PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

Den 18. november 2010

FVM 820

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse

dybhavsbestande for 2011 og 2012

- Politisk enighed

KOM (2010) 545

Side 3

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2011

- Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 6

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Socia-

le Udvalg og Regionsudvalget om fremtidens fælles landbrugspolitik hen imod 2020:

Imødekomme fremtidens udfordringer vedrørende fødevarer, naturressourcer og territori-

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2010) 672

Side 10

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af bedrifts-

rådgivningsordningen i henhold til artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009

- Præsentation

KOM (2010) 665

Side 15

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om TSE køreplan 2 Stra-

tegidokument om transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) i 2010 – 2015

- Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 384

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det tilrådelige i og mu-

ligheden for at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om, at EFSA skal kunne opkræve

gebyrer

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2010) 496

Side 24

Rådskonklusioner om velfærd for katte og hunde

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 28

Forslag til Rådets afgørelse om afvisning af at optage 1,3-dichlorpropen i bilag I til Rå-

dets direktiv 91/414/EØF

- Vedtagelse

KOM(2010) 444

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 29.-30. november 2010

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder

for visse dybhavsbestande for 2011 og 2012

KOM (2010) 545

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter for dybhavsbestande i 2011 og 2012. Forslaget

indebærer, for en række bestande, reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske råd-

givning. For bestandene af dybhavshajer og orange savbug omfatter forslaget en videreførelse af

den TAC på 0 tons, som blev indført i 2010.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 545 endelig af 6. oktober 2010 fremsendt et forslag til Rådets

forordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2011 og

2012. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 8. oktober 2010.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-

ceret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under EU’s enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fiskeripoli-

tik, er regeringen enig heri

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for visse dybhavsbestande i 2011 og 2012. Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) peger på, at de fleste dybhavsbestande ikke udnyttes på

et bæredygtigt niveau, og at der derfor er behov for en yderligere reduktion i fiskeriindsatsen og

fangstmulighederne. For dybhavshajer rådgives det, at fiskeriet fortsat skal holdes lukket, idet be-

standene er overfiskede og nær kollaps.

Kommissionen anfører, at de foreliggende oplysninger om dybhavsbestande ikke tillader en fuld-

stændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand, hverken med hensyn til bestandenes

størrelse eller fiskeridødeligheden. Der er ifølge Kommissionen flere grunde til manglende frem-

skridt på området. De pågældende arter lever ofte meget længe og vokser langsomt. Kommissionen

bemærker, at princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) ikke umiddelbart kan anvendes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på dybhavsbestande, da der således ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om bestandenes

størrelse og aldersfordeling. Med en forsigtig tilgang til fiskeriforvaltningen i den nuværende

situation, vil det dog eventuelt være muligt at udvikle forvaltningen, så princippet om maksimalt

bæredygtigt udbytte på sigt kan anvendes, når der foreligger flere oplysninger. Overordnet er målet

at dirigere udnyttelsen i retning af højere udbytter på lang sigt og begrænse virkningen på økosy-

stemet og fødekæden som følge af en pludselig nedgang i visse fiskebestande.

Forslaget indeholder ændringer af nogle af forvaltningsområderne for skolæst og byrkelange.

Ændringsforslagene er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning om at afstemme

forvaltningsområderne med de områder, som ICES rådgiver i henhold til, så forvaltningsbeslut-

ningerne bedre afspejler den videnskabelige rådgivning.

For bestandene af dybhavshajer og orange savbug omfatter forslaget en videreførelse af den TAC

på 0 tons, som blev indført i 2010. For bestandene af dybhavshajer gælder, at yderligere fire arter er

tilføjet listen på i alt 17 hajarter, som er omfattet af forslaget om 0 TAC for 2011 og 2012.

Af nedenstående tabel fremgår Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande for

2011 og 2012:

Arter

Dybhavshajer

Dybhavshajer og

Deania histricosa

og Deania profon-

dorum

Sort sabelfisk

Berycider

Skolæst

Orange savbug

Byrkelange

ICES zoner

V, VI, VII, VIII, IX

TAC 2010

Kommissionens

forslag for 2011

TAC

Kommissionens

forslag for 2012

TAC

XII

I, II, III, IV

V, VI, VII, XII

VIII, IX, X

CECAF 34.1.2.

I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX,

X, XII, XIV

I, II, IV, Va

III

Vb, VI, VII, XIIb

VIII, IX, X, XIIa, XIIc, XIV

VII

I, II, III, IV, V, VIII, IX, X, XI,

XII, XIV

II, IV

III

2.547

3.348

4.285

328

850

4.600

6.114

2.165

3.348

3.643

309

850

6.951

293

2.000

3.348

3.643

309

850

6.000

253

Dansk kvote: 2010: 2 tons, 2011: 2 tons og 2012: 1 ton.

Dansk kvote: 2010, 2011 og 2012: 804 tons.

Forvaltningsområde i 2010: Vb, VI, VII

Forvaltningsområde i 2010: VIII, IX, X, XII, XIV

Dansk kvote: 2010, 2011 og 2012: 4 tons.

Dansk kvote: 2010, 2011: 4 tons og 2012: 3 tons.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arter

Spidstandet blank-

sten

Spidstandet blank-

sten

Spidstandet blank-

sten

Skælbrosme

ICES zoner

TAC 2010

Kommissionens

forslag for 2011

TAC

215

780

1.136

2.028

267

Kommissionens

forslag for 2012

TAC

215

780

1.136

2.028

267

VI, VII, VIII

I, II, III, IV

V, VI, VII

VIII, IX

X, XII

215

780

1.136

2.028

267

Disse TAC’er er fordelt på medlemsstater. Danske fartøjer er ikke involveret i direkte dybhavsfiske-

ri omfattet af forslaget.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af færre fiskerimuligheder for

dybhavsbestande for danske fiskere, idet danske fartøjer ikke er involveret i direkte dybhavsfiskeri

omfattet af forslaget. Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

Sagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 15. november

2010.

Greenpeace og WWF fandt, at Kommissionens forslag ikke var tilstrækkeligt ambitiøst og ikke i til-

strækkelig grad indeholdt foranstaltninger til beskyttelse af andre dybhavsarter end dem, som er

omfattet af forslaget.

Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at fastsættelse af en TAC på 0 for blandt andet dybhavshajer

vil medføre øget discard i forbindelse med uundgåelige bifangster.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater finder, at forslaget indebærer for store reduktioner i fiskerimulighederne,

som vil medføre en forøgelse af discard, når der er tale om uundgåelige bifangster.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2011

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010 for at

identificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse

af fiskerimuligheder for 2011.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978

indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-

gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de to

farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestande

i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 15.-19. november 2010 i

Bruxelles, mens anden runde er fastsat til den 29. november-3. december 2010 i Bergen.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010 med

henblik på udveksling af synspunkter. Det forventes, at Kommissionen vil orientere om status for

forhandlingerne efter første runde.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-

en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fast-

sætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der for-

deles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede

forvaltningsplaner, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-

hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-

land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på

100 % af EU’s kvote.

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) giver for 2011 ikke som i tidligere år én rådgivning,

men præsenterer rådgivningen ud fra forsigtighedsprincippet, forvaltningsplaner og maksimalt bæ-

redygtigt udbytte (MSY) i en uprioriteret rækkefølge.

Denne ændring skyldes til dels, at ICES er be-

gyndt at rådgive ud fra princippet om MSY. D

e tre rådgivninger er dog ikke givet for samtlige bestan-

de.

I nedenstående oversigt redegøres der for rådgivningen for den enkelte bestand på grundlag af for-

valtningsplaner. Hvor der ikke foreligger forvaltningsplaner, redegøres der for ICES’ rådgivning

samt for Kommissionens politikerklæring, hvor det er relevant. Kommissionens politikerklæring

indebærer for visse bestande en højere TAC end den der følger af ICES’ rådgivning, for andre be-

stande en lavere TAC.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i

2011:

Art

Torsk

i Nord-

søen og Ska-

gerrak

Rådgivning

32.200 tons

Bestanden er lille men i svag stigning, rekrutteringen ringe,

og fiskeridødeligheden steg fra 2007 til 2009. ICES har god-

kendt forvaltningsplanen, i henhold til hvilken TAC vil skulle

reduceres med 20 % til 32.200 tons.

36.000 tons

Bestanden er forsat inden for sikre biologiske grænser. I hen-

hold til forvaltningsplanen giver det en TAC i 2011 på 36 000

tons, svarende til en reduktion på 5 %.

93.600 tons

Bestanden er indenfor sikre biologiske grænser. Ved at følge

forvaltningsplanen, der er godkendt af ICES, reduceres

TAC’en for 2011 med 13 % til 93.600 tons.

12.700 tons

Bestanden af hvilling er gået voldsomt tilbage i gennem de

sidste 25 år, men gydebiomassen er steget svagt siden 2007.

ICES rådgiver i overensstemmelse med forsigtighedsprincip-

pet, at TAC’en kan fastsættes til 12.700 tons. I henhold til

Kommissionens politikerklæring kan TAC’en fastsættes til

hhv. 11.000 tons i Nordsøen og 3.600 tons i den østlige del af

Den Engelske Kanal (-15 %).

Ingen rådgivning.

TAC i 2010 (i

tons)

33.552 i Nordsøen

og 4.793 i Skager-

rak

DK andel af

EU's kvote

20 % i Nord-

søen og 83 %

i Skagerrak

Kuller

i Nord-

søen og Ska-

gerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerak /

Kattegat

Hvilling

Nordsøen

37.995

7 % i Nord-

søen og 84 %

i Skagerrak

107.044

15.173

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050

90 %

ICES anbefaling omfatter også den østlige del af Den Engelske Kanal, ICES-område VIId, hvorfor rådgivningen for

2011i absolutte tal ikke direkte kan sammenlignes med TAC i 2010.

Rådgivningen omfatter både Nordsøen og den østlige del af Den Engelske Kanal (ICES-område VIId), hvorfor råd-

givningen for 2011i absolutte tal ikke direkte kan sammenlignes med TAC i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rødspætte

Nordsøen

Rådgivning

144.400 / 64.200 tons

Bestanden er i klar fremgang, og gydebiomassen i 2011 er

estimeret til at være den højeste i mere end halvtreds år. ICES

rådgiver, at TAC’en i henhold til forsigtighedsprincippet kan

fastsættes til 144.400 tons, og at TAC’en i henhold til prin-

cippet om overgang til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

kan fastsættes til 64.200 tons.

EU vedtog i 2007 en forvaltningsplan, som dog ikke er ende-

ligt godkendt af ICES som værende i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet, og ICES vælger derfor ikke at rådgi-

ve efter den. Hvis den blev anvendt, har ICES beregnet

TAC’en til 73.400 tons (+ 15 %).

8.000 tons

Der er usikkerhed om bestanden. For 2011 rådgiver ICES i

henhold til forsigtighedsprincippet og til princippet om over-

gang til MSY, at landinger ikke må overstige gennemsnittet

(8.000 tons) af de sidste tre års landinger. Sidste år var råd-

givningen en uændret TAC (9.400 tons). I henhold til Kom-

missionens politikerklæring kan TAC’en fastsættes til samlet

9.935 tons for Skagerrak-Kattegat.

592.000 - 646.000 tons

ICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 592.000 og

646.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde i

overensstemmelse med forvaltningsplanen. En andel af denne

vil blive tildelt Nordsøen.

Rådgivning kommer i ultimo november 2010.

188.900 tons / 16.200 tons

Rekrutteringen har været lille siden 2002. Dette års estimat af

2006 årgangen er dog væsentlig højere end tidligere vurderet,

så bestanden er blevet opskrevet. Med anvendelse af forvalt-

ningsplanen fra 2009 med et loft på max. 15 % TAC stigning,

rådgiver ICES en TAC på 188.900 tons for flåde A (konsum)

og 16.200 tons for flåde B (bifangst).

36.000 tons (inkl. bifangster)

Sildefiskeriet i Skagerrak / Kattegat udgøres dels af sild fra

den vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen. ICES rådgi-

ver for området i henhold til princippet om overgang til mak-

simalt bæredygtigt udbytte (MSY), at TAC’en kan fastsættes

til 29.300 tons for flåde C (konsum) og 6.700 tons for flåde D

(bifangst). I henhold til Kommissionens politikerklæring kan

TAC fastsættes til 23.400 tons for flåde C og 5.300 tons for

flåde D (-30 %)

Ingen rådgivning.

TAC i 2010 (i

tons)

63.825

DK andel af

EU's kvote

20 %

Rødspætte

Skagerrak

9.350

79 %

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Rejer

i Ska-

gerrak

Sild

i Nordsø-

60.446

57 % (mini-

mum)

9.800

164.300 (konsum)

13.587 (bifangst)

65 %

Variabel an-

del af kon-

sumkvoten

og 96 % af

bifangstkvo-

ten

48 % af kon-

sumkvoten

og 85 % af

bifangstkvo-

ten.

Sild

i Skager-

rak / Kattegat

33.855 (konsum)

7.515 (bifangst)

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

52.000

72 %

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Rådgivningen omfatter både Skagerrak og Kattegat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-

le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-

lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

Sagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møder i udvalget den 6. oktober og

den 15. november 2010.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation anførte, at TAC’en for Nordsøsild burde stige med 15

% i 2010 og 15 % i 2011, hvilket svarer til en TAC for konsumflåden på 226.148 tons i 2011 på

grundlag af den biologiske rådgivning for 2011. Danmarks Fiskeriforening og Danish Seafood As-

sociation støttede Danmarks Pelagiske Producentorganisations bemærkninger.

Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af at fastlægge en ny forvaltningsmodel for

tobis. Endvidere fandt foreningen det vigtigt, at kvotefleksibilitet blev udbredt til flere arter, idet det

ville indebære en smidighed i kvoteforvaltningen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposition

forud for forhandlingerne med Norge.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen at tilkendegive deres holdning til status for

forhandlingerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2010 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010, jf. samlenotat oversendt den 8. oktober 2010.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtidens fælles landbrugspolitik hen

imod 2020: Imødekomme fremtidens udfordringer vedrørende fødevarer, na-

turressourcer og territorier

KOM (2010) 672

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes den 18. november 2010 at præsentere sin meddelelse om reformkursen for

den fælles landbrugspolitik hen imod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt til juli 2011. Det

forventes, at der med meddelelsen vil fokuseres på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal

tilvejebringe instrumenter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fø-

devareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global

konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Det forventes, at Kommissionen i meddelel-

sen opstiller tre optioner – 1) status quo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og

bæredygtig støtte og 3) en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen

forventes hovedsageligt at beskrive elementerne i option 2.

Baggrund

Kommissionen forventes den 18. november 2010 at fremlægge en meddelelse om den fælles land-

brugspolitik hen imod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i juli 2011.

Kommissionens meddelelse er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30.

november 2010 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse forventes i meget generelle vendinger at skitsere, hvilken retning

Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes

drøftelserne om rammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen inde-

holder ikke angivelse af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af

den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer,

som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Det forventes, at Kommissio-

nen i meddelelsen vil fastholde behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to

søjler. Kommissionen ventes at argumentere for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til

de fremtidige nye udfordringer såsom fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af na-

turressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance.

Meddelelsen vil også berøre spørgsmålet om omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og

målretning af den direkte støtte, samt fastholdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventes at fremhæve følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles land-

brugspolitik:

1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af høj

kvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-

get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.

2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til at

bidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-

drage til reduktion af CO

udslip.

3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktion

er en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-

rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.

Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik også

vil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.

Fremtidige instrumenter

Den fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjle

I skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholde

støtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-

lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.

Direkte støtte (søjle I)

Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, ventes foreslået på basis af følgende

principper:



En afkoblet ensartet basisstøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, forudsat opfyldelse af

krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et støtteloft (capping).



En obligatorisk ”grøn” støtte, der ventes baseret på enkle, generelle, ikke-aftalebaserede og årli-

ge miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, omdriftskrav

og brak. Derudover forventes Kommissionen at udbygge visse elementer af kravene om God

Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).



En for medlemsstaterne frivillig tillægsstøtte til landbrugere i områder med naturlige begræns-

ninger (herunder ugunstigt stillede områder).



En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige proble-

mer i visse regioner.



En fastsættelse af en minimumsstøtte til mindre landbrug med henblik på at opretholde beskæf-

tigelsen i landdistrikterne.



Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse.

Markedsforanstaltninger (under søjle I)

Kommissionen forventes overordnet set at ville fastholde den nuværende markedsorientering af den

fælles landbrugspolitik, idet det dog også forventes, at Kommissionen vil foreslå en forenkling og

justering af de nuværende markedsinstrumenter, herunder forventes introduceret yderligere elemen-

ter, som for eksempel forlængelse af interventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af markedet og støtte til privat oplagring. Kommissionen forventes for at øge sukkersektorens kon-

kurrencedygtighed at foreslå, at det skal undersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvo-

teudfasning, der er ved de nuværende sukkerkvoters ophør i 2014/15. Endelig forventes det foreslå-

et, at fødevareforsyningskædens funktion skal forbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten

er faldet. Fokus i denne sammenhæng er på landmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold,

strukturudvikling og funktionen af derivatmarkedet

for landbrugsprodukter.

Landdistriktsudvikling (søjle II)

Kommissionen forventes at fremhæve, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles

landbrugspolitik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Land-

distriktspolitikken skal fortsat bidrage til



landbrugets konkurrenceevne ved innovation og mere effektiv anvendelse af ressourcerne,



bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabet og

vedligeholdelse af produktionskapaciteten, og



bedre territorial udvikling af landdistrikterne i EU gennem en styrkelse af lokalområder, ka-

pacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.

Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.

Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der ventes fokus

på øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem en

fælles strategisk ramme for EU-fonde.

Derudover forventes Kommissionen at foreslå, at der etableres en krisestyringsværktøjskasse til

håndtering af produktions- og indkomstrisici. Det forventes, at Kommissionen under landdistrikts-

politikken vil foreslå mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmel-

se med WTO’s regler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde.

Kriterierne for fordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne

skal overvejes. Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme

politikker med henblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.

Reformscenarier

Kommissionen forventes at finde, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den

ene er den ovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse

er:

Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer yderligere mindre tilpasninger af

den nuværende politiske ramme med fokus på justeringer af visse områder som for eksempel om-

fordeling af støtten mellem medlemsstaterne.

Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-

brugspolitik mere bæredygtig og bedre afbalanceret mellem forskellige politiske målsætninger. Det-

te skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i det underliggende aktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik i en retning, så der

udelukkende fokuseres på miljø og klimaændringer, og dermed en bevægelse væk fra indkomststøt-

te og de fleste markedsforanstaltninger.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog at

fremlægge en udtalelse på eget initiativ.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selv

har statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vil

danne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den dog

have afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-

ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmark

modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Høring

§2-udvalget er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,

således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-

ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, og

at der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-

nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikke

modarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forhold

til overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod en

markedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, men

det skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-

rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Et

konkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der er

placeret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-

stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-

jølovgivningen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-

politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, at

EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikke

modsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-

tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke fo-

regriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,

regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringens

høringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.

Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for perioden

efter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at or-

ganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikre

øget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.

Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-

gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for at

tænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en del

af den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling og in-

novation i landbrugs- og fødevaresektoren.

Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til sek-

torens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klassiske

støttemekanismer.

Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-

re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.

Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-

dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. For ek-

sempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødeva-

resikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn energi.

Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjle

I og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-

gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan ud-

betales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt at ad-

ministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling i

landdistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelsespro-

grammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa

2020 strategien.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen præsenteres af Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. novem-

ber 2010.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af

bedriftsrådgivningsordningen i henhold til artikel 12 og 13 i Rådets forordning

(EF) nr. 73/2009

KOM (2010) 665

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har forelagt Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om anvendelsen af bedrifts-

rådgivningsordningen. Rapporten understreger vigtigheden af bedriftsrådgivningsordningen og

kommer med anbefalinger til forbedringer af ordningen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 665 af 15. november 2010 fremsendt en rapport om anvendel-

sen af bedriftsrådgivningsordningen. Rapporten er oversendt til Rådet den 15. november 2010 i en

dansk sprogudgave.

Rapporten om bedriftsrådgivning er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-

30. november 2010 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Kommissionen skal senest den 31. december 2010 forelægge Rådet en rapport om anvendelsen af

bedriftsrådgivningsordningen, i henhold til artikel 12, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

Som et element i reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003 skulle medlemsstaterne i 2007

oprette en ordning for bedriftsrådgivning, hvor landmænd frivilligt kan søge rådgivning. Medlems-

staterne er således forpligtiget til at opretholde et system af godkendte rådgivere, der kan yde be-

driftsrådgivning. Bedriftsrådgivningsordningen skal som minimum omfatte rådgivning inden for de

lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for "god landbrugs- og miljømæssig stand«

(GLM), krav og betingelser som samlet benævnes krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis overhol-

delse er en betingelse for udbetaling af den direkte støtte. Kravene omfattet af krydsoverensstem-

melse er inden for områderne; folke-, dyre- og plantesundhed, miljø og dyrevelfærd. Medlemssta-

terne har mulighed for under landdistriktspolitikken at yde støtte til bedriftsrådgivning, hvilket 20

medlemsstater har planlagt at gøre i perioden 2007-13.

Rapporten indeholder en vurdering af de foreløbige erfaringer med anvendelsen af bedriftsrådgiv-

ningsordningen i medlemsstaterne. Hovedårsagen til, at landmænd har anvendt bedriftsrådgivnin-

gen, er målet om at leve op til reglerne under krydsoverensstemmelse, og dermed har ordningen bi-

draget til fokus på forhold som miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd. Det er imid-

lertid relativt få landmænd, som har modtaget rådgivning under ordningen (ca. 5 % i 2008).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten understreger vigtigheden af frivillighed i anvendelsen af bedriftsrådgivningsordningen,

idet rådgivning og vejledning er baseret på frivillighed, modsat for eksempel kontrol. Det pointeres

i rapporten, at der er potentiale for at fremme og forbedre bedriftsrådgivningsordningen, således at

systemet bliver anvendt af flere europæiske landmænd. Herudover lægger rapporten op til, at det

fortsat skal være frivilligt for landbrugerne at anvende bedriftsrådgivning, og at systemet skal gøres

mere fleksibelt, således at det kan tilpasses både den enkelte medlemsstats og den enkelte land-

mands behov. Dette skal også ses i sammenhæng med de allerede foreslåede ændringer af mulighe-

den for at yde støtte til bedriftsrådgivning under landdistriktspolitikken, hvor det er foreslået, at

rådgivningen ikke nødvendigvis skal omfatte alle elementer i krydsoverensstemmelse. Reglerne om

krydsoverensstemmelse vil stadig være det grundlæggende element.

Endvidere foreslår Kommissionen at øge kendskabet til ordningen, for eksempel ved at medlems-

staterne bekendtgør landmændene med en liste over rådgivere omfattet af ordningen, ligesom det

pointeres, at rådgivning klart skal være adskilt fra kontrol. Nye rådgivningsbehov opstår, og be-

driftsrådgivningsordningen kan eksempelvis udvides med områder, som afspejler nye udfordringer

inden for klima, vand og biodiversitet. Endelig lægger rapporten op til, at de instanser, som koordi-

nerer bedriftsrådgivningen, i højere grad skal fremme og synliggøre bedriftsrådgivningen, samt

hjælpe rådgiverne med at netværke og organisere jævnlig efteruddannelse. Kommissionen tilkende-

giver, at eventuelle forslag om ændring af lovgivningen kan blive fremsat som en del af forslagene

om den fælles landbrugspolitik efter 2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten.

Gældende dansk ret

Medlemsstaterne er forpligtiget til at opretholde et system af godkendte rådgivere, der kan yde be-

driftsrådgivning om overholdelse af reglerne om krydsoverensstemmelse til landbrugere, jf. Rådets

forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks

ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbru-

gere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003, med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 436 af 6. juni 2005 om godkendelse af virksomheder og deres medarbejdere til

bedriftsrådgivning fastsætter blandt andet regler for forsikring af og bred viden i rådgivervirksom-

heden, samt medarbejderens uddannelse og rådgivererfaring.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Høring

Landbrug & Fødevarer bemærkede på møde i §2-udvalget (landbrug) den 16. november 2010, at

forudsætningen for, at bedriftsrådgivningsordningen i højere grad bliver anvendt i Danmark, er til-

deling af støtte fra landdistriktsmidlerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager Kommissionens rapport til efterretning, herunder at bedriftsrådgivningen forbliver

frivillig for landbrugeren, og at bedriftsrådgivningen især omfatter krydsoverensstemmelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ingen offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om TSE køre-

plan 2 Strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) i

2010 – 2015

KOM (2010) 384

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september

2010. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

På baggrund af resultaterne af den første TSE køreplan fra 2005 og det forhold, at den positive

tendens med fald i hyppigheden af TSE, der blev konstateret i 2005, er fortsat siden da, har Kom-

missionen fremlagt nærværende meddelelse. Det primære formål med meddelelsen er at orientere

om, at TSE foranstaltningerne fortsat skal tages op til revision, samtidigt med at der sikres et højt

niveau for fødevaresikkerhed. Ændringerne vil fortsat ske trinvis på basis af solidt videnskabeligt

materiale. Meddelelsen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet den ikke indehol-

der konkrete forslag.

På baggrund af Kommissionens TSE køreplan 2 har formandskabet fremlagt udkast til rådskonklu-

sioner. Udkastet til rådskonklusioner tilkendegiver medlemsstaternes støtte til Kommissionens ar-

bejde med TSE foranstaltningerne, samt tilkendegiver medlemsstaternes holdninger og prioriteter i

forhold til TSE køreplan 2.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 384 af 16. juli 2010 fremsendt meddelelse om TSE køreplan

2, der er et strategidokument vedrørende de mulige planer for transmissible spongiforme encepha-

lopatier (TSE) i perioden 2010 – 2015. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 16. juli 2010. Med-

delelsen i dansk sprogversion forelå den 19. juli 2010.

Formandskabet har på den baggrund fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende Kommissio-

nens meddelelse om TSE køreplan 2.

Udkastet til rådskonklusioner forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Meddelelsen indeholder alene overvejelser om ændringer i EU’s eksisterende TSE-politik, der alle-

rede omfatter fælles regler. Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag. Det er derfor rege-

ringens vurdering, at det følger heraf, at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Formål og indhold

Kommissionens TSE køreplan 2 indeholder overvejelser om mulige ændringer af TSE politikken i

perioden 2010 – 2015, hvor TSE køreplan 1 indeholdt overvejelser vedrørende ændringer af TSE-

politikken primært i perioden 2005 -2010. Overvejelserne omfatter foranstaltninger vedrørende TSE

sygdommen kogalskab (BSE) hos kreaturer og TSE sygdommen scrapie hos får og geder.

Meddelelsen omhandler mulige ændringer vedrørende specificeret risikomateriale, forbud mod fod-

ring af kvæg, får og geder med foder, der indeholder TSE-smitsomt materiale, BSE overvågningen,

udryddelse af fåre- og gedesygdommen scrapie, aflivningspolitik for kvægbesætninger med et til-

fælde af BSE, tests til undersøgelse for TSE samt alternative scenarier, hvis den positive tendens

ikke fortsætter i alle medlemsstater.

Meddelelsens foranstaltninger, som er nævnt nedenfor, påtænkes gennemført trinvis fra 2011 og

frem.

Specificeret RisikoMateriale (SRM)

Kommissionen lægger op til at sikre det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau ved fortsat at ga-

rantere sikker fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM), som er de dele af dyrene, som er in-

ficeret med smitstof, hvis dyrene er smittede. Fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM) er

den vigtigste foranstaltning til beskyttelse af folkesundheden. Listen over Specificeret RisikoMate-

riale (SRM) ændres kun på grundlag af den nyeste videnskabelige rådgivning.

Specifikt påtænker Kommissionen at foretage en ny vurdering af Specificeret RisikoMateriale

(SRM) hos får og geder på baggrund af en vurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-

tet (EFSA), der ventes færdiggjort i slutningen af 2010.

Kommissionen vil generelt tilstræbe at tilpasse EU’s liste over Specificeret RisikoMateriale (SRM)

til de internationale standarder hos Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), når dette sker på

baggrund af solid videnskabelig rådgivning. I den forbindelse er det ikke et realistisk mål at opnå

fuldstændig eliminering af risikoen, hvorfor den videnskabelige rådgivning også bør tage hensyn til

den gunstige epidemiologiske situation vedrørende kogalskab (BSE) i EU.

Medlemsstater, der er godkendt med kogalskab (BSE) status ”ubetydelig kogalskabs (BSE) risiko”

er i henhold til reglerne i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) ikke forpligtet til at fjerne

Specificeret RisikoMateriale (SRM), mens de i henhold til EU-reglerne stadig er forpligtet til at

fjerne Specificeret RisikoMateriale (SRM). Hvis et stigende antal medlemsstater opnår statussen

”ubetydelig kogalskabs (BSE) risiko”, kan fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM) tages op

til fornyet overvejelse for denne gruppe medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foderforbuddet

I juli 1994 blev der indført et forbud mod at fodre kvæg, får og geder med kød-benmel fra pattedyr,

for at undgå at overføre smitte med en TSE sygdom via foderet. Kogalskab (BSE) menes udeluk-

kende at stamme fra smitte af kreaturer med kogalskab (BSE) inficeret foder. Med henblik på at sty-

re risikoen for forekomst af forbudt materiale via krydsforurening blev forbuddet i 2001 udvidet til

en suspendering i hele EU af anvendelsen af forarbejdede animalske proteiner i foder til alle dyr,

som opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, med visse undtagelser.

Ændringer af foderforbuddet overvejes. Der skal tages udgangspunkt i risikoanalyser og samtidigt

skal der tages hensyn til, hvorvidt der eksisterer pålidelige tests som kontrolværktøjer.

De ændringsmuligheder, som Kommissionen anser for mulige i de næste 5 år, er indførsel af en to-

lerancetærskel for små mængder af forarbejdede animalske proteiner i foder til dyr og ophævelse af

visse bestemmelser om foderforbuddet for ikke-drøvtyggere (svin, fjerkræ, fisk).

Vedrørende tolerancetærsklen afventer Kommissionen en rapport fra den Europæiske Fødevaresik-

kerhedsautoritet (EFSA) i slutningen af 2010, før der eventuelt fremsættes forslag.

Ophævelse af foderforbuddet for ikke-drøvtyggere vil kræve, at der foreligger en godkendt analyse-

teknik til bestemmelse af, hvilken art de forarbejdede animalske proteiner stammer fra. Derudover

vil der blive tale om, at virksomhederne, der vælger at producere foderet, skal dedikere en del af

virksomheden til produktion af netop det foder (kanalisering) for at øge sikkerheden.

En eventuel ophævelse af foderforbuddet for ikke-drøvtyggere (svin, fjerkræ, fisk) vil betyde, at EU

kan mindske sin afhængighed af andre proteinkilder, idet forarbejdede animalske proteiner er en

god proteinkilde, som i øjeblikket anvendes til fremstilling af blandt andet gødning.

BSE-overvågningen

Kommissionens mål er at opnå det mest målrettede overvågningsprogram, der fortsat kan vurdere

udviklingen af sygdommen og effektiviteten af TSE/BSE beskyttelsesforanstaltningerne.

TSE køreplan 2 lægger op til yderligere reduktion i antallet af BSE tests for de medlemsstater, der

på grundlag af epidemiologiske kriterier kan bevise eller allerede har bevist, at der er sket en for-

bedring af BSE situationen på deres område. På nuværende tidspunkt har 17 medlemsstater bevist

det og har fået tilladelse til at hæve alderen for BSE testning til 48 måneder mod de tidligere 24 og

30 måneder for henholdsvis kreaturer der er døde/slået ned eller nødslagtede (risikodyr) og slagte-

dyr. Kommissionen foreslår 3 modeller til yderligere reduktion for de medlemsstater, der opfylder

kriterierne. De tre modeller er:



Fortsætte med at hæve aldersgrænsen for BSE testning af kreaturer.

Teste en stikprøve fra hver kategori af kreaturer over en vis aldersgrænse.

Teste alle kreaturer ud fra deres fødselsdato og datoen for effektiv implementering af foder-

forbuddet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er en forudsætning fra Kommissionens side, at modellen tager hensyn til det Indre Marked og

kreaturernes frie bevægelighed mellem medlemsstaterne samtidigt med, at den valgte model ikke

må forhindre medlemsstaterne i at opretholde deres status i Verdensorganisationen for Dyresundhed

(OIE).

Revision af foranstaltningerne til udryddelse af scrapie hos får og geder

Kommissionens mål er at bringe de nuværende regler omkring udryddelse af scrapie hos får og ge-

der i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden også under hensyntagen til, hvad der

er praktisk muligt i besætningerne.

Kommissionen minder om, at TSE sygdommene hos får og geder er meget komplekse, blandt andet

med hensyn til, hvordan sygdommen overføres. Endvidere er der stor usikkerhed om, hvorvidt

mennesker kan smittes med TSE fra får og geder. Derfor er det nødvendigt at fortsætte overvejel-

serne om hensigtsmæssige foranstaltninger.

Scrapie kan inddeles i sygdommene klassisk scrapie og atypisk scrapie. Meget tyder på, at atypisk

scrapie ikke er smitsomt på samme måde som klassisk scrapie. Derfor er det Kommissionens plan at

ændre reglerne for atypisk scrapie i de tilfælde, hvor videnskabelige data bekræfter, at atypisk scra-

pie ikke er smitsomt.

Aflivningspolitik – kvæg

Kommissionen foreslår at erstatte aflivning af de potentielt smittede dyr i en besætning, hvor et dyr

allerede er konstateret BSE positivt med slagtning til konsum, forudsat at dyrene testes med nega-

tivt resultat, inden de anvendes til konsum. Forslaget kommer på baggrund af, at antallet af positive

BSE tilfælde blandt de nedslagne kohortedyr i EU nu er meget lavt (2 i 2008 og 0 i 2009).

Hurtig tests

Målsætningen er fortsat at fremme udviklingen af de bedste hurtigtests, der findes til påvisning af

TSE. Hvis der godkendes tests til levende dyr, vil det være en hjælp i certificeringen af resistensni-

veauet i fåre-besætninger.

Alternative scenarier

Kommissionen ønsker fastlagt scenarier for den situation, hvor faldet i BSE-tilfælde ikke bekræftes

i alle medlemsstater. I de tilfælde bør der træffes strengere foranstaltninger vedrørende fjernelse af

Specificeret RisikoMateriale (SRM) i de medlemsstater, hvor reduktionen ikke bekræftes, og der

kan blive tale om en midlertidig embargo. Embargoen vil forhindre, at det går ud over de øvrige

medlemsstater, hvor den positive tendens med blandt andet fald i BSE-tilfælde bekræftes.

I udkastet til rådskonklusioner noteres det, at Kommissionens TSE køreplan 2 er fremlagt i lyset af,

at EU foranstaltningerne baseret på TSE forordning 999/2001 i maj 2001 har resulteret i en betrag-

telig reduktion af TSE forekomsten og det har vist sig, at selvom TSE varianten hos mennesker

(Variant Creutzfeldt-Jacob sygdom - vCJD) for alle tilfælde er med dødelig udgang, er BSE ind-

virkningen på menneskers sundhed tilsyneladende mere begrænset end først antaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet udtrykker generel tilfredshed med TSE lovgivningen, hvorfor der ikke vurderes at være be-

hov for fundamentale ændringer. I det videre arbejde med TSE foranstaltninger lægger udkastet til

rådskonklusioner vægt på at:



Hovedformålet med TSE foranstaltningerne er beskyttelse af forbrugerne samt kontrol med

og udryddelse af TSE sygdomme.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) stadig skal spille en vigtig rolle, idet

revisionerne af TSE foranstaltningerne primært skal være baseret på videnskabelig rådgiv-

ning, og hvad der er praktisk muligt i forhold til kontrol.

Der i de kommende års revisioner af TSE foranstaltningerne tages hensyn til, at foranstalt-

ningerne bliver proportionale og omkostningseffektive, samt at de sker trinvis.

Der tages hensyn til de forskellige TSE overvågnings- og kontrolforanstaltningers indbyrdes

sammenhæng, når der foretages ændringer.



Af mere specifikke foranstaltninger lægger udkastet til rådskonklusioner vægt på at:



Støtte Kommissionens mål om fortsat videnskabeligt baseret revision af BSE overvågnings-

programmet for kvæg. Revisioner foretages, når den nødvendige videnskabelige dokumenta-

tion foreligger.

Revisioner skal være risikobaserede, med det formål at EU overvågningssystemet bliver me-

re fokuseret, effektivt og omkostningseffektivt for alle medlemsstater. Revisioner skal sam-

tidig fokusere på, at det fortsat skal være muligt at overholde standarderne i Verdensorgani-

sationen for Dyresundhed (OIE). Revisioner foretages, når den nødvendige videnskabelige

dokumentation foreligger. Derudover skal revisioner sikre, at EU fortsat har mulighed for at

overvåge TSE udviklingen.

Foderforbuddet er helt fundamentalt for at forhindre cirkulation af BSE via foder.

Gøre opmærksom på de vigtige etiske og miljømæssige betragtninger i forhold til anvendel-

se af forarbejdet animalsk protein (PAP) i foder til opdrættede dyr.



Effektive validerede tests til at differentiere mellem forarbejdet animalsk protein fra forskel-

lige dyrearter er en forudsætning for, at forarbejdet animalsk protein fra ikke drøvtyggere

kan anvendes som foder til andre ikke drøvtyggere.

Rådet noterer sig herudover at følgende andre prioriteter er tilkendegivet af medlemsstaterne:



Revision af listen/alderen for specificeret risikomateriale (SRM).

Udryddelse af scrapie.

Revision af aflivningspolitikken i forbindelse med positive tilfælde af BSE.

Foranstaltninger vedrørende atypisk scrapie og atypisk BSE.

Slutteligt påpeger udkastet til rådskonklusioner vigtigheden af at kommunikere alle nye TSE foran-

staltninger til både forbrugere, industrien og tredjelande, således at tilliden til EU bevares. Ligeledes

er det vigtigt ikke at glemme, at der er andre trusler end TSE for dyre- og folkesundheden. I denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenhæng opfordres Kommissionen til at undersøge al videnskabelig dokumentation for at kun-

ne prioritere sygdommene i forhold til deres betydning for sundheden.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Gældende dansk ret

I Danmark reguleres TSE-området af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001

af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse

transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) med senere ændringer, samt bekendtgørelse nr.

930 af 07/09/2006 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder og bekendtgørelse nr.

1361 af 19/12/2008 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg.

Konsekvenser

Meddelelsen og rådskonklusionerne er ikke udtryk for egentlig regulering, men alene

politiske retningslinjer. Konkrete reguleringsforslag afventes før lovgivningskonsekvenser, statsfi-

nansielle konsekvenser, administrative konsekvenser, erhvervsmæssige konsekvenser, samfunds-

økonomiske konsekvenser, samt beskyttelsesniveauet kan endeligt fastlægges.

Samlet set må TSE Køreplan 2 dog siges på sigt at lægge op til en lettelse og forenkling af regule-

ringen på området, uden at det går ud over fødevaresikkerheden.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), §5-udvalget (fiskeri) samt det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg, og der er indkommet følgende bemærkninger:

Fiskemelsforeningen ser frem til en ophævelse af foderforbuddet for fiskemel, samt at fodervirk-

somheder igen får mulighed for at producere foderblandinger til forskellige husdyrarter på samme

virksomhed. Foderforbuddet har siden 2001 bevirket at fiskemelsproducenter i EU uberettiget har

stået konkurrencemæssigt dårligere med eksport af fiskemel til visse tredje lande, herunder Kina,

som helt forbød import af fiskemel fra Danmark.

Landbrug & Fødevarer har med interesse gennemgået Kommissionens strategipapir for TSE køre-

plan 2 for perioden 2010 – 2015 og har en række anbefalinger til strategipapiret. Med hensyn til

fremtidig revision af listen/aldersgrænsen for Specificeret RisikoMateriale (SRM), så er hele tarm-

kanalen fra og med duodenum til og med rectum i dag defineret som Specificeret RisikoMateriale

(SRM). Landbrug & Fødevarer anbefaler, at man begrænser definitionen til den distale ileum, som

oprindeligt, da Landbrug & Fødevarer vurderer, at dette kan gøres uden at kompromittere forbru-

gersikkerheden, samtidig som det vil medføre en betydelig besparelse for slagterierne.

Med hensyn til en fremtidig revision af foderforbuddet anbefaler Landbrug & Fødevarer, at forbud-

det mod anvendelse af svine- og fjerkræprotein ophæves, så svineprotein kan anvendes til fjerkræ

og fisk, og fjerkræprotein kan anvendes til svin og fisk. Forslaget vil resultere i en stor forøgelse af

mængden af værdifuldt foderprotein i EU, hvor der i dag er problemer med at skaffe tilstrækkeligt

foderprotein til konkurrencedygtige priser ikke mindst på grund af GMO-forbuddet. Landbrug &

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarer vurderer derfor, at forslaget vil medføre en betydelig økonomisk gevinst for slagterier og

landmænd.

Landbrug & Fødevarer anbefaler, med hensyn til en fremtidig revision af BSE overvågning, et op-

hør med test af normale slagtedyr, men fortsat test af såkaldte risikodyr, som er selvdøde kreaturer,

kliniske mistanker og AM-dyr. Begrundelsen er, at test af normale slagtedyr blev indført for at opnå

statistisk sikre data over BSE-forekomsten. I dag er der i EU testet omkring 90 millioner slagtedyr,

så der er ikke behov for yderligere testning for at få sikre data, og sandsynligheden for at finde BSE

er væsentligt større ved test af risikodyr end ved test af normale slagtedyr. Forslaget vil ikke kom-

promittere fødevaresikkerheden, som er sikret ved fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM).

Landbrug & Fødevarer vurderer derfor, at forslaget vil medføre en meget betydelig besparelse for

slagterier/landmænd.

Yderligere anbefaler Landbrug & Fødevarer, at gøre det muligt at samhandle Specificeret Risiko-

Materiale (SRM), således at dette kan håndteres på de virksomheder, som har specialiseret sig heri.

Dette har særligt interesse for lande, som på grund af størrelsen, ikke har tilstrækkeligt råvaregrund-

lag til at iværksætte sådanne virksomheder. Idet der er fuld sporbarhed på produkterne og kontrol

med fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM) i de enkelte medlemslande, anses det ikke at

være nogen risiko for denne transport.

Generelt anbefaler Landbrug & Fødevarer, at der arbejdes hurtigt videre med de initiativer, som er

beskrevet i planen og rådskonklusionerne.

Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) bemærkede på

møde i §2-udvalget (landbrug) den 16. november 2010, at man støtter indførelsen af en tolerance-

tærskel for forarbejdede animalske proteiner og ser gerne, at benmel kan opdeles i fiskemel og

landbaseret protein, da fisk ikke kan give BSE. Da BSE-lovgivningen blev fremlagt, var det ikke

muligt at identificere, hvilken animalsk kilde benmel kom fra, men det er i dag muligt at sondre

mellem forskellige kilder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor TSE Køreplan 2, idet meddelelsen er et godt udgangspunkt

for videre diskussion af TSE foranstaltninger i perioden 2010-2015. Meddelelsen giver mulighed

for, at medlemsstaterne, heriblandt Danmark, kan give udtryk for holdninger til TSE foranstaltnin-

gerne. På den måde bliver det muligt fremadrettet at få tilpasset TSE forordningen bedst muligt i

forhold til de problemer, der påpeges fra de forskellige medlemsstater. Regeringen er særligt positiv

overfor ændringerne af BSE-overvågningen, hvor Danmark er en af de 17 medlemsstater, der op-

fylder de særlige kriterier og derfor kan forvente en yderligere reduktion af BSE-overvågningen in-

denfor de næste 5 år. En reduktion, som regeringen ikke mener, vil tilsidesætte mulighederne for, at

overvågningen stadig kan anvendes til at vurdere effektiviteten af de øvrige BSE foranstaltninger.

Det er vigtigt, at der lægges vægt på, at BSE-overvågningen tager hensyn til, at Danmark kan op-

retholde sin gunstige BSE status i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), således at han-

delsmæssige internationale interesser tilgodeses. Regeringen vil arbejde for, at atypiske BSE tilfæl-

de ikke får indflydelse på landets BSE status. Ligeledes er regeringen positiv overfor de ændringer

af foderforbuddet, som eventuelt vil blive mulige, når en test til kontrol af dyrearten er færdigudvik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

let. Under diskussionerne om TSE Køreplan 2 vil regeringen arbejde for, at det bliver højt priorite-

ret, at atypisk scrapie bliver adskilt fra klassisk scrapie i TSE forordningen på linje med reglerne i

Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

Danmark er positiv overfor henstillingen i udkastet til rådskonklusioner om, at en revision af over-

vågningsprogrammerne skal foretages, så det stadigt er muligt at overholde reglerne i Verdensorga-

nisationen for Dyresundhed (OIE). Det er tilfredsstillende, at Rådet henstiller, at Kommissionen,

når der kommer ny videnskabelig dokumentation, skal tage fat på at revidere BSE overvågningen.

Danmark er også tilfreds med, at atypisk scrapie og atypisk BSE er nævnt i forslaget, som områder

der skal prioriteres i det kommende arbejde. Ligeledes er Danmark tilfreds med, at en lempelse af

foderforbuddet prioriteres for ikke drøvtyggere, forudsat at kontrolmetoderne er på plads. Danmark

støtter, at Rådet i sine konklusioner lægger en risikobaseringstankegang til grund for det fremtidige

arbejde, idet de anmoder Kommissionen om at erindre, at også andre sygdomme udgør et sund-

hedsmæssigt problem. Derfor bør alle relevante data lægges til grund for fremtidig prioritering af

indsatsen for sundhedsbeskyttelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdninger til den fremlagte medde-

lelse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2010.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det tilrådelige i

og muligheden for at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om, at EFSA skal

kunne opkræve gebyrer

KOM (2010) 496

Nyt notat.

Resumé

Rapportens væsentligste konklusioner er, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at drage no-

gen definitiv konklusion om at indføre et gebyrsystem inden for EU’s fødevarelovgivning. På dette

grundlag foreslår Kommissionen, at der iværksættes en konsekvensanalyse med henblik på at un-

dersøge en række af de bemærkninger, som i Kommissionens høringsproces er fremført af med-

lemsstaterne, de berørte parter og den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Analysen

vil specielt fokusere på de sektorer, der bliver berørt, gebyrsystemets betydning for små og mellem-

store virksomheder, gebyrernes indflydelse på innovation samt påvirkningen af EFSA’s overordne-

de funktion, effektivitet og uafhængighed. Rapporten berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 496 af 23. september 2010 fremlagt rapport til Europa-

Parlamentet og Rådet om det tilrådelige i og muligheden for at forelægge et lovgivningsmæssigt

forslag om, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) skal kunne opkræve gebyrer.

Rapporten er fremlagt med henvisning til artikel 45 i forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle

principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerheds-

autoritet (EFSA) og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Rapporten er sat på dagsordnen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010

med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en rapport fra Kommissionen om det tilrådelige i og muligheden for at forelægge et

lovgivningsmæssigt forslag om, at EFSA skal kunne opkræve gebyrer. Rapporten indeholder ikke

konkrete forslag, og rapporten giver således ikke anledning til at vurdere nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Formålet med rapporten er at vurdere, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at forelægge et forslag

om indførelse af gebyrer for EFSA’s arbejde.

Kommissionen iværksatte i 2007 en internethøring af de berørte parter og afholdt møder med med-

lemsstaterne i Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) og med de

berørte parter i Den Rådgivende Gruppe for Fødevarekæden, Dyresundhed og Plantesundhed. Ud-

kast til rapporten har i maj og juni 2010 været udsendt i høring hos medlemsstaterne og de berørte

parter.

Analysen af den foretagne høring af medlemsstater og berørte parter viser, at selv om de fleste med-

lemsstater ikke principielt er imod et gebyrsystem, så er de bekymrede over, at systemet bliver

komplekst, fordi de fleste godkendelser, der gives, er generelle og til gavn for hele sektoren. Bran-

chen (både producenter og brugere) er generelt imod et gebyrbaseret system, fordi de mener, at de

fleste godkendelser er til gavn for almenvellet (almene godkendelser). Forbrugerorganisationerne

fremhæver, at der kan rejses tvivl om EFSA’s uafhængighed, hvis der indføres gebyrer.

Medlemsstaterne og de berørte parter peger på både fordele og ulemper ved indførelse af gebyrer,

blandt andet nævnes:



at der bliver større sandsynlighed for tilstrækkelig finansiering.

at der med flere ressourcer kan ydes en mere professionel service.

at der opstår et bedre samarbejde med de nationale myndigheder og EFSA.

at der kan opnås en forkortelse af behandlingstiden for godkendelser.

at der kan ske en harmonisering af EU-agenturernes procedurer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at det kan blive yderst kompliceret at indføre et gebyrsystem på grund af vanskeligheder ved

adskillelsen mellem de generelle godkendelser og de individuelle.

at der kan rejses tvivl om EFSA’s fortsatte uafhængighed.

at finansiering af EFSA er en offentlig opgave.

at der pålægges erhvervet en uligevægt i cost-benefit forholdet, og at det kan være konkur-

renceforvridende.

Kommissionen anfører i en analyse af de mange bemærkninger:



at indførelse af gebyrer ikke vil mindske EFSA’s uafhængighed på grund af de strenge krav

til ekspertise og åbenhed.

at så længe der etableres hensigtsmæssige mekanismer for prioriteringen af EFSA’s opga-

ver, så kan EFSA opkræve gebyrer for arbejde, der udføres til at godkende individuelle an-

søgninger, hvilket skønnes at udgøre opgaver svarende til ca. 31 % af EFSA’s budget.

at der kun vil blive indført gebyrer, hvis det sikres, at cost-benefit forholdet for erhvervet er

fornuftigt.

at der er udfordringer ved indførelse af et gebyrsystem, fordi EFSA både udsteder generelle

og individuelle godkendelser, men at risikoen for et ustabilt budget er begrænset.



Kommissionen finder ikke grundlag for at drage afgørende konklusioner på baggrund af rapporten.

Kommissionen anfører, at der er behov for en dybdegående konsekvensanalyse, hvor blandt andet

konsekvenserne af indførelse af fire forskellige ”gebyrmodeller” undersøges nærmere, samt behov

for en vurdering af de driftsudgifter og administrationsomkostninger, der knytter sig til henholdsvis

de generelle og individuelle godkendelser. Herunder skal især muligheden for brugen af graduerede

gebyrer indenfor de individuelle sektorer undersøges nærmere.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Der findes ingen generel dansk lovgivning på området; men i forhold til anprisninger og berigelse

foreskriver EU-reglerne bestemmelser om opkrævning af gebyrer og ansøgninger til EFSA i forord-

ning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

og Forordning (EF) nr. 353/2008 af 18. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende an-

søgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 1924/2006,

der er umiddelbart gældende i Danmark.

Konsekvenser

Den omhandlede rapport medfører ikke samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative

konsekvenser for det offentlige, ligesom rapporten ikke har administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Såfremt rapporten og den tilknyttede fremtidige konsekvensanalyse munder ud i frem-

sættelse af et konkret forslag om indførelse af gebyrer i EFSA, kan dette få økonomiske konsekven-

ser for erhvervet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Rapporten har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer tager Kommissionens konklusion om, at det er utilstrækkeligt belyst, hvor-

vidt der bør indføres et gebyrsystem for videnskabelige vurderinger af dossierer vedrørende god-

kendelser, til efterretning. Landbrug & Fødevarer gør dog opmærksom på alle de betænkeligheder,

der er ved at indføre et gebyrsystem i EFSA, og at det er essentielt, at Kommissionen svarer på dis-

se kommentarer i sin kommende konsekvensanalyse. Landbrug & Fødevarer peger specielt på, at

det er vigtigt, at EFSA fortsat står som den eneste fællesskabsleverandør af uafhængig videnskabe-

lig risikovurdering på foder- og fødevareområdet.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning stiller sig kritisk vedrørende EFSA’s mulighed for fortsat

at være uafhængig, hvis der indføres gebyrer for godkendelser. EFSA’s finansiering bør ydes af fæl-

lesskabets ordinære midler, for fortsat at sikre EFSA’s uafhængighed. Det anføres endvidere, at en

gebyrordning favoriserer store virksomheder i forhold til små, som vil have større problemer med

gebyrbetaling.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har i de hidtidige høringer forholdt sig åben over for rapportens udarbejdelse, men har

stillet sig afventende overfor den endelige konklusion. Hidtil har man givet udtryk for, at det var

vigtigt at EFSA’s uafhængighed bliver tilgodeset uanset eventuelle fremtidige indtægter fra gebyrer.

Det har også været anført, at de nationale budgetter ikke skal belastes yderligere i forbindelse med

en eventuel fremtidig gebyrfinansiering.

Regeringen kan tilslutte sig EFSA’s forslag om, at der udarbejdes en konsekvensanalyse af de kon-

krete gebyrmodeller, samt at der arbejdes videre med en klarlægning af budgettet i forholdet mel-

lem udgifter fordelt på generelle godkendelser og individuelle godkendelser. Det er også vigtigt, at

der foretages en analyse af betydningen for EFSA’s fremtidige drift, hvis driften fremover delvist

skal finansieres af gebyrer for godkendelser.

Regeringen kan tilslutte sig de kommentarer, der er indkommet fra høringsparterne om, at en frem-

tidig ordning skal være fordelagtig for brugerne, således at der bliver foretaget en reel cost-benefit

analyse for erhvervet og at EFSA’s rolle som fællesskabsleverandør af uafhængige videnskabelige

risikovurderinger bevares intakt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusioner om velfærd for katte og hunde

KOM-dokument foreligger ikke

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

Forslag til Rådets afgørelse om afvisning af at optage 1,3-dichlorpropen i bilag I

til Rådets direktiv 91/414/EØF

KOM(2010) 444

Nyt notat (bidrag fra Miljøministeriet).

Resumé

Kommissionen har foreslået, at aktivstoffet 1,3-dichlorpropen ikke optages på bilag I til direktiv

91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Bilag I er den såkaldte positivliste.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet optages på bilaget over ikke-optagne aktiv-

stoffer, til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.

Det vurderes, at forslaget har en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.

1. Status

Kommissionen fremsendte den 1. september 2010 forslag om ikke-optagelse af 1,3-dichlorpropen

til Rådet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6,

som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilag I til direktivet (positivlisten).

Kommissionens forslag om ikke-optagelse af 1,3-dichlorpropen blev forelagt den Stående Komité

for Fødevarekæden og Dyresundhed den 9. juli 2010, hvor der ikke var kvalificeret flertal for

forslaget.

I henhold til artikel 19 i direktiv 91/414/EØF og i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets afgørel-

se 1999/468/EF skal Kommissionen derfor forelægge Rådet et forslag til de foranstaltninger, der

skal træffes, idet Rådet inden for en frist på tre måneder træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er ikke nødvendigt at forelægge Europa-Parlamentet disse forslag til beslutning til

nærmere behandling (artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF).

Da stoffet tidligere har været besluttet ikke-optaget er baggrunden for forslaget plantebeskyttelses-

middeldirektivets artikel 6, stk. 2 og 3 om proceduren for optagelse af nye EU-stoffer på bilag I.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Kommissionen foreslår ikke-optagelse af stoffet 1,3-dichlorpropen. Forslaget begrundes med, at det

selv på baggrund af yderligere indsendt data ikke er vist, at stoffet opfylder kriterierne i artikel 5 i

direktiv 91/414/EØF. For 1,3-dichlorpropen er der ikke vist sikker anvendelse for forbrugere, og der

vil være uacceptabel udvaskning til grundvandet.

Forslaget tilbagekalder den oprindelige beslutning (2007/619/EF) om ikke-optagelse af aktivstoffet,

der pålagde medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder 1,3-dichlorpropen som aktivt stof. Der er derfor ikke længere godkendelser af

plantebeskyttelsesmidler med 1,3-dichlorpropen i medlemsstaterne.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om

gennemførelsesforanstaltninger af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen vurderer, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Som følge af forslaget vil 1,3-dichlorpropen skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse om

bekæmpelsesmidler. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget en

kommissionsbeslutning om ikke-optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.

Der er ikke godkendt midler med 1,3-dichlorpropen i Danmark.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget får ingen økonomiske konsekvenser for firmaer eller brugere i Danmark, da der ikke er

midler med 1,3-dichlorpropen godkendt i Danmark.

Beskyttelsesniveau:

Det vurderes, at forslaget har en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i EU og dermed også

indirekte i Danmark.

5. Høring

Forslaget har været i høring i miljøspecialudvalget. 3F har oplyst, at de støtter den danske holdning,

og Forbrugerrådet har oplyst, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde

sig til forslaget. DI har oplyst, at de ikke har bemærkninger.

6. Forhandlingssituation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag om ikke-optagelse har været forelagt den Stående Komité for

Fødevarekæden og Dyresundhed, hvor der ikke var kvalificeret flertal for forslaget, hvorfor sagen

er oversendt til Rådet.

Formandskabet forsøger i øjeblikket at få tilslutning fra Kommissionen samt medlemsstaterne til et

alternativt kompromis – nemlig til en optagelse af stoffet 1,3-dichlorpropen på bilag I med en lang

række risikobegrænsende foranstaltninger. Bl.a. foreslås det, at medlemsstaterne kun må godkende

produkter med 1,3-dichlorpropen, hvis der er fastsat et program, der sikrer, at brugere er uddannet

og certificeret til brugen, og at der er indført integreret plantebeskyttelse til de pågældende

anvendelser. Endvidere må produktet ikke anvendes mere end hvert tredje år udendørs og hvert

andet år indendørs. Der skal gennemføres moniteringsprogrammer af grundvandet for at vise, om

der udvaskes 1,3-dichlorpropen og nedbrydningsprodukter til grundvandet.

Alternativt overvejer formandskabet at fastholde et forslag om en ikke-optagelse, men at give visse

lande en vis udfasningstid. I Kommissionens forslag er der ikke givet mulighed for at udfase

produkter med 1,3-dichlorpropen, da midlerne allerede er forbudt at anvende efter 20. marts 2009.

7. Dansk holdning

Danmark støtter, at 1,3-dichlorpropen ikke optages på bilag I, da der ikke er vist sikker anvendelse

af stoffet i EU. Der er ikke vist sikker anvendelse for forbrugere, og der vil ved en optagelse være

en uacceptabel udvaskning til grundvandet selv med brug af de foreslåede risikobegrænsende

foranstaltninger, der overvejes pt.

Danmark kan dog acceptere, hvis det i forbindelse med en ikke-optagelse foreslås at give visse

lande en udfasningstid, da nogle lande kan have store problemer med at undvære stoffet. Stoffet

bruges mod rundorm i jorden, hvortil der ikke er så mange alternative plantebeskyttelsesmidler.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.