PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3042 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

Den 7. oktober 2010

FVM 802

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fi-

skebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

- Politisk enighed

KOM(2010) 470

Side 2

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2011

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 7

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfi-

skebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Paris den 17. -27. november 2010

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 11

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL)

- Præsentation

KOM (2010) 537

Side 13

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for

direkte betalinger til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for

landbrugere

- Præsentation

KOM (2010) 539

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 26. oktober 2010

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM(2010) 470

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i

Østersøen (TAC/kvoter

) samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiskerindsatsen)

for 2011. Forslaget indebærer forøgelse af fiskerimulighederne efter torsk, mens kvoterne for en

række pelagiske bestande reduceres.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 470 af 14. september 2010 fremlagt forslag til fastsættelse af

TAC/kvoter for Østersøen 2011. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. september 2010 i en dansk

sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med hen-

blik på opnåelse af politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande i Østersøen består af to elementer:

- fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen

(TAC/kvoter)

- bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiskerindsatsen) for 2011.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbejdet

af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomi-

ske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de regler for TAC-fastsættelse afhængig af ri-

TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikoniveauet for de enkelte bestande, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fi-

skerimuligheder for 2011

(Kommissionens politikerklæring).

Kommissionens principper for TAC-fastsættelse er i politikerklæringen opdelt i 11 bestandskatego-

rier. Bestande omfattet af langsigtede planer udgør for eksempel én kategori. Hvis en bestand er

omfattet af en langsigtet forvaltningsplan, og der er videnskabelig rådgivning om, hvilken fangst,

der svarer til planen, har denne kategori forrang frem for de andre kategorier. I de tilfælde, hvor der

endnu ikke er iværksat forvaltningsplaner, anvender Kommissionen større udsvingsgrænser i

TAC’en fra år til år end hidtil, for at bringe fiskeriet i overensstemmelse med målsætningen om

overgang til MSY

i 2015.

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarel-

se af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009 og

gælder i en første periode på seks år. Der er i løbet af 2010 blevet afholdt flere møder i den fælles

Østersøfiskerikomité, men EU og Rusland har ikke opnået enighed om fordelingsnøglerne om alle

fælles bestande

, hvilket betyder at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i

2011 fastsættes autonomt.

ICES har ikke som hidtil givet én rådgivning for 2011, men præsenterer rådgivningen ud fra tre op-

tioner: Forvaltningsplaner, forsigtighedsprincippet og tilpasning til MSY i en uprioriteret rækkeføl-

ge. Denne ændring skyldes delvis, at ICES er begyndt også at rådgive ud fra princippet om MSY.

Endvidere beregner ICES også TAC’en på grundlag af Kommissionens politikerklæring. Dette re-

sulterer for visse bestande i en højere TAC end den, der følger af de tre optioner og i andre tilfælde

en mindre TAC. I nedenstående oversigt redegøres der for rådgivningen ud fra de forskellige optio-

ner, hvor disse foreligger samt Kommissionens politikerklæring.

Oversigt over biologisk rådgivning samt Kommissionens forslag om TAC for bestandene i Østersø-

en samt dansk kvote og andel i 2011:

Art

Rådgivning

Kommissionens

forslag for 2011i

tons (ændring i

forhold til 2010)

15.884

(-30 %)

DK kvote for

2011 i tons

(andel af EU

TAC)

2.227

(14 %)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Rådgivningen omfatter vestlig Østersø og Skagerrak/Kattegat

(ICES IIIA). Ved TAC-fastsættelsen fordeles mængden mellem

de to områder.

Kommissionens politikerklæring: 43.600 tons (-30 %)

ICES MSY tilpasning: 53.600 tons (-11 %)

ICES MSY: 26.500 tons (-60 %)

Bestanden vurderes af ICES til at være på et rekordlavt niveau,

hvilket er kombineret med en høj dødelighed og ringe rekrutte-

Jf. KOM(2010) 241 af 17. maj 2010.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010

er der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks og brisling, i henhold til hvilke de russiske andele er: Laks (ICES

22-32) = 1.9 %, laks (ICES 32) = 9.3 % og brisling = 10.08 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

Kommissionens

forslag for 2011i

tons (ændring i

forhold til 2010)

DK kvote for

2011 i tons

(andel af EU

TAC)

ring. I 2010 blev TAC’en fordelt 50/50 mellem den vestlige

Østersø og Skagerrak/Kattegat. Endvidere angiver STECF, at ca.

50 % af de faktiske fangster i de senere år er foretaget i den vest-

lige Østersø. Der er ingen forvaltningsplan.

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29

og 32)

Kommissionens politikerklæring: 102.000 tons, inkl. Rusland (-

27 %)

ICES MSY tilpasning: 119.000 tons, inkl. Rusland (-15 %)

Forsigtighedsprincippet: 95.000 tons, inkl. Rusland (-32 %)

Fiskeridødeligheden har været svagt stigende siden 2005. Gyde-

biomassen har været konstant omkring 0,5 million tons siden

2005, men rekrutteringen har været under middel siden 2003.

STECF har efterfølgende konstateret, at ICES’ beregning af TAC

i henhold til politikerklæringen er ukorrekt samt at rådgivningen

vedrører bestanden og ikke den korrekte inddeling i forvaltnings-

områder Med udgangspunkt heri anviser STECF, at TAC’en i

henhold til politikerklæringen skal reduceres til 91.640 tons. Der

er ingen forvaltningsplan.

EU’s forvaltningsplan/Kommissionens politikerklæring: 64.400

tons, inkl. Rusland (+15 %)

ICES MSY: 105.000 tons, inkl. Rusland (+46 %)

Bestanden er i klar fremgang. En lav fiskeridødelighed samt flere

gode årgange har betydet en kraftig stigning i bestandens størrel-

se. Fiskeridødeligheden liggerunder målet i forvaltningsplanen på

0,3. Forvaltningsplanen for torsk indeholder et loft på max. 15 % i

TAC udsving.

Torsk i

den vestli-

ge Østersø

(22-24)

EU’s forvaltningsplan/Kommissionens politikerklæring: 18.800

tons (+6 %)

ICES MSY tilpasning: 18.200 tons (+3 %)

Gennem de sidste 10 år er fiskeridødeligheden generelt faldet

svagt. Rekrutteringen har efter en ringe periode 2004-2007, de

sidste to år været på middelniveau. Fiskeridødeligheden for 2010

er bestemt til 0,73, hvilket er mere end 10 % over målet på 0,6 sat

i forvaltningsplanen. Forvaltningsplanen for torsk foreskriver en

reduktion af fiskeridødeligheden og fiskedage med 10 %.

Rødspætte

Ingen rådgivning.

I fravær af rådgivning foreskriver Kommissionens politikerklæ-

ring, at TAC'en bør tilnærmes seneste faktiske fangstmængder.

Laks (22-

31)

Kommissionens politikerklæring: 249.900 stk., eksl. Rusland (ca.

-15 %)

ICES MSY tilpasning: 120.000 stk., inkl. Rusland (-61 %)

Overlevelsen af unglaks i Østersøen har været faldende siden be-

gyndelsen af 1990’erne, og har været på det nuværende lave ni-

veau (10 % overlevelse) siden 2004. Fiskeridødeligheden er gene-

3.041

(-)

2.179

(71 %)

18.800

(+6 %)

8.206

(43 %)

58.957

(+15 %)

13.544

(22 %)

91.640

(-28 %)

2.016

(2 %)

Torsk i

den østlige

Østersø

(25-32)

250.109 stk.

(-15 %)

51.829 stk.

(20 %)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

Kommissionens

forslag for 2011i

tons (ændring i

forhold til 2010)

DK kvote for

2011 i tons

(andel af EU

TAC)

relt blevet halveret siden starten af 1990’erne. STECF har klassi-

ficeret og beregnet TAC’en i henhold til politikerklæringen (-15

%). Der er ingen forvaltningsplan.

Brisling

Kommissionens politikerklæring: 288.000 tons, inkl. Rusland (-

30 %)

Forsigtighedsprincippet: 242.000 tons, inkl. Rusland (-41 %)

Der er ikke vedtaget en forvaltningsplan for brisling og MSY re-

ferencepunkter er ikke endeligt udviklet, så optionerne angives ud

fra Kommissionens politikerklæring og forsigtighedsprincippet.

Gydebiomassen ligger ca. 20 % over det historiske gennemsnit,

men er reduceret fra et meget højt niveau sidst i 1990’erne. 2009

årgangen vurderes til at ligge lidt under middel. Der har været en

stigning i den naturlige dødelighed som følge af en stigning i den

østlige torskebestand. Fiskeridødeligheden i 2009 var historisk

høj.

265.969

(-30 %)

26.236

(9 %)

På baggrund af den flerårige forvaltningsplan for torsk

foreslås en reduktion af havdagene i den

vestlige Østersø med 10 % til 163 dage. Havdagene reduceres, fordi fiskeridødeligheden ligger me-

re end 10 % over målet i forvaltningsplanen.

Kommissionen har foreslået at ændre betingelserne for landing af fangster og bifangster. Dette be-

tyder, at alle fangster skal afskrives de kvoter, der er tildelt medlemsstaten. Det har været en grund-

læggende bestemmelse siden 1982, at medlemsstater har haft mulighed for at lande usorterede bi-

fangster i industrifiskeriet uden at dette skulle afskrives på kvoterne for konsumfisk.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget kan på kort sigt have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af begrænsninger i fi-

skerimuligheder for visse bestande samt reduktioner i indsatsen for så vidt angår fiskeriet efter

torsk. På langt sigt forventes forslaget at gøre fiskeriaktiviteterne mere bæredygtige samt sikre sta-

bile eller stigende kvoter.

Høring

Sagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 6. oktober

2010.

Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og

fiskeriet, der udnytter disse bestande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening støttede de foreslåede TAC’er for torsk i overensstemmelse med forvalt-

ningsplanen. For så vidt angår den foreslåede reduktion i fiskeriindsats i den vestlige Østersø påpe-

gede foreningen, at der må findes en løsning særligt for en række mindre garnfartøjer, der med den

tilladte fisketid ikke efterlades den fornødne tid til at opfange deres kvote. I forlængelse heraf anfør-

te foreningen, at forslaget om indsatsreduktion har alvorlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for

disse fartøjer, fordi deres eksistensgrundlag som følge af indsatsreduktionen, efter foreningens vur-

dering, fratages dem.

Danmarks Fiskeriforening fandt, at den reviderede rådgivning for sild i den vestlige Østersø gav be-

læg for en uændret kvote i forhold til 2010. Danmarks Pelagiske Producentorganisation anførte i re-

lation til sild, at man på linje med Kommissionens politikerklæring, tilsluttede sig, at TAC-

fastsættelsen baseres på en 30 % reduktion i fiskeridødelighed. Organisationen anførte samtidig, at

fordelingen af fiskerimuligheder bør foretages med 50 % til Østersøen og 50 % til Skage-

rak/Kattegat.

For så vidt angår brisling ønskede Danmarks Fiskeriforening en uændret kvote i forhold til 2010.

Foreningen begrundede ønsket med henvisning til en mangelfuld biologisk rådgivning.

Hvad angår forslaget om ændring af betingelserne for usorterede bifangster af kvoterede arter i det

småmaskede fiskeri, hvilket fremover vil betyde at disse skal afskrives på kvoterne for konsumfisk,

ønskede Danmarks Fiskeriforening en uændret videreførelse af de nugældende regler.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC/kvoter i Østersøen og

finder det positivt, at TAC for torsk i såvel den østlige som vestlige Østersø fastsættes i henhold til

den flerårige plan for torsk.

Som et vigtigt element i regeringens politik om blandt andet reducering af discard finder regerin-

gen, at der i 2011 bør stilles en 5 % kvotepræmie på torsk til rådighed for medlemsstater og fiskere,

der deltager i projekter med fuldt dokumenteret fiskeri – således som det er blevet introduceret i

TAC/kvoteforordningen for Nordsøen og Skagerrak i 2010. De hidtidige erfaringer med fangstkvo-

teprojektet har været meget lovende og med stadig flere deltagende lande. Fuldt dokumenteret fi-

skeri bør dermed kunne fortsætte i 2011.

Regeringen er videre opmærksom på, at den foreslåede reduktion i havdage i den vestlige Østersø i

særlig grad rammer de mindre fartøjer, der på grund af et mere tidskrævende fiskeri har brug for fle-

re havdage for at kunne opfiske den tildelte kvote. Regeringen støtter en reduktion af den samlede

fiskeriindsats i den vestlige Østersø med 10 % i overensstemmelse med forvaltningsplanen for

torsk, men vil arbejde for en løsning for de mindre fartøjer i 2011. Der bør inden for forvaltnings-

planens rammer og med respekt for fiskeritrykket kunne introduceres en vis fleksibilitet i

TAC/kvoteforordningen, der skal muliggøre en begrænset omfordeling af havdage til de mindre far-

tøjer.

For så vidt angår den vestlige sild støtter regeringen en TAC-fastsættelse i overensstemmelse med

den biologiske rådgivning og Kommissionens politikerklæring. Der bør dog ved fordelingen af fi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skerimulighederne tages udgangspunkt i den historiske 50/50 fordeling mellem Østersøen og Ska-

gerrak/Kattegat. Begge områder bør således bidrage ligeligt til at forbedre bestanden via reduktio-

ner i TAC’en.

Endelig vil regeringen arbejde for, at reglerne for usorterede bifangster i industrifiskeriet - i over-

ensstemmelse med relativ stabilitet - opretholdes.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. oktober 2010.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2011

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 for at identi-

ficere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fi-

skerimuligheder for 2011.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978

indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-

gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de to

farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestande

i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 15.-19. november 2010 i

Bruxelles, mens anden runde er fastsat til den 29. november-3. december 2010 i Bergen.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-

en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fast-

sætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der for-

deles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede

forvaltningsplaner, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-

hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-

land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på

100 % af EU’s kvote.

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) giver for 2011 ikke som i tidligere år én rådgivning,

men præsenterer rådgivningen ud fra forsigtighedsprincippet, forvaltningsplaner og maksimalt bæ-

redygtigt udbytte (MSY) i en uprioriteret rækkefølge. Denne ændring skyldes til dels, at ICES er

begyndt at rådgive ud fra princippet om MSY. De tre rådgivninger er dog ikke givet for samtlige

bestande.

I nedenstående oversigt redegøres der for rådgivningen for den enkelte bestand på grundlag af for-

valtningsplaner. Hvor der ikke foreligger forvaltningsplaner, redegøres der for ICES’s rådgivning

samt for Kommissionens politikerklæring, hvor det er relevant. Kommissionens politikerklæring

indebærer for visse bestande en højere TAC end den der følger af ICES’s rådgivning, for andre be-

stande en lavere TAC.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i

2011:

Art

Torsk

i Nord-

søen og Ska-

gerrak

Rådgivning

32.200 tons

Bestanden er lille men i svag stigning, rekrutteringen ringe,

og fiskeridødeligheden steg fra 2007 til 2009. ICES har god-

kendt forvaltningsplanen, i henhold til hvilken TAC vil skulle

reduceres med 20 % til 32.200 tons.

36.000 tons

Bestanden er forsat inden for sikre biologiske grænser. I hen-

hold til forvaltningsplanen giver det en TAC i 2011 på 36 000

tons, svarende til en reduktion på 5 %.

93.600 tons

Bestanden er indenfor sikre biologiske grænser. Ved at følge

forvaltningsplanen, der er godkendt af ICES, reduceres

TAC’en for 2011 med 13 % til 93.600 tons.

TAC i 2010 (i

tons)

33.552 i Nordsøen

og 4.793 i Skager-

rak

DK andel af

EU's kvote

20 % i Nord-

søen og 83 %

i Skagerrak

Kuller

i Nord-

søen og Ska-

gerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerak /

Kattegat

37.995

7 % i Nord-

søen og 84 %

i Skagerrak

107.044

ICES anbefaling omfatter også den østlige del af Den Engelske Kanal, ICES-område VIId.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Hvilling

Nordsøen

Rådgivning

12.700 tons

Bestanden af hvilling er gået voldsomt tilbage i gennem de

sidste 25 år, men gydebiomassen er steget svagt siden 2007.

ICES rådgiver i overensstemmelse med forsigtighedsprincip-

pet, at TAC’en kan fastsættes til 12.700 tons. I henhold til

Kommissionens politikerklæring kan TAC’en fastsættes til

hhv. 11.000 tons i Nordsøen og 3.600 tons i den østlige del af

Den Engelske Kanal (-15 %).

Ingen rådgivning.

TAC i 2010 (i

tons)

15.173

DK andel af

EU's kvote

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

Nordsøen

1.050

90 %

Rødspætte

Skagerrak

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Rejer

i Ska-

gerrak

Sild

i Nordsø-

144.400 / 64.200 tons

Bestanden er i klar fremgang, og gydebiomassen i 2011 er

estimeret til at være den højeste i mere end halvtreds år. ICES

rådgiver, at TAC’en i henhold til forsigtighedsprincippet kan

fastsættes til 144.400 tons, og at TAC’en i henhold til prin-

cippet om overgang til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

kan fastsættes til 64.200 tons.

EU vedtog i 2007 en forvaltningsplan, som dog ikke er ende-

ligt godkendt af ICES som værende i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet, og ICES vælger derfor ikke at rådgi-

ve efter den. Hvis den blev anvendt, har ICES beregnet

TAC’en til 73.400 tons (+ 15 %).

8.000 tons

Der er usikkerhed om bestanden. For 2011 rådgiver ICES i

henhold til forsigtighedsprincippet og til princippet om over-

gang til MSY, at landinger ikke må overstige gennemsnittet

(8.000 tons) af de sidste tre års landinger. Sidste år var råd-

givningen en uændret TAC (9.400 tons). I henhold til Kom-

missionens politikerklæring kan TAC’en fastsættes til samlet

9.935 tons for Skagerrak-Kattegat.

592.000 - 646.000 tons

ICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 592.000 og

646.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde i

overensstemmelse med forvaltningsplanen. En andel af denne

vil blive tildelt Nordsøen.

Rådgivning kommer i november 2010.

205.100 tons (inkl. bifangster)

Rekrutteringen har været lille siden 2002. Dette års estimat af

2006 årgangen er dog væsentlig højere end tidligere vurderet,

så bestanden er blevet opskrevet. Med anvendelse af forvalt-

ningsplanen fra 2009 med et loft på max. 15 % TAC stigning,

rådgiver ICES en TAC på 188.900 tons for flåde A (konsum)

og 16.200 tons for flåde B (bifangst).

63.825

20 %

9.350

79 %

60.446

57 % (mini-

mum)

9.800

164.300 (konsum)

13.587 (bifangst)

177.887 (total)

65 %

Variabel an-

del af kon-

sumkvoten

og 96 % af

bifangstkvo-

ten

Rådgivningen omfatter både Nordsøen og den østlige del af Den Engelske Kanal (ICES-område VIId).

Rådgivningen omfatter både Skagerrak og Kattegat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Sild

i Skager-

rak / Kattegat

Rådgivning

36.000 tons (inkl. bifangster)

Sildefiskeriet i Skagerrak / Kattegat udgøres dels af sild fra

den vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen. ICES rådgi-

ver for området i henhold til princippet om overgang til mak-

simalt bæredygtigt udbytte (MSY), at TAC’en kan fastsættes

til 29.300 tons for flåde C (konsum) og 6.700 tons for flåde D

(bifangst). I henhold til Kommissionens politik-erklæring kan

TAC fastsættes til 23.400 tons for flåde C og 5.300 tons for

flåde D (-30 %).

Ingen rådgivning.

TAC i 2010 (i

tons)

33.855 (konsum)

7.515 (bifangst)

41.370 (total)

DK andel af

EU's kvote

48 % af kon-

sumkvoten

og 85 % af

bifangstkvo-

ten.

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

52.000

72 %

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-

le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-

lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

Sagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 6. oktober

2010.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation anførte, at TAC’en for Nordsøsild burde stige med 15

% i 2010 og 15 % i 2011, hvilket svarer til en TAC for konsumflåden på 226.148 tons i 2011 på

grundlag af den biologiske rådgivning for 2011. Danmarks Fiskeriforening og Danish Seafood As-

sociation støttede Danmarks Pelagiske Producentorganisations bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposition

forud for forhandlingerne med Norge.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen at tilkendegive deres holdning til status for

forhandlingerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Paris den 17. -27. november 2010

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterha-

vet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og Middel-

havet. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Mal-

ta og Cypern i området. ICCAT afholder sit årsmøde den 17.-27. november 2010.

Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afhol-

der sit årsmøde den 17.-27. november 2010.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regio-

nalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. EU har været medlem af ICCAT siden

november 1997. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og

Middelhavet.

Kontraherende parter i ICCAT er foruden EU: Algeriet, Angola, Barbados, Brasilien, Canada, Côte

d'Ivoire, Storbritannien

, Filippinerne, Frankrig

, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea, Honduras, Is-

land, Japan, Kap-Verde, Kina, Kroatien, Libyen, Marokko, Mexico, Namibia, Nicaragua, Norge,

Panama, Rusland, Sao Tome og Principe, Senegal, Sydafrika, Sydkorea, Trinidad og Tobago, Tune-

sien, Tyrkiet, Uruguay, USA, Vanuatu, Venezuela og Ækvatorialguinea.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta og

Cypern i området. Danmark har ikke fiskeri i området.

ICCAT har i 2006 vedtaget en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i

Middelhavet. Planen er efterfølgende blevet revideret og implementeret i EU ved Rådets forordning

(EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige

Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 1559/2007. Målet i planen er med en sandsynlighed på over 50 % at tilvejebringe

På vegne af Storbritanniens oversøiske områder i regionen.

På vegne af Frankrigs oversøiske områder i regionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en biomasse svarende til det maksimalt bæredygtige udbytte. Planen indeholder blandt andet betin-

gelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske bestemmelser, herunder lukke-

de perioder og mindstemål samt kontrolforanstaltninger.

Rådet vedtog forud for det årlige møde i ICCAT i 2008 et forslag til afgørelse fra Kommissionen

med fastlæggelse af EU’s holdning på mødet med henblik på dette møde og fremtidige møder

(mandat til Kommissionen).

Ifølge dette mandat skal EU inden for rammerne af ICCAT:

- Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet.

- Sikre at ICCAT-anbefalinger er i overensstemmelse med ICCAT konventionen.

- Fremme ensartede forvaltningstiltag med foranstaltninger, som er implementeret i andre regio-

nale fiskeriorganisationer.

- Tilstræbe synergi med EU’s eksterne relationer i øvrigt.

- Sikre at EU’s internationale forpligtelser respekteres.

EU skal generelt arbejde for, at ICCAT vedtager følgende foranstaltninger i nødvendigt omfang:

- Bevarings- og forvaltningstiltag baseret på den bedste videnskabelige rådgivning.

- Foranstaltninger, der garanterer proportionalitet mellem fiskeriindsats og fiskerimuligheder.

- Tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstestørrelser og lukkede områder.

- Monitering, kontrol og overvågning.

- Effektive og proportionale handelsforanstaltninger.

- Revision af organiseringen af ICCAT.

På kort sigt (2008 og 2009) skulle EU ifølge mandatet arbejde for følgende:

- Foranstaltninger til reduktion af overkapaciteten i tunfiskeriet.

- Lukkede perioder og områder.

- Kontrolforanstaltninger.

På det årlige møde i ICCAT i 2009 blev der blandt andet vedtaget en TAC reduktion på almindelig

tun til 13.500 tons (mod 22.000 tons i 2009) ledsaget af reduktioner i fiskerikapaciteten.

Den videnskabelige rådgivning for almindelig tun forventes fremlagt i oktober 2010. På ICCAT’s

årsmøde skal der træffes beslutning om fastsættelse af kvoter for 2011 samt eventuelt andre forvalt-

ningsforanstaltninger. Kommissionen vil eventuelt inden det årlige møde i ICCAT fremlægge for-

slag om justering af det nuværende mandat med henblik på en opdatering, særligt for så vidt angår

de foranstaltninger, EU vil arbejde for på kort sigt.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Det kan generelt ikke udelukkes, at en implementering af eventuelle nye ICCAT forvaltningsforan-

staltninger vil kunne have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvenser. De forventes imidlertid i så fald at ville være af relativt begrænset omfang. Der foreligger

ikke aktuelt information om forslag om sådanne nye forpligtelser.

Høring

Sagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 6. oktober

2010.

WWF Danmark understregede behovet for en indgående indsats med henblik på at skabe bæredyg-

tighed i fiskeriet efter almindelig tun. Der ville være behov for en væsentlig kvotereduktion i for-

hold til 2010, eventuelt en halvering, idet man dog afventede den biologiske rådgivning. Endvidere

understregede organisationen vigtigheden af, at der blev grebet ind i EU over for overfiskeri gen-

nem efterfølgende tilbagebetaling.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Eu-

ropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2010) 537

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af forordningen om støtte til udvikling af

landdistrikterne. Kommissionen foreslår en tilpasning af forordningen med sigte på mindre

forenklinger af for eksempel reglerne om tildeling af støtte samt rapportering om

programgennemførelsen. Med forslaget gennemføres endvidere regler i Lissabon-traktaten om

delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser i forordningen.

Baggrund

Kommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 5. okto-

ber 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med hen-

blik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

overholdt.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår som led i forenklingsindsatsen at reducere antallet af statusrapporter, som

medlemsstaterne skal udarbejde. Antallet af rapporter om fremdrift i gennemførelsen af den natio-

nale strategiplan for landdistriktsudvikling 2007-2013 reduceres fra tre til to, og tilsvarende reduce-

res antallet af rapporter, som skal udarbejdes af Kommissionen, også fra tre til to.

Kommissionen foreslår endvidere, at mulighederne for støtte til etablering af producentsammen-

slutninger for fødevarer udvides til alle medlemsstater og ikke kun de nye medlemsstater. Ligeledes

foreslår Kommissionen, at ydelsen af rådgivningstjenester til landmænd forenkles.

Muligheden for støtte til pleje af Natura 2000 naturarealer efter forordningens artikel 38 udvides til

i begrænset omfang at omfatte almindelige landbrugsarealer, som kan udpeges som bindeled eller

naturkorridor mellem Natura 2000 arealer. Kommissionen fastlægger nærmere betingelser for støtte

til implementering af vandrammedirektivet for at undgå overlap mellem arealstøtte efter artikel 38

(støtte til pålagte tiltag i medfør af vandrammedirektivet) og artikel 31 (støtte til fremme af over-

holdelsen af krævende EU-standarder).

Kommissionen kan fremover godkende tilrettelæggelse af flerårige miljøvenlige jordbrugsaftaler ef-

ter artikel 39 med længere forpligtelsesperioder end de foreskrevne 5-7 år uden forelæggelse i ko-

mitéprocedure.

For støtte til afholdelse af ikke-produktive investeringer i forbindelse med opfyldelse af miljømål-

sætninger i landbrug og skovbrug (artikel 41 og 49) foreslår Kommissionen, at det præciseres, at

investeringen ikke må lede til nogen væsentlig stigning i økonomisk afkast eller værdi af den på-

gældende landbrugs- eller skovbrugsbedrift.

Kommissionen foreslår en justering af reglerne ved konstatering af manglende overholdelse af

krydsoverensstemmelsesregler ved den fysiske kontrol heraf som led i kontrol på stedet af støttebe-

tingelserne i de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under programmet. I tilfælde af beregnede

sanktionsbeløb under en bagatelgrænse på 100 € foreslås, at det i disse tilfælde

efterprøves,

at støt-

temodtageren afhjælper de konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende regler

sikres,

støttemodtageren afhjælper de konstaterede misligholdelser.

Den overordnede hensigt med støtte under landdistriktsprogrammet er at skabe nyt incitament til

støttemodtagerne om fødevareproduktions-, landbrugs- og landdistriktsudviklingen. For at tilgodese

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette, er det vigtigt, at støtten ikke ydes til udgifter, som allerede er afholdt. Kommissionen foreslår

derfor, at det sikres, at udgifter, der er afholdt før den i tilsagnet angivne startdato, ikke anses for

støtteberettigede.

Kommissionen kan fremover fastlægge yderligere fleksibilitet for medlemsstaternes beslutning om

at overføre midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

mellem akserne i programmet. I dag kan der overføres 1 % af ELFUL midlerne mellem akser pr. år

ved forudgående notifikation af Kommissionen.

Kommissionens forslag indeholder forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser, der i

forbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via

delegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabontraktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal

vedtages i en komitéprocedure som gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 291 i

Lissabontraktaten.

Delegerede retsakter er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret til

Kommissionen. Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten.

Gennemførelsesbestemmelser benyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionen under kontrol

af medlemsstaterne. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet og Europa-Parlamentet i øjeblikket

forhandler om en ny forordning vedrørende reglerne og principperne for komitologi.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget ikke

har konsekvenser for EU’s budget.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer finder helt overordnet, at det er positivt med forenkling og afbureaukratise-

ring af forordningen

Det er afgørende, at der sikres frivillige organisationsforhold for producentsammenslutninger for

ikke at ødelægge eksisterende strukturer i medlemsstaterne.

I forbindelse med implementering af vandrammedirektivet vil det være af stor betydning for lods-

ejere med arealer, der skal omdannes til eksempel vådområder, at der åbnes op for at der kan ydes

engangskompensation eller brug af ”skæv betalingsmodel” (således at den forholdsmæssigt største

del af støtten udbetales først i perioden). Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at dette bringes

frem i forbindelse med Kommissionens forslag om ændring af rådsforordning 1698/2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer finder, at ”overhead” bør indgå under de tilskudsberettigede udgifter under

erhvervsudviklingsordningen i det danske landdistriktsprogram. Fødevareministeriet har tilkendegi-

vet, at rådsforordningen vedrørende landdistriktspolitikken samt gennemførelsesbestemmelserne

ikke giver mulighed for det. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at dette emne bringes frem i

forbindelse med Kommissionens forslag om ændring af rådsforordning 1698/2005.

Det er positivt, at forslaget lægger op til en forenkling kontrollen i forbindelse med krydsoverens-

stemmelsesreglerne og til en lettelse af de administrative byrder. Det er dog svært at læse ud af så-

vel notatet som forslaget, hvori forenklingen består. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der følges

på dette punkt for at sikre, at ændringen fører til reelle forenklinger og besparelser. I øvrigt henvises

til, at der sikres mulighed for at differentiere bagatelgrænsen på € 100 mellem forskellige medlems-

stater på baggrund af medlemsstaternes struktur.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte forslaget, idet man vil arbejde for yderligere forenklinger samt

en hensigtsmæssig delegation til Kommissionen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ingen offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordnin-

ger for direkte betalinger til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteord-

ninger for landbrugere

KOM (2010) 539

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles

regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte betalinger til landbrugere. Forslaget

indeholder blandt andet forslag med sigte på mindre forenklinger af for eksempel regler om kryds-

overensstemmelse. Med forslaget gennemføres endvidere Lissabon-traktatens regler om delegerede

retsakter og gennemførelsesbestemmelser i forordningen.

Baggrund

Kommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte betalinger til

landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. Forslaget er modtaget i en

dansk sprogversion den 6. oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med hen-

blik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om direkte betalinger, som hidtil har været ud-

stedt af Kommissionen som gennemførelsesbestemmelser i henhold til beføjelser tillagt den ved

forordning (EF) nr. 73/2009, men som betragtes som værende af så stor betydning, at de bør indar-

bejdes direkte i forordning (EF) nr. 73/2009. Der er tale om definitioner med videre af for eksempel

permanente afgrøder, som pt. er fastlagt i Kommissionsforordninger, der med forslaget overflyttes

uændret til Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

Kommissionens forslag indeholder endvidere med sigte på forenkling mindre forslag som for ek-

sempel:

1. Hvis misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for en landbruger medfører en nedsæt-

telse eller udelukkelse på højst 100 € pr. kalenderår, kan medlemsstaten undlade at foretage

nedsættelsen eller udelukkelsen. Ifølge forslagets artikel 23 skal det i disse tilfælde

efterprøves,

at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende regler

sikres,

at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser.

2. Hvis misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for en landbruger af medlemsstaten be-

tragtes som mindre betydelig, kan medlemsstaten undlade at foretage nedsættelsen eller udeluk-

kelsen. Ifølge forslagets artikel 24 skal det i disse tilfælde

efterprøves,

at landbrugeren afhjælper

de konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende regler

sikres,

at landbrugeren af-

hjælper de konstaterede misligholdelser.

3. Landbrugeren skal i ansøgningen om direkte betalinger angive alle bedriftens landbrugsparcel-

ler. Ifølge artikel 19 i forslaget kan medlemsstaten beslutte, at landbrugere, som ikke ansøger

om arealbaseret direkte betalinger ikke skal angive alle bedriftens landbrugsparceller, hvis det

samlede areal af landbrugsparceller ikke overstiger 1 hektar, men alene angive, at landbrugeren

disponerer over landbrugsparceller.

Kommissionens forslag indeholder forslag til ændring af minimumskrav for at modtage direkte be-

talinger. Der ydes ikke direkte betalinger til landbrugere, hvis de samlede direkte betalinger er un-

der et fastsat beløb eller areal. I Danmark ydes der direkte betalinger, hvis enten det samlede støtte-

berettigede areal overstiger 2 hektar eller - i tilfælde af, at der søges om støtte til ungtyre eller til

moderfår - hvis støttebeløbet overstiger 300 €. Kommissionen foreslår en ændring af artikel 28 så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledes, at også ikke-arealrelateret direkte støtte ydet i form af særlig støtte i henhold til forordningens

artikel 68 skal være omfattet af beløbsgrænsen.

Kommissionens forslag indeholder endvidere forslag til, hvilke ikke væsentlige bestemmelser der i

forbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via delege-

rede retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal vedtages i en komité-

procedure som gennemførelsesbestemmelser (komitologi), jf. artikel 291 i TEUF.

Delegerede retsakter er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret til Kommissio-

nen. Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssige

retsakter, der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten. Gennemførelsesbe-

stemmelser (komitologi) benyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionen under kontrol af

medlemsstaterne. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet og Europa-Parlamentet i øjeblikket for-

handler om en ny forordning vedrørende reglerne og principperne for komitologi.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for EU-budgettet ligesom forslaget forventes ikke at have statsfi-

nansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af forslaget, hvad ændringen af

Kommissionens beføjelser reelt vil medføre, ikke mindst fordi artikel 141c om Kommissionens

gennemførelsesbeføjelser endnu ikke er defineret. I det omfang, at ændringerne vil medføre mindre

indflydelse til medlemsstaterne, end der i dag er, for eksempel via Forvaltningskomiteen for En-

keltbetalingsordningen, vil Landbrug & Fødevarer udtrykke en vis bekymring for en forøgelse af

Kommissionens magt på bekostning af medlemsstaternes.

Desuden indeholder forslaget en række mindre forenklingsforslag. Generelt støtter Landbrug & Fø-

devarer forenkling – og særligt forenkling, som også kommer landmanden til gode.

Ifølge forordningens artikel 23 og artikel 24 kan medlemsstaterne undlade at foretage en støttened-

sættelse som følge af krydsoverensstemmelse, hvis beløbet er under 100 € eller hvis misligholdel-

sen kan betragtes som mindre betydelig. I den nuværende forordning skal det ”sikres”, at landbru-

geren afhjælper misligholdelsen. Det foreslås, at formuleringen laves om således, at det i stedet skal

”efterprøves”, at misligholdelsen afhjælpes. Tolkningen af ordene ”sikre” og ”efterprøve” er umid-

delbart ikke helt klar. Da der er tale om et forenklingsforslag, er den umiddelbare tolkning, at for-

slaget vil føre til mindre efterkontrol og dermed lettelse af de administrative byrder. Er denne tolk-

ning korrekt, kan Landbrug & Fødevarer tilslutte sig forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når artikel 23 og 24 alligevel er oppe til debat, vil Landbrug & Fødevarer imidlertid foreslå yderli-

gere forenkling, som vil være til stor gavn for landmanden, og som også vil mindske den statslige

administrationsbyrde. Den i artikel 23 fastsatte bagatelgrænse på 100 € rammer skævt i forskellige

medlemsstaterne alt efter strukturen af landbrugsproduktionen i det enkelte land. I et land med

mange små bedrifter, vil mange sager falde indenfor bagatelgrænsen, men i et land som Danmark,

hvor der er mange store bedrifter, vil der sjældent være sager som falder indenfor bagatelgrænsen.

Derfor forslår Landbrug & Fødevarer, at bagatelgrænsen på 100 € differentieres med hensyntagen

til medlemslandenes landbrugsstruktur, på samme måde som det gøres i artikel 28, stk. 1, andet af-

snit om minimumskrav for modtagelse af direkte betalinger.

I artikel 24, stk. 2, andet afsnit, er der i sidste sætning formuleret en undtagelse til den mulighed,

der er for at undlade støttenedsættelse, hvis overtrædelsen betragtes som mindre betydelig: ”mislig-

holdelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes

som mindre betydelige”. Landbrug & Fødevarer anerkender vigtigheden af et højt niveau for dyre-

velfærd. Ikke desto mindre betyder ovennævnte undtagelse, at der i nogle tilfælde sker støttenedsæt-

telse på baggrund af bagatelagtige overtrædelser af dyrevelfærdskravene, derfor er der behov for en

forenkling. Landbrug & Fødevarer foreslår, at formuleringen ændres således, at der gives mulighed

for at indføre en bagatelgrænse på mindre vigtige dyrevelfærdskrav. Man kunne for eksempel ændre

formuleringen således: ”misligholdelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sund-

hed, kan dog kun i særlige tilfælde betragtes som mindre betydelige”.

Kommissionen foreslår, som tilføjelse til artikel 19, at landbrugere, som ikke ansøger om arealbase-

rede direkte betalinger ikke skal angive alle bedriftens landbrugsparceller, hvis det samlede areal

ikke overstiger 1 hektar. I disse tilfælde er det kun nødvendigt at angive, at landbrugeren disponerer

over landbrugsparceller. Forslaget vil imidlertid ikke betyde nogen reel forenkling i Danmark, alene

af den grund, at der kun findes meget få brug under 1 hektar. Hvis danske landmænd skal have bare

en lille smule glæde af denne forenkling, foreslår Landbrug & Fødevarer derfor, at grænsen øges til

minimum 5 hektar.

Det foreslås yderligere, at særlig støtte ydet under artikel 68 skal være omfattet af den beløbsgræn-

se, der er defineret i artikel 28, stk. 1, og som i Danmark er fastsat til 300 € i de tilfælde, hvor land-

brugeren har mindre end jord den danske minimumsgrænse på 2 hektar. Landbrug & Fødevarer an-

erkender forslaget som en nødvendig ændring af forordningen, som skal sikre, at udbetaling af ikke-

arealbaseret direkte støtte under artikel 68 kan udbetales uden tilknytning til jord.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget, idet man vil arbejde for yderligere forenkling samt en hensigtsmæs-

sig delegation til Kommissionen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget, idet der samtidig forventes at være et ønske

om yderligere forenkling af forordningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.