Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3055+3056 - Almindelige anl. Bilag 5
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 16. december 2010
Rådsmøde (udenrigsanliggender – udviklingsdelen) den 9. december 2010
REDEGØRELSE
2. Grønbog: EU’s udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvik-
ling
Der var på mødet bred opbakning til service-eftersynet af EU’s udviklingspolitik og hovedlin-
jerne i grønbogen. Flere medlemsstater udtrykte dog bekymring over, hvorvidt processen var
unødigt kompliceret i lyset af eksisterende enighed om linjerne. Herudover kom flere med
supplerende forslag til prioritetsområder, bl.a. menneskerettigheder/demokrati, skrøbelige
stater og EU-12s transitionserfaring.
Kommissionen fremhævede behovet for øget koncentration af bistanden, geografisk og tema-
tisk. Landbrug/fødevaresikkerhed og energi burde være EU's flagskibsområder, da de bidra-
ger til privatsektor-dreven, inklusiv vækst og kombinerede desuden EU's komparative fordele
med partnerlandenes behov.
3. Afghanistan
På rådsmødet blev behovet for et langsigtet perspektiv for EU’s civile indsats understreget.
EU's koordinering var blevet forbedret, men der var fortsat plads til forbedring. Kommissio-
nen og EU's Særlige Repræsentant, Usackas, der samtidig er delegationschef for EU-
delegationen i Kabul, opfordrede til at reorganisere udviklingsprogrammerne, så de fulgte de
afghanske nationale programmer samt til at anvende afghanske strukturer for kanalisering af
bistand. Kapacitetsopbygning, politireform samt reintegration og forsoning blev fremhævet
som fremadrettede fokusområder for EU.
4. FN’s fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC IV)
Konklusionen på diskussionen blev, at kommissær Piebalgs tilbød at udarbejde en note, som
kunne danne grundlag for et brev fra EU’s udenrigsrepræsentant Ashton til ministrene om
hovedpunkterne i konferencen og et bud på EU's linje.
5. Højniveau møde om bistandseffektivitet i Busan, november 2011
Flere medlemsstater påpegede behovet for at være konkret, sikre opfyldelse af allerede indgå-
ede løfter og få dagsordenen flyttet ud på landeniveau samt at neddrosle det store internatio-
nale bureaukrati, som opfølgning af Paris-erklæringen og Accra-handlingsplanen havde ført
med sig. Behovet for øget fokus på initiativer omkring risiko- og resultatstyring blev ligeledes
drøftet.