PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3053 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Dato:

17. november 2010

Samlenotat vedrørende rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik og

forbrugerbeskyttelse) den 6.-7. december 2010 - sundhedspunkterne

Side

Dagsordenspunkt 10: Erfaringer fra H1N1 pandemien .............................................2

Dagsordenspunkt 11: Rapport om de europæiske sundhedssystemer ....................5

Dagsordenspunkt 12: Investering i fremtidens sundhedspersonale .........................9

Dagsordenspunkt 13. Innovation i medicinalindustrien .......................................... 12

Dagsordenspunkt 14: Kronisk sygdom ................................................................... 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Dagsordenspunkt 10: Erfaringer fra H1N1 pandemien

- drøftelse

Nyt notat.

1. Indledning

Det belgiske formandskab har ønsket at sætte fokus på erfaringerne fra H1N1

udbruddet i 2009, specielt for så vidt angår fælles indkøb af pandemivaccine og

antivirale midler. Debatten vil tage udgangspunkt i nogle spørgsmål, som endnu

ikke er rundsendt.

Formandskabet har afholdt en konference om erfaringer under H1N1 pandemien

den 1.-2. juli 2010 i Bruxelles, ligesom emnet har været diskuteret under et ufor-

melt sundhedsministermøde i Bruxelles den 5.-6. juli 2010. På rådsmødet (almin-

delige anliggender) den 13. september 2010 vedtog rådet et sæt rådskonklusioner

om erfaringerne fra H1N1 pandemien og om sundhedssikkerhed i den Europæiske

Union.

Formålet med rådskonklusionerne var blandt andet, at EU fortsat skal være op-

mærksom på og klar til at handle ved større grænseoverskridende sundhedstrusler

som H1N1 pandemien. Pandemiberedskab er fortsat primært en national kompe-

tence, men det er nødvendigt at styrke koordinationen af de nationale tiltag på EU

niveau. Her spiller ECDC og EMA samt samarbejdet med WHO en væsentlig rolle.

Konklusionerne opfordrede blandt andet medlemslandene og kommissionen til

- at overveje at samarbejde om fælles indkøb (joint procurement) og fælles

kontraktforhandlinger angående medicinalprodukter, ligesom Kommissio-

nen blev opfordret til

- at udvikle en mekanisme for fælles indkøb (joint procurement) af vacciner

og antiviral medicin senest december 2010, som medlemslandene frivilligt

kan benytte ved indkøb og forhandling med medicinalvirksomhederne,

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

Med drøftelsen på rådsmødet ønsker formandskabet er gøre status for arbejdet

med etableringen af en mekanisme for fælles indkøb (joint procurement) af vacci-

ner og antiviral medicin, som medlemslandene frivilligt kan benytte ved indkøb og

forhandling med medicinalvirksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Kommissionen har med hjælp fra en teknisk arbejdsgruppe arbejdet på et oplæg

til, hvorledes et fælles europæisk indkøb af influenzavaccine og antivirale midler til

brug under en evt. kommende influenzapandemi kan organiseres. Der har været

afholdt to møder i den tekniske arbejdsgruppe, hvor Statens Serum Institut og

Sundhedsstyrelsen har deltaget og/eller kommenteret mødematerialet.

Baggrunden er, at en række europæiske lande var beredskabsmæssigt dækket

dårligt ind på disse områder, da influenzapandemien ramte i 2009. Samtidig har

der vist sig betydelige forskelle i de aftaler de europæiske lande har kunnet opnå,

særligt omkring levering af influenzavaccine. Dette stiller spørgsmålet, om landene

kan opnå bedre vilkår gennem et fælles koordineret indkøb?

Uanset om det drejer sig om vaccine eller antivirale midler er det Kommissionens

udgangspunkt, at deltagelse i et fælles indkøb er frivilligt for de enkelte lande.

Indkøb af vaccine

i forbindelse med en pandemi er kendetegnet ved, at der er be-

grænset produktionskapacitet, og at vaccinen først kan produceres meget tæt op til

at den gerne skal anvendes – eller i nogle tilfælde efter epidemien har ramt. Ar-

bejdsgruppen har analyseret flere modeller, men sandsynligvis anbefales et EU-

udbud af en rammekontrakt. Rammekontrakten indeholder to elementer:

en minimumsdækning, fx X% af befolkningen, der er fælles for alle de

deltagende lande.

en tillægsdækning, hvor størrelsen fastsættes i de enkelte lande,

men de generelle rammer fastlægges i udbuddet.

Fordelen kan være øget købekraft og dermed bedre priser og bedre vilkår, fx ved

at producenterne tager et større produktansvar end de hidtil har ønsket. Samtidig

ser man det i EU-systemet også som en fordel, hvis man er enige om en fælles

minimumsdækning ud fra en lighedsbetragtning.

Ulempen er, at et udbud med stor sandsynlighed vil vise sig meget kompleks i

praksis. Der skal bl.a. tages stilling til en fælles minimumsdækningen, evt. prisdiffe-

rentiering mellem lande (nogle lande opnår i dag rabatter på medicin grundet deres

generelle økonomiske situation), fordeling af vaccine ved levering, forskellige øn-

sker til vaccinetyper/produktionsteknologier, fleksibilitet m.m.

Fsva. antivirale midler

er området mindre kompliceret. Der er tilstrækkelig produkti-

onskapacitet og god mulighed for de enkelte lande at opbygge de ønskede lagre

på et hvilket som helst tidspunkt.

5. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

6. Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser på kort sigt, ligesom det ikke medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Der er ikke gennemført høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

F.s.v.a. indkøb af vaccine

Danmark har indgået en aftale med en privat vaccineproducent om levering af

influenzavaccine i tilfælde af en pandemi. Garantien løber til og med 2011, og der

skal derfor findes en ny fremadrettet løsning i løbet af 2011.

Det er yderst usikkert om ulemperne som beskrevet ovenfor kan overkommes og i

givet fald på en måde, hvor løsningen er relevant i en dansk kontekst. Da deltagel-

se er frivillig bør Danmark dog støtte at modellen færdigudvikles. Såfremt arbejdet

skrider hurtigt frem, kan det en fælles europæisk model indgå i de overvejelser

Danmark skal foretage i løbet af 2011 om det fremtidige vaccineberedskab overfor

en mulig pandemi.

F.s.v.a. antivirale midler

Danmark har et holdbart uberørt lager af Tamiflu og ser umiddelbart ikke noget

behov for et fælles europæisk initiativ, men kan støtte at der arbejdes videre med

en frivillig model, såfremt andre lande finder det relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes fortsat at være bred opbakning i Rådet til en fælles mekanisme for ind-

køb baseret på frivillighed.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Dagsordenspunkt 11: Rapport om de europæiske sundhedssystemer

- drøftelse

1. Indledning

Det belgiske formandskab har lagt op til at, at Rådet på mødet den 7. december

2010 drøfter en rapport om sundhedssystemerne i medlemslandene.

Rapporten er udarbejdet af udvalget for økonomisk politik (EPC) og Kommissionen

som opfølgning på rådskonklusioner af 5. maj 2009 om den langsigtede holdbar-

hed af og kvaliteten i de offentlige finanser i EU-landene. Konklusionerne anmode-

de bl.a. EPC og Kommissionen om at fortsætte arbejdet med at forbedre grundla-

get for en vurdering af kvaliteten i de offentlige finanser, herunder via en systema-

tisk analyse af efficiens og effektivitet i de offentlige udgifter. EPC og Kommissio-

nen gennemførte på den baggrund en undersøgelse af institutionelle forhold ken-

detegnende for sundhedssystemerne i EU-landene.

ECOFIN ventes på sit møde den 7. december 2010 at vedtage rådskonklusioner

med udgangspunkt i rapporten.

2. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Formål og indhold

Sundhedsrapporten søger at identificere bestemmende faktorer for sundhedsudgif-

terne og derfor forskelle heri på tværs af EU-landene udover den rent demografi-

ske faktor via inddragelse af organisatoriske og institutionelle karakteristika for

sundhedssystemerne i EU-landene. Dette vurderer EPC og Kommissionen, vil

kunne skabe grundlaget for yderligere omkostningseffektivisering i sundhedssy-

stemerne og dermed højne værdiskabelsen i sektoren ift. de ressourcer, der allo-

keres hertil. Rapporten identificerer en række udfordringer, som sundhedssyste-

merne i EU står overfor. Et bedre kendskab til landenes sundhedssystemer vil

kunne bidrage til bedre at udpege de politikker, som kan styrke den finanspolitiske

holdbarhed, adgang til- samt kvalitet af sundhedsydelser. Stigende efterspørgsel

og yderligere begrænsede ressourcer som følge af den økonomiske krise, gør

ifølge EPC og Kommissionen omkostningseffektivitet til et væsentligt og afgørende

mål.

Rapporten konstaterer, at øgede og en mere retfærdig fordeling af ressourcer til

sundhedssystemerne i EU generelt, har været forbundet med store forbedringer i

den samlede EU-befolknings sundhedstilstand. Rapporten vurderer, at sundhed

bidrager til økonomisk velstand gennem erhvervsdeltagelse og produktivitet, og vil

være afgørende i sammenhæng med en aldrende befolkning og længere arbejds-

liv.

De samlede sundhedsrelaterede udgifter står for en betydelig og stadig voksende

del af de samlede ressourcer. EU-gennemsnittet udgjorde i 2008 9,6 pct. af BNP.

Offentlige sundhedsrelaterede udgifter udgør også en betydelig andel af de samle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

de offentlige udgifter og af BNP, hvor EU-gennemsnittet i 2008 udgjorde hhv. 14,7

og 7,4 pct. Rapporten fastslår, at alle EU-lande står over for et stærkt og voksende

pres på deres sundhedssystemer. Medlemslandene vil iht. rapporten skulle balan-

cere behovet for at tilbyde lige adgang til sundhedssystemet for alle under påvirk-

ning af stadig stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser af høj kvalitet og i

sammenhæng med begrænsede ressourcer.

På den baggrund ventes stigende effektivitet og efficiens i sundheds- og plejesek-

toren, og deraf følgende større værdi for givne ressourcer allokeret til sektoren,

ifølge rapporten at blive en af de væsentligste udfordringer for medlemslandene i

de kommende år. Udfordringen skærpes, vurderer rapporten, som følge af den

økonomiske krise, der ligger betydelige pres på rammemulighederne for at finan-

siere sundhedssektoren på det korte til mellemlange sigt i mange EU-lande. En

forbedring af omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren er som følge heraf

blevet gjort desto mere presserende i mange EU-lande og en prioritet højt på den

politiske dagsorden.

Alle EU-lande har universel eller har næsten universel sundhedsdækning gennem

enten obligatoriske sociale sundhedsforsikringer eller nationale/lokale sundheds-

ordninger. Sundhedsdækningen under offentlig finansiering er omfattende. Alle

EU-lande anvender et system med undtagelser fra omkostningsdeling for at sikre

adgang til sundhedsydelser for også mere udsatte grupper.

Arbejdsstyrkens alderssammensætning i sundhedssektoren viser en tendens mod

en stadig ældre arbejdsstyrke. I visse lande er der ingen bred og rutinemæssig

information tilgængelig om antallet af læger og sygeplejersker fordelt på medicin-

ske specialer, praktiserede og licenserede læger og sygeplejersker, eller færdig-

uddannede læger og sygeplejersker.

For at tilskynde til anvendelsen af det primære behandlingsled opretholder næsten

alle lande i EU et henvisningssystem, som ofte vil være patientens første kontakt

med sundhedsvæsenet, når denne ikke har behov for akut behandling. Herefter

kan der om nødvendigt henvises til øvrige behandlingsled såsom specialister og

hospitaler. I nogle lande er anvendelse af henvisningssystemet obligatorisk, mens

der i andre lande tilskyndes økonomisk til anvendelse heraf. I visse lande udgør

det et problem, at patienter omgår henvisningssystemet, og går direkte til speciali-

ster og skadestuer, når det ikke er nødvendigt. Dette konstaterer rapporten, har

uhensigtsmæssige omkostningskonsekvenser for såvel systemet som patienten.

Rapporten angiver, at niveauet for sundhedsudgifter er resultatet af et samspil

mellem efterspørgselsfaktorer og udbudssidefaktorer, og omtaler bl.a. risikoen for

såkaldt udbyder-skabt efterspørgsel og unødvendig behandling som resultat af

forkerte incitamenter for udbyderen

Den forventede levetid for befolkningen i EU er som helhed steget over det sene-

ste årti, om end der er store forskelle på tværs af visse EU-lande for såvel kvinder

som mænd. Længere forventet levetid er generelt blevet fulgt af et tilsvarende an-

tal gode leveår. En stor forskel mellem forventet levetid og antal gode leveår reste-

rer dog fortsat. Høje forekomster af livsstilssygdomme som følge af forkert kost,

alkoholforbrug, rygning og manglende motion eksisterer fortsat, og er forbundet

med de primære årsager til dødelighed og sygelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

Rapporten konkluderer, at der generelt forekommer at være rigelige muligheder for

at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssystemerne i EU, hvilket fremstår

endnu mere presserende i lyset af behovet for finanspolitisk konsolidering i EU-

landene.

Væsentlige generelle udfordringer

Rapporten peger mod flere politikudfordringer på sundhedsområdet, som ifølge

rapporten bør adresseres i medlemslandene i de kommende år. Særligt er det

nødvendigt, at medlemslandene i udformningen af deres sundhedssystemer:



Sikrer en holdbar finansieringsmæssig basis og en passende diversifikati-

on (”pooling”) og fordeling af midler;

Tilskynder til en omkostningseffektiv anvendelse af ordninger og sund-

hedsydelser gennem passende incitamenter;

Sikrer en balanceret sammensætning af personalemæssige færdigheder

og forbereder det fremtidige personalebehov som følge af aldring;

Reducerer unødig brug af specialist- og hospitalsbehandling imens den

primære sundhedsbehandling styrkes;

Sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af medicin, som tillader innovati-

on;

Forbedrer styring i sundhedssektoren (beslutningstagning og ledelse);

Forbedrer eksisterende data for at understøtte præstationsforbedring;

Anvender sundhedsteknologiske vurderinger mere systematisk i beslut-

ningsprocedurer;

Forbedrer sundhed gennem en mere effektiv sundhedsfremmende og syg-

domsforebyggende indsats i og uden for sundhedssektoren.

Udfordringer for sundhedssystemet i Danmark

Rapportens gennemgang af Danmark viser, at en lang række reformer er gennem-

ført i Danmark over årene, som efter Rapportens vurdering i vid udstrækning har

vist sig succesfulde. Rapporten anbefaler, at Danmark fortsat forfølger sådanne

reformer. I den henseende vurderer rapporten, at de primære udfordringer for den

danske sundhedssektor er følgende:



At fortsætte konsolidering af Kommunalreformen fra 2007 og de nye be-

slutningsstrukturer resulterende herfra, sikrende en sammenhæng mellem

ansvarsområder;

Fortsat fokusering på en balanceret sammensætning af personalemæssige

færdigheder i alle dele af sundhedssektoren, og et gennemskueligt henvis-

ningssystem mellem behandlingsled for at sikre en effektiv anvendelse af

ressourcer;

Forøgelse af hospitalernes produktivitet. I tillæg hertil, mhp. konsolidering

af de seneste års initiativer rettet mod reduktion af opgaveoverlap, forbed-

ret efficiens og kvalitet i hospitalssektoren, synes der at være rum for øget

anvendelse af endags operationsforløb (”day case surgery”) og øge udbud

af opfølgende pleje for patienter i plejesektoren for således at reducere

unødig anvendelse af akutbehandling for disse patienter;

Undersøger om yderligere tiltag er nødvendige for at kontrollere udgifter til

medicin, særligt hospitalsmedicin, som er steget i de senere år.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8



Fortsat fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivite-

ter, givet påviste risikofaktorer.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

6. Konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapporten og

rådskonklusionerne fører til større omkostningseffektivitet og efficiens i sundheds-

sektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive statsfinansielle konsekven-

ser. Desuden bidrager sundhed til økonomisk velstand gennem erhvervsdeltagelse

og produktivitet, og vil være afgørende i sammenhæng med en aldrende befolk-

ning og længere arbejdsliv.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rappor-

ten og rådskonklusionerne fører til større omkostningseffektivitet og efficiens i

sundhedssektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed. Det bør bemærkes,

at dele af rapporten bygger på et datagrundlag der ikke matcher de gængse natio-

nale statistikker og afgrænsninger. Det anderledes datagrundlag er brugt for at

imødekomme international sammenlignelighed. Rapporten viser, at Danmark ge-

nerelt klarer sig godt på sundhedsområdet og at Danmark har et godt udgangs-

punkt set i forhold til de andre europæiske lande.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan generelt støtte sundhedsrapporten og udkastet til rådskonklusioner.

Det er henset til behovet for konsolidering af de offentlige finanser på både kort og

langt sigt nødvendigt med en bedre ressourceanvendelse og styring på sundheds-

området, herunder via øget produktivitet på sygehuse og i praksissektoren, entydig

visitation, samt fokus på at undgå utilsigtede skred i indikationer for behandling og

en mere effektiv forebyggelses- og plejeindsats i kommunerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande ventes generelt at kunne give opbakning til rapporten.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

Dagsordenspunkt 12: Investering i fremtidens sundhedspersonale

- rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Indledning

Rådskonklusionerne skitserer en række fælles udfordringer for de europæiske

sundhedsvæsener, som øger behovet for sundhedspersonale og stiller nye krav til

deres kompetencer. Baggrunden for det belgiske formandskabs fokus herpå er

blandt andet en opfølgning på Kommissionens grønbog om sundhedspersonale

KOM (2008)725 samt WHO Code of Practice on the International Recruitment of

Health Personnel. Formandskabet har endvidere afholdt en konference om emnet

den 9.-10. september 2010.

Rådskonklusionerne indeholder en række temaer, som findes væsentlige i forhold

til fremtidige overvejelser om, hvad der kan gøres nationalt og på EU-plan for at

imødekomme udfordringerne på en effektiv måde. Disse indsatsområder er bl.a.

rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale, indsats i forhold til uddannelse

og udvikling af kompetencer, ajourførte og sammenlignelige data m.v.

Medlemslandene opfordres til at styrke samarbejdet og udveksle god ”practice”.

Dertil opfordres medlemslandene i samarbejde med Kommissionen til at udvikle en

handlingsplan ultimo 2012, herunder en joint action, på området.

2. Retsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

Sigtet med rådskonklusionerne er at skabe synlighed om de fælles udfordringer,

som de europæiske sundhedsvæsener står over for, med fokus på sundhedsper-

sonalet samt at igangsætte en debat om, hvordan disse udfordringer kan imøde-

gås på en effektiv måde nationalt og på EU-plan.

Baggrunden herfor er blandt andet: en konference den 9.- 10. september 2010

afholdt af det belgiske formandskab, Kommissionens grønbog om sundhedsper-

sonale og WHO Code of Practice.

Kommissionens grønbog om sundhedspersonale

Hovedfokus i grønbogen er udfordringen at balancere på den ene side den stigen-

de efterspørgsel på sundhedsydelser som følge af aldrende befolkninger samt den

medicinske og teknologiske udvikling, der kontinuerligt forbedrer mulighederne for

diagnostik og behandling. Og på den anden side, manglen på sundhedspersonale

og begrænsede økonomiske ressourcer til at imødegå det konstant stigende ud-

giftspres. I grønbogen kommer Kommissionen med forskellige bud på indsatsom-

råder, der kan bidrage til at mindske ubalancen mellem (faldende) udbud af kvalifi-

ceret sundhedspersonale og (stigende) efterspørgsel på sundhedsydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

WHO Code of Practice

Hovedfokus i WHO Code of Practice, som vedtaget på WHA 21. maj 2010, er at

udarbejde globale etiske retningslinjer for at undgå fokuseret rekruttering af særligt

højtuddannet sundhedspersonale i 3. verdens lande/udviklingslande, hvis sund-

hedsvæsner i forvejen er svage (også populært kaldet ”brain drain”). Der lægges

dog også vægt på i kodekset, at kodekset ikke har betydning for den enkeltes ret til

at søge arbejde i lande, der ønsker at rekruttere dem.

Fælles europæiske udfordringer i forhold til sundhedspersonale

Det understreges i rådskonklusionerne, at den demografiske udvikling i retning af

flere ældre medfører et stadigt stigende antal personer med kroniske sygdomme,

som har behov for sundhedsydelser. Samtidig bliver der færre ansatte i sundheds-

sektoren.

Formålet med rådskonklusionerne er at fastholde et fælles europæisk fokus på

denne problemstilling samtidig med, at medlemslandenes uafhængighed i forhold

til planlægning af sundhedspersonelle forhold fastholdes og anerkendes.

Medlemslandene opfodres i den forbindelse til:

at styrke samarbejdet og udveksling af god praksis, inklusiv udveksling af

ajourførte og sammenlignelige data særligt med henblik på at planlægge

det fremtidige udbud af sundhedspersonale.

at arbejdes hen mod en harmonisering af sammenlignelige data, således

at der skabes bedre grundlag for på nationalt plan at planlægge udviklin-

gen i forhold til sundhedspersonale.

at have fortsat opmærksomhed på vigtigheden at attraktive arbejdspladser

og arbejdsforhold. Ligeledes skal et øget fokus på løbende videreuddan-

nelse af sundhedspersonalet skal være med til at højne de faglige kvalifi-

kationer og øge patientsikkerheden.

at have fokus på uddannelse i forhold til sundhedspersonale med henblik

på at sikre god behandlingskvalitet og patientsikkerhed.

at støtte op om WHO Global Code of Practice on the International Re-

cruitment of Health Personnel

Kommissionen og medlemslandene opfodres til:

at udvikle en handlingsplan, der skal støtte medlemslandendes arbejde

med planlægning omkring sundhedspersonale. Handlingsplanen skal

blandt andet fokusere på: bedre planlægningsmetodikker på baggrund af

identificerede sundhedsbehov, forsat videreuddannelse og udvikling af an-

sættelsesstrategier. Handlingsplanen skal udarbejdes med henblik på fær-

diggørelse i 2012.

at inddrage relevante interesseorganisationer (patient og sundhedsperso-

nale) i arbejdet.

Kommissionen opfodres til at nedsætte en joint action, der skal sikre et platform for

medlemslandendes samarbejde på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om rådskonklusionerne.

6. Konsekvenser

Forslaget har ingen

lovgivningsmæssige,

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser på kort sigt ligesom det ikke medfører administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

7. Høring

Rådskonklusionerne er ikke sendt i høring.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan tilslutte sig forslaget til rådskonklusioner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

Dagsordenspunkt 13. Innovation i medicinalindustrien

- rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Indledning

Det belgiske formandskab har ønsket at sætte fokus på adgangen til innovativ

medicin og har i den forbindelse forelagt et udkast til rådskonklusioner.

Formandskabet afholdt herudover den 23.-24. september 2010 en større konferen-

ce om innovation og solidaritet på lægemiddelområdet, hvor nationale beslutnings-

tagere, lægemiddelindustrien, Kommissionen m.fl. var til stede.

Rådskonklusionernes fokus er EU-borgerens adgang til innovativ medicin, og skal

ses i forlængelse af tidligere EU-initiativer herom. Konklusionerne skal således

bl.a. ses i sammenhæng med konklusionerne fra oktober 2008 fra High Level

Pharmaceutical Forum. Konklusionerne fra High Level Pharmaceutical Forum ud-

trykte en fælles forståelse mellem medlemslande om, at pris- og tilskudspolitikken

på lægemiddelområdet bør balancere en række hensyn. Dels hensynet til borger-

nes muligheder for hurtigt at få adgang til ny medicin, dels hensynet til offentlige

finanser og endelig hensynet til gennemsigtighed i forhold til belønning af værdifuld

innovation i den forskende lægemiddelindustri.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

Baggrunden for udkastet til rådskonklusioner om adgang til innovativ medicin er, at

der er forskelle i EU-borgernes adgang til værdifuld ny medicin samt i lægemiddel-

industriens adgang til de nationale markeder. Årsagen er, at pris- og tilskudspolitik-

ken på lægemiddelområdet er national kompetence.

Formålet med rådskonklusionerne er at medvirke til, at der tages initiativer, der –

under hensyntagen til de offentlige finanser - har til formål at fremme borgernes

adgang til værdifuld ny medicin.

Konklusionerne opfordrer bl.a. medlemslandene til

at tage initiativer til at fremme rational og ansvarlig anvendelse af værdiful-

de nye lægemidler,

at fortsætte udviklingen af fælles metoder til at måle den relative effekt af

ny medicin - i regi af allerede eksisterende fora,

at undersøge hvorledes denne viden - på passende vis - kan anvendes na-

tionalt i relation til afgørelser om priser og tilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Konklusionerne inviterer bl.a. medlemslandene til

fortsat at arbejde for at tilføre ressourcer til lægemiddelforskningen, - even-

tuelt via offentligt/privat partnerskab,

fortsat at arbejde for - tidligst muligt i udviklingsprocessen - at inddrage in-

formation om lægemidlers relative effekt. Dette kan ske parallelt med -

men uafhængigt af - processen for godkendelsen af lægemidlet i regi af

det europæiske lægemiddelagentur (EMA).

at samarbejde om fælles ansvarlighed gennem dialog med branchens ak-

tører om

etik og transparens

adgang til medicin i Europa

adgang til medicin i Udviklingslande, med særligt fokus på Afrika.

at undersøge økonomisk gennemførlige og effektive tilgange til at facilitere

adgang til værdifuld innovativ medicin i hele EU – under hensyntagen til

nærhedsprincippet og de enkelte medlemslandes kompetencer.

5. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

6. Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser på kort sigt, ligesom det ikke medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Der er ikke gennemført høring.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan tilslutte sig forslaget til rådskonklusioner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Dagsordenspunkt 14: Kronisk sygdom

- rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Indledning

Det belgiske formandskab har ønsket at sætte fokus på kronisk sygdom og har i

den forbindelse forelagt et udkast til rådskonklusioner.

Formandskabet har herudover taget initiativ til afholdelse af en ministerkonference,

som blev afholdt den 20. oktober 2010. Konferencen fokuserede på innovative

tilgange til kronisk sygdom i det offentlige sundhedsvæsen.

I udkastet til rådskonklusioner gøres opmærksom på, at kroniske sygdomme af

WHO defineres som sygdomme, der varer ved over en lang periode, og som gene-

relt udvikler sig langsomt. Det konstateres, at kroniske sygdomme på verdensplan

er den markant mest udbredte dødsårsag, idet 60 pct. af alle dødsfald kan henfø-

res til kronisk sygdom, og at kroniske sygdomme udgør en meget stor belastning i

dagligdagen for patienter og deres pårørende og for samfundet som helhed. Det

konstateres endvidere, at der i løbet af det næste tiår vil ske en stigning i antallet af

patienter, der lider af kroniske sygdomme.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

Medlemslandene opfordres bl.a. til

Yderligere at udvikle de patientcentrerede politiker vedrørende sundheds-

fremme og primær og sekundær forebyggelse og behandling af kroniske

sygdomme.

At identificere og udveksle god praksis på disse politikområder og med

hensyn til eksisterende sammenlignelige data vedrørende bl.a. forekomst

m.v.

Medlemslandene og Kommissionen opfordres bl.a. til

At overveje hvorledes man bedst imødekommer udfordringerne i forhold til

kronisk sygdom og præsentere overvejelserne i et samlet papir i 2012.

At inddrage relevante interessenter herunder patienter, sundhedsprofessi-

onelle og offentlige/private leverandører af sundhedsydelser samt inddrage

relevante policy-områder herunder telemedicin, beskæftigelse, handicap

og bolig.

At fokusere på bl.a.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

Forebyggelse af kronisk sygdom gennem styrket information og tilbud

målrettet mennesker med kronisk sygdom; at styrke undervisningen

om sundhed på uddannelsesområdet; øget viden om omkostning og

effekt af forebyggelsestiltag; potentialet ved tidlig opsporing af kronisk

sygdom; at få sundhed ind på alle hylder i samfundet.

Metoder til at understøtte større autonomi og livskvalitet for mennesker

med kronisk sygdom; bedre pleje om omsorg for mennesker med kro-

nisk sygdom; modeller for kronisk sygdom, særligt i den primære

sundhedssektor; reducere social ulighed i sundhed.

Bedre evidens om kronisk sygdom med henblik på bl.a. at understøtte

sund aldring.

Sammenlignelige data på EU-niveau om udviklingen i antallet af men-

nesker med kronisk sygdom, risikofaktorer for kronisk sygdom, udvik-

lingen af statistikker for dødelighed med henblik på bl.a. at understøtte

benchmarking og evidensbaserede sundhedspolitikker.

Kommissionen opfordres til

At støtte medlemslande og interessenter i overvejelserne og at præsentere

overvejelserne i et samlet papir i 2012.

At inkludere indsatser målrettet mennesker med kronisk sygdom i nuvæ-

rende og fremtidig forskning og handlingsplaner i EU og at inddrage kro-

nisk sygdom i 2020 planen.

At styrke samarbejdet om kronisk sygdom med WHO og OECD

5. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

6. Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser på kort sigt, ligesom det ikke medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Der er ikke gennemført høring.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan tilslutte sig forslaget til rådskonklusioner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.