PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3052 - Transport, tele og energi Bilag 4
Offentligt

Samlenotat for it- og telepunkter på rådsmøde (transport, telekom-

munikation og energi) den 3. december 2010

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram – KOM (2010) 471

- Præsentation af fremskridtsrapport / udveksling af synspunkter

Side 2

9. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et euro-

pæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agen-

turets mandatperiode – KOM (2010) 520 endelig

- Præsentation af fremskridtsrapport

Side 9

15. november 2010

IT- og Telestyrelsen

Holsteinsgade 63

2100 København Ø

Telefon

Telefax

E-post

3545 0000

3545 0010

[email protected]

www.itst.dk

2676 9388

10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forord-

ning om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed

(ENISA) - KOM (2010) 521 endelig

- Præsentation af fremskridtsrapport

Side 12

Netsted

CVR-nr.

11. Sammenhængen mellem IKT og innovation

(intet dokument)

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 18

12. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

”Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst” –

KOM(2010) 472 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgø-

relse om indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram

KOM (2010) 471

- Præsentation af fremskridtsrapport / udveksling af synspunkter

Genoptrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 19. oktober 2010.

Ændrede afsnit er markeret med vandret streg i venstre margin.

Resumé

Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogram opstiller politiske ret-

ningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af

anvendelsen af frekvensressourcerne med sigte på at gennemføre det indre

marked. Programmet støtter Europa 2020-strategien og den digitale dags-

orden for Europa og fremmer andre EU-politikker, hvori der indgår fre-

kvensressourcer, herunder målsætninger på bredbåndsområdet.

Forslaget opstiller konkrete, prioriterede initiativer vedrørende forbedret

samordning, fleksibilitet og rådighed over frekvenser til trådløs bred-

båndskommunikation og andre specifikke EU-politikker. Det indebærer

også, at der udarbejdes en oversigt over nuværende frekvensanvendelser

og frekvensressourcer, som gradvis frigøres eller /opdyrkes til andre for-

mål. Der peges endvidere på forbedringer, som bedre beskytter EU's inte-

resser i internationale forhandlinger, og som kan hjælpe medlemsstaterne

i bilaterale forhandlinger, foruden at der opfordres til et forbedret samar-

bejde mellem tekniske organer samt at Kommissionen opfordres til at af-

lægge beretning senest i 2015.

1. Baggrund

Det følger af ændringerne af EU’s teledirektivpakke (2009/140/EF), som

blev vedtaget i november 2009, at Kommissionen løbende skal fremsætte

forslag til flerårige frekvenspolitikprogrammer.

Kommissionen har ved KOM (2010) 471 den 20. september 2010 frem-

sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af

et radiofrekvenspolitikprogram. Forslaget omfatter perioden indtil 2015.

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter proce-

duren for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.

Formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport på rådsmødet den 3.

december 2010 med henblik på udveksling af synspunkter.

2. Formål og indhold

Formålet med frekvenspolitikprogrammet er at opstille politiske retnings-

linjer og målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af anvendelsen af frekvenser i EU. Anvendelsen skal understøtte almene

mål som forbedring af innovation, vækst og konkurrence, miljø m.v.. i

overensstemmelse med EU’s 2020-strategi, Den Digitale Dagsorden og

andre frekvensrelaterede områder. Endvidere skal tiltagene sikre udvikling

af et velfungerende indre marked på områder som elektronisk kommunika-

tion, F&U, transport og energi.

Kommissions forslag er baseret på allerede gældende generelle frekvens-

mæssige principper som effektiv frekvensanvendelse og tjeneste- og tek-

nologineutralitet. Der bliver i den forbindelse lagt vægt på, at medlemssta-

terne anvender det mindst byrdefulde tilladelsesregime, samt sikrer det in-

dre markeds funktion gennem en effektiv konkurrence. Kommissionen har

i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget lagt vægt på inddragelse af re-

levante interessenter, og forslaget er således udarbejdet på baggrund af

blandt andet bidrag fra frekvenstopmødet, der blev afholdt i marts 2010.

IT- og Telestyrelsen

Politiske mål

Forslaget til program opstiller en række politiske mål, som skal nås af

medlemsstaterne og Kommissionen. Disse omfatter blandt andet sikring af,

at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed til støtte for gen-

nemførelsen af Unionens politiske mål; fleksibilitet til bedst mulig udnyt-

telse af frekvensressourcer; at udnytte frekvenserne mere effektivt ved

brug af generelle tilladelser; at undgå konkurrenceforvridning; at undgå

skadelig interferens og forstyrrelser; at harmonisere de tekniske vilkår og

at sikre beskyttelse af folkesundheden.

Bedre effektivitet og fleksibilitet

Forslaget søger at sikre bedre effektivitet og fleksibilitet, og der lægges

stor vægt på tiltag, der kan fremme trådløse bredbåndbåndstjenester. Der

foreslås konkret i den forbindelse:



Medlemsstaterne inden 1. januar 2013 træffer foranstaltninger

med henblik på så vidt muligt at give relevante operatører mulig-

hed for at anvende sammenhængende frekvensportioner på

mindst 10 MHz.



Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen både

kollektiv og delt anvendelse af frekvenser.



Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen sikre, at

der udvikles og harmoniseres standarder for radioudstyr og ter-

minaler samt elektrisk og elektronisk udstyr.



Medlemsstater skal sikre, at der ved udvælgelsesprocedurer så

som auktioner og udbud tilskyndes til investeringer og effektiv

anvendelse af frekvenser.



Ved forskellige udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne er der

risiko for fragmentering af markedet. Kommissionen vil i samar-

bejde med medlemsstaterne i den forbindelse bistå med at udar-

bejde retningslinjer for anvendelsesvilkår, særligt i relation til de-

ling af infrastruktur samt dækningsvilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Medlemsstaterne bør tage nødvendige midler i brug for at sikre

effektiv frekvensudnyttelse og for at undgå hamstring, blandt an-

det ved bødeforlæg eller tilbagekaldelse af tilladelser.

Konkurrencemæssige forhold

For at sikre et velfungerende indre marked lægges der i forslaget stor vægt

på konkurrencemæssige forhold. Medlemsstaterne bør sikre opretholdelse

og fremme af konkurrencen for at undgå forvridninger. Det foreslås i den

forbindelse, at medlemsstaterne kan anvende en række midler, herunder:



Generel mulighed for at begrænse mængden af frekvenser, som

en operatør kan opnå, og som har nogenlunde ens udbredelseska-

rakteristika, eksempelvis frekvenser under 1 GHz – dvs. mulig-

hed for at anvende et frekvensloft.



Mulighed for at fastsætte en række begrænsninger ved henholds-

vis udstedelse eller overdragelse af tilladelser, for at konkurren-

cen ikke fordrejes.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne samtidig skal sikre, at tilladel-

ses- og udvælgelsesprocedurer er tilrettelagt på en måde som fremmer ef-

fektiv konkurrence og at procedurerne ikke trækker i langdrag.

Frekvenser til trådløse bredbåndstjenester

I Kommissionens forslag er der lagt vægt på tiltag, der kan understøtte op-

nåelse af målene i Europas Digitale Dagsorden, KOM (2010) 245, og til

videre udbredelse af trådløse kommunikationstjenester. Det foreslås såle-

des, at:



Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen tage de

nødvendige skridt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med fre-

kvenser til bredbåndsformål både for så vidt angår dækning og

kapacitet til understøttelse af målet om, at alle EU-borgere skal

have adgang til bredbånd på mindst 30 Mbit/s inden udgangen af

2020.



Medlemsstaterne skal sikre, at frekvenser omfattet af kommissi-

onsbeslutningerne vedrørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800

MHz frekvensbåndene kan anvendes i overensstemmelse med

ovennævnte beslutninger senest 1. januar 2012.



Medlemsstaterne skal sikre, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til

rådighed for elektroniske kommunikationstjenester senest 1. ja-

nuar 2013 i overensstemmelse med kommissionsafgørelsen

2010/267/EU. Kommissionen kan tillade eventuelle undtagelser

indtil 2015, dog alene af rent tekniske årsager. I overensstemmel-

se med rammedirektivets artikel 9, bør medlemsstaterne sammen

med Kommissionen, vurdere hvilke andre frekvensbånd under 1

GHz, som kan ryddes og anvendes til nye tjenester. Her tænkes

særligt på frekvenser under 790 MHz.

Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen tilskynde

til, at der er adgang til indhold og tjenester ved brug af 800 MHz-

IT- og Telestyrelsen



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



båndet i tyndt befolkede områder. Dette tilskyndes særligt gen-

nem anvendelsen af dækningskrav. Det bør samtidig sikres, hvor

det er nødvendigt, at PMSE

-brugeres anvendelse af frekvenser

ikke påvirkes uhensigtsmæssigt.

Kommissionen opfordres til at tage de nødvendige midler i brug

for at sikre handel med frekvenstilladelser i de frekvensbånd, der

i dag anvendes til offentlig mobilkommunikation (800 MHz, 900

MHz, 1800 MHz, 2100 MHz, 2500 MHz og 3500 MHz båndene)

Kommissionen skal undersøge behovet for harmoniserede fre-

kvenser til brug for satellitbredbånd i yderområderne.

Frekvensbehov på andre kerneområder

Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen imødekomme fre-

kvensbehovet på områder med specifikke EU-politikker. Dette omfatter:



Sikre, at der på området for den europæiske rumpolitik er fre-

kvenser til overvågning af Jordens atmosfære og overflade og til

forbedring af transportsystemer, herunder GALILEO og GMES.



Udarbejdelse af principper for tilladelser, der understøtter grøn

politik.



Undersøgelse af behovet for frekvenser til brug for nød- og sik-

kerhedstjenester, og hvis det vurderes nødvendigt, at sikre, at der

stilles de nødvendige frekvenser til rådighed.

Opgørelse af nuværende frekvensanvendelse samt fremtidige behov

Kommissionen foreslår, at der i medfør af frekvenspolitikbeslutningen bli-

ver foretaget en opgørelse af den eksisterende frekvensanvendelse og

fremtidige mulige behov for frekvenser, særligt i området fra 300 MHz til

3 GHz.

Opgørelsen skal bruges til at vurdere, i hvor høj grad eksisterende frekven-

ser udnyttes effektivt og således identificere ineffektive teknologier, fre-

kvenser som kun udnyttes i ringe grad og hvor der er muligheder for delt

anvendelse. Dette skal hjælpe til at identificere i hvilke bånd, der kan fore-

gå tildeling eller omfordeling til bedre frekvensanvendelse.

Internationale forhandlinger

Der lægges i forslaget op til, at EU i større grad fremover skal arbejde for

at fremme sine fælles interesser ved internationale frekvenspolitiske for-

handlinger.

Det foreslås, at unionen deltager i internationale forhandlinger vedrørende

frekvensspørgsmål med henblik på at varetage EU’s interesser og sikre, at

der handles i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er også til-

fældet ved internationale aftaler, som medlemsstaterne er part i inden for

rammerne af FN’s organisation for telekommunikation, ITU.

IT- og Telestyrelsen

Programme Making and Special Events

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at EU på anmodning fra medlemsstaterne skal tilvejebringe

nødvendig politisk og teknisk støtte, der kan fremme bilaterale forhandlin-

ger med EU nabolande, herunder kandidat og tiltrædelseslande.

Det understreges endvidere i forslaget, at medlemsstaterne ved forhandlin-

ger med lande, der ikke er medlemmer af EU, er bundet af deres forpligti-

gelser under EU-retten. Når medlemsstater indgår i internationale forplig-

tigelser angående frekvenser, foreslås det, at underskriften skal ledsages af

en fælles erklæring, der tilkendegiver, at aftalen er i overensstemmelse

med forpligtigelserne under EU-traktaten.

Samarbejde m.m.

Kommissionen lægger endvidere vægt på et stærkt samarbejde mellem

standardiseringsorganerne, CEPT og Kommissionens Joint Research Cen-

tre vedrørende tekniske problemstillinger.

IT- og Telestyrelsen

Rapportering

Kommissionen skal aflægge rapport inden udgangen af 2015 til Europa-

Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført i medfør af frekvenspoli-

tikprogrammet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning

på EU-niveau og dermed vedrører et område, hvor Unionen allerede har

udøvet sin kompetence, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-

ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Gældende dansk ret

Den gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:



Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser

Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,

jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007

Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-

loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000

Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 664 af 10/07/2003

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

338 af 11/04/2007.

6. Konsekvenser

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekven-

ser for EU´s budget. Det kan dog ikke udelukkes, at en udmøntning af for-

slaget om harmoniserede retningslinjer til dækningskrav på sigt kan have

betydning for provenuet ved fremtidige frekvensauktioner.

Forslaget tager sigte på at mindske den administrative byrde ved at øge

fleksibiliteten i frekvensanvendelsen og lette de administrative procedurer

i forbindelse med frekvensanvendelsen.

Gennemføres en række af de forslag, som Kommissionen har opstillet, vil

en forbedret digital infrastruktur bidrage positivt til samfundsøkonomien i

Europa og i Danmark, herunder i udkantsområderne.

7. Høring

Forslaget har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget

for it og telekommunikation.

DI/ITEK

gav på møde i EU-specialudvalget den 8. november 2010 udtryk

for stor tilfredshed med forslaget og fremhævede særligt vigtigheden af

frekvensharmonisering i forbindelse med transeuropæisk redningsarbejde i

forbindelse med naturkatastrofer. DI/ITEK henviste i den forbindelse til

forslagets artikel 7., stk. 3, hvoraf det fremgår, at Kommissionen om nød-

vendigt sikrer, at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed på

harmoniserede vilkår til at understøtte udviklingen af innovative og indbyr-

des kompatible løsninger i forbindelse med blandt andet katastrofehjælp.

DI/ITEK foreslog på baggrund af vigtigheden af området, at ”om nødven-

digt” udgår af teksten.

fremhævede på samme EU-specialudvalgsmøde radio- og tv selskabers

interesse for frekvensområdet, herunder i forbindelse med en eventuel ud-

fasning af FM/AM-båndene. DR bemærkede endvidere, at området også er

relevant for bilindustrien i forhold til intelligente transportsystemer.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag er indledningsvist blevet drøftet i Rådets arbejds-

gruppe for informationssamfundet og telekommunikation. Overordnet set

blev Kommissionens forslag modtaget positivt, idet flere af medlemssta-

terne i stort omfang har gennemført flere af Kommissionens væsentlige

forslag. Dette gælder blandt andet forslaget om at anvende 800 MHz-

frekvensbåndet (den digitale dividende) til elektroniske kommunikations-

tjenester inden 1. januar 2013. Nogle medlemsstater fandt dog fristen for

kort.

Kommissionens forslag om mere samordning om udvælgelsesprocedurer i

medlemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer for tilladelsesvilkår,

særligt i relation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår, forventes

ikke at have bred støtte i Rådet. Dette skyldes, at udvælgelsesprocedurer,

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. ofte er forhold med stor national be-

tydning, hvorfor der er markant ønske om, at dette bevares som et natio-

nalt anliggende.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogram

overordnet set støttes. Forslaget bygger på generelle principper som tjene-

ste- og teknologineutralitet samt effektiv frekvensanvendelse, som allerede

er indeholdt i den gældende frekvenslov. Harmonisering og koordination

på de områder, hvor det vurderes , at det yderligere vil kunne bidrage til at

understøtte udviklingen af EU's indre marked for telekommunikationstje-

nester, kan fra dansk side støttes.

Fra dansk side kan det tillige støttes, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til

rådighed senest 1. januar 2013, idet Kommissionens forslag er i overens-

stemmelse med den danske beslutning af 25. august 2010 om, at 800 MHz-

frekvensbåndet (frekvensbåndet 790-862 MHz) fra 2013 skal anvendes til

elektroniske kommunikationstjenester, herunder mobilt bredbånd.

Det kan også støttes, at frekvenserne omkring 900/1800 MHz, 2,5 GHz og

3,5 GHz stilles til rådighed senest 1. januar 2012 i overensstemmelse med

de gældende kommissionsbeslutninger. Danmark har gennemført alle

ovennævnte beslutninger, og en gennemførsel af disse i alle medlemsstater

vil understøtte udbredelsen af udstyr til disse frekvensbånd.

Forslaget om en opgørelse over den eksisterende frekvensanvendelse samt

fremtidige frekvensbehov er overordnet set et godt forslag, fordi det kan

afdække mulighederne for en bedre frekvensudnyttelse. Det er dog vigtigt

at sikre, at udbyttet står mål med indsatsen, og at landene ikke skal foreta-

ge separate vurderinger af, om hver enkelt tilladelsesindehaver anvender

frekvenserne effektivt. Fra dansk side lægges der derfor vægt på en nær-

mere afklaring af indholdet i dette forslag.

Kommissionens forslag om mere samordning om udvælgelsesprocedurer i

medlemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsesvilkår,

særligt i relation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår, fremstår

uklart i den nuværende formulering. Idet frekvensauktioner blandt andet

tilrettelægges med henblik på at fremme nationale, politiske mål, såsom

udbredelse af bredbånd, lægges vægt på, at spørgsmål om udvælgelsespro-

cedurer, generelle tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. fortsat kan fastlæg-

ges nationalt. Omfanget af Kommissionens forslag bør derfor afklares

nærmere. Danmark vil arbejde for, at dette bevares som et nationalt anlig-

gende.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 19. oktober

2010.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af

et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt

angår agenturets mandatperiode

KOM (2010) 520 endelig

- Præsentation af fremskridtsrapport

Genoptrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 28. oktober 2010.

Ændrede afsnit er markeret med vandret streg i venstre margin

Resumé

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i marts 2004 en forordning om op-

rettelse af et uafhængigt agentur (ENISA), der skal arbejde for at sikre et

højt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i EU. ENISA’s

mandat blev i 2008 forlænget til marts 2012, således at opgaverne i for-

bindelse med net- og informationssikkerhed fortsat kan varetages. Kom-

missionen har nu udarbejdet et forslag til en ny forordning om ENISA,

men for ikke at komme i tidsnød med ENISA’s nye forordning fremsætter

Kommissionen her et forslag om yderligere forlængelse af ENISA’s man-

dat til september 2013.

Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for

transport, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik

på drøftelse.

1. Baggrund

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprette-

des et uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed,

ENISA, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for

at udvikle en sikkerhedskultur i EU.

ENISA’s oprindelige mandat skulle

efter forordningen udløbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget til

marts 2012.

Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informati-

onssikkerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssik-

kerhed samt at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den

private sektors aktører på området.

Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat to forslag vedrørende

ENISA:

IT- og Telestyrelsen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om op-

rettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om Det Euro-

pæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA). Her

stilles forslag om ENISA’s nye udformning og rolle.

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur

for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets man-

datperiode.

Forslagene er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter pro-

ceduren for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.

Forslaget til forordning er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

for transport, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med

henblik på drøftelse.

2. Formål og indhold

Kommissionen fremhæver i forslaget til ændring af forordning (EF) nr.

460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informations-

sikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode, at informations- og

kommunikationsteknologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af

vores hverdag. Nogle af disse IKT-systemer, net og tjenester spiller en helt

afgørende rolle i den europæiske økonomi og det europæiske samfund. På

den baggrund blev ENISA oprettet i 2004.

Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur kun er

vokset siden oprettelsen af ENISA i 2004.

Kommissionen foreslår nu, at ENISA’s nuværende forordning forlænges

til 13. september 2013 for at sikre medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at

drøfte en ny forordning om ENISA.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhed

fordrer en fælles tilgang, og ikke kan opnås af medlemsstaterne individu-

elt.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-

ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Gældende dansk ret

Området er i dag ikke reguleret af dansk lov.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative kon-

sekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Forlængelsen vil i store

træk videreføre ENISA på det eksisterende niveau. Forslaget medfører der-

for en udgift på EU’s budget på lige under 100 mio. kr. Danmark betaler

ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forlængelsen

på lige under 2 mio. kr. Udgifterne forventes finansieret inden for den

gældende finansielle ramme.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for

erhvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttel-

sesniveauet i Danmark.

7. Høring

Forslaget til forordning har været i høring og behandlet på møde i EU-

specialudvalget for it og telekommunikation. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag er indledningsvist blevet drøftet i Rådets arbejds-

gruppe for informationssamfundet og telekommunikation. Blandt med-

lemsstaterne var der tilslutning til en forlængelse af ENISA’s forordning

frem til september 2013, om end enkelte har givet udtryk for en forhåbning

om, at den nye forordning om ENISA kan træde i kraft inden udløbet af

den nuværende forordning.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Idet regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med

henblik på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, støtter regerin-

gen fortsættelsen af ENISA’s arbejde. Regeringen støtter således forlæn-

gelsen af forordningen med henblik på at give den nødvendige tid til for-

handlinger om ENISA’s fremtid.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 28. oktober

2010.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forord-

ning om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssik-

kerhed (ENISA)

KOM (2010) 521 endelig

- Præsentation af fremskridtsrapport

Genoptrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 28. oktober 2010.

Ændrede afsnit er markeret med vandret streg i venstre margin.

Resumé

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i marts 2004 en forordning om op-

rettelse af et uafhængigt agentur (ENISA), der skal arbejde for at sikre et

højt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i EU. Da forord-

ningen for ENISA udløber i marts 2012, har Kommissionen fremsat to for-

slag om ENISA. Dels forslag til en ny forordning for ENISA, dels forslag

til forlængelse af den eksisterende forordning, således at opgaverne i for-

bindelse med net- og informationssikkerhed fortsat kan varetages.

I forslaget til ny forordning tydeliggøres og udvides ENISA’s mandat og

rolle. Forslaget vil blandt andet gøre det muligt for EU’s institutioner at

anmode ENISA om bistand samt forstærke den strategiske ledelse af ENI-

SA.

Forslaget til forordning vil have varighed af fem år. Forslaget forventes

på dagsordenen for det kommende rådsmøde for transport, telekommuni-

kation og energi den 3. december 2010 med henblik på drøftelse.

1. Baggrund

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprette-

des et uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed,

ENISA, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for

at udvikle en sikkerhedskultur i EU.

ENISA’s oprindelige mandat skulle

efter forordningen udløbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget til

marts 2012.

Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat to forslag vedrørende

ENISA:



Forslag til Europa-parlamentet og Rådets forordning om Det Euro-

pæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

IT- og Telestyrelsen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om op-

rettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forslag til Europa-parlamentet og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur

for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets man-

datperiode. Her forlænges den nuværende ENISA-forordning med

halvandet år, for på den måde at skabe tid til at forhandle den nye

forordning på plads.

Forslagene er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter pro-

ceduren for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.

Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informati-

onssikkerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssik-

kerhed samt at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den

private sektors aktører.

Udøvelsen af agenturets opgaver bør ikke gribe ind i og bør ikke træde i

stedet for, hindre eller overlappe de relevante beføjelser og opgaver, der er

tildelt de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med direkti-

verne om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, Sammenslutnin-

gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommuni-

kation (BEREC), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 1211/2009, Kommunikationsudvalget, som er omhandlet

i direktiv 2002/21/EF, de europæiske standardiseringsorganisationer, de

nationale standardiseringsorganisationer og det stående udvalg, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informa-

tionsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt for-

skrifter for informationssamfundets tjenester, samt medlemsstaternes til-

synsmyndigheder for så vidt angår beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og fri bevægelighed for sådan-

ne oplysninger.

Forslaget til ny forordning for ENISA er sat på dagsordenen for det kom-

mende rådsmøde for transport, telekommunikation og energi den 3. de-

cember 2010 med henblik på drøftelse.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget til ny forordning for ENISA er at opsætte rammer-

ne for ENISA’s virke i fem år fra forordningens vedtagelse.

Kommissionen fremhæver i forslaget, at informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag.

Nogle af disse IKT-systemer, net og tjenester spiller en helt afgørende rol-

le i den europæiske økonomi og det europæiske samfund. Disse IKT-

systemer anses typisk for kritisk informationsinfrastruktur, eftersom det vil

have alvorlige følger for samfundets væsentlige funktioner, hvis de bryder

sammen eller bliver ødelagt. Eksempler af nyere dato på trusler mod kri-

tisk informationsinfrastruktur er de storstilede cyberangreb rettet mod Est-

land i 2007 og bruddet på transkontinentale kabler i 2008.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer derfor, at behovet for et fælles europæisk agentur

kun er vokset siden oprettelse af ENISA i 2004.

Det generelle formål med dette initiativ er at give EU bedre mulighed for

at forebygge, opdage og styrke reaktionen på informationssikkerhedspro-

blemer i EU, medlemsstaterne og interessenterne. Det vurderes, at dette vil

bidrage til at opbygge den nødvendige tillid til at understøtte udviklingen

af informationssamfundet, forbedre konkurrenceevnen for europæiske

virksomheder og sikre et effektivt fungerende indre marked.

Agenturets opgaver

Det er Kommissionens forslag, at



ENISA skal bidrage til initiativer indenfor beskyttelse af kritisk in-

formationsinfrastruktur, som allerede er igangsat af Kommissionen,

herunder

European Forum for Member States

(EFMS) og

Euro-

pean Public Private Partnership for Resilience

(EP3R).



ENISA's ekspertise og bistand skal anvendes til at støtte medlems-

staterne og Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af reg-

ler og procedurer, som skal anvendes ved underretning om sikker-

hedsbrud (defineret i artikel 13 (a) i det reviderede teledirektiv).



ENISA skal etablere forum for kompetente nationale organer / na-

tionale tilsynsmyndigheder og den private sektor for at drøfte ind-

høstede erfaringer og udveksle god praksis om anvendelse af regu-

lerende foranstaltninger for informationssikkerhed.



ENISA skal facilitere IKT-beredskabsøvelser i EU med støtte fra

Kommissionen med henblik på at udvide disse øvelser på et senere

tidspunkt internationalt.



ENISA skal yde teknisk støtte og ekspertise til etablering af en

CERT (Computer Emergency Response Team) for EU-

institutionerne.



ENISA skal støtte medlemsstaterne i oprettelse af nationale / stats-

lige CERT'er, således at Europa får et velfungerende net af CERT'-

er.



ENISA skal bidrage til opmærksomhedsskabende aktiviteter om-

kring udbredelse af standarder for informationssikkerhed, god

praksis og en risikostyringskultur.



ENISA skal, i samarbejde med medlemsstaterne, tilrettelægge eu-

ropæiske kampagner om informationssikkerhed for alle. Et vigtigt

element vil være afholdelse af nationale / europæiske konkurrencer

inden for internetsikkerhed.



ENISA skal analysere aktuelle og nye risici. Til dette formål bør

agenturet i samarbejde med medlemsstaterne og statistiske organi-

sationer indsamle relevante oplysninger. Endvidere bør agenturet

bistå medlemsstaterne og de europæiske institutioner og organer i

deres bestræbelser på at indsamle og formidle data om informati-

onssikkerhed.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Agenturet blev oprindelig oprettet med det mål at sikre et højt og effektivt

net- og informationssikkerhedsniveau i EU. Erfaringerne fra driften af

agenturet og de hidtidige udfordringer og trusler har gjort det tydeligt, at

det er nødvendigt at ajourføre agenturets mandat, så det svarer bedre til

Den Europæiske Unions behov. Kommissionen har derfor med forslaget til

den nye forordning ønsket at styrke ENISA.

Med den nye forordning vil ENISA få mandat til at udveksle erfaringer og

generelle oplysninger med organer og agenturer, der er oprettet i henhold

til EU-lovgivningen, og som beskæftiger sig med net- og informationssik-

kerhed.

ENISA får således mulighed for at udføre ikke-operationelle opgaver i

forbindelse med net- og informationssikkerhedsaspekterne af retshåndhæ-

velse og retligt samarbejde i kampen mod internetkriminalitet. Desuden

forventer Kommissionen, at ENISA vil fungere som et center for støtte til

udvikling og gennemførelse af net- og informationssikkerhedspolitikken

særlig mht. privatlivsbeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommuni-

kation, e-signatur, e-id og standarder for offentlige indkøb.

For at agenturet kan opfylde de styrkede europæiske mål og takle de vok-

sende udfordringer, forventes der en gradvis forøgelse af agenturets øko-

nomiske ressourcer og personale i tidsrummet 2012 – 2016, uden at dette

dog foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle

ramme for 2014 - 2020. På grundlag af Kommissionens forordningsforslag

om en flerårig finansiel ramme for perioden efter 2013 og under hensyn til

konklusionerne af konsekvensanalysen vil Kommissionen forelægge en

ændret finansieringsoversigt på et senere tidspunkt.

Agenturets opbygning

Opbygningen af agenturet vil med forslaget til forordning være grundlæg-

gende identisk med ENISA's nuværende opbygning. Der er dog et nyt

element i den såkaldte stående gruppe af interessenter, hvor repræsentanter

for retshåndhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndigheder

nu også skal indgå.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for agenturets drift.

Bestyrelsen skal sikre, at agenturet arbejder i overensstemmelse med de

regler og principper, der er fastsat i forordningen. Bestyrelsen består af en

repræsentant for hver medlemsstat, tre repræsentanter udpeget af Kommis-

sionen, samt tre repræsentanter uden stemmeret, som udnævnes af Kom-

missionen, som hver især repræsenterer informations- og kommunikations-

teknologiindustrien, forbrugerne og akademiske eksperter i informations-

sikkerhed.

Agenturet skal ledes af den administrerende direktør, der er ansvarlig for

den daglige ledelse af agenturet.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestyrelsen nedsætter den stående gruppe af interessenter på forslag fra

den administrerende direktør, som består af eksperter, der repræsenterer

relevante interessenter såsom informations- og kommunikationsteknologi,

forbrugergrupper, akademiske eksperter i informationssikkerhed, retshån-

dhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndigheder. Gruppen

ledes af den administrerende direktør. Gruppen skal rådgive agenturet i ud-

førelsen af sine aktiviteter.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhed

fordrer en fælles tilgang og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-

ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Gældende dansk ret

Området er i dag ikke reguleret af dansk lov.

6. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative kon-

sekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Forlængelsen af ENISA

til 2013 vil i store træk videreføre ENISA på det eksisterende niveau. Om-

kostninger efter marts 2013 vil blive analyseret af Kommissionen i sam-

menhæng med andre omkostninger til aktiviteter i 2013 og frem.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for

erhvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttel-

sesniveauet i Danmark.

7. Høring

Forordningen har været i høring og behandlet på møde i EU-

specialudvalget for it og telekommunikation. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag er indledningsvist blevet drøftet i Rådets arbejds-

gruppe for informationssamfundet og telekommunikation. Kommissionens

forslag er blevet budt velkommen, men drøftelserne har også vist nogen

uenighed i forhold til behovet for at forøge ENISA’s rolle.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens forordning vurderes overordnet at være i overensstemmel-

se med regeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse med

planlagte eller allerede iværksatte tiltag.

Regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med hen-

blik på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, og støtter derfor

forordningen.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at ENISA's arbejde bliver

så omkostningseffektivt som muligt. Regeringen vil prioritere, at ENISA's

fremtidige tiltag i videst muligt omfang bygger på eksisterende nationale

og europæiske tiltag, herunder særligt det arbejde, der allerede pågår i for-

bindelse med EPCIP-programmet. Ligeledes ønsker regeringen et tæt sam-

arbejde med andre internationale aktører, der også har igangsat en række

initiativer for at dæmme op for IKT-sårbarheder.

Regeringen finder afslutningsvist, at spørgsmål om ENISA’s budget efter

2013 vil skulle behandles i forbindelse med drøftelserne om de næste fi-

nansielle perspektiver for 2014 - 2020.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 28. oktober

2010.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenhængen mellem IKT og innovation

(intet dokument)

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé

Med afsæt i to af flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien,

”Europas Digitale Dagsorden” og ”Innovation Union”, har det belgiske

EU-formandskab lagt op til, at it- og teleministrene på rådsmødet (trans-

port, telekommunikation og energi) den 3. december 2010 skal vedtage

rådskonklusioner om sammenhængen mellem innovation og informations-

og kommunikationsteknologi.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 ”Europa 2020-

strategien” med undertitlen ”Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”

. I

Europa 2020 tilkendegav Kommissionen blandt andet, at man ville lancere

syv såkaldte ”flagskibsinitiativer”, som skal gennemføre målene i den nye

strategi. Europas Digitale Dagsorden

og Innovation Union

er to af disse

flagskibsinitiativer.

Europas Digitale Dagsorden blev lanceret af Kommissionen den 19. maj

2010 med meddelelsen ”En digital dagsorden for Europa”

. Kommissionen

adresserer i strategien de udfordringer, EU står over for på IKT-området,

og hvordan området kan revitaliseres til gavn for vækst og beskæftigelse.

Flagskibsinitiativet for forskning, innovation og udvikling, Innovation

Union, blev lanceret den 6. oktober 2010. Initiativet skal styrke vilkårene

for europæisk innovation, så vejen fra idé til marked bliver kortere.

Der er en række emnesammenfald mellem Europas Digitale Dagsorden og

Innovation Union, der vil skulle adresseres for at sikre sammenhæng, fæl-

les mål og succes for flagskibsinitiativerne. Det belgiske EU-formandskab

har lagt op til, at der på it- og teleministrenes rådsmøde skal vedtages

rådskonklusioner om sammenhængen og samspillet mellem innovation og

informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

IT- og Telestyrelsen

KOM (2010) 2020

KOM(2010)245

KOM (2010) 546

KOM(2010)245

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Der går en lige linje fra en række af arbejdspunkterne og anbefalingerne i

Europas Digitale Dagsorden til forsknings- og innovationsdagsordenen og

dermed til Innovation Union.

Kommissionen fremhæver i Europas Digitale Dagsorden syv overordnede

problemfelter:



Et dynamisk digitalt indre marked

Interoperabilitet og standarder

Tillid og sikkerhed

Hurtigt og ultrahurtigt internet

Forskning og innovation

Digitale færdigheder og øget integration i informationssamfundet

IKT-støttede fordele for samfundet

IT- og Telestyrelsen

Blandt disse problemfelter er der først og fremmest et eksplicit sammen-

fald på området for forskning og innovation. IKT har over de seneste år

været, og ventes ligeledes i de kommende år at være, den stærkeste kilde

til produktivitetsvækst i EU-landene. Derfor lægges der i Innovation Uni-

on vægt på at styrke alle aspekter af IKT-forskningen, ligesom Kommissi-

onen vil sætte større fokus på at udvikle små innovative iværksættervirk-

somheder på bl.a. IKT-området til reelle erhvervssucceser.

Kommissionens gennemgående målsætning om et mere dynamisk indre

marked fremhæves også i Innovation Union, hvor en tilpasning af de ram-

mevilkår, der i dag bremser innovationen, vil være i fokus. Vejen fra idé til

marked skal forkortes ved at nedbryde institutionelle og strukturelle barri-

erer – herunder åbne for iværksættervirksomheders mulighed for at hente

finansiering på et fælles indre marked for venture- og aktiekapital.

På området for interoperabilitet og standarder er der ligeledes et sammen-

fald af prioriteter. På linje med Europas Digitale Dagsorden prioriterer In-

novation Union udviklingen af fælles standarder, ligesom strategisk an-

vendelse af statslige indkøb i begge flagskibsinitiativer fremhæves som en

kilde til styrket innovation.

Kommissionens forslag om at styrke udbredelsen af hurtigt og ultrahurtigt

bredbånd er ét af de bærende initiativer i Europas Digitale Dagsorden,

mens adgangen til infrastruktur i Innovation Union spiller en mere instru-

mentel rolle. Infrastruktur i verdensklasse er blandt de infrastrukturelle til-

tag, der vil kunne styrke samarbejdet mellem europæiske forskningsinsti-

tutioner og dermed bidrage til at løfte niveauet. Samtidig vil bredbånd til

stadig flere europæere være en løftestang for flere og bedre innovative og

borgerorienterede løsninger, der vil skabe ny dynamik i den europæiske

økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Digitale færdigheder fremhæves i de to flagskibsinitiativer som forudsæt-

ninger for udvikling og fremme af dels innovation og konkurrenceevne,

men også bred borgerinddragelse og -aktivering. Udviklingen af kompe-

tencer baseres på et partnerskab med civilsamfundsgrupper, erhvervsliv og

andre centrale interessenter og udmøntes i nye undervisningsforløb, certi-

ficeringer og kampagner.

Endelig er der en snæver sammenhæng mellem Innovation Union og prio-

riteringen i Europas Digitale Dagsorden af IKT-støttede fordele for sam-

fundet. Skal IKT anvendes bredt til at imødegå tidens udfordringer, fordrer

det udpræget innovation. Innovationen er imidlertid ikke blot et spørgsmål

om udvikling af produkter og services, men også om nye forretningsmo-

deller, nye brandingstrategier og nye organisations- og samarbejdsformer.

På disse områder spiller IKT ofte en væsentlig rolle, men Kommissionen

opfordrer til, at man supplerer det teknologiske fokus med et blik for inno-

vative sociale og organisatoriske processer i forskningsverdenen, erhvervs-

livet og hos iværksættere.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Området er ikke reguleret af dansk lovgivning.

6. Konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusioner vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssi-

ge eller statsfinansielle konsekvenser og vil heller ikke have konsekvenser

for EU´s budget.

Vedtagelse af rådskonklusioner vil ikke i sig selv give administrative kon-

sekvenser for det offentlige eller erhvervslivet. Konklusionerne forventes

ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Notatet har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for

it og telekommunikation.

Telekommunikationsindustrien

(TI) støttede på møde i EU-

specialudvalget den 8. november 2010, at de tværgående elementer i Inno-

vation Union og Europas Digitale Dagsorden på denne måde blev aner-

kendt, og understregede behovet for, at silotænkning undgås. TI foreslog

endvidere, at der lægges vægt på at synliggøre den værdi, som IKT skaber

for samfundet.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt støttet Kommissionens meddelelse om Eu-

ropas Digitale Dagsorden, mens der endnu ikke forligger oplysninger om

holdningerne til Innovation Union eller rådskonklusionerne om sammen-

hængen mellem IKT og innovation.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser generelt Kommissionens to flagskibsinitiativer om Eu-

ropas Digitale Dagsorden og Innovation Union velkommen.

I forhold til Europas Digitale Dagsorden er regeringen enig med Kommis-

sionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og sociale mo-

dernisering.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over for

vigtige beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende

digital økonomi og et digitalt indre marked, blandt andet ved at sikre ud-

rulning af hurtigt bredbånd i EU. Højhastighedsinfrastruktur er en vigtig

forudsætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastruk-

turen bør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.

I forbindelse med den videre konkretisering af Europas Digitale Dagsor-

den lægges der fra dansk side særligt vægt på følgende:



At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.

At det digitale indre marked styrkes, herunder nedbrydelse eller mini-

mering af barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernes rettigheder,

samt øget standardisering og bedre udnyttelse af standarder.

At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighederne i

et åbent og tilgængeligt informationssamfund, herunder øget brug af

IKT-baserede forretningsmodeller.

At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske

løsninger med henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser,

f.eks. til sundhed, ældre og mennesker med handicap.

At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare for-

bedringer af effektivitet og produktivitet.

At der ved udformningen af IKT-løsninger også tages hensyn til til-

gængelighed for mennesker med handicap.

IT- og Telestyrelsen

Digitalisering og anvendelse af IKT-løsninger i både den offentlige og pri-

vate sektor er drivkræfter for erhvervsmæssig innovation og udvikling og

er dermed vigtige bidragsydere til produktivitetsforbedringer og økono-

misk vækst. Der er med andre ord en vigtig og central sammenhæng mel-

lem Europas Digitale Dagsorden og fremme af innovation og produktivi-

tetsvækst i såvel private som offentlige virksomheder. Det er derfor også

vigtigt med en holistisk tilgang til de politiske initiativer for at fremme sy-

nergi mellem de forskellige policyområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side lægges derfor vægt på at synliggøre digitaliseringens og

IKT-løsningernes betydning som vigtige innovationsdrivere og bidrags-

ydere til produktivitetsvækst. Der lægges også vægt på, at der skal ske en

endnu større udbredelse af IKT og digitale løsninger til private og offentli-

ge virksomheder, herunder ikke mindst de små og mellemstore virksom-

heder. Ved udformningen af digitale løsninger skal der derfor tages højde

for, hvordan løsningerne kan spredes mere effektivt i hele erhvervslivet.

Fra dansk side lægges vægt på, at effektiv videnspredning kan ske via vi-

deninstitutioner (universiteter, teknologiske institutter og uddannelsesinsti-

tutioner) og nationale innovationsnetværk (herunder store partnerskaber og

netværk mellem leverandører og udviklere af digitale løsninger og IKT-

løsninger) til det øvrige samfund.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Bred-

bånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst”

KOM(2010) 472 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Genoptrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 20. oktober 2010.

Ændrede afsnit er markeret med vandret streg i venstre margin

Resumé

For at virkeliggøre målene i Europa 2020-strategien og Europas Digitale

Dagsorden om udrulning af højhastighedsbredbåndsinfrastruktur i EU har

Kommissionen offentliggjort en meddelelse med en række tiltag, der skal

lanceres løbende. Det europæiske 2020-mål for bredbånd er, at alle euro-

pæere i 2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekun-

det, og at mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere

på en forbindelse på over 100 megabit i sekundet.

I arbejdet med at fremme bredbåndsinfrastruktur vil Kommissionen blandt

andet understøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbånds-

området, der kan stimulere investeringer i nye åbne og konkurrencedygti-

ge net for at nå de europæiske bredbåndsmålsætninger. Kommissionen vil

konkret samarbejde med medlemsstaterne om at opstille nationale bred-

båndsplaner og følge udviklingen gennem rapporter og en ny resultattavle

(scoreboard) for den digitale dagsorden.

Derudover vil Kommissionen fokusere på finansiering af udrulningen af

bredbånd. Det skal blandt andet ske ved et forslag om bredbåndsfinansie-

ring på EU-plan i 2011, en undersøgelse af medlemsstaternes stimulering

af investeringer i nye net i 2012 og ved at styrke finansieringen af højha-

stighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter i 2013.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-

port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sit udkast til

”Europa

2020-strategien”

(EU2020) med undertitlen

”Intelligent, bæredygtig og

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inklusiv vækst”

. I EU2020 har Kommissionen udpeget syv ’flagskibsiniti-

ativer’, som skal bidrage til gennemførelse af målene i den nye strategi.

Det første af disse flagskibsinitiativer er Europas Digitale Dagsorden

(EU’s IKT-strategi), som blev offentliggjort den 19. maj 2010 i meddelel-

sen

”En digital dagsorden for Europa”

Meddelelsen konkretiserer de fo-

reslåede initiativer på IKT-området i EU2020-meddelelsen.

Et centralt mål i begge meddelelser er at sikre udbredelse af bredbånd til

alle egne af medlemsstaterne. Konkret betyder det, at alle europæere i

2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekundet, og at

mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere på en for-

bindelse på over 100 megabit i sekundet.

Med henblik på at operationalisere indsatsen for indfrielse af disse mål-

sætninger har Kommissionen den 20. september 2010 offentliggjort med-

delelsen

”Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst”

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-

port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at orientere om en række tiltag, som Kom-

missionen løbende vil igangsætte med henblik på at bidrage til opfyldelsen

af målene i Europa 2020-strategien og Europas Digitale Dagsorden om

udvikling af en højhastighedsbredbåndsinfrastruktur.

I meddelelsen fremlægger Kommissionen forslag til, hvordan Kommissio-

nens bredbåndsmålsætning kan indfries. Hensigten er blandt andet at un-

derstøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbåndsområdet.

En af hovedpointerne i Kommissionens bredbåndsmeddelelse er, at de

samfundsmæssige gevinster ved at investere i hurtige net forekommer at

være meget større end de gevinster, private aktører kan opnå ved at inve-

stere i den nødvendige infrastruktur. Derfor bør offentlige nationale og lo-

kale myndigheder, ifølge Kommissionen, stimulere investeringer i nye åb-

ne og konkurrencedygtige net for at nå de europæiske målsætninger.

Ved brug af en blanding af forskellige faste og trådløse bredbåndsteknolo-

gier (næstegenerationsteknologier), vurderer Kommissionen, at der er be-

hov for investeringer på mellem 181 og 268 milliarder euro (1.349 og

1.997 milliarder kr.) på EU-plan for at kunne nå målsætningen.

IT- og Telestyrelsen

KOM (2010) 2020

KOM (2010) 245

KOM (2010) 472

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opstiller i meddelelsen fem hovedindsatsområder til opfyl-

delse af bredbåndsmålet.

Nationale bredbåndsplaner

Alle medlemsstaterne har ifølge Kommissionen en bredbåndsstrategi, men

kun få har komplette planer for gennemførelse af målsætningerne – særligt

for så vidt angår finansieringen.



Kommissionen vil derfor blandt andet samarbejde med medlems-

staterne om at opstille nationale bredbåndsplaner.

For at støtte planlægningsprocessen vil Kommissionen følge udvik-

lingen gennem rapporter og en ny resultattavle for den digitale

dagsorden (”Digital Agenda Scoreboard”).

IT- og Telestyrelsen

Øgede investeringer og lavere investeringsomkostninger

Kommissionen skønner, at cirka 80 procent af omkostningerne ved etable-

ring af ny fast infrastruktur er anlægsomkostninger. Omkostningerne kan

nedbringes betydeligt, hvis nationale og lokale myndigheder sikrer en ef-

fektiv koordinering af anlægsarbejder. Offentlige myndigheder kan derfor

gennem forskellige tiltag medvirke til at nedbringe investeringsomkost-

ningerne. Herunder kan der stilles krav om, at oplysninger om eksistensen

af lokale adgangsveje for infrastruktur stilles til rådighed, at anlægsarbej-

der koordineres, at love og administrative bestemmelser om anlægsarbejde

strømlines, at lette procedure for ansøgninger om tilladelser til etablering

af trådløse bredbåndsnet, og at fjerne administrative hindringer. Endelig

kan offentlige myndigheder selv anlægge eller finansiere infrastruktur.



Kommissionen vil inden udgangen af 2012 gennemføre en under-

søgelse af medlemsstaternes arbejde med at stimulere investeringer

i nye net ved at reducere omkostninger for udrulningen af bred-

bånd.

Fremme af trådløst bredbånd

Mobilt bredbånd har den højeste vækstrate på EU’s bredbåndsmarked.

Trådløse teknologier er derfor af stigende betydning, når det gælder bred-

båndskommunikationstjenester.



Kommissionen foreslår en koordineret indsats for at nå bredbånds-

målsætningen i forslaget til et flerårigt radiofrekvenspolitikpro-

gram.

Kommissionen vil tage mobiloperatørernes stigende problem med

at udvide deres infrastruktur op med medlemsstaterne, blandt andet

problemer ved anlæg af basestationer for at opfylde stigende efter-

spørgsel.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrket brug af EU-fonde

EU støtter anlæg af bredbåndsinfrastruktur gennem fonden for udvikling af

landdistrikterne og strukturfondene, og der er opstillet retningslinjer for

anvendelse af offentlige midler til etablering af bredbåndsnet. Kommissio-

nen ønsker at fremme anvendelsen af disse fonde til bredbåndsprojekter og

andre informationssamfundstjenester.



Kommissionen vil udsende en vejledning om anvendelse af EU-

midler til investeringer i bredbånd for lokale og regionale myndig-

heder.

Kommissionen vil indgå i et tættere samarbejde med regionerne for

at hjælpe dem til at styrke deres kapacitet til at absorbere EU-

midlerne.

Kommissionen vil yde vejledning om anvendelse af midler fra of-

fentlige-private partnerskaber som medfinansiering sammen med

midler fra strukturfondenes operationelle programmer.

Kommissionen vil relancere den europæiske bredbåndsportal

for

at skabe et forum for udveksling af oplysninger om gennemførelse

af bredbåndsprojekter og vejledning i spørgsmål om blandt andet

statsstøtteregler.

IT- og Telestyrelsen



Udvikling af finansieringsinstrumenter

Det kan være vanskeligt at opnå private midler til finansiering af bred-

båndsprojekter, herunder offentlige-private partnerskaber. Den Europæiske

Investeringsbank (EIB) udlåner allerede midler til økonomisk levedygtige

bredbåndsprojekter. EIB’s engagement forventes at vokse, efterhånden

som banken omlægger og målretter sin udlånsstrategi mod målene for Eu-

ropa 2020-strategien.



I foråret 2011 vil Kommissionen og Den Europæiske Investerings-

bank (EIB) fremlægge forslag om, hvordan EIB’s knowhow kan

benyttes til projektforberedelse for offentlige-private partnerskaber

i forhold til blandt andet forretningsmodeller og finansielle transak-

tioner.

I foråret 2011 vil Kommissionen og EIB udarbejde forslag til fi-

nansieringsinstrumenter under den næste flerårige finansielle ram-

me, der kan supplere de eksisterende midler til finansiering af

bredbåndsinfrastruktur.

Med udgangen af 2013 vil Kommissionen styrke finansiering af

højhastighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter.



Derudover kommer Kommissionen med en række opfordringer til med-

lemsstaterne om at:

http://www.broadband-europe.eu

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sætte nationale bredbåndsmål og vedtage planer for operationalise-

ring, som er på linje med EU-2020 bredbåndsmålene (det følger af

meddelelsen om Europas Digitale Dagsorden fra maj 2010, at dette

skal ske inden udgangen af 2012).

Gennemføre nationale tiltag med henblik på at reducere omkost-

ningerne ved investeringer i bredbånd.

De nationale planer bør indeholde balancerede tiltag fra myndighe-

derne, der kan tilskynde og supplere den private sektors initiativer.

Dette bør bygge på de nyligt reviderede EU-regelsæt for elektroni-

ske kommunikation og retningslinjerne for brug af statsstøtte til

bredbåndsnet.

Der skabes incitamenter til øgede private investeringer gennem ko-

ordinering af planer og regler for brug af fysisk infrastruktur.

Bredbåndsplaner bør indeholde en klar vejledning om brug af EU-

midler og EIB-instrumenter, hvor det er relevant.

Anlægge langsigtet og afbalanceret perspektiv på omkostninger og

fordele ved aftaler om frekvensallokering og frekvenstilladelser.

Der bør blandt andet udpeges tilstrækkelige egnede frekvenser til at

opfylde behov for trådløst bredbånd, og de skal stilles til rådighed

rettidigt i forhold til opfyldelsen af bredbåndsmålene. Der kan også

indføres konkurrencefremmende foranstaltninger som for eksempel

handel med frekvenser.

Hurtig implementering af Kommissionens anbefaling for udrulning

af næste generation af højhastighedsbredbånd (den såkaldte NGA-

henstilling

) og imødekomme nøgleaspekter i Det Europæiske

Frekvenspolitikprogram (RSPP)

IT- og Telestyrelsen



3. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Regeringens egne bredbåndsmålsætninger er ikke fastsat ved lov, og den

europæiske bredbåndsmålsætning skal ikke implementeres i dansk lovgiv-

ning.

Teleloven (lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet) in-

deholder regler, som blandt andet skal sikre konkurrencen på telemarkedet,

SEK(2010) 1037

KOM (2010) 471

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder rammerne for investering i infrastruktur. Det bemærkes, at den

eksisterende lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester på bag-

grund af den reviderede teledirektivpakke planlægges erstattet af en ny lov

med forventet ikrafttrædelse 1. maj 2011.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv nogen lovmæssige konsekvenser. Det kan

dog ikke afvises, at opfølgende forslag fra Kommissionen vil have sådanne

konsekvenser. I så fald vil regeringen tage konkret stilling til forslagene,

når de foreligger.

Statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv nogen statsfinansielle konsekvenser. Rege-

ringen har den 1. juni 2010 offentliggjort en ny dansk bredbåndsmålsæt-

ning om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til mindst

100 megabit i sekundet i 2020. Meddelelsen giver ikke anledning til at re-

videre denne målsætning.

Meddelelsen har heller ikke i sig selv nogen konsekvenser for EU’s bud-

get. Der lægges op til en justering af en række af EU’s finansielle instru-

menter med henblik på at gøre det nemmere at søge om EU-midler til lo-

kale eller regionale bredbåndsprojekter. Regeringen vil først tage stilling

til de konkrete forslag, når Kommissionen kommer med de konkrete for-

slag og initiativer hertil.

Meddelelsen har heller ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenser

for regionerne og kommunerne. Men såfremt en kommune eller region fri-

villigt beslutter at anvende EU-støttemidler til forskellige tiltag på bred-

båndsområdet, vil der skulle ske en medfinansiering.

Meddelelsen vil ikke have væsentlige administrative konsekvenser for cen-

traladministrationen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En opfyldelse af bredbåndsmålsætningerne i meddelelsen skønnes at have

positive samfundsmæssige konsekvenser for investeringer, innovation og

væksten i samfundet generelt.

For virksomheder forventes højhastighedsbredbånd at give en positiv ef-

fekt både i forhold til indretning af forretningsgange, udvikling af virk-

somhedens produkter samt rekruttering af medarbejdere.

For borgere forventes højhastighedsbredbånd at have positive effekter for

blandt andet muligheden for at uddanne sig (fjernundervisning), kommu-

nikere med eller modtage ydelser fra det offentlige (digital borgerservice

og telemedicin), fleksibilitet i forhold til arbejdsplads (distancearbejds-

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pladser) og muligheden for at deltage i samfundsdebatten og modtage in-

formation.

Dette kan ikke mindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de større

afstande ellers kunne virke som en barriere for borgernes adgang til det of-

fentlige og for virksomhedernes adgang til kunder og markeder.

Der er en risiko for, at konkurrencen på bredbåndsmarkedet påvirkes nega-

tivt, såfremt der gøres intensivt brug af offentlig finansiering til udrulning

af bredbåndsinfrastruktur.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ingen væsentlige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

7. Høring

Notatet har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for

it og telekommunikation.

Dansk Energi

har i høringssvar af 5. november 2010 særligt fremhævet

Kommissionens fokus på at styrke brugen af EU-fonde til udbredelse af

højhastighedsbredbånd. Selv om Dansk Energi er enig i, at den overordnede

udvikling i Danmark på området for højhastighedsforbindelser som ud-

gangspunkt bør ske efter en markedsbaseret tilgang, så kan brugen af EU-

midler ifølge Dansk Energi være med til at sikre høje hastigheder i ellers for

selskaberne urentable områder, såsom på de danske øer, i tråd med anbefa-

linger fra den såkaldte Højhastighedskomité.

Dansk Energi påpeger Kommissionens ønske om, at medlemsstaternes

bredbåndsplaner skal indeholder en klar vejledning om brug af EU-midler

samt om finansieringen fra den Europæiske Investeringsbank (EIB). Dansk

Energi efterlyser denne vejledning i regeringens bredbåndsplan med henblik

på at hjælpe lokalområder med bedre at kunne strukturere søgning af even-

tuelle midler, således at danske borgere og lokalsamfund ikke går glip af til-

gængelige og bredbåndsdedikerede EU-midler, som så i stedet går til andre

EU-lande.

Dansk Energi mener derudover, at rammenotatet i for høj grad fokuserer på

en negativ virkning af brugen af offentlige midler, herunder EU-midler, og

således ikke afspejler de positive virkninger for det danske samfund, som

midlerne ville kunne bidrage med i forhold til at sikre højhastighedsinfra-

struktur til alle. Dansk Energi opfordrer til, at dette synspunkt nuanceres

ved følgende tilføjelse til afsnittet om konsekvenser: ”Omvendt kan brugen

af EU-midler i underforsynede områder være med til at fremme udviklingen

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod et højhastighedssamfund og sikre en langt bredere udbredelse end el-

lers ville være tilfældet. Så længe dette sker i fuld overensstemmelse med

EU’s praksis og regler på området.”

Ligeledes foreslår Dansk Energi, at man under regeringens foreløbige gene-

relle holdning ikke ensidigt fremhæver de negative samfundsøkonomiske

effekter af offentlig støtte, da det ifølge Dansk Energi ikke kan være i sam-

fundets interesse at efterlade underforsynede områder med et digitalt B-

hold. Således foreslås følgende tilføjet: ”Under forudsætning af, at det sker i

fuld overensstemmelse med EU’s praksis og regler på området, kan brug af

offentlige midler være et redskab til at sikre, at ellers urentable områder og-

så bliver forsynet med højhastighedsinfrastruktur, men det skal sikres, at

brug af offentlige midler ikke påvirker konkurrencen negativt, og dermed ri-

sikerer et resultat, som ikke er samfundsøkonomisk optimalt på længere

sigt.”

IT- og Telestyrelsen

Dansk Energi foreslår tillige, at der skabes ensartethed mellem ordlyden i

dette notat og i rammenotatet og rammenotatet om ”IKT og Innovation” ved

at ændre ordlyden således, at der før henvisningen til at man vil fortsætte

den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang tilføjes ordene ”som ud-

gangspunkt”. Dette vil ifølge Dansk Energi være i overensstemmelse med

regeringens udmelding om at der eventuelt kan stilles dækningskrav i for-

bindelse med kommende frekvensauktioner med henblik på at indfri mål-

sætningen om 100 Mbit/s til alle i år 2020.

Desuden foreslår Dansk Energi, at henvisningen til at den markedsbaserede

og teknologineutrale tilgang hidtil har fungeret succesfuldt for Danmark

slettes, da man ikke finder dokumentation herfor. Samtidig anfører Dansk

Energi, at Danmark i de seneste internationale målinger taber terræn i for-

hold til de lande, vi ellers sammenligner os med på bredbåndsområdet, hvor-

for der skal være et politisk manøvrerum for, at Danmark hurtigt indstiller

sig på de skiftende omstændigheder.

DI/ITEK

støttede på møde i specialudvalget den 8. november 2010 rege-

ringens holdning om, at udbygningen af højhastighedsinfrastruktur i EU

som udgangspunkt bør være markedsdrevet og teknologineutral. DI/ITEK

gav udtryk for, at man bør være meget varsom med at investere offentlige

midler i infrastruktur. Hvis en sådan offentlig investering skal være accep-

tabel for DI/ITEK, skal den være af samme støbning som midler, der udde-

les via ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), hvilket vil sige, at

der er målbare effektiviseringsgevinster forbundet med investeringerne.

støttede på samme møde i EU-specialudvalget ligeledes regeringens

holdning om, at udbygningen af højhastighedsinfrastruktur i EU om ud-

gangspunkt bør være markedsdrevet og teknologineutral.

TI fandt dog, at den del af Kommissionens meddelelse, der vedrører koor-

dinering af anlægsarbejder var noget uklar for så vidt angår den konkrete

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udmøntning, herunder mulighederne for, at lokale myndigheder kunne

indgå i rene offentlige projekter uden privat involvering. TI opfordrede

derfor til, at Kommissionen blev anmodet om at afklare dette.

Endelig fandt TI Kommissionens to bredbåndsmålsætninger for 2020 for-

virrende, idet den ene vedrører adgang til infrastrukturen (30 megabit i se-

kundet for alle europæere), mens den anden vedrører reel anvendelse (at

mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere på en for-

bindelse på over 100 megabit i sekundet).

Dansk Metal

støttede på møde i specialudvalget den 8. november 2010

regeringens holdning om, at udbygningen af højhastighedsinfrastruktur i

EU som udgangspunkt bør være markedsdrevet og teknologineutral. Dansk

Metal henviste endvidere til forslaget om en Højhastighedsfond, som

Dansk Metal har fremsat tidligere på året i samarbejde med Dansk Energi

og DI/ITEK. Her blev det foreslået, at provenuet fra den nu afholdte LTE-

frekvensauktion bliver placeret i en fond, der skal stimulere efterspørgslen

af hurtige internetforbindelser.

Dansk Metal gav også udtryk for, at der bør etableres et nationalt register

for gravearbejdet. Afslutningsvist beklagede Dansk Metal, at Kommissio-

nens meddelelse ikke beskæftiger sig med borgernes evner til at anvende

det hurtige bredbånd.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og

informationssamfundet.

Der er opnået enighed om et sæt rådskonklusioner,

hvor medlemsstaterne udtrykker overordnet støtte til meddelelsen.

IT- og Telestyrelsen

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan overordnet hilse Kommissionens meddelelse velkommen,

da indfrielse af målsætningerne i denne kan bidrage til øget innovation, in-

vesteringer og vækst i Europa.

Regeringen er enig i, at en højhastighedsinfrastruktur er en vigtig forud-

sætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastrukturen

bør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.

Regeringen har den 1. juni 2010 lanceret en ny bredbåndsmålsætning om,

at alle borgere og virksomheder i Danmark i 2020 skal have mulighed for

at få adgang til mindst 100 megabit i sekundet. Målet skal nås ved at fort-

sætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, der hidtil har

fungeret succesfuldt for Danmark.

Regeringen er på den baggrund principielt betænkelig ved anvendelse af

offentlige midler til bredbåndsudrulning, men noterer sig samtidig også, at

der er store forskelle i omfanget af den faktiske udrulning af bredbånd på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tværs af Europa. Det kan bl.a. skyldes manglende konkurrence samt inve-

steringsrentabilitet i f.eks. tyndt befolkede områder.

Derfor lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne har betydelig flek-

sibilitet med hensyn til, hvordan de europæiske målsætninger indfries på

nationalt plan.

Regeringen har noteret sig, at Kommissionen lægger vægt på muligheden

for at anvende direkte eller indirekte statsstøtte til udrulning af bredbånd.

Desuden noterer regeringen sig, at Kommissionen ønsker en mere fokuse-

ret anvendelse af EU’s eksisterende finansielle instrumenter, f.eks. struk-

turfondsmidler, med henblik på øget støtte til bredbåndsprojekter.

Brug af offentlig støtte kan påvirke konkurrencen negativt, og dermed risi-

keres et resultat, som ikke er samfundsøkonomisk optimalt på længere

sigt. Det kan yderligere blive forstærket, hvis offentlig støtte gives på et

ikke-teknologineutralt grundlag. Dermed er der ikke lige konkurrencevil-

kår ved brug af forskellige teknologier.

I det omfang medlemsstaterne vælger at benytte sig af offentlige støtte-

midler, er det regeringens holdning, at det skal gøres med varsomhed og

kun i berettigede tilfælde samt i overensstemmelse med de gældende EU-

regler for statsstøtte.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 20. oktober

2010.

Udvalget er endvidere tidligere blevet orienteret om de europæiske bred-

båndsmålsætninger i forbindelse med Europas Digitale Dagsorden. Sup-

plerende grundnotat om dette er oversendt til udvalget den 12. august

2010.

IT- og Telestyrelsen