Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3052 - Transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
914949_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
12. november 2010
Møde i Folketingets Europaudvalg den 19. november 2010 i
forbindelse med rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
– søtransport) den 2.-3. december 2010
5. Udkast til rådskonklusioner om fuld integration af vandbåren transport
i EU’s transport- og logistikkæder…………………….............................2
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om
ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk
agentur for søfartssikkerhed……………………………………………...7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0002.png
2/11
1.
Udkast til rådskonklusioner om fuld integration af vandbåren
transport i EU’s transport- og logistikkæder
Nyt notat
Resumé
Formålet med udkastet til rådskonklusioner er at fortsætte udviklingen af
nærskibsfarten, så den bliver fuldt integreret i EU’s transportkæder. For
at opnå dette skal en række udfordringer og hindringer adresseres.
1. Baggrund og indhold
Som opfølgning på det uformelle transportministermøde i september
2010 har det belgiske formandskab fremlagt et udkast til rådskonklusio-
ner om fuld integration af vandbåren transport i EU’s transport- og logi-
stikkæder. Formålet med udkastet er at fortsætte udviklingen af nærskibs-
farten, så den bliver fuldt integreret i EU’s transportkæder. For at opnå
dette skal en række udfordringer og hindringer adresseres. Formandska-
bets udkast indeholder følgende hovedpunkter:
Blue Belt
og
Blue Lane
koncepterne introduceres. I et ”Blue Belt” vil ski-
bene kunne sejle frit på det indre marked med et minimum af administra-
tive byrder. Ved at anvende teknologi og best practices vil man således
søge at facilitere vandbåren transport i EU. De eksisterende forskellige it-
systemer på søtransportområdet, f.eks. e-Told, e-Maritime og SafeSea-
Net, skal være inter-operationelle, dvs. kunne ”tale sammen”. ”Blue Belt”
vil ligeledes skulle fremme sikkerhed og sætte fokus på miljø ved at inte-
grere maritim overvågning.
”Blue Lane” betyder, at havne og toldmyndigheder gennem administrati-
ve, teknologiske og fysiske tiltag skal sikre en hurtig transit af EU-varer
gennem EU-havne. Der foreslås igangsat et EU-pilotprojekt, hvor Blue
Belt og Blue Lane udvikles i samarbejde med medlemsstaterne og med
inddragelse af relevante offentlige og private stakeholders.
Udkastet til rådskonklusioner indeholder flere
miljømæssige
fokuspunk-
ter, herunder vedrørende CO2-udledning og
nye krav om lavere svovlind-
hold i skibenes brændsel.
Udkastet støtter
arbejdet i FN’s søfartsorganisation (IMO) med at udvikle
bindende, globale og flagneutrale løsninger, som sikrer lige konkurrence-
vilkår, for at skibsfarten kan bidrage til at nedbringe den globale CO2-
udledning.
Kommissionen opfordres til at følge prisudviklingen for nærskibsfarten,
og om nødvendigt reagere for at hindre
et skift fra søtransport til vej- eller
jernbanetransport som følge af forventede højere brændstofpriser pga. nye krav
om lavere svovlindhold i skibenes brændstof. Sådanne reaktioner skal ta-
ge udgangspunkt i øget effektivitet og innovation, og teknologiske løs-
ninger skal fremmes. Der henvises endvidere til, at Kommissionen i hen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0003.png
3/11
hold til bestemmelserne i direktiv 1999/32
om begrænsning af svovlind-
holdet i visse flydende brændstoffer
bør overveje at etablere flere emissi-
onskontrol-områder (ECA).
Der foreslås en såkaldt ”bæredygtig vandbåren værktøjskasse”, der kan
hjælpe sektoren til at forbedre den miljømæssige udvikling og samtidigt
fastholde konkurrenceevnen. Som eksempler nævnes alternativt brænd-
stof som LNG (flydende naturgas), grøn teknologi og forskning og udvik-
ling.
Udkastet indeholder en række elementer vedrørende
multimodal trans-
port,
dvs. transporter, der består af flere forskellige transportformer. Her-
under opfordres Kommissionen til at tage højde for sådanne transporter
ved revisionen af Motorways of the Seas konceptet og TEN-T. Endvidere
nævnes muligheden for at indføre et fælles EU-transportdokument, der
regulerer forskellige former for transport af gods hver for sig og i kombi-
nation. Udkastet indeholder endvidere en delvis støtte til Rotterdamkon-
ventionen, som er det nye ansvarsregime for transport af gods helt eller
delvist til søs.
Med henvisning til EU-havnenes vitale rolle for den multimodale trans-
portkæde inviteres Kommissionen til at komme med retningslinjer om
miljømæssige aspekter og statsstøtte til havne.
Endelig bydes Kommissionens kommende initiativ om en social dagsor-
den for vandbåren transport velkommen.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa Parlamentet skal ikke høres.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevant, da der er tale
om rådskonklusioner.
4. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret er ikke relevant, da der er tale om rådskonklusioner.
5. Høring
Rådskonklusionerne har været sendt i høring hos medlemmerne af EU-
specialudvalget for skibsfartspolitiske spørgsmål.
Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til rådskonklusionerne.
Danske Havne støtter generelt rådskonklusionerne. Videre støttes, at rege-
ringen arbejder for administrative lettelser, da der stilles store krav til
brugerne om indretning af systemer, rutiner etc. Udviklingen skal derfor
baseres på eksisterende systemer og teknologier og bringe reel merværdi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0004.png
4/11
Da havneareal er en knap ressource, er det vigtigt, at Blue Lanes ikke
medfører en decideret opdeling af havne i to separate dele – en til handel
med lande i EU og en til handel med tredjelande. Det er vigtigt, at ret-
ningslinjerne for statsstøtte til havne skal sikre lige konkurrencevilkår
for de europæiske havne, og det er tilfredsstillende, at rådskonklusio-
nerne betragter havneudvikling fra et forretningsmæssigt perspektiv.
Danmarks Rederiforening har tilkendegivet, at der grundlæggende er tale
om positive rådskonklusioner, hvor behovet for en bedre udnyttelse af
skibsfartens transportmæssige potentiale synliggøres, og hvor man samti-
dig får gjort opmærksom på de faldgruber i relation til modal-backshift,
der er forbundet med implementering af de nye svovlgrænser. Endelig er
det efter Rederiforenings opfattelse godt, at det til punktet om statsstøtte-
retningslinjer for havne nævnes, at havneudviklingen bør ses i et ”busi-
ness perspective”.
6. Andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har kort været behandlet i Rådets arbejds-
gruppe den 21. oktober 2010. Udkastet forventes behandlet på yderligere
arbejdsgruppemøder i november 2010.
Medlemsstaterne har generelt budt udkastet til rådskonklusioner vel-
komment. Der har vist sig et behov for afklaringer af sammenhængen
mellem de forskellige tiltag (Blue Belt, Blue Lanes, e-Maritime, maritim
overvågning mv.).
Der har generelt været opbakning til det overordnede indhold i teksten
vedrørende CO2-udledning. For så vidt angår de nye svovlgrænser har
visse medlemsstater fremhævet, at de skærpede krav vil skabe meget sto-
re problemer. Andre medlemsstater anerkender, at der er udfordringer,
men at disse må løses gennem f.eks. teknologiske tiltag.
Medlemsstaterne har delte holdninger om det fælles EU-
transportdokument og Rotterdamreglerne. Nogle medlemsstater støtter et
fælles EU-transportdokument, mens andre ikke gør det. Visse medlems-
stater støtter Rotterdamreglerne, mens andre ønsker en yderligere under-
søgelse af hensigtsmæssigheden ved disse regler. Formandskabet vil søge
at udarbejde en tekst, der kan tilgodese disse forskellige synspunkter.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen
byder formandskabets udkast til rådskonklusioner velkom-
ment.
Regeringen er generelt positiv overfor Blue Belt og Blue Lane koncep-
ternenes formål om at facilitere skibsfarten og støtter derfor det foreslåe-
de pilotprojekt. Regeringen arbejder for, at udviklingen bringer reel mer-
værdi, og det er et klart mål, at de administrative byrder for erhvervsliv
og myndigheder lettes. Øget integration af den maritime overvågning bør
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0005.png
5/11
ikke medføre en egentlig kapacitetsopbygning i EU, idet dette fortsat
bedst varetages af medlemsstaterne.
Regeringen arbejder for, at teksten vedrørende CO2-udledning fastholdes.
Teksten afspejler EU’s position på området, hvormed EU arbejder for
fastsættelse af et globalt reduktionsmål for international skibsfarts CO2-
udledning i UNFCCC og for, at globalt bindende og flagneutrale
løsninger til at reducere skibsfartens CO2 udvikles og implementeres i
IMO.
Regeringen støtter kravene om lavere svovlindhold i skibenes brændsel
fra 2015, idet de anses for at være nødvendige for miljøet og for
sundheden. For at reducere ulemperne for skibene ved implementeringen
af kravene er det samtidig nødvendigt med innovation og investeringer -
både om bord på skibene og i infrastrukturen. På den baggrund ses
udkastet til rådskonklusioner at have fundet en balance, der er acceptabel
for Danmark. De vedtagne svovlgrænser fastholdes, men samtidigt følges
udviklingen, og der kan iværksættes tiltag, der vil imødekomme en række
af de velbegrundede bekymringer, der er fremført.
For så vidt angår teksten om et EU-transportdokument lægger regeringen
vægt på, en tekst, hvor den eksisterende frihed for erhvervets parter til at
aftale vilkår for transporten, bevares. I forlængelse heraf arbejdes for en
tekst om Rotterdamkonventionen, hvor det sikres, at det står de enkelte
lande frit for at gennemføre undersøgelser af konventionen. Danmark
støtter Rotterdam-konventionen, og mener derfor ikke, at der skal igang-
sættes en decideret EU-undersøgelse af fordele og ulemper af konventio-
nen.
Det bemærkes, at der ikke med rådskonklusionerne lægges op til en opde-
ling af havneområder.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konse-
kvenser for Danmark.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, men
eventuelle efterfølgende EU-tiltag kan medføre afledte danske nationale
udgifter i forbindelse med udvikling og implementering af
interoperationalitet mellem de eksisterende it-systemer på det maritime
område.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne
har
ikke
umiddelbart
konsekvenser for Danmark.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
samfundsmæssige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0006.png
6/11
Rådskonklusionerne har ikke umiddelbart administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Kommende tiltag vedrørende bl.a. e-Maritime vil kunne
reducere de administrative byrder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0007.png
7/11
2. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for
søfartssikkerhed - KOM(2010)611
Revideret notat – ændringer i forhold til grundnotat af 5. november
2010 er fremhævet med kursiv.
Resumé
Forslaget har til formål at justere den juridiske ramme for det allerede
eksisterende europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA) samt dets
rolle i forhold til Kommissionen, medlemsstaterne og andre parter. Hen-
sigten er at effektivisere agenturets virke og udvide dets opgaveportefølje
på udvalgte tekniske områder; heriblandt ulykkesopklaring, inspektioner,
offshore, havmiljø samt skibsovervågnings- og informationssystemer.
Der vil ikke være behov for lovændringer som følge af forslaget.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 28. oktober 2010 fremlagt forslag til ændring af
forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for
søfartssikkerhed.
Forslaget er fremsat i henhold til traktatens artikel 100, stk. 2. Forslaget
kan vedtages med kvalificeret flertal jævnfør den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i EF Traktatens artikel 251.
Kommissionen henviser i dens begrundelse for forslaget til de anbefalin-
ger, der fremkom under den eksterne evaluering fra 2007, om implemen-
teringen af forordningen for EMSA.
Endvidere henviser Kommissionen til den flerårige strategiplan for
EMSA, som blev vedtaget af bestyrelsen i marts 2010. Strategiplanen
skitserer 14 nye opgaveområder for agenturet, hvoraf flere kræver en æn-
dring af forordningen.
Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at ændre forordningen
som følge af EMSA’s rolle i forhold til gennemførelsen af den tredje sø-
sikkerhedspakke.
Overordnet bibeholdes EMSA’s formål i forslaget. Det vil sige, at agen-
turet fortsat skal yde teknisk bistand til Kommissionen og medlemsstater-
ne, overvåge medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen og vurde-
re effektiviteten heraf.
EMSA’s udvidede opgaveportefølje
Forslaget medfører en udvidelse af EMSA’s opgaver på fire hovedområ-
der.
1. Tekniske ekspertiseopgaver
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0008.png
8/11
Forslaget vil udvide EMSA’s opgaver, så agenturet kan stille eksperter til
rådighed for medlemsstaterne ved ulykkesopklaring af større søulykker.
Endvidere skal EMSA kunne analysere søulykkesrapporter med henblik
på erfaringsopsamling.
Efter forslaget kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af
klassifikationsselskaber
1
og anerkendte sikringsorganisationer
2
. Her ud
over kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af medlems-
staternes indsats med hensyn til sikring af skibe og havnefaciliteter.
Agenturet vil kunne analysere inspektionsrapporterne for at drage hori-
sontale konklusioner og skabe vidensdeling mellem medlemsstaterne.
Forslaget lægger op til, at agenturets indsatskapaciteter kan benyttes i til-
fælde af forurening fra andet end skibe, nemlig offshore-efterforskning
og produktion af olie og gas. Desuden kan EMSA ifølge forslaget bistå
Kommissionen med en analyse af sikkerheden ved mobile offshore olie-
og gasanlæg.
Forslaget vil styrke agenturets rolle i forhold til den maritime forskning
på EU-plan. EMSA vil kunne analysere igangværende og afsluttede
forskningsprojekter for at identificere mulig lovgivningsmæssig opfølg-
ning samt nye potentielle forskningstemaer.
Forslaget indebærer en ophævelse af den nuværende afgrænsning om, at
oprettelse af regionale centre skal relateres til overvågning af skibsfart.
Dermed kan anden relevant teknisk rådgivning, såsom uddannelse og ad-
gang til operative tjenester, muliggøres i regionale sammenhænge.
2. Operationelle systemer
I forslaget fremhæves EMSA’s opgave med at varetage og udvikle skibs-
overvågnings- og informationssystemer, som bidrager til etableringen af
et maritimt overvågningsnetværk i EU. Endvidere lægger forslaget op til,
at EMSA gennem dets aktiviteter kan bidrage til at styrke synergier på
EU-plan i henseende til visse kystvagtoperationer.
3.
Agenturets forhold til andre parter
Forslaget indebærer, at EMSA kan udvide det tekniske samarbejde med
hensyn til gennemførelse af relevant EU-lovgivning til europæiske nabo-
skabspartnere samt medlemsstater i Paris Memorandummet om havne-
statskontrol
3
. Tillige kan EMSA gennem EU’s civile beskyttelsesordning
yde berørte stater støtte ved havforurening.
4. Institutionelle og organisatoriske ændringer
1
2
Private organisationer, der udfører inspektioner og syn af skibe på vegne af flagstaten.
Private organisationer, der udfører sikringsrelateret vurderings-, kontrol-,
godkendelses- eller certificeringsaktivitet på skibe på vegne af flagstaten.
3
Regional organisation for harmoniseret havnestatskontrol. Pt. 27 medlemmer; bl.a.
Rusland, Canada og flere EU-lande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0009.png
9/11
På det organisatoriske plan vil forslaget skabe fornyelse ved, at en uaf-
hængig ekstern evaluering af EMSA samt en flerårig strategiplan skal ud-
arbejdes og forelægges bestyrelsen. Ydermere kan direktøren - efter be-
styrelsen er orienteret - forpligte agenturet i administrative aftaler, som
ikke er internationale traktater. Dette omfatter eksempelvis aftaler med
andre agenturer.
Efter forslaget er der behov for en afklaring af en potentiel interessekon-
flikt i, at EMSA’s bestyrelsen, der blandt andet består af repræsentanter
fra medlemslandene, træffer beslutninger om EMSA’s inspektioner sam-
tidig med, at medlemsstaterne er underlagt inspektioner udført af agentu-
ret. Denne dobbeltrolle skal undgås ved, at beslutninger om agenturets
arbejdsmetoder ved inspektioner ikke længere træffes i bestyrelsen, men
flyttes til COSS, EU’s søsikkerhedskomite, og afgøres ved rådgivnings-
procedure.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Forslaget for-
ventes behandlet i Transportudvalget. Det vides endnu ikke, hvornår forsla-
get forventes behandlet.
3.
Nærhedsprincippet
Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at den uafhængige,
eksterne evaluering af EMSA har bekræftet behovet for, at medlemssta-
terne og Kommissionen ved en EU-mellemkomst opretholder det kræve-
de niveau for søfartssikkerhed, søfartssikring og beskyttelsen af havmil-
jøet i EU. Endvidere anføres, at agenturets aktiviteter har opnået aner-
kendelse.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt, idet EMSA spiller en afgørende tværnational rolle for så vidt
angår opretholdelsen af søfartssikkerhed, søfartssikring samt beskyttelse
af havmiljøet. En rolle, som ikke kan erstattes af én enkelt medlemsstat
eller en gruppe af medlemsstater.
4.
Gældende dansk ret
Forordningen (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur
for søfartssikkerhed har været gældende dansk ret siden den 25. august
2002.
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for skibsfartspolitiske
spørgsmål. Der har ikke været nogen bemærkninger til forslaget fra inte-
resseorganisationerne.
6.
Andre landes holdninger
Da drøftelserne af forslaget endnu ikke er startet, er der ikke kendskab til
andre landes holdninger til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0010.png
10/11
7.
Foreløbig dansk holdning
Overordnet er regeringen positivt indstillet over for forslaget, som opda-
terer og konsoliderer EMSA’s rolle i forhold til søsikkerhed, søfartssik-
ring og beskyttelse af havmiljøet i EU. I tidens løb har søulykker og den
almindelige samfundsudvikling medført tiltagende regulering, hvilket har
øget agenturets virke. Forslaget afspejler derfor i høj grad den nuværende
arbejdssituation for EMSA.
For regeringen er det dog væsentligt, at forslaget kun omfatter tiltag, der
har en reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt eller in-
ternationalt niveau. Endvidere arbejder regeringen for at fremme løsnin-
ger, hvis merværdi står i rimeligt forhold til de økonomiske konsekven-
ser. Som det foreligger, indebærer forslaget en budgetforøgelse på 3.9
mio. euro over årerne 2012-2015 herunder 12 nyoprettede stillinger.
Ved evalueringen af EMSA i 2007 pegede Danmark på flere forhold, som
burde justeres. Flere af disse forslag er medtaget i forordningsforslaget.
Således foreslås arbejdsfordelingen mellem Kommissionen, medlemssta-
terne og EMSA vedrørende inspektioner effektiviseret, ligesom udarbej-
delsen af en flerårlig strategiplan gøres til et krav.
Regeringen ser positivt på forslaget for så vidt angår de operationelle sy-
stemer, der kan generere synergi og stordriftsfordele. Samtidig er det dog
væsentligt, at varetagelse og eventuel videreudvikling af skibsovervåg-
nings- og informationssystemer vurderes ud fra princippet om omkost-
ningseffektivitet.
Ligeledes finder regeringen, at agenturets rolle, særligt
for så vidt angår overvågning, også fremadrettet primært bør være facili-
terende og koordinerende.
Med hensyn til offshoreanlæg finder regeringen det vigtigt med en præci-
sering af sondringen mellem faste og mobile offshoreanlæg, før der kan
tages endelig stilling til forslaget. Regeringen ser dog grundlæggende po-
sitivt på en udvidelse af EMSA’s indsatskapacitet til også at omfatte off-
shoreanlæg, da dette vil kunne udgøre et nyttigt supplement til medlems-
landenes eget beredskab. Endvidere forholder regeringen sig i udgangs-
punktet positivt til, at EMSA i fremtiden vil kunne udarbejde generelle
sikkerhedsanalyser vedrørende offshore-området, idet det dog må afkla-
res nærmere, hvad sådanne sikkerhedsanalyser indebærer.
For så vidt angår henvisningen til kystvagtoperationer i forordningens
præambel, bør det undersøges nærmere, hvad dette indebærer.
Med hensyn til overflytningen af beslutninger vedrørende agenturets in-
spektioner fra bestyrelsen til EU’s søsikkerhedskomite (COSS) finder re-
geringen, at der er behov for en nærmere afklaring af problemstillingen,
inden en endelig holdning markeres.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914949_0011.png
11/11
Forslaget til forordningen vil ikke kræve lovændring, da den vil være
umiddelbart gældende i dansk ret.
Agenturets opgavevaretagelse kan på sigt medføre øgede udgifter til drift
af bl.a. EMSA-relaterede skibsovervågnings- og informationssystemer.
Disse udgifter vil blive dækket inden for de ansvarlige ressortministeriers
rammer.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenser
for danske offentlige myndigheder, virksomheder eller borgere.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at ville have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg.
Nærheds- og grundnotat er fremsendt den 5. november 2010.