PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 3
Offentligt

30. november 2010

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. de-

cember 2010

3) Postmoms

Fremskridtsrapport

KOM(2003) 234, KOM(2004) 468

6) Forslag til forordning vedr. short selling mv.

Fremskridtsrapport

KOM(2010) 482

8) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

b) Permanent mekanisme til løsning af gældskriser

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

c) Bankafviklingsfonde og beskatning af den finansielle sektor

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM(2010) 254

11) Meddelelse fra Kommissionen om det indre marked

Status/orientering

KOM(2010) 608

Side 16

Side 2

Side 8

Side 21

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Postmoms

Det ventes, at formandskabet på det kommende ECOFIN vil fremlægge en fremskridtsrapport

vedrørende forhandlingerne om Kommissionens forslag til ændringsdirektiv fra 2003 om indførel-

se af moms på de postydelser, som på nuværende tidspunkt er momsfritaget. Der ventes på den

baggrund en drøftelse på ECOFIN, hvor ministrene kan vurdere status for forhandlingerne og

komme med input til det videre arbejde på grundlag af de af formandskabet opridsede mulighe-

der. I rapporten konkluderer formandskabet, at et overvejende flertal af medlemslande ønsker at

bevare den gældende retstilstand på området, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt synes

realistisk at fortsætte forhandlingerne på basis af Kommissionens forslag.

KOM(2003) 234

Baggrund

Visse postydelser, der leveres af det offentlige postvæsen, er i dag momsfritaget.

Momsfritagelsen stammer fra 1970’erne, hvor postsektoren var kendetegnet ved

postmonopoler.

Kommissionen fremfører, at det hidtil har været den gængse opfattelse i med-

lemsstaterne, at ”det offentlige postvæsen” skulle forstås snævert, således at

momsfritagelsen kun gælder postydelser leveret af offentlige operatører, mens alle

postydelser leveret af private operatører er momspligtige. Der er imidlertid forskel

i medlemsstaterne på omfanget af fritagelsen, idet nogle lande fritager ydelser le-

veret under eneret (monopol), og andre fritager ydelser under befordringspligt, en

pligt som kan omfatte såvel offentlige som private operatører

. Kommissionen

vurderer, at der i et stadigt mere liberaliseret postmarked i mange lande er opstået

konkurrenceforvridning mellem postydelser leveret af offentlige og private opera-

tører. Visse medlemsstater har søgt at undgå konkurrenceforvridning ved at frita-

ge alle postydelser for moms, mens andre har gjort alle postydelser momspligtige.

Det medfører ifølge Kommissionen kompleksitet og manglende retssikkerhed for

operatørerne i markedet.

På den baggrund fremsatte Kommissionen i 2003 senere ændret i 2004 et forslag

til direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, hvorefter



Momsfritagelsen for det offentlige postvæsens ydelser og for frankerings-

gyldige frimærker ophæves.



Der indføres særlige regler om beskatningsstedet for grænseoverskridende

postydelser bl.a. mhp. at undgå dobbeltbeskatning.



Medlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats for stan-

dard adresserede postforsendelser op til 10 kg.



Medlemsstaterne vil kunne vælge at tillade postoperatører at anvende en

forenklet ordning for momsberegning.

I Danmark er befordringspligten pålagt Post Danmark, som derved har pligt til at omdele befordringspligtige forsendelser

over hele landet til landsdækkende enhedstakster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der indføres momsregler vedrørende terminalafgifter, som er den afgift,

som befordringspligtige operatører betaler hinanden som godtgørelse for

omdeling af grænseoverskridende post.

Forslaget blev drøftet i 2003-2004, uden at der kunne opnås enighed. Forhandlin-

gerne blev genoptaget i 2. halvår 2009. På ECOFIN den 2. december 2009 vedtog

man at fortsætte drøftelserne mhp. udarbejdelsen af en fremskridtsrapport inden

udgangen af 2010.

Postydelser i EU er dækket af det 1. postdirektiv fra 1997. Det garanterer borger-

ne postservice i deres respektive lande (”befordringspligt”), mens det gradvis ind-

skrænker ydelserne med eneret. Dette blev videreført med det. 2. postdirektiv fra

2002. Det 3. postdirektiv fra 2008 indfører en fuld liberalisering af markedet for

postydelser senest ved udgangen af 2010 (11 medlemsstater i Øst- og Sydeuropa

har dog mulighed for at udskyde dette til senest udgangen af 2012).

Postdirektiverne forpligter i dag medlemsstaterne til at sikre udbud af universelle

postydelser (dvs. levering af en række basale postydelser over hele landet til rime-

lige priser), giver medlemsstaterne mulighed for at vælge at udpege en eller flere

”universal service providers” til at sikre udbuddet af den grundlæggende postydel-

se, og ophæver muligheden for ydelser med eneret for en bestemt operatør.

Den nuværende momsfritagelse indebærer en momsmæssig forskelsbehandling på

visse postydelser udført i EU, hvor Post Danmark for Danmarks vedkommende

modsat andre leverandører af postydelser i Danmark vil være momsfritaget. Dette

vil alt andet lige medføre en konkurrenceforvridning i markedet for postydelser.

EU-domstolen har den 23. april 2009 afgjort en britisk præjudiciel sag om for-

tolkningen af den gældende momsfritagelse (TNT-sagen C-357/07). Dommen

angår fortolkningen af formuleringen ”det offentlige postvæsens ydelser” i

momsdirektivet, og om fritagelsen kræver, eller gør det muligt for en medlemsstat

at fritage alle ydelser leveret af ”det offentlige postvæsen”. Dommen fastslår, at

momsfritagelsen gælder levering af alle universelle ydelser

, uanset om de leveres

af en offentlig eller privat operatør, når blot operatøren af medlemsstaten har fået

licens til at levere disse ydelser. Momsfritagelsen gælder ikke ”individuelt forhand-

lede ydelser”.

Den danske momsfritagelse for postydelser, som hidtil alene har omfattet ydelser,

som Post Danmark har leveret under befordringspligt, er foreslået ændret i lov-

forslag L 23 fremsat den 6. oktober 2010. Efter forslaget justeres momsfritagelsen

således, at den ikke længere knyttes til Post Danmark, men alene til operatører

med befordringspligt, dvs. operatører som har pligt til omdeling af breve, pakker

og aviser. Skulle en privat operatør i fremtiden blive gjort befordringspligtig, vil

momsfritagelsen derfor også gælde denne operatørs postydelser. Endvidere er det

i lovforslaget præciseret, at momsfritagelsen ikke gælder ydelser, der er individuelt

Udtrykket “universel ydelse” svarer i princippet til begrebet befordringspligt, som det er defineret i den danske postlov-

givning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhandlet. I lyset af de pågående drøftelser i arbejdsgruppen for momsspørgsmål

i EU (Momskomitéen) fortolkes dette sådan, at der altid skal lægges moms på

forsendelser, hvis der med kunden er aftalt særlige rabatter. Der gælder fortsat

momsfritagelse, hvis det drejer sig om rabatter, som alle kunder kan få og for en-

keltforsendelser. Det skønnes, at justeringen for Danmarks vedkommende vil

betyde, at Post Danmark skal lægge moms på enkelte forsendelser, der hidtil har

været momsfritaget, jf. ovenfor. Det skal dog bemærkes, at der fortsat er momsfri-

tagelse for leveringer i overensstemmelse med en generel prisliste og generelle

prisnedsættelser ved eksempelvis mængde, frankeringsform, indleveringsform mv.

Indhold

Formandskabet ventes på ECOFIN at fremlægge en fremskridtsrapport, der om-

taler nogle muligheder for retningen af det videre arbejde, og som har været drøf-

tet på arbejdsgruppeniveau:

Mulighed I – Status quo.

Denne mulighed indebærer, at Momskomitéen fortsætter

sit arbejde med udvikling af (endnu ikke endelige) retningslinjer om omfanget af

momsfritagelsen og den momsmæssige behandling af terminalafgifter. Gældende

regler, jf. Momskomiteens retningslinje vedrørende TNT-dommen, opretholdes

dermed. Formandskabet bemærker, at denne løsning ikke vil give en ensartet an-

vendelse af momsfritagelsen (da den er baseret på den nationale afgrænsning af,

hvad der er omfattet af universel postydelse/befordringspligt). Der vil desuden

fortsat være konkurrenceforvridning mellem den momsfritagne befordringspligti-

ge operatør, og andre operatører, som ikke har befordringspligt, og som dermed

er momspligtig af leverancerne af samme ydelser.

Mulighed II – Ophævelse af momsfritagelsen.

Formandskabet bemærker, at denne mu-

lighed set fra et økonomisk synspunkt er den bedste, fordi momsen af hensyn til

konkurrenceneutralitet skal anvendes så generelt som muligt. Landene frygter, at

det vil resultere i prisstigninger på postydelser for privatforbrugere og ikke moms-

registrerede virksomheder, hvis momsfritagelsen ophæves. En mulig anvendelse af

en generel nedsat momssats, vil kunne minimere momsbelastningen.

De økonomiske konsekvenser som følge af denne mulighed bør vurderes under

hensyntagen til, at der i prisen på momsfritagne postydelser i dag vurderes at kun-

ne være indeholdt en skjult moms som følge af, at de momsfritagne postoperatø-

rer ikke har fradrag for moms på indkøb. Momsen på indkøb må derfor i helt eller

delvist omfang formodes at overvæltes i prisen til aftageren af postydelsen. Hvis

momsfritagelsen for postydelser ophæves, vil postoperatøren have fradragsret for

moms på indkøb i lighed med andre momsregistrerede virksomheder, og den

skjulte moms opkrævet hos aftageren af en postydelse, må på den baggrund for-

ventes at forsvinde eller blive reduceret kraftigt. Derfor er det ikke på forhånd

givet, at moms på postydelser omfattet af befordringspligt, vil fordyres i et om-

fang svarende til momsen på disse ydelser, men også må ses i forhold til den skjul-

te moms, som allerede i dag er indeholdt i prisen på den momsfritagne postydelse.

Mulighed III – Ophævelse af momsfritagelsen, idet medlemsstaterne vil kunne vælge at oprethol-

de den.

Formandskabet bemærker, at denne mulighed skal opfattes som et skridt på

vejen mod at ophæve fritagelsen i alle medlemsstater. På den måde vil de med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstater, der er længst fremme i liberaliseringen af deres marked for postydelser,

blive friholdt for vanskeligheder ved at skulle opretholde momsfritagelse, mens

andre lande fortsat kan opretholde den nuværende fritagelse.

Mulighed IV – Momsfritagelsen udstrækkes til alle operatører.

Formandskabet bemærker,

at denne mulighed omhandler at udstrække momsfritagelsen til alle operatører,

der leverer en ”universel postydelse”, uanset om operatøren leverer befordrings-

pligtige forsendelser eller ikke. Formandskabet vurderer, at denne mulighed vil

bringe konkurrenceforvridning til ophør, men forekommer ikke at være forenelig

med TNT-dommen. Desuden går muligheden imod princippet om den bredest

mulige anvendelse af moms af hensyn til neutraliteten, dvs. momsmæssig ligebe-

handling på tværs af sektorer.

Mulighed V – ”Kirurgisk” ændring af momsdirektivet for at begrænse og harmonisere anvendel-

sesområdet for momsfritagelse.

Formandskabet bemærker, at denne mulighed går ud på

at begrænse momsfritagelsen til den mindre række af universelle postydelser, der

er fælles for medlemsstaterne (i modsætning til, at fritagelsen i dag afgrænses iføl-

ge den enkelte medlemsstats nationale afgrænsning af ”universelle postydelser”).

Hermed sikres en ens anvendelse i medlemsstaterne af momsfritagelsen. Det kan

ikke på den baggrund udelukkes, at konkurrenceforvridning fortsat vil forekomme

under denne mulighed, da universelle postydelser i mange lande leveres af opera-

tører med såvel som uden befordringspligt og dermed momsfritagelse.

I fremskridtsrapporten anfører formandskabet, at de fem muligheder har været

drøftet, men at mulighed I (status quo) for øjeblikket synes at være den mest reali-

stiske.

Hjemmelsgrundlag

EU-traktatens artikel 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

Rådet træffer beslutning efter høring af Europa-Parlamentet og efter høring af

den Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC).

Nærhedsprincippet

De nuværende regler om momsfritagelse for visse postydelser kan kun ændres ved

en fællesskabsretsakt, og forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav en udtalelse den 11. marts 2004, hvori man udtrykte

støtte til Kommissionens forslag. Parlamentet foreslog enkelte ændringer, herun-

der at vægtgrænsen for de adresserede postydelser, hvor medlemslandene kan

vælge nedsat moms, hæves fra 2 til 10 kg. Dette forslag er indarbejdet i det seneste

kompromisforslag fra forhandlingerne i 2003-2004.

Høring

Kommissionens forslag fra 2003 blev sendt i høring kort efter fremsættelsen. Det

momsregistrerede erhvervsliv støttede gennemgående Kommissionens forslag,

mens der var modstand imod forslaget fra privatpersoner, velgørende organisatio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner og det ikke-momspligtige erhvervsliv. Disse fremhævede især, at forslaget om

momspligt vil medføre en fordyrelse af portoen, idet det for denne gruppe ikke er

muligt at fratrække moms på indkøb, i modsætning til det momsregistrerede er-

hvervsliv.

Statsfinansielle konsekvenser

Besluttes det at ophæve momsfritagelsen for postydelser omfattet af befordrings-

pligten og indføre moms på alle postydelser, skønnes det med megen usikkerhed

at medføre et merprovenu for staten på ca. 230 mio. kr. årligt (målt i 2009-priser).

Det bemærkes dog, at der det første år efter ophævelsen vil være statsfinansielle

udgifter til efterregulering af momsfradrag på investeringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Moms på alle postydelser vil alt andet lige være gavnligt for konkurrencen på

postmarkedet, da det sikrer, at alle aktører behandles ens.

Moms på alle postydelser vil desuden reducere de administrative omkostninger for

postsektoren (i praksis Post Danmark), idet den ikke længere skal sondre mellem

momsfri og momspligtige postydelser, og undgår dermed at håndtere delvis fra-

dragsret på indkøb for virksomheder, der både aftager momspligtige og momsfri-

tagne postydelser.

For private forbrugere og ikke-momspligtige virksomheder ventes indførelse af

moms på alle postydelser at blive forbundet med højere priser.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I den danske momslov er bestemmelsen om momsfritagelse for visse postydelser

gennemført i § 13, stk. 1, nr. 13, som momsfritager Post Danmark A/S for den

postbesørgelse, hvor der er befordringspligt. Befordringspligten indebærer, at Post

Danmark A/S er forpligtet til at omdele bl.a. breve indtil 2 kg og pakker indtil 20

kg over hele landet. Post, der ikke er omfattet af befordringspligten, er momsplig-

tig.

I L 23 er der foreslået justering af fritagelsesbestemmelsen således, at den efter

forslaget kommer i overensstemmelse med EU-domstolens seneste dom på om-

rådet, således at momsfritagelsen ikke knyttes til Post Danmark, men til befor-

dringspligtige operatører.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN

den 10. november 2009 og 2. december 2009.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter principielt, at der indføres moms på alle postydelser, og kan på

den baggrund støtte, at forhandlingerne fortsætter. Regeringen kan støtte en di-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rektivændring, der ophæver momsfritagelsen for de befordringspligtige postydel-

ser mv. Regeringen kan ikke støtte forslag, som omfatter en udvidelse af området

for nedsat moms. Som led i de fortsatte drøftelser undersøges det, om enkeltfor-

sendelser kan fritages for moms selv i en situation, hvor medlemslandene måtte

beslutte at ophæve den generelle adgang til momsfritagelse.

Andre landes holdninger

Landenes holdninger er delte. De fleste ønsker formentlig at opretholde status

quo efter EU-domstolens dom i TNT-sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

Forslag til forordning vedr. short selling m.v.

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedr. regulering af short selling og visse forhold

vedr. handel med ”credit default swaps” (CDS’er) for at sikre ensartede regler på området, der

kan forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forhold til short selling og CDS’er. Forslaget

indebærer endvidere, at tilsynsmyndighederne både på nationalt- og EU-niveau skal kunne gribe

ind over for short selling og handel med CDS’er i ekstraordinære tilfælde. Forhandlingerne om

forordningen i rådets arbejdsgruppe er endnu i en tidlig fase. Formandskabet ventes på det kom-

mende ECOFIN at præsentere en fremskridtsrapport, der inviterer det kommende ungarske

formandskab til at fortsætte forhandlingerne. Det ventes på den baggrund ikke, at ECOFIN

vil drøfte sagen nærmere på det kommende møde, men at ECOFIN vil vende tilbage til forslaget

på et senere tidspunkt.

KOM(2010) 482

Baggrund

På højdepunktet af den finansielle krise i september 2008 vedtog flere EU-

medlemsstater, herunder Danmark, samt USA en række nødforanstaltninger med

henblik på at begrænse eller forbyde short selling (se boks 1 for definition) i visse

eller alle typer af værdipapirer. Hensynet var, at short selling i situationer med uro

kunne forværre de nedadgående aktiepriser og skabe yderligere uro. Også Dan-

mark indførte som led i bankpakken et forbud mod short selling af aktier i penge-

institutter, som fortsat er i kraft. De konkrete foranstaltninger var forskellige, da

der ikke var EU-regler om short selling.

For så vidt angår handel med såkaldte ”credit default swaps”, eller CDS’er (se

boks 1 for definition), problematiserede en række medlemslande i forbindelse

med gældskrisen i Grækenland i foråret 2010 brugen af CDS’er. Bekymringen var,

at handel med CDS’er knyttet til statsobligationer i sig selv kunne presse prisen på

statsobligationer ned og øge landenes finansieringsomkostninger. Det blev i den

forbindelse rejst ønske om øget gennemsigtighed og fælles regler herfor.

Boks 1: Short selling og CDS’er

Short selling

dækker over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer. Short selling kan eksempel-

vis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktiebeholdning af en investor mod en

betaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt, hvor markedsdeltageren er forpligtet til at

tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltageren aktier i markedet. Hvis det er gået som forventet, og

kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres tilbage til investor, og markedsdeltageren

har herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Short selling kan også medføre tab for

markedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet, hvor de tilbagekøbes. Typisk sker short selling i

aktier, men kan også forekomme i andre værdipapirer.

”Naked” short

selling er en form for short selling,

hvor sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sælges, eller ikke har sikret sig, at de kan

lånes.

Short selling er en almindelig og etableret praksis i de fleste finansielle markeder. Short selling kan være et

alternativ til at sælge værdipapiret for en markedsdeltager, der ønsker at være mindre eksponeret for risikoen

i det konkrete værdipapir. Konkret kan man således ved short selling fjerne sin egen risiko for at lide tab,

hvis værdipapiret falder i værdi. Short selling bidrager generelt til, at markedernes effektivitet og likviditet

øges. Således stiller short selleren konkret værdipapirer til rådighed for andre markedsdeltagere, der ønsker at

købe det, ligesom short selling giver andre markedsdeltagere information om short sellerens forventninger til

prisen på et værdipapir, som kan bidrage til et mere komplet overblik over markedet, end i fraværet af short

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

selling. Short selling kan ligeledes medvirke til at udligne forskelle i prisen på samme værdipapir, der handles

på forskellige markeder.

Ved en

credit default swap (CDS)

forstås normalt en kontrakt, hvor køberen af CDS’en foretager en

række løbende indbetalinger til sælgeren og til gengæld får én stor udbetaling i tilfælde af, at en modpart i

relation til et underliggende kreditinstrument (typisk en obligation eller lån) går konkurs. En CDS kan såle-

des ses som en forsikring mod kreditors betalingsstandsning.

Kommissionen fremlagde den 15. september 2010 et forslag til forordning vedrø-

rende regulering af short selling og visse aspekter af handel med credit default

swaps (CDS’er). Det overordnede formål med forordningen er at sikre ensartede

europæiske regler om gennemsigtighed og andre forhold vedr. short selling i aktier

og statsgældsinstrumenter samt handel med CDS’er.

Rådets arbejdsgruppe har indtil videre kun afholdt 3 møder, og de tekniske drøf-

telser af forslaget er ikke tilendebragt. Forhandlingerne om forordningen i rådets

arbejdsgruppe er således endnu i en tidlig fase. Formandskabet ventes på det

kommende ECOFIN at præsentere en fremskridtsrapport, der inviterer det

kommende ungarske formandskab til at fortsætte forhandlingerne. Det ventes

således ikke, at ECOFIN vil drøfte sagen nærmere det kommende møde. Det

ventes, at ECOFIN vil vende tilbage til forslaget på et senere tidspunkt.

Indhold

Forordningen øger gennemsigtigheden vedrørende short selling på de finansielle

markeder. Dette sker ved at stille krav om offentliggørelse af korte nettopositioner

i aktier (dvs. aktiehandler med formodning om, at markedet falder). Der stilles

krav om, at meddelelse om short selling i aktier sker til den relevante kompetente

myndighed (i Danmark Finanstilsynet), hvis den korte position udgør mellem 0,2

% og 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed. Korte positioner, der

udgør mere en 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed, skal offent-

liggøres til markedet. Efterfølgende fald eller stigninger i den korte position på 0,1

% af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed skal ligeledes offentliggøres.

Forordningen forbyder naked short selling (se boks 1 for definition) af aktier og

statsgældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked (f.eks. en

børs) eller en multilateral handelsfacilitet.

Forordningen stiller endvidere krav om meddelelse til tilsynsmyndighederne af

korte positioner i statsgældsinstrumenter og positioner i CDS’er for statsgældsin-

strumenter. De nærmere grænseværdier herfor vil skulle fastsættes af Kommissio-

nen. Der indføres ikke krav om oplysning til markedet for denne type af handler.

Forordningen indeholder desuden oplysningskrav vedr. korte positioner i CDS’er

for statsgældsinstrumenter, dvs. køb af CDS’er for statsgældsinstrumenter, hvor

køber ikke samtidig ejer det underliggende statsgældsinstrument, og dermed ikke

er direkte eksponeret for kreditrisikoen ved det pågældende statsgældsinstrument.

De nærmere grænser for oplysningskravene vil skulle fastsættes af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såkaldte ”market makere” (prisstillere på markedet

) er undtaget fra kravene i for-

ordningen, idet Kommissionen vurderer, at disse indtager en central rolle i at sikre

likviditeten på de finansielle markeder.

Tilsynsmyndighedernes rolle

Forordningen giver endvidere de kompetente nationale tilsynsmyndigheder og

den kommende EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA –

European Securities and Markets Authority) hjemmel til midlertidigt at forbyde

eller fastsætte betingelser i relation til short selling eller andre transaktioner, der

giver en økonomisk fordel i tilfælde af, at der sker et fald i prisen eller værdien af

et finansielt instrument. ESMA skal dog sikre sig samtykke fra den kompetente

myndighed i den relevante medlemsstat.

Ligeledes kan de kompetente myndigheder midlertidigt begrænse handel med

CDS’er for statsgældsinstrumenter udstedt af en EU-medlemsstat eller af EU.

Hjemlen kan dog kun benyttes i situationer, hvor den finansielle stabilitet eller

tilliden til markedet er truet.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder får med forordningen hjemmel til

midlertidigt at forbyde short-selling i finansielle instrumenter i tilfælde af et bety-

deligt kursfald (10 % eller mere). Det skal gøre det muligt at gribe ind i en meget

kort periode, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre, at short selling ikke forstær-

ker et fald i kursen på det pågældende instrument. Denne bemyndigelse udløses af

objektive kriterier og kræver ikke en vurdering af, om den finansielle stabilitet eller

markedstilliden er alvorligt truet.

Forordningen giver ESMA en koordinerende rolle i relation til de foranstaltninger,

som de nationale tilsynsmyndigheder kan iværksætte i krisesituationer.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning vedr. short selling m.v. har hjemmel i artikel

114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten),

som er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget op-

nås derfor bedst på fællesskabsniveau.

Baggrunden er, at short selling i værdipapirer kan ske uanset, hvor værdipapirerne

er optaget til handel. Der er derfor en risiko for, at regler om short selling m.v. der

indføres nationalt risikerer at være ineffektive og kan omgås, hvilket taler for en

fælles europæisk koordineret indsats.

En prisstiller, er en aktør på de finansielle markeder, som på et kontinuerligt grundlag er villig til at handle for egen reg-

ning ved at købe og sælge værdipapirer fra deres egenbeholdning til priser som personen selv fastsætter, og derigennem

skaber likviditet ved at bidrage til at andre aktører kan købe og sælge de pågældende værdipapirer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke startet behandlingen af forordningen vedrø-

rende short selling og CDS’er, men vil efter al sandsynlighed starte behandlingen

inden udgangen af 2010. Europa-Parlamentet skal sandsynligvis stemme i plenum

om forslaget i marts 2011.

Europa-Parlamentet har tidligere udtalt ønske om regulering af short selling og

CDS’er. Bl.a. i en resolution fra juni 2010 vedr. Kommissionens meddelelse om

sikkerhed og effektivitet i derivathandel samt konkret i forbindelse med direktiv-

forslag vedrørende regulering af kapital- og hedgefonde. Det belgiske formand-

skab har erfaret, at Europa-Parlamentet ønsker en strammere regulering af short

selling end Kommissionens forslag lægger op til.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes i dag et forbud i Danmark mod short selling i aktier udstedt af penge-

institutter. Forbuddet blev indført i forbindelse med den generelle statsgaranti i

efteråret 2008 (bankpakken) for at sikre den finansielle stabilitet, og undgå mar-

kedsadfærd, der kunne forstærke prisfald og markedsuro.

Økonomi- og erhvervsministeren har den 9. november 2010 fremsat et lovforslag,

der giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere oplysningskrav og øvrige

vilkår om short selling.

De nationale regler om short selling vil sandsynligvis blive ophævet, når forord-

ningen træder i kraft. Der vil samtidig skulle indføres bestemmelser, der giver Fi-

nanstilsynets muligheder for at sanktionere overtrædelser af forordningen m.v.

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet til brug for

overvågning af reglernes overholdelse. Sådanne omkostninger finansieres, som det

er normal praksis, af de finansielle virksomheder under tilsyn

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen lægger vægt på, at forslaget vil fremme den finansielle stabilitet,

idet short selling og handel med CDS’er ifølge Kommissionen kan medvirke til at

øge presset på aktiekurserne i nedgangsperioder og dermed være medvirkende til

at skabe systemiske risici.

Der foreligger imidlertid ikke nærmere dokumentation for eventuelle positive

samfundsøkonomiske effekter af de foreslåede oplysningskrav eller restriktioner

vedr. short selling og CDS’er, eller af de samfundsøkonomiske omkostninger her-

ved.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen lægger vægt på, at der skal være tale om et balanceret udspil, såle-

des at også fordelene ved short selling og handel med CDS’er tages i betragtning,

herunder at short selling og handel med CDS’er generelt medvirker til at skabe

likvide og effektive finansielle markeder og kan anvendes som værktøjer til at be-

grænse risici, hvilket i sig selv kan understøtte finansiel stabilitet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med høringsfrist den 6. oktober 2010.

Generelle bemærkninger

Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Realkreditforenin-

gen, Realkreditrådet og Nationalbanken er enige om, at der ikke er dokumentation

for så omfattende regulering af short selling, som Kommissionen lægger op til.

Dansk Aktionærforenings bemærkninger går på naked short selling.

Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og

Nationalbanken er alle enige om, at det er vigtigt at anerkende short sellings posi-

tive effekter på værdipapirmarkedernes effektivitet.

Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Nationalbanken mener, i det omfang det

kan dokumenteres, at det er nødvendigt med en regulering af short selling, at det

er afgørende, at der er tale om et harmoniseret EU-regelsæt..

Nationalbanken mener ikke, at der er et dokumenteret behov for regulering af

short selling på statspapirmarkedet. For Danmarks og andre mindre landes ved-

kommende er short selling en central mekanisme til at afdække markedsrisici på

statspapirmarkedet, som alternativ til egentligt salg af værdipapiret. Dette skyldes,

at obligationsserierne for mindre lande generelt er mindre likvide, og markedet

derfor vanskeligere kan absorbere store flows, hvorfor short selling kan være et

fordelagtigt instrument at have adgang til.

Nationalbanken finder, at øget gennemsigtighed kan have sin berettigelse ved

offentliggørelse til de offentlige myndigheder, mens muligheden for forbud bør

begrænses mest muligt, så længe effekten ikke er veldokumenteret. Regulering af

short selling bør derfor kun omfatte øgede gennemsigtighedskrav. Nationalban-

ken peger her på, at en undersøgelse af forud mod short selling i 30 lande under

finanskrisen viste, at den tilsigtede effekt på aktiepriserne udeblev (med undtagelse

af USA), mens likviditeten i de berørte aktier blev mærkbart forværret.

Ydermere påpeger Nationalbanken, at en ny regulering af short selling ikke bør

sigte på at forhindre aktiviteter, som allerede er omfattet af de eksisterende regler

om markedsmisbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkrete bemærkninger

Realkreditforeningen og Realkreditrådet understreger, at det er af afgørende be-

tydning, at udstedere af danske realkreditobligationer fortsat kan lade short selling

indgå som en del af den normale forretningsmodel. Realkreditforeningen og Real-

kreditrådet er i den forbindelse usikre på, hvorvidt realkreditobligationer er omfat-

tet af forordningen.

Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at short selling er nødvendig for

at optimere effektiviteten af det danske realkreditsystem, hvilket igen er til fordel

for kunderne. Når eksisterende lån indfries, vil det i nogle tilfælde ikke være mu-

ligt at opkøbe obligationer til en for låntager rimelig pris. Muligheden for at real-

kreditinstituttet kan foretage short selling, giver realkreditinstituttet bedre mulig-

hed for at mindske sin egen risiko ved at tillade førtidsindfrielse i sådanne situati-

oner, og kan sikre låntagers mulighed for førtidsindfrielse og reducere omkostnin-

gerne forbundet hermed. Et forbud vil derfor nødvendiggøre en undtagelse i de

tilfælde, hvor short selling finder sted i forbindelse med handel med obligationer

som et led i belåning af fast ejendom, eller i forbindelse med handel med de bag-

vedliggende obligationsporteføljer.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen støtter ikke, at sælger skal markere (flagge)

sine ordrer, når de sendes til en markedsplads. Finansrådet og Børsmæglerfor-

eningen finder kravet både formålsløst, omkostningstungt og forbundet med be-

tydelige operationelle risici.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen finder, at det foreslåede markeringskrav

kan være direkte skadeligt. Handelspladsen skal dagligt opsummere og offentlig-

gøre en oversigt over omfanget af short selling ordrer. Det kan virke selvforstær-

kende på markedet og kan derved skabe en negativ kursspiral for den/de pågæl-

dende værdipapirer.

I forordningen er der et krav om offentliggørelse af short selling positioner fra 0,5

% af det berørte selskabs aktiekapital og efterfølgende hver 0,1 %. Finansrådet og

Børsmæglerforeningen påpeger, at disse lave procentsatser vil resultere i et stort

antal offentliggørelser, der ikke bibringer markedet tilstrækkelig relevant informa-

tion.

Desuden er det helt centralt for Finansrådet og Børsmæglerforeningen, at der ikke

kræves identitet mellem det shortede værdipapir og det lånte/reserverede værdi-

papir. Ønsket er i stedet en tilstrækkelig grad af korrelation, da det fortsat skal

være muligt at hedge i bred forstand. F.eks. ved afdækning af en position i danske

statsobligationer ved salg af tyske statsobligationer.

Afslutningsvis er Finansrådet og Børsmæglerforeningen bekymrede for konse-

kvenserne ved, at en kommerciel handelsplads får bemyndigelse til at forhindre et

medlem af den pågældende handelsplads i at indgå yderligere short selling positio-

ner, såfremt det pågældende medlem ikke afvikler tidligere indgåede short selling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

positioner på den pågældende handelsplads. Det bemærkes, at denne bestemmelse

ventes at udgå af forordningen som følge af forhandlingerne.

Nationalbanken påpeger, at Kommissionen lægger op til at undtage primary deale-

re fra forslaget. I den anledning bemærker Nationalbanken, at primary dealere er

et mere snævert begreb end market makers. Market makers kan have et behov for

at benytte short selling og bør derfor undtages. Herudover ønsker Nationalban-

ken, at afdækning af eksponering af et lands statspapir, med short selling af stats-

papirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.

Desuden mener Nationalbanken, at regulering i forslaget, der vanskeliggør brugen

af CDS og derved reducerer muligheden for at afdække modpartsrisiko, ikke skal

være en del af Kommissionens forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen vil tage formandskabets fremskridtsrapport til orientering, og vil af-

vente de videre forhandlinger for en nærmere stillingtagen.

Regeringen støtter generelt større gennemsigtighed vedr. short selling og CDS-

handel, i det omfang dette kan reducere risici for den finansielle stabilitet. Rege-

ringen støtter, at de nødvendige tiltag på området bliver i form af et harmoniseret

EU-regelsæt frem for nationale regler.

De konkrete regler dog bør være proportionale ift. at minimere omkostningerne

på markedernes effektivitet og likviditet samt de administrative byrder. Regeringen

finder således generelt, at der ikke på nuværende tidspunkt er set et dokumenteret

behov for de relativt omfattende krav til offentliggørelse og relativt vidtgående

begrænsninger på anvendelse af CDS’er og af naked short selling, som indeholdt i

Kommissionens forslag, idet det bemærkes, at dette kan resultere i risiko for min-

dre likviditet og effektivitet på markederne.

Fra dansk side arbejdes der konkret for, at procentgrænserne for offentliggørelse

forhøjes. Fra dansk side støttes og arbejdes der videre for, at der udover procent-

grænserne også etableres en generel fast minimumsgrænse for størrelsen af de

transaktioner, som skal offentliggøres.

Regeringen arbejder for, at det fastholdes, at prisstillere (market makere) undtages

fra reguleringen, idet disse i særlig grad bidrager til likvide og effektive finansielle

markeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder for, at afdækning af eksponering af et lands statspapir, med

short selling af statspapirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.

Regeringen arbejder for en præcisering i betragtningerne (præamblen) af, at real-

kreditobligationer ikke er omfattet af reguleringen.

Andre landes holdning

De fleste medlemslande er enige i formålet med forordningen om at indføre har-

moniserede regler på EU-plan for at forbedre gennemsigtigheden og reducere

risici i forhold til short selling og handel med CDS’er.

Det største udestående vedrører landenes grundlæggende holdning til reglerne om

begrænsningerne for short selling. Her mener en stor gruppe lande, at der ikke er

dokumentation for, at disse er nødvendige,, og at disse begrænsninger vil medføre

mindre likvide og mindre effektive markeder. Mange lande er endvidere skeptiske

overfor, at statsgæld skal omfattes af reglerne om short selling. Omvendt finder

andre medlemsstater, at det er en nødvendighed at begrænse short selling i over-

ensstemmelse med Kommissionens forslag.

Endelig er der flere lande, som ikke støtter ESMA’s mulighed for at gribe ind

overfor short selling men finder, at dette udelukkende skal være et nationalt anlig-

gende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8b:

Permanent mekanisme til løsning af gældskriser

(Forberedelse af DER d. 16.-17. december 2010)

Resumé

På det kommende ECOFIN vil der muligvis være en drøftelse af udvalgte elementer af indholdet

af en permanent mekanisme for løsning af gældskriser i eurolande, som skal afløse den midlerti-

dige eurozonemekanisme, der blev enighed om i foråret 2010. Den permanente mekanisme ventes

etableret som en mellemstatslig løsning, i udgangspunktet som en ren eurozonemekanisme, og vil i

overensstemmelse med DER-konklusionerne skulle inddrage IMF og den private sektor. Der

foreligger ikke aktuelt et forslag.

Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) nåede d. 28.-29. oktober 2010 til enighed om, at der

er behov for at etablere en permanent kriseløsningsmekanisme for eurolandene,

der skal understøttes af en begrænset traktatændring. Den permanente mekanisme

er i udgangspunktet udelukkende en eurozone-mekanisme, som etableres på et

mellemstatsligt grundlag, og som skal afløse den midlertidige eurozone-facilitet på

440 mia. euro (European Financial Stability Facility - EFSF), der blev vedtaget i

foråret og udløber medio 2013.

Der lægges op til, at DER d. 16.-17. december 2010 vil træffe beslutning om den

begrænsede traktatændring samt den overordnede udformning af den permanente

kriseløsningsmekanisme. Spørgsmålet om den begrænsede traktatændring ventes

primært drøftet i det Generelle Råd (GAC), mens indholdet af mekanismen ventes

drøftet i ECOFIN.

På ECOFIN den 7. december 2010 vil der muligvis være en drøftelse af udvalgte

elementer af indholdet af den permanente mekanisme, men det forventes, at sa-

gen primært vil blive drøftet på et muligt ekstraordinært ECOFIN senere i de-

cember inden DER d. 16.-17. december 2010.

Eurogruppen vedtog den 28. november en erklæring, der vedrører det overordne-

de indhold i den permanente mekanisme yderligere. Det er på den baggrund ikke

klart, i hvilket omfang der vil være grundlag for væsentlige yderligere drøftelser

blandt medlemslandene om indholdet af den permanente mekanisme før efter

mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. december.

Indhold

Der foreligger ikke aktuelt et samlet forslag.

Den permanente krisemekanisme ventes etableret på et mellemstatsligt grundlag,

og skal afløse den midlertidige eurozone-facilitet på 440 mia. euro (European Fi-

nancial Stability Facility - EFSF), der blev vedtaget i foråret og udløber medio

2013. Ifølge konklusionerne fra DER d. 28.- 29. oktober 2010 skal mekanismen

inddrage IMF og den private sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår inddragelsen af IMF ventes dette at indebære, at de programmer,

som iværksættes under den permanente mekanisme for at løse en konkret gælds-

krise, vil skulle koordineres med IMF, der forudsættes at bidrage med finansiering.

Inddragelse af IMF er også forudsat for iværksættelse af den midlertidige kriseløs-

ningsmekanisme.

For så vidt angår inddragelsen af den private sektor, er dette et nyt element i for-

hold til den midlertidige kriseløsningsmekanisme. Inddragelse af den private sek-

tor kan f.eks. omfatte muligheden for, at man som led i iværksættelsen af meka-

nismen i forbindelse med en offentlig gældskrise i et konkret land vil have mulig-

hed for at omstrukturere landets gæld som et led i løsningen af gældskrisen. Det

kan f.eks. ske ved at nedskrive gælden eller udskyde tidspunktet for tilbagebeta-

ling. Udover at lette den konkrete gældsbyrde, skulle formålet desuden være at

påføre private investorer en risiko (og ikke kun de øvrige eurolande) ved at låne

penge til det konkrete land, som de vil skulle tage i betragtning, når de investerer i

det pågældende lands statsobligationer.

Det vil være en udfordring at indrette en troværdig mekanisme, som opnår de

ønskede effekt vedrørende incitamenter til sund og holdbar finanspolitik, samtidig

med at man sikrer mekanismens mulighed for effektivt at understøtte den finan-

sielle og økonomiske stabilitet i en konkret gældskrise, når mekanismen aktiveres,

og uden at stramninger i mekanismens betingelser, sammenlignet med de nuvæ-

rende rammer, ikke bidrager til at forværre den aktuelle markedsuro ved at gøre

det vanskeligere for det mest udsatte lande at låne penge.

Ifølge DER-konklusionerne – og i overensstemmelse med taskforcerapporten om

styrket økonomisk samarbejde – vil den permanente mekanisme i udgangspunktet

være en ren eurozone-mekanisme, på samme vis som den midlertidige eurozone-

facilitet EFSF. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der for den permanente me-

kanismes vedkommende kan blive tale om en model, hvor også lande uden for

euroen vil kunne vælge at deltage.

Eurogruppens erklæring af 28. november 2010

Eurogruppens erklæring af 28. november 2010 konkretiserer inddragelsen af den

private sektor ved at lægge op til, at statsobligationer udstedt af eurozone-

medlemmer fra midten af 2013 skal udstyres med standardiserede ”collective ac-

tions clauses”, som fastlægger, hvorledes lånevilkårene (f.eks. statsobligationers

løbetid, rente, ”hair cuts” – dvs. egentlig afskrivninger – mv.) kan justeres i en

forhandling mellem kreditorer og debitorer, herunder gør det muligt for et nær-

mere kvalificeret flertal af kreditorerne at indgå sådanne aftaler på vegne af alle

kreditorerne (og således mindsker sandsynligheden for, at mindretalskreditorer

kan trække en sådan proces i langdrag). Samtidig vil det blive slået fast, at den

permanent mekanismes tilgodehavende hos eurolandet vil have forrang for alle

andre kreditorers tilgodehavende, bortset fra IMF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Muligheden for at justere lånevilkårene vil ifølge Eurogruppe-erklæringen konkret

skulle benyttes i ekstraordinære tilfælde, hvor et euroland viser sig insolvent, og vil

i den situation være en forudsætning for, at der efterfølgende kan ydes lån fra den

permanente mekanisme. For lande, der er solvente, men illikvide, og hvor lån fra

den permanente mekanisme kan løse problemer, vil der ikke i udgangspunktet

være lagt op til en omstrukturering af gældende til private investorer.

Derudover lægger Eurogruppe-erklæringen op til, at den permanente mekanisme

baseres på den midlertidige mekanisme, herunder at der fortsat vil være tale om

strenge konditionaliteter for ydelse af lån under mekanismen.

Den nærmere udmøntning og de konkrete implikationer af Eurogruppe-

erklæringens overordnede forslag ventes under alle omstændigheder at skulle præ-

ciseres nærmere. Dette ventes bl.a. at ske i det videre arbejde og forløb efter DER

i december.

Hjemmelsgrundlag

Den permanente mekanisme for gældskriseløsning ventes etableret som en mel-

lemstatslig ordning. Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag for sagen afhænger desu-

den af den parallelle drøftelse om den begrænsede traktatændring.

Nærhedsprincippet

Der foreligger ikke aktuelt et samlet forslag, som kan gøres til genstand for en

nærmere nærhedsvurdering, men en permanent kriseløsningsmekanisme ventes

ikke at kunne indføres uden koordination på europæisk plan.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke aktuelt et samlet forslag, som har været genstand for Europa-

Parlamentets udtalelser.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der foreligger ikke aktuelt et samlet forslag, som eventuelle lovgivningsmæssige

konsekvenser kan vurderes ud fra.

Statsfinansielle konsekvenser

Der foreligger ikke aktuelt et samlet forslag, som eventuelle statsfinansielle konse-

kvenser kan vurderes ud fra.

I det omfang, der bliver tale om en ren eurozonemekanisme, ventes mekanismen i

udgangspunktet at have begrænsede direkte statsfinansielle konsekvenser i Dan-

mark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke aktuelt et samlet forslag, som evt. samfundsøkonomiske kon-

sekvenser kan vurderes ud fra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang en permanent mekanisme bidrager til at understøtte forbedrede inci-

tamenter for eurolandene (og muligvis de øvrige EU-lande) til at føre en sund og

holdbar økonomisk politik, vil det være forbundet med positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark.

Høring

Der foreligger ikke aktuelt et samlet forslag, som har været genstand for ekstern

høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen vil overordnet notere sig den model for en permanent mekanisme for

gældskriseløsning, som eurolandene kan opnå enighed om, men støtter principielt

en sådan mekanisme med et indhold som understøtter en sund økonomisk politik

i de deltagende lande, ud fra følgende generelle holdninger:

Regeringen finder, at mekanismen bør indrettes, således at den i videst muligt

omfang bidrager til at øge landenes incitamenter til at føre holdbar økonomisk

politik, samtidig med at mekanismen effektivt skal kunne understøtte finansiel og

økonomisk stabilitet, hvis en konkret gældskrise opstår.

Regeringen finder desuden, at mekanismen, når den aktiveres, i videst muligt om-

fang bør sikre en tilpas hurtig og ambitiøs udvikling mod en holdbar økonomisk

politik for det land, som drager nytte af mekanismen. Lån fra mekanismen skal

således integreres i et samlet program betinget af krav til den økonomiske politik i

det pågældende land, særligt styrkelse af de offentlige finanser.

Regeringen støtter på den baggrund, at mekanismen inddrager af IMF, og lægger

generelt vægt på, at mekanismen inddrager den private sektor, idet en nærmere

stillingtagen til sidstnævnte dog vil afhænge af konkrete forslag herom.

Fra dansk side noterer man sig eurogruppens erklæring af 28. november, herunder

erklæringens overordnede forslag vedr. inddragelsen af den private sektor, som er

en første operationalisering heraf. De konkrete implikationer af heraf vil dog skul-

le uddybes og vurderes nærmere, hvilket bl.a. ventes at ske i det videre arbejde og

forløb efter DER i december.

Regeringen finder i lyset af, at mekanismens indretning generelt vil have betydning

for den finansielle stabilitet i hele Europa, også ud over euroområdet, at det er

centralt, at alle EU-lande inddrages i det videre arbejde med udformningen af

mekanismen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder endeligt, at det vil kunne være i Danmarks interesse, at man

åbner mulighed for, at lande uden for euroen, herunder Danmark, vil kunne vælge

at deltage i mekanismen, når det nærmere indhold af mekanismen er mere afkla-

ret.

Andre landes holdning

Eurogruppen har med erklæringen af 28. november 2010 konkretiseret eurolan-

denes syn på visse elementer af en permanent mekanisme, herunder navnlig ind-

dragelsen af den private sektor.

Der foreligger derudover ikke aktuelt et samlet forslag, som andre landes holdning

kan vurderes ud fra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8c:

Forberedelse af DER den 16.-17. december 2010

Bankafviklingsfonde og beskatning af den finansiel-

le sektor

Resumé

Det belgiske formandskab har sat beskatning af den finansielle sektor på som et punkt på dags-

ordenen i relation til ECOFIN - forberedelse af kommende drøftelser i Det Europæiske Råd.

Der foreligger aktuelt ingen information om hvilke forventninger, formandskabet har til indhol-

det i en evt. statusrapport. Derimod ventes ECOFIN at drage rådskonklusioner om rammer for

krisehåndtering i den finansielle sektor, jf. separat dagsordenspunkt herom.

Baggrund og indhold

Beskatning af den finansielle sektor har flere gange været drøftet i ECOFIN og i

Det Europæiske Råd. Det belgiske formandskab har sat beskatning af den finan-

sielle sektor på dagsordenen for det kommende ECOFIN i relation til forberedel-

se af kommende drøftelser i Det Europæiske Råd. Der foreligger aktuelt ingen

information om hvilke forventninger, formandskabet har til indholdet i en evt.

statusrapport eller drøftelser om emnet. Derimod ventes ECOFIN at drage råds-

konklusioner om rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, jf. separat

dagsordenspunkt herom.

En arbejdsgruppe under EFC har skrevet en rapport om de kortsigtede konse-

kvenser af bankafgifter. Af rapporten fremgår bl.a. :



At blandt de lande, der har eller er i færd med at introducere afgifter, er der

væsentlige variationer i skattebase, skattesats og afgrænsning i forhold til geo-

grafi, forretning mv.

At 10 medlemslande først forventer at indføre en bankafgift på et senere tids-

punkt.

Det ventes at disse ordninger vil eksistere på kort sigt og kan lede til dobbelt-

beskatning af visse finansielle institutioner, især i de tilfælde, hvor et land be-

skatter a) datterselskaber i andre EU-lande og/eller b) filialer i eget land, hvor

moderselskabet er i et andet EU-land. Den foreløbige analyse indikerer at risi-

koen for dobbeltbeskatning for nuværende er begrænset til visse medlemslan-

de som følge af, at 1) antallet af medlemslande, som har introduceret en afgift,

der også omfatter a) eller b) er begrænsede og som følge af, at 2) UK og

Frankrig har indgået en aftale, som adresserer problematikken for de to landes

banker i de to lande.

At udviklingen fortsat bør overvåges. Hvis flere medlemslande vælger at in-

troducere en afgift med en bred afgrænsning (inkl. tidligere nævnte a eller b) ,

da kan især Central- og Østeuropæiske lande potentielt blive påvirket heraf,

som følge af at en væsentlig del af deres banksektor har moderselskaber i an-

dre EU-lande.

Udviklingen bør også overvåges i forhold til forvridninger i konkurrence og

omallokering af forretninger eller opgaver. Det faktum at nogle lande introdu-

cerer afgiften på kort sigt, mens andre ikke gør det, kan give anledning til for-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



vridninger. Det vurderes usandsynligt at finansielle institutioner vil flytte sig

geografisk i EU som følge af afgifterne på kort sigt, særligt hvis der er en for-

ventning om en europæisk løsning på mellemlang sigt. Der er imidlertid en

potentiel risiko for at afgifterne kan påvirke hvorledes en opgave løses, til for-

del for instrumenter, der pålægges mindre skat.

Fremadrettet kunne medlemslande via et antal af praktiske anbefalinger i for-

hold til afgrænsning, skattebase og skattesats blive vejledt til at minimere risici

for yderligere dobbeltbeskatning og forvridninger i konkurrencevilkår. Hvis

man undlader at koordinere på kort sigt, vil det blive vanskeligere at opnå en

europæisk aftale på mellemlang sigt i forhold til rammer for krisehåndtering. I

lyset heraf – og som følge af andre reguleringsmæssige tiltag – skal anbefalin-

ger og strukturer i nationale ordninger genovervejes i løbet af 2011. Indførel-

sen af en ”rendez-vous” klausul eller muligheden for at ændre eksisterende pa-

rametre i nationale ordninger vil kunne fremme en sådan proces.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om bankafgifter af 26. maj 2010 er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 8. juni 2010.

Beskatning af den finansielle sektor er endvidere forelagt Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN den 7. september 2010 og den 19. oktober 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter, at der tages initiativer til at reducere dobbeltbeskatning. Rege-

ringen vil tage arbejdsgruppens rapport til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Andre landes holdninger til en eventuel statusrapport kendes ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Resumé

Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for

det indre marked

Kommissionen forventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse fra den 27. oktober 2010

”På vej mod en akt for det indre marked”. Meddelelsen indeholder 50 konkrete forslag, der skal

bidrage til at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med at der etableres fornyet

tillid til det indre marked.

Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af det indre marked frem mod

20-års jubilæet i 2012. Et moderniseret og velfungerende indre marked er herudover en vigtig

forudsætning for gennemførelsen af målsætningerne i EU2020 strategien.

Kommissionen har sendt meddelelsen i offentlig høring frem til den 28. februar 2011 med hen-

blik på at skabe en bred europæisk debat om relanceringen af det indre marked. Kommissionen

vil herefter præsentere en endelig meddelelse, der indeholder de politiske initiativer, der skal prio-

riteres højest i 2011-2012 frem mod jubilæet for det indre marked i 2012.

Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv dansk ret.

KOM(2010) 608

Baggrund og indhold

Baggrund

I meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” (KOM(21010) 608 endelig)

(herefter meddelelsen) præsenterer Kommissionen 50 forslag til initiativer, der skal

medvirke til at modernisere og videreudvikle det indre marked. Meddelelsen er et

centralt element i den relancering af det indre marked, som kommissionsformand

Barroso har iværksat frem mod 20-års jubilæet for det indre marked i 2012.

Relanceringen af det indre marked skal identificere nye kilder til vækst og beskæfti-

gelse for at hjælpe EU ud af den økonomiske og finansielle krise og tilbage på vækst-

sporet, samtidig med at der skabes fornyet tillid til det indre marked. Herudover skal

relanceringen medvirke til at sikre, at det indre marked fortsat moderniseres og vide-

reudvikles i forhold til den generelle samfundsmæssige og økonomiske udvikling. Et

velfungerende indre marked betragtes af Kommissionen som en vigtig forudsætning

for gennemførelse af EU2020 strategiens 7 flagskibsinitiativer.

Det overordnede formål med meddelelsen er at sikre, at det indre marked bidrager til

at skabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne i EU.

Indholdet af meddelelsen

Flagskibsinitiativer: i) Innovations-EU, ii) Unge på vej, iii) En digital dagsorden for Europa, iv) Et ressourceeffektivt

Europa, v) Industripolitik for en globaliseret verden, vi) Dagsorden for nye kvalifikationer og nye jobs, vii) En europæisk

platform mod fattigdom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen indeholder 50 forslag i 3 overordnede afsnit, der hver især skal medvir-

ke til at skabe:



En stærk, bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomhederne.



Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrum.



En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partner-

skab og evaluering.

En stærk bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomhederne

Initiativerne i dette første afsnit i meddelelsen skal hjælpe Europa ud af den økono-

miske og finansielle krise og tilbage på vækstsporet. Meddelelsen lægger op til, at der

træffes foranstaltninger, der skaber et mere stabilt finansielt system, samtidig med at

det sikres, at det finansielle system understøtter realøkonomien – og ikke omvendt.

Herudover skal initiativerne i dette hovedafsnit tilskynde bæredygtig økonomisk

vækst samt tilskynde, at der udvikles en europæisk ramme for langsigtede investerin-

ger.

De i alt 24 initiativer i første afsnit af meddelelsen skal medvirke til, at det indre mar-

ked bliver en realitet ved at fjerne resterende barrierer for fri bevægelighed af varer,

services, kapital og personer.

Initiativerne skal medvirke til at fremme innovation og kreativitet, samtidig med at

idéer beskyttes. I den forbindelse foreslås bl.a. det europæiske patent vedtaget samt,

at der iværksættes en mere effektiv indsats mod piratkopiering og varemærkefor-

falskning. Herudover er der forslag, som skal fremme bæredygtig vækst og sikre bed-

re rammer for små- og mellemstore virksomheder for eksempel gennem bedre ad-

gang til kapital samt gennem et styrket indre marked for e-handel. Det foreslås desu-

den, at der iværksættes initiativer, som skal tilskynde til langsigtede private investerin-

ger i udvikling af infrastrukturen.

Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrum

De 19 initiativer i andet afsnit af meddelelsen handler om at skabe fornyet tillid til det

indre marked gennem en styrkelse af det indre markeds sociale dimension. Det skal

ske ved at iværksætte tiltag til at sikre velfungerende sociale systemer, effektive ud-

dannelsessystemer samt gennemførelsen af en ambitiøs politik for lønmodtageres

sundhed og sikkerhed. Denne anden del af Kommissionens meddelelse understøtter

Kommissionens ”Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne

for unionsborgerne rettigheder”, der behandler spørgsmål om gennemførelse af uni-

onsborgernes rettigheder af ikke-økonomisk art, som. eksempelvis spørgsmål om

ejendomsrettigheder for internationale par.

De konkrete initiativer i anden del af meddelelsen vedrører bl.a. forbedring af de

offentlige services gennem en forbedret infrastruktur samt gennemførelsen af et

indre marked for energi. Herudover lægges der op til en styrkelse af solidariteten på

det indre marked gennem forslag om bedre implementering af udstationeringsdirek-

tivet samt tiltag til at sikre retten til at strejke..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andet afsnit af meddelelsen indeholder herudover forslag, som skal sikre adgang til

uddannelse, beskæftigelse og livslang læring på tværs af grænserne i EU. Det foreslås

bl.a., at der indføres et erhvervspas samt ”Unge-på-vej-kort”. Herudover indeholder

meddelelsen forslag, der skal forbedre den sociale markedsøkonomi for eksempel

ved at øge virksomhedernes sociale ansvar.

Endelig er der i andet afsnit af meddelelsen initiativer, der skal medvirke til at for-

bedre det indre marked for forbrugere. I den forbindelse foreslås bl.a. en flerårig

handlingsplan for at sikre en mere effektiv markedsovervågningsindsats, forslag om

at oprette et integreret indre marked for realkreditlån med et højt niveau af beskyttel-

se af forbrugerne samt forslag om styrkelse af flypassagerers rettigheder.

En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partnerskab og evaluering

Det tredje afsnit i Kommissionens meddelelse handler om at sikre en bedre og mere

ensartet gennemførelse og anvendelse af reglerne for det indre marked. Kommissio-

nen lægger her op til styrket dialog og samarbejde om udviklingen og gennemførel-

sen af det indre marked med såvel medlemsstaternes myndigheder som med øvrige

EU institutioner og andre interessenter.

Konkret foreslås det blandt andet at styrke indsatsen for evaluering af gældende lov-

givning, styrke det administrative samarbejde mellem myndighederne gennem vide-

reudviklingen af informationssystemet for det indre marked (IMI), nedsætte målet

for implementeringsunderskuddet til 0,5 % samt at styrke samarbejdet omkring

uformel problemløsning (herunder SOLVIT og det såkaldte EU pilotprojekt).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning. Da der

er tale om en meddelelse, er det op til Europa-Parlamentet at beslutte, om det

ønsker at afgive en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er tale om en meddelelse, der ikke umiddelbart har statsfinansielle konse-

kvenser. Hvis der bliver fremsat egentlige konkrete forslag på baggrund af medde-

lelsen, vil de statsfinansielle konsekvenser af disse forslag blive vurderet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang, der bliver tale om konkrete initiativer på baggrund af meddelelsen,

vil Kommissionen offentliggøre konsekvensanalyser og vurderinger af omkost-

ningseffektiviteten i forbindelse med disse tiltag. På samme måde vil samfunds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomiske konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med fremsæt-

telse af konkrete forslag på baggrund af meddelelsen.

Kommissionen har imidlertid vurderet, at en udbygning og fuld udnyttelse af po-

tentialet i det indre marked, bl.a. ved hjælp af de foranstaltninger, der er foreslået i

meddelelsen, vil føre til et potentielt løft i BNP på 2-4 % de kommende 10 år.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

vækst under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som der henvises til.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om kommissionens med-

delelse, der skal relancere det indre marked i forbindelse med drøftelsen af relan-

ceringen af det indre marked på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. oktober

2010. Folketingets Europaudvalg er desuden blevet orienteret om relanceringen af

det indre marked i forbindelse med referatet fra rådsmødet (konkurrenceevne)

den 25.-26. maj 2010.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med henblik

på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene i EU's indre mar-

ked udgør det største marked for danske virksomheders internationale aktiviteter,

og et velfungerende indre marked er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i

EU og i Danmark. Regeringen finder desuden, at det indre marked er et dynamisk

redskab, der løbende skal udvikles og tilpasses til den udvikling, der bl.a. følger af

globaliseringen, den teknologiske og ikke mindst digitale udvikling. Regeringen er

på den baggrund positiv over for meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre

marked”, idet det dog bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er uklart, hvad

det præcise indhold af en række initiativer vil være.