PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3053 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

24. november 2010

Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og

sociale anliggender den 6. december 2010

J.nr. 2010-0005475

JAIC/rmh/she

Beskæftigelsesdelen af rådsmødedagsordenen forventes at se ud som følger :

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden

og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har

født eller som ammer, KOM (2008)

0637

Fremskridtsrapport

- Orienterende debat

side 3

3. Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets beslutning om at gøre 2012

til Europæisk År for Aktiv Aldring og Fremme af Solidaritet mellem Generationer,

KOM (2010) 462

side 9

- Generel debat

4. Beskæftigelsespolitikker i Europa 2020-strategien og det europæiske semester

- Udveksling af synspunkter

a) Meddelelse fra Kommissionen om flagskibsinitiativet « Nye færdigheder

til nye jobs », KOM (2010) 0682, KOM (2010) 0477

- Præsentation ved Kommissionen

- Formandskabskonklusioner om flagskibsinitiativerne ”Unge på vej” og ”Nye

færdigheder til nye jobs”

b) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi med lav CO2,

KOM-dokument foreligger ikke

i) Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget om beskæftigelse og

klimaforandringer

- Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget

ii) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi med

svag CO2-udledning, som både er grøn og økonomisk mht. ressourcer

- Rådskonklusioner

c) Betydningen af en aldrende arbejdsstyrke og befolkning for beskæftigelses-

politikkerne, KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

d) Det europæiske semester

i) Fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og Komiteen for Social

side 11

side 13

side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskyttelse (SPC) om arbejdet med en evalueringsramme vedrørende indsatsen

til gennemførelsen af EU2020-strategien, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social

Beskyttelse

ii) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) på baggrund af en afgrænset

landeeksamination af medlemslandenes Nationale Reformprogrammer 2010

(NRP2010), KOM-dokument foreligger ikke

- Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget

5. Ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2010-1015)

b) Styrkelse af engagementet og handlingerne for bekæmpelse af lønforskelle

mellem mænd og kvinder såvel som fremskridtsstatus for Beijing-handlingspro-

grammet, KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

7. Fremtiden for tilbagetrækningssystemer

- Orienterende debat

a) Fællesrapport fra Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk

Politik, KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation (resumé)

b) Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensioner for alle europæiske borgere,

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

side 19

side 21

side 23

side 25

side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden

under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer, KOM

(2008)

0637

Fremskridtsrapport

- Orienterende debat

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet den 8. juni 2009.

Resumé

Med direktivet revideres det eksisterende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for lønmodtagere, som er

gravide, som lige har født, eller som ammer.

Kommissionen har i sit forslag

angivet, at målet er at

give bedre beskyttelse til lønmodtagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer. Det

foreslås at regulere barselorloven ved bl.a. at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6

obligatoriske uger umiddelbart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen udvidet og

lønmodtagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn under barsel. Endelig foreslås

indsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressalier, sanktionsmuligheder og

ligebehandlingsorganer til beskyttelse af lønmodtagerne.

EU-Parlamentet har foreslået yderligere

stramninger, der går videre end Kommissionens forslag. Her foreslås bl.a. en barselorlov på 20

uger med fuld løn og 2-ugers fædreorlov.

1. Baggrund

Forslaget har hjemmel i artikel

153,

stk. 2, og artikel

157,

stk. 3 (EUF).

Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet 92/85/EØF bygger på

EF-traktatens artikel 118a (nu artikel

153)

og er et særdirektiv inden for rammerne af direktivet om

sikkerhed og sundhed (direktiv 89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 (nu

artikel 157)

tilføjes til

retsgrundlaget for forslaget, idet der tilføjes en række ligebehandlingselementer i direktivforslaget.

Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen

i sin køreplan for ligestilling mellem kvinder og

mænd 2006-2010 forpligtede sig til at gennemgå den gældende EU-ligestillingslovgivning, der ikke

var omfattet af omarbejdningen i 2005. Graviditetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet af

omarbejdningen.

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 27. september 2007, medlemsstaterne til at fordele

udgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik på at sikre, at kvinder ikke længere udgør

en dyrere arbejdskraft end mænd og opfordrede også medlemsstaterne til i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter at bekæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og

at iværksætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.

I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere bestemmelserne

vedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene arbejdsliv med privat-

og familieliv for både kvinder og mænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Forslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har

født, eller som ammer.

Kommissionens forslag

indeholder følgende ændringer:

1. Artikel 8, barselorlovens indhold

1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.

2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmodtagere kan frit vælge,

hvornår den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før eller efter fødslen.

3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af orloven, der ligger forud

for fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dette medfører en forkortelse af barselorloven.

4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde af for tidlig fødsel,

hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen, handicappede nyfødte og

flerfødsler.

5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstår sygdom eller komplikationer

som følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke barselorloven.

2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse

1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblik på afskedigelse fra

graviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.

2) Arbejdsgiverens forpligtigelse til skriftligt at give en berettiget begrundelse for afskedigelsen af en

kvinde under barselorlov, udvides til 6 måneder efter udløbet af hendes barselorlov.

3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efter nr. 1) og 2).

4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselorlov er

direkte forskelsbehandling.

3. Artikel 11, arbejdsvilkår

a) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en lægeerklæring, har ret til

fuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.

b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde og til at nyde

godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, når den sikrer en indtægt der

svarer til den seneste månedsløn inden barselorloven eller en gennemsnitlig månedsløn. Dog kan

ydelsen underlægges et loft, som fastlægges af medlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger under

sygedagpengesatsen.

d) Lønmodtagere har eller får ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkår ved tilbagekomst fra barsel.

4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser

12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, påhviler det indklagede at

bevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt. Gælder dog ikke i straffesager.

12b. Beskyttelse mod repressalier.

12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeserstatning, som skal stå i

rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.

12d. Ligebehandlingsorgan skal også være kompetent til at behandle sager inden for direktivets

anvendelsesområde.

EU-Parlamentet har medio oktober 2010 foreslået yderligere stramninger, der går videre end

Kommissionens forslag, se nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. EU-Parlamentet

har

efter sin 1. gennemlæsning og på baggrund af udtalelsen fra Kvindeudvalget foreslået en række

stramninger til Kommissionens forslag, bl.a.:



At barselsorloven udvides til 20 uger med fuld løn.

at fædre får ret til fuldt betalt fædreorlov på mindst to uger inden udløbet af

barselsorloven,

at de beskæftigelsesmæssige rettigheder skal forbedres. Her foreslås det bl.a., at

lønmodtagere ikke forpligtes til at udføre natarbejde eller overarbejde i løbet af de sidste 10

uger inden fødslen eller i den resterende del af graviditeten, hvis dette er påkrævet af

hensyn til moderens eller fostrets sundhed samt under hele ammeperioden, og

at der skal være udvidede rettigheder ved flerbørnsfødsler og handicap.



4. Nærhedsprincippet

Forslaget kommer til at ændre et gældende direktiv. En sådan ændring kan udelukkende foretages

gennem endnu et direktiv.

Kommissionen angiver, at der kun med en fælles minimumsstandard kan sikres et sæt fælles

spilleregler i samtlige medlemsstater for beskyttelse af arbejdstagere, som er gravide, som lige har

født, eller som ammer.

Udover at beskytte de pågældende kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er det

kommissionens opfattelse, at forslaget også vil have en positiv indvirkning på kvinders muligheder

for at forene private, familiemæssige og arbejdsmæssige forpligtelser.

Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprincippet, idet

Kommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt for at sikre, at målene opfyldes.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af forholdet til nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Forslaget vil medføre behov for en række ændringer i barselloven og mindre ændringer i

arbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrettelæggelse, vilkår og beskyttelsesregler ændres.

Hvis Parlamentets ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det danske ydelsesniveau

under barsel. Det vil få betydning for den nuværende løndannelse i Danmark. Det bemærkes, at

der i dag ikke gælder en umiddelbar ret for kvinder til løn i barselsperioden.

6. Konsekvenser

Direktivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idet forslaget ikke vil

udvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er en længere periode end den forslåede

udvidede periode.

Hvis Parlamentets ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det

danske ydelsesniveau under barsel. Det vil skabe et betydeligt finansieringsbehov og vil få

betydning for den nuværende løndannelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksomhedernes

administration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses som følge af den begrænsede

fleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, og en detailstyring, der vil modvirke mødres

deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil efter regeringens opfattelse ikke bidrage til at sikre

ligestilling på det danske arbejdsmarked.

Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vil have en positiv

indvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvinder vender tilbage til arbejdet efter

endt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

7. Høring

Kommissionens oprindelige forslag blev

den 29. oktober 2008 sendt i høring i Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 7. november 2008.

Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:

DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et arbejdsmiljødirektiv til et

ligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fraværsperioder og underminere bestemmelser

om betaling i de kollektive aftaler. Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktiv

på dette område, og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre det

vanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirektivet, og dermed

skade den europæiske sociale dialog.

Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langt over målet i

forhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunder hæmmer det fleksibilitet som

både medlemslandene i deres nationale retsorden samt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau har

opbygget i de seneste årtier.

KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KL at flere af artiklerne

bør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttelsen strider mod den flexicurity som

Kommissionen priser i andre sammenhænge, bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske på

EU plan, og bestemmelserne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.

3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe og Bilfærgernes

Rederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikke er behov for en ændring af det

eksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at der inddrages spørgsmål om løn, der hører under

arbejdsmarkedets kompetence. Det anses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiode

og rederiforeningerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at Danmark er langt fremme i forhold til mange andre

medlemslande i EU, når det gælder om at sikre kvinders muligheder på arbejdsmarkedet under

graviditet og efter fødsel. Det skyldes ikke kun barselslovgivningen, men også i høj grad de

overenskomstmæssige regler, der supplerer loven for så vidt angår ret til frihed og ret til betaling.

Hertil kommer reglerne omkring vuggestuer og daginstitutioner, der er med til at sikre børnefamilier

fleksibilitet i hverdagen. Derfor finder FA også, at direktivet i første omgang er målrettet mod andre

medlemslande, hvor vilkårene endnu ikke er på niveau med de danske.

FA har dog følgende kommentarer vedr. artikel 11 nr. 5 om, at en medarbejder under eller ved

tilbagevenden fra barselsorlov ”kan anmode om ændringer i arbejdstider og arbejdsordninger, og at

arbejdsgiveren skal være forpligtede til at tage sådanne anmodninger i betragtning under hensyntagen

til arbejdsgiverens og arbejdstagerens behov”. Dette synspunkt kan FA ikke være uenig i, men finder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at indførelsen af den delte bevisbyrde i artikel 12 a i forhold til ovenstående er for vidtgående, og i

praksis er der stor fare for, at det vil betyde et alvorligt indhug i ledelsesretten.

Principielt støtter FA ethvert tiltag, der øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, men vil alligevel

anbefale et loft på, hvor meget af sin barsel en kvinde må holde før fødslen. FA formoder at reglen er

indført for de lande, der ikke giver kvinden ret til meget barsel før fødslen.

Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:

Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger, idet kvinden selv skal

kunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holde orlov. Lederne er enige i de foreslåede

ændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog mener Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skal

fastsættes uden noget loft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede er

gældende.

FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil få mere tid sammen

med barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriske del af orloven, idet kvinden derved vil

have mulighed for at spare orlov inden fødslen til brug efter fødslen. For så vidt angår retten til

supplerende barselorlov i særlige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden til

arbejdspladsen efter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksat skridt

for så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.

LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstilling på

arbejdsmarkedet. Dog finder LO at ligestilling mellem kønnene sikres bedst ved at dele af

barselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatoriske barsel på 6 uger velkommen. LO er

bekymret over muligheden for at lægge 12 ugers orlov før fødslen, idet mest mulig af den

barselsrelaterede orlov skal anvendes i overensstemmelse med barnets tarv, og at kvindelige

lønmodtagere kan presses på tidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring for

forudgående sygemeldinger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste lande

har udtrykt

skepsis enten over for direktivforslaget generelt og over for enkelte

bestemmelser. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkelte bestemmelsers konsekvenser for

kvinders position på arbejdsmarkedet.

Der har endnu kun været en foreløbig udveksling af synspunkter om EU-Parlamentets æn-

dringsforslag i Rådets arbejdsgruppe. Så godt som alle lande tager afstand fra Parlamentets

forslag om 20 ugers barsel med fuld kompensation, navnlig fordi fuld kompensation vil betyde

en uacceptabel stor udgift i en tid, hvor der allerede er pres på budgetterne. Mange lande finder

også, at forslaget vil have en social slagside, hindre ligestilling og være et brud med EU’s

nærhedsprincip i forhold til at fastsætte en fælles minimumsregulering. Også et stort flertal af

lande tager i lighed med Danmark afstand fra forslaget om fædreorlov, og det faktum at

direktivet herved bevæger sig væk fra at handle om gravides sikkerhed og sundhed. Man

forudser derfor et særdeles vanskeligt forhandlingsforløb.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har været kritisk over for dele af Kommissionens forslag om ændring af

graviditetsdirektivet.

Direktivet er et beskyttelsesdirektiv for kvinder og kan derfor ikke tage stilling til fædres

rettigheder. Forslaget indeholder en række nye bestemmelser, der trækker retsgrundlaget for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

barselorlov til kvinder i den forkerte retning, hvorved fleksibiliteten bliver yderligere begrænset for

forældrene. Videre er det problematisk i forhold til den danske aftalemodel, at ydelserne under

barselorlov fastlægges som en EU-forpligtelse.

Direktivet pålægger yderligere begrænsninger for tilrettelæggelse af arbejdet og bidrager derved ikke

til fleksibilitet for kvinderne på arbejdsmarkedet.

Forslaget lægger op til en detailstyring af medlemsstaterne, der efter dansk opfattelse dels modvirker

mødres deltagelse på arbejdsmarkedet og dels kolliderer med de meget forskellige orlovsrettigheder,

som de forskellige europæiske lande har.

Regeringen vil arbejde for at fjerne eller modificere uhensigtsmæssige ændringsforslag, der strider

mod hensynet til fleksibilitet og ligestilling på området

og mod parternes autonomi på

arbejdsmarkedet.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen

blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 9. marts 2009

og rådsmødet

den 8. juni 2009

til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets beslutning om at gøre 2012 til Europæisk

År for Aktiv Aldring og Fremme af Solidaritet mellem Generationer, KOM (2010) 462

- Generel indstilling

Nyt notat

1. Baggrund

Europæiske år skal skabe bevidsthed om emner, der har betydning for EU’s borgere. Initiativet

omkring europæiske år er taget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet og gennemføres i samarbejde

med en lang række aktører på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan.

2012-året for aktiv aldring kommer i forlængelse af 2010-året for bekæmpelse af fattigdom og social

udstødelse og 2011-året for frivillighed.

2. Formål og indhold

Det overordnede formål med året er – hovedsageligt gennem udveksling af erfaringer og god praksis

– at fremme og støtte medlemsstaternes, de lokale og regionale myndigheders, de sociale

samarbejdspartneres, civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters indsats for at fremme aktiv aldring.

Med betegnelsen ”aktiv aldring” sigtes der på at fremme betingelserne for ældres deltagelse i

arbejdslivet, forbedre ældres arbejdsvilkår, herunder initiativer, der tilskynder til sund aldring, samt

bekæmpe social udstødelse ved hjælp af forskellige former for aktiv deltagelse i samfundet.

Målene for året er:

At skabe generel opmærksomhed om værdien af aktiv aldring

med henblik på at understrege

det nyttige bidrag, som ældre giver til samfundet og økonomien, at fremme aktiv aldring og at

gøre mere for at mobilisere de ældres potentiale.

At tilskynde til debat og udvikle gensidig læring

blandt medlemsstaterne og interessenter på

alle niveauer for at fremme politikker for aktiv aldring, identificere og sprede god praksis og

tilskynde til samarbejde og synergier.

At skabe en ramme for forpligtelse og konkret handling,

så medlemsstaterne og interessenter

på alle niveauer får mulighed for at udvikle politikker gennem specifikke aktiviteter og på

frivillig basis forpligte til specifikke mål for aktiv aldring.

At gøre op med aldersrelaterede stereotyper

med hensyn til beskæftigelsesevnen.

De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de opstillede mål, vil på europæisk, nationalt, regionalt

eller lokalt plan omfatte følgende initiativer:



Konferencer, arrangementer og initiativer, der har til formål at skabe debat og formulere

specifikke mål.



Oplysnings-, uddannelses og pr-kampagner.



Udveksling af information, erfaringer og god praksis.



Iværksættelse af studier og forskning på EU- og nationalt plan samt formidling af deres resultater.

Hver medlemsstat skal udpege en national koordinator, som har ansvaret for at arrangere

medlemsstatens deltagelse i det europæiske år. Den nationale koordinator får ansvar for at koordinere

de nationale aktiviteter og opfordres til at facilitere lokale og regionale aktiviteter.

Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2014 en rapport om gennemførelsen, resultaterne og

den samlede evaluering af initiativerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, men aktiviteterne i medlemslandene skal

finansieres af hvert enkelt medlemsland.

7. Høring

Forslaget er sendt til Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale Forhold samt til udvalgte

interesseorganisationer til orientering.

8. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget.

9. Forventningerne til andre medlemslandes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 a) Meddelelse fra Kommissionen om flagskibsinitiativet ”Nye færdigheder til nye jobs”

KOM (2010) 0682

KOM (2010) 0477

- Præsentation ved Kommissionen

- Formandskabskonklusioner om flagskibsinitiativerne ”Unge på vej” og ”Nye færdigheder til nye

jobs”

Nyt notat.

1. Baggrund

Kommissionen ventes den 23. november at vedtage en meddelelse om nye kvalifikationer til nye jobs.

Indholdet af meddelelsen kendes endnu ikke. Det er dog tilkendegivet, at initiativet bl.a. skal

medvirke til et fortsat fokus på flexicurity.

”Nye kvalifikationer til nye jobs” er et af de 7 flagsskibsinitiativer, som blev lanceret i forbindelse

med vedtagelse af den ny Europa 2020 strategi. Kommissionens meddelelse udgør således

lanceringen af initiativet.

Det er forventningen, at meddelelsen vil udgøre en overordnet ramme for konkrete initiativer, som

skal udmøntes i den kommende periode. Meddelelsen vil formentlig berøre både

Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets ressort.

Kommissionen ventes på rådsmødet den 6. december 2010 at give en orientering om initiativet.

Desuden ventes formandskabet at fremlægge formandskabskonklusioner om flagskibsinitiativerne

”Unge på vej” og ”Nye færdigheder til nye jobs”. Disse er ligeledes endnu ikke modtaget.

2. Formål og indhold

Meddelelsen ventes at omhandle behovet for at investere i færdigheder og modernisere

uddannelsessystemerne samt fremme livslang læring, således at arbejdsmarkedernes fremtidige

kompetencebehov sikres.

Meddelelsen ventes desuden at liste konkrete initiativer på området, som skal udmøntes i de

kommende år.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Forslaget forventes har ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Indholdet af meddelelsen kendes endnu ikke. Regeringen ventes dog overordnet at kunne hilse

initiativet velkommen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdning kendes endnu ikke.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 b) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi med lav CO2, KOM-dokument

foreligger ikke

i) Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget om beskæftigelse og klimaforandringer

- Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget

ii) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi med svag CO2-udledning, som både

er grøn og økonomisk mht. ressourcer

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

Resumé

Det belgiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om ”grøn beskæftigelse” med

fokus på klimaforandringernes betydning for de europæiske arbejdsmarkeder. Omstillingen til en

grøn økonomi vil få betydning for indretningen af arbejdsmarkedet i form af både nye sektorer, nye

jobs og behov for nye kompetencer.

Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har forberedt et udkast til udtalelse om beskæftigelse og

klimaforandringer, der især peger på det komplekse samspil og gensidigt afhængige forhold mellem

miljømæssig bæredygtighed på den ene side og arbejdsmarkedet på den anden side. Politikker, der

sigter mod en grønnere økonomi, vil betyde en høj grad af omallokering af arbejdskraften, hvorfor

der er behov for passende beskæftigelsespolitikker til at håndtere mis-matchet mellem udbud og

efterspørgsel efter beskæftigelse og kompetencer.

1. Baggrund

Det belgiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om beskæftigelse og grøn

økonomi. Baggrunden for fokus på ”grøn beskæftigelse” er forventningen om, at klimaforandringerne

påvirker de europæiske arbejdsmarkeder.

Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har forberedt et udkast til udtalelse om beskæftigelsesdimensionen

af klimaforandringerne. Det fremhæves især, at klimaforandring vil betyde en væsentlig

redistribuering og omallokering af jobs, både internt i sektorer og mellem sektorer.

2. Formål og indhold

Det generelle og øgede fokus på bæredygtighed og grøn vækst i andre sektorer vil ændre de

industrielle strukturer hen imod en mere ressourceeffektiv, CO2-besparende og grønnere økonomi og

vil således påvirke den måde, arbejdet udføres på og dermed skabe nye typer af jobs. Evnen til at være

innovativ i nye grønne teknologier påvirker allerede i dag konkurrenceevnen på internationalt plan. På

denne baggrund antages det, at beskæftigelsespolitikken (i samarbejde med både miljø-, økonomi-,

uddannelses- og socialpolitikken) kan være med til at lette overgangen til en grønnere økonomi. Det

bemærkes i øvrigt, at rådskonklusionerne henviser til det igangværende arbejde om samme emne i en

lang række andre internationale fora, herunder f.eks. OECD, ILO og UNEP.

Rådskonklusionerne fokuserer især på 3 overordnede konsekvenser for arbejdsmarkedet: Nye sektorer

opstår og dermed nye (typer af) jobs. Derfor vil arbejdstagerne få brug for nye kompetencer. Det er

derfor især afgørende for arbejdsmarkederne, at man på både kort, mellemlangt og langt sigt kan

forudse de kompetencer, arbejdsstyrken vil få brug for. Kun derigennem kan potentialet for grøn

innovation udnyttes fuldt ud. Flexicurity fremhæves i øvrigt som et af flere egnede værktøjer til at

imødegå denne udvikling gennem opmuntring til mobilitet og sikre overgange. Desuden understreges

vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og livslang læring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusionerne om ”grøn beskæftigelse” opfordrer mere operationelt til udveksling af ”good

practice” og identifikation af et sæt af kompetencer knyttet til grøn økonomi, der kan bruges af

arbejdsformidlingerne i Europa til at re-fokusere ledige mod de muligheder, der er i en grøn økonomi.

Ligeledes skal de europæiske lande blive bedre til at forudse og håndtere omstrukturering af

virksomheder og arbejdsgange og støtte arbejdsmarkedets parters rolle heri.

Medlemsstaterne skal støtte overgangen til grønnere arbejdspladser og grøn organisering af arbejdet,

særligt gennem dialog med arbejdsmarkedets parter. Medlemsstaterne skal endvidere opmuntre

virksomhederne til gennem ”corporate social responsibility” at bruge grøn teknologi, herunder mere

effektiv brug af IT i opgaveløsningen samt mere miljøvenlig transport, for derigennem at forbedre

deres konkurrenceevne. Således skal ejerskabet til overgangen til grøn økonomi udbredes.

Endelig skal udviklingen af beskæftigelsesdimensionen af overgangen til en grønnere økonomi

overvåges gennem brug af de indikatorer, der er udviklet i Beskæftigelsesudvalget (EMCO).

Ligeledes skal skattesystemerne gøres mere beskæftigelses- miljø- og vækstvenlige.

Udkastet til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) peger især på det komplekse samspil og

gensidigt afhængige forhold mellem miljømæssig bæredygtighed på den ene side og arbejdsmarkedet

på den anden side. Politikker der sigter mod en grønnere økonomi vil betyde en høj grad af

omallokering af arbejdskraften. Derfor er der behov for passende beskæftigelsespolitikker til at

håndtere mis-matchet mellem udbud og efterspørgsel efter beskæftigelse og kompetencer. I denne

forbindelse vil arbejdsformidlingerne spille en vigtig rolle. Grøn vækst vil naturligvis få negativ

betydning for sektorer, der er specialiseret i ”gamle” produktionsmetoder, men omvendt kan der også

skabe nye muligheder i geografiske områder og sektorer, hvor man specialiserer sig i nye

produktionsformer og kompetencer.

EMCO fremhæver vigtigheden af stabile og klare politikker på arbejdsmarkedet for at hjælpe de

europæiske medlemsstater gennem overgangen til en grønnere økonomi. EMCO ser desuden

udviklingen hen imod en grønnere økonomi som en unik mulighed for at accelerere strukturelle

arbejdsmarkedsreformer, i forhold til f.eks. at eliminere barrierer for mobilitet; at styrke evnen til at

forudse kompetencebehovet; at uddanne og videreuddanne hele arbejdsstyrken, osv.

EMCO fremhæver vigtigheden af et passende sæt af indikatorer for at kunne analysere og vurdere den

grønne økonomis påvirkning af arbejdsmarkedet. EMCO vil i den forbindelse undersøge

mulighederne for at inddrage indikatorresultaterne om beskæftigelse og miljø i Joint Assessment

Framework (JAF) for EU2020 for at sikre en ordentlig overvågning af reformtiltag til adressering af

klimaforandringerne.

EMCO understreger, at den europæiske beskæftigelsesstrategi skal sikre, at ”grønne jobs” bliver mere

en bare et tomt slogan for det kommende årti. For at kunne nå EU2020-strategiens mål er det

afgørende, at alle relevante aktører på både europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan inddrages.

EMCO opfordrer medlemsstaterne til at vedtage landespecifikke anbefalinger, der opmuntrer

medlemsstaterne til at tackle deres respektive udfordringer med at gøre deres arbejdsmarkeder

grønnere.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne og udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har ikke direkte konsekvenser

for dansk ret.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne og udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har ingen

lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Udkastet til rådskonklusioner vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste lande forventes at være positive over for udkastet til rådskonklusioner.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusioner om ”grøn beskæftigelse” samt

Beskæftigelsesudvalgets (EMCO) udkast til udtalelse om beskæftigelsesdimensionen af

klimaforandringerne.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 c) Betydningen af en aldrende arbejdsstyrke og befolkning for beskæftigelsespolitikkerne,

KOM-dokument foreligger ikke.

- Rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé:

Baggrunden for rådskonklusionerne er, at næsten alle ministrene i forbindelse med EPSCO’s møde

den 21. oktober 2010 tilkendegav, at den aldrende arbejdsstyrke og befolkning var en flaskehals for

vækst og beskæftigelse. Rådskonklusionerne henviser til rådskonklusioner fra de sidste to år, der med

forskellige indfaldsvinkler har haft fokus på aldring, herunder sundhed og værdighed. Ligeledes

henvises til Det europæiske Råds konklusioner, herunder om Europa 2020-strategien med

beskæftigelsesmålet på EU-niveau i 2020 på 75 pct. inklusiv en større deltagelse af ældre

arbejdstagere. Konklusionerne understreger, at indfrielse af EU2020 beskæftigelses- målet og

aldringen har konsekvenser for samfundet, herunder for finansieringen af pensioner, for

sundhedssystemet samt arbejdsmarkedet. Regeringen er generel positiv over for forslaget til

rådskonklusioner.

1. Baggrund

Baggrunden for rådskonklusionerne er, at næsten alle ministrene i forbindelse med EPSCO’s møde

den 21. oktober 2010 tilkendegav, at den aldrende arbejdsstyrke og befolkning var en flaskehals for

vækst og beskæftigelse. Herudover er rådskonklusionerne en opfølgning på de rådskonklusioner om

aktiv aldring, som blev vedtaget under det spanske formandskab på EPSCO den 7. juni 2010.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne henviser til rådskonklusioner i de sidste to år, der med forskellige indfaldsvinkler

har haft fokus på aldring, herunder vinklerne sundhed, værdighed og Det europæiske Råds

konklusioner, herunder om Europa 2020-strategien med beskæftigelsesmålet på EU-niveau i 2020 på

75 pct. inklusiv en større deltagelse af ældre arbejdstagere.

Konklusionerne understreger, at indfrielse af EU2020-målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 i

2020 og aldringen har konsekvenser for samfundet, herunder for finansieringen af pensioner og

sundhedssystemet samt arbejdsmarkedet.

Konklusionerne anfører, at en højere beskæftigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere kræver en

flerdimensional og integreret tilgang. Der skal bl.a. sættes fokus på aspekter som

aldersdiskrimination; livslang læring; arbejdsmiljø; sundhed og sikkerhed – herunder for de ansatte i

sundheds- og servicesektorerne; arbejdsvilkårene i disse sektorer (herunder arbejdstid); hensyntagen

til både arbejds- og privatliv; adgang til sociale rettigheder (herunder pension); adgang til omsorg for

de ældre arbejdstageres slægtninge, der er til at betale; samt at alle relevante aktører (virksomheder,

arbejdsmarkedets parter på nationalt, regionalt og lokalt plan, offentlige og private serviceudbydere

samt uddannelses- og træningsudbydere) har en vigtig rolle i indsatsen for aktiv aldring.

Rådskonklusionerne inviterer derfor medlemslandene og Kommissionen til at bekæmpe stereotype

opfattelser af og holdninger til ældre arbejdstagere, sikre fuld og effektiv implementering af direktiv

2000/78 om diskrimination på grund af alder samt implementering af flexicurity-politikker, der

fremmer arbejdsmarkedsdeltagelse og letter overgange på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene og Kommissionen opfordres til at tilskynde ældre arbejdstagere til fortsat at være

aktive på arbejdsmarkedet ved at gennemføre følgende principper: Fremme omfattende HR-

politikker, investering i menneskelig kapital, give erhversvejledning, lette genindtræden på

arbejdsmarkedet, tilpasse og modernisere den sociale sikring og den socíale beskyttelse.

Rådskonklusionerne opfordrer i forbindelse med gennemførelsen af reformer bl.a. til, at der tages

særlig hensyn til kønsperspektivet; at udvikle fælles principper for beskæftigelsespolitikker via

EMCO (beskæftigelsesudvalget) i et perspektiv af aktiv aldring; at fremme udveksling af god praksis

medlemslandene imellem; at invitere den europæiske unions institutioner til at sætte fokus på og

forbedre ældre ansattes arbejdsvilkår; at anvende unionens programmer mv. herunder Socialfonden til

fremme af øget beskæftigelse for ældre; og at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at vedtage en

rammeaftale om konsekvenserne af aktiv aldring samt at udarbejde prognoser for omsorgssektoren

om behovet for personale.

Medlemslandene opfordres endvidere til i deres nationale reformprogram, at have fokus på behovet

for at øge de ældres beskæftigelsesfrekvens; at styrke jobcentrenes kapacitet med hensyn til

vejledning specifikt til de ældre, at støtte arbejdsgivere i deres indsats for uddannelse og træning af de

ansatte gennem hele deres karriere; bedre at udnytte ældres erfaringer ved at tilskynde dem til at blive

mentorer for yngre arbejdstagere; at indsatsen mod aldersdiskrimination integreres i alle

beskæftigelsespolitikker og programmer; at give personalet i omsorgs- og den personlige

servicesektor gode arbejdsvilkår for at modvirke afgange fra professionen; samt at udarbejde

prognoser for disse sektorers arbejdskraftbehov.

Endelig opfordres Kommissionen til at fremme Socialfondens betydning i forbindelse med

uddannelse af personale til omsorgs- og den personlige servicesektor, at sætte speciel fokus på Forum

for Omstrukturering i 2012 ved ældre arbejdstagere, at tilskynde til samarbejde mellem

medlemslandene og yde støtte i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan, hvor det skønnes

nødvendigt, at styrke arbejdsmarkedsdimensionen i aldringsrapporten samt at forberede et dokument i

2011 vedrørende ældres arbejdsmarkedsdeltagelse.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har ikke direkte konsekvenser for dansk ret.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Rådskonklusionerne vil blive fremsendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne med baggrund i, at medlemslandene har

modtaget formandskabets oplæg til rådskonklusioner positivt.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til udkastet til rådskonklusioner er positiv.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 d) Det europæiske semester

i) Fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og Komiteen for Social beskyttelse

(SPC) om arbejdet med en evalueringsramme vedrørende indsatsen til gennemførelsen af

EU2020-strategien, KOM-dokument foreligger ikke.

- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse

Nyt notat

1. Baggrund

I henhold til Det Europæiske Råds konklusioner er en effektiv overvågningsmekanisme nøglen til en

succesfuld gennemførelse af EU2020-strategien. DER vil hvert år på baggrund af Kommissionens og

Rådets overvågning af fremskridt for strategien foretage en overordnet vurdering af fremskridt med

gennemførelsen af strategien både på EU-plan og på nationalt plan. I regi af EMCO og SPC pågår på

den baggrund et udviklingsarbejde af en fælles evalueringsramme, Joint Assessment Framework

(JAF), som et konkret analyseredskab til brug for monitoreringen af EU2020-strategien.

2. Formål og indhold

Den fælles evalueringsramme, JAF, er et analytisk redskab til analyse af indsatsen med

implementeringen af EU2020-strategien. Strategiens struktur lægger op til, at dette værktøj skal

fokusere på to hovedelementer:

1) Overvågning og vurdering af strukturreformer under beskæftigelsesretningslinjerne ved brug af en

kvalitativ og kvantitativ metode. Dermed skal afdækkes nøgleudfordringer og potentielle risici for

landenes arbejdsmarkeder. Medlemslandenes forskellige udgangssituation skal tages i betragtning i

arbejdet med konkretiseringen af metoden for overvågningen.

2) Kvantitativ monitorering af fremskridt mod de overordnede EU mål og relaterede nationale mål i

forbindelse med implementeringen af beskæftigelsesretningslinjerne.

Resultaterne fra de to hovedelementer i JAF skal anvendes til konstruktion af en

beskæftigelsesmonitor, der skal være karakteriseret ved at være let forståelig, transparent og præcis og

let at kommunikere indholdet af. Der skal senere udarbejdes en tilsvarende monitor/indikator på det

socialpolitiske område.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Den fælles udtalelse fra EMCO og SPC har ikke direkte konsekvenser for dansk ret.

6. Konsekvenser

En godkendelse af udtalelsen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelsen vil blive fremsendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til

orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemslandene forventes at være positive over for udtalelsen og støtte, at den godkendes.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udarbejdelsen af en sådan udtalelse og forventer at støtte dens

godkendelse.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 d) Det europæiske semester

ii) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) på baggrund af en afgrænset

landeeksamination af medlemslandenes Nationale Reformprogrammer 2010 (NRP2010), KOM-

dokument foreligger ikke

- Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget

Nyt notat

1. Baggrund

Beskæftigelsesudvalget besluttede, at den i overgangsperioden mod det europæiske semester, der

starter 1. januar 2011, ville holde en afgrænset landeeksamination af medlemslandenes udkast til

NRP2010 med henblik på at levere et input til ministrenes policy-debat på EPSCO-rådets møde i

december.

2. Formål og indhold

Formålet er at give beskæftigelsesministrene mulighed for at holde en policy debat med fokus på

medlemslandenes flaskehalse på arbejdsmarkedet, landenes reform-indsats til imødegåelse af

flaskehalse samt indfrielse af de nationale beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesudvalgets udtalelse

forventes derfor at indeholde tre hovedafsnit:

1. Den overordnede policy-indsats i relation til de udfordringer hovedparten af medlemslandene er

berørt af.

2. EMCO’s syn på hovedudfordringerne for grupper af lande.

3. EMCO’s foreløbige syn på medlemslandenes nationale beskæftigelsesmål.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Beskæftigelseskomiteens udtalelse har ikke direkte konsekvenser for dansk ret.

6. Konsekvenser

En godkendelse af udtalelsen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Beskæftigelsudvalgets udtalelse vil blive fremsendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemslandene forventes at være positive over for Beskæftigelsesudvalgets udtalelse og støtte dens

vedtagelse.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udarbejdelsen af en sådan EMCO-udtalelse og venter at støtte

dens vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2010-2015)

b) Styrkelse af engagementet og handlingerne for bekæmpelse af lønforskelle mellem kvinder og

mænd såvel som fremskridtsrapport for Beijing-handlingsplanen, KOM (010) 0491

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Baggrund

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Rådskonklusioners vedtagelse kræver enstemmighed. Rådskonklusionerne skal ses som en del af den

årlige indsats i forbindelse med gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen fra 1995. Rådet vedtog

også i 2001 rådskonklusioner om ligeløn.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne om styrket indsats mod lønforskelle mellem mænd og kvinder har til formål at

medvirke til at reducere lønforskellene mellem kvinder og mænd. Rådskonklusionerne indeholder en

række anbefalinger til, hvordan medlemsstaterne bør arbejde med ligeløn.

Rådskonklusionerne for 2010 indeholder en opdatering af anbefalinger og indikatorer, om hvorledes

lønforskelle mellem kvinder og mænd skal opgøres.

Rådskonklusionerne anbefaler, at medlemsstaterne arbejder med at udbygge den europæiske

ligelønsstatistik, således at indikatorer baseret bl.a. på årsløn, timeløn, arbejdstid, erhvervserfaring og

uddannelse tages i betragtning.

Derudover behandles nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked, deltid og fremme af

løngennemsigtighed.

Endelig har en ligelønsrapport udarbejdet for formandskabet påvist, at der er en sammenhæng mellem

en høj beskæftigelsesfrekvens for kvinder og store lønforskelle.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne om styrket indsats mod lønforskelle mellem mænd og kvinder har ikke direkte

konsekvenser for dansk ret, fordi rådskonklusioner ikke pålægger medlemsstaterne at ændre deres

lovgivning. Ligeløn er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008 om lige løn til

mænd og kvinder, der implementerer det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54/EF. Dette

direktiv regulerer bl.a. lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

6. Konsekvenser

Ikke relevant.

7. Høring

Rådskonklusionerne vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forholde

til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Adskillige medlemsstater har under forhandlingerne givet udtryk for, at formandskabet ville pålægge

medlemsstaterne for mange forpligtelser. Formandskabets oprindelige forslag er derfor blevet

modificeret noget, ikke mindst i forhold til en forpligtelse om at indføre kvoter for kvinder i

bestyrelser

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne om styrket indsats mod lønforskelle mellem

mænd og kvinder.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Fremtiden for tilbagetrækningssystemer

a) Fællesrapport fra Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik

- Præsentation (Resumé)

Nyt notat

Resumé

EU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) har igangsat et

fælles udregningsarbejde vedrørende pensioner. Rapporten, inkl. en række konklusioner under

overskriften ”Opdateret europæisk dagorden for tilstrækkelige og finansielt holdbare pensioner”,

skal præsenteres for EPSCO i december og for ECOFIN i november og evt. forelægges det

Europæiske Råd i december 2010. På EPSCO den 7. juni blev en foreløbig version af rapporten

behandlet. ECOFIN forventes at vedtage den foreliggende rapport og konklusionerne den 17.

november 2010.

Der er gennemført pensionsreformer i mange EU-lande indenfor det seneste årti, men der ventes

fortsat at være behov for reformer, der forbedrer de offentlige finanser ved at reducere eller

finansiere udgifter relateret til aldring. I mange lande har pensionsreformer medført større vægt på

opsparingsbaserede pensioner, hvorved arbejdslivets længde og karriereforløb i stigende grad vil

have betydning for pensionsudbetalingerne for fremtidige pensionister i Europa. Dermed kan

reformer, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked, lav ledighed og højere tilbagetrækningsalder både

bidrage til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og størrelsen af fremtidige

pensionsudbetalinger. Der ventes enighed om at understrege vigtigheden af at fortsætte indsatsen for

at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af den demografiske udvikling, herunder

gennem konsolidering af de offentlige finanser og gældsreduktion bl.a. i lyset af krisen, øget

beskæftigelse og produktivitet, samt reformer af pensionssystemer mv

1. Baggrund

EPSCO ventes på rådsmødet den 6.-7. december 2010 at debattere pensionssystemernes langsigtede

holdbarhed og tilstrækkeligheden af fremtidige pensionsudbetalinger med afsæt i rapporten ”EPC –

SPC Joint report on pensions”. Rapporten er udarbejdet af udvalget for økonomisk politik (EPC) og

udvalget for social beskyttelse (SPC). ECOFIN forventes at vedtage den foreliggende rapport,

herunder konklusionerne den 17. november 2010.

2. Formål og indhold

EU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) har igangsat et

fælles udregningsarbejde vedrørende pensioner med fokus på at:

1) foretage en statusopgørelse over resultaterne af gennemførte pensionsreformer i de sidste 10-

15 år,

2) vurdere effekten af disse reformer i lyset af de øgede udfordringer som følge af den

finansielle/økonomiske krise og befolkningens aldring m.v.,

3) a) redegøre på denne baggrund for de vigtigste politiske udfordringer på lang sigt og b) og de

politiske muligheder for forsat at sikre tilstrækkelige og holdbare pensioner.

Rapporten har været forelagt EPSCO i en foreløbig version i juni 2010.

EU-landenes samarbejde vedrørende pensioner finder sted inden for Den Åbne Koordinationsmetode

og sker med udgangspunkt i 3 vedtagne overordnede fælles mål for de enkelte landes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pensionssystemer: 1) sikre tilstrækkelige pensioner; 2) sikre finansielt holdbare pensioner; 3) sikre

gennemskuelige og fleksible pensionsordninger.

Konklusionerne anerkender den hidtidige reformindsats og understreger vigtigheden af yderligere

strukturelle reformer, der kan øge den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og dermed grundlaget

for tilstrækkelige pensioner. Der peger på, at ældre arbejdere, immigranter og kvinde udgør en meget

stor ressource, som i højere grad bør aktiveres, og at en forlængelse af arbejdslivet ved at reducere

tidlig tilbagetrækning og ved at forhøje den reelle tilbagetrækningsalder både forbedrer holdbarheden

og tilstrækkeligheden af pensionerne. Konklusionerne fremhæver derudover behovet for at overvåge,

hvordan en stigende afhængighed af opsparingsbaserede pensioner påvirker pensionsudbetalingerne

for fremtidige pensionister.

Rapporten fra EPC/SPC har følgende hovedindhold:

1. Rapporten viser, at de seneste års pensionsreformer i en række lande (fx i Danmark en gradvis

forhøjelse af pensionsalderen fra 65 til til 67 år og indeksering af pensionsalderen med udviklingen i

levetiden) har begrænset den forventede vækst i de offentlige udgifter til pensioner, hvilket har styrket

holdbarheden af pensionsordningerne og dermed deres muligheder for at kunne levere tilstrækkelige

pensioner på længere sigt.

Den øgede holdbarhed er i mange lande især opnået ved at sikre en større sammenhæng mellem

indbetalte bidrag og resulterende pensioner, aktuarmæssige reguleringsmekanismer (udviklingen i

forventet levealder), indekseringsregler m.v. Den hidtidige betydelige fokus på pensionssystemernes

finansielle holdbarhed medfører ifølge rapporten en øget udfordring med hensyn til fortsat at sikre

tilstrækkelige pensioner, fx via længere tid på arbejdsmarkedet m.v.

Det vurderes, at den teoretiske dækningsgrad

vil falde fra 2006 til 2046 i mange medlemslande,

primært som følge af indekseringsregler eller reduktioner i pensionsudbetalinger. For en række lande

ventes dækningsgraden at være uændret, mens dækningsgraden ventes at stige i lande, hvor

dækningsgraden i 2006 var meget lav. Derudover ventes dækningsgraden i Danmark at stige, hvilket

afspejler modningen af de private pensionsordninger herunder især arbejdsmarkedspensioner.

De gennemførte pensionsreformer vil i vidt omfang betyde en højere gennemsnitlig

tilbagetrækningsalder i 2060, hvorved erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen vurderes at stige

væsentligt. På trods af dette ventes pensionsudgifternes andel af BNP at stige fra 2007 til 2060 i langt

de fleste lande og med 2�½ procentpoint i gennemsnit for alle EU-landene. For Danmark ventes stort

set uændrede pensionsudgifter som andel af BNP.

2. Rapporten påpeger, at den større vægt i EU-lande af bidragsbaserede og opsparingsbaserede

pensionsordninger (jf. arbejdsmarkedspensionerne i Danmark) gør den enkelte pension mere

afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet og finansmarkederne. Det påpeges derfor i rapporten, at

krisen har understreget behovet for at se nærmere på den risiko m.v., som koblingen til de finansielle

markeder udgør.

Rapporten påpeger, at den tredelte strategi, som blev besluttet af det Europæiske Råd i Stockholm i

marts 2001 med henblik på at imødegå udfordringerne som følge en aldrende befolkning, forsat er

Pensionsudbetaling i forhold til løn året før for en hypotetisk person, der antages at være mand, arbejder i 40 år og går på pension som 65-årig. .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gyldig: 1) reducere offentlig gæld, 2) øge beskæftigelse og produktivitet, 3) reformere

pensionsordninger, sundhed og langvarig pleje.

Rapporten fastslår, at medmindre den enkelte arbejder længere, vil det blive vanskeligt at opnå

pensioner, som både er finansielt holdbare og tilstrækkelige. Rapporten påpeger derfor behovet for at

se på incitamenter og barrierer for øget beskæftigelse.

3. Politikanbefalinger. Rapporten konstaterer, at pensionssystemer og -politik er meget forskellig på

tværs af EU-landene. De forskellige pensionssystemer indebærer forskellige typer af risici og

udfordringer, og der findes således ikke én løsning, som er ideel for alle lande. Pensionssystemer og -

reformer må udformes således, at der sikres finanspolitisk holdbarhed samtidigt med et bæredygtigt

ydelsesniveau.

Det anbefales at søge en tættere sammenhæng mellem ændringer i levetid og parametre i

pensionssystemer, som f.eks. pensionsalder eller pensionsudbetalinger. Det anbefales endvidere, at

der søges en passende balance mellem antallet af år den enkelte bruger på arbejdsmarkedet og på

pension, og at udformningen af arbejdsmarkedet og pensionssystemet understøtter hinanden, således

at forlængelse af arbejdslivet belønnes, mens tidlig tilbagetrækning vil føre til reducerede ydelser.

I den forbindelse bemærkes, at det danske pensionssystem i vidt omfang afspejler anbefalingerne.

Sammenhæng mellem levetid og pensionssystemet er således sikret i forbindelse med velfærdsaftaler,

hvor efterløns- og pensionsalderen fra 2025 henholdsvis 2030 indekseres i forhold til stigningen i

levetiden. Samtidigt sikrer den relativt store udbredelse af private (herunder

arbejdsmarkedsrelaterede) pensionsordninger en sammenhæng mellem arbejdslivets længde og

pensionsudbetalinger.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Forslagets konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

7. Høring

Fællesrapporten vil ikke blive sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at hilse rapporten inkl. konklusionerne velkommen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt enig i pensionsrapporten, herunder konklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pensionsrapporten, herunder konklusionerne, understreger, at håndteringen af de demografiske

udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed fortsat bør have opmærksomhed også i lyset af den

aktuelle krise. Rapporten understreger endvidere vigtigheden af at øge beskæftigelsen som et middel

til både at sikre finansielt holdbare og tilstrækkelige pensioner samt behovet for at se nærmere på de

private pensionsordninger med henblik på at forbedre sikkerheden for de optjente pensionsrettigheder

m.v.

10. Tidligere forelæggelse fra Folketingets Europaudvalg

Et foreløbigt rapportudkast blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for EPSCO den 7. juni

2010 og ECOFIN den 8. juni 2010.

Den foreliggende rapport har været forlagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17.

november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Fremtidens tilbagetrækningssystemer

b) Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige for alle europæiske borgere, KOM-dokument foreligger

ikke

- Rådskonklusioner

Resumé

Det belgiske formandskab har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om tilstrækkelige, sikre og

holdbare pensioner for alle europæiske borgere. Formandskabets forslag til rådskonklusioner må

bl.a. ses dels som en opfølgning på fællesrapporten fra SPC og EPC om pensioner, jf. samlenotatets

pkt. 7 a, dels i sammenhæng med den debat om pensioner, som Kommissionen har sat i gang med

udsendelse af grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa”.

Forslaget må herunder specielt ses i lyset af, at de gennemførte pensionsreformer i mange lande har

medført en større individuel risiko som følge af en større vægt på opsparingsbaserede

pensionssystemer. Opsparingsbaserede pensionstyper gør desuden den enkeltes pensionsudbetaling

mere afhængig af arbejdslivets længde og karriereforløb.

I forslaget til konklusioner opfordres medlemsstaterne til bl.a. at fremme de ældres trivsel i alle

aspekter af deres tilværelse; at forbedre overvågningen af den nuværende såvel som fremtidige

tilstrækkelighed og bæredygtighed af pensionerne; at fremme information til fremtidige pensionister,

så de kan blive fuldt og korrekt informeret om deres fremtidige offentlige og private

pensionsrettigheder; at overveje yderligere hvordan man i udformningen af de nationale

pensionssystemer kan fjerne hindringer for mobilitet; at lette adgangen til pensionsrettigheder til

personer i atypiske arbejdsforhold ved at forbedre dækningen og støtte opbygningen af rettigheder; at

fremme involveringen af arbejdsmarkedets parter og alle relevante aktører i forbindelse med design

og implementering pensionsreformer.

1. Baggrund

Formandskabets udkast til rådskonklusioner må ses dels som en opfølgning på Fællesrapporten fra

SPC og EPC om pensioner, jf. notatets pkt.7 a, dels i sammenhæng med den debat om pensioner, som

Kommissionen har sat i gang med udsendelse af grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige

pensionssystemer i Europa”.

Formålet med grønbogen er at få en bred offentlig debat om pensionssystemerne i Europa, og om

hvordan EU kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at opnå sikre, tilstrækkelige og bæredygtige

pensioner. Grønbogen fremhæver, at målene om tilstrækkelige og bæredygtige pensioner og målene i

Europa 2020-strategien gensidigt understøtter hinanden. Indretningen af pensionssystemerne i

medlemslandene spiller en stadig større rolle i lyset af øget aldring. Dertil kommer, at den

internationale krise har vist, at de enkelte pensionsordninger er indbyrdes afhængige, og at visse

ordninger har svagheder med hensyn til sikkerhed for pensionerne. Grønbogen foreslår derfor en

integreret tilgang til en strategi vedrørende bæredygtige og holdbare pensioner i EU.

Befolkningens aldring, de senere års ændringer i medlemsstaternes pensionssystemer samt den

finansielle og økonomiske krise har sat fokus på pensionssystemerne i Europa. Tilstrækkelige og

bæredygtige pensioner er en af den nuværende Kommissions politiske prioriteter, og målet om

tilstrækkelige og bæredygtige pensioner bør ifølge Kommissionen spille sammen med målene i

Europa 2020-strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er velkendt, at Europa står overfor en demografisk udfordring, hvor en højere levealder

kombineret med lave fødselstal fører til en ændring af befolkningssammensætningen. Som følge heraf

vedtog DER på mødet i Stockholm i 2001 en trestrenget strategi med henblik på at tackle de

budgetmæssige konsekvenser heraf. Strategien indeholdt følgende målsætninger 1) En hurtig

nedbringelse af gælden, 2) en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten og 3) reformer

af pensions-, sundheds- og langtidsplejesystemerne. Desuden fastlagde DER i Laeken i 2001 en

række fælles målsætninger for pensioner og fremhævede behovet for tilstrækkelige, bæredygtige og

fleksible pensionssystemer.

Medlemsstaterne har efterfølgende gennemført ændringer i deres pensionssystemer. Disse reformer

har bidraget positivt til at skabe bæredygtige pensioner men også i nogle tilfælde givet arbejdstagere

øgede risici for tilstrækkelig pensioner. Hovedtendenserne har været følgende:

1) Tilskyndelse til at arbejde længere, hævet pensionsalder mv.

2) Overgang fra etsporede til flersporede systemer

3) Foranstaltninger til at korrigere skævheder med hensyn til tilstrækkelighed

4) Foranstaltninger til at korrigere for skævheder med hensyn til køn.

Den finansielle krise har forværret den demografiske udfordring. Arbejdsløshed, lavere vækst, større

gæld og ustabile finansmarkeder har gjort det vanskeligere at sikre tilstrækkelige og bæredygtige

pensioner. Krisen har endvidere udstillet de risici, der er forbundet med eksisterende

pensionsordninger, herunder vanskelighederne ved at leve op til pensionstilsagnene, som i sidste ende

vil kunne lægge pres på de offentlige finanser. Krisen har således tilføjet nye dimensioner til den

allerede eksisterende reformdagsorden, herunder behov for at korrigere skævheder med hensyn til

tilstrækkelighed og de offentlige finansers bæredygtighed, større fokus på at forhøje pensionsalderen,

behov for at revidere reglerne for fondsbaserede ordninger samt behov for at sikre effektive og

intelligente regler for finansmarkederne i betragtning af pensionskassernes indflydelse.

2. Formål og indhold

Formandskabets forslag til rådskonklusioner må bl.a. ses dels som en opfølgning på fællesrapporten

fra SPC og EPC om pensioner, jf. samlenotatets pkt. 7 a, dels i sammenhæng med den debat om

pensioner, som Kommissionen har sat i gang med udsendelse af grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige og

bæredygtige pensionssystemer i Europa”. Forslaget må herunder specielt ses i lyset af, at de

gennemførte pensionsreformer i mange lande har medført en større individuel risiko som følge af en

større vægt på opsparingsbaserede pensionssystemer. Opsparingsbaserede pensionstyper gør desuden

den enkeltes pensionsudbetaling mere afhængig af arbejdslivets længde og karriereforløb.

Med henvisning til bl.a. SPC/EPC fællesrapport om pensioner og til kommissionens grønbog om

”Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa” opfordrer rådskonklusionerne

medlemslandene til



og at fremme de ældres trivsel i alle aspekter af deres tilværelse;



at forbedre udnyttelsen af administrative og andre relevante data og udvikling af nationale

analytiske værktøjer til at overvåge tilstrækkelighed og bæredygtighed af pensionerne, for at

støtte evidensbaseret politikudformning;



at fremme information for fremtidige pensionister, så de kan blive fuldt og korrekt informeret om

deres fremtidige offentlige og private pensionsrettigheder;



at overveje yderligere hvordan de i udformningen af deres pensionssystemer kan fjerne hindringer

for mobilitet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at lette adgangen til pensionsrettigheder til personer i atypiske arbejdsforhold ved at forbedre

dækningen og støtte opbygningen af rettigheder, hvor det er passende;

at fremme involveringen af arbejdsmarkedets parter og alle relevante aktører i forbindelse med

design og implementering pensionsreformer;

Kommissionen opfordres til



til fortsat at levere input til diskussionerne på europæisk plan, især baseret på resultaterne af

høringen om grønbogen "Mod tilstrækkelige, bæredygtige og sikre europæiske

pensionssystemer”, og idet man samtidig respekterer medlemsstaternes forskellige tilgange;



inden for de eksisterende rammer af den åbne koordinationsmetode at støtte medlemsstaterne

yderligere med hensyn til at udvikle deres statistiske apparat og analytiske redskaber og dermed

forbedre deres kapacitet til at vurdere konsekvenserne af pensionspolitikker på tilstrækkelighed

og bæredygtighed af pensionerne.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres endvidere til



at forbedre arbejdet med pensionsspørgsmål inden for rammerne af den åbne

koordinationsmetode som et element i gennemførelsen af Europa 2020's strategien;



at overveje konsekvenserne af de budgetmæsssige tiltag og de igangværende pensionsreformer

under hensyntagen til deres virkninger i form af tilstrækkelighed, sikkerhed og bæredygtighed.

Dette indebærer, at man i samarbejde med SPC og EPC nøje overvåger fremskridt men hensyn til

at forholde sig til tilstrækkeligheden og bæredygtigheden af de fremtidige pensioner;



at samarbejde inden for de eksisterende rammer af den åbne koordinationsmetode om udvikling af

metoder , som giver medlemsstaterne mulighed for i fællesskab og med konsistens at vurdere

konsekvenserne af pensionspolitikker med hensyn til bæredygtighed og tilstrækkelighed;



at tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med spørgsmålet om tilstrækkelige og holdbare

pensioner;

Konklusionerne opfordrer endelig Udvalget for social beskyttelse (SPC) til



at overvåge pensionssystemer i relation til tilvejebringelse af tilstrækkelige, tilgængelige, sikre og

bæredygtige pensioner, herunder deres sociale resultater;



at overvåge private pensionsordninger rolle, design og resultater, for eksempel via udveksling af

”best practices” om hvordan man kan forbedre sikkerheden og effektiviteten af pensionsoptjening

gennem bedre risikoreduktion, øget kapacitet til kunne absorbere chockbelastninger, klarere

information om risici og afkast af forskellige investeringsmuligheder og mere effektiv

administration;



fortsat at gennemgå de forskellige klassifikationer af pensionsordninger baseret på de eksisterende

nationale pensionslovgivninger, for at øge sammenligneligheden af de eksisterende statistiske

begreber og indikatorer, især med hensyn til de i nogle tilfælde uklare grænser mellem sociale

sikringsordninger og private ordninger, arbejdsmarkedsbaserede og individuelle ordninger og

frivillige og obligatoriske ordninger;



at fortsætte sit samarbejde med EPC om pensioner med henblik på at øge konsistensen i begreber

og metoder, der vedrører tilstrækkelighed og bæredygtighed, på grundlag af deres særlige

mandater og aftalte procedurer;



at udveksle oplysninger med hensyn til begrebet en tilstrækkelig pension i alderdommen, som

anvendes i de forskellige nationale pensionssystemer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Forslagets konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

7. Høring

Udkastet til rådskonklusioner vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været en vis skeptisk med hensyn det hensigtsmæssige i disse konklusioner på et tidspunkt,

hvor der er en proces i gang om grønbogen og der i øvrigt er parallelle konklusioner om pensioner fra

SPC/EPC-fællesrapporten om pensioner. Det forventes dog, at landene vil kunne tilslutte sig et

udkast til konklusioner.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering kan som udgangspunkt tilslutte sig udkastet til konklusioner. Den danske

regering hilser det velkomment, at der i lyset af den demografiske udfordring til medlemslandenes

pensionssystemer og til den finansielle og økonomiske krise med dette forslag til konklusioner sættes

fokus på spørgsmålet om holdbare, tilstrækkelige og sikre pensioner.

Den danske regering noterer, at konklusionerne ikke sætter spørgsmålstegn ved medlemsstaternes

beføjelser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedsparternes rolle, og at det heller ikke

antydes, at der kun findes én ideel udformning af pensionssystemer.

Den danske regering er enig i, at pensionsområdet må ses i en større sammenhæng med udgangspunkt

i en koordineret indsats på alle tre områder i den strategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på

mødet i Stockholm i 2001 med henblik på at tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen: En

hurtig nedbringelse af gælden, en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten og

reformer af pensions-, sundheds og langtidsplejesystemerne.

Den danske regering støtter således, at tiltag på pensionsområdet ses i relation til kravene i stabilitets-

og vækstpagten, og på at skabe overensstemmelse mellem pensionsreformer og Europa 2020-

strategien samt det indre markeds funktion og udveksling af varer og tjenester over grænserne i EU til

gavn for forbrugere og virksomheder.

Den finansielle og økonomiske krise har vist, at den større udbredelse af opsparingsbaserede

pensionsordninger i en række medlemslande har bidraget til at sikre en større finansiel bæredygtighed,

men samtidig indebærer nye risici med hensyn til at sikre tilstrækkelige pensioner. Fra dansk side kan

regeringen derfor støtte, at man i EU-regi også i høj grad fokuserer på spørgsmål i relation til

pensionernes sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering mener generelt, at EU bør støtte medlemslandene i bestræbelserne på at

gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, herunder øge den gennemsnitlige

tilbagetrækningsalder. Dette vil på samme tid aflaste de offentlige finanser og bidrage til sikre

tilstrækkelige og holdbare pensioner i overensstemmelse med, at holdbare offentlige finanser og

holdbare pensioner er to sider af samme sag. De foreliggende Konklusionerne er i overensstemmelse

hermed.

10. Tidligere forelæggelse fra Folketingets Europaudvalg

Forslaget til rådskonklusioner har ikke været forelagt tidligere.