PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3046 – uddannelse mv. Bilag 1
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5600

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 19.

november 2010

Uddannelse

Pkt. 12: Prioriteter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsret-

tede uddannelser for perioden 2011 - 2020

KOM(2010) 296

rådskonklusioner

(s. 2)

Pkt. 13: Unge på vej-initiativet - en integreret tilgang som svar på de ud-

fordringer, unge står over for

KOM(2010) 477

rådskonklusioner

(s. 8)

Pkt. 14: Bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisk

samarbejde om skoler for det 21. århundrede

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

(s. 12)

Pkt. 15: Uddannelse for bæredygtig udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

(s. 15)

Pkt. 16: Den sociale dimension af uddannelse, herunder at bekæmpe

fattigdom, at skabe lige muligheder for alle og at undgå social eksklusion

KOM-dokument foreligger ikke

udveksling af synspunkter

(s. 18)

29. oktober 2010

Sags nr.:

084.75G.251

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdom

Pkt. 17: Unges frivillige arbejde

KOM-dokument foreligger ikke

resolution

(s. 20)

Pkt. 18: Unges adgang til kultur

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

(s. 22)

Pkt. 19: De europæiske og internationale politiske dagsordener vedrø-

rende børn, unge og børns rettigheder

KOM-dokument foreligger ikke

information fra formandskabet

rådskonklusioner

(s. 24)

Pkt. 20: Unge i byerne og Europa

KOM-dokument foreligger ikke

udveksling af synspunkter

(s. 25)

Uddannelse

Pkt. 12: Prioriteter for styrket europæisk samarbejde om de er-

hvervsrettede uddannelser for perioden 2011 - 2020

KOM (2010) 296

rådskonklusioner

Resumé:

Rådskonklusionerne anerkender, at Københavnprocessen har spillet en

essentiel rolle, hvad angår kendskabet til erhvervsrettede uddannelser på europæisk og

nationalt niveau. Samarbejdet under Københavnprocessen har ledt til fælles målsæt-

ninger, adskillige redskaber med henblik på at sikre gensidig anerkendelse og kvali-

tetssikring. Rådskonklusionerne har til hensigt at styrke arbejdet under København-

processen og sætte denne i perspektiv i forhold til målsætningerne i Europa 2020-

strategien.

1. Baggrund

Baggrunden for de foreliggende rådskonklusioner er Europa-

Kommissionens meddelelse ”Et nyt afsæt for europæisk samar-

bejde om erhvervsuddannelse, KOM (2010) 296”.

Københavnerklæringen blev vedtaget i 2002 under det seneste

danske EU-formandskab og var de erhvervsrettede uddannelsers

bidrag til den tidligere reformstrategi for vækst og beskæftigelse,

Lissabonstrategien. Med vedtagelsen af den nye reformstrategi

for vækst og beskæftigelse, Europa 2020-strategien, og Europa-

Kommissionens vedtagelse af ovennævnte meddelelse redegør

rådskonklusionerne for visioner og målsætninger for arbejdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under Københavnprocessen frem mod 2020.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at opridse tiårige visioner

og målsætninger for samarbejdet på området for de erhvervsret-

tede uddannelser. Ligeledes er formålet med de foreliggende

rådskonklusioner at understøtte prioriteterne i Europa 2020-

strategien og dennes hovedmålsætninger særligt på uddannelses-

området. Desuden bør prioriteterne i rådskonklusionerne under-

støtte de målsætninger, der blev vedtaget under Strategirammen

for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil

2020.

Rådskonklusionerne understreger de erhvervsrettede uddannel-

sers dobbelte rolle – at bidrage til beskæftigelse og vækst samt

det sociale ansvar. Demografiske og teknologiske udfordringer

nævnes som årsager til, at opkvalificering af arbejdskraft er vigtig.

Fremtidssikret erhvervsrettede uddannelser kræver innovativ og

bæredygtig finansiering. Arbejdsmarkedernes behov og samspillet

til uddannelse understreges. Mange interessenter, herunder rege-

ringer, sociale parter og sektororganisationer har et ansvar for

udformningen af erhvervsrettede uddannelser. I denne sammen-

hæng er det vigtigt at kunne forudse arbejdsmarkedets behov.

Erhvervsrettede uddannelser er lige så vigtig for et videnbaseret

samfund som videregående uddannelse. Erhvervsrettede uddan-

nelser af højeste kvalitet er med til at sikre Europas position som

en stærk eksportør af industrielle produkter globalt samt opret-

holde velfærdssamfundene i Europa.

Rådskonklusionerne anerkender, at Københavnprocessen har

spillet en essentiel rolle, hvad angår kendskabet til erhvervsrette-

de uddannelser på europæisk og nationale niveau. Samarbejdet

under Københavnprocessen har ledt til fælles målsætninger, ad-

skillige redskaber med henblik på at sikre gensidig anerkendelse

og kvalitetssikring bl.a. den europæiske kvalifikationsramme

EQF, meritsystemet ECVET og redskabet for kvalitetssikring

EQAVET samt udveksling af god erfaring på europæisk niveau.

Nogle redskaber kan stadig optimeres, og selv om der er ved at

blive skabt et europæisk område for erhvervsrettet uddannelse,

eksisterer der stadig barrierer for mobilitet. Europæisk samarbej-

de skal bidrage til at skabe et europæisk område for erhvervsret-

tet uddannelse, hvor uddannelse fra et land anerkendes i et andet.

Samtidig med at diversiteten anses for at være en styrke, er der

behov for at skabe gennemsigtighed og en bedre fælles tilgang til

kvalitetssikring for at skabe gensidig tillid til de diverse systemer.

Den økonomiske krise understreger ligeledes vigtigheden af sam-

arbejdet på de erhvervsrettede uddannelser.

Derfor er medlemsstaterne enige om, at samarbejdet under Kø-

benhavnprocessen bør tilføres ny dynamik. Da Københavnpro-

cessen er en integreret del af Strategirammen for det europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde på uddannelsesområdet, bør målene for erhvervsret-

tede uddannelser være i overensstemmelse med denne strategi.

Europa 2020-strategien er ligeledes en relevant kontekst for de

foreliggende rådskonklusioner.

Rådskonklusionerne omhandler følgende:

En samlet vision for erhvervsrettet uddannelse i 2020 – Er-

hvervsrettede uddannelser bør frem til 2020 blive mere attraktive,

relevante, karriereorienterede, innovative, tilgængelige og fleksib-

le end i dag og bidrage til høj kvalitet og lige muligheder inden

for livslang læring.

Strategiske mål for perioden 2011 – 2020 der stemmer overens

med de strategiske mål i Strategirammen:

Højere kvalitet og større effektivitet i erhvervsrettede uddannel-

ser – fremme af attraktivitet og relevans: Erhvervsrettet uddan-

nelse bør have større relevans for arbejdsmarkederne og folks

karriere. For at gøre de erhvervsrettede grund- og efteruddannel-

ser mere tiltrækkende bør medlemsstaterne forfølge følgende mål

og tiltag: at gøre de erhvervsrettede grunduddannelser til et at-

traktivt uddannelsestilbud; at fremme høj kvalitet relevans både i

erhvervsrettet grunduddannelse og erhvervsrettet efteruddannel-

se samt at sikre, at uddannelserne stemmer overens med behov

på arbejdsmarkedet.

Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet: Der er i rådskon-

klusionerne opfordringer henvendt til medlemsstaterne om at

sikre fleksibel adgang til uddannelse og kvalifikationer samt at

udvikle en strategisk tilgang til internationalisering af erhvervsret-

tede uddannelser og fremme af international mobilitet.

Fremme af kreativitet, innovation og iværksætterkultur: Kreativi-

tet og innovation inden for erhvervsrettede uddannelser samt

brug af innovative læringsmetoder kan ifølge rådskonklusionerne

tilskynde de uddannelsessøgende til at blive i de erhvervsrettede

uddannelser, indtil de har afsluttet deres uddannelse.

Fremme af lige muligheder, social samhørighed og aktivt med-

borgerskab: Medlemsstaterne bør tilbyde erhvervsrettede uddan-

nelser, der gør mennesker mere beskæftigelsesegnede, som gør

det muligt for dem at udvikle gode karrierer, tilfredsstillende er-

hvervserfaring, selvtillid, faglig stolthed og integritet, som åbner

op for muligheder i deres arbejds- og privatliv.

Der opstilles under hvert af de ovenstående emner og strategiske

prioriteter en liste af underprioriteter. Der henvises til rådskon-

klusionerne for en nærmere gennemgang af disse.

Herudover opridses der tværgående mål til støtte for de fire stra-

tegiske mål: større involvering af interessenter og større synlighed

af fremskridtene i det europæiske samarbejde; samordnet styring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af europæiske og nationale instrumenter inden for gennemsigtig-

hed, anerkendelse, kvalitetssikring og mobilitet; bedre sammen-

hæng mellem politik på området erhvervsrettede uddannelser og

andre relevante politikområder; forbedring af kvaliteten og sam-

menligneligheden af data til politikudformning inden for området

og god brug af EU-midler.

Der redegøres ligeledes for styring af og ejerskab til København-

processen, herunder bl.a. at medlemsstaterne bør udvise vilje til

at gennemføre prioriteterne, at afrapporteringsprocessen bør

indgå i allerede eksisterende afrapporteringsmekanismer, at diver-

se nedsatte europæiske råd, organer og organisationer på forskel-

lig vis fortsat spiller en rolle i samarbejdet, at Københavnproces-

sen bør være åben for alle relevante parter samt at der udarbejdes

en liste over kortfristede resultater.

De mange kortfristede resultatmål, gældende for perioden 2011 –

2014, er opstillet efter de fire strategiske områder og tværgående

mål ovenfor og er inddelt efter nationale foranstaltninger og støt-

te hertil på europæisk plan.

Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne og Europa-

Kommissionen til at gennemføre foranstaltninger med henblik

på at opfylde den samlede vision for erhvervsrettet uddannelse i

2020, at nå de strategiske mål og anvende dem til at fastlægge en

række kortfristede resultatmål for de fire næste år (2011 – 2014),

som foreslået ovenfor, at styrke styringen og ejerskabet til Kø-

benhavnprocessen, at fremme den vision samt de mål og prin-

cipper, der er skitseret i de foreliggende rådskonklusioner ved

gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne, regionale og loka-

le myndigheder, Europa-Kommissionen, kandidatlandene, EF-

TA- og EØS-landene samt arbejdsmarkedets parter.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-

ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i

TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for

gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

Fortsat arbejde under Københavnprocessen via den åbne koor-

dinationsmetode forventes at have en positiv merværdi for sam-

fundsøkonomien ved at bidrage til moderniseringen af de er-

hvervsrettede grund- og efteruddannelser, fremme erfaringsud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veksling og mobilitet samt bidrage til at flere unge gennemfører

en ungdomsuddannelse.

7. Høring

Rådskonklusionerne blev drøftet i EU-specialudvalget for ud-

dannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i høring

i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev modtaget:

Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University Colleges

Denmark – ”Ad rådskonklusionerne VET: Lige nu er der forskel

mellem EU-medlemslande med hensyn til, om det er EQF level

5a eller 5b, (afsnit 2.1.2., litra b), der betegner det første niveau af

Post-Secondary. Dette må ses som en mobilitetshindring. Tilsva-

rende må NQF relatere sig til både at etablere EQF og Bologna

QF, således at den vertikale mobilitet ikke blot etableres i målein-

strumenterne ECTS/ECVET, men også i substansen af Learning

Outcomes. Dette principielle spørgsmål om åbne overgange mel-

lem de forskellige typer af videregående uddannelse kan relateres

til flere af temaerne i rådskonklusionerne, og dilemmaet går igen i

den kommenterede dagsorden om rådskonklusioner om priorite-

ter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsrettede ud-

dannelser for perioden 2011-2020.”

FTF – ”Det er positivt, at forslaget til Rådskonklusioner er ud-

tryk for en høj prioritet i EU samarbejdet på området for de er-

hvervsrettede uddannelser, herunder at styrke arbejdet under

Københavnerprocessen og sammenhængen til Europa 2020-

strategien. FTF er enig i, at det hidtidige samarbejde har ført til

mange initiativer, der har medvirket til at understøtte medlems-

landenes arbejde med at udvikle uddannelserne. Det er vigtigt fra

dansk side, at understrege uddannelsernes dobbelte mål - både at

sikre såvel beskæftigelse og vækst som social sammenhængskraft

i samfundet. Det bør derfor også være en hovedprioritet i det

kommende samarbejde, at understøtte medlemslandenes arbejde

med at sikre alle unge en grundlæggende uddannelse. Initiativer

der fremmer anerkendelse af realkompetence eller uformel læring

kan være vigtige, men i relation til de unge må det være initiati-

ver, der leder frem til egentlige sammenhængende kompetencegi-

vende uddannelser. De opstillede visioner og mål er centrale og

relevante i EU samarbejdet. Hvis de skal realiseres er det helt

nødvendigt, at der afsættes tilstrækkelige offentlige ressourcer.

Det er desværre ikke tilfældet i de fleste medlemslande, herunder

i Danmark. De omfattende besparelser netop på de offentlige

uddannelsesbudgetter stiller et stort spørgsmålstegn ved om de

mange visioner og mål reelt kan realiseres.”

Danske Lærerorganisationer International (DLI) – ”DLI har no-

teret, at der i forhold til tidligere versioner af rådskonklusionerne

er foretaget ændringer i teksten, som i et vist omfang betyder at

papiret i sit sigte ændrer retning. Fx var der i den oprindelige ver-

sion henvisning til Københavnerprocessens ”bottom up ap-

proach”, denne passus er forsvundet. Ligeledes er understregnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen af nødvendigheden af at inddrage de sociale parter og ud-

dannelsesinstitutionerne forsvundet ud af teksten flere steder.

Endelig finder DLI, at de gentagne understregninger af, at VET

uddannelserne skal være ”responsive to labour market needs” ik-

ke er i overensstemmelse med ønsket om, at erhvervsuddannel-

serne også har et bredt almendannende formål.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) – ”En af de største velfærds-

politiske udfordringer for Danmark i de kommende år er at sikre

virksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Be-

hovet for kvalificeret arbejdskraft vil være stigende, uanset hvor-

ledes de økonomiske konjunkturer udvikler sig. Det er derfor

nødvendigt, at flere fremover får en erhvervsuddannelse. Givet

en uændret adfærd vil 30 pct. af arbejdsstyrken i DK fortsat være

ufaglært om 30 år, samtidig med at antallet af faglærte vil falde

med 200.000 personer. Det er derfor afgørende at flere afslutter

en erhvervsuddannelse i DK. Samme udviklingstendens gør sig

gældende på europæisk plan. Hvor EU sandsynligvis vil nå målet

om, at 40 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse,

så er EU langt fra målet om, at 90 pct. af alle unge skal have en

ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne er et vigtigt ele-

ment i forhold til at sikre, at flere unge i EU får en ungdomsud-

dannelse. Der er derfor ikke længere råd til, at mange unge, som

begynder på en erhvervsuddannelse ikke har forudsætninger fra

folkeskolen til at gennemføre den. Samtidig skal erhvervsuddan-

nelserne geares til fremtiden og være et ligeværdigt alternativ til

de gymnasiale uddannelser. Det er positivt, at der er fokus på åb-

ne forbindelser mellem erhvervsuddannelserne og de videregå-

ende uddannelser. DA lægger stor vægt på, at der også reelt ska-

bes enkle og ubureaukratiske muligheder for, at erhvervsuddan-

nede kan videreuddanne sig på højere læreanstalter. En erhvervs-

uddannelse kan men skal ikke være et slutmål, men en trædesten

til videre uddannelse.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af rådskon-

klusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen. Rådskonklu-

sionerne udgør et godt grundlag for de mange aspekter, der ind-

går i samarbejdet om erhvervsrettede uddannelser frem mod

2020.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Dog har Folketingets Europaudvalg fået over-

sendt et grundnotat om meddelelsen ”Et nyt afsæt for europæisk

samarbejde om erhvervsuddannelse, KOM (2010) 296” den 22.

juli 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 13: Unge på vej-initiativet - en integreret tilgang som svar på

de udfordringer, unge står over for

KOM (2010) 477

rådskonklusioner

Resumé:

De foreliggende rådskonklusioner er en politisk opbakning til Kommissi-

onens meddelelse Unge på vej (KOM(2010) 477) vedtaget den 15. september. Råds-

konklusionerne omhandler ikke de enkelte initiativer i Unge på vej, da disse vil blive

behandlet på et senere tidspunkt. I stedet handler rådskonklusionerne om at anerken-

de, at de overordnede prioriteter i Unge på vej er hensigtsmæssige.

1. Baggrund

Baggrunden for rådskonklusionerne er den nye Europa 2020-

strategi. Kommissionen er under denne strategi ved at udfolde

syv flagskibsinitiativer, der har til formål at understøtte de over-

ordnede målsætninger i Europa 2020-strategien. Kommissionens

meddelelse ”Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges

mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv

vækst i Den Europæiske Union” (KOM(2010) 477) er et af disse

syv flagskibsinitiativer og blev vedtaget den 15. september 2010.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne rummer politisk opbakning til den dagsor-

den, Unge på vej-initiativet sætter.

Rådskonklusionerne anerkender, at for mange unge ikke har mu-

lighed for at realisere deres potentiale i uddannelsessystemet og

senere på arbejdsmarkedet samt i samfundet generelt. Der lægges

i rådskonklusionerne vægt på en tværsektoral tilgang til løsningen

på denne problemstilling. En løsning kan være med til at sikre

vækst og beskæftigelse i EU. Strategier for livslang læring er i den

forbindelse vigtige at fremhæve, herunder mere fleksible uddan-

nelsessystemer. I de kommende år vil der være et øget behov for

personer med videregående uddannelse for at imødekomme ar-

bejdsmarkedets behov. Samtidig vil en velfungerende videntre-

kant være et vigtigt redskab for at sikre innovation. Stærke relati-

oner mellem uddannelsessektoren og beskæftigelsessektoren un-

derstreges i den forbindelse. Læringsmobilitet har mange gevin-

ster og skal styrkes ikke blot i formel uddannelse, men også i ik-

ke-formel og uformel uddannelse.

Medlemsstaterne udtrykker med rådskonklusionerne enighed om,

at arbejdet med Unge på vej-initiativet skal have den overordne-

de dagsorden i Europa 2020-strategien og uddannelsesmålsæt-

ningerne for øje. Samtidig skal arbejdet under Unge på vej-

initiativet være konsistent med Strategirammen for det europæi-

ske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020, vedtaget i

maj 2009, som fungerer under den åbne koordinationsmetode

med respekt for medlemsstaternes kompetence på uddannelses-

området. Politikudformning og investering i initiativer skal ligele-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des indgå i en sammenhæng med Europa 2020-strategien og Stra-

tegirammen med henblik på rationalisering og optimering af res-

sourcer. De eksisterende mobilitetsprogrammer såsom Livslang

Læring Programmet og Aktive Unge kan tydeligvis bidrage til at

fremme målsætningerne i Unge på vej. Dette bør anerkendes i

udformningen af de fremtidige mobilitetsprogrammer. Lærings-

mobilitet og ikke mindst kvalitetssikring af mobilitet skal udfor-

skes yderligere. Mobilitet er ikke et mål i sig selv, men en måde,

hvorpå unge kan opnå nødvendig viden, færdigheder og kompe-

tencer.

Ifølge rådskonklusionerne kan følgende prioriteter overvejes for

at understøtte målsætningerne i Unge på vej og Europa 2020-

strategien:

Uddannelse – implementere strategier for livslang læring, sikre

nøglekompetencer især for unge med særlige behov, øge deltagel-

sen i videregående uddannelser, sikre kvaliteten og attraktiviteten

på alle niveauer især på de videregående uddannelser og de er-

hvervsrettede uddannelser og fremme fordelene ved læringsmo-

bilitet i forbindelse med at styrke færdigheder og erfaring.

Ungdom – fremme en tværsektoral tilgang mellem ungdomspoli-

tik og andre relevante områder, styrke kvaliteten og kvantiteten

ved læringsmobilitet i ikke-formel og uformel uddannelse især for

unge med begrænsede muligheder, fremme ikke-formel og ufor-

mel læring herunder anerkendelse af realkompetencer med hen-

blik på bedre adgang til formel uddannelse og arbejdsmarkedet

samt opfordre unge til deltagelse i det demokratiske liv.

Beskæftigelse – en koordineret indsats mellem uddannelses-,

ungdoms- og beskæftigelsespolitik skal være med til at sikre en

bedre overgang fra uddannelse til job for unge. Beskæftigelsespo-

litik skal være med til at nedbringe antallet af unge, der ikke er i

beskæftigelse.

Rådet og Europa-Kommissionen inviteres på denne baggrund og

med respekt for kompetencefordelingen til at sikre samarbejde

mellem relevante politikområder. Sektorrådsformationerne skal

spille en rolle i Europa 2020-strategien, og EU-programmer og

dertil hørende finansiering på europæisk niveau bør rationaliseres

og bruges effektivt og, hvor muligt, knyttes til nationale og regi-

onale finansieringsmuligheder. Desuden skal medlemsstaterne og

Kommissionen forsøge at maksimere fremtidige ressourcer for at

understøtte læringsmobilitet samt overveje, hvorledes Unge på

vej kan spille en rolle i de fremtidige mobilitetsprogrammer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggende råds-

konklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-

ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i

TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for

gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. De

enkelte initiativer i Unge på vej kan bidrage med en merværdi for

det nationale arbejde vedrørende blandt andet antallet af unge

med en ungdomsuddannelse, antallet af unge med en videregå-

ende uddannelse, læringsmobilitet og unges beskæftigelseseg-

nethed. De enkelte initiativer vil blive drøftet løbende i 2010 og

2011.

7. Høring

Rådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget for

uddannelse den 29. september og efterfølgende sendt i skriftlig

høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev modtaget:

Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University Colleges

Denmark – ”Ad rådskonklusioner om unge på vej-initiativet og

diskussionsoplægget om den sociale dimension af uddannelse:

Her bør professionsuddannelsernes særlige muligheder og resul-

tater fremhæves.”

FTF – ”Der henvises til FTF's høringssvar af 18.10.2010, hvor

FTF generelt støtter initiativet og den særlige indsats overfor un-

ge i de europæiske medlemslande. Der er behov for en målrettet

indsats overfor udfordringer som ungdomsarbejdsløsheden, fra-

faldet på uddannelserne og marginaliseringen af grupper af unge.

EU samarbejdet skal understøtte medlemslandendes initiativer og

styrke samarbejdet om "best practice". FTF er enig i at styrke

indsatsen for, at flere skal have en videregående uddannelse. Fra

dansk side bør der peges på, at denne indsats skal forstås bredt

dvs. ikke kun som akademisk videregående uddannelse, men også

som erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse.

Der er - igen - en tendens til i Kommissionens tekst, at beskrive

videregående uddannelse for traditionelt og snævert. Det gælder

også når Kommissionen peger på vigtigheden af ”Videntrekan-

ten”.”

Danske Lærerorganisationer International (DLI) – ”Under pkt. 2

– 3. afsnit står følgende: ”Politikudformning og investering i ini-

tiativer skal ligeledes indgå i en sammenhæng med Europa 2020-

strategien og Strategirammen med henblik på rationalisering og

optimering af ressourcer.” Formuleringer som ovenstående dæk-

ker normalt over opfordring til besparelser. Papiret er i øvrigt

præget af en række tomme fraser uden egentlig adressat. DLI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konstaterer, at stramninger og nedskæringer ikke er vejen frem

mod at nå det ambitiøse mål om at få de svageste unge gennem

uddannelse. Det vil kræve en målrettet og langsigtet indsats, som

formentlig ikke kan opnås gennem de eksisterende økonomiske

rammer. Ej heller nås målene om uddannelse for alle gennem be-

sværgelser eller tvivlsomme genveje i form af kortsigtet tillæring,

som kan opfylde arbejdsmarkedets ”her og nu” behov. DLI fin-

der det betænkeligt, at det i en række af papirerne – og i den

kommenterede dagsorden – fremhæves, at anerkendelse af real-

kompetencer og uformel og ikke-formel læring kan være en gen-

vej til arbejdsmarkedet især for ”unge med begrænsede mulighe-

der”. Anerkendelse af realkompetencer og uformel læring kan

være en vej ind til uddannelse, men det er naturligvis afgørende,

at også de svageste unge får adgang til formelle, kompetencegi-

vende uddannelser, som i et længere perspektiv øger deres ad-

gang til arbejdsmarkedet.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) – ”Generelt finder DA, at

Meddelelsen "Unge på vej" har mange gode takter, som under-

støtter, at flere unge får et internationalt udsyn og et erhvervsret-

tet uddannelsesforløb. Initiativet kan styrke mobiliteten og dy-

namikken på de europæiske arbejdsmarkeder. DA er ligeledes

enig i, at udviklingen af uddannelsesområdet skal have en klar

sammenhæng til målene vækst i EU 2020-strategien. Herudover

har DA en række konkrete bemærkninger til oplægget. I forhold

til Kommissionens Meddelelse "Unge på vej" har DA følgende

kommentarer: Tiltag til at der skabes flere praktikophold og job-

træningsmuligheder er positivt, idet det understøtter en erhvervs-

rettet uddannelsestilgang, som sikrer en bedre overgang til ar-

bejdsmarkedet. Det er imidlertid vigtigt, at understrege, at der ik-

ke bør indføres europæiske kvoter for, hvor mange praktikplad-

ser hvert enkelt land skal have for at opnå målet om 5 millioner

praktikpladser inden 2012. Det er endvidere særdeles positivt, at

kommissionen peger på, at erfaringer viser, at et fleksibelt ar-

bejdsmarked kan gøre en forskel for unge i overgangen fra ud-

dannelse til beskæftigelse. Det er vigtigt, at unge kommer hurtigt

i beskæftigelse efter endt uddannelse. Men unges adkomst til ar-

bejdsmarkedet skal netop sikres gennem et fleksibelt og inklude-

rende arbejdsmarked - ikke gennem rettigheder, som blot vil un-

derminere fleksibiliteten. Derudover bør strategien tænkes sam-

men med "New skills for jobs" agendaen, som bliver offentlig-

gjort til november. I forlængelse heraf er Dansk arbejdsgiverfor-

ening positive overfor kommissionens fokus på, om unge er i

uddannelse eller beskæftigelse. Der bør følges tæt op på unges

vej mod arbejdsmarkedet, da unge som i længere perioder hver-

ken er i uddannelse eller beskæftigelse - er i stor risiko for at blive

marginaliserede på arbejdsmarkedet. Kommissionen slår endvi-

dere på nødvendigheden af at fjerne eventuelle barrierer i forhold

til unges mobilitet under uddannelse. Dansk arbejdsgiverforening

er særdeles positiv overfor, at flere unge afslutter et uddannelses-

forløb eller dele af et uddannelsesforløb uden for Danmark. Der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

synes imidlertid overvejende at være fokus på de videregående

uddannelser. Dansk arbejdsgiverforening ser gerne, at mobili-

tetsdagsordenen i lige så høj grad gælder erhvervsuddannelserne -

som er en kerne-arbejdskraft i såvel Danmark som EU. Hvad

angår pilotprojektet 'Your first EURES job' er initiativet interes-

sant, idet det både sætter vekseluddannelsesprincippet og et flek-

sibelt arbejdsmarked på dagsordenen. Initiativet kan understøtte,

at flere unge får en fod inden for arbejdsmarkedet. Det er imid-

lertid vigtigt, at være opmærksom på, at støttede praktikforløb i

europæiske medlemslande kan blive konkurrenceforvridende.

Det er derfor vigtigt, at der ved oprettelsen af støttede praktik-

forløb stilles krav om uddannelse, kvalitet m.v., som sikrer at un-

ge ikke bliver anvendt som billig arbejdskraft.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne og den politiske opbak-

ning til Unge på vej-initiativet.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Dog er Europa 2020-strategien blevet drøftet i

Folketingets Europaudvalg den 11. juni 2010. Herudover har

Folketingets Europaudvalg modtaget et grundnotat om Unge på

vej den 21. oktober 2010.

Pkt. 14: Bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæ-

isk samarbejde om skoler for det 21. århundrede

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

Resumé:

Formandskabet lægger med dette sæt rådskonklusioner op til samarbejde

på området grundlæggende færdigheder set i lyset af det stigende antal af unge med

ringe grundlæggende færdigheder samlet set i EU. Hensigten med rådskonklusionerne

er at invitere medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at støtte nationale tiltag

på området ved at nedsætte ekspertgrupper, styrke udvekslinger af erfaringer og skabe

et øget fokus på området.

1. Baggrund

Antallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder i læs-

ning og matematik er steget, hvilket er en bekymrende tendens.

Til trods for at indsatsen med at reducere andelen af unge med

ringe grundlæggende færdigheder ligger på nationalt niveau, er

hensigten med disse rådskonklusioner at invitere medlemsstater-

ne og Europa-Kommissionen til at støtte de nationale tiltag med

udveksling af god erfaring og nedsættelse af ekspertgrupper med

national og europæisk deltagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at skabe ny dynamik for

medlemsstaternes indsats på området grundlæggende færdighe-

der i læsning, matematik og naturvidenskab.

Rådskonklusionerne henviser til den observerede negative udvik-

ling i læsning og matematik og børn af migranters særlige behov

på området. Herudover understreges det i rådskonklusionerne, at

til trods for en positiv udvikling generelt i naturvidenskab, her-

under opfyldelsen af det dertil knyttet europæiske benchmark,

der løb indtil 2010, er der stadig udfordringer såsom det begræn-

sede antal af kvindelige studerende i matematik og naturviden-

skab på europæisk niveau, der fortsat bør være i fokus. Der er

mange initiativer i medlemsstaterne, der er sat i gang med henblik

på at forbedre de grundlæggende færdigheder blandt unge, her-

iblandt individuelle læseplaner og eksplicitte strategier for forbed-

ring af læsefærdigheder.

Det understreges i rådskonklusionerne, at arbejde under den åb-

ne koordinationsmetode vedrørende matematik, teknologi og na-

turvidenskab har afdækket, at innovativ pædagogik og kvalifice-

rede undervisere kan være med til at skabe en mere positiv atti-

tude og udvikling på området, hvilket kan bidrage til at øge antal-

let af dimittender i matematik, teknologi og naturvidenskab.

Rådskonklusionerne anerkender, at grundlæggende færdigheder

er fundamentet for blandt andet nøglekompetencer generelt, livs-

lang læring samt beskæftigelsesegnethed, social inklusion, selv-

værdet og kommunikationsevnen. Arbejdet med grundlæggende

færdigheder bør indledes fra en tidlig alder. Internationale under-

søgelser har peget på, hvorledes forskellige faktorer såsom for-

skellen blandt skoler og børns socioøkonomiske baggrund har

indflydelse på grundlæggende færdigheder. Lærere og skolelede-

res kompetencer er vigtige faktorer, hvad angår resultater. Det er

derfor essentielt at sikre en løbende faglig udvikling og støtte for

lærere og skoleledere. De vedtaget benchmarks i Strategirammen

for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil

2020 er med til at sætte fokus på medlemsstaternes tiltag på om-

rådet. Den nuværende økonomiske situation og de demografiske

udfordringer, Europa står over for, er med til at understrege vig-

tigheden af effektivitet og lige adgang til skolesystemer, der går

hånd i hånd med passende investeringer i uddannelse.

Medlemsstaterne er med rådskonklusionerne enige om, at op-

mærksomhed bør gives til følgende emner, når medlemsstaterne

nationalt adresserer det komplekse emne om at forbedre elever-

nes resultater i læsning, matematik, teknologi og naturvidenskab:

curriculum design; elevernes motivation og baggrunden for den-

ne; nye teknologiers indflydelse på grundlæggende færdigheder

og deres funktion som hjælpemidler til autonomi og motivation;

kønnets betydning; sammenhængen mellem elevers baggrund og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlæggende færdigheder; undervisere og skolers etos samt ka-

rakteristika.

Medlemsstaterne inviteres til at etablere og videreudvikle strategi-

ske nationale tilgange til at forbedre resultaterne, særligt for ele-

ver med visse socioøkonomiske baggrunde samt at analysere og

evaluere effektiviteten af eksisterende tilgange på nationalt niveau

med henblik på at føre evidensbaseret politik.

Kommissionen inviteres til at etablere en højniveau ekspertgrup-

pe med den opgave at analysere eksisterende forskning, studier

og internationale rapporter om læsefærdigheder samt fokusere på

prioriteterne i de foreliggende rådskonklusioner. Samtidig invite-

res Kommissionen til at nedsætte en tematisk arbejdsgruppe be-

stående af embedsmænd og eksperter fra medlemsstaterne på

området matematik, teknologi og naturvidenskab og det dertil

hørende benchmark som opfølgning på den tidligere ekspert-

gruppe. Ligeledes inviteres Kommissionen til fortsat at støtte ud-

veksling af erfaringer medlemsstaterne imellem og monitorere

udviklingen med det relevante benchmark.

Medlemsstaterne og Kommissionen bliver i fællesskab inviteret

til at sikre, at afdelingscheferne med ansvar for grundskoleni-

veauet mødes, når det er relevant for at drøfte udviklingen på

området. Information bør spredes til relevante interessenter og

drøftes på ministerniveau i europæisk regi, når det er relevant for

en europæisk dagorden. Herudover skal muligheder for fælles

projekter på frivillig basis mellem medlemsstater fremmes. Alle

relevante instrumenter under den åbne koordinationsmetode og

relevante europæiske programmer og fonde bør tages i brug for

at fremme dagsordenen.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-

ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i

TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for

gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser jf.

kompetencefordelingen på dette område. De foreliggende råds-

konklusioner kan bidrage med en merværdi for medlemsstaternes

politik og tiltag i form af udveksling af erfaringer og nedsættelse

af ekspertgrupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Høring

Rådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget for

uddannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i

skriftlig høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev

modtaget: Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University

Colleges Denmark – ”Ad den kommenterede dagsorden om bed-

re grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisk samar-

bejde om skoler for det 21. århundrede: Heri står der bl.a., at ar-

bejdet med grundlæggende færdigheder bør indledes fra en tidlig

alder. Internationale undersøgelser har peget på, hvorledes for-

skellige faktorer såsom forskellen blandt skoler og børns socio-

økonomiske baggrund har indflydelse på grundlæggende færdig-

heder. Ud over skolens og lærernes betydning er der således også

tale om faktorer, der ligger før og/eller uden for skolens række-

vidde, og som derfor ikke kan løses af skolen alene. Derudover

bør erkendelsen af den tidlige indsats betydning ikke føre til kon-

klusion om tidligere skolestart - men nok om krav til børnehaven

- idet småbørn og skolebørn har brug for forskellig didaktisk til-

gang.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af rådskon-

klusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder rådskonklusionerne og den overordnede dags-

orden i disse velkommen. Prioriteterne i rådskonklusionerne

flugter fint med danske prioriteter og tiltag for at styrke grund-

læggende færdigheder.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Pkt. 15: Uddannelse for bæredygtig udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

Resumé:

Rådskonklusionerne om uddannelse for bæredygtig udvikling anerkender,

at Europa står over for sammenhængende udfordringer vedrørende bæredygtighed, og at

uddannelse har en rolle at spille med hensyn til at sikre, at borgere har den fornødne

viden, færdigheder og attitude til at tage de sammenhængende udfordringer op. Ud-

dannelse for bæredygtig udvikling i en formel, ikke-formel og uformel kontekst er

essentiel for at kunne skabe bæredygtige samfund.

1. Baggrund

Formandskabet har sat uddannelse for bæredygtig udvikling på

dagsordenen på baggrund af EU’s strategi for bæredygtig udvik-

ling. Emnet er ikke tidligere blevet behandlet i form af rådskon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klusioner i Rådets arbejdsgruppe for uddannelse.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at skabe opmærksomhed

om den rolle, uddannelse spiller i en overordnet dagsorden for

bæredygtighed.

Rådskonklusionerne anerkender, at Europa står over for sam-

menhængende udfordringer, hvad angår bæredygtighed. Det er

nødvendigt, at borgere har den fornødne viden, færdigheder og

attitude til at tage komplekse udfordringer af blandt andet finan-

siel og miljømæssig karakter op. Uddannelse for bæredygtig ud-

vikling i et livslangt perspektiv i en formel, ikke-formel og ufor-

mel kontekst er essentiel for at kunne skabe bæredygtige sam-

fund.

Rådskonklusionerne understreger, at uddannelse for bæredygtig

udvikling kan bidrage til EU’s strategi for bæredygtig udvikling

og Europa 2020-strategien. Den vigtigste opgave for uddannelse

for bæredygtig udvikling er at udstyre individer og grupper med

den nødvendige viden, færdigheder og attitude for at de kan tage

bevidste valg, der skal være med til at skabe bæredygtige sam-

fund. Uddannelsesinstitutioner, lokale myndigheder, civilsam-

fundet og arbejdsgivere er alle nøglespillere, hvad angår at udvik-

le og fremme kompetencer. Uddannelse for bæredygtig udvikling

vedrører værdier, principper og praksis. Emnet kan være relevant

i et livslangt perspektiv og et redskab til at sikre kvalitet på alle

uddannelsesniveauer.

Herudover påpeger rådskonklusionerne, at uddannelse for bære-

dygtig udvikling bør være en del af uddannelsessystemet, hvor

dette kan være relevant. De tre fundamentale søjler af uddannelse

for bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssig –

bør adresseres på balanceret og integreret vis, hvilket allerede

sker i mange medlemsstater. Desuden skal kendskab til uddan-

nelse for bæredygtig udvikling styrkes. Uddannelse for bæredyg-

tig udvikling bør blandt andet styrke kreativ tænkning, innovation

og et langsigtet perspektiv. Uddannelse for bæredygtig udvikling

er ikke et separat emne, men har tilknyttet en række underliggen-

de principper og værdier såsom lige muligheder for alle og tole-

rance. Læringsprocessen bør fokusere på inkluderende undervis-

ning, handling og motivation. Transversale nøglekompetencer

kan understøttes ved arbejdet med uddannelse for bæredygtig

udvikling. I uddannelsessystemet kan uddannelse for bæredygtig

udvikling tilpasses undervisningen på de forskellige niveauer.

Undervisere bør være med til at beskrive, hvorledes emnet kan

behandles i undervisning, hvilket igen vil medføre et behov for at

klæde undervisere på til emnet. En tilgang til bæredygtig udvik-

ling, der inkluderer alle aktiviteter i skolen, kan være med til at

motivere elever og studerende og vil involvere relevante interes-

senter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne inviteres i rådskonklusionerne til at tage nød-

vendige handlinger på rette niveau for at fremme dagsordenen

om uddannelse for bæredygtig udvikling i formel, ikke-formel og

uformel uddannelse. Handlinger kan inkludere, at medlemssta-

terne ved hjælp af politiske, regulerende, institutionelle og opera-

tionelle rammer støtter dagsorden, at en integreret tilgang, der

inkluderer alle skolens aktiviteter, fremmes og at undervisere og

skoleledere besidder viden til at fremme uddannelse for bæredyg-

tig udvikling, herunder de underliggende principper.

Herudover inviteres både medlemsstaterne og Europa-

Kommissionen til, inden for deres respektive kompetencer: at se

uddannelse for bæredygtig udvikling i en sammenhæng med EU’s

strategi for bæredygtig udvikling og Europa 2020-strategien; at

fremme forskning og viden om emnet særligt i videregående ud-

dannelser og de erhvervsrettede uddannelser, at fremme netværk

mellem uddannelsesinstitutioner ved at gøre optimal brug af eksi-

sterende netværk; at identificere og registrere god erfaring i et

kompendium og på Europa-Kommissionens hjemmeside

KSLLL; at adressere emnet i Livslang Læring Programmet og

andre eksisterende programmer; at gøre brug af året for frivillig-

hed i 2011 til at fokusere på emnet og at overveje emnet for næ-

ste cyklus af Strategirammen for det europæiske samarbejde på

uddannelsesområdet indtil 2020.

Afslutningsvis inviteres Kommissionen til at støtte medlemssta-

ternes mulige arbejde og dagsordenen i rådskonklusionerne ved

at organisere arrangementer for udveksling af god praksis og ved

at sikre samarbejde med andre internationale organisationer, sær-

ligt UNESCO og UNECE om emnet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-

ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i

TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for

gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. Ini-

tiativer med hensyn til bedre udveksling af erfaringer og etable-

ring af mulige informationsnetværk kan bidrage med en mervær-

di for det nationale arbejde, der finder sted i konteksten af FN ti-

året for uddannelse for bæredygtig udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Høring

Rådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget for

uddannelse den 29. september og efterfølgende sendt i skriftlig

høring i samme udvalg. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslande forventes at støtte vedtagelse af rådskon-

klusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen. I Danmark

arbejdes der allerede nationalt med en overvældende del af for-

slag til initiativer i rådskonklusionerne på baggrund af FN tiåret

for uddannelse for bæredygtig udvikling.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Pkt. 16: Den sociale dimension af uddannelse, herunder at be-

kæmpe fattigdom, at skabe lige muligheder for alle og at undgå

social eksklusion

KOM-dokument foreligger ikke

udveksling af synspunkter

Resumé:

Formandskabet lægger med sit diskussionsoplæg op til en drøftelse om den

sociale dimension af uddannelse, herunder hvilken rolle uddannelse spiller for bekæm-

pelse af fattigdom, for at sikre lige muligheder for alle og for at undgå social eksklusi-

on.

1. Baggrund

2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social

udstødelse. Belgien har under sit formandskab afholdt en konfe-

rence om den sociale dimension af uddannelse. Formandskabet

har i forlængelse af dette valgt at sætte emnet på dagsordenen

med henblik på en udveksling af synspunkter under rådsmødet

for uddannelse.

2. Formål og indhold

Diskussionsoplægget tilkendegiver formandskabets analyser og

holdninger til emnet. Formandskabet lægger i diskussionsoplæg-

get an til en integreret tilgang i drøftelsen og kommer omkring

uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik i diskus-

sionsoplægget. Diskussionsoplægget berører således, hvordan

uddannelse spiller en afgørende, men ikke eksklusiv, rolle, hvad

angår inkluderende samfund, en holistisk tilgang til at bryde med

negativ social arv, en tidlig indsats, støttende tiltag, arbejde, be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skæftigelsesegnethed samt social inklusion, opkvalificering af ar-

bejdskraft og monitorering af fremskridt.

Formandskabet stiller to spørgsmål til ministrenes overvejelse: 1)

Hvilke eksempler findes der i medlemsstaterne på integrerede til-

gange og tiltag, hvor uddannelsespolitik kobles sammen med an-

dre politikområder, eksempelvis beskæftigelsespolitik, ungdoms-

politik, velfærdspolitik, med henblik på at skabe lige muligheder

for alle og undgå social eksklusion, herunder effekten af eventu-

elle eksempler og 2) Hvordan måler og monitorerer medlemssta-

terne skævheder i uddannelsesmuligheder og fremskridt med

henblik på at skabe lige muligheder og inklusion i uddannelse?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.

7. Høring

Diskussionsoplægget har været sendt i skriftlig høring i EU-

specialudvalget for uddannelse. Følgende bemærkninger blev

modtaget: Danske Studerendes Fællesråd (DSF) – ”Mht. dagsor-

den vedr. den sociale dimension og unge på vej, ønsker DSF at

påpege nødvendigheden i at adressere de nedskæringer i offentli-

ge tilskud til uddannelse samt i studerendes levevilkår, der er sket

på tværs af Europa i de seneste år. Finanskrisen har haft en me-

get negativ indvirkning på uddannelsernes kvalitet og de stude-

rendes økonomiske situation. Hvis man ønsker en bredere delta-

gelse i uddannelse, herunder at skabe reel mulighed for social

mobilitet som omtalt i formandskabets diskussionsoplæg, er det

nødvendigt at bremse og tilmed vende udviklingen i EHEA,

hvor tendensen ellers er voldsomme nedskæringer offentlige til-

skud til tertiær uddannelse, øgede tuition fees, mindskede mulig-

heder for at få student loans eller student grants.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at bidrage til udveksling af syns-

punkter.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Ungdom

Pkt. 17: Unges frivillige arbejde

KOM-dokument foreligger ikke

resolution

Resumé:

Det belgiske formandskab ønsker vedtaget en resolution om øget fokus på

unges frivillige arbejde og de kompetencer, som det giver de unge selv – og den værdi,

som det tilfører både de unge og samfundet som helhed.

1. Baggrund

På ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU's’ ung-

domsministre en resolution om nye rammer for det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. Et af

de otte fælles indsatsområder er at øge fokus på unges frivillige

arbejde som et væsentligt bidrag til de fælles mål: At skabe flere

og mere lige muligheder for uddannelse og på arbejdsmarkedet –

og at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solida-

ritet for alle unge.

Hertil kommer, at Rådet i november 2009 desuden vedtog at er-

klære 2011 for Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde til

fremme af aktivt Medborgerskab. Formålet hermed er at bidrage

til øget opmærksomhed omkring det frivillige arbejde, som man-

ge unge udfører til gavn både for dem selv og samfundet i øvrigt.

Endelig har det belgiske formandskab valgt at gøre unges frivilli-

ge aktiviteter til sin hovedprioritet inden for ungdomsområdet.

2. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er at øge medlemsstaternes opmærk-

somhed på – og anerkendelse af - det store indsatsområde, som

unges frivillige arbejde frembyder i dag, både inden for det socia-

le område, og inden for andre sektorer i samfundet.

Der er enighed om, at ”ungdomsarbejde” inden for disse nye

rammer er et bredt begreb, der omfatter en bred vifte af aktivite-

ter af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk art, der

gennemføres både af, sammen med og for unge. I stigende grad

omfatter sådanne aktiviteter også sport og fritidstilbud til unge.



På den baggrund opfordrer resolutionen medlemsstaterne til at

fremme forskellige former for støtte til ungdomsarbejde, f.eks.

tilstrækkelige finansielle midler, ressourcer eller infrastrukturer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fjerne diverse hindringer og barrierer for udførelsen af ungdoms-

arbejde,

udvikle strategier for ungdomsarbejde, hvor det er relevant,

ligeledes, hvor det er relevant, at inddrage lokale og regionale

myndigheder og aktører, for at de kan spille en vigtig rolle med

hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre ungdomsarbejde,

at fremme kvaliteten og anerkendelsen af den ikke-formelle læ-

ring, der foregår i ungdomsarbejdet, ved at give ungdomsarbejde

og ungdomsledere erfaring med mobilitet i læring.

Endvidere opfordres medlemslandene til sammen med Kommis-

sionen at

anerkende, styrke og skabe øget bevidsthed om ungdomsarbej-

dets rolle i samfundet,

at gøre det muligt at udvikle kvaliteten og anerkendelsen af ung-

domsarbejdet yderligere, bl.a. ved nærmere at identificere forskel-

lige former for ungdomsarbejde, uddannelsesprincipper og kom-

petencer,

at fremme udveksling, samarbejde og netværksarbejde på lokalt,

regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan.

Endelig opfordres relevante organisationer inden for civilsam-

fundet til at

fremme forskellige former for uddannelse af ungdomsarbejdere

og ungdomsledere, der er aktive i civilsamfundet på ungdoms-

området, for at sikre kvaliteten i ungdomsarbejdet,

at deltage i udvekslingen af eksempler på god praksis, samarbejde

m.m.



Afslutningsvis fremhæves betydningen af, at det i forbindelse

med gennemførelsen af en konkurrencepræget, inklusiv og bære-

dygtig Europa 2020-strategi



anerkendes, at ungdomsarbejde spiller en afgørende rolle for, at

alle unge får mulighed for at erhverve kompetencer gennem ik-

ke-formel læring



sikres, at ungdomsarbejde fuldt ud integreres i implementeringen

af flagskibsinitiativet Unge på vej.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-

ternes kompetence på ungdomsområdet jf. artikel 165 i TEUF

respekteres fuldt ud i resolutionen.

5. Gældende dansk ret

Resolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for gælden-

de dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Konsekvenser

Resolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Resolutionen blev drøftet i EU-specialudvalget for uddannelse

den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i høring i samme

udvalg. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af resolutio-

nen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder resolutionen velkommen og støtter vedtagelse

af resolutionen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Pkt. 18: Unges adgang til kultur

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

Resumé:

Det belgiske formandskab ønsker vedtaget et sæt rådskonklusioner om

fremme af unges adgang til kultur og kulturelle oplevelser.

1. Baggrund

I de nye rammer for de næste ni års europæiske samarbejde på

ungdomsområdet, som Rådet vedtog i november 2009, er et af

indsatsområderne at støtte unges kreative og innovative evner

gennem en bedre adgang til og deltagelse i kultur og kulturelle

udtryksformer allerede fra en tidlig alder.

Det belgiske formandskab ønsker at sætte fokus på dette område

gennem vedtagelsen af rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

Formålet med udkastet er at lette unges adgang til kulturelle op-

levelser i videst muligt omfang ved at opfordre medlemslandene

til at mindske de hindringer, som måtte være forbundet hermed.

Formandskabet understreger, at unges adgang til kultur har to

væsentlige sider: Unge som brugere, købere, forbrugere og publi-

kum samt unge, der er aktivt inddraget som deltagere og skabere

af kunst og kultur.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres derfor til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



stimulere og opfordre til kreative partnerskaber mellem interes-

senter på ungdoms-, kultur- og uddannelsesområdet samt andre

relevante interessenter

udveksle og fremme alle relevante erfaringer og eksempler på

god praksis

uddybe kendskabet til unges adgang til kultur, f.eks. via

Eurobarometeret i EU Ungdomsrapporten

støtte kvalitativ uddannelse og kapacitetsopbygning for ung-

domspædagoger og -ledere samt kunst- og kulturarbejdere

fremme unges adgang til kultur som en tilgang i strategierne for

social inklusion, ikke-diskrimination og ligestilling.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-

ternes kompetence på ungdomsområdet jf. artikel 165 i TEUF

respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for

gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser jf.

kompetencefordelingen på dette område.

7. Høring

Rådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget for

uddannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i

skriftlig høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev

modtaget: Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University

Colleges Denmark – ”Ad rådskonklusioner om unges adgang til

kultur: Forslaget omtaler unge både som kulturforbrugere og kul-

turproducenter, men de mere konkrete forslag vedrører alene ac-

cess of young people to culture. Det er udtryk for en forældet

børnekulturopfattelse, og i stedet bør ”mulighed for at indgå i

kulturskabende aktiviteter” være i fokus.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af rådskon-

klusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valg.

Pkt. 19: De europæiske og internationale politiske dagsordener

vedrørende børn, unge og børns rettigheder

KOM-dokument foreligger ikke

information fra formandskabet

rådskonklusioner

Resumé:

Det belgiske formandskab ønsker vedtaget et sæt rådskonklusioner om

støtte til en kommende meddelelse fra Europa-Kommissionen om en fremtidig strategi

for styrkelse af det europæiske samarbejde om sikring af børn og unges rettigheder i

forlængelse af arbejdet i andre internationale organisationer og internt i medlemsstater-

ne.

1. Baggrund

I de nye rammer for de næste ni års europæiske samarbejde på

ungdomsområdet, som Rådet vedtog i november 2009, anføres

det bl.a., at der, hvor det er relevant, bør medtages en børnepoli-

tisk dimension og tages hensyn til børns rettigheder og beskyttel-

se af børn. Denne beslutning ligger endvidere i forlængelse af

Europa-Kommissionens meddelelse ”Mod en EU-strategi for

børns rettigheder” af 4. juli 2006.

2. Formål og indhold

Formålet med udkastet et er at sikre, at betydningen af det store

arbejde, der gøres på området børn, unge og børns rettigheder,

bliver tilgodeset ved tilrettelæggelsen af det europæiske samar-

bejde på ungdomsområdet også i fremtiden.

Formandskabet ønsker derfor medlemsstaternes tilslutning til at

udtrykke tilfredshed med, at Europa-Kommissionen har til hen-

sigt nu at vedtage en ny meddelelse på dette område, hvori der

lanceres en egentlig strategi for børns rettigheder. Medlemssta-

terne tilskyndes derfor til aktivt samarbejde både på ekspert- og

ministerniveau, når børns rettigheder drøftes.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet jf. artikel 165 TEUF respekteres fuldt ud i

rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Rådskonklusionerne blev drøftet i EU-specialudvalget for ud-

dannelse den 29. september og efterfølgende sendt i høring. Der

blev ikke modtaget bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af rådskon-

klusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag til rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Pkt. 20: Unge i byerne og Europa

KOM-dokument foreligger ikke

udveksling af synspunkter

Resumé:

Formandskabet lægger med sit diskussionsoplæg op til en drøftelse af,

hvordan de europæiske initiativer på ungeområdet bedst kan bidrage til at løse de

sociale problemer for unge i byområderne i Europa.

1. Baggrund

Det belgiske formandskab ønsker at sætte fokus på de proble-

mer, som unge i byområderne i Europa er udsat for i den nuvæ-

rende situation med høj ungdomsarbejdsløshed i medlemssta-

terne.

2. Formål og indhold

Formålet med diskussionsoplægget er at høre ministrenes syn

på, hvordan de unges problemer med gadevold, arbejdsløshed,

kriminalitet og social udstødelse bedst kan søges løst på lokalt

plan i byområderne og om behovet for handling på nationalt

plan.

Formandskabet stiller derfor to spørgsmål til ministrenes overve-

jelse:

1): Hvordan afspejler de nye strategiske rammer for de næste

ni års europæiske samarbejde på ungdomsområdet de problemer,

som er relevante i dag for unge i byområderne? – Og hvordan

kan flagskibsinitiativet Unge på Vej bidrage til at løse dem?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2): Hvilke eksempler på god praksis blandt ungdomsorganisa-

tionerne o.a. kan fremdrages som mulige løsninger på de unges

problemer i byområderne?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.

7. Høring

Diskussionsoplægget er først blevet sendt i høring den 29. okto-

ber med svarfrist den 5. november grundet den sene fremsen-

delse fra formandskabet. Evt. bemærkninger vil blive eftersendt

til Folketingets Europaudvalg.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at bidrage til udveksling af syns-

punkter.

9. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkommen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.