PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4
Offentligt

30. november 2010

Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet

(ECOFIN) den 7. december 2010

1) Moms – forlængelse af regel om minimumsniveau for normalsatsen

Vedtagelse

KOM(2010) 331

2) Forslag til ny momsforordning

Vedtagelse

KOM(2009) 672

3) Postmoms

Fremskridtsrapport

KOM(2003) 234, KOM(2004) 468

4) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

Politisk enighed

KOM(2009) 29

5) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet/Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

6) Forslag til forordning vedr. short selling mv.

Fremskridtsrapport

KOM(2010) 482

7) Styrket økonomisk samarbejde: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. okto-

ber 2010

Rapport til Rådet

KOM-dokument foreligger ikke

8) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

a) Rapport om behandling af systemiske pensionsreformer under Stabilitets- og

Vækstpagten

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM-dokument foreligger ikke

b) Permanent mekanisme til løsning af gældskriser

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Bankafviklingsfonde og beskatning af den finansielle sektor

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM(2010) 254

9) Sundhedsrapport

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

10) Meddelelse fra Kommissionen om det indre marked

Status/orientering

KOM(2010) 608

11) Rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor

Rådskonklusioner

KOM(2010) 579

12) Lån til Irland (lån fra EU27-facilitet samt revision af Irlands henstilling)

Rådshenstilling og rådsbeslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12:

Lån til Irland (lån fra EU27-facilitet samt revision af

Irlands henstilling)

Resumé

Der ventes lagt op til, at ECOFIN træffer beslutning om ydelse af et lån til Irland gennem

EU-faciliteten EFSM (den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering) som led i det

samlede låneprogram til Irland, som der overordnet blev opnået enighed om den 28. november

2010. Det samlede låneprogram til Irland vil være på 85 mia. euro, hvor EU-faciliteten

EFSM vil bidrage med 22,5 mia. euro. Låneprogrammet vil derudover være finansieret af

IMF, eurolandene og bilaterale lån fra Danmark, UK og Sverige, udover interne irske ressour-

cer. Låneprogrammet vil i lighed med eksisterende låneprogrammer til andre EU-lande indeholde

en række konditionaliteter. For Irlands vedkommende indgår konkrete tiltag vedr. rekapitalise-

ring og omstrukturering af banksektoren, samt betingelser vedr. finanspolitisk konsolidering.

Som led i låneprogrammet ventes ECOFIN at revidere den eksisterende EU-henstilling til

Irland med henblik på at udsætte Irlands frist for at bringe sit offentlige underskud ned under 3

pct. af BNP fra 2014 til 2015. Beslutningen om ydelsen af lån fra EU-faciliteten samt revision

af Irlands henstilling vil ske med udgangspunkt i kommende forslag fra Kommissionen.

Baggrund og indhold

Irland anmodede d. 21. november 2010 de øvrige EU-lande og IMF om låneassi-

stance mhp. at genoprette den finansielle sektor, sikre den finansielle stabilitet og

understøtte de offentlige finanser. Den 28. november 2010 blev der opnået over-

ordnet enighed om et program i størrelsesorden 85 mia. euro. hvoraf 50 mia. euro

anvendes til at dække den irske stats finansieringsbehov i to år, og 35 mia. euro

stilles til rådighed for yderligere kapitalindskud o.l. i irske banker.

Låneprogrammet finansieres via IMF, EU-mekanismen EFSM, eurozone-

faciliteten EFSF, samt bilaterale lån fra Danmark, UK og Sverige. Irland vil desu-

den selv bidrage til programmet med 17,5 mia. euro ved hjælp af overskydende

likviditet, som Irland aktuelt har til rådighed fra tidligere statsobligationsudstedel-

ser.

EU-mekanismen EFSM vil konkret bidrage til låneprogrammet til Irland med 22,5

mia. euro, jf. nedenstående fordeling:

Tabel 1

Fordeling af bidrag til samlet låneprogram

Forventet samlet programbeløb

Irlands overskydende likviditet

IMF’s andel, 1/3 af lånebehovet ekskl. Irlands likviditet

EU27-facilitet (EFSM), 1/3 af lånebehovet ekskl. Irlands likviditet

Eurozone-facilitet (EFSF), forholdsmæssig andel af tilbageværende 1/3

Bilaterale lånebilag fra DK, UK og SE, do.

- heraf dansk bilateralt lånebidrag

85 mia. EUR

17,5 mia. EUR

22,5 mia. EUR

17,7 mia. EUR

4,8 mia. EUR

0,4 mia. EUR

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansieringsbehovet, efter fraregning af Irlands overskydende likviditet, fordeles

med 1/3 (22,5 mia. euro) fra IMF og 1/3 (22,5 mia. euro) fra EU-mekanismen

EFSM samt 1/3 (22,5 mia. euro) fra summen af lån fra eurolandene gennem

EFSF og bilaterale lån fra Danmark, Sverige og UK. Sidstnævnte fordeles mellem

de bilaterale långivere og eurolandene forholdsmæssigt efter den fordelingsnøgle,

der benyttes i ECB.

De bilaterale långivere yder efter denne nøgle lån for i alt 4,8 mia. euro, mens eu-

rolandene gennem EFSF yder lån for i alt 17,7 mia. euro, i alt 22,5 mia. euro. De

tre bilaterale långivere Danmark, UK og Sverige yder således hver især forholdsvi-

se bidrag, der er proportionale med de enkelte eurolandes forholdsvise bidrag

gennem EFSF.

Danmarks medvirken i lånepakken

For Danmarks vedkommende indebærer den anvendte fordelingsnøgle et bilate-

ralt lån på ca. 0,4 mia. euro svarende til i størrelsesordenen 3 mia. kr. Til sammen-

ligning bliver UK’s og Sveriges bilaterale lån på hhv. ca. 3,8 mia. euro og ca. 0,6

mia. euro.

På linje med alle andre EU-lande deltager Danmark proportionalt i EU-faciliteten

EFSM med en andel svarende til andelen af EU-budgettet, dvs. ca. 3,7 mia. kr. i

det konkrete låneprogram til Irland, hvor EFSM bidrager med 22,5 mia. euro. Det

indebærer imidlertid ikke, at Danmark i forbindelse med lånepakken til Irland

konkret skal stille midler til rådighed for EFSM. EFSM’s finansiering tilvejebrin-

ges ved, at Kommissionen med sikkerhed i EU-budgettet, optager lån på marke-

det, som genudlånes til Irland. Danmark vil først skulle stille midler til rådighed

for EFSM i en situation, hvor Irlands lån fra EFSM ikke tilbagebetales, når disse

forfalder i fremtiden, og hvis Kommissionen i denne situation finder det nødven-

digt at trække forholdsmæssigt på medlemslandene for den manglende tilbagebe-

taling.

Derudover yder Danmark også indirekte støtte til lånepakken gennem sit medlem-

skab af IMF. Heller ikke dette indebærer, at Danmark i forbindelse med lånepak-

ken til Irland konkret skal stille midler til rådighed for IMF svarende hertil. Dan-

mark vil først skulle dække sin andel i en situation, hvor IMF’s lån til Irland ikke

tilbagebetales, når disse forfalder i fremtiden, og hvis IMF i denne situation finder

det nødvendigt at trække forholdsmæssigt på medlemslandene for den manglende

tilbagebetaling. I et sådant scenarium, vil Danmarks andel af IMF’s lån i forbindel-

se med det irske låneprogram være ca. 1,3 mia. kr. (hvis der tages udgangspunkt i

Danmarks IMF-kvote). IMF råder dog bl.a. over reserver, der i første omgang vil

kunne dække udlån, der ikke forfalder som aftalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Programperiode, forrentning og timing

I lyset af ubalancerne i den irske økonomi samt behovet for en større omstruktu-

rering, forventes tilbagebetalingen af lånet fordelt over flere år. Det irske lånepro-

gram ventes tilrettelagt inden for en ramme, hvor lånet udbetales over en periode

på 3-4 år, og tilbagebetales i en periode, der starter kort efter sidste udbetaling og

slutter 10 år efter første udbetaling.

Den præcise forrentning og timing af låneprogrammet til Irland er ikke endeligt

fastlagt. For så vidt angår bidragene fra EFSF og EFSM arbejdes indtil videre med

en rente til Irland baseret på en markedsreferencerente (f.eks. en interbankrente) i

euroområdet med et nærmere specificeret tillæg samt gebyrer. Renten er efter det

foreløbigt oplyste fastsat således, at den vil være i samme størrelsesorden som

IMF’s forrentning, som er sammensat af en række tillæg og gebyrer ovenpå SDR-

renten.

Renten for eurolandenes lån til Grækenland var ligeledes IMF-konformt og lå

efter det oplyste i størrelsesordenen ca. 5 pct.

Det ventes, at IMF’s lånebidrag i overensstemmelse med normal praksis vil have

højeste prioritet i forhold til øvrige kreditorer, i en situation, hvor låntageren ikke

ville kunne tilbagebetale hele sin gæld. Det er ligeledes muligt, at bidraget via EU-

lånemekanismen EFSM vil kunne få en tilsvarende prioritet som IMF. Det for-

ventes, at de bilaterale lån vil have samme prioritet som lånene fra eurolandenes

bidrag gennem EFSF.

Overordnede konditionaliteter knyttet til låneprogrammet

Jf. betingelserne for udbetaling af lån under EU-mekanismen EFSM (og i lighed

med eksisterende låneprogrammer til andre EU-lande samt IMF-praksis) vil låne-

programmet til Irland indeholde en række nærmere økonomisk-politiske og øvrige

betingelser, der skal sikre en holdbar økonomisk og finansiel udvikling i Irland og

bidrage til at genoprette den irske stats adgang til at finansiere sig på almindelige

markedsvilkår. Der vil være tale om en koordinering af disse konditionaliteter

mellem de forskellige bidragydere til programmet, herunder IMF, EU, eurolande-

ne og de bilaterale donorer. Konditionaliteterne berører følgende temaer:

Den finansielle sektor

Låneprogrammet til Irland vil overordnet være betinget af gennemførelsen af

yderligere strukturelle tiltag i den finansielle sektor for at sikre finansiel stabilitet.

Irland har over de seneste to år gennemført betydelige rekapitaliseringer af de

største irske banker. Det forventes, at en del af låneprogrammet skal anvendes til

at rekapitalisere de levedygtige banker og at der også vil blive tale om, at ikke-

levedygtige banker afvikles. Desuden er Irland ved at gennemføre en proces, hvor

dårlige lån knyttet til især ejendomshandel og byggeri fjernes fra bankernes balan-

ce, og flyttes over i et afviklingsselskab, med det formål at fremskynde afskrivning

af tab og en realistisk værdiansættelse af bankernes udlånsporteføljer. Det ventes

at låneprogrammets betingelser vil bygge videre på de hidtidige tiltag, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nedbringelse af bankernes balancer samt omstruktureringer i banksektoren og de

enkelte banker for at understøtte en mere robust og levedygtig finansiel sektor.

Det ventes at være en grundlæggende præmis, at de konkrete tiltag vil være i over-

ensstemmelse med EU’s statsstøtteregler og de retningslinjer herfor, som er blevet

opstillet for offentlige interventioner i den finansielle sektor som led i den aktuelle

finansielle krise.

Låneprogrammet ventes at stille 35 mia. euro til rådighed for sådanne tiltag i den

finansielle sektor, inkl. Irlands overskydende likviditet på ca. 17,5 mia. euro.

Finanspolitikken

På baggrund af et offentligt underskud på 14,3 pct. af BNP i 2009 har Irland den

2. december 2009 modtaget en henstilling om at bringe det offentlige underskud

ned under 3 pct. af BNP senest i 2014 og gennemføre en strukturel stramning af

finanspolitikken på gennemsnitligt mindst 2 pct. af BNP om året i perioden fra

2010 til 2014.

Irland gennemførte i budgettet for 2010 en sparepakke på 2,5 pct. af BNP med

betydelige reduktioner i offentlige lønninger, offentligt forbrug, social velfærd og

offentlige investeringer. Den irske regering har derudover fremlagt en genopret-

ningsplan, der indebærer yderligere finanspolitisk konsolidering på 15 mia. euro i

perioden 2011-2014, svarende til 10 pct. af BNP, fordelt på udgiftsreduktioner på

10 mia. euro og øgede indtægter på 5 mia. euro. Konsolideringen planlægges bl.a.

gennem moms- og indkomstskatteforhøjelser, og øvrige tiltag på både indtægts-

og udgiftssiden. Planen indeholder en ”frontloading” af konsolideringen med om-

kring 6 mia. euro i 2011, svarende til ca. 4 pct. af BNP. Det ventes, at lånepro-

grammet til Irland som minimum vil være betinget af en finanspolitisk konsolide-

ring i denne størrelsesorden, og at den planlagte konsolidering konkretiseres yder-

ligere og implementeres effektivt.

Eftersom Irland har gennemført effektive tiltag til strukturelle budgetforbedringer

i overensstemmelse med den eksisterende henstilling, og Irland har oplevet en

uventet negativ økonomisk udvikling med ugunstige effekter på de offentlige fi-

nanser, forventes Kommissionen at fremsætte forslag om, at ECOFIN reviderer

den eksisterende EU-henstilling til Irland med henblik på at udsætte Irlands frist

for at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP fra 2014 til 2015.

Det er muligt, at det gennemsnitlige årlige stramningskrav øges som modstykke.

Tiltag rettet mod beskæftigelse og vækst

Den irske regerings genopretningsplan indeholder desuden initiativer for at øge

konkurrencen, og initiativer vedr. reform af social- og arbejdsmarkedspolitikken

o.l., for at øge beskæftigelse og vækst, som ligeledes er en del af låneprogrammets

konditionaliteter.

Nærmere om de enkelte finansieringsværktøjer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Låneprogrammet til Irland benytter for første gang de nye EU- og eurozone-

lånefaciliteter, som blev oprettet på det ekstraordinære ECOFIN d. 9.-10. maj

2010 som beredskab til håndtering af offentlige gældskriser i eurolandene. Bered-

skabet blev etableret på baggrund af den fortsatte markedsuro efter ydelsen af et

konkret låneprogram på 110 mia. euro fra eurolandene og IMF til Grækenland.

Beredskabet består i etablering af dels en EU-lånemekanisme (den europæiske

mekanisme for finansiel stabilisering – EFSM), med en låneramme på 60 mia.

euro, og dels en midlertidig eurozone-lånefacilitet (den europæiske facilitet for

finansiel stabilitet – EFSF), med en låneramme på 440 mia. euro. Etableringen af

disse faciliteter blev ved samme lejlighed suppleret med en tilkendegivelse fra IMF

om at stille yderligere op til 250 mia. euro til rådighed.

EU-lånemekanismen EFSM på 60 mia. euro udgør et EU27-instrument, som gi-

ver Kommissionen adgang til at optage lån på markedet, som efterfølgende vide-

reudlånes. EFSM er således sammenlignelig med EU-betalingsbalancefaciliteten

for ikke-eurolande, der har en låneramme på 50 mia. euro, hvoraf i alt 15 mia.

euro er blevet anvendt til udlån til hhv. Letland, Ungarn og Rumænien. Dog vil

udlån fra EFSM være pålagt en mer-rente sammenlignet med den rente, Kommis-

sionen kan optage lån til på markedet, mens dette ikke er tilfældet for betalingsba-

lancefaciliteten. Desuden kan betalingsbalancefaciliteten alene yde lån til ikke-

eurolande, mens EFSM kan yde lån til både eurolande og ikke eurolande. I for-

bindelse med etableringen af EFSM blev det fra Kommissionens side oplyst, at

EFSM’s låneramme på i alt 60 mia. euro inkluderede de ubrugte midler på 35 mia.

euro fra betalingsbalancefaciliteten. De aktuelle oplysninger er imidlertid, at

EFSM’s låneramme på 60 mia. euro er i tillæg til rammen på 50 mia. euro i den

eksisterende betalingsbalancefacilitet. Dette blev præciseret af Kommissionen

overfor finansministrene på mødet den 28. november 2010. En fælles begræns-

ning for udbetalingerne er dog, at eventuelle udlån under den nye EU-facilitet på

60 mia. euro – sammen med udlån under betalingsbalancefaciliteten på 50 mia.

euro – under alle omstændigheder ikke kan medføre indirekte sikkerhedsstillelse

fra medlemslandene for forfaldne afdrag og renter, som for et givent år overskri-

der den disponible margin på EU-budgettet, som udgøres af forskellen mellem

betalingsbevillingerne i den finansielle programmering og det maksimale beløb,

EU kan opkræve af medlemsstaterne (fra 1. januar 2010 i alt 1,23 pct. af den sam-

lede bruttonationalindkomst). I 2010 udgør denne margin ca. 22 mia. euro.

Eurozone-lånefaciliteten EFSF på 440 mia. euro udgør til sammenligning en mel-

lemstatslig facilitet alene med deltagelse af eurolandene mhp. ydelse af lån til euro-

lande. EFSF kan optage lån i markedet til genudlån på basis af garantier eller lån

ydet forholdsmæssigt fra de enkelte eurolande. Ydelse af lån besluttes ved en-

stemmighed mellem eurolandene på basis af et samlet program med konditionali-

teter på samme måde som for EFSM.

Hjemmelsgrundlag

EFSM’s lån til Irland, som del af det samlede låneprogram, er hjemlet i forordnin-

gen, der etablerer EFSM, vedtaget den 9.-10. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forordningen træffer Rådet på forslag fra Kommissionen og på baggrund af

et samlet program for økonomisk genopretning i det pågældende medlemsland

udarbejdet under inddragelse af Kommissionen og ECB, beslutning med kvalifi-

ceret flertal om ydelsen af lånet, de økonomisk-politisk betingelser for lånet, samt

løbetiden og de øvrige betingelser for lånet eller kreditfaciliteten.

Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt

stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel i TEUF artikel 126,

stk. 7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke konsulteres om udbetalinger under EFSM, men skal

efterfølgende orienteres om låneprogrammet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Danmark deltager i EU-faciliteten EFSM, svarende til Danmarks andel af EU-

budgettet. Det svarer til ca. 3,7 mia. kr. i det konkrete låneprogram til Irland efter

den ventede fordeling af finansieringen, der indebærer, at EFSM yder lån for 22,5

mia. euro.

Det indebærer imidlertid ikke, at Danmark i forbindelse med lånepakken til Irland

konkret skal stille midler til rådighed for EFSM. EFSM’s finansiering tilvejebrin-

ges ved, at Kommissionen med sikkerhed i EU-budgettet, optager lån på marke-

det, som genudlånes til Irland. Danmark vil først skulle stille midler til rådighed

for EFSM i en situation, hvor Irlands lån fra EFSM ikke tilbagebetales, når disse

forfalder i fremtiden, og hvis Kommissionen i denne situation finder det nødven-

digt at trække forholdsmæssigt på EU-landene for den manglende tilbagebetaling.

Denne risiko afspejles imidlertid i en mer-rente i forhold til Kommissionens låne-

omkostninger.

Derudover vil Danmarks bilaterale lån til Irland kunne have statsfinansielle kon-

sekvenser i en situation, hvor Irlands lån ikke tilbagebetales.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ydelsen af lånet til Irland, herunder bidraget fra EFSM, vurderes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser gennem en understøttelse af den finansielle

stabilitet i EU.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om et låneprogram for Irland med bidrag fra EU-lånemekanismen EFSM

har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter ydelsen af et EFSM-lån i størrelsesordenen 22,5 mia. euro til

Irland, som led i et samlet låneprogram medfinansieret af IMF og lån fra eurolan-

dene gennem disses lånefacilitet (EFSF) samt bilaterale lån fra Danmark, UK og

Sverige.

Regeringen støtter indholdet af låneprogrammet, herunder at programmet under-

støtter en tilpas hurtig og ambitiøs udvikling mod en holdbar økonomisk politik

for Irland, særligt en styrkelse af de irske offentlige finanser.

Regeringen støtter den ventede revidering af Irlands henstilling med henblik på at

udsætte Irlands frist for at bringe sit offentlige underskud ned under 3 pct. af

BNP fra 2014 til 2015, idet en udskydelse af fristen til 2015 kan styrke konsolide-

ringsplanernes troværdighed.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til ydelsen af et EFSM-lån til Irland, der ventes at

udgøre i størrelsesordenen 22,5 mia. euro, som led i et samlet låneprogram. Der

ventes ligeledes generel opbakning til at revidere henstillingen til Irland med hen-

blik på at udskyde Irlands frist for at bringe sit offentlige underskud ned under 3

pct. af BNP fra 2014 til 2015.