PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 1
Offentligt

3. november 2010

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november

2010

1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

Politisk enighed

KOM(2009) 29

2) Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester

Politisk debat

KOM(2007) 747, KOM(2007) 746

3) Revision af direktiv om finansielle konglomerater

Generel indstilling

KOM(2010 )433

4) Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer

Generel indstilling

KOM(2010) 289

5) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2009

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

6) Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

7) Opfølgning på G20-topmøde den 11.-12. november 2010

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

8) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

9) Pensionsrapport

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

10) EU–statistik

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

[særskilt

dokument]

[særskilt

dokument]

Side 10

Side 18

Side 21

Side 24

Side 28

Side 31

[særskilt

dokument]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bi-

standsdirektivet)

Resumé

ECOFIN drøftede den 19. oktober 2010 et forslag til kompromis om administrativt samarbej-

de på skatteområdet (bistandsdirektivet). Der opnåedes ikke enighed om forslaget, og en ny

drøftelse ventes på ECOFIN den 17. november 2010, hvor det er hensigten at opnå politisk

enighed om sagen. Det ny direktiv skal afløse det gældende bistandsdirektiv fra 1977, som ikke

har fulgt den internationale udvikling, herunder især i forhold til bankhemmelighed. Direktivet

skal styrke og udvide udvekslingen af oplysninger imellem medlemsstaternes skattemyndigheder.

Drøftelsen ventes denne gang igen især at angå automatisk informationsudveksling.

KOM(2009)29

Baggrund

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-

staterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning af

personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relationer til en

anden medlemsstat. Direktivet er ændret mange gange siden 1977.

Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet. Den vigtigste mangel

er, at direktivet giver en medlemsstat mulighed for at afslå en anmodning fra en

anden medlemsstat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgiv-

ning eller administrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente

oplysningerne. Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informati-

onsudveksling. Det vil sige, at oplysninger som en medlemsstats myndigheder får

indberettet om visse betalinger, på nuværende tidspunkt ikke periodevis videre-

sendes automatisk i de tilfælde, hvor modtagerne af betalingerne er hjemmehø-

rende i en anden medlemsstat.

Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skal for-

bedre udvekslingen af oplysninger imellem medlemsstaternes skattemyndigheder.

Der udestår imidlertid stadig spørgsmål om bl.a. hvilke indtægtstyper, der skal

være omfattet af automatisk informationsudveksling. Kommissionens forslag in-

debærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekte skatter bliver omfattet af

ensartede regler om udveksling af oplysninger, undtagen told og indirekte skatter,

som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 og Rådets forordning

2073/2004. Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens

art, udvekslingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.

Bistandens art

Direktivforslaget har regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelse af

oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-

ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-

tidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse fem typer er de

samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis aftales bilateralt efter en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 i

OECD’s model til sådanne overenskomster. Direktivforslagets bestemmelse om,

at embedsmænd fra en medlemsstat kan være til stede ved en skatteundersøgelse

på en anden medlemsstats territorium er ny i forhold til det gældende direktiv.

Direktivforslaget ændrer reglen om automatisk udveksling af oplysninger. Det

betyder, at en medlemsstat med aftalte mellemrum sender en anden medlemsstat

de oplysninger om visse betalinger, som den førstnævnte stat har fået indberettet,

når modtagerne er hjemmehørende i den anden medlemsstat. Oplysningerne skal

altså sendes, uden at den anden stat har anmodet om dem.

Herudover medfører direktivforslaget en præcisering af den spontane udveksling

af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til at sende oplys-

ninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte stat vurderer det som

sandsynligt, at skattereglerne overtrædes, eller at der er tale om skatteundgåelse

eller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, at

der vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.

Udveksling af oplysninger

Direktivforslaget har en bestemmelse om, at oplysninger, som en medlemsstat har

modtaget efter direktivet, skal holdes fortrolige på samme måde som oplysninger,

som denne stat indhenter efter sin egen lovgivning. De oplysninger, som en med-

lemsstat har modtaget efter direktivet, skal endvidere kunne anvendes til andre

formål end beskatning efter tilladelse fra den anden stat, som har givet oplysnin-

gerne. En medlemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat,

skal desuden kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at

direktivets regler og procedurer overholdes.

Direktivforslaget har en særlig bestemmelse, hvorefter oplysninger, som en med-

lemsstat modtager fra et ikke-EU-land, kan videregives til andre medlemsstater,

som har interesse i oplysningerne, i det omfang det er i overensstemmelse med

aftalen med det pågældende land.

Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri foreslås det, at den

medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamle informa-

tionen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæssige formål.

Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregive

oplysninger, hvis det ville være i strid med statens lovgivning at gennemføre så-

danne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. En med-

lemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrundelse, at

oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrører ejer-

skabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at medlemsstater, der

har bankhemmelighed, skal afskaffe denne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget indeholder derudover en form for såkaldt ”mestbegunstigelses-

bestemmelse”. Bestemmelsen medfører, at hvis en medlemsstat har påtaget sig

forpligtelser over for et ikke-EU-land til at afgive oplysninger i videre omfang, end

hvad der følger af direktivet, så skal medlemsstaten afgive oplysninger i samme

omfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigt

videre samarbejde.

Efter direktivforslaget er der dog visse begrænsninger for en medlemsstats mulig-

heder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skal en

medlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når den har

udtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.

Administrativt samarbejde mv.

I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler om

tilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-

under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formula-

rer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-

procedurer.

Indhold

Det belgiske formandskab havde op til ECOFIN den 19. oktober 2010 fremsat et

kompromisforslag som indebar, at medlemsstaternes pligt fra 2014 kun omfattede

automatisk udveksling af de oplysninger, som de var i besiddelse af, for så vidt

angik følgende otte indkomstkategorier: lønindkomst, bestyrelseshonorarer, ud-

bytter, kapitalgevinster, royalties, livsforsikringsprodukter, pensioner og indkomst

af fast ejendom. Direktivforslaget pålagde ikke medlemsstaterne at indhente op-

lysninger mhp. automatisk udveksling.

Nederlandene og Italien havde ifm. ECOFIN den 19. oktober 2010 også udarbej-

det et kompromisforslag, som bl.a. indebar, at medlemsstaternes fra 2014 ville få

pligt til automatisk at udveksle omlysninger om minimum to af følgende tre ind-

komstkategorier: lønindkomst, bestyrelseshonorarer og pensioner. En gruppe

lande heriblandt Danmark udtrykte på ECOFIN støtte til dette forslag, mens en

anden gruppe lande ikke kunne acceptere forslaget.

Formandskabet har på den baggrund fremlagt et nyt kompromisforslag, der ind-

snævrer de mulige indkomstkategorier, som vil kunne danne udgangspunkt for

automatisk informationsudveksling, idet medlemsstaterne ifølge forslaget kun skal

have pligt til fra 2014 automatisk at udveksle de oplysninger om følgende fem

indkomstkategorier, som de måtte være i besiddelse af: lønindkomst, bestyrelses-

honorarer, livsforsikringsprodukter, pensioner og indkomst af fast ejendom. Di-

rektivforslaget pålægger derfor fortsat ikke medlemsstaterne at indhente oplysnin-

ger mhp. automatisk udveksling. Formandskabets seneste forslag vil dog stadig

betyde, at der opstår en ubalance i omfanget af afsendte og modtagne oplysninger

imellem medlemsstater, som har indberettede oplysninger om indtægtstyper i for-

skelligt omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet foreslår også, at medlemsstaterne skal videregive oplysninger til

Kommissionen om omfanget af den automatiske informationsudveksling samt

om fordele og udgifter forbundet hermed for de berørte parter. Kommissionen

skal ifølge forslaget inden 1. juli 2018 forelægge en rapport om erfaringerne med

automatisk informationsudveksling og eventuelt et forslag om ændring af direkti-

vet. På den baggrund kan ECOFIN beslutte, at medlemsstaterne får pligt til au-

tomatisk informationsudveksling af mindst to indtægtstyper, og at listen over ind-

tægtstyper skal udvides med udbytter, kapitalgevinster og royalties.

Formandskabet har desuden foreslået en overgangsbestemmelse vedr. det ny di-

rektivs ikrafttræden. Bestemmelsen vil betyde, at en medlemsstat vil kunne undla-

de at sende oplysninger til en anden medlemsstat, hvis på samme tid følgende

betingelser er opfyldt 1) oplysningerne vedrører en periode før 2011, dvs. ændret

fra 2010 ift. kompromisforslaget inden ECOFIN den 19. oktober 2010, og 2)

videreformidling af oplysningerne kan afvises efter det gældende direktiv, hvis det

ville være i strid med statens lovgivning eller praksis. Det er ikke tilstrækkeligt, at

et land blot opfylder en enkelt af disse betingelser. Det betyder samtidig, at kun et

mindre antal lande vil kunne henholde sig denne bestemmelse, da det i de fleste

EU-lande heriblandt i Danmark er foreneligt med statens lovgivning og praksis at

foretage informationsudveksling lande imellem. Forslaget medfører altså et stop

for bankhemmelighed, der vedrører oplysninger fra 2011 og frem.

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstem-

mig vedtagelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af skattesvig forudsætter et effektivt administrativt samarbejde på

EU-niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center for

Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsikring og

Pension.

Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-

stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd ad-

gang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgået i

det seneste forslag.

Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevismate-

riale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale domstoles

adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at den pågæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe eller anvende

oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden medlemsstat, som

bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter mv., som

staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, af

SKAT.

Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnu

ikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal være om-

fattet af automatisk informationsudveksling og om udvekslingen skal foregå efter

en bestemmelse om pligt eller til rådighed værende information. Det er muligt, at

der kan være behov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes

muligt, at der må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske

pengeinstitutter mv.

Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-

ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvis

en ændring i lovgivningen.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, der

opstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivet vil

således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-

sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes over

størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det er endeligt

afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilke statistiske

oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden herfor. Disse

udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN den 2. december 2009 og ECOFIN den 19. oktober 2010.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, idet man arbej-

der for, at omfanget af den automatiske informationsudveksling bliver så bredt

som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte et nyt bistandsdirektiv, idet

enkelte lande mener, at direktivet i højere grad skal sikre automatisk informati-

onsudveksling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester

– særskilt dokument

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Revision af direktiv om finansielle konglomerater

– særskilt dokument

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer

Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af forordning 1060/2009 om kredit-

vurderingsbureauer. Forslaget lægger dels op til centralisering af kontrol og overvågning med

kreditvurderingsbureauer på EU-niveau og dels til mere åbenhed om baggrunden for deres vurde-

ringer og deres økonomiske interesser. Det belgiske formandskab lægger på det kommende

ECOFIN op til en drøftelse af revisionen af forordningen på baggrund af de hidtidige forhand-

linger i rådets arbejdsgruppe. Europa-Parlamentet har endnu ikke påbegyndt sin behandling af

forslaget.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)289 og for-

mandskabets kompromistekst 15594/10 og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2010) 289

Baggrund

Kommissionen har den 2. juni 2010 fremsat forslag til ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om

kreditvurderingsbureauer (CRA-forordningen) (KOM(2010) 289

). Ved et kredit-

vurderingsbureau forstås en virksomhed, som skal levere uvildige vurderinger

(ratings) af sandsynligheden for, at virksomheder, myndigheder og en bred vifte af

udstedere af finansielle instrumenter, f.eks. obligationer, misligholder deres for-

pligtelser.

Gældende CRA-forordning

CRA-forordningen fra 2009 vedrører registrering og tilladelse til at drive kredit-

vurderingsvirksomhed inden for EU. Forordningen indeholder desuden regler om

intern organisation i kreditvurderingsbureauer for at undgå interessemodsætninger

og generelt øge troværdigheden og gennemsigtigheden af ratingen, herunder gen-

nem krav om et uafhængigt internt administrations-/tilsynsorgan og en ”compli-

ance”-funktion (dvs. interne procedurer, regler mv., der sikrer overholdelse af

reglerne), fastsættelse af ”fit and proper”-regler (dvs. krav vedr. kvalifikationer

m.v. for relevante medarbejdere, navnlig ledelse mv.), krav til kreditanalytikernes

private investeringer mv. Forordningen vedrører ikke metoder mv. til, hvordan

vurderinger/ratings kan udarbejdes. Forordningen fra 2009 er allerede trådt i

kraft, om end enkelte bestemmelser først vil gælde fra hhv. 7. december 2010 og

7. juli 2011. Eksisterende kreditvurderingsbureauer har senest 7. september 2010

skullet ansøge om registrering og godkendelse i overensstemmelse med kravene i

forordningen.

Ifølge den gældende forordning er det de nationale tilsynsmyndigheder (i Dan-

mark Finanstilsynet), der registrerer, giver tilladelse til og fører tilsyn med den

interne organisering i kreditvurderingsbureauer etableret i det pågældende EU-

land, herunder i samarbejde med øvrige nationale tilsynsmyndigheder i EU vareta-

http://ec.europa.eu/internal_market/securities/docs/agencies/100602_proposal_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger opgaver i forbindelse med de bestemmelser, der giver mulighed for at finan-

sielle virksomheder i EU vil kunne lægge vurderinger fra kreditvurderingsbureauer

fra tredjelande til grund i reguleringsøjemed. Forordningen giver ikke de nationale

tilsynsmyndigheder indflydelse på udformning og indholdet af vurderingerne.

Kommissionens forslag til revision af CRA-forordningen

Kommissionens forslag til revision af CRA-forordningen foreslår at flytte tilsynet

med kreditvurderingsbureauerne fra de nationale tilsynsmyndigheder til den nye

EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA – European Securi-

ties and Markets Authority).

Baggrunden for Kommissionens forslag er, at den finansielle krise ifølge Kom-

missionen har afsløret et behov for at styrke tilsynet med de finansielle markeder

samt på udvalgte områder at etablere et mere centralt tilsyn inden for EU. Den

såkaldte de Larosière-rapport anbefalede i februar 2009 bl.a., at ansvaret for god-

kendelse og overvågning af kreditvurderingsbureauer bør overdrages til en ny

europæisk tilsynsmyndighed. Udstedelse af kreditvurderinger adskiller sig fra an-

den finansiel virksomhed ved at have betydning på tværs af hele EU, idet vurde-

ringerne har betydning for og lægges til grund for investorer, tilsyn og regulering i

hele EU. Det fremgår ligeledes af betragtningerne til den gældende CRA-

forordning, at der kan være fordele af et mere konsolideret tilsyn med kreditvur-

deringsbureauerne, givet erfaringerne med den hidtidige samarbejdsstruktur mel-

lem de nationale tilsyn under den finansielle krise. Siden vedtagelsen af den gæl-

dende CRA-forordning er der endvidere opnået enighed om forordningerne vedr.

etablering af de nye EU-tilsynsmyndigheder, herunder ESMA

, der generelt styr-

ker tilsynssamarbejdet i EU.

Det forventes, at Kommissionen medio 2011 vil fremsætte yderligere forslag til

revision af CRA-forordningen, herunder vedr. øget konkurrence og mere gen-

nemsigtighed ved udarbejdelsen af kreditvurderinger.

Formandskabet har efter forhandlinger om Kommissionens forslag i den relevan-

te rådsarbejdsgruppe udarbejdet et konkret kompromisforslag, som ventes drøftet

på det kommende ECOFIN.

Indhold

Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag til revision af

CRA-forordningen indebærer, at ansvaret for godkendelse af og tilsynet med kre-

ditvurderingsbureauer overdrages fra de nationale tilsynsmyndigheder til den

kommende EU-tilsynsmyndighed på værdipapirområdet, ESMA. ESMA overtager

dermed det direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer.

Kommissionen finder, at forslaget vil medvirke til, at:

Etableringen af ESMA indgår som en del af den såkaldte tilsynspakke, som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til enig-

hed om i september 2010. ESMA erstatter det eksisterende europæiske samarbejdsudvalg for værdipapirtilsyn (CESR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre en ensartet implementering af forordningen om kreditvurderingsbureau-

er, idet opgaven centraliseres og flyttes fra tilsynet i hjemlandet,

nedbringe unødigt byrdefulde administrative opgaver, idet færre myndigheder

involveres i processen. Dette vil også gavne kreditvurderingsbureauerne, idet

de som udgangspunkt alene skal forholde sig til én enkelt myndighed,

der ikke opstår en risiko for, at nationale tilsyn i de enkelte EU-lande ikke har

de tilstrækkelige ressourcer eller incitamenter til at føre tilsyn med et kredit-

vurderingsbureau, hvilket kan have vidtrækkende implikationer for hele EU,

reguleringen af kreditvurderingsbureauerne i EU håndteres på en robust og

effektiv måde med henblik på at sikre finansiel stabilitet, beskyttelse af inve-

storerne og størst mulig gennemsigtighed.

Overdragelse af tilsynsansvar til ESMA

Overdragelsen af tilsynsansvaret til ESMA indebærer, at de nationale tilsyn i de

relevante EU-lande ikke længere vil have ansvaret for godkendelse af og tilsynet

med kreditvurderingsbureauer. ESMA får ligeledes overdraget opgaver fra det

eksisterende Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), som ESMA erstat-

ter, i forbindelse med modtagelse og registrering af ansøgninger fra kreditvurde-

ringsbureauerne. I det omfang, det er nødvendigt, skal ESMA kunne trække på de

nationale tilsyn i relation til f.eks. inspektioner og løbende overvågning af kredit-

vurderingsbureauerne, og ESMA vil kunne uddelegere opgaver til de nationale

tilsyn i de relevante EU-lande. Kommissionens forslag ændrer ikke, at de nationa-

le tilsyn fortsat skal være ansvarlige for tilsynet med finansielle virksomheders

(f.eks. bankers og forsikringsselskabers) anvendelse af kreditvurderinger i et regu-

leringsøjemed samt i relation til anvendelse af kreditvurderinger i prospekter.

Det foreslås, at ESMA skal have en række konkrete beføjelser til håndhævelse af

CRA-forordningen. ESMA skal således uden retskendelse have adgang til et kre-

ditvurderingsbureaus lokaler, kunne udbede sig oplysninger m.m. ESMA skal her-

udover kunne pålægge kreditvurderingsbureauer sanktioner, hvis de forpligtelser,

der pålægges kreditvurderingsbureauer i henhold til forordningen, ikke overhol-

des. Sanktionerne kan f.eks. være midlertidigt at forbyde det pågældende kredit-

vurderingsbureaus udstedelse af ratings eller at inddrage godkendelsen af kredit-

vurderingsbureauet. Desuden vil et kreditvurderingsbureau kunne pålægges bøder

ved alvorlige overtrædelser af reglerne. I bilag til kompromisforslaget findes detal-

jerede procedureregler for bøder, herunder bødestørrelser. Ifølge kompromisfor-

slaget vil provenuet fra bøderne indgå i EU’s generelle budget.

Øget gennemsigtighed vedr. vurdering af strukturerede produkter

I Kommissionens forslag til revision af CRA-forordningen var endvidere inde-

holdt forslag med henblik på at sikre større gennemsigtighed om kreditvurderin-

gen af strukturerede finansielle produkter, dvs. finansielle instrumenter eller akti-

ver som er resultatet af og kapitaldækkes som en securitisation

, jf. kreditinstitutdi-

Med securitisation forstås en transaktion eller ordning, hvorved risikoen ved et engagement (f.eks. et lån) eller en pulje af

engagementer opdeles i trancher og er karakteriseret ved flg.: 1) Betalingerne i forbindelse med en transaktion eller ordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rektivet. Kreditvurderingsbureauer skulle således give andre kreditvurderingsbu-

reauer adgang til de oplysninger, der ligger til grund for kreditvurderingen af disse

produkter. Forudsætningen herfor var, at det kreditvurderingsbureau, der udleve-

res oplysninger til, også er registreret og opfylder en række betingelser, f.eks. i

forhold til størrelse og til håndtering af fortrolige oplysninger. Dette skal bidrage

til at reducere interessekonflikter mellem et kreditvurderingsbureau og udstedere

af strukturerede finansielle produkter samt at øge konkurrencen på markedet for

kreditvurderinger. Disse bestemmelser er taget ud af formandskabets kompromis-

forslag for at afvente lignende regler i lande uden for EU, af hensyn til at sikre

konvergens hermed. Bestemmelserne forventes i stedet indeholdt i Kommissio-

nens senere forslag om revision af CRA-forordningen, der planlægges i 2011.

Bestemmelser vedr. tredjelande

Udgangspunktet i den gældende CRA-forordning er, at finansielle virksomheder i

EU i reguleringsøjemed kun vil kunne anvende ratings udstedt af kreditvurde-

ringsbureauer registreret og godkendt i EU i overensstemmelse med kravene i

forordningen.

Dog åbner den gældende CRA-forordning mulighed for, at kreditvurderinger, der

er udstedt af kreditvurderingsbureauer i tredjelande, kan anvendes i regulerings-

øjemed i EU, forudsat at de overholder krav, der er mindst lige så strenge som

dem, der fremgår af den gældende CRA-forordning. Der skal desuden foreligge

samarbejdsaftaler mellem tilsynsmyndighederne i det relevante EU-land og tredje-

landet.

Den gældende CRA-forordning indfører således en valideringsordning, der tillader

kreditvurderingsbureauer, der er registreret og godkendt i EU, at validere kredit-

vurderinger udstedt i tredjelande. Ved valideringen af en kreditvurdering udstedt i

tredjelande bør kreditvurderingsbureauet løbende afgøre og kontrollere, om kre-

ditvurderingsaktiviteterne, der fører til udstedelsen af sådanne kreditvurderinger i

tredjelande, opfylder krav, der er lige så strenge som dem, der fremgår af den gæl-

dende CRA-forordning, og hvorledes der i praksis opnås samme mål og virknin-

ger. Overholdelsen heraf vil i sidste ende kunne kontrolleres af den nationale til-

synsmyndighed i det land, hvor det validerende kreditvurderingsbureau er under

tilsyn.

Den gældende CRA-forordning justerer ligeledes i visse tilfælde kravet om fysisk

tilstedeværelse i EU, navnlig for så vidt angår mindre kreditvurderingsbureauer fra

tredjelande, som ikke er repræsenteret eller associeret i EU, forudsat at de ikke har

systemisk betydning for finansmarkedernes stabilitet. En særlig godkendelsesord-

ning for sådanne kreditvurderingsbureauer er mulig, efter at Kommissionen har

fastsat ækvivalensen af et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer. Disse kre-

ditvurderingsbureauer indgiver ansøgning til Det Europæiske Værdipapirstilsyns-

udvalg (CESR), jf. den gældende CRA-forordning.

afhænger af indfrielsen af et engagement eller en pulje af engagementer og 2) rangordningen af trancher afgør fordelingen

af tabene i transaktionens eller ordningens levetid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til revision af forordningen indebærer, at ESMA i stedet

for de nationale tilsynsmyndigheder vil få til opgave nærmere at vurdere, i hvilket

omfang kreditvurderingsbureauer fra tredjelande opfylder de relevante bestem-

melser i CRA-forordningen, og er underlagt regulering og tilsyn i tredjelandet. Det

vil desuden være ESMA og ikke de nationale tilsynsmyndigheder i EU, der indgår

de nævnte samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i de pågældende tredje-

lande. Endeligt vil ESMA overtage CESR’s rolle i forbindelse med ovennævnte

ækvivalensvurdering.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i art. 114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (Lissabon Traktaten) og skal vedtages under fælles beslutningstagen efter

den almindelige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at udstedelse af kreditvurderinger afviger fra andre

former for finansielle serviceydelser, idet denne type virksomhed i sin natur er

grænseoverskridende. Selv om en kreditvurdering vedrører en virksomhed i et

bestemt land og er udstedt af et kreditvurderingsbureau i samme land, kan kredit-

vurderingen således have betydning for investorer i hele EU.

Den måde, kreditvurderingsbureauerne driver deres forretning, er typisk også

grænseoverskridende. Særligt de store kreditvurderingsbureauer opererer med en

global forretningsmodel, hvor kreditvurderinger ofte udarbejdes i samarbejde mel-

lem flere selskaber indenfor samme koncern på tværs af forskellige lande. Dette

betyder også, at de europæiske tilsynsmyndigheder har behov for at koordinere

med myndigheder i lande uden for EU.

Regeringen finder, at tilsynet med kreditvurderingsbureauer kan varetages mest

effektivt på EU-niveau, og at Kommissionens forslag derfor er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at påbegynde behandling af forslaget i december

2010. Europa-Parlamentet har i forbindelse med forhandling af den ny EU-

tilsynsstruktur, der etablerer ESMA, støttet, at tilsyn med kreditvurderingsbureau-

er overdrages til ESMA.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Registrering og godkendelse af kreditvurderingsbureauer i Danmark er reguleret i

lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet har beføjelser til at træffe afgørelse om registrering af kreditvurde-

ringsbureauer, inddragelse af registrering og andre foranstaltninger efter reglerne i

den gældende CRA-forordning.

Der er ikke aktuelt kreditvurderingsbureauer etableret i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordninger har ifølge EU-retten direkte retsvirkning og skal derfor ikke imple-

menteres i national lovgivning, og således kræver revisionen af forordningen som

udgangspunkt ingen ændringer af dansk lovgivning. Forordningen gør det dog på

visse områder nødvendigt at tilpasse og fastsætte supplerende regler i national ret.

For det første skal ESMA’s direkte tilsynsopgave adresseres i lov om finansiel

virksomhed, herunder at ESMA som led i kontrolbesøg skal have adgang til et

kreditvurderingsbureaus virksomhed.

For det andet skal Finanstilsynets samarbejdsrelationer med ESMA adresseres i

lov om finansiel virksomhed, idet Finanstilsynet på opfordring fra ESMA skal

bistå ESMA ved inspektioner og kontroller på stedet. Det forudsættes endvidere,

at medlemsstaterne fortsat skal have en form for nationalt tilsyn på området, idet

ESMA kan uddelegere opgaver til de nationale tilsyn eller anmode tilsynene om

assistance.

For det tredje vil forslaget medføre andre konsekvensændringer i lov om finansiel

virksomhed, idet Finanstilsynet ikke længere vil kunne træffe afgørelser i forhold

til kreditvurderingsbureauerne.

Statsfinansielle konsekvenser

På længere sigt skal ESMA finansieres ved at opkræve afgifter fra kreditvurde-

ringsbureauerne. I 2011 forventes finansieringen af ESMA's nye opgaver at ske

dels fra landenes finanstilsyn dels fra EU-budgettet. De totale samlede omkost-

ninger er vurderet til at udgøre EUR 2,5 mio. i 2011 (2010-prisniveau). Der er i

forslaget lagt op til, at EU budgettet finansierer 40 % af disse udgifter (1,0 mio.

euro), hvoraf Danmark finansierer ca. 2 % af EU's udgifter, svarende til ca.

150.000 kr. De resterende 60 % af udgifterne (1,5 mio. euro) finansieres af bidrag

fra de nationale tilsynsmyndigheder. Finanstilsynet vil således bidrage med finan-

siering på ca. 2 % af EUR 1,5 mio., svarende til ca. 225.000 kr. Finanstilsynets

budget finansieres af bidrag fra de finansielle virksomheder. Fra 2012 og frem

forventes ESMA finansieret af kreditvurderingsbureauerne. Omkostningerne for

2011 indkræves efterfølgende hos kreditvurderingsbureauerne.

Der forventes endvidere implikationer for EU budgettets indtægtsside, idet der vil

kunne udstedes bøder, såfremt kreditvurderingsbureauerne ikke overholder reg-

lerne i forordningen. Højere indtægter til EU’s budget vil alt andet lige reducere

medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet. Omfanget heraf kendes ikke på nuvæ-

rende tidspunkt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil betyde både et mere effektivt og et mere

ensartet tilsyn. Således fremhæver Kommissionen, at kreditvurderingsbureauerne

havde et medansvar for den finansielle krise ved at reagere for sent på de forvær-

rede markedsforhold og ikke at have justeret deres kreditvurderinger, da krisen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

voksede. Et mere effektivt tilsyn vil medvirke til at reducere risikoen for en ny

krise ved at sikre en højere kvalitet af kreditvurderinger generelt.

Ligeledes vurderer Kommissionen, at et mere effektivt tilsyn medfører en bedre

beskyttelse af investorernes interesser i forhold til f.eks. kreditvurderingsbureau-

ernes uafhængighed, gennemskueligheden af deres analyser og kvaliteten af kre-

ditvurderingerne som følge af kravene til interne organisering og tilsynet hermed.

Et mere ensartet tilsyn i EU kan medvirke til at reducere risikoen for konkurren-

cemæssige forvridninger og såkaldt tilsynsarbitrage – dvs. at virksomhederne etab-

lerer sig i de lande, der har den mest lempelige tilsynspraksis.

Kommissionen fremhæver, at denne konklusion ikke indebærer, at tilsynet med

andre typer finansielle virksomheder som banker og forsikringsvirksomheder også

kan varetages mest effektivt på EU-niveau, idet udstedelse af kreditvurderinger

som nævnt i sin natur afviger fra andre former for finansielle serviceydelser.

Høring

Kommissionens forslag til revision af CRA-fordordningen er sendt i høring i EU

specialudvalget for den finansielle sektor.

Realkreditrådet (RR) anfører, at begrebet strukturerede finansielle instrumenter bør

præciseres, herunder et ønske om en specifik stillingtagen til hvert enkelt af følgende

instrumenter: 1) covered bonds, 2) junior covered bonds, 3) ansvarlig lånekapital -

hybrid kapital samt 4) seniorgæld.

RR ønsker endvidere kravet om at stille information til rådighed specificeret, for så

vidt angår, om kravet gælder eksisterende kreditvurderinger eller kun nye kreditvur-

deringer, og om det gælder pr. udstedelse eller for et program. Yderligere ønsker RR

specificeret, hvilket organ der kan tage stilling til, om information er tilstrækkelig til at

udgøre grundlaget for en kreditvurdering, hvilke sanktioner der er for at undlade at

stille information til rådighed, og hvor lang tid informationen skal være til rådighed.

Herudover finder RR, at udstedere skal have mulighed for at frabede sig uopfordre-

de kreditvurderinger. RR kritiserer i den forbindelse kravet om at stille protokolførte

informationer til rådighed via en hjemmeside for alle godkendte kreditvurderingsbu-

reauer. RR finder, at et kreditvurderingsbureau, som får adgang til oplysninger fra et

konkurrerende kreditvurderingsbureau, bør pålægges årligt at vurdere en større andel

end de foreslåede 10 % af de strukturerede finansielle instrumenter, de anmoder om

oplysninger om, således at det bedre sikres, at anmodningen om adgang til disse op-

lysninger reelt vedrører muligheden for at udstede vurderinger, og ikke tjener andre

formål (f.eks. adgang til følsomme oplysninger).

Endeligt finder RR, at kravet om også at offentliggøre igangværende kreditvurde-

ringsprocesser er problematisk, hvis der foregår et arbejde, som i øvrigt af forret-

ningsmæssige eller markedsmæssige årsager holdes fortroligt i forberedelsesfasen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at de bestemmelser vedr. transparens, som høringssvaret fra RR i sin

helhed refererer til, ikke indgår i formandskabets seneste kompromisforslag, jf. be-

skrivelsen af indholdet ovenfor.

Forsikring & Pension (F&P) støtter arbejdet med at skabe den størst mulige tillid til

kreditvurderingsbureauerne og at skabe størst mulig gennemsigtighed i kreditvurde-

ringsprocessen. F&P anfører, at kreditvurderingsbureauer - både i kraft af krav om

kreditvurdering af mange finansielle produkter samt af bureauernes stærke mar-

kedsmæssige stilling - indtager en meget central rolle. F&P finder, at det er vigtigt, at

kreditvurderingen foregår på en betryggende måde i forhold til de vurderede selska-

ber, og at kreditvurderingsbureauerne derfor bør have et adfærdskodeks. F&P fore-

slår, at offentliggørelse af kreditvurderingsbureauernes adfærdskodeks gøres obliga-

torisk.

Dansk Aktionærforening støtter Kommissionens forslag.

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Det bemærkes,

at den gældende CRA-forordning den 15. januar 2009 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

Det bemærkes, at det i forbindelse med forelæggelse for Folketingets Europaud-

valg af sagen vedr. den nye struktur for finansielt tilsyn i EU, har været nævnt, at

der var enighed om at lade den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA)

føre det direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan generelt støtte forslaget, herunder at tilsynet med kreditvurderings-

bureauer overdrages til ESMA, og at der sikres en ensartet anvendelse af forord-

ningens regler i hele EU.

Andre landes holdning

Der ventes at være generel støtte til kompromisforsalget, idet der dog ventes at

være følgende udeståender i forhandlingerne:

For det første spørgsmålet om hvilke krav kreditvurderingsbureauer fra tredjelan-

de skal overholde for at operere i EU. En række lande finder, at det foreliggende

kompromisforslag bør præcisere den gældende forordning på dette punkt.

For det andet er der lande, der ønsker yderligere afklaring af det retlige grundlag

for at give ESMA mulighed for at sanktionere kreditvurderingsbureauer, herunder

navnlig muligheden for at pålægge kreditvurderingsbureauer bøder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-

relsen i 2009

Resumé

På ECOFIN den 17. november 2010 ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningen om

gennemførelsen af EU-budgettet i 2009, der offentliggøres den 9. november. ECOFIN forventes

at tage Rettens præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefter vil Rådet behandle årsbe-

retningen med henblik på udarbejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet, der

forventes drøftet på møde i ECOFIN i februar 2011.

Baggrund

Generelt om decharge-proceduren

På ECOFIN den 17. november 2010 ventes Revisionsretten at præsentere årsbe-

retningen med tilhørende revisionserklæring om EU’s budgetgennemførelse i

2009. Revisionsrettens årsberetning offentliggøres den 9. november og forelægges

samme dag for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg.

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til

efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetudvalg og

Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamen-

tet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet,

jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes behandlet på

mødet i ECOFIN i februar 2010. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Generelt om årsberetningen og revisionserklæringen

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen offentliggøres som

nævnt først den 9. november 2010. Det er derfor endnu ikke muligt at redegøre

for årsberetningens nærmere indhold.

Generelt kan dog nævnes, at Rettens årsberetning, der omhandler samtlige indtæg-

ter og udgifter i Unionen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Be-

retningen har forinden været oversendt til Unionens øvrige institutioner med

henblik på indhentning af besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger, jf. artikel

287, stk. 4 i Lissabon-traktaten.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for regn-

skabsåret 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til

brug for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissio-

nens gennemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 1.

Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la

déclaration d’assurance”, som direkte oversat betyder forsikrings- eller sikkerheds-

erklæringen. Erklæringen omfatter dels regnskabernes rigtighed, og dels de under-

liggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret

korrekt ved regnskabsårets udgang.

I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret,

at de relevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstalt-

ninger bidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-

regnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet samt fejlforekomsten vedrørende samtlige ind-

tægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.

I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne

afgøre, om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fæl-

lesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjag-

tigt. Rettens revision går i den forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transakti-

onerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at få den tildelte støtte

og om de anmeldte omkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og støttebe-

rettigede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige

modtager.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kom-

missionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-

charge, jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet

finder sted på unionsniveau og sagen er derfor i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Revisionsrettens årsberetning med tilhørende revisionserklæring om EU’s budget-

gennemførelse i 2009 først offentliggøres den 9. november 2010. Fra dansk side

ventes man at kunne tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til ef-

terretning, i det der fra dansk side lægges vægt på en korrekt gennemførelse af

EU’s budget.

Andre landes holdninger

Da Revisionsrettens årsberetning endnu ikke har været drøftet, kendes andre lan-

des holdninger ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 28.-

29. oktober 2010

På ECOFIN den 17. november 2010 ventes der en opfølgning på møde i Det Europæiske Råd

den 28.-29. oktober 2010. Opfølgningen ventes især at angå det igangværende arbejde om et

styrket økonomisk samarbejde i EU, herunder den fremadrettede proces for behandlingen af

Taskforce-rapportens anbefalinger og Kommissionens forslag.

Baggrund og indhold

Der blev holdt møde i Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010.

Mødet var domineret af en række økonomiske problemstillinger, herunder særligt

det igangværende arbejde om et styrket økonomisk samarbejde i EU. Derudover

forberedte DER G20-topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, Korea, Can-

cúnkonferencen om klimaforandringer i Mexico og en række forestående topmø-

der med strategiske partnere. Der henvises til særskilt dagsordenspunkt vedr. op-

følgning på G20-topmødet den 11.-12. november 2010.

Taskforcen om styrket økonomisk samarbejde i EU

DER endosserede Taskforcens rapport med anbefalinger om en styrkelse af det

økonomiske samarbejde i EU. Anbefalingerne vedrører større finanspolitisk disci-

plin, bredere økonomisk overvågning, øget koordination af økonomiske politik-

ker, en ramme for krisehåndtering og stærkere institutioner. I forlængelse heraf

enedes man på DER om behovet for at landene etablerer en permanent kriseløs-

ningsmekanisme for at sikre den finansielle stabilitet, og man bad på den bag-

grund DER-formanden om at gennemføre konsultationer med medlemslandene

mhp. den ændring af Traktaten, som vurderes nødvendig for indførelsen af en

sådan mekanisme, uden at ændre artikel 125 om forbud mod hæftelse for med-

lemsstaters gæld. Det er tanken, at Kommissionen i samarbejde med DER-

formanden skal igangsætte forberedende arbejde om de generelle detaljer ved en

mekanisme. Beslutninger om hovedprincipper forbundet med den permanente

kriseløsningsmekanisme, og beslutningen om en begrænset ændring af Traktaten

ventes truffet på DER i december i år, således at Traktatændringen kan ratificeres

i medlemslandene senest i midten af 2013. DER-formanden ventes efterfølgende

ligeledes i konsultation med medlemslandene, at undersøge spørgsmålet om frata-

gelsen af eurolandes ret til at deltage i beslutninger vedr. ØMU’en, hvis der opstår

en permanent trussel mod stabiliteten i euroområdet.

G-20 topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, Korea

DER vurderer, at om end verdensøkonomien er ved at komme sig igen efter kri-

sen, er der stadig en række problemstillinger, der på globalt plan kræver vedvaren-

de opmærksomhed, herunder vedr. holdbarhedsrisici, ufuldstændig genetablering

af den finansielle sektor, høj arbejdsløshed, volatiliteten i de globale råvarepriser

og globale makroøkonomiske ubalancer. DER bekræftede de retningslinjer, som

Rådet er nået til enighed om, og man drøftede de prioriteter, som repræsentanter-

ne for EU og de EU-medlemsstater, som er medlemmer af G20, skal fremme på

G20-topmødet. DER lægger i den sammenhæng vægt på, at der på G20-topmødet

sendes ambitiøse signaler hvad angår implementeringen af den fælles G20-ramme

for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. DER ser endvidere frem til, at man på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G20 bekræfter de såkaldte Basel-standarder, som vurderes som værende et vigtigt

skridt i styrkelsen af den globale finansielle stabilitet, og at man endosserer den

aftale om kvote- og styringsreform af IMF, som G20-landenes finansministre

nåede til enighed om på mødet den 22.-23. oktober 2010. På baggrund af Rådets

rapport om afgifter og beskatning af den finansielle sektor vurderer DER, at der

er behov for yderligere arbejde mhp., at Rådet skal afrapportere til DER vedrø-

rende bankafgifter og undgåelse af dobbeltbeskatning til december i år.

Cancúnkonferencen om klimaforandringer

DER finder det afgørende, at EU fortsat spiller en konstruktiv rolle i de kom-

mende klimaforhandlinger under Cancúnkonferencen i Mexico til december i år,

og at der leveres et fælles budskab fra EU-landene. DER endosserede Rådets

konklusioner af 14. oktober 2010 om forberedelsen af Cancúnkonferencen og

bekræftede, at EU er parat til at overveje endnu en forpligtelsesperiode i henhold

til Kyoto-protokollen, såfremt betingelserne fastlagt i disse rådskonklusioner op-

fyldes. DER erklærer, at man vil revurdere situationen efter konferencen i Can-

cún, og i lyset heraf evt. forpligte sig yderligere end det nuværende reduktionsmål

for drivhusgasemissioner på 20 %, mhp. at kunne reagere ift. udviklingen i de

internationale klimaforhandlinger.

Topmøder med tredjelande

I overensstemmelse med DER-konklusionerne fra september 2010 drøftede man

på DER de centrale politiske budskaber som repræsentanterne for EU skal frem-

me under de kommende topmøder med USA, Rusland, Ukraine, Indien og Afrika.

Opfølgning på DER på ECOFIN den 17. november 2010

På ECOFIN den 17. november 2010 ventes en opfølgning på DER den 28.-29.

oktober 2010, som primært ventes at angå den videre proces med behandling og

implementering af Taskforce-rapportens anbefalinger og Kommissionens forslag

om et styrket økonomisk samarbejde i EU.

DER ønsker en hurtig behandling af forslagene, og det udstukne mål er, at Rådet

og Europa-Parlamentet skal kunne nå til enighed på basis af Kommissionens for-

slag senest i sommeren 2011. Rådets næste skridt i den lovgivningsmæssige proce-

dure ventes at være at nå til enighed om en ”generel tilgang” som grundlag for de

kommende trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet fsva. de af Kommissio-

nens forslag, som skal vedtages under den almindelige beslutningsprocedure.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

KOM(2010)526 (æ

ndring af forordning 1466/97), KOM(2010)524 (forordning om sanktioner for eurolande i Stabilitets- og Vækstpag-

ten), KOM(2010)527 (forordning om bredere makroøkonomisk overvågning) og KOM(2010)525 (forordning om sanktioner for eurolande

under den makroøkonomiske overvågning) vedtages under den almindelige beslutningsprocedure. KOM(2010)523 (direktiv om nationale

finanspolitiske rammer) og KOM(2010)522 (ændring af forordning 1467/97) vedtages under den særlige beslutningsprocedure, i overens-

stemmelse med Traktatens artikel 289.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter den ventede videre proces i relation til styrkelsen af det øko-

nomisk-politiske samarbejde, herunder udarbejdelse af en ”generel tilgang” for

ECOFIN’s position forud for de kommende forhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte den ventede videre proces i relation til styrkel-

sen af det økonomisk-politiske samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Opfølgning på G20-topmødet den 11.-12. november

2010

Resumé

ECOFIN ventes at følge op på G20-topmødet i Seoul, Korea den 11.-12. november 2010.

Fokus for G20-topmødet ventes især at være på implementeringen af G20-landenes fælles ram-

me for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, herunder enighed om udformningen af landespeci-

fikke anbefalinger til de enkelte G20-lande og reformer af den finansielle regulering, herunder

endossering af Basel-komitéens forslag til kapital- og likviditetsregler (Basel III). Endvidere

ventes på G20-topmødet en drøftelse af reformerne af IMF, som man nåede til generel enighed

om på G20 finansministermødet 22.-23. oktober. Det Europæiske Råds drøftede den 28.-29.

oktober den fælles EU-holdning til G20-topmødet, og man nåede til enighed om rådskonklusio-

ner herom.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en opfølgning på G20-topmødet i Seoul, Ko-

rea den 11.-12. november, hvor især implementeringen af den fælles ramme for

stærk, bæredygtig og balanceret vækst ventes at være i fokus. Endvidere ventes på

topmødet en drøftelse af reformer af den finansielle regulering og der forventes

en opfølgning på enigheden på G20 finansministermødet om de overordnede

linjer i en reform af Den Internationale Valutafond (IMF).

På G20 finansministermødet den 22.-23. oktober drøftede G20-landene imple-

menteringen af den fælles

G20-ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Man

nåede til enighed om en række initiativer, som landene bør gennemføre, herunder

at gennemføre strukturelle reformer mhp. at styrke den globale efterspørgsel, sikre

jobskabelse og øge landenes vækstpotentiale; at de avancerede lande implemente-

rer mellemfristede finanspolitiske konsolideringer tilpasset nationale omstændig-

heder i overensstemmelse med tidligere aftaler; at bevæge sig i retning af mere

markedsbestemte valutakurser, som afspejler underliggende forhold i økonomien

og undgå uhensigtsmæssigt store udsving i valutakurser; at afstå fra alle former for

protektionistiske tiltag; at styrke det multilaterale samarbejde mhp. at sikre ekstern

holdbarhed og gennemføre de nødvendige tiltag for at reducere de globale uba-

lancer. Det forventes, at man på G20-topmødet vil tage stilling til en handlings-

plan, som vil adressere de tiltag, som de enkelte G20-lande forpligter sig til at

gennemføre inden for den fælles ramme.

For så vidt angår

reformer af den finansielle regulering,

nåede G20 på finansminister-

mødet bl.a. til enighed om at implementere de nye kapital- og likviditetsstandarder

for banker foreslået af Basel-komitéen inden for den aftalte tidsramme. G20 en-

dosserede endvidere anbefalingerne fra Financial Stability Board (FSB) vedr. styr-

kelse af intensiteten og effektiviteten af det finansielle tilsyn samt vedr. rammer,

processer og tidsplaner for håndtering af risici forbundet med systemisk vigtige

finansielle institutioner (”too-big-to-fail”).

G20 nåede endvidere til enighed om en række overordnede linjer i en

reform af

IMF,

herunder at der bør vedtages en kvote- og stemmereform, der sikrer et skift i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvoteandele til fordel for dynamiske emerging market lande og udviklingslande

samt underrepræsenterede lande på over 6 pct. af kvoterne i IMF. Samtidig nåede

man til enighed om, at reformen bør resultere i 2 færre avancerede europæiske

stole i IMF’s bestyrelse, som G20-landene forpligter sig til at fastholde på dens

nuværende størrelse på 24 medlemmer. Et centralt element i sikringen heraf vil

være øget anvendelse af rotation, så flere lande i de respektive valgkredse får ad-

gang til en plads i bestyrelsen, bl.a. inspireret af den gældende praksis i den nor-

disk-baltiske valgkreds, som Danmark er en del af. Endelig nåede man på G20

finansministermødet til enighed om, at alle medlemmer af bestyrelsen fremover

skal på valg, til forskel fra de nuværende regler, hvor de fem største lande i IMF

udpeger sine bestyrelsesmedlemmer. Reformerne af IMF og implementeringen

heraf ventes drøftet i IMF’s bestyrelse over de kommende uger frem mod G20-

topmødet, herunder på baggrund af enigheden på G20-finansministermødet.

Det Europæiske Råd drøftede den 28.-29. oktober den fælles EU-tilgang til G20-

topmødet den 28.-29. oktober 2010 på baggrund af ECOFIN’s forberedelse af

G20-finansministermødet. Det Europæiske Råds konklusioner lægger blandt an-

det vægt på følgende:



Verdensøkonomien er i bedring, men der er fortsat en række udeståender,

der kræver vedvarende opmærksomhed på globalt plan, herunder risici i

forhold til finansiel holdbarhed, ufuldstændig retablering af den finansielle

sektor, høj arbejdsløshed, udsving i de globale råvarepriser og genopbygning

af globale makroøkonomiske ubalancer.

G20-topmødet bør sende et ambitiøst signal om at G20-landene bør gen-

nemføre de nødvendige initiativer, der er opnået enighed om inden for

rammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, særligt vedr. finanspoliti-

ske konsolideringsplaner, reformer af den finansielle regulering, social sam-

hørighed, jobskabelse og behovet for yderligere strukturreformer. Re-

balancering af den globale vækst kræver også særlig opmærksomhed.

EU ser frem til, at G20-topmødet bekræfter Basel-aftalen vedr. kapital- og

likviditetskrav for banker, som udgør et vigtigt skridt i styrkelsen af den

globale finansielle stabilitet.

EU understreger nødvendigheden af fortsat at holde markederne åbne, sæt-

te fornyet skub i Doha-forhandlingerne samt vedtage en vækstorienteret

dagsorden for udvikling. Den understreger nødvendigheden af at undgå en-

hver form for protektionisme og undlade valutakurstiltag for at opnå kort-

sigtede konkurrencefordele.

G20-enigheden om reformer af IMF skal bidrage til gøre IMF mere effek-

tiv, troværdig og legitim og gøre det muligt for IMF at understøtte det in-

ternationale monetære og finansielle system. Reformer af såvel kvote- og

stemmefordelingen som IMF’s styring i bredere forstand bør leveres samlet

som en enkelt, samlet pakke inden for samme tidsramme.

Yderligere arbejde er nødvendigt mht. afgifter og skatter på finansielle insti-

tutioner, både på internationalt og nationalt niveau. I overensstemmelse

med ECOFIN’s rapport til DER bør der ske en yderligere koordinering



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem de forskellige ordninger for bankafgifter for at undgå dobbeltbe-

skatning. ECOFIN opfordres til at rapportere tilbage til DER i december

2010.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN’s forberedelse af G20 finansministermødet den 22.-23. oktober 2010 og

G20-topmødet den 11.-12. november 2010 blev forelagt Europaudvalget til oriente-

ring den 15. oktober 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 19. oktober 2010.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen noterer sig enigheden på G20-finansministermødet, herunder vedr.

reformer af den finansielle regulering og finansielt tilsyn samt enigheden om re-

former af IMF.

Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-

stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger,

herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsoli-

deringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og

balanceret vækst, samt G20’s koordinering vedrørende finansiel regulering, her-

under implementering af Basel-aftalerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår IMF-reformerne er det vigtigt, at de videre drøftelser og beslut-

ninger om konkretiseringen og implementeringen af reformerne foregår i IMF’s

ledende organer, herunder IMF’s bestyrelse, hvor alle IMF-lande er repræsenteret.

Det er afgørende for reformerne, at de er forankret i et bredt flertal af IMF-

landene.

For så vidt angår Basel-komitéens udspil til styrkede kapital- og likviditetsregler,

som endosseredes på G20 finansministermødet, støttes fra dansk side generelt

intentionen med de nye regler, idet man på linje med EU’s Terms of Reference

lægger vægt på en fleksibel implementering af reglerne, der f.eks. tager hensyn til

det danske realkreditsystem.

Andre landes holdninger

Der ventes i ECOFIN at være generel opbakning til den enighed der måtte opnås

på G20-topmødet. Der var i ECOFIN den 19. oktober bred enighed om den fæl-

les EU-holdning (Terms of Reference) forud for G20-finansministermødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Resumé

Klimafinansiering

ECOFIN skal vedtage konklusioner om klimafinansiering omhandlende tre emner: for det

første præsentationen af EU’s opstartsfinansiering til klimaformål på COP16 i Cancún. For

det andet en reaktion på FN-Generalsekretærens Højniveaugruppes rapport om kilder til kli-

mafinansiering. For det tredje en EU-holdning til spørgsmålet om oprettelsen af en Grøn Kli-

mafond i forbindelse med UNFCCC-forhandlingerne.

Regeringen kan generelt støtte det forventede udkast til rådskonklusioner. Rådskonklusionerne

sikrer, at EU i Cancun kan præsentere en oversigt over sin opstartsfinansiering, der demonstre-

rer, at finansieringen bliver leveret og kommer konkrete tiltag til gode. Regeringen vil også kunne

støtte, at EU byder AGF-rapporten velkommen. Med hensyn til Den Grønne Klimafond,

finder regeringen det væsentligt, at der bakkes op om, at denne fond snart etableres.

Baggrund

Finansieringen af klimatiltag i udviklingslandene indgår som en væsentlig del af

Københavner-Erklæringen (Copenhagen Accord) og de igangværende UNFCCC-

forhandlinger. For det første indeholder Accorden en fælles forpligtelse fra de

industrialiserede lande om samlet at levere op til 30 milliarder USD i opstartsfi-

nansiering i perioden 2010-2012. EU har i den forbindelse forpligtet sig til at leve-

re 2,4 milliarder euro om året, i alt 7,2 mia. euro. EU har besluttet at præsentere

hvorledes man har levet op til denne forpligtelse i 2010 på COP16. I den sam-

menhæng har Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og Den Økono-

misk-Politiske Komité (EPC) udarbejdet en rapport, som ECOFIN forventes at

godkende og basere sine rådskonklusioner på.

For det andet indeholder Accorden en bestemmelse om, at der skal nedsættes en

Højniveaugruppe, der skal studere forskellige kilder til klimafinansiering med hen-

blik på at undersøge, hvorledes klimafinansieringsmålet på 100 milliarder USD i

2020 bedst nås. FN-Generalsekretær Ban Ki-Moon har på denne baggrund nedsat

en ”High-Level Advisory Group on Climate Change Financing” (AGF) med

Norges statsminister Jens Stoltenberg og Etiopiens premierminister Menes Zena-

wi i spidsen. Denne gruppe vil offentliggøre konklusionerne af sit arbejde i form

af en rapport under pre-COP'en i november 2010. ECOFIN-rådskonklusionerne

forventes at fastlægge EU’s holdning til denne rapport.

For det tredje indeholder Accorden en beslutning om at etablere en klimafond,

den såkaldte Copenhagen Green Climate Fund, også henvist til som the Green

Climate Fund eller the Green Fund. Der er i UNFCCC betydelig opbakning til, at

fonden snart etableres, for eksempel ved på COP16 at påbegynde en proces, hvor

en ekspertgruppe skal udarbejde et udkast til Den Grønne Klimafonds fundats og

vedtægter.

Indhold

Det foreløbige udkast til rådskonklusioner forventes for det første at byde rappor-

ten fra EFC og EPC velkommen, og bekræfte EU’s forpligtelse til at levere op-

startsfinansiering samt at EU allerede leverer på denne forpligtelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet forventes rådskonklusionerne at indeholde konklusioner angående

AGF-rapporten. Der foreligger endnu ikke udkast til disse konklusioner, men det

forventes, at ECOFIN vil byde rapporten velkommen, understrege vigtigheden af

at anvende et bredt spektrum af kilder for at nå målet på 100 millioner USD i

2020, og understrege EU’s vilje til at samarbejde med andre lande om at etablere

en international struktur for mobilisering af klimafinansiering.

For det tredje forventes udkastet til rådskonklusioner at indeholde en understreg-

ning af behovet for oprettelsen af den Grønne Klimafond samt støtte til, at man

på COP 16 igangsætter en proces (som led i en balanceret pakke) for etablering af

Den Grønne Klimafond med henblik på operationalisering på COP17. Udkastet

forventes også at understrege vigtigheden af, at processen involverer den nødven-

dige ekspertise, herunder fra finansielle institutioner.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold

til dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af

opstartsfinansiering har statsfinansielle konsekvenser, idet der over Regeringens

Klimapulje er afsat 300 mio. kr. i 2010, 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012.

På længere sigt må indgåelse af en global klimaaftale med tilhørende forpligtelser

til at yde klimabistand ligeledes forventes at kunne have statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien, men

globale aftaler om klimafinansieringskilder kan eventuelt have samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan generelt støtte det nævnte udkast til rådskonklusioner. Det er væ-

sentligt, at EU i Cancun kan præsentere en oversigt over sin opstartsfinansiering,

der demonstrerer, at finansieringen bliver leveret og kommer konkrete tiltag til

gode. Transparent opstartsfinansiering er vigtig ift. UNFCCC-forhandlingerne, da

det demonstrerer, at EU overholder sine forpligtelser fra Accorden.

AGF-rapporten foreligger endnu ikke, men Regeringen vil dog kunne støtte, at

EU byder AGF-rapporten velkommen. Det er væsentligt for regeringen, at nye

kilder til klimafinansiering respekterer princippet om staters suverænitet over op-

krævning af skatter.

Med hensyn til Den Grønne Klimafond, finder regeringen det væsentligt, at den

snart etableres, for eksempel ved, at man på COP 16 igangsætter en proces for

etablering af Den Grønne Klimafond med henblik på operationalisering på

COP17. Denne operationalisering bør ske med behørig involvering af finansiel

ekspertise. Ligeledes anses det overordnet set for væsentligt, at der i fondens

governance-struktur er en ligelig repræsentation mellem i- og u-lande.

Andre landes holdning

Der forventes enighed om et sæt rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Resumé

Pensionsrapport

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner vedrørende holdbarheden og tilstrækkeligheden af

EU-landenes pensionssystemer. Der er gennemført pensionsreformer i mange EU-lande indenfor

det seneste årti, men der ventes fortsat at være behov for reformer, der forbedrer de offentlige finan-

ser ved at reducere eller finansiere udgifter relateret til aldring. I mange lande har pensionsrefor-

mer medført større vægt på opsparingsbaserede pensioner, hvorved arbejdslivets længde og karrie-

reforløb i stigende grad vil have betydning for pensionsudbetalingerne for fremtidige pensionister i

Europa. Dermed kan reformer, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked, lav ledighed og højere

tilbagetrækningsalder både bidrage til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og størrelsen af

fremtidige pensionsudbetalinger. Der ventes enighed om at understrege vigtigheden af at fortsætte

indsatsen for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af den demografiske udvikling,

herunder gennem konsolidering af de offentlige finanser og gældsreduktion bl.a. i lyset af krisen,

øget beskæftigelse og produktivitet, samt reformer af pensionssystemer mv.

Baggrund

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage konklusioner vedr. pensions-

systemernes langsigtede holdbarhed og tilstrækkeligheden af fremtidige pensions-

udbetalinger med afsæt i rapporten ”Progress and key challenges in the delivery of

adequate and sustainable pensions in Europe” udarbejdet af udvalget for økono-

misk politik (EPC) og udvalget for social beskyttelse (SPC under beskæftigelses-

og socialministerrådet – EPSCO). Konklusionerne ventes ligeledes vedtaget af

EPSCO på rådsmøde d. 6.-7. december 2010.

Pensionsrapporten beskriver de væsentligste karakteristika for de pensionsrefor-

mer, der er gennemført i EU-landene de seneste 10 år. Derpå vurderes reformer-

nes effekt på pensionssystemernes ydelser og betydning for udviklingen i de ald-

ringsrelaterede omkostninger og den finanspolitiske holdbarhed.

Rapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de aldersrelaterede

ændringer i de offentlige finanser frem til 2060, som fremlagt i en separat rapport

fra april 2009 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009),

samt de seneste vurderinger af landenes finanspolitiske holdbarhed, som er frem-

lagt i september 2009 (Sustainability report 2009), begge udarbejdet af Kommissi-

onen og udvalget for økonomisk politik (EPC).

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøf-

telsen heraf.

Rapporten har været forelagt ECOFIN i en foreløbig version i juni 2010.

Indhold

Konklusionerne ventes at hilse rapporten velkommen og gentage Rådets opbak-

ning til holdbare pensionssystemer samt de tre ben i den såkaldte Stockholm-

strategi for håndtering af aldringen (vedtaget af Rådet i marts 2001), gennem

gældsreduktion, øget beskæftigelse og produktivitet samt reformer af pensionssy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemet samt sundheds- og plejesektoren. Konklusionerne ventes at anerkende den

hidtidige reformindsats og understrege vigtigheden af yderligere strukturelle re-

former, der kan øge den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og dermed fortsat

udgøre grundlaget for bæredygtige pensioner. Konklusionerne ventes at fremhæve

muligheden for at øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser ved at i

højere grad at inkludere ældre, kvinder og indvandrere på arbejdsmarkedet. Der-

udover fremhæves, at en forlængelse af arbejdslivet både kan bidrage til at forbed-

re den finanspolitiske holdbarhed og medføre større bidrag til opsparingsbaserede

pensionsordninger og dermed større pensionsudbetalinger for den enkelte. Kon-

klusionerne ventes endvidere at fremhæve behovet for at overvåge, hvordan ud-

satte grupper dækkes, og hvordan en stigende afhængighed af opsparingsbaserede

pensioner påvirker pensionsudbetalingernes størrelse og risiko for fremtidige pen-

sionister.

Rapporten fra EPC/SPC har følgende hovedindhold:

Hovedtræk i pensionsreformer de seneste 10 år

Over hele Europa er levetiden stigende og fertiliteten relativt lav. Der bliver såle-

des færre i de erhvervsaktive aldersgrupper til at forsørge en voksende gruppe af

ældre. Mange lande har derfor gennemført reformer med fokus på højere tilbage-

trækningsalder, herunder ved at begrænse tidlige tilbagetrækningsordninger, samt

en udbredelse af pensionssystemet for ikke-dækkede grupper. Derudover har der

været en tendens til, at dele af pensionssystemet er blevet opsparingsbaseret, såle-

des at det samlede pensionssystem indeholder både skattefinansierede og opspa-

ringsbaserede elementer. Mange reformer har således medført en tættere sam-

menhæng mellem bidrag til pensionsordninger og pensionsudbetalinger, ligesom

en del har indført ændringer af indekseringsregler. Idet reformerne medfører tæt-

tere sammenhæng mellem bidrag og udbetalinger, herunder gennem øget anven-

delse af opsparingsbaserede pensionssystemer, vil individuelle forhold vedr. be-

skæftigelse og tilbagetrækning i højere grad påvirke pensionsudbetalingerne, hvil-

ket styrker tilskyndelsen til at arbejde. En anden konsekvens af mere opsparings-

baserede pensionssystemer er, at pensionsudbetalingerne generelt bliver mere

afhængige af makroøkonomiske forhold, herunder afkast på aktiver o.l.

Vurdering af pensionssystemernes holdbarhed

Det vurderes, at den teoretiske dækningsgrad

vil i de kommende årtier falde i 11

medlemslande, primært som følge af indekseringsregler eller reformer, som redu-

cerer pensionsudbetalingerne. For en række lande ventes dækningsgraden at være

uændret, mens dækningsgraden ventes at stige i lande, hvor dækningsgraden i

2006 var meget lav. Derudover ventes dækningsgraden i Danmark at stige, hvilket

afspejler modningen af de private pensionsordninger herunder især arbejdsmar-

kedspensioner.

Pensionsudbetaling i forhold til løn året før for en hypotetisk person, der antages at være mand, arbejder i 40 år og går på

pension som 65-årig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er gennemført fremskrivninger af de aldersrelaterede udgifter frem til 2060 i

Ageing Report 2009. De gennemførte pensionsreformer vil i vidt omfang betyde

en højere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i 2060, hvorved erhvervsdeltagelsen

og beskæftigelsen vurderes at stige væsentligt. På trods af dette ventes de offentli-

ge pensionsudgifters andel af BNP at stige fra 2007 til 2060 i langt de fleste lande

og med 2�½ pct.-enhed i gennemsnit for alle EU-landene. For Danmark ventes

stort set uændrede pensionsudgifter som andel af BNP fra 2007 til 2060. Dette

dækker dog over, at udgifterne i den mellemliggende periode fra i dag til omkring

2050 vil ligge højere. I opgørelsen af den samlede finanspolitiske holdbarhed, hvor

aldringsrelaterede udgifter har en væsentlig betydning, vurderes stort set alle lande

at have holdbarhedsgab, dvs. et behov for en permanent styrkelse af de offentlige

finanser for at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Danmark vurderes i

EU’s beregning imidlertid ikke at have et holdbarhedsgab. Det bemærkes at vur-

deringen af den finanspolitiske holdbarhed både for Danmark og for EU-landene

generelt vurderes at undervurdere holdbarhedsproblemet, blandt andet fordi be-

regningerne er fra medio 2009 og baserer sig på tal for de offentlige finanser før

krisen og ikke de aktuelle større strukturelle underskud.

Aktuelle og fremtidige udfordringer

Den økonomiske krise har medført store underskud og forøgelse af gælden i EU-

landene. Det understreges, at konsolideringen af de offentlige finanser, med afsæt

de aftalte principper for exit-strategien vedtaget af ECOFIN i oktober 2009, er

væsentlig for at sikre håndteringen af fremtidige stigninger i aldringsrelaterede

udgifter.

Som nævnt ventes pensionsudgifters og øvrige aldringsrelaterede udgifters andel

af BNP at stige frem mod 2060, ligesom langt de fleste lande vurderes at have

holdbarhedsgab på trods af allerede gennemførte reformer. Det er således stadig

en væsentlig udfordring for EU-landene at gennemføre reformer der sikrer fi-

nanspolitisk holdbarhed, f.eks. gennem reformer, der begrænser stigningen i pen-

sions- og aldringsrelaterede udgifter.

I lyset af at de gennemførte pensionsreformer medfører en større individuel risiko

som følge af en større vægt på opsparingsbaserede pensionssystemer, fremhæves

det som væsentligt at sikre en passende dækning samt beskyttelse af de individuel-

le opsparinger i pensionsselskaberne mv. Opsparingsbaserede pensionstyper gør

desuden den enkeltes pensionsudbetaling mere afhængig af arbejdslivets længde

og karriereforløb. Dermed kan reformer, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked, lav

ledighed og højere tilbagetrækningsalder både bidrage til at forbedre den finanspo-

litiske holdbarhed og størrelsen af fremtidige pensionsudbetalinger.

Politikanbefalinger

Rapporten konstaterer, at pensionssystemer og -politik er meget forskellig på

tværs af EU-landene. De forskellige pensionssystemer indebærer forskellige typer

af risici og udfordringer, og der findes således ikke én løsning, som er ideel for alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande. Pensionssystemer og -reformer må udformes således, at der sikres finans-

politisk holdbarhed samtidigt med et bæredygtigt ydelsesniveau.

Det anbefales at søge en tættere sammenhæng mellem ændringer i levetid og pa-

rametre i pensionssystemer, som f.eks. pensionsalder eller pensionsudbetalinger.

Det anbefales endvidere, at der søges en passende balance mellem antallet af år

den enkelte bruger på arbejdsmarkedet og på pension, og at udformningen af ar-

bejdsmarkedet og pensionssystemet understøtter hinanden, således at forlængelse

af arbejdslivet alt andet lige indebærer højere ydelser, mens tidlig tilbagetrækning

vil føre til reducerede ydelser.

I den forbindelse bemærkes, at det danske pensionssystem i vidt omfang afspejler

anbefalingerne. Sammenhæng mellem levetid og pensionssystemet er således sik-

ret i forbindelse med Velfærdsaftalen, hvor efterløns- og pensionsalderen fra 2025

indekseres i forhold til stigningen i levetiden. Samtidigt sikrer den relativt store

udbredelse af private (herunder arbejdsmarkedsrelaterede) pensionsordninger mv.

en sammenhæng mellem arbejdslivets længde og pensionsudbetalinger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer og/eller kon-

soliderig af de offentlige finanser, der forbedrer holdbarheden af de offentlige

finanser i EU-landene, vil dette have positive samfundsøkonomiske konsekvenser

for Danmark og EU-landene som helhed.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN

d. 8. juni 2010. Rapporten om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing

report 2009), hvis fremskrivninger refereres i rapporten, blev drøftet på ECOFIN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 5. maj 2009 og blev i den forbindelse forelagt Folketingets Europaudvalg den

30. april 2009 til orientering. Tilsvarende blev rapporten om finanspolitisk hold-

barhed, hvis resultater refereres i rapporten, drøftet på ECOFIN d. 10. november

2010 og blev i den forbindelse forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. novem-

ber 2009 til orientering.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt enig i pensionsrapporten og støtter udkastet til rådskonklu-

sioner. Pensionsrapporten og rådskonklusionerne understreger at håndteringen af

de demografiske udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed fortsat bør have

opmærksomhed også i lyset af den aktuelle krise.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til pensionsrapporten og indholdet af rådskonklusi-

onerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

EU-statistik

- særskilt dokument