Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 5
Offentligt
Dato 24. november 2010
Side 1 af 2
Til Folketingets Europaudvalg
Christiansborg,
1240 København K.
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til Kommissionen meddelelse om den fremtidige
landbrugspolitik i EU
Kommissionen offentliggjorde den 18. november 2010 sin meddelelse om EUs fremtidige land-
brugspolitik: ”The
CAP towards 2020: Meeting the food, natural resources and territorial challenges
of the future”.
Indledningsvist skal det konstateres, at meddelelsen ikke indeholder konkrete budgetovervejelser,
konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurdering af forslaget må nødvendigvis kræve
kendskab til disse elementer.
Men med dette forbehold, så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefale-
de scenarie på nogle områder bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er
Landbrug & Fødevarers (L&F) overordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad
skal målrettes mod to mål. For det første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for euro-
pæisk landbrug og fødevareindustri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordrin-
ger, som europæisk landbrug står overfor i relation til blandt andet miljø og klima.
I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det L&F’s holdning, at meddelelsen ikke i
tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering – og dermed behovet for
en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkurrenceevne. Hvis ikke EU
forstår at tage den udfordring op, så vil EUs nuværende eksport af fødevarer i stigende grad blive
presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indre marked; og samtidig må der
forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande. Dermed vil man forsømme mu-
ligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nye arbejdspladser. Og netop
landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og beskæftigelse i relation til
EUs vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EUs stats- og regeringschefer på deres
møde i marts 2010.
I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse nogle
af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Det gæl-
der både i forhold til den direkte støtte (søjle 1) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle 2), hvor
man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovation og
grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som er
frontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-
reindustri.
I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal der fremhæves fire punkter:
Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn miljøstøtte”
Kommissionen lægger op til, at man vil indføre en ”grøn miljøstøtte”, der skal styrke den miljø- og
klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På dette område er
dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyn til krav