørgsmålet om IMF-bestyrelsens størrelse og sammensætning er blevet et

centralt tema i IMF-reformerne, efter at USA i august valgte at blokere for den

resolution, som skulle sikre videreførelsen af den nuværende IMF-bestyrelse på 24

medlemmer. Blokeringen har øget presset for en snarlig reformaftale. Såfremt

man ikke når til enighed om en reformaftale inden 1. november, vil bestyrelsen

som udgangspunkt blive reduceret fra 24 til 20 medlemmer. USA og en række

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

emerging market lande ønsker, at emerging market landenes repræsentation i

IMF’s bestyrelse styrkes, og finder især at en række europæisk dominerede valg-

kredse bør give plads til nogle af de emerging market lande, som indgår i disse

valgkredse, men som ikke aktuelt har adgang til en plads i bestyrelsen. Et centralt

element i en løsning vil kunne være øget anvendelse af rotation, så alle lande i de

respektive valgkredse skiftes til at have en plads i bestyrelsen, svarende til gælden-

de praksis i den nordisk-baltiske valgkreds, som Danmark er en del af.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

EU’s forberedelse af G20 finansministermødet den 4.-5. juni 2010 blev forelagt Eu-

ropaudvalget til orientering den 12. maj 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN) den

18. maj 2010.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte en drøftelse i ECOFIN af de nævnte temaer og

forventes at kunne støtte de fælles EU-holdninger (Terms of Reference).

Regeringen lægger vægt på en grundig forberedelse i EU af fælles input og hold-

ninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samarbejde, idet

der især lægges stor vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af de

økonomiske og finansielle politikker i G20 ikke bør ske på bekostning af de eksi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sterende drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning,

som i videst muligt omfang bør forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret.

Regeringen lægger desuden stor vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20

er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og be-

slutninger, herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspoliti-

ske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæ-

redygtig og balanceret vækst.

For så vidt angår Basel-komitéens udspil til styrkede kapital- og likviditetsregler

støttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler, men forslagene in-

deholder imidlertid elementer, der kan blive en udfordring for dansk realkredit,

herunder navnlig strammere definition af likviditet, der ikke tager hensyn til den

høje likviditet af danske realkreditobligationer. Regeringen arbejder aktuelt for

at de nye regler, herunder implementeringen heraf i EU, tager hensyn til dansk

realkredit.

Andre landes holdninger

Der vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN om fælles EU-holdninger

(Terms of Reference) forud for G20-finansministermødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige

udgifter til tertiær uddannelse i EU-medlemslandene

Resumé

EPC og Kommissionen har udarbejdet en rapport om efficiens og effektivitet af offentlige udgifter

til uddannelse i EU-landene, som ventes at danne baggrund for et sæt konklusioner på det

kommende møde i ECOFIN. Det kan på baggrund af rapporten konstateres, at der fortsat er

behov for reformer af uddannelsessystemet i EU-landene med henblik på at sikre en øget efficiens

og effektivitet i det offentlige forbrug på tertiære uddannelser. Rapporten lægger dog ikke umid-

delbart op til konkrete politikker for, hvordan det offentlige forbrug på de tertiære uddannelser

kan gøres mere efficient og effektivt.

Baggrund

ECOFIN anmodede i sine konklusioner i maj 2008 udvalget for økonomisk poli-

tisk (EPC) og Kommissionen om – som en del af det arbejde med at øge kvalite-

ten af de offentlige finanser – bl.a. at evaluere efficiens og effektivitet af offentlige

udgifter til uddannelse. Det vil med andre ord sige, i hvilken grad der skabes ’value

for money’ i form af gennemførte videregående uddannelser af høj kvalitet sam-

menholdt med ressourceforbruget til tertiær uddannelse. Kommissionen og EPC

har på den baggrund udarbejdet en fælles rapport om effektivitet og efficiens i det

offentlige forbrug på tertiære uddannelser i EU-medlemslandene. Rapporten ven-

tes drøftet på det kommende ECOFIN sammen med forventede rådskonklusio-

ner herom.

Rapporten inkluderer kvantitative såvel som kvalitative aspekter, som bl.a. er sam-

let på baggrund af input fra medlemslandene om deres tertiære uddannelsessyste-

mer. Rapporten inddrager endvidere akademiske undersøgelser om uddannelsers

samfundsøkonomiske og privatøkonomiske effekter.

Rapporten er aktuel bl.a. som følge af, at Europa 2020-reformstrategien lægger en

fortsat stor vægt på uddannelse som redskab til øget vækst og beskæftigelse i EU,

og som følge af den aktuelle økonomiske situation, hvor EU-landene generelt har

behov for at konsolidere de offentlige finanser, og generelt har behov for at sikre

størst muligt udbytte af de offentlige udgifter, herunder bl.a. på uddannelsesområ-

det.

Rapporten

Kommissionen og udvalget for økonomisk politisk (EPC) har på ECOFIN’s op-

fordring udarbejdet en fælles rapport om effektivitet og efficiens i det offentlige

forbrug på tertiære uddannelser i EU-medlemslandene (’Efficiency and effective-

ness of public expenditure on tertiary education’). Rapporten identificerer tre ge-

nerelle udfordringer, som har politisk bevågenhed på tværs af EU, og som de en-

kelte EU-lande arbejder med i forskellig grad:



Hvordan kan adgangen til de tertiære uddannelser åbnes og gøres bedre sam-

tidig med, at der sikres høj kvalitet i undervisningen?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Hvordan kan afvejningen mellem undervisning og forskning ske, og hvordan

kan synergi herimellem udnyttes?

Hvordan findes den rette balance mellem autonomi og central styring?

Endvidere adresserer rapporten den betydelige udfordring det er at måle uddan-

nelsesinstitutionernes performance, effekten af uddannelse for individet og sam-

fundet, og om/i hvilken grad der skabes ’value for money’ (efficiens og effektivi-

tet i ressourceforbruget på tertiære uddannelse). Et eksempel herpå er måling af

undervisningskvalitet, hvor rapporten konkluderer, at der findes meget få sam-

menlignelige måleindikatorer, selv inden for de enkelte EU-lande.

I tillæg til ovenstående koncentrerer rapporten sig om nedenstående emner:

Finansiering af tertiære uddannelse

Udgifter til tertiære uddannelser udgør en forholdsvis stor andel af det samlede

offentlige forbrug i EU-landene., men sammenholdes EU-landene med USA er

EU-landenes samlede ressourceanvendelse (dvs. inkl. privat finansiering) på terti-

ære uddannelse væsentligt lavere. Mens USA anvender 2,9 pct. af BNP på tertiære

uddannelse, er gennemsnittet for EU-landene 1,4 pct.

Fokus på finansiering af de tertiære uddannelser er i de senere år øget blandt med-

lemslandene. Endvidere har behovet for at konsolidere de offentlige finanser i

medlemslandene gjort det nødvendigt at øge opmærksomheden på efficiens og

effektivitet i det offentlige forbrug på uddannelse i medlemslandene. Den aktuelle

økonomiske situation har også fået medlemslandene til at se nærmere på andre

finansieringskilder til de tertiære uddannelser.

Rapporten konstaterer, at der er stor forskel på, hvilke strategier de enkelte med-

lemslande har valgt i forhold til det fremtidige offentlige forbrug på tertiære ud-

dannelser. Nogle medlemslande har valgt at øge det offentlige forbrug, f.eks.

Tyskland, mens andre medlemslande reducerer (eller har planer om at reducere)

det offentlige forbrug på uddannelse.

Endvidere har medlemslandene meget forskellig tradition for, hvor stor en andel

privat finansiering (private virksomheder og husholdninger) udgør af de samlede

udgifter til tertiære uddannelser. En generel tendens er dog, at andelen af privat

finansiering til de højere uddannelser i de senere år er steget i medlemslandene. I

Storbritannien udgør den private finansiering ca. 60 pct. af den samlede udgift,

mens andelen udgør mindre end 10 pct. i Belgien, Finland og Danmark.

De fleste medlemslande har øget deres fokus på privat finansiering, fordi antallet

af studerende er stigende, hvilket kræver øget ressourcer for at fastholde og/eller

forbedre kvaliteten i undervisningen. Medlemslandene forsøger derfor generelt at

lave foranstaltninger og ordninger, som kan medvirke hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forlængelse heraf rejses spørgsmålet om (øget) brugerbetaling som en mulig løs-

ning på finansieringsproblemet. Argumentet herfor er, at det største afkast af ud-

dannelse tilfalder de studerende selv. Rapporten konkluderer, at det er nødvendigt

med foranstaltninger der sikrer tilstrækkelig social balance i adgangen til uddannel-

serne, f.eks. ordninger for de studerende fra svagtstillede familier, hvis brugerbeta-

ling skal indføres.

Autonomi og styring

Der er en generel tendens til, at de tertiære uddannelsesinstitutioner får øget auto-

nomi til at fordele ressourcer mellem undervisning, forskning og øvrige opgaver.

Rapporten finder, at autonomi og performancebaserede management/styring gør

en forskel for de tertiære uddannelsesinstitutioners performance i forhold til un-

dervisning og forskning. Endvidere fremhæves forskning, der viser, at styring og

finansiering ser ud til at være komplementerende: Den positive effekt på forsk-

ningens performance/kvalitet pr. omkostningsenhed (højere budgetter pr. stude-

rende, inklusiv offentlige og private finansieringskilder) er højere, hvis institutio-

nerne har stor frihed/autonomi i budgetlægningen. Rapporten konkluderer såle-

des, at et øget forbrug på uddannelse skal gå ’hånd i hånd’ med institutionelle re-

former i retning af øget autonomi i budgetlægningen.

Rapporten adresserer desuden et stigende behov for øget autonomi f.eks. i for-

hold til personalepolitik, fastsættelse af lønninger og selektion af studerende, for at

konkurrencen kan øges institutionerne imellem.

Endelig konkluderes, at øget autonomi nødvendiggør et øget ansvar for institutio-

ner i forhold til at gøre ressourceanvendelsen transparent. Det konkluderes såle-

des, at der er behov for en grundig og fair evaluering af dette fra uafhængige en-

heder.

Forventede rådskonklusioner

ECOFIN ventes på baggrund af drøftelsen af rapporten at drage konklusioner,

der lægger vægt på følgende:



ECOFIN understreger den store vigtighed af et efficient og effektivt videre-

gående uddannelsessystem i lyset af konsolideringsdagsordenen og den sti-

gende betydning af uddannelse for vækst og beskæftigelse, herunder noterer

sig vigtigheden af Europa 2020-målsætningen om, at andelen af 30-34-årige

med afsluttet videregående uddannelse eller tilsvarende skal øges til mindst 40

pct.



ECOFIN hilser Kommissionens og EPC’s fælles rapport velkommen, herun-

der de overordnede budskaber om i) at et effektivt og efficient videregående

uddannelsessystem forudsætter velfungerende primære og sekundære uddan-

nelsesniveauer, ii) at efficiens af offentlige udgifter til videregående uddannelse

kan understøttes af reformer af styringen af institutionerne, navnlig for så vidt

angår større autonomi og fleksibilitet i ansættelser, økonomi o.l., indenfor pas-

sende rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At der i sig selv kan være et pres på finansieringen af tertiære uddannelser bl.a.

som følge af demografiske forhold og den øgede betydning af uddannelse for

vækst og beskæftigelse, hvilket kan lede til overvejelser om private finansie-

ringskilder især i de konkrete tilfælde, hvor de offentlige ressourcer bliver en

begrænsende faktor for udbuddet eller kvaliteten af videregående uddannelser.

At omfanget af privat finansiering sammenholdt med offentlig finansiering i

givet fald bør afpasses med det private og samfundsmæssige afkast af videre-

gående uddannelse, som afhænger af den enkelte uddannelse, uddannelsesin-

stitution o.l., og i øvrigt bør kobles med passende politikker, der sikrer til-

strækkelig social balance i adgangen til uddannelserne, herunder også i de pri-

mære uddannelser.

ECOFIN anerkender den nære sammenhæng mellem uddannelsespolitik og

arbejdsmarkedspolitik, herunder at arbejdsmarkedets indretning påvirker det

privat- og samfundsøkonomiske afkast af videregående uddannelser, samt at

det videregående uddannelsessystem kan spille en større rolle i efteruddannel-

se af arbejdsstyrken og livslang læring.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er overordnet enig i rapportens analyser, herunder at et integreret syn

på uddannelsespolitik og uddannelsessystemet, hvor hele uddannelsesforløbet

understøttes og betragtes som sammenhængende, er vigtig for et efficient og ef-

fektivt ressourceforbrug på de videregående uddannelser, samt at der fortsat er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for reformer af uddannelsessystemet i EU-landene med henblik på at sikre

en øget efficiens og effektivitet i det offentlige forbrug på videregående uddannel-

ser.

Andre landes holdning

Der ventes at være generel opbakning til rapporten uden videre debat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Rapport om finanspolitiske rammer – gennemgang

af foregangslande

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at drøfte gode eksempler på nationale rammevil-

kår for finanspolitikken. Drøftelsen vil tage afsæt i en rapport vedrørende karakteristika ved

nationale finanspolitiske rammer, der leverer gode resultater, på basis af de positive erfaringer

med reformer af de finanspolitiske rammer, som er gjort i Holland, Sverige og Østrig. Der er en

række fælles træk, der karakteriser succesfulde reformer af rammevilkårene for finanspolitikken.

De fælles karakteristika inkluderer blandt andet stærk politisk opbakning, regelbaserede ram-

mer for finanspolitikken, et mellemfristet tidsperspektiv og en centraliseret budgetproces. Samtidig

konstateres det, at de mest velegnede rammevilkår for finanspolitikken vil afhænge af specifikke

nationale forhold.

Baggrund og indhold

ECOFIN opfordrede i maj 2010 Kommissionen og Den Økonomisk-Politiske

Komité (EPC) til at undersøge de væsentligste karakteristika knyttet til succesfulde

reformer af de nationale rammer for finanspolitikken – især med fokus på ram-

mevilkår, der har vist sig effektive med henblik på at understøtte konsolidering af

de offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed.

Holland, Sverige og Østrig er blandt de lande, der anses for med succes at have

gennemført reformer af rammerne for finanspolitikken. Der er en række fælles

træk knyttet til de positive erfaringer, som er gjort i de tre lande, jf. nedenfor.

Samtidig understreges det i rapporten, at de mest velegnede rammevilkår for fi-

nanspolitikken vil afhænge af specifikke nationale forhold.



Brede og vidtfavnende reformer.

Succesfulde reformer tager som oftest et bredt

arsenal af komplementerende instrumenter og foranstaltninger i anvendelse

for at forbedre styringen af de offentlige finanser – herunder regelbaserede

rammer, uafhængige finanspolitiske institutioner og mellemfristet budget-

planlægning/-procedurer. Det er tillige afgørende, at reformerne omfatter

alle offentlige delsektorer.

Regelbaserede rammer.

Nationale finanspolitiske rammer, der leverer gode re-

sultater, lægger generelt stor vægt på regler for finanspolitikken, der lægger

begrænsninger på råderummet for den diskretionære finanspolitik, herunder

numeriske regler. Mere specifikt har de tre lande opstillet regler for de of-

fentlige udgifter som kombineres med mål for den offentlige saldo (Sverige

og Østrig) eller regler for de offentlige indtægter/skatter (Holland).

Mellemfristet perspektiv.

Det er centralt for nationale finanspolitiske rammer at

anlægge et flerårigt perspektiv i budgetlægningen, der tager afsæt i den mel-

lemfristede finanspolitiske planlægning. Der er som oftest tale om bindende

budgetmål for de kommende år – især mål for udgiftssiden. Den mellemfri-

stede finanspolitiske strategi er retningsgivende for den årlige finanslov (og

ikke omvendt).

Uafhængige finans- og budgetpolitiske institutioners rolle.

Uafhængige institutioner,

der bidrager med diverse input til den finanspolitiske proces af mere teknisk



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



karakter, fx prognoser eller vurderinger af finanspolitikken, spiller ligeledes

en vigtig rolle i de tre lande. De uafhængige institutioner kan bidrage til

gennemsigtighed og troværdighed omkring finanspolitikken.

Centraliseret budgetproces.

Det er centralt at sikre en centraliseret budgetproces

– ikke mindst i planlægningsfasen. Det understøttes af top-down budgette-

ring, hvor de enkelte ministeriers rammer fastlægges med udgangspunkt i de

overordnede flerårige bindende udgiftslofter.

Stærk og vedholdende politisk opbakning (commitment).

Kriser knyttet til offentlige

finanser og gæld har på den korte bane ofte været den igangsættende faktor

mht. reformer af de finanspolitiske rammer, mens vedholdende politisk op-

bakning på den længere bane har været afgørende for reformernes succes.

Regelmæssige evalueringer og forbedringer af de finanspolitiske rammevilkår.

Mens de

grundlæggende egenskaber ved de oprindelige reformer i de tre lande frem-

står nogenlunde uændrede, så er der løbende gennemført forbedringer rettet

mod at udbedre fejl og mangler.

Rådet vil muligvis vedtage en kort rådskonklusion, der hilser rapporten velkom-

men og noterer, at der fremadrettet vil være et større fokus på at vurdere de nati-

onale finanspolitiske rammer i EU’s økonomiske samarbejde.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Velfungerende flerårige rammer for finanspolitikken vil blandt andet kunne un-

derstøtte konsolideringen af de offentlige finanser og en langsigtet holdbar fi-

nanspolitik.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter, at medlemslandene styrker deres respektive nationale finanspoliti-

ske rammevilkår blandt andet med afsæt i de opstillede pejlemærker for succesfulde

reformer. Danmark er overordnet enig i de generelle principper og lægger samtidig

vægt på fleksibilitet i forhold til, hvordan de forskellige pejlemærker vægtes og im-

plementeres i de enkelte medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8ai:

Forberedelse af DER den 28.-29- oktober 2010

Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.

Resumé

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af afviklingsfonde og af den finansielle sektors

bidrag til finansiering af omkostninger ved finansielle kriser med henblik på forberedelse af

kommende drøftelser i Det Europæiske Råd og i G20.

KOM(2010) 254

Baggrund

Bankafgifter og afviklingsfonde blev behandlet på Det Europæiske Råd og i G20 i

juni. Der er ikke i G20 opbakning til at skabe afviklingsfonde baseret på bankaf-

gifter, men i DER var der i juni enighed om, at medlemsstaterne som en del af en

troværdig kriseløsningsramme bør indføre ordninger med afgifter og skatter for

de finansielle institutioner for at sikre en retfærdig fordeling af byrderne og indfø-

re incitamenter til at dæmme op for systemiske risici.

Baggrunden for drøftelserne var en overordnet meddelelse fra Kommissionen af

26. maj 2010. Kommissionen støtter opbygningen af afviklingsfonde, der finansie-

res af finansielle institutioner i kraft af en afgift, og forud for at en evt. krise opstår

(ex ante finansiering). Kommissionen har ikke stillet forslag om en konkret model,

men ventes at fremlægge en mere konkret meddelelse i løbet af oktober forud for

DER mhp. at fremlægge egentlige forslag i 2011. Sideløbende hermed har en em-

bedsmandsgruppe arbejdet videre med overvejelser om bankskatter og har udar-

bejdet en foreløbig rapport om sagen. Flere medlemslande har allerede indført

eller er i færd med at indføre bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde eller

lignende men med meget forskellig indretning.

Sagen har været drøftet på ECOFIN d. 7. september, og Kommissionen har i den

forbindelse (og på baggrund af den store variation i de enkelte landes ordninger

og planer) opfordret til øget koordination for at understøtte lige konkurrencevil-

kår og undgå dobbeltbeskatning, ligesom Kommissionen konkret anbefaler, at en

skattebase tager udgangspunkt i bankernes passiver ekskl. forsikrede indskud og

egenkapital. ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte en kort rapport

om sagen som bidrag til Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010.

Indhold

ECOFIN ventes i sin rapport at redegøre for, at der endnu ikke er enighed om

det præcise formål med en bankafgift samt om, hvorvidt bankafgiften skal anven-

des til opbygningen af en separat fond eller indgå direkte i de offentlige budgetter.

Omvendt er der bevægelse i retning af større konsensus om en mulig skattebase

og hvilke finansielle virksomheder, der vil kunne være omfattet.

Rapporten noterer sig, at flere medlemslande allerede har indført eller er i færd

med at indføre bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde eller lignende, her-

under Sverige, UK, Tyskland, Frankrig, Ungarn og Belgien. Der er store variatio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner mellem landene mht. de konkrete modeller på flere områder, herunder vedr.

bl.a. skattebase (og rate), geografisk afgrænsning (dvs. om landene beskatter dat-

terselskaber og filialer i hhv. indland og udland) og om der oprettes en egentlig

fond med dertil hørende afviklingsmyndigheder, eller om indtægterne indføres i

det generelle offentlige budget.

Rapporten understreger på den baggrund, at der aktuelt er stort behov for koor-

dinering for at understøtte lige konkurrencevilkår og for at undgå dobbeltbeskat-

ning. Sidstnævnte er aktuelt, idet f.eks. UK valgt at beskatte både moderselskaber,

datterselskaber/filialer i UK samt datterselskaber/filialer af britiske banker i andre

lande. Frankrig lægger op til at beskatte moderselskaber, datterselskaber i Frankrig

samt datterselskaber/filialer af franske banker i andre lande. Konsekvensen af den

ukoordinerede tilgang er, at f.eks. en fransk filial i UK, vil skulle betale afgift både

til Frankrig og til UK, mens en fransk filial i Sverige kun skal betale afgift i Frank-

rig. Problemet er tilsyneladende løst ved en bilateral aftale mellem UK og Frank-

rig, men ulempen er, at der potentielt skal indgås mange sådanne aftaler, hvilket

vil være administrativt tungt. Andre lande, f.eks. Sverige og Tyskland, har valgt at

lade beskatningen være bestemt af tilsynsansvaret, hvorved dobbeltbeskatnings-

problemet kan undgås.

Rapporten lægger også vægt på, at der på mellemlang sigt bør fokuseres på mere

konkrete overvejelser om, hvorledes et troværdigt afviklingsregime, som er formå-

let med bankafgifterne, indrettes. Kommissionen lagde i sin meddelelse i foråret

op til at midlerne kun skulle bruges til egentlig afvikling, dvs.

efter

det er konstate-

ret, at en bank ikke er levedygtig. Embedsmandsarbejdsgruppen har imidlertid lagt

op til, at det også bør overvejes nærmere om der vil kunne være situationer, hvor

man skal kunne bruge midlerne i forbindelse med tidlig indgriben. F.eks. således

at de kritiske elementer af en nødlidende bank videreføres, og at midlerne vil kun-

ne bruges hertil i det omfang, der ikke kan skaffes tilstrækkelige ressourcer ved at

inddrage aktionærernes aktiekapital og de uforsikrede indskyderes tilgodehaven-

der. Tidlig indgriben kan medvirke til at reducere de samfundsmæssige omkost-

ninger betragteligt, især ved store, systemisk vigtige institutioner.

Rapporten lægger endelig vægt på, at bankafgifter på længere sigt indgår i samlet

system af aftaler og regler om krisehåndtering og afvikling, i forhold til statsstøtte-

regler, indskydergarantiordninger mv. Der er allerede forud for drøftelserne af

bankafgifter iværksat et arbejde med sådanne rammer, hvor Kommissionen plan-

lægger at fremlægge yderligere overvejelser og udspil i efteråret 2010 og foråret

2011.

I det videre arbejde med spørgsmålet om bankafgifter vil der derudover skulle

tages stilling til følgende spørgsmål, som imidlertid ikke ventes behandlet i ECO-

FIN’s rapport til DER.



Offentligt budget eller separat fond: Kommissionen foretrækker at skabe

egentlige uafhængige fonde for at undgå mulige procykliske effekter som følge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



af, at medlemslandene ellers vil skulle trække ressourcer ud af de offentlige

budgetter på et tidspunkt, hvor disse også potentielt vil være under pres, som

det er set i den aktuelle situation. Andre finder det mere hensigtsmæssigt at

indtægterne indgår på de offentlige budgetter, eventuelt på en særskilt konto,

og der henvises til, at det ikke vil være et problem at finansiere omkostninger

ved finansielle kriser, hvis finanspolitikken i øvrigt er holdbar og troværdig.

Nationale fonde, netværk af fonde eller en europæisk fond: Kommissionen

ønsker på lang sigt en fælles europæisk fond, der er øremærket finansielle kri-

ser, men foreslår for nu nationale fonde i form af et ”netværk af fonde”. Det

har ikke været tydeliggjort hvad der forstås med netværket.

Ex ante eller ex post finansiering: Kommissionen finder, at passende finansie-

ring skal sikres før en aktuel krise, såkaldt ex ante finansiering. Da det ikke vil

være muligt at kende behovet for finansiering på forhånd, kan der imidlertid

fortsat være brug for også ex post finansiering. I den forbindelse er det også

relevant at overveje størrelsen på fonden. Nogle finder, at fondene fremover

skal træde i stedet for offentlige penge, men hvis bruttoudgifterne ved den

nuværende krise skulle have været dækket, skulle fondene have været i størrel-

sesordenen 15-20 pct. af BNP. Dette er ikke hensigtsmæssigt. En anden mu-

lighed er at sigte efter, at sektoren mindst betaler nettoomkostningerne ved in-

terventioner. Disse omkostninger kan imidlertid først endeligt opgøres på et

relativt sent tidspunkt (efter salg af opkøbte statslige aktiver, ophør af garanti-

er mv.), hvorfor der alligevel kan være brug for offentlig ”mellemfinansie-

ring”.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den forventede ECOFIN-rapport har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Det bemærkes, at Folketinget 1. juni 2010 vedtog lov om en frivillig afviklings-

ordning for håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den gene-

relle statsgarantiordning d. 30. september 2010. Lovens formål er en kontrolleret

afvikling af kriseramte institutter, finansieret af de finansielle virksomheder. Den-

ne model kan sammenlignes med Kommissionens forslag om etablering af afvik-

lingsfonde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loven indebærer, at tab i et nødlidende institut under afvikling som udgangspunkt

dækkes af aktionærer m.v. og ikke-forsikrede indskydere

. Hvis der opstår yderli-

gere tab under afviklingen, er resten af sektoren, gennem den nyoprettede afvik-

lingsafdeling under Indskydergarantifonden, forpligtiget til at dække tab via inde-

ståelser på i første omgang 3,2 mia.kr. Ved behov for yderligere finansiering vil

der kunne optages lån i markedet ultimativt på baggrund af en statsgaranti, og ex

post vil eventuelle tab over tid blive finansieret af sektoren.

Finansieringen af den nyoprettede afviklingsafdeling er en spejling af den gælden-

de finansiering af Indskydergarantifonden. Der er i bemærkningerne til loven gjort

opmærksom på, at finansieringen alene er en midlertidig finansiering, eftersom

Kommissionen i relation til arbejdet med revision af Indskydergarantidirektivet

arbejder på en harmonisering af finansieringen.

Statsfinansielle konsekvenser

Eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af de konkrete forslag. Ud-

gangspunktet er – både i den danske model og i Kommissionens forslag – at om-

kostninger ved finansielle kriser skal afholdes af den finansielle sektor. I det om-

fang afviklingsfonde mindsker behovet for offentlig finansiering i finansielle krise-

situationer, bl.a. som følge af at behovet for afviklinger reduceres, vil de have po-

sitive statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af de konkrete forslag.

I det omfang afviklingsfonde kan bidrage til at reducere sandsynligheden for fi-

nansielle kriser vil de have gavnlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

ECOFIN-rapporten har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse af 26. maj 2010 er forelagt Folketingets Europaudvalg

til forhandlingsoplæg den 4. juni 2010 i forbindelse med forelæggelsen af dagsor-

denen for mødet i ECOFIN d. 8. juni 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen kan støtte den forventede ECOFIN-rapport.

Regeringen støtter fælles EU-regler for afviklingsfonde med henblik på at sikre

lige konkurrencevilkår. Regeringen støtter, at initiativer relateret til finansiering fra

den finansielle sektor og afviklingsfonde så vidt muligt også koordineres globalt.

Indskud, der ikke dækkes af indskydergarantien, er f.eks. indskud, der overstiger garantibeløbet i indskydergarantiordnin-

gen på 750.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder for, at den finansielle sektor skal bære nettoomkostningerne

ved finansielle kriser. Den finansielle sektor i Danmark har som led i bankpakken

fra 2008 og kreditpakken fra 2009 bidraget væsentligt til dækning af offentlige

udgifter og risici forbundet med den finansielle krise, og dette princip er ligeledes

gældende for håndteringen af nødlidende pengeinstitutioner efter 30. september

2010, jf. lovrevisionen vedtaget 1. juni 2010.

Regeringen finder, at det bør undersøges nærmere, om finansieringen af afvik-

lingsfonde kan være risikobaseret, således at der tages højde for det enkelte insti-

tuts potentielle systemiske virkning på den finansielle stabilitet.

Regeringen finder, at en afviklingsfond skal indrettes, således at virksomhedernes

ledelse, aktionærer og usikrede kreditorer m.v. bærer deres del af risikoen, således

at etableringen af en afviklingsfond ikke i sig selv tilskynder til overdreven risiko-

tagning.

Regeringen vil arbejde for fleksibilitet mht. den konkrete indretning af landenes

ordninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en evt. fælles

EU-ramme. Regeringen finder det f.eks. hensigtsmæssigt, at et kommende EU

initiativ giver mulighed for både ex ante og ex post finansiering, og at fordele og

ulemper ved begge finansieringsmuligheder undersøges nærmere.

Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for, hvornår en afviklingsfond kan

træde til med finansiering, herunder f.eks. at mulighederne for private overtagelser

vurderes at være udtømte.

Regeringen lægger vægt på styrket regulering i form af styrkede kapitalkrav, regn-

skabsstandarder mv., der sigter på at øge bæredygtigheden for de finansielle insti-

tutioner i dårlige tider, og dermed at mindske behovet for fremtidige afviklinger

og interventioner. En afviklingsfond bør være et supplement til denne nye regule-

ring. Samspillet mellem en styrket regulering og etablering af afviklingsfonde bør

overvejes nøje.

Andre landes holdning

Der ventes generel støtte til den forventede ECOFIN-rapport. En række lande

har eller er i færd med at øge beskatningen af den finansielle sektor. Det gælder

UK, Frankrig, Tyskland, Sverige, Ungarn og Belgien. Det kan imidlertid konstate-

res, at der er betydelige variationer mellem de forskellige landes ordninger, og det

ventes derfor ikke muligt at opnå enighed om én europæisk model for alle lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8aii:

Forberedelse af DER den 28.-29- oktober 2010

Skat på finansielle transaktioner

[særskilt dokument]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8b:

Forberedelse af DER den 28.-29. oktober 2010

Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november

2010

Resumé

Der ventes en drøftelse af ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råds forberedelse af G20-

topmødet den 11.-12. november 2010. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en ventet fælles

EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den

22.-23. oktober 2010.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af input til Det Europæiske Råds

(DER) forberedelse af G20-topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, Korea.

Drøftelsen i ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i en ventet kommende fælles

EU-holdning (Terms of Reference) til G20-finansministermødet den 22.-23. ok-

tober.

ECOFIN’s bidrag til DER i form af fælles EU ToR og eventuelle rådskonklusio-

ner ventes at fokusere på implementeringen af den fælles G20-ramme for stærk,

bæredygtig og balanceret vækst, reformer af den finansielle regulering, sikring af

tilstrækkelige og effektive globale finansielle sikkerhedsnet, herunder styrkelse af

især IMF’s udlånsfaciliteter, samt reformer af IMF.

Der henvises til dagsordenspunktet vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20 finans-

ministermødet den 22.-23. oktober 2010.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte en drøftelse i ECOFIN af forberedelsen af Det

Europæiske Råds forberedelse af G20-topmødet den 11.-12. november i Seoul.

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20

finansministermødet den 22.-23. oktober 2010.

Andre landes holdninger

Der vurderes at kunne opnås enighed om ECOFIN’s input til Det Europæiske

Råds forberedelse af G20-topmødet i Seoul i form af fælles EU-holdninger

(Terms of Reference) og eventuelle rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Resumé

Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn

ECOFIN ventes på sit kommende møde at orientere sig om den praktiske implementering af

formandskabets kompromis med Europa-Parlamentet om en ny EU-struktur for det finansielle

tilsyn.

Baggrund og indhold

Det belgiske EU-formandskab har i september indgået et kompromis med Euro-

pa-Parlamentet om en samlet pakke af forslag, der etablerer en ny struktur for det

finansielle tilsyn i EU. Pakken af forslag omfatter etableringen af tre nye EU-

tilsynsmyndigheder for hhv. banker (EBA), værdipapirer/markeder (ESMA) og

forsikring/pension (EIOPA), et europæisk råd for systemisk risiko (ESRB) samt

et omnibusdirektiv, der tilretter de eksisterende finansielle direktiver mhp. at tilde-

le de nye EU-organer konkrete beføjelser i den finansielle regulering. Der var

enighed om det konkrete kompromis på ECOFIN den 7. september 2010, og

Europa-Parlamentet stemte sagen igennem på plenarforsamlingen den 22. sep-

tember 2010. Sagen ventes formelt vedtaget i Rådet i nærmeste fremtid.

Etableringen af den nye tilsynsstruktur pr. 1. januar 2011 vil bl.a. få konkret be-

tydning for ECOFIN, som bl.a. vil blive holdt tæt orienteret om ESRB’s advarsler

og anbefalinger, og ligeledes vil blive involveret i opfølgningen herpå. Det vil også

være op til ECOFIN (på eget initiativ eller efter anmodning fra bl.a. ESRB eller de

nye EU-tilsynsmyndigheder) at afgøre, om der er tale om en krise, der berettiger

brugen af de nye EU-tilsynsmyndigheders krisebeføjelser, ligesom ECOFIN efter

anmodning fra en medlemsstat vil kunne ophæve konkrete beslutninger fra EU-

tilsynsmyndighederne, hvis de vurderes at pålægge landene fiskale byrder.

Af hensyn til den nødvendige tid til rekruttering, ventes de tre nye EU-

tilsynsmyndigheders direktører og formænd først at kunne udpeges et stykke inde

i 2011. Det er fastsat i forordningsteksten, at Kommissionen for den mellemlig-

gende periode udpeger en midlertidig direktør for hver myndighed. Den midlerti-

dige direktør vil kun beskæftige sig med budgetmæssige og organisatoriske for-

hold. For så vidt angår formændene ventes lagt op til, at hver myndigheds tilsyns-

råd (det besluttende organ, der primært består af direktørerne fra de nationale

tilsynsmyndigheder fra alle 27 EU-lande) vælger en stedfortrædende formand

blandt tilsynsrådets medlemmer, som i den mellemliggende tid også vil skulle fun-

gere som formand. Den endelige formand vil være formand på fuldtid og ikke

samtidig kunne være direktør i et nationalt tilsyn.

Som følge af ekstra opgaver, som de tre nye EU-tilsynsmyndigheder er blevet

tildelt som led i kompromiset med Europa-Parlamentet, ventes Kommissionen

fremadrettet at arbejde for en større bemanding af EU-tilsynsmyndighederne

end

oprindeligt foreslået og vedtaget. Dette spørgsmål ventes ikke at være til drøftelse

I størrelsesordenen yderligere 6 ansatte pr. myndighed i tillæg til de hidtidige 47-54 ansatte pr. myndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på det kommende ECOFIN, men ventes at indgå i den ordinære EU-

budgetproces.

For det nærmere indhold af de enkelte elementer i tilsynspakken henvises der i

øvrigt til samlenotater oversendt i forbindelse med Folketingets Europaudvalgs

møder hhv. 16. oktober 2009, 27. november 2009, 9. april 2010, og 9. juli 2010

samt den skriftlige orientering til Folketingets Europaudvalg af 6. september 2010.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ESRB er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 16. oktober 2009. Sagen vedr. de tre nye EU-tilsynsmyndigheder (EBA, ES-

MA og EIOPA) er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

27. november 2009. Sagen om omnibusdirektivet blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 9. april 2010. Status på forhandlingssituationen med

Europa-Parlamentet vedr. alle ovenstående blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering d. 9. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev desuden orien-

teret skriftligt om det belgiske formandskabs kompromis med Europa-

Parlamentet om den samlede pakke vedr. finansielt tilsyn den 6. september 2010,

forud for ECOFIN den 7. september 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark vil tage den forventede praktiske implementering af tilsynspakken til

efterretning.

Andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den forventede praktiske implementering af tilsynspakken ventes generelt at kun-

ne tages til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk

samarbejde

[særskilt dokument]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11:

Ændringer i EU's vedtægter for tjenestemænd og

EU's finansforordning som følge af etableringen af

Den Fælles Udenrigstjeneste

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om ændring af EU’s vedtægter for tjenestemænd og et for-

slag om ændring af EU’s finansforordning for det almindelige budget. Ændringerne i disse ad-

ministrative regelsæt for EU foretages som følge af etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste

(FUT). En vedtagelse af forslagene vil isoleret set ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3, skal udenrigsrepræsentanten fremsætte

forslag til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste. Forslaget skal vedtages med

enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke fra

Kommissionen. Dette forslag blev endeligt vedtaget på Rådsmødet den 26. juli

2010. Rådets afgørelse om etablering af den Fælles Udenrigstjeneste indeholder

bl.a. også centrale bestemmelser om personaleforhold og forvaltning af Unionens

eksterne samarbejdsprogrammer. I forlængelse af disse bestemmelser, og som led

i etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste vil der derudover være behov for at

tilpasse en række øvrige retsakter, særligt på det administrative område vedrørende

reglerne for budget, regnskab og personale. På disse områder kræves fuld medvir-

ken fra Europa-Parlamentet. På den baggrund har Kommissionen fremlagt et

forslag om ændring af EU’s vedtægter for tjenestemænd (KOM(2010)309) og et

forslag om ændring af EU’s finansforordning for det almindelige budget

(KOM(2010)85).

Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 336 (Vedtægten for tjenestemænd) og traktatens art. 322 (Finan-

sielle regler mv.).

Nærhedsprincippet

Da der er tale om forslag i relation til EU’s budget, regnskab og personale, kan det

kun behandles på EU-niveau. Forslagene er derfor i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget om ændring af EU’s vedtægter for tjenestemænd

I lighed med hvad der gælder for alle EU-institutioner og -organer, vil Den Fælles

Udenrigstjenestes ansættelses- og personalepolitik skulle gennemføres inden for

rammerne af EU’s vedtægter for tjenestemænd og øvrige ansatte. Nærværende

forslag har til formål at indarbejde og tilpasse EU’s personaleadministrative regel-

sæt i forhold til Den Fælles Udenrigstjeneste særlige funktioner. Bortset fra tilpas-

ningerne til den nye terminologi, som Lissabontraktatens ikrafttrædelse har med-

ført, indeholder forslaget til ændring af EU’s vedtægt for tjenestemænd og øvrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansatte kun ændringer, som er forbundet med Den Fælles Udenrigstjenestes etab-

lering.

Den Fælles Udenrigstjeneste vil i forhold til vedtægten for tjenestemænd blive

behandlet som en selvstændig EU-institution. Den højtstående repræsentant og

næstformand for Kommissionen vil være ansættelsesmyndighed for Den Fælles

Udenrigstjeneste.

Gennem ændringsforslaget foreslås indarbejdet bestemmelser omkring den nær-

mere overførsel af tjenestemænd og midlertidigt ansatte fra Rådets og Kommissi-

onens organisationsplan til Den Fælles Udenrigstjeneste samt indfasning af perso-

nale fra de nationale diplomatiske tjenester. Herudover indeholder ændringsfor-

slaget bestemmelser om Den Fælles Udenrigstjenestes personalepolitik med hen-

syn til rekruttering og ansættelse. Ansættelsesmyndigheden vil således godtage

ansøgninger til de ledige stillinger i Den Fælles Udenrigstjeneste fra ansatte i nati-

onale diplomatiske tjenester, tjenestemænd i Kommissionen og Rådet. For at sikre

at personalet fra de nationale diplomatiske tjenester bliver tilstrækkeligt repræsen-

teret i Den Fælles Udenrigstjeneste vil det indtil den 30. juni 2013 være muligt at

prioritere ansøgere fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester til AD-

stillinger, forudsat at kvalifikationerne i al væsentlighed er ens. Efter indkøringspe-

rioden og senest den 1. juli 2013 vil adgangen til ledige stillinger i Den Fælles

Udenrigstjeneste blive åbnet for tjenestemænd fra Unionens øvrige institutioner.

Der er indarbejdet en række særlige foranstaltninger med henblik på de tilfælde,

hvor personalet i Den Fælles Udenrigstjeneste skal varetage funktioner på Kom-

missionens vegne. I den forbindelse skal de tage imod ordrer fra Kommissionen.

Kommissionen vil desuden deltage i ansættelsen og evalueringen af dette persona-

le samt i forbindelse med disciplinærsager. Der tages også hensyn til Kommissio-

nens tjenestemænd, som arbejder i en EU-delegation, og som inden for visse om-

råder vil skulle modtage ordrer fra delegationslederen.

Endelig er der en række andre – mere tekniske – ændringer til vedtægtens bilag X

(for personale, der gør tjeneste i tredjelande), kontraktansat personale og lokalan-

sat personale. For at sikre en bedre ligestilling mellem kønnene i delegationerne vil

personale, der gør tjeneste i tredjelande, kunne tage forældreorlov, samtidig med

at de i en begrænset periode opretholder visse af de i bilag X fastsatte goder (bolig

stillet til rådighed af institutionen eller godtgørelse af lejeudgifter, tillægssygefor-

sikring og uddannelsestillæg). Herudover er der indarbejdet ændringer, der tager

sigte på at forbedre lokalt ansattes socialsikring.

Forslaget om ændring af EU’s finansforordning for det almindelige budget

Forslaget om ændring af EU’s finansforordning for det almindelige budget har til

formål at sikre Den Fælles Udenrigstjenestes behandling som en selvstændig EU-

institution med budgetmæssig autonomi og sin egen sektion i EU-budgettet. Eu-

ropa-Parlamentet vil således kunne udøve sine kontrolmæssige beføjelser i forhold

til udenrigstjenesten (under hensyntagen til eventuelle krav om fortrolighed). I den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse vil Parlamentet de facto skulle meddele decharge til Den Fælles Uden-

rigstjenestes gennemførelse af budgettet, selvom dette ikke fremgår direkte af

Lissabon-traktaten, der alene omtaler Parlamentets decharge til Kommissionen.

Imidlertid har Parlamentet i de senere år udviklet den praksis ikke alene at give

decharge til Kommissionen, men også til hver enkelt af EU’s øvrige institutioner.

Forslaget har endvidere til hensigt at indføre bestemmelser, der kan integrere Den

Fælles Udenrigstjeneste i rammerne for Kommissionens finansielle styring, når

Kommissionen deltager i gennemførelsen af Udenrigstjenestens budget. Det gæl-

der på politikområdet EU’s bistand til tredjelande. Med forslaget ønsker Kommis-

sionen i øvrigt at opretholde en sund finansforvaltning og beskyttelse af EU’s

finansielle midler i forbindelse med etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste.

Den Fælles Udenrigstjeneste vil udover et hovedkvarter i Bruxelles også bestå af

det, som før Lissabon-traktatens ikrafttræden var Kommissionens delegationer i

tredjelande. Den 1. december 2009 skiftede disse delegationer navn og status til

EU-delegationer. EU-delegationerne skal fortsat forvalte ekstern bistand, der del-

vist forbliver et politikområde under Kommissionen. Der er derfor behov for at

finde måder, hvorpå EU-delegationerne kan forvalte en række driftsbevillinger,

der fortsat vil være opført under Kommissionens budget.

Hver enkelt EU-delegation vil blive ledet af en delegationschef og personalet vil

omfatte ansatte i såvel Den Fælles Udenrigstjeneste som Kommissionen. For at

sikre den fortsatte drift af EU-delegationerne - og navnlig kontinuiteten og effek-

tiviteten i delegationernes forvaltning af ekstern bistand - bemyndiges Kommissi-

onen til at give EU-delegationscheferne beføjelse til at forvalte Kommissionens

driftsbevillinger selv om Den Fælles Udenrigstjeneste er en separat institution.

Forslaget til ændret finansforordning specificerer arten og omfanget af delegati-

onschefens opgaver og forpligtelser, når vedkommende bemyndiges til at anvende

Kommissionens driftsbevillinger.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes at arbejde for en hurtig vedtagelse af såvel forslaget til

ændring af EU’s vedtægter for tjenestemænd som forslaget til ændring af EU’s

finansforordning for det almindelige budget. Der udestår dog stadig bl.a. en be-

handling i Europa-Parlamentet af spørgsmål for så vidt angår den geografisk ba-

lance og den kønsmæssige balance i rekrutteringen af personale til Den Fælles

Udenrigstjeneste.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslagene vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslagene til ændring af EU’s vedtægter for tjenestemænd og EU’s finansforord-

ning har generelt ikke statsfinansielle konsekvenser m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De statsfinansielle konsekvenser af etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste i

2010 blev forelagt FEU den 9. juli 2010, mens de statsfinansielle konsekvenser for

året 2011 vil blive forelagt FEU i løbet af efteråret som en del af behandlingen af

det samlede budget for EU for 2011.

Høring

Ikke relevant.

Regeringens holdning

Regeringen forventes at kunne støtte en vedtagelse af Kommissionens forslag i

den form, som Rådet og Parlamentet kan nå til enighed om.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at kunne etableres et kvalificeret flertal for forslagene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til etablering af den Fælles Udenrigstjeneste har været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. april 2010 og til orientering den

7. maj, den 11. juni og den 23. juli 2010. Rådets afgørelse om etablering af den

Fælles Udenrigstjeneste indeholdt bl.a. også centrale bestemmelser om personale-

forhold, herunder overgangsbestemmelser (artikel 6 og artikel 7), samt om budget

og forvaltning af Unionens eksterne samarbejdsprogrammer (artikel 8 og artikel

9). Forslagene om ændring af EU’s vedtægter for tjenestemænd og ændring af

EU’s finansforordning har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.