Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3044 - Økofin Bilag 4
Offentligt
918778_0001.png
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg for Råds-
mødet (ECOFIN-budget) den 11. og 15. november
2010
Det var ikke muligt på Rådsmødet at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om EU’s
budget for 2011. Parlamentet ønskede til gengæld for at acceptere en stigning i betalingsbevillin-
gerne på 2,91 pct. indrømmelser på en række områder, der ikke er snævert forbundet med bud-
gettet for 2011, i et omfang som en gruppe af medlemslande ikke kunne acceptere.
Der blev torsdag den 11. november, med fortsættelse mandag den 15. november
2010, afholdt møde i ECOFIN-budget med henblik på at opnå enighed mellem
Rådet og Europa-Parlamentet om EU’s budget for 2011. Det var ikke på mødet
muligt at opnå enighed, idet Parlamentet ønskede indrømmelser på en række om-
råder, der ikke snævert er forbundet med budgettet for 2011, i et omfang som en
gruppe af medlemslande ikke kunne acceptere.
Der tegnede sig på mødet enighed om selve budgettet for 2011, idet Parlamentet
– som led i en samlet aftale – tilkendegav at ville kunne acceptere en stigning i
betalingsbevillingerne på 2,91 pct., hvilket svarer til indholdet af det budgetforslag,
der blev vedtaget med kvalificeret flertal i Rådet den 12. august 2010.
Parlamentet ønskede til gengæld for accept af en stigning på 2,91 pct. vedtagelse
af en politisk erklæring med en række nærmere bestemmelser om Parlamentets
inddragelse i forhandlingerne om de kommende finansielle rammer, der lå udover,
hvad der direkte fremgår af Lissabontraktaten herom. En sådan erklæring ville
skulle vedtages med enstemmighed i Rådet, hvor der alene kunne opnås opbak-
ning til en erklæring, der fastholdt Lissabontraktatens bestemmelser.
Parlamentet ønskede endvidere at indføre mulighed for med kvalificeret flertal i
Rådet at revidere de finansielle rammer med op til 0,03 pct. af BNI, hvilket med
Lissabontraktaten kræver enstemmighed. Vedtagelse af en sådan mekanisme kræ-
ver enstemmighed i Rådet. Rådet ønskede alene at afgive en hensigtserklæring om
at ville drøfte fleksibilitetsspørgsmålet under betingelse af, at en løsning ikke ville
forøge medlemslandenes EU-bidrag.
På den baggrund konstaterede man, at det ikke var muligt at skabe enighed i For-
ligsudvalget.
16. november 2010
KEU, CAZ
J.nr. 10/04030