PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 1
Offentligt

25. november 2010

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december

2010

1) Moms – forlængelse af regel om minimumsniveau for normalsatsen

Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010, men for-

ventes sat på dagsorden for et snarligt rådsmøde mhp. vedtagelse

KOM(2010) 331

5) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet/Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

7) Styrket økonomisk samarbejde: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober

2010

Rapport til Rådet

KOM-dokument foreligger ikke

8) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

a) Rapport om behandling af systemiske pensionsreformer under Stabilitets- og

Vækstpagten

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM-dokument foreligger ikke

9) Sundhedsrapport

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

11) Rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor

Rådskonklusioner

KOM(2010) 579

Side 19

Side 2

Side 5

Side 10

Side 22

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 1:

Moms – forlængelse af regel om minimumniveau for

normalsatsen

Resumé

Siden 1. januar 1993 har det været fastsat ved direktiv, at medlemslandene ikke må anvende en

normal momssats på under 15 pct. Reglen er tænkt som en overgangsordning, og har været tids-

begrænset. Den er blevet forlænget fire gange, og udløber 31. december 2010. Forslaget indebærer,

at reglen forlænges til 31. december 2015. Rådet ventes i lighed med tidligere at vedtage en er-

klæring om, at landenes normalsats ikke bør overstige 25 pct.

KOM(2010) 331

Baggrund

Ifm. overgangen til det indre marked den 1. januar 1993 var det ikke muligt blandt

medlemsstaterne inden da at nå til enighed om en harmonisering af momssatser-

ne. For at hindre, at store og stigende forskelle mellem de normalsatser medlems-

staterne anvender, skulle føre til øgede strukturelle skævheder i EU og konkurren-

cefordrejning, blev det som en overgangsordning besluttet at indføre en bestem-

melse, hvorefter niveauet for den normale momssats ikke må være under 15 pct.

Denne overgangsordning er siden blevet forlænget fire gange og udløber denne

gang den 31. december 2010.

Kommissionen har to gange fremsat forslag til nyt direktiv vedr. minimumsni-

veauet for normalsatsen for moms, hvorefter normalsatsen for moms ikke må

være mindre end 15 pct., og ikke må overstige 25 %. I begge tilfælde vedtog Rådet

i stedet beslutning om, at minimumsniveauet for den normale momssats fastsættes

i overensstemmelse med Kommissionens forslag, og en erklæring som fastslår, at

medlemslandene bør anstrenge sig for at undgå, at landenes normalsatser oversti-

ger det fastsatte minimumsniveau med mere end 10 pct. -point.

Indhold

Kommissionen har fremsat forslag om direktiv vedr. minimumsniveauet for nor-

malsatsen for moms, hvorefter overgangsordningen om minimumniveauet for

den normale momssats forlænges i 5 år indtil den 31. december 2015. Kommissi-

onen anfører i sin begrundelse for forslaget, at momssystemet – selv om der siden

1993 er sket forbedringer, herunder øget forbrugslandsbeskatning (dvs. at beskat-

ning af forbrug finder sted i og tilfalder det land hvori endeligt forbrug finder

sted) - fortsat lider under mangler og store administrative byrder. Derudover giver

nye økonomiske realiteter, teknologiske fremskridt og svigmønstre ifølge Kom-

missionen også anledning til nye udfordringer. Kommissionen ventes på den bag-

grund snarest at offentliggøre en grønbog med oplæg til en ny momsstrategi, hvor

også niveauet for de normale momssatser vil indgå.

Mens arbejdet med den ny momsstrategi pågår, vurderer Kommissionen det hen-

sigtsmæssigt at opretholde den eksisterende regel om, at normalsatsen for moms

skal udgøre mindst 15 pct. Det er Kommissionen forventning, at Rådet vil frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætte en fornyet erklæring, hvorefter medlemslandene bør anstrenge sig for at

undgå, at forskellen mellem det fastsatte minimumsniveau for normalsatsen og

normalsatsen i EU's’ medlemslande overstiger 10 pct. -point. Den seneste erklæ-

ring har følgende ordlyd:

”Medlemsstaterne påtager sig – så langt som det kan forudses i dag – at de fra 1. januar 2006

til 31. december 2010 vil gøre sig alle anstrengelser for at undgå at udvide den gældende afstand

på 10 pct. -point mellem laveste og højeste normalsats for moms, som medlemsstaterne anvender.”

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 113. Forslaget skal vedta-

ges med enstemmighed. Rådet træffer beslutning efter høring af høring af Euro-

pa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC).

Nærhedsprincippet

Den gældende regel om et minimumniveau for normalsatsen for moms kan kun

ændres eller forlænges ved en fællesskabsretsakt. Forslaget er derfor i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet kan støtte forslaget, som det imidlertid foreslår udbygget.

Europa-Parlamentet foreslår således bl.a., at der indsættes en forpligtelse for

Kommissionen til senest 31. december 2013 at fremsætte forslag til lovgivning,

der erstatter den gældende momsovergangsordning i EU med en endelig moms-

ordning. Til det formål skal Kommissionen gennemføre omfattende konsultatio-

ner med alle interessenter, offentlige og private. Konsultationerne skal mindst

behandle bl.a. momssatser (herunder nedsatte momssatser og det ønskelige i even-

tuelt at fastsætte en højeste tilladt momssats).

Høring

Forslaget er en forlængelse af gældende ret, og en høring skønnes derfor ikke

nødvendig.

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Det nye forslag om forlængelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag. Regeringen vil kunne tiltræde en

eventuel erklæring fra Rådet i lighed med den seneste afgivne, hvorefter regerin-

gen vil anstrenge sig for at undgå at udvide forskellen mellem minimumsniveauet

for normalsatsen for moms på 15 pct. og den gældende normalsats i Danmark på

25 pct. udover 10 pct. –point.

Andre landes holdning

Alle medlemsstater vil formentlig kunne tilslutte sig direktivforslaget og en erklæ-

ring fra Rådet i lighed med seneste forlængelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning ventes at aflægge rapport om arbejdet under det

belgiske formandskab. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdsko-

deksen om at afvikle gældende skadelige ordninger og ikke at indføre nye sådanne ordninger.

Gruppen har desuden begyndt andre arbejdsopgaver. ECOFIN ventes at tage rapporten til

efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en

politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat be-

skatning på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. Alle

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-

beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med

udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-

deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse

ved ”bred enighed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal

undersøge



misbrug af bl.a. selskabsskatteregler og bl.a. evt. fælles forståelse af retsprak-

sis som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, herunder forståel-

se af reel økonomisk virksomhed. EF-domstolen har lagt vægt på, at skatte-

regler, som skal hindre placering af indtægt i et selskab i et land eller område

med lav beskatning, er i strid med den fri etableringsret, hvis det pågælden-

de selskab faktisk udøver økonomisk virksomhed,

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing

(dvs. interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),

administrativ praksis (herunder medlemsstaternes praksis, også på regionalt

eller lokalt niveau), med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt, og

forholdet til tredjelande.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske den 7. december

2010.

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte

arbejde med at overvåge overholdelse af medlemslandenes pligt til ”standstill”.

Standstill

Gruppen har fortsat undersøgelsen fra 1. halvår 2010 af tre ordninger om sel-

skabsbeskatning på hhv. Guernsey, Jersey og Isle of Man samt en ungarsk ordning

med nedsat beskatning af udenlandske renter.

Gruppen afventer

Guernseys

lovforslag om revision af selskabsbeskatningen.

Jersey

har indført en generel selskabsbeskatning på 0 pct. Beskatningen er på 10

pct. for banker, forsyningsselskaber samt faste ejendomsselskaber. Fysiske perso-

ner, hjemmehørende på Jersey, som ejer aktier i Jersey-selskaber, betaler person-

skat af udbytter fra selskaberne samt af den del af disse selskabers overskud, som

ikke udloddes.

Isle of Man

har en generel selskabsbeskatning på 0 pct. Beskatningen er på 10 pct.

for banker og for indkomst fra jord og ejendom. Fysiske personer, hjemmehøren-

de på Isle of Man, som ejer aktier i Isle of Man-selskaber, betaler personskat af

udbytter fra selskaberne samt af den del af disse selskabers overskud, som ikke

udloddes.

Gruppen anser de to ordninger for at være skadelige, idet den del af overskuddet i

selskaber på Jersey hhv. Isle of Man, der ikke udloddes som udbytte til aktionærer

på samme ø, beskattes hårdere, hvis selskabet er ejet af personer uden for øen,

end hvis selskabet er ejet af personer på øen. Gruppen anbefaler, at ECOFIN

anmoder arbejdsgruppen for skattespørgsmål under Rådet at undersøge, om så-

danne ordninger er omfattet af adfærdskodeksen.

Ungarn

har en særlig ordning, så ungarske selskaber kun betaler selskabsskat på 25

pct. af renter modtaget fra udlandet. Ordningen gælder altså ikke renter modtaget

fra Ungarn.

Ungarn oplyste, at ordningen er ved at blive ophævet med virkning fra 1. januar

2011 og uden overgangsregler. Ungarn vil give gruppen yderligere oplysninger

herom.

Luxembourg havde anmeldt planer om en ny ordning, hvor skattemyndighederne

ville kunne forhåndsgodkende et selskabs rentesats i skatteplanlægningsøjemed

ved lånefinansiering af andre selskaber i samme koncern (Group Financing Com-

panies – Advance Confirmation of Margins). Gruppen vil undersøge sagen nær-

mere i første halvår af 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slovenien havde i første halvdel af 2010 oplyst om nye skatteordninger, som mu-

ligvis kunne være i strid med adfærdskodeksen. Efter Kommissionens redegørelse

for dens undersøgelse af sagen, var gruppen af den opfattelse, at der ikke var

grund til yderligere undersøgelse. Kommissionen har også redegjort for dens un-

dersøgelse af nye skatteregler på Cypern. Adfærdsgruppen var også her enige om,

at der ikke var grund til yderligere undersøgelse af sagen.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af

arbejdsprogrammet, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-

misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

Vedr.

anti-misbrug

har gruppen fortsat undersøgelsen af to elementer:

Indgående overførsel af overskud fra et land uden for EU til en modtager

i EU. Nogle EU-lande beskatter udbytter, som et selskab i disse lande

modtager fra et selskab i et land uden for EU, mens andre EU-lande ikke

beskatter sådanne udbytter. Det medfører risiko for, at udbytter fra et sel-

skab i et land uden for EU ledes gennem selskaber i et eller flere EU-

lande, som ikke beskatter sådanne betalinger, til det endelige modersel-

skab. Dette sker mhp. at undgå den beskatning, som moderselskabets EU-

land retmæssigt ville gennemføre, hvis udbyttet var betalt direkte. Grup-

pen enedes om en henstilling, hvorefter EU-landene skal imødegå skatte-

omgåelse ved kunstige transaktioner.

Lån med ret til andel i låntagers overskud. I visse tilfælde er grænseover-

skridende hybride lån

konstrueret således, at vederlaget for lånet anses

som en renteudgift i det land, hvor låntager er hjemmehørende, men som

en udbytteindtægt i det land, hvor långiver er hjemmehørende. Det kan

medføre, at ”renteudgiften” kan fratrækkes ved beskatningen i det først-

nævnte land, mens ”udbytteindtægten” ikke beskattes i det andet land.

Gruppen enedes om, at når vederlag for hybride lån anses som en udgift,

der medfører skattefradrag for betaleren i et EU-land, da skal det EU-

land, hvor modtageren er hjemmehørende, ikke kunne skattefritage veder-

laget som udbytte. Gruppen vil arbejde videre med denne sag i første

halvdel af 2011.

Vedr.

administrativ praksis

fortsatte gruppen drøftelsen af aspekter i forbindelse

med skattemyndighedernes administrative praksis og afgivelse af forhåndsbesked

(”rulings”) vedrørende beskatning. Gruppen besluttede i første halvdel af 2010, at

EU-lande kan informere gruppen om tilfælde af ”skadelige rulings” i andre lande,

dvs. forhåndsafgørelser, som medfører nedsættelse af beskatning i strid med ad-

færdskodeksen, i modsætning til forhåndsafgørelser, som giver en skatteyder bed-

Hybride lån er finansielle instrumenter, hvor lånet i en vis periode er fastforrentet og i en anden variabelt forrentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re muligheder for at forudse skattemæssige konsekvenser af en transaktion. Et

bredt flertal i gruppen besluttede i første halvdel af 2010, at hvis skattemyndighe-

derne i et EU-land meddeler en skatteyder, hvorledes en lovregel skal fortolkes

eller anvendes for en grænseoverskridende situation eller transaktion, som kan

være af betydning for skattemyndighederne i et andet EU-land, da bør myndighe-

derne i førstnævnte land spontant underrette myndighederne i det andet land.

Gruppen drøftede generelt en række tilfælde, hvor de bør underrette hinanden om

sådanne forhåndsafgørelser.

Vedr.

forholdet til tredjelande

er gruppen tidligere nået til enighed om, at den især vil

give prioritet til at undersøge skattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen

har på den baggrund opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande

for at undersøge, i hvilket omfang, de kan tilslutte sig adfærdskodeksens princip-

per og kriterier. Kommissionen skal rapportere til gruppen ved udløbet af hvert

halvår. Kommissionen har i forlængelse af ovenstående redegjort for dens møder

med Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede Kommissionen til at fortsæt-

te disse møder og holde gruppen orienteret om fremskridt.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af ska-

delig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil styrke de offentlige

finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning

af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt for Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 8. juni 2010.

Holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterret-

ning.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager

rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU - op-

følgning på DER den 28.-29. oktober 2010

Resumé

ECOFIN forventes at drøfte en statusrapport vedrørende reformen af det økonomiske samarbej-

de i EU.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,

der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU.

På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen

under ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre en

rapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseret

af DER. EU-landene skal nu drøfte udmøntningen af Taskforcens rapport i en

reform af det økonomiske samarbejde, dvs. konkrete ændringer af Stabilitets- og

Vækstpagten m.v., på basis af Kommissionens forslag til retsakter. Der sigtes efter

principiel enighed vedrørende reformen i ECOFIN primo 2011 og efterfølgende

forhandlinger med Europa-Parlamentet med det mål, at reformen af det økono-

miske samarbejde kan være færdig i sommeren 2011.

ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. december at drøfte en statusrapport vedrø-

rende arbejdet med reformen af det økonomiske samarbejde.

Indhold

ECOFIN forventes at drøfte en rapport om status for forhandlingerne om forsla-

gene til styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU. Forhandlingerne i den

Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) har taget udgangspunkt i Kommissio-

nens forslag af 29. september 2010 (KOM(2010)522, KOM(2010)523,

KOM(2010)524, KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527) samt fi-

nansminister-taskforcens rapport til DER den 28.-29. oktober 2010. Rapporten til

ECOFIN skal udstikke retningslinjerne for de videre drøftelser i EFC og en råds-

arbejdsgruppe med deltagelse af landenes finansministerier.

EU-landene har på nuværende tidspunkt drøftet følgende:

Muligheder for at styrke den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpag-

ten

En numerisk hovedregel til vurdering af hastigheden for nedbringelse af den

offentlige gæld

Finanspolitiske rammer

Overvågning af makroøkonomiske ubalancer

Ad 1: Muligheder for at styrke den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpag-

ten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansminister-taskforcen konkluderede, at den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten skal styrkes, særligt skal vurderingen af efterlevelsen af reglerne i den

forebyggende del af Pagten fortsat baseres på ændringen i struktursaldoen, supple-

ret med en vurdering af udgiftsudviklingen fraregnet diskretionære skatteændrin-

ger. Betydelige afvigelser fra tilpasningsstien mod de mellemfristede budgetmål

(MTO) (som hovedregel en strukturel budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP om

året) vil give anledning til yderligere skridt i form af fx en henstilling fra Rådet og i

sidste ende eventuelt økonomiske sanktioner for eurolandene. Taskforcen var

endvidere enig om, at den præcise metode og parametrene til at foretage denne

vurdering skulle defineres i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen for

implementering af Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen har stillet forslag om, at den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten skal indeholde regler om at foretage en vurdering af den årlige vækst

i de offentlige udgifter i forhold til en realistisk mellemfristet BNP-vækstrate, idet

der tages højde for diskretionære tiltag på indtægtssiden, jf. nærheds- og grundno-

tat vedr. KOM(2010)526. Drøftelserne i EFC har imidlertid vist, at der er bred

støtte til en mekanisme, hvor struktursaldoen forbliver den primære indikator i

forbindelse med overvågningen i den forebyggende del af Pagten.

EU-landene er enige om, at analysen af udviklingen i struktursaldoen for alle lande

skal suppleres med en helhedsvurdering, der særligt inddrager en analyse af væk-

sten i de offentlige udgifter fraregnet diskretionære skatteændringer. EU-landene

støtter generelt Kommissionens forslag om, at det mål for de offentlige udgifter,

som vurderes, er de totale primære udgifter, men der er opnået enighed om, at det

relevante mål for de offentlige udgifter skal ekskludere konjunkturbetingede æn-

dringer i udgifter til ledige for at sikre, at de automatiske stabilisatorer, der fx vir-

ker ekspansivt og bidrager til at styrke vækst og beskæftigelse under en lavkon-

junktur, kan slå igennem. Der er lagt op til, at lande, der mere end overholder

deres MTO, kan øge deres offentlige udgifter mere end den realistiske mellemfri-

stede BNP-vækstrate, selvom det ikke opvejes af tiltag på indtægtssiden, med

mindre der er stillet krav om andet i henstillinger vedrørende finanspolitik under

den forebyggende eller korrigerende del af overvågningen af makroøkonomiske

ubalancer. For lande, der ikke har opnået deres MTO, er der endvidere lagt op til,

at udgiftsudviklingen fraregnet diskretionære skatteændringer skal vurderes i for-

hold til en vækst, der ligger 1 pct.-point under den realistiske mellemfristede BNP-

vækstrate.

Der er endvidere bred enighed om, at der er behov for kvantitative tærskelværdier

i forhold til at kunne vurdere, hvorvidt der foreligger en signifikant afvigelse fra

tilpasningsstien mod MTO, som kan udløse yderligere skridt i form af fx en hen-

stilling fra Rådet. Det er foreslået at definere en afvigelse som signifikant, hvis

afvigelsen har en effekt på de offentlige finanser, som udgør mindst 0,5 pct. af

BNP i et år eller samlet over to år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 2: En numerisk hovedregel til vurdering af hastigheden for nedbringelse af den

offentlige gæld

Taskforcen konkluderede, at der er behov for et større fokus på den offentlige

gæld og finanspolitisk holdbarhed i den finanspolitiske overvågning. Særligt skal

EU-lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP kunne blive omfattet af pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvis gælden i en given periode

ikke er tilstrækkeligt aftagende i Traktatens forstand (i henhold til TEUF artikel

126, stk. 2), også selvom det offentlige underskud er under 3 pct. af BNP. De

præcise kvantitative kriterier, metoden og indfasningen af bestemmelserne for

vurderingen af, hvornår gælden er tilstrækkeligt aftagende, skal defineres og fast-

lægges i sekundær lovgivning og/eller i adfærdskodeksen for implementering af

Stabilitets- og Vækstpagten. Nye sanktioner og håndhævelsesmekanismer, som er

baseret på vurderingen af gældsudviklingen, kan ikke anvendes med tilbagevirken-

de kraft, og der er behov for en overgangsperiode.

Kommissionen foreslår at operationalisere Traktatens gældskriterium via en ho-

vedregel om, at gældsudviklingen overholder gældskriteriet, hvis forskellen mellem

gældsniveauet og referenceværdien er reduceret med 1/20 (5 pct.) om året over de

seneste tre år, jf. nærheds- og grundnotat vedr. KOM(2010)522.

EU-landene er generelt enige om at introducere en numerisk hovedregel for

gældsnedbringelse på linje med Kommissionens forslag. Der er samtidig enighed

om, at en numerisk hovedregel for gældsnedbringelse ikke skal erstatte kravet om

efterlevelse af landenes mellemfristede budgetmål (MTO) eller – i det omfang

MTO endnu ikke er opnået – en passende tilpasningssti mod MTO. I den forbin-

delse blev det noteret, at der er behov for yderligere arbejde ift. at implementere

Taskforcens anbefaling om, at lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP

eller udtalte risici ift. gældsholdbarheden skal sikre en hurtigere tilpasning mod

MTO under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del.

Der er endvidere enighed om, at der skal foretages en helhedsvurdering, hvor alle

relevante faktorer, som foreslået af Kommissionen, skal tages i betragtning ifm.

vurderingen af gældsnedbringelsen. Kommissionen har lagt op til, at de relevante

faktorer skal tages i betragtning i det omfang, at afvigelsen fra hovedreglen om

gældsnedbringelse er begrænset. De relevante faktorer skal specificeres nærmere i

en adfærdskodeks. Der er imidlertid allerede enighed om, at konjunkturernes ef-

fekt på gældsudviklingen skal være blandt de relevante faktorer.

Ad 3: Finanspolitiske rammer

Taskforcen konkluderede, at de nationale finanspolitiske rammer skal styrkes for

at fremme den finanspolitiske disciplin og sikre efterlevelse af Stabilitets- og

Vækstpagten. Taskforcen blev således enig om, at der skal vedtages en række mi-

nimumskrav til de nationale finanspolitiske rammer, og at disse skal suppleres

med nogle ikke-bindende standarder, som skal anvendes ifm. vurderingen af stabi-

litets- og konvergensprogrammerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene støtter generelt Kommissionens forslag om et direktiv med krav til de

finanspolitiske rammer og finder, at de foreslåede minimumskrav udgør en for-

nuftig og velfunderet basis for styrkelse af EU-landenes budgetrammer.

Kommissionen har gjort det klart, at efterlevelse af direktivet ikke nødvendigvis

kræver vedtagelse af nye love, men at nationale bestemmelser i bredere forstand

eller veletableret praksis også vil kunne være tilstrækkelige til at sikre efterlevelse

af direktivet.

Mht. de nationale offentlige regnskabssystemer understreger EU-landene vigtig-

heden af, at der med passende frekvens er troværdige finanspolitiske data til rå-

dighed. Kommissionen lægger op til, at der skal leveres månedlige data, men flere

lande har understreget problemerne og de potentielle omkostninger ved at ind-

samle kassebaserede data på månedsbasis, særligt for de lokale myndigheder (ni-

veauerne under staten i den offentlige sektor). På den baggrund drøftes det, hvilke

data for de offentlige finanser landene skal oplyse, særligt hvilke typer data (kasse-

baserede data eller andet), med hvilke frekvenser (månedsbasis, kvartalsbasis m.v.)

og hvilke niveauer af den offentlige sektor (stat, regioner, kommuner, ordninger

for social sikring).

Mht. direktivforslagets bestemmelser om prognoser og fremskrivninger er EU-

landene enige om, at det er relevant at inddrage alternative makroøkonomiske

scenarier og følsomhedsanalyser i landenes finanspolitiske planlægning. Et stort

flertal af lande kan også støtte offentliggørelse af følsomhedsanalyser, idet det

tages højde for troværdigheden og robustheden af budgettet, men der skal ikke

være tale om at præsentere alternative budgetter baseret på alternative økonomi-

ske scenarier. Derudover skal troværdigheden af de anvendte prognoser til bud-

getplanlægningen fremmes ved at sammenligne dem med prognoser fra andre

institutioner.

EU-landene er også enige om, at det skal være et EU-minimumskrav, at landene

skal have nationale numeriske finanspolitiske regler, mens udformningen, hånd-

hævelsen og overvågningen af sådanne numeriske finanspolitiske regler forbliver

national kompetence. Mht. de af Kommissionen foreslåede specifikationer er lan-

dene enige om, at et EU-krav om, at landene har regler vedrørende ”konsekvenser

i tilfælde af manglende overholdelse af de nationale numeriske regler”, skal forstås

bredt og ikke nødvendigvis indebære, at landene på egen hånd indfører nationale

(økonomiske) sanktioner. Desuden kan få klare og detaljerede undtagelsestilfælde,

fx relateret til alvorlige lavkonjunkturer og kriser, støtte reglernes troværdighed.

EU-landene er endvidere enige om, at effektive mellemfristede budgetrammer på

nationalt niveau er nødvendige for at sikre konsistens mellem den nationale fi-

nanspolitik og det mellemfristede perspektiv i Stabilitets- og Vækstpagten. Der er

desuden en fælles forståelse om, at flerårig finanspolitisk planlægning ikke kræver

flerårig budgetplanlægning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er EU-landene enige om behovet for passende koordineringsmekanismer

på tværs af de offentlige delsektorer, som foreslået af Kommissionen, herunder

etablering af nationale numeriske finanspolitiske regler, der dækker alle offentlige

delsektorer. Der skal dog ikke være tale om en specifik finanspolitisk regel for

hver delsektor, eller at de samme regler skal gælde for alle delsektorer.

Der er lagt op til, at der skal foretages en periodevis vurdering af EU-landenes

finanspolitiske rammer. Landene vil bl.a. blive vurderet ift. de bindende mini-

mumskrav, deres budgetprocesser, finanspolitiske regler, mellemfristede budget-

rammer, finanspolitiske koordineringsmekanismer på tværs af de offentlige del-

sektorer og uafhængige offentlige institutioners rolle. Den første vurdering i 2011

vil omfatte alle EU-lande og eventuelt medføre landespecifikke konklusioner og

anbefalinger, således at disse i starten af 2012 kan indgå i vurderingen af stabili-

tets- og konvergensprogrammerne og eventuelle henstillinger om at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP.

4. Overvågning af makroøkonomiske ubalancer

Taskforcen anbefalede at oprette en ny ramme til overvågning af makroøkonomi-

ske ubalancer. Den nye overvågningsramme skal bestå af to elementer: For det

første identificering og forebyggelse af risikoen for makroøkonomiske ubalancer

og svagheder, og for det andet korrektion af uforholdsmæssigt store makroøko-

nomiske ubalancer. Overvågningen skal vedrøre alle EU-lande. Behovet for politi-

ske tiltag er størst i lande med vedvarende og store betalingsbalanceunderskud og

tab af konkurrenceevne. I lande med store betalingsbalanceoverskud bør tiltag

endvidere sigte på at identificere og implementere strukturreformer, som styrker

den indenlandske efterspørgsel og vækstpotentialet.

Den forebyggende del

EU-landene støtter generelt Kommissionens forslag om en advarselsmekanisme

bestående af et indikatorbaseret ’scoreboard’ med indikative advarselstærskelvær-

dier og økonomisk analyse. Scoreboardet skal bestå af et lille antal simple, målbare

og tilgængelige indikatorer, herunder indikatorer som sigter på at identificere

fremkomsten af eksterne og interne makroøkonomiske ubalancer, sårbarheder og

konkurrenceevneudfordringer. Landene mener generelt, at betalingsbalancen,

nettobeholdningen af udenlandske aktiver og reale effektive valutakurser på

grundlag af enhedslønomkostninger udgør et godt udgangspunkt til at beslutte

hvilke indikatorer, der skal anvendes til overvågning af eksterne ubalancer. Ligele-

des udgør aktiviteten i byggesektoren som andel af den samlede aktivitet og bolig-

priser et godt udgangspunkt for overvågning af interne ubalancer, ligesom den

private gæld og kreditgivningen til den private sektor kan indgå, men der er behov

for yderligere arbejde på dette område.

EU-landene anerkender princippet om at differentiere indikatorerne i scoreboar-

det og tærskelværdierne mellem euro- og ikke-eurolande, idet det nærmere skal

fastlægges, hvordan differentieringen skal operationaliseres. Det er også central at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tage nærmere stilling til, hvordan behandlingen af ubalancer på betalingsbalancen

skal operationaliseres.

Der er enighed om, at scoreboardet skal kunne tilpasses over tid og tage højde for

ændringer i de makroøkonomiske ubalancers natur samt mulige bedre indikatorer,

som måtte blive tilgængelige i fremtiden. Listen af indikatorer og fremtidige opda-

teringer skal endosseres af Rådet.

Tærskelværdierne skal fastsættes således, at de opdager opbygningen af ubalancer

på et tidligt tidspunkt, men samtidig undgår hyppige falske alarmer. EU-landene er

generelt enige om, at der blandt andet er behov for forskellige tærskelværdier for

eurolandene og ikke-eurolandene, særligt for lande med fleksible valutakurser,

såfremt det er berettiget på basis af statistiske og økonomiske analyser.

Der er bred enighed om, at resultaterne af scoreboardet hverken skal fortolkes

mekanisk, eller offentliggøres alene, men suppleres med økonomisk analyse, og

tilsammen kan dette danne grundlag for en dybdegående analyse af ubalancerne. I

den forbindelse er der enighed om behovet for at definere nogle generelle kriterier

for, hvornår en dybdegående analyse skal iværksættes, idet der skal tages højde for

det enkelte lands specifikke forhold og landets effekter på ØMU’en. Kommissio-

nen vil præsentere sin årlige rapport baseret på advarselsmekanismen og de øko-

nomiske analyser for Rådet og eurogruppen, som vil drøfte rapporten, før der

foretages dybdegående analyser. I forbindelse med en beslutning om at foretage

en dybdegående analyse tager Kommissionen højde for Rådets og eurogruppens

konklusioner, men det er Kommissionen, der træffer den endelige beslutning om

at iværksætte en analyse.

EU-landene er enige om, at dybdegående analyser skal være omfattende og ind-

drage en række analytiske værktøjer, indikatorer og kvalitativ landespecifik infor-

mation. De dybdegående analyser skal vurdere, hvorvidt der eksisterer ubalancer

og sårbarheder, hvorvidt disse er uforholdsmæssigt store, og, hvis det er tilfældet,

indikere retningen for passende politiktiltag til korrektion af ubalancerne. På basis

af en dybdegående analyse skal Kommissionen informere Rådet om, hvorvidt den

finder, at et land har ubalancer eller svagheder.

Den korrigerende del

EU-landene støtter generelt Kommissionens forslag vedr. en procedure for ufor-

holdsmæssigt store ubalancer, herunder processen, indholdet og vurderingen af

handlingsplanerne for korrigerende tiltag samt overvågning, vurdering af korrige-

rende tiltag og ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer.

Der er endvidere bred støtte til forslaget om at kunne pålægge eurolandene øko-

nomiske sanktioner ifm. proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer. Sank-

tionerne skal kun relateres til manglende gennemførelse af tiltag for at adressere

ubalancerne, som er under regeringernes kontrol. Der er endvidere støtte til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøge muligheden for at anvende ikke-økonomiske sanktioner, som eventuelt

kan udbredes til ikke-eurolandene.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om rapporten.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, men de retsakter, som

efterfølgende vil skulle vedtages på basis af Kommissionens forslag, vil kunne

have statsfinansielle konsekvenser, jf. nærheds- og grundnotater om Kommissio-

nens forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Rapporten har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisk

samarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionens

meddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev

endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen i

forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.

september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport til

forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober

2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte rapporten om status for forhandlingerne om forsla-

gene til styrket økonomisk samarbejde i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger vægt på at styrke den

forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten,

der indebærer, at EU-landene skal arbejde for at opnå strukturel balance og kon-

solidere de offentlige finanser i gode tider, således at landene sikrer sig bedre mu-

lighed for at kunne gøre en indsats for vækst og beskæftigelse under lavkonjunk-

turer og kriser. Fra dansk side støttes således særligt initiativer, der kan sikre øget

efterlevelse af de mellemfristede mål om strukturelle budgetter tæt på balance.

Regeringen støtter, at der foretages en helhedsvurdering af tilpasningen mod de

mellemfristede mål med struktursaldoen som hovedindikator suppleret med andre

faktorer, herunder analyser af væksten i de offentlige udgifter i forhold til den

mellemfristede BNP-vækst. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på og arbej-

der aktivt for, at det mål for de offentlige udgifter, som inddrages i denne analyse

som bidrag til helhedsvurderingen, sikrer at de automatiske stabilisatorer kan slå

igennem, herunder under en lavkonjunktur.

Regeringen støtter et øget fokus på den offentlige gæld og finanspolitisk holdbar-

hed i Stabilitets- og Vækstpagten og kan under den

korrigerende del af Stabilitets- og

Vækstpagten

støtte en styrkelse af gældskriteriet i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud, fx i kraft af en hovedregel for efterlevelse af Traktat-kriteriet om,

at gælden skal udgøre under 60 pct. af BNP eller falde med tilfredsstillende ha-

stighed. Regeringen arbejder for og lægger vægt på, at der i implementeringen af

en hovedregel for gældsnedbringelse foretages en helhedsvurdering af landenes

efterlevelse af gældskriteriet, der inddrager alle relevante forhold, herunder kon-

junkturudviklingen, og at reglen ikke på utilsigtet vis får en procyklisk effekt.

Regeringen kan støtte en styrkelse af de

nationale finanspolitiske rammer,

men lægger

vægt på, at der er en vis fleksibilitet ift. hvordan der sikres overensstemmelse mel-

lem de nationale finanspolitiske rammer og forpligtelserne i Traktaten. Regeringen

kan endvidere støtte, at der defineres visse fælles principper eller krav til de natio-

nale finanspolitiske rammer. Regeringen arbejder for, at kravene vedrørende stati-

stik for stat, regioner og kommuner står mål med merværdien og omkostningerne

ved at tilvejebringe data.

Regeringen støtter en bredere fokus på

makroøkonomiske ubalancer

i det finanspoliti-

ske samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme med relevante

indikatorer i et scoreboard samt introduktionen af en procedure for uforholds-

mæssigt store ubalancer. En bredere økonomisk overvågning er relevant for alle

EU-lande. Regeringen arbejder for, at EU’s anbefalinger primært skal vedrøre

målene om korrektion af ubalancer og i videst muligt omfang give landene fleksi-

bilitet mht. valg af de konkrete politikinstrumenter. Regeringen lægger vægt på, at

indikatorerne fastlægges i Rådet efter forslag fra Kommissionen. Regeringen note-

rer sig støtten til forslaget om økonomiske sanktioner for eurolande og er indstil-

let på at drøfte mulighederne for ikke-økonomiske ”sanktioner”, fx offentliggørel-

se af mulige anbefalinger og henstillinger samt afrapportering til DER, for alle

EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Alle EU-lande ventes generelt at støtte rapporten om status for forhandlingerne om

forslagene til styrket økonomisk samarbejde i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8a:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17.

december 2010 – Rapport om behandling af syste-

miske pensionsreformer under Stabilitets- og

Vækstpagten

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte en rapport til DER den 16.-17. december 2010 om behandling af

omkostningerne ved systemiske pensionsreformer under Stabilitets- og Vækstpagten.

Baggrund og indhold

I forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 beslutte-

de DER, at Rådet skulle fremskynde arbejdet med, hvordan der skal tages højde

for effekten af pensionsreformer ifm. implementeringen af Stabilitets- og Vækst-

pagten, og at Rådet skulle rapportere til DER i december 2010. ECOFIN ventes

på den baggrund at drøfte en rapport til DER den 16.-17. december 2010 om

behandling af systemiske pensionsreformer under Stabilitets- og Vækstpagten.

Spørgsmålet om behandling af pensionsreformer under Stabilitets- og Vækstpag-

ten er blevet rejst af en gruppe af EU-lande ifm. det igangværende arbejde med at

styrke det økonomiske samarbejde i EU. Landene argumenterer for, at pensions-

reformer, som indfører et obligatorisk individuelt bidragsfinansieret fondsbaseret

pensionssystem i stedet for et skattefinansieret offentligt pensionssystem (”syste-

miske pensionsreformer”), styrker de offentlige finanser på lang sigt, men svækker

de offentlige finanser på kort sigt. Det kan mindske incitamentet til at gennemføre

sådanne reformer, særligt under et nyt styrket sanktionsregime i Pagten. Samtidig

medfører pensionsreformerne en ulige behandling ift. lande, der ikke har indført

sådanne reformer, idet disse landes offentlige finanser ikke er tilsvarende svækket

på kort sigt (mens landene til gengæld står over for store udfordringer på længere

sigt).

Rapporten fra finansminister-taskforcen under ledelse af DER-formanden nævner

på den baggrund, at der skal tages øget hensyn til effekten på underskuddet og

gælden af pensionsreformer, som indfører et obligatorisk individuelt bidragsfinan-

sieret fondsbaseret pensionssystem, der kan svække de offentlige finanser på kort

sigt, men styrke dem på lang sigt

Det fremgår af rapporten til DER, at ECOFIN er enig om, at systemiske pensi-

onsreformer med positive effekter på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed,

men negative effekter på de offentlige finanser på kort sigt, er vigtige, og at reg-

lerne i Stabilitets- og Vækstpagten ikke skal mindske incitamenterne til at gennem-

føre sådanne reformer. ECOFIN er endvidere enig om, at revision af Traktatens

protokol nr. 12 vedr. proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, de stati-

Se den endelige Taskforce-rapport her:

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/117236.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stiske regler under ESA 95 eller Eurostats beslutning fra 2004 om klassificering af

pensionssystemer ikke er aktuel.

Kommissionen har i sit forslag af 29. september 2010 til ændring af Stabilitets- og

Vækstpagtens korrigerende del foreslået regler, der øger Pagtens fleksibilitet i for-

hold til effekterne af pensionsreformer (KOM(2010)522). Kommissionen foreslår

således, at der skal tages hensyn til pensionsreformer, så et land med en offentlig

gæld under 60 pct. af BNP kan blive undtaget fra proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud, hvis et underskuds overskridelse af grænsen på 3 pct. af

BNP netop skyldes en pensionsreform, uanset om underskuddet er tæt på 3 pct.

af BNP (hvilket er kravet for at kunne tage hensyn til effekterne af pensionsre-

former under de gældende regler), eller om underskuddet er noget større end 3

pct. af BNP. Kommissionen foreslår endvidere, at der som noget nyt også tages

højde for reformernes effekter på en offentlig gæld over 60 pct. af BNP. Kom-

missionen fastholder dog, i lighed med de eksisterende regler, at nettoomkostnin-

gerne ved en pensionsreform skal tages i betragtning i en overgangsperiode med

en lineært aftagende skala, således at der tages højde for 100 pct. af pensionsre-

formens effekt på de offentlige finanser det første år efter reformen og derefter en

stadigt aftagende andel i de følgende år.

Rapporten redegør for, at et centralt spørgsmål, der skal tages stilling til, vedrører

hvorvidt der skal tages fuldt ud hensyn til omkostningerne ved pensionsreformer

eller kun delvist hensyn med en aftagende andel og en endelig overgangsperiode.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om rapporten til DER.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten generelt skal give posi-

tive incitamenter til reformer, der styrker den langsigtede holdbarhed af de offent-

lige finanser, herunder pensionsreformer. Regeringen mener imidlertid, på linje

med Kommissionen og flertallet af EU-lande, at de eksisterende regler efter 2005-

reformen af Pagten faktisk tager højde for effekterne af sådanne reformer, men

regeringen venter at kunne støtte den øgede fleksibilitet, som der måtte kunne

opnås enighed om på baggrund af Kommissionens forslag under de igangværende

forhandlinger.

Andre landes holdninger

Et flertal af EU-lande støtter Kommissionens forslag om øget fleksibilitet ift. be-

handlingen af omkostningerne ved systemiske pensionsreformer i Stabilitets- og

Vækstpagten. En gruppe lande mener, at Kommissionens forslag ikke indebærer

tilstrækkelig fleksibilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Resumé

Sundhedsrapport

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner om sundhedssystemerne i

EU med udgangspunkt i en rapport fra EPC og Kommissionen. Rapporten er udarbejdet som

led i arbejdet med, at højne kvalitet i de offentlige finanser og øge kendskab til mulige områder

for forbedringer, herunder i EU-landenes sundhedssystemer. Landene ventes generelt at kunne

endossere de ventede rådskonklusioner.

Baggrund

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde den 7. december 2010 at vedtage

rådskonklusioner på baggrund af en rapport om sundhedssystemerne i EU, med

baggrund i forudgående drøftelse. Rapporten er udarbejdet af udvalget for øko-

nomisk politik (EPC) og Kommissionen som opfølgning på rådskonklusioner af

5. maj 2009 om den langsigtede holdbarhed af og kvaliteten i de offentlige finan-

ser i EU-landene. Konklusionerne anmodede bl.a. EPC og Kommissionen om at

fortsætte arbejdet med at forbedre grundlaget for en vurdering af kvaliteten i de

offentlige finanser, herunder via en systematisk analyse af efficiens og effektivitet i

de offentlige udgifter. EPC og Kommissionen gennemførte på den baggrund en

undersøgelse af institutionelle forhold kendetegnende for sundhedssystemerne i

EU-landene.

Indhold

Rådskonklusioner

Rådet ventes at støtte sundhedsrapporten fra EPC og Kommissionen og i dets

rådskonklusioner bl.a.

fremhæve,

at sundhedsrelaterede udgifter bidrager til økono-

misk velstand gennem højere erhvervsdeltagelse og produktivitet, og at sundhed

er afgørende i sammenhæng med en aldrende befolkning og længere arbejdsliv.

Rådskonklusionerne ventes yderligere at fremhæve, at medlemslandene i de kom-

mende år vil skulle balancere behovet for at levere sundhedsydelser af høj kvalitet

med en stigende efterspørgsel på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise på

samme tid har lagt et pres på de offentlige finanser i medlemslandene og under-

streget behovet for skærpede budgetmæssige begrænsninger. Derudover ventes

konklusionerne at fremhæve, at sundhedsrelaterede udgifter ikke afholdes lige

effektivt på tværs af lande, og at det i mange lande er muligt at forbedre befolk-

ningens generelle sundhedstilstand uden stigende udgifter til sundhed. Givet et

stigende aldersrelateret pres på sundhedsudgifterne og den nuværende økonomi-

ske situation ventes Rådet at

gentage

sin opbakning til de tre ben i den såkaldte

Stockholm-strategi for håndtering af en aldrende befolkning (vedtaget af Rådet i

marts 2001), gennem gældsreduktion, øget beskæftigelse og produktivitet samt

reformer af pensionssystemet og sundheds- og plejesektoren. Rådet ventes at

an-

erkende,

at gennemførelsen af tiltag i de seneste to årtier rettet mod at forbedre

ressourceanvendelsen (”value for money”) i sundhedssektoren og opbremse vækst

i sundhedsrelaterede udgifter fortsat skal styrkes for at opnå den finanspolitiske

konsolidering, samtidig med at der sikres universel adgang til kvalitetsbehandling.

Prioriteret uddrag af rapporten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsrapporten søger at identificere bestemmende faktorer for sundhedsud-

gifterne og derfor forskelle heri på tværs af EU-landene udover den rent demogra-

fiske faktor via inddragelse af organisatoriske og institutionelle karakteristika for

sundhedssystemerne i EU-landene. Dette vurderer EPC og Kommissionen, vil

kunne skabe grundlaget for yderligere omkostningseffektivisering i sundhedssy-

stemerne og dermed højne værdiskabelsen i sektoren ift. de ressourcer der alloke-

res hertil. Rapporten identificerer en række udfordringer, som sundhedssystemer-

ne i EU står overfor. Et bedre kendskab til landenes sundhedssystemer, vil kunne

bidrage til bedre at udpege de politikker, som kan styrke adgang til samt kvalitet af

sundhedsydelser samtidig med, at den finanspolitiske holdbarhed styrkes. Stigende

efterspørgsel og yderligere begrænsede ressourcer som følge af den økonomiske

krise, gør ifølge EPC og Kommissionen omkostningseffektivitet til et væsentligt

og afgørende mål.

Rapporten konstaterer, at øgede ressourcer til sundhedssystemerne i EU generelt

og en bredere dækning af sundhedsydelser, har været forbundet med store forbed-

ringer i den samlede EU-befolknings sundhedstilstand. Rapporten vurderer, at

sundhed bidrager til økonomisk velstand gennem erhvervsdeltagelse og produkti-

vitet, og vil være afgørende i sammenhæng med en aldrende befolkning og længe-

re arbejdsliv.

De samlede offentlige og private sundhedsrelaterede udgifter står for en betydelig

og stadig voksende del af de samlede ressourcer. EU-gennemsnittet udgjorde i

2008 9,6 pct. af BNP. Offentlige sundhedsrelaterede udgifter udgør også en bety-

delig andel af de samlede offentlige udgifter og af BNP, hvor EU-gennemsnittet i

2008 udgjorde hhv. 14,7 og 7,4 pct. Rapporten fastslår, at alle EU-lande står over

for et stærkt og voksende pres på deres sundhedssystemer.

På den baggrund ventes stigende effektivitet og efficiens i sundheds- og plejesek-

toren, og deraf følgende større værdi for givne ressourcer allokeret til sektoren,

ifølge rapporten at blive en af de væsentligste udfordringer for medlemslandene i

de kommende år. Udfordringen skærpes, vurderer rapporten, som følge af den

økonomiske krise, der ligger betydelige pres på rammemulighederne for at finan-

siere sundhedssektoren på det korte til mellemlange sigt i mange EU-lande. En

forbedring af omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren er som følge heraf

blevet gjort desto mere presserende i mange EU-lande og en prioritet højt på den

politiske dagsorden.

Alle EU-lande har universel eller har næsten universel sundhedsdækning gennem

enten obligatoriske sociale sundhedsforsikringer eller nationale/lokale sundheds-

ordninger. Sundhedsdækningen under offentlig finansiering er omfattende. Alle

EU-lande anvender et system baseret på skattefinansiering af sundhedssektoren,

og som tillader undtagelser for at sikre adgang til sundhedsydelser for også mere

udsatte grupper.

Rapporten angiver, at niveauet for sundhedsudgifter er resultatet af et samspil

mellem efterspørgselsfaktorer og udbudssidefaktorer, og omtaler bl.a. risikoen for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

såkaldt udbyder-skabt efterspørgsel og unødvendig behandling som resultat af

forkerte incitamenter for udbyderen.

Den forventede levetid for befolkningen i EU er som helhed steget over det sene-

ste årti, om end der er store forskelle på tværs af visse EU-lande for såvel kvinder

som mænd. Længere forventet levetid er generelt blevet fulgt af et tilsvarende

antal gode leveår. En stor forskel mellem forventet levetid og antal gode leveår

resterer dog fortsat. Høje forekomster af livsstilssygdomme som følge af forkert

kost, alkoholforbrug, rygning og manglende motion eksisterer fortsat, og er for-

bundet med de primære årsager til dødelighed og sygelighed.

Rapporten konkluderer, at der generelt forekommer at være muligheder for at

forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssystemerne i EU, hvilket fremstår

endnu mere presserende i lyset af behovet for finanspolitisk konsolidering i EU-

landene.

Rapporten om væsentlige generelle udfordringer for sundhedssystemerne i EU-landene

Rapporten peger mod flere politikudfordringer på sundhedsområdet, som ifølge

rapporten bør adresseres i medlemslandene i de kommende år. Særligt er det nød-

vendigt, at medlemslandene i udformningen af deres sundhedssystemer:

1. Sikrer en holdbar finansieringsmæssig basis og en passende diversifikation

(”pooling”) og fordeling af midler;

2. Tilskynder til en omkostningseffektiv anvendelse af ordninger og sund-

hedsydelser gennem passende incitamenter;

3. Sikrer en balanceret sammensætning af personalemæssige færdigheder og

forbereder det fremtidige personalebehov som følge af aldring;

4. Reducerer unødig brug af specialist- og hospitalsbehandling imens den

primære sundhedsbehandling styrkes;

5. Sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af medicin, som tillader innova-

tion;

6. Forbedrer styring i sundhedssektoren (beslutningstagning og ledelse);

7. Forbedrer datagrundlaget i sundhedssektoren for at understøtte præstati-

onsforbedring;

8. Anvender sundhedsteknologiske vurderinger mere systematisk i beslut-

ningsprocedurer;

9. Forbedrer sundhed gennem en mere effektiv sundhedsfremmende og syg-

domsforebyggende indsats i og uden for sundhedssektoren.

Rapporten om udfordringer for sundhedssystemet i Danmark

Rapportens gennemgang af Danmark viser, at en lang række reformer er gennem-

ført i Danmark over årene, som efter Rapportens vurdering i vid udstrækning har

vist sig succesfulde. Rapporten anbefaler, at Danmark fortsat forfølger sådanne

reformer. I den henseende vurderer rapporten, at de primære udfordringer for

den danske sundhedssektor er følgende:



At fortsætte konsolidering af Kommunalreformen fra 2007 og de nye be-

slutningsstrukturer resulterende herfra indenfor sundhedssektoren;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fortsat fokusering på en balanceret sammensætning af personalemæssige

færdigheder i alle dele af sundhedssektoren, og et gennemskueligt henvis-

ningssystem mellem behandlingsled for at sikre en effektiv anvendelse af

ressourcer;

Forøgelse af hospitalernes produktivitet. I tillæg hertil, mhp. konsolidering

af de seneste års initiativer rettet mod reduktion af opgaveoverlap, forbed-

ret efficiens og kvalitet i hospitalssektoren, synes der at være rum for øget

anvendelse af endags operationsforløb (”day case surgery”) og øge udbud

af opfølgende pleje for patienter i plejesektoren for således at reducere

unødig anvendelse af akutbehandling for disse patienter;

Undersøger om yderligere tiltag er nødvendige for at kontrollere udgifter

til medicin, særligt hospitalsmedicin, som er steget i de senere år.

Fortsat fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivite-

ter, givet påviste risikofaktorer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapporten og

rådskonklusionerne fører til større omkostningseffektivitet og efficiens i sund-

hedssektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne fører til større omkostningseffektivitet og efficiens i

sundhedssektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed. Desuden bidrager

sundhed til økonomisk velstand gennem erhvervsdeltagelse og produktivitet, og

vil være afgørende i sammenhæng med en aldrende befolkning og længere ar-

bejdsliv.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens holdning

Danmark kan generelt støtte sundhedsrapporten og de ventede rådskonklusioner.

Det er henset til behovet for konsolidering af de offentlige finanser på både kort

og langt sigt nødvendigt med en bedre ressourceanvendelse og styring på sund-

hedsområdet, herunder via øget produktivitet på sygehuse og i praksissektoren.

Andre landes holdning

Alle lande ventes generelt at kunne give opbakning til rapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11:

Resumé

Rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor

På det kommende ECOFIN ventes drøftelse af rådskonklusioner vedrørende rammerne for

krisehåndtering i EU. Kommissionen offentliggjorde den 20. oktober 2010 en meddelelse om

samme emne. Rådskonklusionerne ventes at omfatte et ”roadmap” for kommende initiativer.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner vedrørende

rammerne for grænseoverskridende krisehåndtering i banksektoren. Rådskonklu-

sioner ventes at berøre en række emner relateret til kriseforebyggelse, krisehåndte-

ring og kriseløsning bl.a. inspireret af Kommissionens meddelelse om samme em-

ne offentliggjort den 20. oktober 2010. Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen

forventer at fremsætte tre direktivforslag herom i juni 2011. Rådskonklusionerne

ventes endvidere at omfatte et ”roadmap” for kommende initiativer.

Det forventes, at konklusionerne bl.a. vil fremhæve:



at den kommende lovgivning i første omgang vil skulle omfatte alle kredit-

institutioner og investeringsbanker, der potentielt kan have systemisk be-

tydning, hvorefter lovgivningen sidenhen vil kunne udvides til at omfatte al-

le relevante finansielle institutioner.

at banksektoren skal bidrage til finansiering af kriser, og at det er vigtigt, at

reducere moral hazard, bl.a. ved at aktionærer og kreditorer bærer tab ved

bankafviklinger svarende til de tab, der ville have været, hvis banken var

blevet likvideret. På længere sigt skal der skabes mekanismer, som sikrer, at

den byrde, der ikke kan bæres af aktionærer og kreditorer, bæres af resten af

sektoren med henblik på at eliminere behovet for at anvende offentlige mid-

ler.



Det forventes endvidere, at rådet vil være enige om retningslinjer for den kom-

mende lovgivning, herunder:



at lovgivningen skal fremme grænseoverskridende samarbejde og forebygge

fragmenterede nationale tiltag

at sikre at alle finansielle institutioner kan afvikles uafhængigt af deres stør-

relse og betydning for finansiel stabilitet

at tre forskellige områder skal adresseres i lovgivningen: forebyggende tiltag,

tidlig indgriben og afvikling. Rådet ventes at være enig med Kommissionen

i, at det vil være nødvendigt med en gradvis tilpasning mod de fremtidige

rammer

at der skal udpeges resolutionsmyndigheder i medlemslandene

at der skal sikres lige behandling af aktionærer og kreditorer på tværs af

hjem- og værtslande.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til forebyggende tiltag ventes rådet bl.a. at fremhæve:



at man støtter Kommissionens intention om at stille forslag om styrket til-

syn i forbindelse med revision af kapitalkravsdirektivet i 2011.

at robuste ”safeguards” er et element, der skal inddrages, når Kommissio-

nen præciserer de omstændigheder, under hvilke, der kan overføres aktiver

inden for en finansiel gruppe for at sikre lige behandling af alle kreditorer og

aktionærer på tværs af lande og for at beskytte mod negative effekter på den

finansielle stabilitet i de involverede medlemslande

at der skal arbejdes mod den hurtige implementering af detaljerede og pro-

portionale genopretnings- og afviklingsplaner for banker, som der var enig-

hed om i G20 skulle være implementeret ved slutningen af 2010.



I forhold til tidlig intervention ventes konklusionerne at bemærke, at tilsynene skal

tildeles yderligere værktøjer (f.eks. krav om begrænsning af udbytte-udbetalinger,

krav om begrænsning af konkrete eksponeringer eller aktiviteter, øgede rapporte-

ringskrav m.v.), og at værktøjerne vil skulle kunne anvendes også i de situationer,

hvor det er sandsynligt, at en finansiel institution fremadrettet ikke vil kunne op-

fylde kapitalkravsdirektivet. Med andre ord skal det ikke først være muligt at bruge

disse værktøjer, efter det er konstateret, at f.eks. en bank ikke overholder lovgiv-

ningen.

I forhold til afvikling ventes rådet bl.a. at opfordre Kommissionen til:



at tydeliggøre de lovgivningsmæssige afviklingsværktøjer, som kan under-

støtte et afviklingsregime, samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet

til at kunne løse en konkret, specifik krise når den opstår.

at tydeliggøre samarbejdet mellem afviklingsmyndigheder og andre myndig-

heder, herunder deres respektive roller

at overveje mekanismer, der kan forenkle likvidering af grænseoverskriden-

de finansielle institutioner, således at myndighederne i moderselskabets

hjemland vil skulle kunne varetage juridiske processer for hele selskabet un-

der betingelse af, at der skabes robuste ”safeguards”, der sikrer lige behand-

ling af alle kreditorer og aktionærer på tværs af lande.

at udvikle en ramme, hvor nedskrivning af gæld kan være et effektivt red-

skab til afvikling af banker, herunder store systemiske finansielle institutio-

ner (SIFIs). Kommissionen skal i den forbindelse overveje Basel Komiteens

forslag om at store systemiske finansielle institutioner skal have en tabs-

absorberende kapacitet, som er større end andre institutioner.



I forhold til finansiering af afviklingsordninger ventes konklusionerne at fremhæ-

ve:



at Rådet er enig med Kommissionen om, at en troværdig afviklingsordning

kræver passende finansiering samt en præcisering af, hvornår en sådan fi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



nansieringsmulighed vil kunne anvendes inden for rammerne af statsstøtte-

reglerne.

at Rådet har noteret sig Kommissionens forslag om at ex-ante finansiering

af afviklingsordninger suppleres af ex-post finansiering.

at der bør skabes konsistens mellem indskydergaranti- og afviklingsordnin-

ger. Rådet vil formentlig efterspørge, at Kommissionen undersøger den

samlede belastning for sektoren ved at finansiere ordningerne og potentiel

synergi mellem ordningerne.

Det forventes endvidere, at ECOFIN vil drage konklusioner om kortsigtsaspekter

i relation til bankafgifter og bankskatter, bl.a. med henblik på at begrænse dob-

beltbeskatning og sikre lige konkurrencevilkår.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.

Hensigten med forslagene er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med

henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og dermed reducere de potentielle

fremtidige omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have samfundsmæssige konsekvenser.

Hensigten med forslagene er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med

henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og reducere de samfundsmæssige

omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusioner

om samme emne er blevet forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN møderne d.

9. oktober 2007, d. 14. maj 2008, d. 20. oktober 2009, d. 2. december 2009 og d. 18.

maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusioner med de ventede hovedelementer.

Andre landes holdninger

Der forventes generel støtte til rådskonklusioner med de ventede hovedelementer.