PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3051 - RIA Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

Sanne Jensen

2010-3061/1-0067

SJE44288

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 2.-3. december

2010

Side:

5-18

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om ret til information un-

der straffesager

*

- generel indstilling

KOM(2010)0392

19-33

Dagsordenspunkt 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om forebyggelse og be-

kæmpelse af menneskehandel og beskyt-

telse af ofrene herfor og om ophævelse

af rammeafgørelse 2002/629/RIA

*

- status

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

*

** Meddelelsen fra Kommissionen vedrører bl.a. behandling af personoplysninger, som

foretages af medlemsstaterne under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF, tred-

je del, afsnit V, kap. 4 eller 5. Ifølge artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Lissabontraktaten, er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Det følger af pro-

tokollens artikel 2 a, at den nævnte bestemmelse ligeledes finder anvendelse i forbindelse

med de regler, der er fastsat på grundlag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes

behandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF

tredje del, afsnit V, kap. 4 eller 5.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2010)0095

34-57

Dagsordenspunkt 3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn, seksuel udnyttelse af

børn og børnepornografi og om ophæ-

velse af rammeafgørelse 2004/68/RIA

*

- generel indstilling

KOM(2010)0094

58-68

Dagsordenspunkt 4

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om den europæiske efter-

forskningskendelse i straffesager

*

- politisk enighed om visse principielle spørgsmål

KOM-dokument foreligger ikke

69-77

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om den europæiske beskyt-

telsesordre

*

- information

KOM-dokument foreligger ikke

78-81

Dagsordenspunkt 6

Handlingsplan for bekæmpelse af illegal

handel med tunge skydevåben

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

82-85

Dagsordenspunkt 7

Diskussionsoplæg om EU’s strategi for

bekæmpelse af terrorisme

- præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

86-88

Dagsordenspunkt 8

EU’s eksterne relationer inden for om-

rådet for ”frihed, sikkerhed og retfær-

dighed”

- status

KOM-dokument foreligger ikke

89-92

Dagsordenspunkt 9

SIS II

- status

KOM-dokument foreligger ikke

93-95

Dagsordenspunkt 10

Europa-Kommissionens meddelelse om

en intern sikkerhedsstrategi for Den Eu-

2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ropæiske Union

- præsentation

KOM-dokument foreligger endnu ikke

96-98

Dagsordenspunkt 11

Udkast til Rådets konklusioner om be-

kæmpelse af identitetstyveri og lignende

kriminalitet

- rådkonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

99-101

Dagsordenspunkt 12

Udkast til Rådets konklusioner om be-

kæmpelse af kriminalitet begået af om-

rejsende kriminelle grupper

- rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

102-107

Dagsordenspunkt 13

Rådets afgørelse om bemyndigelse til at

indlede forhandlinger vedrørende en af-

tale mellem Den Europæiske Union og

Australien om overførsel og anvendelse

af passagerlisteoplysninger (Passenger

Name Record (PNR)) til at forebygge og

bekæmpe terrorisme og anden from for

grov grænseoverskridende kriminalitet

**

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

(102-107)

Dagsordenspunkt 14

Rådets afgørelse om bemyndigelse til at

indlede forhandlinger vedrørende en af-

tale mellem Den Europæiske Union og

Canada om overførsel og anvendelse af

passagerlisteoplysninger (Passenger

Name Record (PNR)) til at forebygge og

bekæmpe terrorisme og anden from for

grov grænseoverskridende kriminalitet

**

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

(102-107)

Dagsordenspunkt 15

Rådets afgørelse om bemyndigelse til at

indlede forhandlinger vedrørende en af-

tale mellem Den Europæiske Union og

Amerikas Forenede Stater om overførsel

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og anvendelse af passagerlisteoplysnin-

ger (Passenger Name Record (PNR)) til

at forebygge og bekæmpe terrorisme og

anden from for grov grænseoverskri-

dende kriminalitet

**

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

108-117

Dagsordenspunkt 16

Meddelelse fra Europa-Kommissionen

om databeskyttelse**

- orienterende drøftelse

KOM(2010)609

118-122

Dagsordenspunkt 17

Forhandlingsdirektiver vedrørende afta-

len mellem EU og USA om databeskyt-

telse

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

123-131

Dagsordenspunkt 18

E-justice

- status

KOM-dokument foreligger ikke

132-135

Dagsordenspunkt 19

Konklusioner fra seminaret den 14. ok-

tober 2010 om international familiemæg-

ling i tilfælde af internationale børne-

bortførelser

- rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

136-145

Dagsordenspunkt 20

Europa-Kommissionens forslag til Rå-

dets forordning om indførelse af et for-

stærket samarbejde om lovvalgsreglerne

i forbindelse med skilsmisse og separati-

on

*

- generel indstilling

KOM(2010)0105

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til information under straffesager

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

KOM (2010) 392 endelig

Resumé

Direktivforslaget har til formål at opstille minimumsregler vedrørende

mistænktes og tiltaltes ret til information under straffesagen. Forslaget

indeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig information om

mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen, retten til

skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse, retten

til skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrørende

fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om tiltalen

og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-

hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man gene-

relt positivt indstillet over for forslaget.

Det er forventningen, at forslaget

vil blive behandlet på rådsmødet den 2.-3. december 2010 med henblik

på generel indstilling.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølge

formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og

16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-

delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-

gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-

der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-

ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens

strafferetlige systemer, og at den gensidige anerkendelse i høj grad bl.a.

er afhængig af mekanismer for beskyttelse af mistænktes rettigheder og

fælles minimumsregler.

I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den

10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-

sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-

gernes tillid i EU.

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes

og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget

i Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig

opfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af

mistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-

ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,

retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk

bistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse

af svage eller udsatte grupper.

Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-

tivforslag om ret til information under straffesager.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-

ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder

inden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-

erkendelse af domme og retsafgørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten

til information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der

fastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse

med anholdelse.

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-

ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-

jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i

medlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten

til at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede

tilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-

slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har

ret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at regulere

medlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til

information om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-

tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-

byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).

Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til sager, der behandles af for-

valtningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af konkurrence-

lovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen indbrin-

ges for en domstol.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-

tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-

kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-

feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om

retten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-

len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne, retten til tolk-

ning og oversættelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes i

forbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-

tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herun-

der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsen

skal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.

Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-

ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-

ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der

skal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på

et relevant sprog.

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er

genstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,

modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår

af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-

dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

(2002/584/RIA).

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt person

modtager tilstrækkelig information om

sigtelsen og

tiltalen for at sikre en

retfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse,

indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Der

skal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse af

de faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-

der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse i

lovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-

diske vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, den

mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-

formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-

sesmæssige evner.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i

sagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-

fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennes

advokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-

vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personen

eller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter, hvor hensynet til en

retfærdig rettergang tilsiger det, både så længe myndighedernes efter-

forskning pågår og så snart efterforskningen er afsluttet.

Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for at

undtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan dog ske fravigel-

se af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter bl.a. kan medføre al-

vorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerheden

internt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en

mistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget

lægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal

endvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til

rådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-

vante information.

8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af

medarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010

og den

8.-9. november 2010,

hvor medlemsstaterne også havde lejlighed til at

udtale sig om forslaget.

Det er forventningen, at forslaget vil blive fremlagt på rådsmødet den 2.-

3. december 2010 med henblik på generel indstilling.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-

de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april

1992 med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun forstå, skal underrettes om grunde-

ne til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

den pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

stiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at

underretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en

person er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra

a), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,

artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,

dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-

velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig

være tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-

svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-

stændigheder.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-

berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-

fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger

mod f.eks. tiltalen bedømt.

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-

bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-

indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten

alene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-

lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-

kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten

til aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed

eller beskyttelse af vidner og andre.

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøring

udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-

ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-

ler er iagttaget.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest

muligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-

punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er

iagttaget.

For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-

plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-

deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens

kendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-

hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-

relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en

tilstrækkelig og tydelige beskrivelse.

Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden

uden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-

der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-

kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for

tiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-

talte i anbefalet brev.

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

Retsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-

svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-

de fortsat er under behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-

reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan

gøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af

retsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,

sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnes

sikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren

ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,

at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren

har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-

vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have

udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.

Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne

materiale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet

giver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-

læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget

fra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-

tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-

gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-

gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg

kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-

lingen.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter

anmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-

ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte

bestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-

ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-

tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-

dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-

ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.

Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-

de, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-

ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-

ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-

ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.

Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-

modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-

des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at der

kan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,

statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-

forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-

ger om politiets efterforskningsmetoder.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke

træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-

tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-

ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,

hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af

materialet.

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-

formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-

stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.

Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-

holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-

derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-

kommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at

oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis

fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under

selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-

bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at

retten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en

retssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en

retfærdig rettergang.

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-

keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.

2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5

og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-

tede/den anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-

sættelse i retssager.

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.

Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-

talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-

hed.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets eller

tiltaltes ret til at få beskikket en advokat.

3.3. Udleveringsloven

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af

den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse

med sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-

ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at

blive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov

om

udlevering

af

lovovertrædere

til

Finland,

Island,

Norge og Sverige. Udleveringsloven indeholder ikke regler om retten til

information for personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af en

europæisk arrestordre. Udleveringsloven indeholder endvidere ikke sær-

lige regler om retten til aktindsigt i forbindelse med behandlingen af en

udleveringssag.

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i

retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-

sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-

bejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleveres til anholdte per-

soner.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at

kontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,

retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at

kontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte

relevante konsulære myndigheder.

Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk og arabisk.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,

vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel

tilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-

ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-

der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte

rettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville

have mindre statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-

gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-

onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-

kerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Politiets Efterretningstjeneste

og

Po-

litiforbundet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Institut for Menneskerettigheder,

Advokatrådet, Landsforeningen

af forsvarsadvokater og Retspolitisk Forening.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikrer

et samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.

For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesa-

ger finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksi-

belt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner

på området, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det be-

mærkes bl.a., at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse

med en anholdelse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anhol-

delsen, kan give anledning til praktiske og ressourcemæssige vanske-

ligheder. Det anføres endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis

bør overvejes for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre,

at der er et effektivt retsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke

har modtaget den i direktivet forudsatte information. Det anføres ende-

lig, at eventuelle vejledende standardformuleringer, som der med forsla-

get lægges op til, bør afpasses de nationale systemer.

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet

har oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark

ville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer i

Rigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til

information om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og over-

sættelse og processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et

ikke ubetydeligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets va-

retægt, og at anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a., at der er tale om et vig-

tigt initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes og

tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at for-

slaget overordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelse

af mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder end-

videre, at det er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges at

sikre, at der etableres procedurer til konstatering af, at al information er

udleveret til den mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektive

retsmidler, hvor den relevante information ikke er modtaget.

Advokatrådet

er generelt positivt indstillet over for, at der fastsættes

mindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-

cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-

holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-

der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

er positiv i forhold til at sikre,

at den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-

holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, at

en mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og få

oversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettigheder

præciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disse

minimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.

Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-

bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederne

forud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-

lov er sigtet.

Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret til

aktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.

1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigt

er løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dette

punkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-

slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere end

den danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-

ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.

Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-

tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.

Retspolitisk Forening

hilser forslaget velkomment. Ud fra tanken om

menneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelse

vigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-

fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, som

udover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-

skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-

skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der i

den henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regel-

sæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkter

udtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekom-

mer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbindelse

med straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæi-

ske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret på

den situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettighe-

der mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. For-

eningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der allerede nu på

nationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den forbindelse

nævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, der

i praksis som altovervejende hovedregel administreres således, at en sig-

tet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til at

gennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på det-

te område vil efter foreningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelse

for de involverede parter og er samtidig principielt i bedre overensstem-

melse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straffesagen retter sig

imod.

6. Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-

forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-

slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder

for enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger

om rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt

for at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig

er væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket

fører til forskellige standarder i EU.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne

i forslaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet. Euro-

pa-Parlamentet har efter det oplyste endnu ikke behandlet forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg forud for rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010

og den 8. og 9.

november 2010.

18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og be-

skyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse

2002/629/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2010)0095.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 2.-3. december 2010 at orientere om de igangværende forhandlinger

med Europa-Parlamentet om et forslag til direktiv om bekæmpelse af

menneskehandel. Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 2.-3. juni 2010 opnået af politisk enighed i Rådet om forslaget.

For-

slaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-

nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området.

Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der begår

menneskehandel, om beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes

for menneskehandel, og om forebyggelse af menneskehandel. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfat-

tet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og

det har derfor ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man positiv

over for forslaget.

1.

Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om

bekæmpelse af menneskehandel. Formålet med direktivforslaget er at

sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold

til den gældende rammeafgørelse på området. Forslaget bygger på den

gældende rammeafgørelse, Europarådets konvention om indsatsen mod

menneskehandel samt FN’s protokol om handel med mennesker, herun-

der særligt kvinder og børn. Kommissionen har derudover medtaget en

række nye elementer.

Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-

pelse af menneskehandel, der bortfaldt i forbindelse med Lissabon-

traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte direktivfor-

slag svarer i det væsentlige til det tidligere forslag til rammeafgørelse.

Det danske retsforbehold

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-

neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for

menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,

ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel og

forsøg på menneskehandel er strafbart.

Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-

førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt

eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved

misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes

eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,

der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.

20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution

af andre og andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller

tvungen tjeneste, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold,

trældom samt udnyttelse af strafbare handlinger og fjernelse af organer”.

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-

ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med

fængsel indtil 5 år. Hvis menneskehandlen er begået af en offentligt ansat

under udførelse af offentlig tjeneste, menneskehandlen har bragt ofret i

livsfare eller er begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sår-

bart eller er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlen

er begået inden for en kriminel organisation, skal vedkommende kunne

straffes med fængsel indtil 10 år.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-

ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed, har en af-

skrækkende virkning og kan medføre udlevering.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-

handel, skal tilsvarende kunne straffes med sanktioner, der er effektive,

står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal i forhold til juridiske per-

soner omfatte bødestraf, men kan også omfatte en række andre sanktio-

ner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser eller forbud

mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.2. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-

tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-

stat,

eller når gerningsmanden har statsborgerskab i den pågældende

medlemsstat.

Endvidere

kan

medlemsstaterne

beslutte at etablere

straffemyndighed i

forhold til menneskehandel, der begås i udlandet

(ekstraterritorial juri-

disktion),

når menneskehandlen har tilknytning til den enkelte medlems-

stat. En sådan tilknytning foreligger, når gerningsmanden eller ofret har

statsborgerskab eller sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat,

eller når forholdet er begået for at skaffe en juridisk person, der har

hjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.

En medlemsstat kan

således

vælge kun at have straffemyndighed i for-

hold til menneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. terri-

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

torialprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsbor-

gerskab i den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.

Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger i en medlems-

stat, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndig-

hed, uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav

om dobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles

som betingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget an-

meldelse på gerningsstedet.

2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt

forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-

videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,

at ofret har nået myndighedsalderen.

Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre

for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner

for deres indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til at

begå som en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for

at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige

uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i

sager om organiseret kriminalitet.

2.2.4. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alle

ofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-

telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen på

ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skal

personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder i

henhold til direktivet, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydel-

se. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødvendig læge-

hjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt oversættelse

og tolkning.

I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger, der

træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale re-

22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

habilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,

der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-

nets ønsker, behov og problemer. Børneofre eller børn af voksne ofre har

endvidere ret til at modtage skoleundervisning. Endelig skal medlemssta-

terne sikre passende hjælp til barneofferets familie, når denne befinder

sig inden for medlemsstatens territorium.

En medlemsstat skal efter forslaget behandle en person som et ”menne-

skehandelsoffer”, så snart der er rimelig grund til at antage, at personen

har været udsat for menneskehandel. Medlemsstaterne skal oprette egne-

de ordninger til tidligt at identificere ofre og yde dem støtte i samarbejde

med relevante organisationer.

Forslagets bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tager

sigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at forhindre, at

ofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekun-

dær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt om-

fang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsman-

den, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring

under dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.

Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et

offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-

se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-

vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-

over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand. I forhold til

børneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider over-

last. Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter anmeldel-

sen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af

forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er ud-

dannet hertil. Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagelserne

skal kunne benyttes som bevismateriale. Et barneoffer skal under efter-

forskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden voksen

person efter eget valg. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretli-

ge afhøringer kan gennemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslo-

kalet.

2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,

der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-

staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-

fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og

indføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan an-

vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.

Derudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig fore-

slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejder

en rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med de

fornødne oplysninger.

3.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel

indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-

sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-

des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-

stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-

gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-

lignende forhold eller fjernelse af organer.

På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på

udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri

eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-

der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling

eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som

har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling

eller anden fordel.

Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-

telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-

bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-

mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen

er særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-

ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under

misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse

af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter

straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder

kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-

delse tilbage.

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med

fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle

tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-

fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som

udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.

§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens

§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst

fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat for

den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,

eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-

fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-

vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,

benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.

Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3, kan retten bestemme, at et vidne

skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med eller

uden billede.

Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.

Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-

res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-

des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).

Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig

gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-

fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller

andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet

offentliggøres (navneforbud) på anden måde.

Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade

retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde

taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan

endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl

ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar.

Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted

på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-

vens § 185.

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-

dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i

form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der

kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på

vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-

traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.

3.4.3. Bistand til ofre

Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der

er placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-

center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre for

menneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-

nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på

identificering af ofre.

I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder

sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre

for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-

ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et

krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde

med organisationer i hjemlandet.

3.5. Forebyggelse

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-

2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved

at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-

bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende

arbejde i afsenderlandene.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er det

vurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre

ændring af straffelovens § 262 a med henblik på at medtage udnyttelse af

forhold i forbindelse med tiggeri eller af ”strafbare handlinger”. Tilslut-

28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning fra dansk side ville tillige nødvendiggøre, at strafferammen i straffe-

lovens § 262 a på 8 år forhøjedes, så menneskehandel i bestemte tilfælde

kunne straffes med fængsel indtil 10 år.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, ville

forslaget have visse mindre statsfinansielle konsekvenser, der imidler-

tid må forventes i givet fald at kunne holdes inden for den eksisterende

bevillingsmæssige ramme.

5.

Høring

Forslaget har med høringsfrist til den 1. juli 2009 været i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-

nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-

on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-

sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening

og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-

nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Center

mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors,

Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-

hedsfonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen

og

Erstatnings-

nævnet

har ingen bemærkninger til forslaget.

Strafbare handlinger

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for en nærmere definition af ud-

trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.

Retssikkerhedsfonden

finder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses i

forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerheds-

fonden finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri og

ulovlige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straf-

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fes med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang.

Det strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelse

fremover skal kunne give lange fængselsstraffe.

Center mod Menneskehandel

støtter den forslåede udvidelse.

Sanktioner

Rigsadvokaten

bemærker, at den nuværende strafferamme i straffelo-

vens § 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis.

Straffene for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængsel

i 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder ikke behov for en skær-

pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.

Retssik-

kerhedsfonden

bemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002

i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om en

yderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intet

taler således efter fondens opfattelse for, at fælles krav til strafferammer

har nogen virkning på EU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.

Straffemyndighed

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

advarer mod at fravige kravet

om dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.

Dansk Røde Kors

støtter derimod forslaget.

Ikke-retsforfølgning af ofre

Advokatrådet, Center mod Menneskehandel

og

Institut for Menne-

skerettigheder

finder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsfor-

følge ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem for

deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de

har været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

an-

fører endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af perso-

ner, der først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel. Cen-

tret efterlyser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets retsstil-

ling og afbødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.

Forældelse

I tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-

kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefaler

30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet,

at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvad

der følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-

neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).

Forebyggelse mv.

Retssikkerhedsfonden

anfører – under henvisning til forslaget om at

medlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,

der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulere

livsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-

te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering af

prostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.

Københavns Universitet

henviser til to artikler vedrørende henholdsvis

kriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføres

heri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnås

ved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.

Identificering af ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at en person skal anses som et offer for men-

neskehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personen

har været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

finder, at det bør præciseres, hvornår

formodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det bør

samtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,

ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblik

på udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.

Beskyttelse af ofre

Advokatrådet

er tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikke

må ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrå-

det – ligesom

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

– ikke støtte for-

slaget om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer en

udvidet adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk.

2, nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oply-

ses til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Rets-

plejelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensy-

net til henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling,

hvis der generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, at

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltalte ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver for-

klaring. Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhed

ikke udvandes.

Bistand til ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand til

ofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofre

sidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-

syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingen

sker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets intenti-

on om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.

Den nuværende refleksionsperiode på indtil 100 dage giver ikke i til-

strækkelig grad mulighed for at forberede offeret for menneskehandel på

en fremtid i hjemlandet.

Hjælp Voldsofre

finder, at reglerne i erstatningsloven om godtgørelse

for tort (§ 26) er utilstrækkelige. Godtgørelsesniveauet ved særdeles gro-

ve krænkelser, herunder menneskehandel, bør således hæves betydeligt.

Monitorering

Rigspolitiet

forudsætter, at de opgaver, der forventes varetaget af de na-

tionale rapportører, vil kunne varetages inden for de eksisterende organi-

satoriske rammer i dansk politi.

6.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er

et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-

staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og

forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-

dineret indsats. Direktivforslaget vil medføre en yderligere tilnærmelse af

medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og processuelle regler i

forhold til den gældende rammeafgørelse.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens

betragtninger.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-

Parlamentet den 29. marts 2010.

Forslaget har været drøftet i LIBE-, og

FEMM-udvalgene i Europa-Parlamentet. Udvalgene er positivt indstille-

de over for forslaget, men har stillet en række ændringsforslag hertil.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev

senest

forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. juni 2010.

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttel-

se af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse

2004/68/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2010)0094.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-

3.oktober 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om bekæmpelse af sek-

suelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og

om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA med henblik på generel

indstilling.

Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse.

Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der begår

seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre samt forebyggelse

af seksuelt misbrug mv. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget.

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

1.

Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om

bekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn. Formålet med direktivfor-

slaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-

nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området om

bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi

(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse og

Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse

og seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en række

nye elementer.

Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-

pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse med

Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte

direktivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgørel-

se.

34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-

suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse

af seksuelt misbrug mv.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-

ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,

forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrug

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang med

børn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgang

med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-

neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere være

strafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforhold

eller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal det

være strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-

alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivite-

ter mellem personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk

udvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle akti-

viteter ikke involverer nogen form for misbrug.

Seksuel udnyttelse

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-

rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.

Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge

et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og at

profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-

stitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbart

som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,

hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende personer med hen-

syn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt på

barnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.

Børnepornografi

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,

distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller

stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved

hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.

Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-

rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter mellem personer,

der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-

hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverer

nogen form for misbrug.

Visse forberedende handlinger

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,

der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.

Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-

son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet

36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med

henblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,

der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,

der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv., og

tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt

misbrug mv. af børn.

Forsøg og medvirken

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på visse af de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra

kriminalisering er f.eks. forsøg på at begå de ovenfor omtalte forbere-

dende handlinger.

2.2.2. Sanktioner

2.2.2.1. Fysiske personer

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-

går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængsel

med en maksimumstraf på mindst

1, 2,

3,

5, 8 eller 10 års fængsel – af-

hængig af forholdets grovhed.

Seksuelt misbrug

Den, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværer

seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med

fængsel

med en maksimumsstraf på mindst 1 år, hvis der er tale om

overværelse af seksuelle aktiviteter, og 2 år hvis der er tale om overvæ-

relse af seksuelt misbrug.

Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffes

med fængsel

med en maksimumsstraf på mindst

5 år, når barnet er under

den seksuelle lavalder.

Seksuel omgang med børn skal kunne straffes med fængsel

med en mak-

simumsstraf på mindst

5 år,

når barnet er

under den seksuelle lavalder,

og 3 år når barnet er over den seksuelle lavalder,

når barnet befinder sig

i en særlig sårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt

position i forhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler,

skal straffen kunne stige til fængsel

med en maksimumsstraf på mindst

10

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

år,

når barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over

den seksuelle lavalder.

Seksuel udnyttelse

Den, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel

med en maksimumsstraf på mindst

8 år,

når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over den

seksuelle lavalder.

Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne sti-

ge til fængsel

i henholdsvis mindst 10 og 5 år.

Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger

skal kunne straffes med fængsel

med en maksimumsstraf på mindst

5 år,

når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over

den seksuelle lavalder.

Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne

stige til fængsel

med en maksimumsstraf på henholdsvis mindst 8 og 5 år.

Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel

med en maksimumsstraf på mindst

2 år,

når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 1 år når barnet er over den

seksuelle lavalder.

Den, der som kunde har seksuel omgang med et barn,

skal kunne straffes med fængsel

med en maksimumsstraf på mindst

5 år,

når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over

den seksuelle lavalder.

Børnepornografi

Fremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel

med en

maksimumsstraf på mindst 2

år.

Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel

med

en maksimumsstraf på mindst

2 år.

Anskaffelse

eller

besiddelse

af

børnepornografi skal kunne straffes med

fængsel

med en maksimumsstraf på mindst 2

år.

Elektronisk erhvervelse af adgang til børnepornografi skal kunne straffes

med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 1 år.

Det er overladt til medlemsstaterne at afgøre, om begrebet børneporno-

grafi skal omfatte tilfælde, hvor en person, der ligner et barn, rent faktisk

var over 18 år på tidspunktet for materialets fremstilling.

38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er endvidere overladt til medlemsstaterne at afgøre, om man ønsker

at kriminalisere anskaffelse, besiddelse eller produktion af virtuel børne-

pornografi, når dette sker til eget brug, når produktionen faktisk ikke har

involveret børn, og når der ikke er risiko for, at materialet udbredes.

Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirken

Efter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel

med en mak-

simumsstraf på mindst

1 år.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-

skrækkende virkning.

Skærpende omstændigheder

Forslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder. Hvis

mindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal medlemssta-

ten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af forbrydel-

sens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med en

strengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende om-

stændighed:















at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følge

af psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;

at forbrydelsen bliver begået af et familiemedlem, en person, der bor

sammen med barnet, eller en person, der misbruger sin myndighed;

at lovovertrædelsen bliver begået af flere personer, der handler i fæl-

lesskab;

at forholdet bliver begået inden for rammerne af en kriminel organi-

sation;

at gerningsmanden tidligere har været dømt for lovovertrædelser af

samme art;

at barnet bliver bragt i livsfare;

at der bliver anvendt grov vold, eller barnet bliver forvoldt alvorlig

skade.

2.2.2.2. Juridiske personer

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-

brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et

rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende

virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-

fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-

on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-

de medlemsstat.

Endvidere skal

en

medlemsstat have straffemyndighed i forhold til sek-

suelt misbrug af børn mv., når gerningsmanden

har statsborgerskab i den

pågældende medlemsstat.

En medlemsstat kan derudover beslutte at etablere strafmyndighed i til-

fælde, hvor gerningen er foretaget udenfor dennes territorium, når ger-

ningsmanden

eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig bopæl i den

pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at skaffe en

juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.

Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger

eller

–

hvis straffemyndigheden

er udvidet

i overensstemmelse med

ovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende

medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet

er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). I

denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøve

straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.

Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-

bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-

lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,

når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,

uanset hvor informationssystemet befinder sig.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har

anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt

misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.

sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i

kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-

fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.

40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –

kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået

myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsens

grovhed.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning

og tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn

mv. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre at myndigheder med

ansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn

mv. råder over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skal

endvidere sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene for

seksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografisk

materiale.

Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-

brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres

indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har

været udsat for misbrug.

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksuelt

misbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om alde-

ren på ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn,

skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske

og psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vurde-

ring af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, og

under hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.

Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold til

rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager

(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsen

et særligt krav på beskyttelse.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et bar-

neoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –

udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).

Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et bar-

neoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nød-

vendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal be-

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et

barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-

kat eller en anden voksen person efter eget valg.

Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der

efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-

anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages

efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for

det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-

tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.

Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og

anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-

handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-

ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-

slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge

behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan

mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.

Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og i

risiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt eller

varigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssig

kontakt med børn.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en arbejds-

giver, når denne skal ansætte en person i et hverv, der indebærer regel-

mæssig kontakt med børn - i overensstemmelse med national ret - har ret

til at modtage oplysninger om ansøgeren for så vidt angår domme, som

måtte fremgå af medlemsstaternes strafferegister, og rettighedsfraken-

delser for lovovertrædelser, der er omfattet af direktivforslaget.

Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal

have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at

forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vil

begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-

gang til behandlingsprogrammerne.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internet-

adresse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen inde-

holder eller udbreder børnepornografi.

42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal herudover træffe de nødvendige foranstaltninger til

at få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig fore-

slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejder

en rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med de

fornødne oplysninger.

3.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger

sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.

Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-

til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260

end ved vold eller trussel om vold.

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil

8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-

ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,

stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå

som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig

samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-

ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes

med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælder

den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-

der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.

43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat

eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-

dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som

har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-

barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-

visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og

erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-

je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

anden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang med

en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,

der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-

argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at

forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis

grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-

for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse

befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-

fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at

søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings

skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-

holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive

det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år

til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.

Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-

re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens

§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under

formildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel

eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

straffelovens § 223 a.

Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-

rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i

en forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 år

eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-

nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-

des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.

straffelovens § 235 a, stk. 2.

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,

film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller

på anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil

2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-

tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-

des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden

kønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbej-

derne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person un-

der 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbin-

delse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkende

handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografe-

ring af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nø-

genbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efter

forarbejderne uden for bestemmelsen.

Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller

anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-

terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.

45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-

se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også

tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,

eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i

foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter

derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge

under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-

den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar

efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om

samleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelser

eller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på

samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende

(”fiktiv børnepornografi”).

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere

systematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhver

form for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.

Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig

bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-

givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel

indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,

er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-

delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter

tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette

eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.

Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af

billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-

taling af vederlag) til børnepornografisk materiale,

anses ikke for ”besid-

delse”.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-

lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelle

overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-

lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod et

barn – herunder såkaldt ”grooming”.

Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt

misbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-

søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn. Det samme gælder tilrette-

læggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt misbrug

af børn mv.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til

at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-

47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-

elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-

ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social

service.

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.

En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-

ke sin anmeldelse tilbage.

Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand til

politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-

nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørende

børnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de

konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssige

foranstaltninger.

NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-

grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-

riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-

nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-

ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder og

gerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i

billeddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om

serien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,

stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den

strafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,

stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§

210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede

fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og

225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-

ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-

sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-

vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-

gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-

vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat

49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af

børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.

I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøfte

spørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet med

forældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-

tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov for

at styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-

valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog

fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-

nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.

Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-

nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-

ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.

En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes

snarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.

Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted på

den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens

§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets

tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis

den kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.

Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-

des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-

ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige

sædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når

den pågældende anmoder om det.

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålæg

Efter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,

frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-

der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer

hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-

lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse

50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-

melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-

hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-

ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffes

med fængsel indtil 4 måneder.

Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres

i Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af

27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-

minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-

stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-

myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-

lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-

de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-

medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-

landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om

international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af

18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970

om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens

artikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-

set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-

ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,

Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).

Behandling

Personer, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af

børn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-

gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-

delt ud over landet (Århus, Odense og København).

Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-

hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorlig

sædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandling

komme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-

gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømte

efter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-

handlingsstederne (visitationsordningen).

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere

alle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres

51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget

straf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person

fra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er

dømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder

forvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-

neret med kønsdriftsdæmpende behandling.

Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbud

som voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingen

nøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-

re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,

der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt

krænkende adfærd.

Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografi

NITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-

taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-

TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-

fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-

net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om på

grundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visse

internet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-

kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-

gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del af

internetudbydere i Danmark.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er det

vurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre en

kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det

kan f.eks.

blive nødvendigt, at kriminalisere fremstilling af pornografisk materiale

med realistiske gengivelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepor-

nografi”).

52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for

flere af sædelighedsforbrydelserne forhøjedes.

Endelig ville direktivforslaget nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så

det fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre al-

vorlige sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den foruret-

tede er fyldt 18 år.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direk-

tivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Dan-

mark, er det vurderingen, at forslaget kunne have visse mindre statsfinan-

sielle konsekvenser bl.a. som en følge af den øgede kriminalisering.

5.

Høring

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli

2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-

vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-

det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-

ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for

Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,

Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og

Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-

foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

5.1. Generelle betragtninger

Østre Landsret

og

Vestre Landsret

har ingen bemærkninger til forsla-

get, mens

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-

Søstrene

og

Red Barnet

generelt er positive over for forslaget.

Institut

53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for Menneskerettigheder

bemærker, at der er tale om et væsentligt

skridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

Retssikkerhedsfonden

finder, at der kan anføres væsentlige retssikker-

hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet.

5.2. Strafbare handlinger og sanktioner

Strafbare handlinger

Byretterne

finder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføres

en definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.

Rigsadvokaten

og

Advokatrådet

finder tilsvarende, at man ikke bør

kriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længe

materialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-

ges samtykke.

Børnerådet, Børns Vilkår

og

Red Barnet

finder, at en

sådan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i unges

ret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebet

børnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevet

krænket.

Joan-Søstrene

foreslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødes

med et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbruge

barnet seksuelt (”grooming”).

Domstolsstyrelsen

anfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-

re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-

ne føre til en merbelastning af domstolene.

Sanktioner

Domstolsstyrelsen

anfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-

føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-

ligt ressourcekrævende for retterne.

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslå-

ede strafferammer.

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

og

Retssik-

kerhedsfonden

kan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mens

Børnesagens Fællesråd

bemærker, at straf ikke bør stå alene, men bør

ledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.

54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3. Straffemyndighed og juridiske personer

Advokatrådet

kan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan bli-

ve draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjort

noget galt).

I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skal

kunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-

bart på gerningsstedet, minder

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

om, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-

vet om dobbelt strafbarhed.

5.4. Efterforskning og retsforfølgning

Rigsadvokaten

og

Rigspolitiet

finder, at der er behov for en præcisering

af forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-

forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.

Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-

bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvende

retsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.

Advokatrådet

anbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler om

agentvirksomhed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det

betænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikerer

at tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle ger-

ningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.

I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-

vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-

gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,

når der er et konkret behov herfor.

5.5. Ofre

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

støtter, at den forurettede ved

forhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-

holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-

klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).

Børns Vilkår

finder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrug

bør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.

Red Barnet

foreslår, at

der oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sager

om seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelse

og bistand, uanset hvor i landet de bor.

55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Joan-Søstrene

foreslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-

standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikke

modtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.

5.6. Forebyggelse og overvågning mv.

Rigsadvokaten

peger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-

re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelse

selv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-

vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skal

foretages.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har afgørende betænkeligheder

ved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-

gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.

Joan-Søstrene

støtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæisk

register med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse af

seksuelt misbrug af børn mv.

Børns Vilkår

finder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-

ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.

Red Bar-

net

finder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighederne

for rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-

forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematisk

og videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til ny

kriminalitet (recidiv).

6.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug af

børn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med

udveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-

nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at

søge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt

misbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vil

medføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-

febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-

afgørelse.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-

Parlamentet den 29. marts 2010. Der har i Europa-Parlamentet (LIBE-

udvalget) indtil nu kun været en indledende drøftelse af forslaget. Udval-

get var positivt indstillet over for forslaget. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at vurdere, hvornår Europa-Parlamentet vil tage endelig

stilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober

2010.

57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

†

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget til direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straf-

fesager har til formål at indføre et samlet system til indsamling og frem-

skaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat, i

forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på princippet om gen-

sidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten)

kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretage

et bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangspunkt en pligt

for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-

forskningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre staten kan

påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde. Forslaget giver endvidere

mulighed for i visse situationer at foretage et andet efterforskningsskridt

end det, der anmodes om. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget er fremsat af syv medlemsstater i fællesskab.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man umiddelbart

positiv over for forslaget.

Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. no-

vember 2010. Det forventes, at udvalgte dele af forslaget vil blive fore-

lagt på rådsmødet den 2.-3. december 2010 med henblik på politisk enig-

hed om visse principielle spørgsmål.

1.

Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-

felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig

anerkendelse.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien,

Sverige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

†

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en række

generelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling af

efterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generel

afslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkost-

ninger.

Det forventes, at udvalgte dele af forslaget vil blive forelagt på rådsmø-

det den 2.–3. december 2010 med henblik på politisk enighed om visse

principielle spørgsmål. Det er endnu ikke oplyst, hvilke spørgsmål det

drejer sig om.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på

grundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre et

enkelt og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateria-

le, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag

er.

59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse og

fuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamling

eller fremskaffelse af bevismateriale.

Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-

ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-

terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale og

visse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-

fattet af forslagets anvendelsesområde.

Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-

ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarende

bestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-

dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-

ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-

on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA om

indefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere op

til, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-

kendelse ophæves.

Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af de

myndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente til

at foretage bevisoptagelse.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-

byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-

ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis

anmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.

Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dog

afslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).

Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-

den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-

nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-

sen af en anmodning.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Med forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelse

skal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-

stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligt

omfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-

krav, som udstedelsesstaten har angivet.

60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte en

anden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Det

gælder, hvis den pågældende efterforskningsforanstaltning ikke findes i

fuldbyrdelsesstatens lovgivning, hvis anvendelsen af foranstaltningen i

fuldbyrdelsesstatens lovgivning er begrænset til en særlig liste eller kate-

gori af lovovertrædelser, der ikke omfatter den lovovertrædelse, der lig-

ger til grund for efterforskningskendelsen, eller hvis en anden foranstalt-

ning, der kan gennemføres med mindre indgribende midler, vil medføre

samme resultat.

Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefter

fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-

ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,

hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, og

hvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Der

foreslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende midlertidig

overførsel af varetægtsfængslede, afhøring via telekommunikation, op-

lysninger om bankkonti og i forhold til løbende indsamling af bevismate-

riale.

Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuldbyr-

delsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes, eller

hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.

Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-

byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til at

underrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.

Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-

se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-

ningskendelse, til udstedelsesstaten.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-

forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-

sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.

3.

Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte

på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens

§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,

der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-

går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form

eller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette

vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-

holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-

kommunikation (f.eks. videoafhøring).

Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af en

udenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse af

de relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodning

om efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kan

således imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt ville

kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig

efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske

myndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-

tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-

ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-

ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles der

ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-

ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fra

en udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelse

til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-

handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-

rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder

om gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-

virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her

i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-

sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.

3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-

hjælp (retshjælpskonventionen)

Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-

holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efter

62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-

anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-

ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-

nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindelige

retsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling

en af anmodninger i medfør af konventionen.

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990

Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-

rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold til

retshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-

felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.

Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsen-

delse af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal

fremsendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har

ved lov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6.

juni 2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-

retshjælpskonventionen)

EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj

2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en

tillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-

konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af disse

konventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler om

midlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-

ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-

forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-

on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-

retshjælpskonventionen i dansk ret.

3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder

og bevismateriale

Danmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af

visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-

meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-

teriale.

Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-

ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre

63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der

havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-

ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-

del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal

således suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler om

gensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overført

til udstedelsesstaten.

3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-

ringskendelse

Danmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-

se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven er

endnu ikke sat i kraft.

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateria-

le, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendelse.

Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,

hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemfø-

re afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis

der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelses-

staten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

3.7. Øvrige internationale konventioner

Danmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der indehol-

der bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sig bl.a.

om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning,

efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra straf-

bart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlig handel

med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konventionerne, at

anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mellem de

centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil kunne

fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske ankla-

gemyndighed).

64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-

førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

en gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af

22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i

Den Europæiske Union og retsplejeloven.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-

forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for

Kriminalforsorgen

og

Politiforbundet

har ikke bemærkninger til for-

slaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Rigsadvo-

katen, Landsforeningen af forsvarsadvokater

og

Retspolitisk For-

ening.

Rigspolitiet

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-

mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-

65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse og

fuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,

som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-

petente myndigheder.

Rigsadvokaten

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, men

henviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-

for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder at

den direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne

bevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå at

fuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgre-

bet ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten

har endvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets

enkelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af

bevismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at der i fuldbyrdelses-

staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-

ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-

sen af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.

Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplys-

ninger bør overvejes nærmere.

Retspolitisk Forening

anfører, at der ikke ses at være dokumentation for

behovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på om-

rådet for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i et

retsmøde forud for selve retssagen).

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der med henblik på at

sikre, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i be-

skyttede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel

7 i EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention (EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemssta-

terne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en euro-

pæisk efterforskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden

bl.a. har sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendel-

sen, og at det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportio-

nalt i forhold til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.

Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåede

direktiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-

forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-

delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,

66

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,

pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvi-

dere, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-

delsesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt

med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den på-

gældendes køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, po-

litiske overbevisning eller seksuelle orientering.

Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartisk

prøvelse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse,

edition m.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse er

udstedt af en ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi

– anbefaler instituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at det

fremgår udtrykkeligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøves ved

en uafhængig og upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet anbefa-

ler herudover, at der i dansk ret i forbindelse med en eventuel parallelaf-

tale om tiltrædelse af direktivet vedtages en bestemmelse om, at en efter-

forskningskendelse, som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed, og som

ikke kan påklages til en domstol i udstedelsesstaten, alene kan fuldbyrdes

i Danmark, efter en dansk domstol har anerkendt efterforskningskendel-

sen.

Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-

forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmark

kunne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i form

af ransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden med-

lemsstat efter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danske

lovgivning. Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt for

en borger i Danmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin rets-

stilling i forhold til indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efter-

forskningskendelse.

6.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-

slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-

vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-

lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-

de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-

lernes betragtninger.

67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Sloveni-

en, Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. september 2010.

68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed

for, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,

anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-

skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ik-

ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har

derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidere

ikke statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlems-

stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Forslaget var været

drøftet på rådsmøderne den 25.-26. februar 2010, den 22.-23. april 2010,

den 3.-4. juni 2010 og senest den

7.-8. oktober

2010.

På rådsmødet den

2.-3. december 2010 forventes formandskabet at orientere om status for

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Danmark er overordnet posi-

tiv over for forslaget.

1.

Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i decem-

ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfatte

alle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetlige

som forvaltningsretlige afgørelser.

Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitet

kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning

inden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskytte

kvindelige voldsofre.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-

lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-

ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-

sesordre.

69

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-

sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at

en afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat

(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i denne

medlemsstat.

Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt samar-

bejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på

princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-

relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser på de områder, der

er nævnt i stk. 2 og i artikel 83.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige

lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:

a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerken-

delse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Uni-

onen

b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne

om retternes kompetence

70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet

personale i retsvæsenet

d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-

følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.

2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-

dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-

timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-

seoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rå-

det fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almin-

delige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager

hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditio-

ner og retssystemer.

Reglerne vedrører:

a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-

staterne

b) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejen

c) kriminalitetsofres rettigheder

d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet

forudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen af

denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed

efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette

stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-

holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-

er.”

Forslaget lægger op til en såkaldt ”tretrinsmodel”. De tre trin i modellen

er: 1) Udstedelse af en beskyttelsesforanstaltning i en stat (udstedelses-

staten), 2) den europæiske beskyttelsesordre udstedes på baggrund af

denne beskyttelsesforanstaltning, og 3) på baggrund af den europæiske

beskyttelsesordre træffes beslutning i en anden medlemsstat (fuldbyrdel-

sesstaten) om en beskyttelsesforanstaltning, der skal gælde i denne stat.

71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligere

er truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor den

person, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare), er

pålagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:

– en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller

steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-

holder sig, eller som vedkommende besøger,

– en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,

eller

– et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end en

nærmere angivet afstand.

En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndigheder

i udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denne

person agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til en

anden medlemsstat.

2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

Efter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyr-

delsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdel-

sesstatens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyttel-

sesordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes der

afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed i et

lignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten, og som så vidt muligt svarer til de

beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i udstedelsessta-

ten.

Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-

de person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger, som

fuldbyrdelsesstaten træffer.

2.2.3. Afslagsgrunde

Fuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-

sesordre, hvis

-

beskyttelsesordren ikke er fuldstændig,

72

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-

kravene til typen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltning

ikke er opfyldt,

beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der ik-

ke er strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,

amnesti i fuldbyrdelsesstaten,

immunitet i fuldbyrdelsesstaten,

der er strafferetlig forældelse i fuldbyrdelsesstaten, der tidligere

er sket retsforfølgning for det samme forhold (princippet om ne

bis in idem),

krænkeren (den person, der forårsager fare) er under den kri-

minelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, eller

beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der er

begået på fuldbyrdelsesstatens territorium.

-

-

-

-

-

-

2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-

sesstaten

Efter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetence

til i medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund af

den europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til både

strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten har

pligt til at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foran-

staltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne stats

lovgivning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelses-

ordre. Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten om

sådanne ændringer mv.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-

sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til

indholdet af en europæisk beskyttelsesordre, tilbagekaldelse af en beskyt-

telsesordre, fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer,

tidsfrister, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunkt for gennemførelse af forslaget.

73

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-

lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølge

vedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde

forulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter

ikke, at der er begået en strafbar handling.

Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurdering

af sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,

at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-

ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en betin-

gelse, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af po-

litiet.

Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-

hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.

De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlin-

gen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-

grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræ-

delse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigende

behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller en

overtrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er

omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelighe-

den, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-

lige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der i

øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.

Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbry-

delser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge med

skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et med-

lem af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes at

opholde sig i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller et

medlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og forslaget er derfor omfattet af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, at

gennemførelsen af forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, at

der etableres en ordning, hvorefter danske myndigheder skal anerkende

afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndig-

heder i andre EU-medlemsstater.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisati-

onen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-

søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

75

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-

ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet

og

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-

svarsadvokater, Rigsadvokaten

og

Retspolitisk Forening.

Rigspolitiet

er på det foreliggende grundlag positivt indstillet over for

forslagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, som

nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompe-

tent myndighed.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

og

Joan-Søstrene

er positive over

for forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres i

dansk ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at en forpligtelse, der

består i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens om-

råde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidtgåen-

de indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til bevæ-

gelsesfrihed og ophold i medlemsstaterne.

Rigsadvokaten

anfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvis

forudsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typer

af foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der peges

endvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan føre

til, at personen, der forårsager fare, får underretning om den beskyttede

persons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke fremgår af for-

slaget, hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i fuldbyrdel-

sesstaten, for at det er muligt at få udstedt en europæisk beskyttelsesor-

dre.

Retspolitisk Forening

er positiv over for forslaget og bemærker, at for-

slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper med

behov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.

6.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at målet med forsla-

get, nemlig at beskytte personer, som er i fare, ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af de enkelte medlemsstater som følge af den grænseover-

76

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridende karakter af de nævnte tilfælde. Målet kan derfor bedre nås på

EU-plan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger Justitsministeriets vurdering, at

forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Finland,

Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Un-

garn. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure, (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Eu-

ropa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om

borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE) og Europa-

Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).

Europa-Parlamentet har udarbejdet et rapportudkast, hvori der fremsættes

en række ændringsforslag til forslaget. Ændringsforslagene angår bl.a.

direktivforslagets anvendelsesområde og de tilfælde, hvor en medlems-

stat kan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre.

Det er oplyst, at det sidste trilogmøde (dvs. møde mellem Europa-

Parlamentet, formandskabet og Kommissionen) er planlagt til den 16.

november 2010.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. oktober

2010.

77

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Udkast til en europæisk handlingsplan om be-

kæmpelse af ulovlig handel med tunge skydevåben.

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 2.-3. december 2010

fremlægger et udkast til en europæisk handlingsplan om bekæmpelse af

illegal handel med tunge skydevåben. Der lægges i handlingsplanen op

til, at medlemsstaterne for at bekæmpe ulovlig handel med tunge skyde-

våben og indførsel af våben fra tredjelande skal iværksætte handlinger,

der kan styrke medlemsstaternes indsigt i kriminalitetsmønstret samt de-

res politimæssige og administrative kontrol på området. Endvidere skal

handlingsplanen forbedre medlemsstaternes samarbejde og samarbejdet

med relevante EU-institutioner om bekæmpelse af kriminelle grupper

involveret i ulovlig våbenhandel. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forven-

tes man at kunne tilslutte sig udkastet.

1.

Baggrund

Det fremgår af Stockholm-programmet, at der som led i indsatsen for at

styrke Europas indre sikkerhed bør tages initiativer til forebyggelse og

bekæmpelse af grænseoverskridende våbenhandel. Som led i udmøntnin-

gen heraf har formandskabet på baggrund af bl.a. anbefalinger fra en

uformel EU-arbejdsgruppe om skydevåben og Europol fremlagt udkastet

til en handlingsplan om bekæmpelse af ulovlig handel med tunge skyde-

våben.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af

de omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre

anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

78

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

2.

Indhold

Handlingsplanen retter sig mod særligt at styrke indsatsen mod ulovlig

handel med tunge skydevåben, der i overensstemmelse med Europols

såkaldte OC-SCAN (Organised Crime Scan Note), der drejer sig om ille-

gal handel med tunge skydevåben i EU, forstås som rifler, panserværns-

våben og lignende. Medlemsstaterne opfordres dog samtidig til ikke ude-

lukkende at fokusere på tunge skydevåben i forbindelse med gennemfø-

relsen af handlingsplanen. Ifølge handlingsplanen bør medlemsstaterne

styrke indsatsen på tre hovedområder:

For det første bør medlemsstaterne øge deres viden om kriminalitetsmøn-

stret og aktørerne inden for dette område ved at fokusere på en systemati-

seret dataindsamling og indsendelse af relevant data til Europol.

For det andet bør medlemsstaterne styrke deres samarbejde med hinan-

den og med relevante EU-institutioner med henblik på at afdække krimi-

nelle grupper involveret i ulovlig handel med skydevåben. Det foreslås i

handlingsplanen, at samarbejdet bl.a. skal ske i form af møder i retshån-

dhævelsesarbejdsgruppen (Law Enforcement Working Party), etablering

af fælles efterforskningshold og andre former for praktisk samarbejde.

Herudover peges der på Europols analyseredskaber og en øget indsats

mod finansieringen af ulovlig våbenhandel.

Medlemsstaterne opfordres for det tredje til at styrke politiets og admini-

strative myndigheders kontrol med personer og genstande, der kan have

forbindelse til ulovlig våbenhandel, samt styrkelse af den præventive ind-

sats mod tyveri af skydevåben. Det foreslås i den forbindelse bl.a., at

medlemsstaterne kan gennemføre fælles kontroloperationer og øge kon-

trollen med det legale våbenmarked.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

79

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af

de omtalte fokusområder må som nævnt i givet fald forventes at blive

fremsat på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Eventuelle forslag til retsakter som opfølgning på handlingsplanen for-

ventes vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til udkastet.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side tillægges EU’s indsats mod organiseret og grænseover-

skridende kriminalitet generelt en høj prioritet. Derfor kan vi fra dansk

side generelt støtte, at der i overensstemmelse med Stockholm-

programmet tages initiativer til at styrke medlemsstaterne indsats mod

ulovlig handel med skydevåben. På den baggrund forventes Danmark at

kunne tilslutte sig udkastet til en handlingsplan om bekæmpelse af ulov-

lig handel med tunge skydevåben.

9.

Europa-Parlamentet

Udkastet skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Udkastet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

81

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: EU’s indsats mod terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været

drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-

ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet

beslutning både om overordnede rammer for indsatsen og om konkrete

tiltag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-

mødet den

2.-3. december 2010

at få præsenteret EU’s anti-terror-

koordinators

årlige

statusrapport vedrørende gennemførelsen af EU’s

strategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorisme

samt et diskussi-

onsoplæg om den fremtidige indsats på området. Det nærmere indhold af

statusrapporten og diskussionsoplægget kendes ikke på nuværende tids-

punkt.

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til

nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk

side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-

rorisme, og man agter således at tage præsentationen til efterretning.

1.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts

2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle

møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet

Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer

i erklæringen.

I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-

pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.

Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre

og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-

Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).

Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-

tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-

18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-

82

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere

på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det

Europæiske Råds møde i december 2004.

I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-

pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-

rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke

det internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-

byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen til

at håndtere et terrorangreb.

Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-

formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet på

rådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-

giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan mod

terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt i

forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-

lingsplan mod terrorisme. Som forudsat med Det Europæiske Råds be-

slutninger om jævnlige afrapporteringer og evalueringer forventes det, at

EU’s anti-terrorkoordinator – Gilles de Kerchove – på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den

2.-3. december 2010

vil præsentere en

årlig

afrapportering om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan

mod terrorisme samt

et diskussionsoplæg om den fremtidige indsats på

området.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af de

nævnte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat på grund-

lag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre an-

liggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

83

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.

Indhold

Hidtil har EU’s anti-terrorkoordinator i overensstemmelse med Det Eu-

ropæiske Råds beslutning den 17.-18. juni 2004 aflagt rapport om gen-

nemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt. Ved

fremlæggelsen af sin sidste rapport på rådsmødet den 30. november og 1.

december 2009 indstillede anti-terrorkoordinatoren, at der fremover

skulle uarbejdes en årlig afrapportering om status for gennemførelsen af

EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme, herunder om indsatsen

mod terrorfinansiering og en vurdering af de strategiske henstillinger.

På denne baggrund forventes anti-terrorkoordinatoren at fremlægge en

årlig afrapportering om gennemførelsen EU’s handlingsplan mod terro-

risme, der i lighed med den seneste rapport, forventes at tage udgangs-

punkt i følgende hovedelementer: forebyggelse, beskyttelse, reaktion, for-

følgning og internationalt samarbejde. Det nærmere indhold kendes ikke

på nuværende tidspunkt.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man generelt været positiv over for anti-

terrorkoordinatorens tidligere afrapporteringer og anbefalinger. På den

84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baggrund forventes det, at man fra dansk side vil kunne tage anti-

terrorkoordinatorens præsentation til efterretning.

9.

Europa-Parlamentet

Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-

Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentet

om EU’s indsats mod terrorisme.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den

15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et samlenotat om den seneste status for EU’s indsats mod terrorisme blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

30. november og 1. december

2009.

85

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: EU’s eksterne relationer inden for området for

”frihed, sikkerhed og retfærdighed”

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggende) den 2.-3. december 2010 orienteres om aktuelle aktiviteter an-

gående eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender. Der

forventes en kort orientering om de seneste møder afholdt med bl.a. USA

og Rusland. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet

og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

1.

Baggrund

EU afholder løbende møder med samarbejdspartnere fra tredjelande ved-

rørende retlige og indre anliggender. På disse møder drøftes en række

emner, som har interesse for samarbejdet mellem parterne på RIA-

området.

Det belgiske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og

indre anliggende) den 2.-3. december 2010 kort orienteres om aktuelle

aktiviteter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anlig-

gender.

2.

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle aktivite-

ter angående eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender:

-

-

-

Møde i det Permanente Partnerskabsråd (PPC) mellem EU og

Rusland den 18.-19. november 2010.

Ministermøde mellem EU og USA den 8. og 9. december 2010.

EU-Afrika topmøde den 29. og 30. november 2010.

På mødet i det Permanente Partnerskabsråd mellem EU og Rusland læg-

ges der op til at drøfte samarbejdet omkring bekæmpelse af organiseret

kriminalitet og narkotika samt muligheder for styrkelse af det retlige

samarbejde indenfor civil- og strafferettens område. Endvidere forventes

bl.a. spørgsmål vedrørende implementering af visa- og tilbagetagelsesaf-

taler at blive drøftet.

86

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På ministermødet mellem EU og USA er det forventningen, at man bl.a.

vil drøfte status for samarbejde omkring bekæmpelse af terrorisme (her-

under såkaldte Toledo-erklæring), status for samarbejdsaftale mellem EU

og USA om udveksling af PNR-oplysninger og forhandlingerne om en

databeskyttelsesaftale mellem EU og USA.

Der foreligger endnu ingen dagsorden vedrørende EU-Afrika topmødet.

Det forventes dog, at der vil blive tale om mere overordnede drøftelser af

emner af fælles interesse, herunder bekæmpelse af menneskehandel og

narkotikasmugling.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

88

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2010

at orientere om status for SIS II-projektet. Nær-

hedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status for SIS II har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til statusorienteringen.

1.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-

ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-

udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-

holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme

rådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første

milepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund

opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen

af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status

for SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig

samlet overordnet tidsplan for projektet.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over

omkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-

gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til

og med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages

test både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-

se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og

en mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Fra

midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-

terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventes

på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-

går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet

medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-

til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,

skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som

følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

På rådsmødet den 8.-9. november 2010 noterede Rådet sig Kommissio-

nens statusorientering om udviklingen af SIS II. Kommissionen oplyste,

at der i 2011 vil være fokus på tilpasningen af systemet, mens der i 2012

vil være fokus på, at systemet testes.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den

2.-3. december 2010

vil orientere om status for projektet.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-

re søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel

4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

2.

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og

et budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved

vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

På nuværende tidspunkt er man i gang med at færdiggøre specifikatio-

nerne for systemet.

Det forventes, at Kommissionen vil orientere om sta-

tus for projektet på rådsmødet den 2.-3. december 2010.

3.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

91

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det har endnu ikke været muligt nærmere at vurdere de statsfinansielle

konsekvenser i lyset af den fremlagte tidsplan og det fremlagte budget-

overslag.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

9.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II

har senest været drøftet på et møde

i Specialudvalget

for politimæssigt og retligt samarbejde

den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

8.-9. november 2010.

92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Europa-Kommissionens meddelelse om en in-

tern sikkerhedsstrategi for Den Europæiske Union

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 2.-3. de-

cember 2010 at få forelagt et udkast fra Kommissionen til en meddelelse

om en intern sikkerhedsstrategi for EU til præsentation. Udkastet til

meddelelse fremlægges som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-

programmet og EU’s interne sikkerhedsstrategi. Forslaget vurderes ikke

at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget forventes ikke i sig selv

at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positivt indstillet over for

initiativet.

1.

Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet blev der un-

der det spanske formandskab afholdt uformelle drøftelser om udarbejdel-

se af en intern sikkerhedsstrategi for EU.

På baggrund af disse drøftelser blev der i februar 2010 vedtaget en intern

sikkerhedsstrategi Den Europæiske Union.

Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s med-

lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-

ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-

tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-

hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU fastsættes der i

strategien en række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteter.

Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrategien, at Kommissionen opfor-

dredes til at udarbejde en meddelelse om sikkerhedsstrategien med hen-

blik på den nærmere implementering af de generelle tiltag og forslag, der

fremgår af strategien.

2.

Indhold

Det er forventningen, at Kommissionen vil præsentere en meddelelse, der

bl.a. indeholder en nærmere vurdering af mulighederne for gennem prio-

93

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

riterede politikområder eller lovgivningsmæssige tiltag at sikre en nær-

mere implementering af sikkerhedsstrategien.

Det er endvidere forventningen, at Kommissionens meddelelse vil inde-

holde en nærmere afgrænsning af det sikkerhedsbegreb, der fremgår af

sikkerhedsstrategien.

Det er endelig ikke forventningen, at Kommissionens meddelelse vil in-

deholde konkrete EU-lovgivningsmæssige initiativer.

3.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om en intern sikkerhedsstrategi giver ikke i

sig selv anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en intern sikkerhedsstrategi forventes

ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man at være positivt i forhold til Kommissio-

nens meddelelse.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

94

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

95

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Udkast til Rådets konklusioner om bekæmpel-

se af identitetstyveri og lignende kriminalitet

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Det belgiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner

om bekæmpelse af identitetstyveri og lignende kriminalitet. I udkastet

lægges der bl.a. op til, at Rådet opfordrer Kommissionen til at støtte ud-

viklingen af et permanent og struktureret samarbejde mellem medlems-

staterne med henblik på bekæmpelse af identitetstyveri og lignende kri-

minalitet. Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik på

vedtagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet,

ligesom sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side agter man at

tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

1.

Baggrund

Henset til at den teknologiske udvikling har medført et større omfang af

identitetstyveri og lignende kriminalitet er der udarbejdet et udkast til

rådskonklusioner om bekæmpelse af den nævnte kriminalitet.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik på vedtagelse.

Det fremgår af Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af

Stockholmprogrammet, at der i 2012 skal udarbejdes en europæisk stra-

tegi om bl.a. identitetstyveri. Det må forventes, at der i den sammenhæng

vil blive fulgt op på udkastet til rådskonklusioner om identitetstyveri og

lignende kriminalitet.

2.

Indhold

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner om

bekæmpelse af identitetstyveri og lignende kriminalitet. Det gælder bl.a.

følgende henstillinger:

96

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-

at Kommissionen opfordres til at støtte udviklingen af et perma-

nent og struktureret samarbejde mellem medlemsstaterne med

henblik på bekæmpelse af identitetstyveri og lignende kriminali-

tet,

at Kommissionen opfordres til at overveje, hvorvidt en harmoni-

sering af medlemsstaternes nationale lovgivning vil kunne bidra-

ge til bekæmpelsen af identitetsrelateret kriminalitet,

at Kommissionen opfordres til at støtte oprettelsen af effektive

mekanismer i medlemsstaterne, der skal sikre at ofre for identi-

tetsrelateret kriminalitet får den fornødne hjælp,

at Kommissionen opfordres til at støtte udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaterne om stjålne og bortkomne dokumenter,

og

at Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at overveje,

hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre minimumssik-

kerhedsstandarder for de dokumenter, der forevises i forbindelse

med og dermed danner grundlag for udstedelsen af f.eks. rejsedo-

kumenter og opholdstilladelser.

-

-

-

-

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om bekæmpelse af identitetstyveri og lignende iden-

titetsrelateret kriminalitet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

6. Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet.

97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Udkast til Rådets konklusioner om bekæmpel-

se af kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Der foreligger et udkast til rådskonklusioner om bekæmpelse af krimina-

litet begået af mobile (omrejsende) kriminelle grupper. I udkastet lægges

der bl.a. op til, at Rådet konkluderer, at det er nødvendigt at sætte ind

over for kriminalitet begået af omrejsende grupper, og at Rådet i denne

forbindelse opfordrer medlemsstaterne, Eurojust, Europol og Kommissi-

onen til at tage en række tiltag med henblik på bekæmpelse af denne type

kriminalitet. Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik

på vedtagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincip-

pet, ligesom sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side agter

man at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

1.

Baggrund

På et uformelt rådsmødemøde (retlige og indre anliggender) den 15. juli

2010 blev der drøftet forskellige problemstillinger i forhold til omrejsen-

de kriminelle grupper.

Emnet blev ligeledes drøftet på et ekspertmøde, der fandt sted den 20.-

21. september 2010 i Bruxelles. Forinden mødet havde det belgiske for-

mandskab anmodet medlemsstaterne om at udfylde et spørgeskema om

omrejsende kriminelle grupper.

På den baggrund og med udgangspunkt i Stockholmprogrammet - hvoraf

det bl.a. fremgår, at der bør fokuseres på omfattende grænseoverskriden-

de kriminalitet, som har betydelig indvirkning på dagliglivet for EU-

borgerne – er der udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om bekæm-

pelse af kriminalitet begået af mobile (omrejsende) kriminelle grupper.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik på Rådets ved-

tagelse.

99

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.

Indhold

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner om

bekæmpelse af kriminalitet begået af mobile (omrejsende) kriminelle

grupper. Det gælder bl.a. følgende henstillinger:

-

at det er nødvendigt at sætte ind over for kriminalitet, der begås af

mobile (omrejsende) kriminelle grupper,

at medlemsstaterne definerer fænomenet på følgende måde: ”En

mobil (omrejsende) kriminel gruppe er en sammenslutning af

lovovertrædere, der systematisk beriger sig ved tyveri af ejendom

eller ved svig, og som har et stort operationsområde og er interna-

tionalt aktiv”,

at medlemsstaterne som et supplement til forebyggelse, politiar-

bejde og retligt arbejde i højere grad at anvende administrative

foranstaltninger til bekæmpelse af kriminalitet. Rådet opfordrer i

den forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at medvir-

ke til oprettelsen af et uformelt netværk af kontaktpunkter, der

bl.a. skal udveksle strategiske oplysninger vedrørende administra-

tive foranstaltninger,

at medlemsstaterne, Eurojust og Europol opfordres til om nød-

vendigt at udarbejde en trusselsvurdering i forhold til mobile

(omrejsende) kriminelle grupper med henblik på overvejelser

omkring den fremtidige operationelle indsats,

at medlemsstaterne, Eurojust og Europol opfordres til at overveje

oprettelse af fælles efterforskningshold til bekæmpelse af de om-

rejsende gruppers kriminelle aktiviteter, og

at Europol opfordres til at bidrage til et initiativ, der tager sigte på

udarbejdelse og udbredelse af en europæisk operationel håndbog

om formueforbrydelser med en liste over f.eks. de kriminelles

modus operandi (dvs. de fremgangsmåder og arbejdsmetoder,

som de kriminelle typisk benytter sig af), regler vedrørende kon-

troloperationer og den nyeste praksis inden for kontrol og efter-

forskning.

-

-

-

-

-

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om bekæmpelse af kriminalitet begået af mobile

(omrejsende) grupper vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13 – 15: Forslag til Rådets afgørelser om bemyn-

digelse af Kommissionen til at indlede forhandling vedrørende en

aftale mellem EU og Canada/USA/Australien om overførsel og an-

vendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at fore-

bygge og bekæmpe terrorisme og anden form for grov grænseover-

skridende kriminalitet

Nyt notat.

SEC(2010)1082

SEC(2010)1083

SEC(2010)1084

Resumé

De foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser lægger op til at be-

myndige Kommissionen til (i overensstemmelse med nærmere angivne

forhandlingsdirektiver) at føre forhandlinger med Canada, USA og Au-

stralien om indgåelse af aftaler om overførsel og anvendelse af passager-

listeoplysninger (såkaldte PNR-oplysninger) til at forebygge og bekæm-

pe terrorisme og anden form for grov grænseoverskridende kriminalitet.

Det forventes, at de endelige forslag vil blive forelagt på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik på ved-

tagelse. Aftalerne vil være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender.

1.

Baggrund

I lufttransport er passagerlisten (”Passenger Name Record” – PNR) en

liste over hver passagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige op-

lysninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luft-

fartsselskab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartssel-

skaber. Oplysningerne kan bl.a. omfatte navnet på og kontaktinformatio-

nen om den pågældende passager, afrejsedato, betalingsoplysninger og

billet- og bagageinformationer.

EU indgik aftaler om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger med

Canada, USA og Australien i henholdsvis 2005, 2007 og 2008. Baggrun-

den for aftalerne var, at luftfartsselskaber blev mødt med krav fra disse

lande om at stille PNR-oplysninger til rådighed. Ved at stille PNR-

oplysninger til rådighed for myndigheder i tredjelande ville luftfartssel-

skaberne imidlertid kunne krænke de databeskyttelsesbestemmelser, der

gælder i EU’s medlemsstater. Dette blev imødegået med de nævnte PNR-

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aftaler, der indeholder en række bestemmelser om databeskyttelse i for-

bindelse med overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.

Europa-Parlamentet anmodede den 5. maj 2010 Kommissionen om at

genforhandle de nævnte aftaler med Canada, USA og Australien på bag-

grund af retningslinjer, der sikrer en hensigtsmæssig afvejning mellem

retshåndhævelseshensyn og beskyttelse af individers rettigheder.

Kommissionen afgav den 21. september 2010 en meddelelse om den

globale tilgang til overførsel af passagerlisteoplysninger til tredjelande. I

meddelelsen præsenterer Kommissionen et forslag til nogle overordnede

principper, der skal efterleves i forbindelse med indgåelse af aftaler om

udveksling af PNR-oplysninger mellem EU og tredjelande.

Kommissionen fremlagde desuden den 21. september 2010 udkast til

forhandlingsdirektiver med henblik på, at Kommissionen bemyndiges til

at genforhandle EU’s aftaler med Canada, USA og Australien om over-

førsel og anvendelse af PNR-oplysninger.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. oktober 2010 var der

generel enighed om, at forhandlingsdirektiverne skal være enslydende,

og at forhandlingerne skal igangsættes samtidig.

Den nærmere udformning af forhandlingsdirektiverne har været drøftet

på møder i RIA-attachégruppen i løbet af efteråret 2010.

Det danske retsforbehold

Aftalerne vil blive indgået med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V. Afta-

lerne er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-

sabon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

2.

Indhold

I de foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser foreslås det, at Rådet

træffer afgørelse om at bemyndige Kommissionen til – efter nogle nær-

mere angivne forhandlingsdirektiver og i samråd med et særligt udvalg

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(en rådsgruppe udpeget af Coreper) – at indlede forhandlinger på vegne

af EU om aftaler mellem EU og Canada/USA/Australien om overførsel

og anvendelse af PNR-oplysninger til at forebygge og bekæmpe terro-

risme og anden form for grov grænseoverskridende kriminalitet.

Udkastene til forhandlingsdirektiver indeholder følgende hovedelemen-

ter:

Sigtet med aftalerne skal være at regulere overførsel og anvendelse af

PNR-oplysninger alene til det formål at forebygge og bekæmpe terroris-

me og anden form for grov grænseoverskridende kriminalitet.

For så vidt angår luftfartsselskabers indsamling af oplysninger lægger

udkastene til forhandlingsdirektiver op til, at det med aftalerne skal sik-

res, at det ikke bliver krævet af luftfartsselskaberne, at de indsamler flere

oplysninger, end de allerede gør, eller at det bliver obligatorisk at ind-

samle visse typer af oplysninger. Luftfartsselskaberne bør kun kunne på-

lægges at overføre, hvad de allerede indsamler som led i deres forretning.

Udkastene til forhandlingsdirektiver lægger desuden op til, at PNR-

oplysningerne udelukkende må overføres på grundlag af et ”push”-

system. Det vil sige, at myndigheder i Canada/USA/Australien ikke skal

have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser

(”pull”-system), men at det vil være flyselskaberne, der inden for ram-

merne af aftalerne vil skulle udlevere de fornødne oplysninger (”push”-

system).

For så vidt angår foranstaltninger til beskyttelse af flypassagerers privat-

liv peges i udkastene til forhandlingsdirektiver endvidere bl.a. på følgen-

de, der bør indgå i de konkrete PNR-aftaler:



En udtømmende oversigt over de kategorier af PNR-oplysninger, der

kan overføres. Disse skal være begrænsede og stå i et rimeligt forhold

til aftalens formål og de forskellige måder, som PNR-oplysninger an-

vendes på. Følsomme personoplysninger må kun blive anvendt i eks-

traordinære tilfælde, hvor der er en umiddelbar trussel om tab af

menneskeliv.

Regler om information til passagererne og om ret til indsigt, berigti-

gelse og sletning samt administrativ og retlig prøvelse.



104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sikring af, at der ikke træffes beslutninger, der får negative følger

eller virkninger for den enkelte person, og som udelukkende er base-

ret på automatiseret behandling af personoplysninger uden menne-

skelig deltagelse.

Bestemmelser om datasikkerhed og om en informationsforpligtelse

over for de relevante europæiske myndigheder i forbindelse med brud

på datasikkerheden.

Tilsyn ved en uafhængig offentlig myndighed, der er ansvarlig for

databeskyttelse, og som har effektive undersøgelses-, interventions-

og håndhævelsesbeføjelser til at foretage tilsyn med de offentlige

myndigheder, der anvender PNR-oplysninger.

Fælles evalueringer, der foretages med regelmæssige mellemrum, og

som omfatter alle aspekter af gennemførelsen af aftalen.

En rimelig, begrænset periode for opbevaringen af oplysningerne.

Registrering og dokumentation af alle former for behandling af, ad-

gang til og konsultering af PNR-oplysninger med henblik på at kunne

verificere lovligheden af databehandlingen.

Begrænsning i adgangen til at videregive PNR-oplysninger til andre

offentlige myndigheder i Canada/USA/Australien samt myndigheder

i tredjelande.













I udkastene til forhandlingsdirektiver peges desuden på princippet om

gensidighed, herunder at aftalerne bør sikre, at der overføres analytiske

oplysninger (uddraget af PNR-oplysninger) til politi og retlige myndig-

heder i medlemsstaterne samt til Europol og Eurojust.

3.

Gældende dansk ret

Luftfartsselskabers overførsel af PNR-oplysninger til myndigheder i Ca-

nada, USA og Australien vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000

om behandling af personoplysninger (persondataloven). Dette indebærer

bl.a., at persondatalovens materielle behandlingsbetingelser i §§ 6-8 skal

være opfyldt. Da der vil være tale om overførsel af personoplysninger til

et tredjeland, skal overførslen endvidere ligge inden for rammerne af den

særlige bestemmelse i lovens § 27. Bestemmelsen i § 27 fastsætter, at der

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som udgangspunkt kun kan ske overførsel af personoplysninger til et

tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 ovenfor vil aftalerne blive indgået med hjemmel

i TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager ikke i Rådets

vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, af-

snit V, og ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF

3. del, afsnit V, er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

De foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser vurderes ikke at have

statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

De foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser vurderes ikke at være

i strid med nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de foreliggende udkast til forslag

til rådsafgørelser.

9.

Europa-Parlamentet

Efter den almindelige procedure i TEUF art. 218 for indgåelse af aftaler

med tredjelande og internationale organisationer er det Rådet, der god-

kender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver,

bemyndiger undertegnelse og indgår aftalerne. Der er samtidig tale om et

område, hvor Europa-Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for

Rådets afgørelse om indgåelse af PNR-aftalerne.

Sagen har været drøftet i Europa-Parlamentet den 10. november 2010.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. og 8.

oktober 2010. På daværende tidspunkt forelå der endnu ikke udkast til

forhandlingsdirektiver.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Meddelelse fra Europa-Kommissionen om en

global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union

Nyt notat.

KOM(2010)609.

Resumé

Meddelelsen fastlægger Kommissionens metode til en modernisering af

EU-retlige regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger og angiver

en række databeskyttelsesretlige emner, som Kommissionen har til hen-

sigt at undersøge nærmere. Kommissionen har til hensigt i 2011 at frem-

komme med et konkret forslag til en revision af de nuværende regler om

databeskyttelse, herunder databeskyttelsesdirektivet. Det forventes, at

meddelelsen vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 2.-3. december 2010 til en orienterede drøftelse.

1.

Baggrund

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (per-

sondataloven) er der fastsat generelle regler om behandling af personop-

lysninger for offentlige myndigheder og den private sektor.

Persondataloven er først og fremmest baseret på Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).

Kommissionen afgav den 4. november 2010 en meddelelse om en global

metode til beskyttelse af personoplysninger i EU. Formålet med medde-

lelsen er at fastlægge Kommissionens metode til modernisering af de

EU-retlige regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger på alle

områder, hvor EU agerer, især på baggrund af de udfordringer, som glo-

balisering og ny teknologi skaber, således at man fortsat kan sikre fysiske

personer et højt beskyttelsesniveau med hensyn til behandling af person-

oplysninger.

De i meddelelsen angivne mål vil danne grundlag for yderligere drøftel-

ser med de øvrige EU-institutioner og andre interessenter og skal senere

munde ud i konkrete forslag og foranstaltninger. Kommissionen har såle-

des til hensigt i 2011 at fremkomme med et konkret forslag til en revision

af de nuværende generelle regler om databeskyttelse, herunder databe-

skyttelsesdirektivet. Andre foranstaltninger, f.eks. tilskyndelse til selvre-

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gulering og muligheden for EU-datasikkerhedsmærkning, vil også blive

undersøgt. I anden omgang vil Kommissionen vurdere behovet for at til-

passe andre retlige instrumenter til de nye generelle regler for databeskyt-

telse.

Det danske retsforbehold

Kommissionen peger i meddelelsen på TEUF artikel 16 som retsgrundla-

get for nye EU-regler om behandling af personoplysninger.

Meddelelsen fra Kommissionen vedrører bl.a. behandling af personop-

lysninger, som medlemsstaterne foretager under udøvelsen af aktiviteter,

der er omfattet af TEUF 3. del, afsnit V, kap. 4 eller 5 (retligt samarbejde

i straffesager og politisamarbejde).

Ifølge artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-

sabontraktaten, er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Det følger af protokollens artikel 2 a, at den nævnte bestemmelse ligele-

des finder anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat på grund-

lag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes behandling af per-

sonoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3.

del, afsnit V, kap. 4 eller 5.

2.

Indhold

2.1. Generelt

2.1.1.

Det fremgår af meddelelsen, at der fra forskellige sider er peget på

en række områder med problemer og specifikke udfordringer i relation til

databeskyttelse.

Der er således peget på, at det er nødvendigt at klarlægge og præcisere,

hvordan databeskyttelsesprincipperne skal anvendes på ny teknologi, så-

ledes at det sikres, at personoplysninger rent faktisk beskyttes effektivt,

uanset hvilken teknologi der anvendes ved databehandlingen, og at de

dataansvarlige er fuldt ud bevidste om, hvilke konsekvenser ny teknologi

har for databeskyttelse (håndtering

af konsekvenserne af ny teknologi).

Endvidere er der peget på, at der er en utilstrækkelig harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om databeskyttelse (større

vægt på databe-

skyttelse som led i det indre marked).

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er desuden peget på, at den stigende outsourcing af databehandling –

ofte til lande uden for EU – er forbundet med flere problemer, og at in-

ternationale dataoverførsler bør gøres enklere og mindre besværlige

(håndtering

af globaliseringen og forbedring af internationale dataover-

førsler).

Der er også peget på, at databeskyttelsesmyndighederne skal spille en

vigtigere rolle med henblik på at forbedre håndhævelsen af databeskyt-

telsesreglerne (en

bedre institutionel ordning til effektiv håndhævelse af

databeskyttelsesreglerne).

Endelig er der peget på nødvendigheden af et overordnet instrument, der

finder anvendelse på databehandlingsprocesser i alle sektorer og på alle

politiske områder i EU, således at der skabes en integreret metode og op-

nås en beskyttelse, der er ensartet, konsekvent og effektiv (øget

sammen-

hæng i retsreglerne om databeskyttelse).

2.1.2.

Med henblik på at håndtere de ovennævnte udfordringer må der

efter Kommissionens opfattelse udvikles en såkaldt global og sammen-

hængende metode, der kan sikre, at retten til beskyttelse af personoplys-

ninger respekteres både i og uden for EU.

Kommissionen peger herved på, at der med Lissabontraktaten findes det

fornødne retsgrundlag (TEUF artikel 16) til at skabe globale og sammen-

hængende EU-regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger.

Formålet med meddelelsen er at fastlægge Kommissionens metode til

modernisering af EU-retlige regler vedrørende beskyttelse af personop-

lysninger på alle de områder, hvor EU agerer. Kommissionen peger på en

række hovedformål med den globale metode til databeskyttelse, herunder

en række emner som Kommissionen har til hensigt at undersøge nærme-

re.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i Kommissionen om en global

metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske Union

2.2.1. Styrkelse af fysiske personers rettigheder

Fysiske personer skal nyde passende beskyttelse i enhver situation

Kommissionen vil overveje, hvordan man kan sikre, at databeskyttelses-

reglerne anvendes på sammenhængende vis, under hensyntagen til den

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye teknologis indvirkning på fysiske personers rettigheder og frihedsret-

tigheder og målet om at sikre fri udveksling af personoplysninger i det

indre marked.

Øget gennemsigtighed for den registrerede

Kommissionen vil overveje at indføre et generelt princip om gennemsig-

tighed i behandlingen af personoplysninger i EU-reglerne. Desuden vil

Kommissionen overveje at pålægge dataansvarlige specifikke forpligtel-

ser, herunder over for børn, med hensyn til, hvilke informationer de skal

give, og på hvilken måde disse skal gives. Kommissionen vil endvidere

overveje at udfærdige en eller flere EU-standardformularer ("erklæringer

om beskyttelse af personoplysninger"), som skal anvendes af dataansvar-

lige. Kommissionen vil endelig undersøge, hvordan der i de generelle

retsregler kan indføres en generel underretningspligt ved persondatasik-

kerhedsbrud, herunder hvem der skal underrettes og kriterierne for, hvor-

når underretningspligten indtræder.

Øget kontrol over egne personoplysninger

Kommissionen vil undersøge, hvordan princippet om dataminimering

kan styrkes. Desuden vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan

give bedre muligheder for, at fysiske personer rent faktisk kan udøve de-

res ret til adgang, berigtigelse, sletning og blokering af personoplysnin-

ger (f.eks. ved at indføre frister for svar på anmodninger herom, ved at

tillade, at rettigheder kan udøves via internettet eller ved at knæsætte

princippet om, at adgang til personoplysninger skal være gratis).

Kommissionen vil endvidere undersøge, hvordan man kan tydeliggøre

den såkaldte "ret til at blive glemt", dvs. fysiske personers ret til at få

slettet personoplysninger, så de ikke længere kan databehandles, når de

ikke længere er nødvendige til legitime formål (det er eksempelvis tilfæl-

det, når databehandlingen er betinget af den fysiske persons samtykke,

når vedkommende trækker sit samtykke tilbage, eller når lagringsperio-

den er udløbet).

Endelig vil Kommissionen undersøge, hvordan de registreredes rettighe-

der kan udbygges ved at sikre "dataportabilitet", dvs. fysiske personers

udtrykkelige ret til at fjerne egne personoplysninger (eksempelvis fotos

eller en liste over venner) fra et program eller tjeneste og derefter, så vidt

det er teknisk muligt, portere dem til et andet program eller tjeneste, uden

at dataansvarlige kan modsætte sig det.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningsarbejde

Kommissionen vil undersøge, om det er muligt at medfinansiere oplys-

ningsaktiviteter via EU's budget. Endvidere vil Kommissionen undersø-

ge, om der er behov og mulighed for at indføje en forpligtelse til oplys-

ningsaktiviteter på dette område.

Sikring af informeret og frivilligt samtykke

Kommissionen vil undersøge, hvordan reglerne om samtykke kan tyde-

liggøres og styrkes.

Beskyttelse af følsomme oplysninger

Kommissionen vil overveje, om andre kategorier af oplysninger end

dem, der følger af det gældende EU-retlige retsgrundlag, bør betragtes

som "følsomme oplysninger", f.eks. genetiske data. Endvidere vil Kom-

missionen overveje yderligere at afklare og harmonisere betingelserne for

at tillade behandling af kategorier af følsomme oplysninger.

Mere effektive retsmidler og sanktioner

Kommissionen vil overveje at give databeskyttelsesmyndigheder, organi-

sationer i civilsamfundet og andre organisationer, der repræsenterer de

registreredes interesser, mulighed for at anlægge sag ved de nationale

domstole og vurdere behovet for at styrke de gældende bestemmelser om

sanktioner, f.eks. ved at operere eksplicit med strafferetlige sanktioner i

tilfælde af alvorlige krænkelser af databeskyttelsen, for at gøre bestem-

melserne mere effektive.

2.2.2. Større vægt på databeskyttelse som led i det indre marked

Styrket retssikkerhed og lige vilkår for registeransvarlige

Kommissionen vil undersøge, hvordan der kan opnås yderligere harmo-

nisering af databeskyttelsesreglerne på EU-niveau.

Færre administrative byrder

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil undersøge forskellige muligheder for at forenkle og

harmonisere det nuværende anmeldelsessystem, herunder for at udfærdi-

ge et fælles EU-registreringsskema.

Præcisering af reglerne om, hvilket lands regler der skal anvendes og af

medlemsstaternes ansvar

Kommissionen vil undersøge, hvordan de gældende bestemmelser om,

hvilket lands regler der skal anvendes (lovvalgsreglerne), kan revideres

og præciseres med henblik på at styrke retssikkerheden og tydeliggøre

medlemsstaternes ansvar for at anvende databeskyttelsesreglerne, samt i

sidste ende give de registrerede i EU-medlemsstater samme grad af be-

skyttelse, uanset hvor den dataansvarlige fysisk befinder sig.

Større ansvar til den dataansvarlige

Med henblik på at øge de dataansvarliges ansvar vil Kommissionen un-

dersøge muligheden for at gøre det obligatorisk for den dataansvarlige at

udpege en databeskyttelsesansvarlig og harmonisere reglerne for de data-

beskyttelsesansvarliges opgaver og beføjelser, men samtidig overveje,

hvor bagatelgrænsen bør gå for at undgå unødige administrative byrder,

navnlig for små virksomheder og mikrovirksomheder. Kommissionen vil

endvidere undersøge mulighederne for at lade retsreglerne omfatte en

forpligtelse for de dataansvarlige til at foretage en konsekvensanalyse,

for så vidt angår databeskyttelse i bestemte tilfælde, eksempelvis når føl-

somme oplysninger behandles, eller når arten af databehandling på anden

måde indebærer særlige risici, herunder særlig når der anvendes specifik-

ke teknologier, mekanismer eller procedurer, deriblandt ”profiling” eller

videoovervågning. Endelig vil Kommissionen undersøge muligheder for

yderligere at fremme anvendelsen af teknologier til beskyttelse af privat-

livets fred og mulighederne for at gennemføre begrebet "Privacy by De-

sign" i praksis.

Større selvregulering og mulighed for EU-certificeringsordninger

Kommissionen vil undersøge, hvordan man kan tilskynde yderlige til

selvregulering, herunder aktivt fremme adfærdskodekser. Kommissionen

vil endvidere undersøge, om det er muligt at oprette EU-

certificeringsordninger for at beskytte privatlivets fred og datasikkerhe-

den.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.3. Revision af databeskyttelsesreglerne inden for politisamarbej-

det og det retlige samarbejde i straffesager

Kommissionen vil navnlig overveje at udvide anvendelsen af de generel-

le databeskyttelsesregler til områderne politisamarbejde og retligt samar-

bejde i straffesager, herunder databehandling i den enkelte medlemsstat,

samtidig med, at der om nødvendigt foretages harmoniserede begræns-

ninger i nogle af de databeskyttelsesrettigheder, som fysiske personer

har, eksempelvis vedrørende adgang til oplysninger eller gennemsigtig-

hedsprincippet.

Endvidere vil Kommissionen undersøge behovet for at indføje specifikke

og harmoniserede bestemmelser i de nye generelle regler for databeskyt-

telse, f.eks. vedrørende databeskyttelse i forbindelse med behandling af

genetiske data til strafferetlige formål eller skelnen mellem de forskellige

kategorier af registrerede (vidner, mistænkte osv.) inden for politisamar-

bejde og retligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen vil i 2011 iværksætte en høring af alle interessenter om,

hvordan man bedst kan revidere det nuværende system med tilsyn inden

for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, således at der

sikres et effektiv og konsekvent tilsyn med databeskyttelse i alle EU-

institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

Kommissionen vil endelig vurdere behovet for på længere sigt at tilnær-

me de eksisterende forskellige sektorspecifikke EU-regler for politisam-

arbejde og retligt samarbejde i straffesager til de nye generelle regler for

databeskyttelse. Som eksempler på sektorspecifikke regler peger Kom-

missionen bl.a. på de regler, der vedrører Europol, Eurojust, Schengen-

informationssystemet og Told-informationssystemet.

2.2.4. Databeskyttelsens globale dimension

Præcisering og forenkling af reglerne for internationale dataoverførsler

Kommissionen agter at undersøge, hvordan de nuværende procedurer i

forbindelse med internationale dataoverførsler kan forbedres og strøm-

lines, herunder i form af retligt bindende instrumenter og "bindende virk-

somhedsregler", så EU's metode i forhold til tredjelande og internationale

organisationer bliver mere ensartet og sammenhængende. Kommissionen

vil endvidere undersøge, hvordan Kommissionens procedure til vurde-

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring af, om databeskyttelsesniveauet i et tredjeland eller en international

organisationer er tilstrækkeligt, kan tydeliggøres, herunder hvordan de

krav og kriterier, der anvendes ved vurderingerne, kan udspecificeres.

Endelig vil Kommissionen undersøge, hvordan kerneelementer vedrø-

rende EU's databeskyttelse, der kan anvendes ved alle typer af internatio-

nale aftaler, kan defineres.

Fremme universelle principper

Kommissionen vil fortsat fremme udviklingen af høje retlige og tekniske

databeskyttelsesstandarder i tredjelande og internationalt. Kommissionen

vil endvidere arbejde for princippet om gensidighed i beskyttelsen i EU's

internationale foranstaltninger, herunder særlig for så vidt angår registre-

rede, hvis data overføres fra EU til tredjelande. For at nå dette mål vil

Kommissionen øge samarbejdet med tredjelande og internationale orga-

nisationer såsom OECD, Europarådet, De Forenede Nationer og regiona-

le organisationer. Kommissionen vil nøje følge standardiseringsorganers

(f.eks. CEN og ISO) udvikling af internationale tekniske standarder, så

det sikres, at de supplerer retsreglerne hensigtsmæssigt, og at de vigtigste

databeskyttelseskrav rent faktisk gennemføres effektivt

2.2.5. En stærkere institutionel ordning til bedre håndhævelse af da-

tabeskyttelsesreglerne

Kommissionen vil undersøge, hvordan de nationale databeskyttelses-

myndigheders status og beføjelser kan styrkes, tydeliggøres og harmoni-

seres i de nye retsregler, herunder hvordan begrebet "fuld uafhængighed"

kan gennemføres fuldt ud. Desuden vil Kommissionen undersøge, hvor-

dan samarbejdet og koordineringen mellem databeskyttelsesmyndighe-

derne kan forbedres. Endelig vil Kommissionen undersøge, hvordan det

kan sikres, at EU's databeskyttelsesregler anvendes mere konsekvent i

hele det indre marked. Dette kan indebære en styrkelse af den rolle, som

de nationale tilsynsførende for databeskyttelse spiller, en bedre koordine-

ring af deres arbejde via artikel 29-gruppen (som bør blive et mere åbent

organ), og/eller indførelse af en mekanisme, der under Kommissionens

ledelse kan sikre konsekvens i det indre marked.

3.

Gældende dansk ret

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med

senere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling

af personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven inde-

holder særlige regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger

(f.eks. regler om personnumre) og områder (f.eks. regler om kreditoplys-

ningsbureauer). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om

rettigheder for de personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler

om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse

og sletning af personoplysninger. Endvidere er fastsat regler om datasik-

kerhed i forbindelse med behandling af personoplysninger. Persondatalo-

ven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol med behand-

ling af personoplysninger, der foretages for offentlige myndigheder og

den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om pligt til at fo-

retage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte typer be-

handling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen meddelelse lægger op til, at Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet) skal erstattes af nye EU-

regler om databeskyttelse.

Dette vil indebære en ændring af persondataloven, der som nævnt oven-

for under pkt. 3 er baseret på databeskyttelsesdirektivet. Endvidere må

nye EU-regler om databeskyttelse antages at kunne få betydning for an-

den lovgivning, der indeholder bestemmelser om behandling af person-

oplysninger.

Som anført under pkt. 1 vil eventuelle EU-regler (i medfør af TEUF arti-

kel 16) om behandling af personoplysninger, som foretages af medlems-

staterne under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3. del,

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afsnit V, kap. 4 eller 5, ikke være bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om nye EU-regler om

databeskyttelse vil have statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om nye EU-regler om

databeskyttelse vil rejse spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til meddelelsen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for Kommissionens med-

delelse, hvori der peger på en række relevante problemstillinger inden for

databeskyttelsesretten.

9.

Europa-Parlamentet

Kommissionens meddelelse er sendt til Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17: EU-USA-aftalen om databeskyttelse

Revideret notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge dokumenter

vedrørende udkast til et forhandlingsmandat med henblik på, at Kommis-

sionen bemyndiges til at forhandle en generel aftale mellem EU og USA

om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggel-

se, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, in-

den for det politimæssige og retlige samarbejde. Det endelige indhold af

dokumenterne kendes endnu ikke, men det forventes, at Kommissionen

vil præsentere et forslag til nogle overordnede principper, som vil kunne

iagttages i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om udveksling

af personoplysninger mellem EU og USA. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggende grundlag ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til sagen. Fra dansk side forventer man generelt at kunne støtte for-

handlingsmandatet.

1.

Baggrund

Det blev i 2006 besluttet at nedsætte en ”High Level Contact Group on

data protection and data sharing” (HLCG) – bestående af repræsentanter

fra EU (Kommissionen og Rådet) og USA (US Department of Justice,

Department of Homeland Security og Departement of State) – med hen-

blik på bl.a. at identificere en række fælles grundlæggende databeskyttel-

sesretlige principper, der vil kunne inddrages i forbindelse med fremtidi-

ge forhandlinger mellem EU og USA vedrørende udveksling af oplys-

ninger i forbindelse med ”law enforcement”.

HLCG udarbejdede på denne baggrund 12 principper, som vil kunne

inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en generel aftale ved-

rørende persondatabeskyttelse, som specifikke retsakter i relation til per-

sondatabeskyttelse. Som eksempler på specifikke retsakter, hvor de 12

principper kunne have været anvendt, kan nævnes PNR-aftalen (om ud-

veksling af flypassagerlister) og SWIFT-aftalen (om udveksling af konto-

og betalingsoplysninger).

På baggrund af arbejdet i HLCG har Kommissionen foreslået, at der ud-

arbejdes et forhandlingsmandat, som skal give Kommissionen mulighed

for – på nogle nærmere angivne betingelser – at forhandle en generel da-

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tabeskyttelsesaftale med USA. Aftalen vil skulle indeholde en række

overordnede principper, som konkrete aftaler mellem EU og USA frem-

over vil kunne bygge på.

Den nærmere udformning af forhandlingsmandatet og forhandlingsdirek-

tiverne har været drøftet på arbejdsgruppemøder i løbet af 2010. Navnlig

spørgsmålene om aftalens anvendelsesområde, herunder forholdet til al-

lerede indgåede bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og USA, har

givet anledning til drøftelser.

2.

Indhold

Det endelige indhold af dokumenterne (forhandlingsmandatet og for-

handlingsdirektiverne) kendes endnu ikke, men det forventes, at doku-

menterne vil indeholde følgende elementer:

-

Udkast til forhandlingsmandat med henblik på, at Kommissionen

bemyndiges til at forhandle en generel aftale mellem EU og USA

om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i fo-

rebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herun-

der terrorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde.

Det nævnte udkast til forhandlingsmandat vil indeholde forslag til

nogle overordnede principper som vil kunne iagttages i forbindel-

se med indgåelse af konkrete aftaler om udveksling af personop-

lysninger mellem EU og USA.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at redegøre

nærmere for gældende ret.

Det bemærkes, at der i det foreløbige udkast til forhandlingsmandat ikke

er angivet hjemmelsgrundlaget for den kommende aftale. Det følger dog

af det foreløbige udkast til forhandlingsdirektiver, at aftalen vil finde an-

vendelse i forbindelse med udveksling af personoplysninger som led i

forebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder ter-

rorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde omfattet af

TEUF 3. del, afsnit V, kapitel 4 og 5. Der har i forbindelse med forhand-

lingerne været fremsat ønske om, at den kommende aftale også skulle

finde anvendelse inden for områderne grænsekontrol og indvandring.

Disse områder er ligeledes omfattet af TEUF 3. del, afsnit V.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis forslaget og udkastet til forhandlingsmandater fremsættes med

hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, vil de i givet fald være omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil på den

baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes på det foreliggende grundlag hverken at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man overordnet set at kunne stille sig positiv i

forhold til Kommissionens meddelelse.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen har været drøftet på et møde i Europa-Parlamentet den 10. novem-

ber 2010. Det nærmere indhold af drøftelserne kendes endnu ikke.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 15. november 2010.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalget

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valget til orientering forud for rådsmødet den 8.-9. november 2010. Sa-

gen var imidlertid ikke på den endelige dagsorden for det pågældende

møde.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18: E-justice

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

På rådsmødet

(retlige og indre anliggender)

den 12.-13. juni 2007 blev

det under tysk formandskab besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe

(e-law-arbejdsgruppen (e-justice)),

der skulle arbejde med at fremme ”e-

justice”, hvorved forstås anvendelse af informations- og kommunikati-

onsteknologi på det retlige område.

Arbejdsgruppen har navnlig arbejdet

med den nu etablerede fælles europæiske e-justice-portal (

https://e-

justice.europa.eu

) og arbejder videre med udvidelse af portalen. E-

justice-portalen har til formål at formidle oplysninger om medlemssta-

ternes retssystemer og

at forbedre mulighederne for at anvende elektroni-

ske redskaber i sager med aktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennem

etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere i

stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre, herunder in-

solvensregistre. E-justice-portalen vil

på sigt

også kunne danne rammen

for bevisoptagelse eller bevisførelse i andre medlemsstater under anven-

delse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgruppen arbejder endvidere med

mulighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fælles

standarder for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 blev

vedtaget en handlingsplan for det videre arbejde med e-justice,

og på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådet

forelagt en køreplan med oplysninger om mål og tidshorisonten for de

enkelte e-justice-projekter.

Fra dansk side stiller man sig generelt positiv

over for arbejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillig-

hed og fremme af ”best practice” og standarder.

På rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 2.-3. december 2010 forventes det, at Rådet vil få

forelagt en rapport fra e-law-arbejdsgruppen (e-justice) om status for

arbejdet med fremme af e-justice.

Sagen har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke

at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

Fra dansk side

agter man at tage rapporten om status for arbejdet til efterretning.

1.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. anvendelse af informations- og kom-

munikationsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen vedrørende

juridisk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situatio-

nen med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere

mulighederne for en samlet indsats på området.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-

16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab

udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-

ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en række rådskon-

klusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejds-

gruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen,

som med virkning fra 1. juli

2010 kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice)),

der udgør et koordineren-

de forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologien

på det retlige område.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-

arbejdsgruppen

(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice))

til at fortsætte ar-

bejdet med e-justice i overensstemmelse med de prioriteringer, som ar-

bejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.

E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-

ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en

tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-

portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-

arbejdsgruppen

(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice))

en flerårig hand-

lingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008.

Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af

2009.

Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmuligheder

for e-justice-projekter på fællesskabsniveau.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (miljø) den 22. december 2009 vedtog Rådet en række

rådskonklusioner om et fælles identifikationssystem for national rets-

praksis

(European Case-Law Identifier (ECLI)).

Kommissionen orienterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 22.-23. april 2010 om status vedrørende lanceringen af e-justice-

portalen, som var blevet udsat, og i forbindelse med det uformelle råds-

møde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-

portalen lanceret.

Det bemærkes, at e-justice-arbejdet tidligere er blevet drøftet på flere

rådsmøder (retlige og indre anliggender) og uformelle rådsmøder (retli-

ge og indre anliggender). Rådet har således flere gange fået forelagt

rapporter fra e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-

justice)) om status for arbejdet med at fremme e-justice. Senest fik Rådet

forelagt en rapport om status for arbejdet med at fremme e-justice på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010, og i den

forbindelse blev der også forelagt en køreplan, som indeholder oplysnin-

ger om mål og tidshorisonten for de enkelte e-justice-projekter, for Rå-

det.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-

arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.

Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-

retsakter med henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i

givet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om det

overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV

(nu tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes i den forbindelse, at det i

e-law-arbejdsgruppen (e-justice)

overvejes at foretage en analyse af, om der er behov for et eventuelt bin-

dende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

2.

Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik

på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang

til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på

fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-

ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-

rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der har

kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-

ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer

på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte

være relevant, internationalt plan.

Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).

- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-

feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistre

og tingbøger.

- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det

europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning

(EF) nr. 1896/2006.

- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videokommu-

nikation i retssager med aktører fra flere medlemsstater, herunder

særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem. Som anført ovenfor overvejes det

dog i

e-law-arbejdsgruppen (e-justice)

at foretage en analyse af, om der

er behov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af

e-law-arbejdsgruppen (e-

justice),

der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.

Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som Rådet

vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008, skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad kommer til at

inddrage alle medlemsstater. Handlingsplanen skulle endvidere sikre, at

der inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel version af e-

justice-portalen.

E-justice-portalen blev forsinket på grund af tekniske

vanskeligheder, men den blev lanceret i forbindelse med det uformelle

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010.

E-justice-portalen (

https://e-justice.europa.eu

) er en fælles indgang til

EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Portalen giver

adgang til

retsinformation, retslige og administrative myndigheders hjemmesider,

registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med henblik på at lette

borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden for det europæiske

retlige område.

E-law-arbejdsgruppen (e-justice)

har indtil videre navnlig koncentreret

sig om arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer

for e-justice-portalen, der bl.a.

på sigt

skal kunne danne grundlag for, at

retlige aktører og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de

forskellige registre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalre-

gistre, tinglysnings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbej-

des således hen imod, at portalen kommer til at indeholde en række for-

skellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen

i stand til elektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemssta-

ters registre samtidig via e-justice-portalen. Det er arbejdsgruppens op-

fattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlemsstaternes in-

solvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark – ligesom

enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der her i lan-

det ikke eksisterer et insolvensregister.

E-justice-portalen indeholder informationer om advokater og notarer.

E-

law-arbejdsgruppens

hensigt er, at der endvidere vil blive adgang til en

tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Det bemærkes i den

forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom i flere andre med-

lemsstater – varetages af domstolene, og at der således ikke er tale om en

særskilt juridisk profession. Det er under overvejelse i arbejdsgruppen

også at lade portalen indeholde oplysninger om fogeder og mæglere.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen arbejder nu på anden version af e-justice-portalen, som

vil blive udbygget med oplysninger om bl.a. sigtedes og forurettedes ret-

tigheder i straffesager.

Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat en

teknisk ekspertgruppe,

som Danmark hidtil har deltaget i.

På et møde i e-justice-arbejdsgruppen

(nu e-law-arbejdsgruppen (e-

justice))

i efteråret 2009 præsenterede det svenske formandskab et do-

kument om ansvaret for administration af portalens indhold.

I forbindelse

med lanceringen af portalen har medlemsstaterne overtaget ansvaret for

medlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne står herefter selv for at

revidere og opdatere indholdet og uploade det på siderne, og det fremgår

af hver enkelt side på portalen, hvem der har ansvaret for siden. Der er i

hver medlemsstat udpeget en kontaktperson for de nationale sider.

Det

kan i den forbindelse oplyses, at der alene er tale om et begrænset antal

sider for den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a.

fortsat vil have ansvaret for oversættelse af indholdet på medlemsstater-

nes sider.

På det seneste møde i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) fremlagde for-

mandskabet et dokument om procedurer for introduktion af nye emner på

e-justice-portalen. Der var enighed om, at nye emner kan foreslås af

Kommissionen, de enkelte medlemsstater eller arbejdsgruppen, og at be-

slutningen om introduktion af emnerne herefter træffes af arbejdsgrup-

pen. På mødet fremlagde formandskabet endvidere et dokument med ide-

er til medlemsstaterne promovering af e-justice-portalen. Det kan oply-

ses, at der på Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens hjemmesider er

oplysninger om e-justice-portalen og links dertil.

Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager med

aktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-

justice-arbejdsgruppen

(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)

en underar-

bejdsgruppe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark,

der skulle undersøge mulighederne for at skabe de tekniske og indholds-

mæssige rammer for afholdelse af videokonferencer på tværs af lande-

grænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget

sigte på at udveksle erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en

manual om fremgangsmåden ved afholdelse af videokonferencer.

I første

halvdel af 2010 er der blevet indhentet oplysninger om videokonference-

udstyr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen. Der er

opsat videokonferenceudstyr i flere danske retter og arresthuse, i Sand-

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holmlejren og i Syd- og Sønderjyllands Politi, men systemet er indtil vi-

dere et lukket system, som ikke kan anvendes til grænseoverskridende

videokonferencer. Det er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) blevet over-

vejet, om der er behov for etablering af et online bookingsystem for vi-

deokonferencer mellem medlemsstaternes domstole. Indtil videre har

man dog ikke fundet behov herfor.

E-law-arbejdsgruppen

arbejder endvidere med etablering af et fælles

identifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder

for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)

den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et

fælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-Law

Identifier (ECLI)).

Af disse rådskonklusioner fremgår bl.a., at e-law-

arbejdsgruppen inden udgangen af 2010 skal forelægge en rapport om

implementering af det fælles identifikationssystem (European Case-Law

Identifier (ECLI)) og fælles standarder for oplysninger (metadata) om

national retspraksis for Rådet. Rapporten, som er afgivet af arbejds-

gruppen, vil blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 2.-3. december 2010 som et A-punkt. Det fremgår bl.a. af

rapporten, at det er frivilligt, om medlemsstaterne vil implementere iden-

tifikationssystemet mv. Rapporten refererer desuden til et udkast til råds-

konklusioner om anbefaling af introduktion af det fælles identifikations-

system (ECLI) og fælles standarder for oplysninger (metadata) om nati-

onal retspraksis, der blev udarbejdet i foråret 2010. På rådsmødet vil

Rådet få forelagt dette udkast til rådskonklusioner til vedtagelse som et

A-punkt. Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen arbejder på at etable-

re en offentlig domsdatabase inden for de næste to år, og at det fælles

identifikationssystem (ECLI) og fælles standarder for oplysninger (me-

tadata) om national retspraksis vil blive implementeret i domsdatabasen.

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden med

udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer

eller oversættelser) til e-justice-portalen.

Efter ønske fra en række med-

lemsstater arbejder Kommissionen sammen med enkelte medlemsstater

for tiden på et udkast til glossar på insolvensrettens område.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forelag-

de formandskabet

endvidere en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet.

Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tidshorisonten for de en-

kelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om sammenkobling af insol-

vensregistre og projektet om adgang til lovgivning.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 vil

Rådet få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for

arbejdet med fremme af e-justice. Det forventes, at Rådet vil blive opfor-

dret til at tage rapporten til efterretning og bekræfte, at arbejdsgruppen

skal fortsætte arbejdet med at fremme e-justice.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Som anført under pkt. 2 baseres arbejdet med e-justice på frivillighed og

koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best practices” – medlems-

staterne imellem. Afhængig af det indholdsmæssige omfang af portalen,

og hvordan den skal vedligeholdes, vil det kunne medføre merarbejde for

domstolene.

5.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-

arbejdsgruppen

(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice))

den 18. september

2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

6.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-

ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-

stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt

kunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være

decentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-

lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten

kan og ønsker at deltage.

9.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender)

den 3.-4. juni 2010.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19: Konklusioner fra seminaret den 14. oktober

2010 om international familiemægling i tilfælde af internationale

børnebortførelser

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. de-

cember 2010 at få forelagt konklusioner fra seminaret den 14. oktober

2010 om international familiemægling i tilfælde af internationale børne-

bortførelser. Konklusionerne forventes at indeholde en opfordring til

medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre med internatio-

nal familiemægling som en metode til løsning af internationale børne-

bortførelser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for konklusionerne,

der heller ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om an-

dre medlemsstaters holdninger til konklusionerne. Fra dansk side forven-

ter man at kunne tilslutte sig konklusionerne.

1. Baggrund

Antallet af internationale ægteskaber og skilsmisser er steget i takt med

den øgede internationale mobilitet. I disse sager kan børn blive ofre for

internationale bortførelser. De eksisterende EU-instrumenter bidrager til

at løse eller mindske de problemer, der opstår i sådanne sager, men der er

fortsat behov for at finde metoder, der kan bidrage til bedre løsninger af

problemerne.

Belgien har sat international familiemægling i tilfælde af internationale

børnebortførelser på dagsordenen for sit formandskab for Den Europæi-

ske Union og afholdt i den anledning den 14. oktober 2010 et seminar

herom. Formålet med seminaret var at indlede drøftelser om anvendelsen

af international familiemægling som en metode til løsning af internatio-

nale børnebortførelser. Med henblik herpå redegjorde en række med-

lemsstater for deres anvendelse af mægling i disse sager. Disse redegø-

relser viste, at der er forskel på, hvordan de enkelte medlemsstater an-

vender mægling til løsning af disse sager, og at medlemsstaterne generelt

har gode erfaringer med anvendelsen af mægling.

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender har ikke

betydning i forhold til konklusionerne, men eventuelle retsakter, der fo-

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reslås som udmøntning af konklusionerne, må derimod forventes at falde

inden under forbeholdet.

2. Indhold

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. de-

cember 2010 at få forelagt konklusioner fra seminaret den 14. oktober

2010 om international familiemægling i tilfælde af internationale børne-

bortførelser.

Det forventes, at konklusionerne lægger op til tiltag, der kan understøtte

det nuværende internationale samarbejde om internationale børnebortfø-

relser, herunder medvirke til at forebygge børnebortførelser og til at finde

mere holdbare løsninger på tvister om forældremyndighed mv.

Konklusionerne forventes således at indeholde en opfordring til med-

lemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre med international

familiemægling som en metode til løsning af internationale børnebortfø-

relser og i den forbindelse indsamle og analysere oplysninger herom.

Herudover forventes konklusionerne at indeholde en opfordring til med-

lemsstaterne og Kommissionen til at overveje at nedsætte en arbejds-

gruppe, der skal arbejde videre med international familiemægling i inter-

nationale børnebortførelser, bl.a. med henblik på at udarbejde forslag til

forbedring af anvendelsen af familiemægling i disse sager.

3. Gældende dansk ret

I EU-regi er internationale børnebortførelser reguleret i Rådets forord-

ning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sa-

ger vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning), der bl.a. indeholder regler

om international kompetence i forældremyndighedssager og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser. Forordningen

indeholder tillige regler om samarbejde mellem de kompetente myndig-

heder i medlemsstaterne via såkaldte centralmyndigheder, og

den pålægger disse centralmyndigheder at medvirke til frivillig tilbagegi-

velse af bortførte børn. Forordningen er omfattet Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender og er derfor ikke bindende for og

finder ikke anvendelse i Danmark.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil-

og handelsretlige område, som bl.a. indeholder regler om sikring af mæg-

lingens kvalitet, fortrolighed, anvendelsen af mægling ved domstolene og

eksigibiliteten af aftaler, der er indgået ved mægling. Direktivet er ligele-

des omfattet af det Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender og er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i

Danmark.

På internationalt plan er Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de

civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (Haagerkonven-

tionen af 1980) det vigtigste instrument til behandlingen af internationale

sager om børnebortførelse. Denne konvention suppleres af Haagerkon-

ventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,

fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltnin-

ger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), der

bl.a. indeholder regler om international kompetence i forældremyndig-

hedssager og om anerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndigheds-

afgørelser. Hertil kommer Europarådets konvention af 20. maj 1980 om

anerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser (Europa-

rådskonventionen), der indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdel-

se af afgørelser om bl.a. forældremyndighed.

Disse tre konventioner indeholder tillige regler om samarbejde mellem

de kompetente myndigheder i medlemsstaterne via centralmyndigheder.

De to haagerkonventioner pålægger disse centralmyndigheder at medvir-

ke til frivillig tilbagegivelse af bortførte børn.

Danmark har gennemført Haagerkonventionen af 1980 og Europaråds-

konventionen i dansk ret ved lov om international fuldbyrdelse af foræl-

dremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), og lov

om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen giver Danmark mulighed for

at gennemføre Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i dansk ret. Dan-

mark forventes at ratificere denne konvention i den nærmeste fremtid.

Begge love indeholder regler om bl.a. fogedretternes behandling af sager,

der er omfattet af konventionerne. Disse regler suppleres af reglerne i

retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse. Herudover finder retsplejelovens

regler om forligsmægling og retsmægling ligeledes anvendelse på børne-

bortførelsessager, der er omfattet af konventionerne.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for konklusionerne.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til konklusionerne.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for konklusionerne

og forventer at kunne tilslutte sig dem.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20: Europa-Kommissionens forslag til Rådets for-

ordning om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreg-

lerne i forbindelse med skilsmisse og separation*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

KOM (2010) 105 endelig

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 2.-3. december 2010 at fremlægge forslaget til Rådets forordning om

indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse

med skilsmisse og separation med henblik på politisk drøftelse.

Ved for-

ordningsforslaget udmøntes den bemyndigelse til et forstærket samarbej-

de om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, som

Rådet den 12. juli 2010 meddelte Belgien, Bulgarien, Frankrig, Italien,

Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien,

Tyskland, Ungarn og Østrig. Formålet med forordningsforslaget er at

indføre klare retsregler i Den Europæiske Union for lovvalg i sager om

separation og skilsmisse og at give ægtefæller en vis frihed med hensyn

til lovvalg med henblik på at styrke retssikkerheden, den retlige forudsi-

gelighed og fleksibiliteten. Med henblik herpå fastsætter forordningen

bl.a. regler om ægtefællers adgang til ved aftale at vælge, hvilken lov der

skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation (artikel 3), og

om efter hvilken stats lov skilsmisse- eller separationssager skal behand-

les i mangel af aftale om lovvalg (artikel 4). Forordningen fastsætter

endvidere regler om anvendelse af domstolslandets lov i stedet for den

lov, som i henhold til artikel 3-4 skal anvendes (artikel 5), og om mulig-

hed for at undlade at anvende en bestemmelse i den lov, som skal anven-

des i henhold til forordningen (artikel 7). Forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender og vil derfor

ikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 blev

der vedrørende forslaget til lovvalgsregler, der skal anvendes af de med-

lemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, opnået generel

enighed om hovedelementer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 7.-8. oktober 2010 orienterede formandskabet om sagen og til-

kendegav at ville bestræbe sig på at tage højde for ikke-deltagende med-

lemsstaters synspunkter med henblik på at sikre, at så mange medlems-

stater som muligt vil kunne deltage i samarbejdet.

Der foreligger ikke i

øvrigt officielle tilkendegivelser om medlemsstaternes holdninger til den

nærmere udformning af forslaget.

Fra dansk side forventer man at tage

udfaldet af den politiske drøftelse til efterretning.

*

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lissabon-traktaten, finder der-

for anvendelse.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

1.1. Det oprindelige Rom III-forslag

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-

tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-

sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-

ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholder

bl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuld-

byrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Danmark del-

tog på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke

i vedtagelsen af forordningen, som derfor heller ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark.

Den 17. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM

(2006) 399 endelig) – den såkaldte Rom III-forordning. Vedtagelse af

forslaget krævede enstemmighed. Forslaget var omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget indeholdt bl.a. regler om lovvalg i sager om skilsmisse og sepa-

ration (ægteskabssager), der skulle supplere reglerne i den nye Bruxelles

II-forordning om behandlingen af ægteskabssager. Efter de foreslåede

lovvalgsregler skulle en sag om skilsmisse eller separation i en EU-

medlemsstat afgøres efter loven i det land, som ægtefællerne har en tæt

tilknytning til, herunder også loven i et land der ikke er medlem af Den

Europæiske Union. Samtidig skulle ægtefællerne have en vis begrænset

mulighed for at indgå lovvalgsaftaler.

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau siden oktober

2006. Lovvalgsreglerne i forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøderne

(retlige og indre anliggender) den 19.-20. april og 6.-7. december 2007.

Under forhandlingerne af forslaget tilsluttede et flertal af medlemsstater-

ne sig grundelementerne i de foreslåede lovvalgsregler. Forhandlingerne

viste dog, at enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Dette

var navnlig begrundet i, at de foreslåede lovvalgsregler ville kunne med-

føre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder strenge-

re skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen bliver

behandlet.

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 konklu-

derede Rådet, at ”der ikke er enstemmig tilslutning til at gå videre med

Rom III-forordningen, og at der stadig er uoverstigelige vanskeligheder,

som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og i overskuelig fremtid”.

Rådet fastslog, at ”Rom III-forordningens mål ikke kan nås inden for et

rimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktater-

ne”.

På rådsmødet den 24.-25. juli 2008 drøftede Rådet igen forslaget, herun-

der muligheden for at gennemføre forslaget under forstærket samarbejde.

I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland,

Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien)

anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de ønsker at indføre et

forstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i sager om skilsmisse og

separation, og at Kommissionen bør forelægge Rådet et forslag i den

henseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignende anmodning, mens

Grækenland trak sin anmodning tilbage i marts 2010.

1.2. Hjemmelsgrundlaget for forordningsforslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1-

2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-

seoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig aner-

kendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde

kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Med

henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre mar-

keds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre forenelighed

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-

milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

høring af Europa-Parlamentet.

Forordningsforslaget udmønter den bemyndigelse til et forstærket samar-

bejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation,

som Rådet den 12. juli 2010 meddelte Belgien, Bulgarien, Frankrig, Itali-

en, Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spani-

en, Tyskland, Ungarn og Østrig, jf. Rådets afgørelse af 12. juli 2010 om

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbin-

delse med skilsmisse og separation (2010/405/EU).

Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i dets for-

handlinger om et forslag til indførelse af et forstærket samarbejde som

det foreliggende forordningsforslag, men kun medlemmer af Rådet, som

repræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, del-

tager i afstemningen.

1.3. Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der

bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til forordning

om forstærket samarbejde om lovvalgsregler i sager om skilsmisse og

separation, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark.

2. Indhold

Forordningsforslaget bygger på formandskabets kompromisforslag forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 blev

der opnået generel enighed om hovedelementer i forslaget. På det føl-

gende rådsmøde den 7.-8. oktober 2010 orienterede formandskabet om

sagen og tilkendegav at ville bestræbe sig på at tage højde for ikke-

deltagende medlemsstaters synspunkter med henblik på at sikre, at så

mange medlemsstater som muligt vil kunne deltage i samarbejdet.

Under drøftelserne af forslaget på arbejdsgruppeniveau er en række æn-

dringer til forslaget blevet overvejet, jf. nedenfor, og de forventes drøftet

på rådsmødet.

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at indføre klare retsregler i Den Europæiske

Union – dog indtil videre alene for de deltagende medlemsstater – for

lovvalg i sager om skilsmisse og separation og at give ægtefæller en vis

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frihed med hensyn til lovvalg (partautonomi) med henblik på at styrke

retssikkerheden, den retlig forudsigelighed og fleksibiliteten.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde (kapitel I)

Forordningen finder efter artikel 1, stk. 1, anvendelse på skilsmisse og

separation i situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt.

Der synes at

være enighed om, at forordningen ikke skal finde anvendelse på spørgs-

mål, der ofte behandles i forbindelse med separations- og skilsmissesa-

ger, eksempelvis spørgsmål om forældremyndighed, underholdspligt og

formueforholdet mellem ægtefællerne, og det har været drøftet, hvordan

en sådan præcisering af forordningens anvendelsesområde skal indar-

bejdes i forordningen.

Ved ”deltagende medlemsstat” forstås efter artikel 1, stk. 2, en medlems-

stat, der deltager i det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler i for-

bindelse med skilsmisse og separation i medfør af Rådets afgørelse om

bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsregler i forbindelse

med skilsmisse og separation.

Formandskabet har foreslået, at ”deltagende medlemsstat” også skal om-

fatte en medlemsstat, der deltager i det forstærkede samarbejde på grund-

lag af en afgørelse truffet af Kommissionen efter TEUF artikel 331, stk.

1.

Formandskabet har endvidere foreslået, at der i artikel 1 som nyt stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvorefter ”ret” i forordningen omfatter alle

myndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falder

ind under forordningens anvendelsesområde.

Ifølge forordningens artikel 2 skal den lov, som skal anvendes i henhold

til forordningen, finde anvendelse, selv om det ikke er en deltagende

medlemsstats lov.

2.2.2. Ensartede regler for lovvalg i forbindelse med skilsmisse og

separation (kapitel II)

Ifølge forslagets artikel 3, stk. 1, kan ægtefællerne ved aftale vælge, hvil-

ken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation.

Der skal dog være tale om en af følgende love:

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-

sted ved aftalens indgåelse (litra a),



loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige

opholdssted, hvis en af dem stadig opholder sig der ved aftalens

indgåelse (litra b),



loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har ved afta-

lens indgåelse (litra c), eller



loven i domstolslandet (litra d).

Efter forslagets artikel 3, stk. 2, kan en aftale om lovvalg indgås og æn-

dres når som helst, men senest ved sagens anlæggelse ved en domstol. En

sådan aftale skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægte-

fæller, jf. artikel 3, stk. 3, første afsnit. Hvis loven i den deltagende med-

lemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tids-

punktet for aftalens indgåelse, indeholder yderligere regler om formkrav,

finder disse regler efter artikel 3, stk. 3, andet afsnit, dog anvendelse.

Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted i forskellige delta-

gende medlemsstater, og loven i disse medlemsstater indeholder forskel-

lige regler om formkrav, er aftalen gyldig med hensyn til sin form, hvis

den opfylder betingelserne i loven i en af disse stater.

Det har været drøftet at supplere disse formkrav med regler om, efter

hvilken stats lov spørgsmål om eksistensen og gyldigheden mv. af en afta-

le skal afgøres.

Formandskabet har foreslået, at der i artikel 3 som stk. 2a indsættes en

bestemmelse, hvorefter ægtefællerne også kan indgå en aftale om lovvalg

under behandlingen af en retssag, dog forudsat at national ret tillader det-

te.

I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 skal sager om skils-

misse eller separation efter artikel 4 behandles



efter loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige op-

holdssted ved sagsanlægget (litra a), eller, hvis dette ikke er rele-

vant,

efter loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sæd-

vanlige opholdssted, forudsat at opholdet ikke er ophørt mere end



141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et år før sagsanlægget, og at en af dem stadig opholder sig i denne

stat ved sagsanlægget (litra b), eller, hvis dette ikke er relevant,



efter loven i den stat, hvis nationalitet begge ægtefæller har ved

sagsanlægget (litra c), eller, hvis dette ikke er relevant,

efter loven i domstolslandet (litra d).



I de foreslåede lovvalgsregler anvendes bl.a. en ægtefælles statsborger-

skab som tilknytningsfaktor. Det har været drøftet, hvordan disse regler

skal anvendes, når en ægtefælle har flere statsborgerskaber.

Endvidere har lovvalget i situationer, hvor der søges skilsmisse på

grundlag af en separation, været drøftet.

Efter artikel 5 finder loven i domstolslandet anvendelse, når den lov, der

skal anvendes i henhold til artikel 3 og 4, ikke giver mulighed for skils-

misse eller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse eller

separation på grund af dennes køn.

Ifølge artikel 7 kan det kun undlades at anvende en bestemmelse i en lov,

som i henhold til forordningen skal anvendes, hvis det er åbenbart ufor-

enelig med grundlæggende retsprincipper i domstolslandet at anvende

den.

Formandskabet har foreslået, at der som artikel 7a indsættes en bestem-

melse, hvorefter en domstol ikke efter forordningen har pligt til at med-

dele skilsmisse i situationer, hvor loven i den pågældende medlemsstat

ikke indeholder mulighed for skilsmisse, eller hvor det omhandlede æg-

teskab ikke anerkendes i denne medlemsstat.

Det har været drøftet, om

der er behov for en sådan bestemmelse.

2.2.3. Øvrige bestemmelser (kapitel III)

Ifølge artikel 11 berører forordningen som udgangspunkt ikke anvendel-

sen af bilaterale eller multilaterale konventioner, som en eller flere delta-

gende medlemsstater er part i på tidspunktet for forordningens vedtagel-

se, og som omfatter spørgsmål, der er reguleret af forordningen. I forhol-

det mellem de deltagende medlemsstater har forordningen dog forrang

frem for de konventioner vedrørende spørgsmål omfattet af forordningen,

som de deltagende medlemsstater er parter i.

Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om afgivelse af oplysnin-

ger til Kommissionen om nationale regler (artikel 9), om hvilke retssager

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og aftaler, forordningens bestemmelser finder anvendelse på (artikel 10),

samt om revision af forordningen (artikel 12).

2.2.4. Afsluttende bestemmelser (kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bestemmelser om tidspunkterne for

forordningens ikrafttræden og anvendelse (artikel 13).

3. Gældende dansk ret

Den danske lovgivning om skilsmisse og separation indeholder ikke lov-

valgsregler, bortset fra artikel 9, jf. artikel 7, i den i Stockholm den 6.

februar 1931 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser

om ægteskab, adoption og værgemål som affattet ved overenskomst af 6.

februar 2001 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende in-

ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værge-

mål, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Ifølge disse be-

stemmelser anvendes ved afgørelser om skilsmisse og separation i hver

kontraherende stat den dér gældende lov. Konventionen giver ikke ægte-

fæller mulighed for at indgå aftale om lovvalget.

Uden for konventionens anvendelsesområde følger det af retspraksis, at

sager om skilsmisse og separation, der behandles her i landet, afgøres

efter dansk ret. Retspraksis ses ikke at give ægtefællerne mulighed for at

aftale, at deres skilsmisse eller separation skal afgøres efter et andet lands

lov.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt i pkt. 1.3. ovenfor omfattet af det danske forbe-

hold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Børnerå-

det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske

Familieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-

dre, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Landsforeningen

Børn og Samvær, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Retssikkerheds-

fonden, Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet),

Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), Copenhagen

Business School, Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet) og Syddansk Universitet (Det Samfundsviden-

skabelige Fakultet).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Foreningen af Statsfor-

valtningsdirektører, Præsidenten for Østre Landsret, Børnesagens Fælles-

råd, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.

Børnesagens Fællesråd

har oplyst, at Rådet ikke afgiver noget hørings-

svar.

Advokatsamfundet

har oplyst, at det indenfor høringsfristen ikke

har været muligt at forholde sig til det fremsendte forslag.

Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører

og

Præsidenten for Østre Landsret

har

ikke bemærkninger til forslaget, mens

Institut for Menneskerettigheder

–

henset til at forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender – ikke har bemærkninger af menneskeretlig

karakter til det.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at må-

lene for forslaget kun i tilstrækkelig grad kan opfyldes i form af fælles

regler om lovvalg, i dette tilfælde gennem et forstærket samarbejde. Lov-

valgsreglerne skal være identiske for at opfylde forslagets mål, nemlig

større retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet for borgerne.

Det vil være i strid med disse mål, hvis medlemsstaterne handler hver for

sig.

Det er regeringens vurdering, at forslaget må anses for at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse til-

slutte sig de betragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 blev der

opnået generel enighed om hovedelementer i forslaget, men der mangler

fortsat afklaring af en række spørgsmål.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til den nærmere udformning af forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Som det fremgår af pkt. 1.3. er forslaget omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender.

Man agter derfor fra dansk side at tage en eventuel vedtagelse af forsla-

get til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 15. november 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.

juni og

den 7.-8. oktober 2010.

145