Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 5
Offentligt
14. december 2010
Referat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010
Dagsordenpunkt 1:
Moms – forlængelse af regel om minimumniveau for
normalsatsen
Sagen blev vedtaget på rådsmødet som et A-punkt.
Dagsordenspunkt 2:
Forslag til ny momsforordning
Sagen ventes vedtaget som et A-punkt på et snarligt kommende rådsmøde.
Dagsordenspunkt 3:
Postmoms
Sagen blev vedtaget på rådsmødet som et A-punkt.
Dagsordenspunkt 4:
Administrativt samarbejde på skatteområdet (bi-
standsdirektivet)
ECOFIN nåede politisk enighed om et nyt bistandsdirektiv, som på en række
områder vil styrke det administrative samarbejde på skatteområdet imellem med-
lemslandene. Direktivet vil i 2013 skulle afløse det gældende direktiv fra 1977,
som hidtil - med flere ændringer undervejs - har udgjort fundamentet for det ad-
ministrative skattesamarbejde i EU. Med hensyn til informationsudveksling efter
anmodning sikrer direktivet informationsudveksling i EU på linje med men med
færre krav end OECD-standarden, hvilket vurderes at indebære en mere effektiv
informationsudveksling. Hvad angår automatisk informationsudveksling, vil med-
lemslandene fra 2015 automatisk skulle udveksle oplysninger om fem indkomstty-
per, forudsat, at disse indkomsttyper er til rådighed i medlemslandene. Der indfø-
res en reciprocitetsklausul, der sikrer balance mellem lande med mange hhv. få
indberettede oplysninger
Dagsordenspunkt 5:
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflagde rapport om arbejdet under
det belgiske formandskab. ECOFIN noterede sig rapportens indhold, og opfor-
drede adfærdskodeksgruppen til at fortsætte sit arbejde med at overvåge skadelige
erhvervsskatteordninger.
Dagsordenspunkt 6:
Forslag til forordning vedr. short selling m.v.
Sagen blev vedtaget på rådsmødet som et A-punkt.
Dagsordenspunkt 7:
Styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU - op-
følgning på DER den 28.-29. oktober 2010
ECOFIN noterede sig status for arbejdet med at styrke det økonomiske samar-
bejde i EU. Arbejdet vil skulle udmønte Taskforce-rapportens anbefalinger og
Kommissionens forslag i egentlige retsakter. Formandskabet opfordrede til, at
medlemslandene nu fortsætter drøftelserne i en rådsarbejdsgruppe med det for-
mål, at ECOFIN kan nå til enighed på basis af Kommissionens forslag så hurtigt
som muligt.