PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3057 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlet samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. decem-

ber 2010

Indholdsfortegnelse:

1. EU-patentet:Vejen frem og muligt forstærket samarbejde .............2

2. Forbrugerrettighedsdirektivet ..........................................................10

3. På vej mod en akt for det indre marked ..........................................80

4. Flagskibsinitiativet Europa 2020: ”En integreret industripolitik for

en globaliseret verden ............................................................................83

5. Spil .......................................................................................................88

6. Rådets beslutning om statsstøtte til fremme af lukning af urentable

miner ........................................................................................................92

7. Forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber...........101

8. Forordning om et program for støtte til videreudvikling af en

integreret havpolitik .............................................................................105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/109

1. EU-patentet: Vejen frem og muligt forstærket samarbejde.

KOM(2010) 350

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til oversæt-

telsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF ar-

tikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med enstemmighed i

Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Det belgiske formandskab har gi-

vet sagen høj prioritet og går efter vedtagelse inden udgangen af 2010.

Sa-

gen har været drøftet på det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne) den 29.

september 2010, på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. oktober 2010 og

på et ekstraordinært rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. november 2010.

Sagen er på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2010 til poli-

tisk orientering.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til oversæt-

telsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF ar-

tikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med enstemmighed i

Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Formandskabet har i forbindelse

med rådsmøderne i oktober og november 2010 fremlagt skitser til kompro-

misforslag, der foruden nogle præciseringer også har indeholdt tilføjelser

til Kommissionens forslag.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i 2000 forslag til forordning om et EU-patent

(dengang ’fællesskabspatent’), KOM(2000) 412. Forslaget indeholdt bl.a.

bestemmelser om, på hvilke sprog patentansøgninger kan indleveres og be-

handles, samt til hvilke sprog og i hvilket omfang der skal ske oversættelse

af udstedte patenter.

EU-patentet skal være et enhedspatent, der fra udstedelsen skal gælde i hele

EU. Det skal dermed udgøre et alternativ til eksisterende patentmuligheder,

der omfatter rent nationale patenter (som kun er gyldige i fx Danmark) og

europæiske patenter (herefter: EP-patenter), der efter udstedelse kan gøres

gyldige i et eller flere af medlemslandene i den Europæiske Patentorganisa-

tion, EPO, der tæller alle EU-lande og yderligere 11 europæiske lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/109

For at et EP-patent kan blive gyldigt i de enkelte lande, skal patenthaver op-

fylde de krav og administrative processer, der gælder i de pågældende lande

samt sørge for indlevering af oversættelse af patentet til de respektive sprog.

I modsætning hertil vil EU-patentet i én proces blive gyldigt i hele EU ved

udstedelsen. EU-patenter skal i lighed med EP-patenter udstedes af den eu-

ropæiske patentmyndighed, som hører under EPO.

Endvidere vil enhedskarakteren af EU-patentet gøre det lettere at beskytte

og håndhæve rettighederne. Det vil bl.a. være administrativt enklere og - i

modsætning til situationen i dag - praktisk muligt at hindre import af varer,

som krænker et patent ved EU’s ydre grænser. Ligeledes vil al uautoriseret

kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU udgøre en

krænkelse.

EP-patenter udstedes i deres helhed (patentkrav, beskrivelse og eventuelle

illustrationer) på et af EPOs tre officielle sagsbehandlingssprog (engelsk,

tysk og fransk), mens kun patentkravene oversættes til de to øvrige officielle

EPO-sprog. Det er patentkravene, der fastlægger rettighedsbeskyttelsens

omfang.

For at EP-patentet kan blive gyldigt i de enkelte EPO medlemslande, skal

disses respektive krav hertil opfyldes. I de fleste tilfælde indebærer det bl.a.

fuld oversættelse af patentet til det pågældende lands sprog. En række EPO-

lande, herunder ti EU-medlemslande (inklusiv Danmark), har imidlertid til-

sluttet sig den såkaldte London-aftale, som begrænser kravene til omfanget

af oversættelsen. For Danmarks vedkommende betyder det, at et EP-patent

kan blive gyldigt på dansk territorium, såfremt der indleveres dansk over-

sættelse af patentkravene, mens den øvrige del af patentet foreligger på en-

gelsk.

Rådet nåede i marts 2003 frem til en fælles holdning, der for så vidt angår

oversættelsesspørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens

forslag, idet patentansøger blev pålagt at sørge for oversættelse af patent-

kravene til samtlige EU’s officielle sprog inden for to måneder fra medde-

lelse af et EU-patent. De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke var

grundlag for enighed, og forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil

2007, hvor de blev genoptaget.

Under det svenske formandskab i efteråret 2009 blev der i Rådet opnået ge-

nerel indstilling til et kompromisforslag, hvor bl.a. spørgsmålet om EU-

patentets oversættelsesordning var udeholdt. Det følger imidlertid af kom-

promistekstens artikel 61, at EU-patentets ikrafttræden sker samtidig med, at

en særlig forordning om EU-patentets oversættelsesregime træder i kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/109

Dermed er realiseringen af EU-patentet såvel politisk som i praksis gjort af-

hængig af, at der vedtages en forordning om oversættelsesregimet.

Indhold

Indholdsmæssigt er Kommissionens forordningsforslag til en oversættelses-

ordning for EU-patentet stort set identisk med det, der blev fremsat i 2000

og baseret på det system, der gælder for EPOs udstedelse af EP-patenter.

Den væsentligste nyskabelse i forhold til 2000-forslaget vedrører maski-

noversættelse, jf. nærmere nedenfor. Hovedtrækkene i forslaget er:



Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor der

ansøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog,

skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog mhp. sagsbe-

handling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter godtgjort op til et

nærmere fastsat loft i form af reduktioner i de EU-patentrelaterede geby-

rer, der indbetales til EPO.

Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt even-

tuelle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes

patentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkostningerne af-

holdes af patenthaver, hvilket svarer til hvad der allerede gælder for EP-

patenter.

Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling i sam-

arbejde mellem EPO og Europa-Kommissionen, skal tilsikre, at såvel

patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængelige på alle offi-

cielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger. Maskinover-

sættelserne vil være tilgængelige on-line og vederlagsfrit på anmodning.

Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen juridisk

virkning.

I tilfælde af en retssag skal en formodet krænker af et patent kunne kræ-

ve, at patenthaver forestår fuld oversættelse af patentet til det officielle

EU-sprog, der anvendes, hvor den formodede krænkelse har fundet sted,

eller hvor den formodede krænker har sit hjemsted. Ligeledes skal pa-

tenthaver forestå oversættelse til det processprog, der anvendes, hvor sa-

gen bliver ført.



I formandskabets skitser til kompromisforslag indgår modeller, hvorefter der i

en overgangsperiode altid foretages yderligere fuldstændige oversættelser af

udstedte EU-patenter. Der er dels tale om oversættelse til engelsk, hvor EU-

patentet udstedes på et af de øvrige EPO-sprog (fransk eller tysk), dels tale om

oversættelse til andet officielt EU-sprog i de tilfælde hvor EU-patentet er ud-

stedt på engelsk. I alle tilfælde skal disse oversættelser afholdes for patentha-

vers omkostninger. De vil alene være til information og ikke have juridisk

virkning. Det skal imidlertid bemærkes, at der ikke hos EPO er krav om, at

kvaliteten af sådanne oversættelser skal kontrolleres. For så vidt angår over-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/109

gangsperiodens længde og muligheden for at forlænge denne findes der p.t.

flere modeller.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted i

retsudvalget (JURI).

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem,

som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører høje om-

kostninger og stor kompleksitet. Dette kan på EU-plan kun adresseres i form

af et enhedspatent, der fra udstedelsen er gældende i hele EU.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, at

en enhedspatentløsning, i form af et EU-patent med en tilhørende oversættel-

sesordning, vil tilbyde ansøgere et fælleseuropæisk alternativ, der komplemen-

terer eksisterende patenteringsmuligheder.

4. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i patentloven, LBK nr. 91 af

28. januar 2009, som er ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010. Herudover

findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende

beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Pa-

tentkonvention og London-aftalen.

5. Høring

Forslaget er den 12. juli sendt i skriftlig høring i specialudvalget for vækst

og konkurrenceevne samt hos Advokatsamfundet, Danske Advokater, Sø-

og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, Foreningen

Industriel Retsbeskyttelse (FiR) og Dansk Forening for Industriens Patent-

og Varemærkespecialister (DIP). Høringen omfatter dermed de generelle

erhvervsinteressenter og de, som konkret har indikeret interesse i sagen. Der

er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI),

Dansk Erhverv,

Lægemid-

delindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet (HVR), Dansk Forening for

Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk Metal, Novo

Nordisk, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Danske Advokater, Patent-

agentforeningen og Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/109

Dansk Industri (DI),

Dansk Erhverv,

Lægemiddelindustriforeningen (Lif),

Håndværksrådet (HVR), DIP, Dansk Metal, Novo Nordisk, samt Sø- og

Handelsretten støtter alle op om

en løsning baseret på

Kommissionens for-

slag.

DI anfører, at selvom man ville foretrække en ét-sprogsløsning, forekommer

den politisk urealistisk. Man kan derfor acceptere Kommissionens forslag,

da det dels indebærer betydeligt reducerede oversættelsesomkostninger, dels

i kraft af maskinoversættelser yder grundlæggende retssikkerhed over for

andre brugere af patentsystemet.

Lif anfører, at man støtter forslaget og et begrænset oversættelsesregime,

uanset om der findes maskinoversættelse eller ej.

HVR bemærker, at det i tilfælde af en eventuel krænkelsessag ved retsin-

stanserne burde være tilstrækkeligt, at der sker fuld oversættelse af patentet

til processproget.

Novo Nordisk støtter en hurtig indførelse af en EU-patentordning, blot den

ikke bliver mere bekostelig for ansøgerne end den nuværende ordning for

EP-patenter er.

Sø- og Handelsretten bemærker i sit svar, at de omtalte oversættelseskrav i

tilstrækkeligt omfang tilgodeser hensynene til en formodet krænkers rets-

sikkerhed og hensynet til en effektiv retspleje.

Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at det, til beskyttelse af tredjemands

retssikkerhed, er den principielle holdning, at hele patentdokumentet fra pa-

tentets udstedelse skal være tilgængeligt i en autoritativ dansk oversættelse.

Som minimum bør det sikres, at patentkravene oversættes til dansk, og at

hele patentdokumentet er tilgængeligt på engelsk. Endvidere bør det præci-

seres, at det er den formodede patentkrænker, der i tilfælde af en retssag bør

vælge hvilket sprog patentet skal oversættes til.

Advokatrådet anfører videre, at såfremt der vedtages en ordning i strid med

dets anbefalinger, bør der indføres bestemmelser om, 1) at et EU-patent ikke

får virkning i Danmark, før der som minimum foreligger en autoritativ en-

gelsk oversættelse af hele patentet, og 2) en forbenyttelsesret for tredie-

mænd som før denne oversættelse måtte have disponeret i relation til udnyt-

telse af den patenterede opfindelse.

Danske Advokater, Patentagentforeningen og FiR tilslutter sig i deres hø-

ringssvar Advokatrådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/109

6. Andre landes holdninger

Sagen har været drøftet på det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne) den

29. september 2010, på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. oktober 2010

og igen på det ekstraordinære rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. novem-

ber 2010.

Den er desuden sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrence-

evne) den 25.-26. november 2010 under dagsordenspunktet ’eventuelt’.

Langt den overvejende del af landene ønsker enten et meget begrænset eller

et relativt begrænset oversættelsesregime. Alle disse lande ventes at kunne

bakke op om en løsning baseret på Kommissionens forslag. Modsat det

overvejende flertal står et par lande meget stejlt på, at patentkravene skal være

oversat med juridisk virkning til i hvert fald deres sprog før EU-patentet kan

blive gyldigt i de pågældende lande. Disse lande finder både Kommissionens

forslag og formandskabets skitse til kompromisforslag uacceptable. Der tegner

sig dermed en situation, hvor det ikke kan udelukkes, at et par lande vil bloke-

re for en vedtagelse af en løsning baseret på Kommissionens forslag.

På baggrund af forhandlingerne på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. no-

vember 2010 har formandskabet konkluderet, at alle kompromismuligheder er

prøvet af og, at det ikke forekommer muligt at finde en løsning i enstemmig-

hed. En række lande har indikeret, at man finder tiden moden til positivt at

overveje muligheden for at gå videre efter proceduren om forstærket samar-

bejde.

7. Foreløbig dansk holdning

Det er foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til de kompromismulig-

heder, der vil kunne føre til en realisering af EU-patentet, så længe det sker in-

den for rammerne af et begrænset oversættelsesregime. På det grundlag kan

regeringen støtte op om en løsning baseret på Kommissionens forslag.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, men EU-patentets

samlede eventuelle statsfinansielle konsekvenser skal vurderes i sammen-

hæng de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især om EU-patentets ge-

byrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nationale patentmyndig-

heder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og de nationale patent-

myndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/109

Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finansieres

over EU-budgettet.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men EU-

patentets samlede eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser skal vur-

deres i sammenhæng med de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især

om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nati-

onale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og de

nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.

Så længe der ikke er fremsat forslag for så vidt angår de tre sidstnævnte ele-

menter, er det vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af de samlede kon-

sekvenser.

Det forventes, at forslagene samlet set vil gøre det enklere for myndighederne

at varetage deres opgaver i relation til håndhævelse af patentrettigheder og be-

kæmpelse af piratkopiering. Det hænger bl.a. sammen med, at EU-patentet vil

være gyldigt inden for hele EU, og derfor kan man ved alle EU’s ydre grænser

hindre import af piratkopierede varer, der krænker et EU-patent. Ligeledes vil

al uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU

udgøre en krænkelse.

Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for i

én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i hele EU. Med EU-

patentet får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenterings-

muligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som øn-

sker at opnå geografisk beskyttelse i flere EU-lande. Med forslagene kan der

opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger samt de øvrige admini-

strative procedurer, der i dag skal opfyldes for, at et EP-patent kan blive gyl-

digt i de enkelte lande. Alt afhængig af hvorledes gebyrstrukturen fastlægges,

vurderes det, at EU-patentet vil være fordelagtigt for virksomheder, der ønsker

patentbeskyttelse i mere end 5-6 lande.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger og be-

sparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse

i flere EU-lande.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/109

ring den 1. oktober 2010 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 11.-12.

oktober 2010

og til forhandlingsoplæg den 5. november 2010 forud for det

ekstraordinære rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/109

2. Forbrugerrettighedsdirektivet

(KOM(2008) 614 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 8. oktober 2008 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008) 614

endelig). Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 15. oktober

2008.

Det fremgår, at formålet med forslaget er at bidrage til at forbedre den må-

de, det indre marked for virksomheder og forbrugere fungerer på, og at sikre

et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau gennem totalharmonisering. Det

foreslåede direktiv vil skulle erstatte direktiv 85/877/EØF om aftaler indgået

uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EF om urimelige kontraktvilkår

i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om aftaler vedrørende fjernsalg og direk-

tiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.

Forslaget behandles i en arbejdsgruppe under Rådet, og de skiftende for-

mandskaber har i den forbindelse fremlagt en række reviderede versioner af

forslaget. Den senest reviderede version (i det følgende omtalt som ”den re-

viderede version”) er udarbejdet af det belgiske formandskab den 29. okto-

ber 2010 for så vidt angår kapitel I-III, den 15. november 2010 for så vidt

angår kapitel IV og den 9. november 2010 for så vidt angår kapitel V.

Direktivforslagets kapitel I indeholder en række fælles definitioner og fast-

slår, at direktivet bygger på princippet om fuld harmonisering.

Kapitel II

i det oprindelig fremsatte forslag opregnede

en række centrale op-

lysninger, som den erhvervsdrivende skal give forud for indgåelse af enhver

forbrugeraftale, samt en informationspligt for mellemmænd, der indgår afta-

ler på forbrugeres vegne.

I den reviderede version er kapitlet slettet, idet ka-

pitlet er slået sammen med kapitel III, der (ligesom kapitel III i det oprinde-

lig fremsatte forslag) kun finder anvendelse på aftaler om fjernsalg og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted.

Kapitel III indeholder – ud over bestemmelser om oplysningskrav – regler,

der

regulerer fortrydelsesretten (varighed, udøvelse og virkninger) på ensar-

tet måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/109

Kapitel IV angår ”andre forbrugeraftaler”, der kun gælder for købsaftaler.

Kapitlet indeholder bl.a. regler om levering, risikoens overgang, mangler

ved den handlede vare og regler om handelsmæssige garantier.

Kapitel V finder anvendelse på urimelige kontraktvilkår, som ikke har været

genstand for individuel forhandling, f.eks. standardkontraktvilkår. Vilkår er

ifølge direktivforslaget urimelige, hvis de bevirker en betydelig skævhed i

forbrugerens og den erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, og bin-

der ikke forbrugeren.

Med henblik på at skabe retssikkerhed indeholder direktivet to lister over

urimelige vilkår. Bilag II indeholder således en liste over vilkår, som betrag-

tes som urimelige under alle omstændigheder. Bilag III indeholder en liste

over vilkår, som betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende

beviser det modsatte.

I den reviderede version er begge bilag udformet som

”åbne bilag”, således at det er muligt for det enkelte medlemsland – i for-

bindelse med gennemførelsen af direktivet i national ret – at tilføje nye vil-

kår på bilagene, ligesom det er muligt at flytte vilkår fra bilag III til bilag II.

For så vidt angår spørgsmålet om omfanget af harmonisering, lægges der i

den reviderede version op til, at forslaget som udgangspunkt gennemføres

som totalharmonisering, idet medlemslandene dog på visse områder får mu-

lighed for at opretholde nugældende og fastsætte yderligere nationale reg-

ler, der medfører et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.

Danmark er overordnet af den opfattelse, at der næppe er behov for, at for-

slaget i sin helhed gennemføres som totalharmonisering. Det skyldes navn-

lig, at det vil være vanskeligt at få udformet klare og enkle totalharmonise-

ringsregler, bl.a. fordi de formueretlige regler, der ændres, har sammen-

hæng med almindelige formueretlige regler og principper. Endvidere består

der – alt afhængigt af udformningen af det endelige forslag – en risiko for,

at en totalharmonisering vil medføre, at forbrugerbeskyttelsen her i landet

forringes på visse punkter. Danmark bør derimod ikke være imod en hen-

sigtsmæssig totalharmonisering på områder, hvor totalharmonisering kan

gennemføres uden at være til skade for forbrugerne og uden at medføre en

uklar retstilstand. Danmark kan derfor som udgangspunkt støtte, at forsla-

gets kapitel I-III gennemføres som totalharmonisering, hvorimod Danmark

ikke finder, at kapitel IV og V er velegnede til totalharmonisering.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.

december 2010 til generel orientering. Formandskabet har oplyst, at man

på rådsmødet ønsker en generel drøftelse af medlemsstaternes holdning til

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/109

1. Baggrund og indhold

1.1.

Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om even-

tuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslutning af

16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram anmodede Par-

lamentet Kommissionen om at undersøge, om en mere vidtgående harmoni-

sering på det civilretlige område er blevet nødvendig af hensyn til det indre

markeds funktion.

Bl.a. på denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse

om europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var at

skabe en bred debat om europæisk aftaleret, herunder at få belyst, om og i

givet fald hvordan forskelle mellem nationale aftaleretlige regler skaber

vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling i EU’s indre marked.

Kommissionen fremlagde den 12. februar 2003 med henblik på en viderefø-

relse af høringsprocessen en handlingsplan om en mere sammenhængende

europæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori Kommissionen præsen-

terede sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli 2001.

Kommissionens projekt vedrørende europæisk aftaleret består af to hoved-

elementer: Udarbejdelse af en såkaldt fælles referenceramme og gennemfø-

relse af en revision af forbrugeracquiset – dvs. forbrugerlovgivningen i EU.

For så vidt angår revisionen af forbrugeracquiset præsenterede Kommissio-

nen i februar 2007 en grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen,

hvori der blev rejst i alt 30 spørgsmål vedrørende behovet for revision af

den EU-retlige forbrugerlovgivning og mulige løsninger ved en eventuel re-

vision.

Den danske regering afgav i december 2007 høringssvar over grønbogen.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen har Kommissionen den 8. ok-

tober 2008 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

forbrugerrettigheder (KOM(2008) 614 endelig).

Justitskommissær Viviane Reding holdt den 15. marts 2010 en tale under en

konference, der blev afholdt af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som led

i den europæiske forbrugerdag. I talen lægger kommissæren op til, at direk-

tivet på visse områder alene kan indebære en minimumsharmonisering,

mens direktivet på andre områder kan indebære en totalharmonisering. Det

anføres i den forbindelse, at en mulig løsning kunne være at gennemføre en

totalharmonisering for så vidt angår fjernsalgsaftaler og en minimumshar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/109

monisering for så vidt angår aftaler, hvor forbrugeren og den erhvervsdri-

vende befinder sig samme sted, når aftalen indgås (”face-to-face” aftaler).

Direktivforslaget er fortsat under behandling i Rådets arbejdsgruppe om

forbrugerbeskyttelse og forbrugerinformation.

Forslaget blev behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 3. -4. decem-

ber 2009, hvor fire udvalgte emner, der er beskrevet i det aktuelle notat om

direktivforslaget, som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24.

november 2009, blev drøftet. Forslaget

blev endvidere behandlet på

råds-

mødet (konkurrenceevne) den 25. maj 2010,

hvor der var en politisk drøftel-

se af navnlig spørgsmålet om omfanget af harmonisering.

1.2.

Indhold

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage foranstalt-

ninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og

funktion.

Forslaget lægger op til at indføre et såkaldt horisontalt direktiv, der skal er-

statte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver (direktiv 85/877/EØF

om aftaler indgået uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EF om uri-

melige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om aftaler vedrø-

rende fjernsalg og direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbin-

delse hermed). Derudover indeholder forslaget visse nye regler på forbru-

gerbeskyttelsesområdet.

Med forslaget lægges der endvidere op til, at totalharmonisering skal afløse

den nuværende minimumsharmonisering på området.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen i de led-

sagende bemærkninger til forslaget anført, at mange medlemsstater har gjort

brug af den mulighed for at opretholde eller vedtage strengere bestemmelser

om forbrugerbeskyttelse, som følger af den nuværende minimumsharmoni-

sering på området. Resultatet heraf er ifølge Kommissionen en opsplitning

af lovgivningen i hele Fællesskabet, hvilket giver virksomheder, der ønsker

at handle på tværs af grænserne, betydelige omkostninger med henblik på

overholdelse af den forskelligartede lovgivning, og hvilket efter Kommissi-

onens opfattelse fører til, at forbrugerne har ringe tillid til grænseoverskri-

dende handel på grund af de forskelligartede niveauer for forbrugerbeskyt-

telse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/109

Det overordnede formål med direktivet er på den baggrund at fremme den

grænseoverskridende handel og øge forbrugerbeskyttelsen. De erhvervsdri-

vende skal have samme forpligtelser i alle medlemsstaterne, hvilket skal bi-

drage til, at virksomhederne ikke afholder sig fra at udbyde varer eller tjene-

ster i andre stater end deres hjemstat. For forbrugeren skal direktivet sikre,

at en forbruger har de samme rettigheder, uanset hvor i EU vedkommende

køber sine varer eller tjenesteydelser. Det er således hensigten at øge for-

brugerens tillid til køb af varer eller tjenesteydelser, der er udbudt i andre

lande i EU.

De skiftende formandskaber har efterfølgende fremsat flere reviderede ver-

sioner af forslaget, og i det følgende beskrives forslaget, således som det fo-

religger i den senest reviderede version fra det belgiske formandskab.

Formål og anvendelsesområde

Formålet med direktivet er efter forslagets artikel 1 at bidrage til et velfun-

gerende indre marked og at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gen-

nem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter ved medlemsstaternes love om

aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende.

I forlængelse heraf fastlægges det i forslagets artikel 3, at direktivet skal

finde anvendelse på købs- og tjenesteydelsesaftaler mellem en erhvervsdri-

vende og en forbruger i det omfang, dette følger af direktivets bestemmel-

ser.

Ved en forbruger skal efter forslagets artikel 2, nr. 1, forstås enhver fysisk

person, der i forbindelse med aftaler, der er omfattet af direktivet,

hovedsa-

geligt

ikke handler som led i sit erhverv.

Ved en erhvervsdrivende forstås enhver fysisk eller juridisk person, der i

forbindelse med aftaler omfattet af direktivet, handler som led i sit erhverv,

samt enhver anden person, der optræder i en erhvervsdrivendes navn eller

på dennes vegne, jf. artikel 2, nr. 2.

Det beskrevne anvendelsesområde i artikel 3 fører til, at direktivet som ud-

gangspunkt omfatter

enhver aftale,

der indebærer, at den erhvervsdrivende

skal levere en vare eller en tjenesteydelse til forbrugeren, uanset under hvil-

ke former aftalen indgås.

Ved en vare skal efter forslagets artikel 2, nr. 4, forstås enhver løsøregen-

stand, undtagen varer, der sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til

lov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/109

En købsaftale defineres i artikel 2, nr. 3, som enhver aftale mellem den er-

hvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer, herunder enhver aftale med

blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som genstand.

Forslaget indeholder ikke en definition af, hvad der forstås ved en tjeneste-

ydelse, men angiver i artikel 2, nr. 5, at der med en tjenesteydelsesaftale for-

stås enhver aftale, dog ikke købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervs-

drivende yder forbrugeren en tjeneste.

Medmindre andet følger af direktivets enkelte bestemmelser, finder direkti-

vets regler således anvendelse ved så forskelligartede aftaletyper som f.eks.

køb af brød i en bagerbutik (købsaftale), klipning i en frisørsalon (tjeneste-

ydelsesaftale), indgåelse af lejeaftale (tjenesteydelsesaftale), aftale om udfø-

relse af håndværksydelser i forbrugerens hjem (tjenesteydelsesaftale), køb af

fast ejendom (købsaftale), køb af større forbrugsgenstande som f.eks. biler

og campingvogne (købsaftale), osv.

Harmoniseringsgrad

Som noget meget centralt

fremgik det af det oprindelige forslags

artikel 4, at

medlemsstaterne ikke i national ret skal kunne beholde eller indføre be-

stemmelser, der fraviger dem, som er fastsat i direktivet, herunder angive

strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbe-

skyttelsesniveau.

Dette

var

afgørende nyt i forhold til de fire forbrugerbeskyttelsesdirektiver,

der foreslås erstattet af det fremlagte direktivforslag, jf. ovenfor, idet disse

fire eksisterende direktiver alle indeholder minimumsklausuler.

I den reviderede version er artikel 4 dog ændret, således at det nu fremgår,

at totalharmonisering alene er udgangspunktet, og at medlemsstaterne har

mulighed for at opretholde og fastsætte nationale regler om forbrugerbe-

skyttelse, i det omfang det følger af direktivets øvrige bestemmelser.

Endvidere fremgår det af præambelbetragtning 10 a, at medlemsstaterne

har mulighed for at fastsætte og opretholde nationale regler på områder,

der ikke er omfattet af direktivet. Medlemsstaterne har derfor bl.a. mulighed

for at opretholde og fastsætte nationale regler, der svarer til reglerne i di-

rektivet, for så vidt angår aftaler, der falder uden for direktivets anvendel-

sesområde.

Herudover fremgår det af artikel 3, stk. 5, at direktivet ikke berører generel

national kontraktsret, i det omfang direktivet ikke regulerer kontraktsretten.

I præambelbetragtning 10 b anføres det uddybende, at direktivet således ik-

ke berører nationale regler om f.eks. aftalers gyldighed. Tilsvarende berø-

rer direktivet ikke de generelle kontraktlige retsmidler, reglerne om offentlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/109

økonomisk orden (f.eks. regler om åger) og reglerne om aftaler, der strider

imod lov og ærbarhed.

Generelle oplysningskrav

Det oprindelige forslag indeholdt i kapitel II (artikel 5-7) bestemmelser om

en række centrale oplysninger, som den erhvervsdrivende skulle give forud

for indgåelse af enhver forbrugeraftale, samt en informationspligt for mel-

lemmænd, der indgår aftaler på forbrugeres vegne.

I den reviderede version er kapitlet slettet, idet kapitlet er slået sammen med

kapitel III, der (ligesom kapitel III i det oprindelige forslag) kun finder an-

vendelse på aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretnings-

sted.

Oplysningspligt ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast

forretningssted

Direktivforslagets kapitel III indeholder visse bestemmelser, som i modsæt-

ning til kapitel II

i det oprindelige forslag

ikke finder anvendelse på enhver

forbrugeraftale, men alene i de tilfælde, hvor der foreligger en såkaldt fjern-

salgsaftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 8.

Det er derimod uden betydning for reglernes anvendelse, om aftalen vedrø-

rer varekøb eller omhandler udførelse af en tjenesteydelse.

Reglerne finder

også anvendelse på aftaler om forsyning med vand, gas og elektricitet.

Ved en fjernsalgsaftale forstås efter direktivforslagets artikel 2, nr. 6, enhver

købs- eller tjenesteydelsesaftale, hvor den erhvervsdrivende med henblik på

aftalens indgåelse udelukkende anvender en eller flere former for fjern-

kommunikationsteknikker,

og hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren

ikke mødes fysisk.

Det fremgår af præambelbetragtning 12, at en aftale, der påbegyndes på

den erhvervsdrivende forretningssted, men afsluttes ved brug af en fjern-

kommunikationsteknik, ikke skal anses for en fjernsalgsaftale. Heller ikke en

aftale, der påbegyndes ved brug af en fjernkommunikationsteknik, men af-

sluttes på den erhvervsdrivendes forretningssted, skal anses for en fjern-

salgsaftale. Tilsvarende foreligger der ikke en fjernsalgsaftale, hvis forbru-

geren via en fjernkommunikationsteknik bestiller tid hos en erhvervsdriven-

de for at få leveret en tjenesteydelse, f.eks. hvis der bestilles tid hos en fri-

sør.

Efter artikel 2, nr. 8, skal ved aftale uden for fast forretningssted forstås

a) enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale indgået uden for fast forretnings-

sted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/109

b) enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale, der er indgået på fast forretnings-

sted

eller under anvendelse af en fjernkommunikationsteknik,

men

hvor der

er fremsat tilbud

uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes

og forbrugerens samtidige tilstedeværelse,

eller

c) enhver aftale, der er indgået på en udflugt organiseret af den erhvervs-

drivende med det formål at promovere eller sælge varer til forbrugeren.

Ved fast forretningssted forstås efter artikel 2, nr. 9,

a) ethvert ubevægeligt eller bevægeligt detailforretningssted, hvor den er-

hvervsdrivende udøver sin aktivitet, eller

ethvert midlertidigt bevægeligt detailforretningssted inklusive

markeds-

boder og messestande, hvor den erhvervsdrivende

sædvanligt

udøver sin ak-

tivitet.

Det fremgår af præambelbetragtning 15, at steder, der er tilgængeli-

ge for offentligheden som eksempelvis gader, butikscentre, strande og

sportsfaciliteter og offentlig transport, og som den erhvervsdrivende helt

undtagelsesvist (”on an exceptional basis”) benytter til sin virksomhed, ikke

skal anses for et fast forretningssted.

Reglerne i kapitel III finder ifølge artikel 8, stk. 1 a, dog ikke anvendelse

på:

a) Aftaler om overdragelse af rettigheder over fast ejendom, opførelse af ny

ejendom og leje af bolig.

b) Aftaler om finansielle tjenesteydelser.

c) Aftaler om passagertransport.

d) Aftaler om sociale tjenesteydelser, der vedrører sociale boligydelser,

børnepasning eller støtte til familier eller personer, der midlertidigt eller

permanent befinder sig i vanskeligheder.

dd) Aftaler om sundhedsydelser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskriden-

de sundhedsydelser.

e) Aftaler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse

med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferie-

produkter, videresalgs- og bytteaftaler.

f) Aftaler, der er omfattet af Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om

pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.

g) Aftaler vedrørende tips- og lotteriydelser.

h) Aftaler om levering af føde- og drikkevarer, der leveres til forbrugerens

hjem, bopæl eller arbejdsplads.

Efter artikel 8 a må medlemslandene ikke anvende reglerne i kapitel III eller

indføre tilsvarende nationale regler, når der er tale om følgende aftaler:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/109

a) Fjernsalgsaftaler, der indgås ved hjælp af vareautomater eller automati-

serede forretningslokaler.

b) Fjernsalgsaftaler, der indgås med formidlere af telekommunikation ved

brug af offentlige telefonbokse eller ved brug af en enkelt telefon-, internet-

eller telefaxforbindelse, der er etableret af forbrugeren.

c) Aftaler uden for fast forretningssted, der ikke overstiger et nærmere angi-

vet beløb. Det enkelte medlemsland skal i forbindelse med gennemførelsen

af direktivet i national ret fastsætte beløbets størrelse, men beløbet må ikke

overstige 60 euro.

Ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted skal

den erhvervsdrivende i medfør af direktivforslagets artikel 9 give forbruge-

ren en række oplysninger.

De fleste af disse oplysningskrav svarer til de

krav, der fremgik af kapitel II i det oprindelige forslag.

Den erhvervsdrivende skal oplyse forbrugeren om følgende:

Litra a – oplysninger om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber i

et omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og produktet.

Det fremgår ikke af direktivforslaget, hvad

varens eller tjenesteydelsens

vigtigste egenskaber er, eller hvordan forholdet er mellem den foreslåede

bestemmelse og eventuelle særlige nationale mærkningsordninger mv.

Litra b – oplysninger om den erhvervsdrivendes identitet såsom firmanavn,

adresse, kontaktoplysninger samt – hvis det er relevant – oplysning om nav-

net på den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler.

Litra c – oplysninger om prisen inklusiv afgifter, samt – hvis produktets art

gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd – den måde,

hvorpå prisen udregnes, og, hvis det er relevant, alle yderligere omkostnin-

ger vedrørende fragt, levering eller porto eller, hvis disse omkostninger ikke

med rimelighed kan beregnes på forhånd, oplysninger om, at sådanne om-

kostninger kan forekomme. Hvis der er tale om en serviceaftale, der inde-

holder en abonnementsordning, forstås der ved prisen de samlede månedli-

ge omkostninger.

Litra ca – oplysninger om omkostninger ved at benytte fjernkommunikation,

hvis omkostningerne udregnes på anden måde end grundsatsen.

Litra d – oplysninger om forholdene vedrørende betaling og levering.

Litra e – en række nærmere angivne oplysninger om forbrugerens fortrydel-

sesret, hvis dette er relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/109

Litra f – hvis forbrugeren ikke har en fortrydelsesret, oplysning herom.

Litra g – oplysninger om aftalens gyldighedsperiode, hvis dette er relevant,

eller – hvis aftalen er tidsbestemt – betingelserne for at bringe aftalen til

ophør.

Litra h – oplysninger om minimumsvarigheden af forbrugerens forpligtelser

efter aftalen, hvis dette er relevant. Bestemmelsen hverken forbyder eller til-

lader den erhvervsdrivende at gøre brug af såkaldte bindingsperioder, men

er der et vilkår, hvorefter forbrugeren i en vis periode er forhindret i at op-

sige aftalen, skal den erhvervsdrivende på forhånd oplyse forbrugeren her-

om.

Litra i – oplysninger om eventuelle forskud eller andre finansielle garantier,

som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervs-

drivende, samt betingelserne herfor.

Litra j – oplysninger om eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige ga-

rantier og betingelserne for at benytte disse, hvis dette er relevant.

Ved en handelsmæssig garanti skal der efter artikel 2, nr. 18, forstås enhver

forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten (”garantigive-

ren”) har påtaget sig over for forbrugeren til at refundere købesummen el-

ler omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varen i

tilfælde, hvor den ikke svarer til de specifikationer, der fremgår af garanti-

erklæringen eller af den relevante kommercielle kommunikation på tids-

punktet eller forud for aftalens indgåelse.

Direktivforslaget definerer i artikel 2, nr. 17, producent som den, der har

fremstillet en vare, den importør, der har indført den i EU, eller enhver an-

den, der fremstår som producent ved at have forsynet varen med sit navn, sit

mærke eller et andet kendetegn.

Bestemmelsen i artikel 9, litra j, pålægger ikke den erhvervsdrivende at til-

byde eftersalgsservice eller at give en handelsmæssig garanti, men foreskri-

ver alene, at den erhvervsdrivende – hvis der er ydet en sådan garanti eller

tilbudt eftersalgsservice – inden aftalens indgåelse skal oplyse herom og om

betingelserne for at benytte den pågældende service eller garanti.

Litra k – oplysninger om, hvorvidt der eksisterer en relevant adfærdskodeks

for den erhvervsdrivende, og om, hvor forbrugeren kan gøre sig bekendt

med indholdet af en sådan adfærdskodeks.

Litra l – oplysninger om muligheden for udenretslig tvistløsning, hvis dette

er relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/109

Det fremgår af artikel 9, stk. 1 a, at en erhvervsdrivende, der ikke opfylder

forpligtelsen efter artikel 9, stk. 1, litra c, til at oplyse forbrugeren om even-

tuelle yderligere omkostninger vedrørende fragt mv., ikke kan kræve sådan-

ne omkostninger betalt af forbrugeren.

Formelle krav for fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast for-

retningssted

Direktivforslagets

artikel 10, stk. 1, der omhandler aftaler uden for fast for-

retningssted, angiver, at de oplysninger, der følger af artikel 9, skal stilles

til rådighed for forbrugeren på en klar, letlæselig og forståelig måde på et

varigt medium. Forbrugeren kan kræve, at oplysningerne stilles til rådighed

på papir.

Direktivforslagets artikel 11, stk. 1, angiver, at ved fjernsalgsaftaler skal de

oplysninger, der følger af artikel 9, inden aftalens indgåelse stilles til rådig-

hed for forbrugeren på en klar, letlæselig og forståelig måde under anven-

delse af midler, der er tilpasset den anvendte kommunikationsteknik.

Ved et varigt medium skal ifølge artikel 2, nr. 10, forstås ethvert middel,

som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at oplagre in-

formation med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode, som er pas-

sende med henblik på informationerne, og som gendanner de oplagrede in-

formationer uændret.

Efter artikel 10, stk. 2 a, og artikel 12, stk. 4 a, skal den erhvervsdrivende

kræve, at forbrugeren, hvis denne ønsker at få en tjenesteydelse leveret in-

den fortrydelsesfristens udløb, jf. om fortrydelsesfristen nedenfor, afgiver

anmodning herom på et varigt medium.

Artikel 11 indeholder yderligere regler om fjernsalgsaftaler.

Artikel 11, stk. 1 a, fastsætter, at hvis en fjernsalgsaftale indgås via et elek-

tronisk medium, og forbrugeren forpligtes til at erlægge en betaling, er for-

brugeren først bundet af aftalen, når forbrugeren på et varigt medium har

afgivet en eksplicit bekræftelse af at have modtaget oplysningerne efter arti-

kel 9, stk. 1, litra c, ca og g.

Hvis aftalen indgås under anvendelse af en teknik, hvor der kun er begræn-

set plads eller tidsrum til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdri-

vende forud for aftalens indgåelse give oplysninger om

varens eller tjene-

steydelsens

vigtigste egenskaber og den samlede pris

samt oplysninger om

aftalens gyldighedsperiode, hvis dette er relevant, eller – hvis aftalen er

tidsbestemt – betingelserne for at bringe aftalen til ophør,

jf. artikel

stk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/109

1, litra

og g,

ved anvendelse af den nævnte særlige teknik. De øvrige op-

lysninger, der skal gives efter artikel

kan den erhvervsdrivende på pas-

sende måde formidle til forbrugeren i overensstemmelse med stk. 1, jf. arti-

kel 11, stk. 3.

Har den erhvervsdrivende telefonisk kontaktet forbrugeren med henblik på

indgåelse af aftale, skal den erhvervsdrivende ved samtalens begyndelse op-

give sit navn og oplyse om samtalens kommercielle sigte, jf. artikel 11, stk.

3 a. Medlemslandene kan fastsætte regler om, at den erhvervsdrivende ef-

terfølgende skal bekræfte sit tilbud, og at forbrugeren først er bundet af af-

talen, når forbrugeren har underskrevet aftalen eller har sendt en skriftlig

accept til den erhvervsdrivende. Medlemslandene skal i givet fald underrette

Kommissionen om reglerne, og Kommissionen skal offentliggøre informati-

onen herom på den lettest tilgængelige måde.

Inden rimelig tid efter aftalens indgåelse og senest ved leveringen, når der er

tale om varer, eller når tjenesteydelsen er påbegyndt, skal forbrugeren på et

varigt medium modtage en bekræftelse på alle oplysninger nævnt i artikel 9,

medmindre oplysningerne allerede forud for aftaleindgåelsen er givet til

forbrugeren på et sådant medium, jf. artikel 11, stk. 4.

Medlemsstaterne kan ikke stille andre formelle krav end dem, der er anført i

artikel 10 og 11,

jf. artikel 10, stk. 3,

og artikel 11, stk. 5.

Fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast

forretningssted

Direktivforslagets kapitel III indeholder desuden bestemmelser om, at for-

brugeren i visse tilfælde af fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast

forretningssted har ret til at fortryde aftalen. Ligesom ovennævnte regler om

oplysningspligt for den erhvervsdrivende gælder fortrydelsesretten ikke en-

hver forbrugeraftale, men alene aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden

for fast forretningssted, mens det derimod er uden betydning, om aftalen

vedrører varekøb eller omhandler udførelse af en tjenesteydelse.

Spørgsmålet om fortrydelsesrettens længde og begyndelsestidspunkt er re-

guleret i forslagets artikel 12.

Efter stk. 1 har forbrugeren ved fjernsalgsaftaler og ved aftaler indgået uden

for fast forretningssted en frist på 14 dage til at fortryde aftalen uden angi-

velse af nogen grund. Det fremgår supplerende af præambelbetragtning nr.

24, at fristen bør regnes i kalenderdage.

Spørgsmålet om, hvornår 14-dages fristen løber fra, er nærmere omtalt i be-

stemmelsens stk. 2. For

tjenesteydelsesaftaler løber fortrydelsesfristen fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/109

dagen efter aftaleindgåelsen. For aftaler om varekøb løber fortrydelsesfri-

sten fra dagen efter leveringen. Der er dog fastsat særlige bestemmelser om

visse nærmere angivne aftaler, f.eks. køb af varer, der består af flere dele,

og aftaler om levering af vand, gas og elektricitet.

Efter artikel 12, stk. 4, må medlemsstaterne ikke forbyde parterne at opfylde

deres forpligtelser i henhold til aftalen, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Den enkelte medlemsstat kan dog for få vidt angår aftaler uden for fast for-

retningssted fastsætte et forbud mod betaling i fortrydelsesperioden.

Som tidligere omtalt skal den erhvervsdrivende

give

forbrugeren

en række

oplysninger.

Har den erhvervsdrivende undladt

at give de oplysninger, der

fremgår af artikel 9, stk. 1 a)-g),

er konsekvensen efter forslagets artikel 13,

stk. 1,

at fortrydelsesfristen først udløber

seks måneder fra

det tidspunkt,

der

fremgår af artikel 12, stk. 2. Hvis den erhvervsdrivende opfylder sin oplys-

ningspligt inden seks måneder efter det tidspunkt, der fremgår af artikel 12,

stk. 2, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter det tidspunkt, hvor forbruge-

ren modtog oplysningerne, jf. artikel 13, stk. 2.

De nærmere spørgsmål om, hvordan forbrugeren skal forholde sig, hvis for-

trydelsesretten benyttes, er omtalt i direktivforslagets artikel 14.

Efter artikel 14, stk. 1, skal forbrugeren give den erhvervsdrivende medde-

lelse om, at fortrydelsesretten udnyttes, og meddelelsen skal gives på et va-

rigt medium.

Forbrugeren kan benytte sig af den standardformular, der

fremgår af forslagets bilag I, eller en anden klar tilkendegivelse af, at for-

trydelsesretten udnyttes, f.eks. returnering af varen.

Medlemsstaterne må

ikke indføre andre formelle krav til standardfortrydelsesformularen.

Efter artikel 14, stk. 1 a, anses meddelelsen til den erhvervsdrivende for ret-

tidig, hvis den sendes af forbrugeren inden udløbet af fristen i artikel 12,

stk. 2, og artikel 13.

Artikel 14, stk. 2, angiver, at den erhvervsdrivende – foruden de mulighe-

der, der er nævnt i stk. 1 –

kan

give forbrugeren adgang til at udfylde og

indsende standardfortrydelsesformularen elektronisk på den erhvervsdriven-

des hjemmeside. I så fald skal den erhvervsdrivende omgående pr. e-mail

bekræfte modtagelsen af meddelelsen om, at fortrydelsesretten udnyttes.

Den overordnede konsekvens af, at fortrydelsesretten benyttes, er, at både

den erhvervsdrivendes og forbrugerens forpligtelse til at opfylde aftalen op-

hører, jf. direktivforslagets artikel 15. Er der tale om en situation, hvor for-

brugeren har afgivet tilbud uden for fast forretningssted, ophører således og-

så forpligtelsen til at indgå denne aftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/109

For den erhvervsdrivende indebærer brug af fortrydelsesretten endvidere

visse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således forpligtet til at refunde-

re ethvert beløb, vedkommende har modtaget fra forbrugeren. Beløbet skal

tilbagebetales til forbrugeren

uden unødigt ophold og

senest

dage efter

den dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra forbru-

geren om, at fortrydelsesretten gøres gældende, jf. direktivforslagets artikel

16, stk. 1.

Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdrivende

efter artikel 16, stk. 2, berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil

det tidspunkt, hvor vedkommende har modtaget eller hentet de returnerede

varer fra forbrugeren, eller indtil det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende

fra forbrugeren har modtaget dokumentation for, at varerne er returneret,

medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varerne.

Direktivforslagets artikel 17 omhandler følgerne for forbrugeren af at gøre

fortrydelsesretten gældende.

Forbrugeren skal,

når fortrydelsesretten gøres gældende, returnere varerne

til den erhvervsdrivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdri-

vende. Medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at afvente varerne,

skal dette ske senest 14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet den

erhvervsdrivende besked om, at aftalen fortrydes.

Returneringen af varen

anses for rettidig, hvis varen afsendes af forbrugeren inden udløbet af fri-

sten.

Forbrugeren skal kun betale de udgifter, der er forbundet med den direkte

tilbagelevering af varerne til den erhvervsdrivende, jf. artikel 17, stk. 1.

Brug af fortrydelsesretten kan således eksempelvis ikke betinges af, at der

betales et gebyr eller administrationsomkostninger til den erhvervsdrivende

– alene udgifter til forsendelse skal således afholdes af forbrugeren ved den-

nes returnering af de modtagne varer.

Hvis der er tale om en aftale indgået uden for fast forretningssted, hvor va-

ren er blevet leveret til forbrugerens hjem ved aftaleindgåelsen, skal den er-

hvervsdrivende dække forbrugerens omkostninger forbundet med returne-

ring af varen.

Artikel 17, stk. 2, angiver, at forbrugeren ved brug af fortrydelsesretten kun

hæfter for varernes eventuelle værdiforringelse, hvis varerne har været

håndteret på anden måde, end hvad der er nødvendigt for at få kendskab til

varens art og den måde, varen fungerer på.

Hvis den erhvervsdrivende i strid med direktivforslagets artikel 9,

stk.1,

litra

har undladt at give forbrugeren oplysninger om fortrydelsesretten, betin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/109

gelserne og procedurerne herfor, hæfter forbrugeren heller ikke i sådanne

tilfælde for varens eventuelle værdiforringelse.

Er der tale om fortrydelse af en aftale om udførelse af en tjenesteydelse,

hæfter forbrugeren ikke for de udgifter, den erhvervsdrivende allerede har

afholdt, hvis tjenesteydelsen er helt eller delvis udført, inden fortrydelsesfri-

stens udløb.

Dette gælder dog kun, hvis den erhvervsdrivende har forsømt

sin oplysningspligt efter artikel 9, stk. 1, litra e, artikel 10, stk. 2 a, og arti-

kel 11, stk. 4 b, eller hvis forbrugeren ikke i overensstemmelse med artikel

10, stk. 2 a, og artikel 11, stk. 4 b, har anmodet om, at tjenesteydelsen udfø-

res inden fortrydelsesfristens udløb, jf. artikel 17, stk. 3.

Artikel 17, stk. 4, fastsætter, at en forbruger, der udnytter sin fortrydelsesret

efter at have anmodet om at få tjenesteydelsen leveret inden fortrydelsesfri-

stens udløb i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2 a, eller artikel 11, stk.

4 b, skal betale et beløb til sælgeren. Beløbet må ikke overstige, hvad der er

proportionalt med de ydelser, der allerede er leveret. Endvidere skal der be-

tales et beløb for enhver formindskelse af værdien af de varer, der allerede

er leveret i forbindelse med tjenesteydelsen.

Tilknyttede aftaler og betydningen af, at en aftale fortrydes

I direktivforslagets artikel 18 er nærmere beskrevet, hvilke konsekvenser det

har for såkaldt tilknyttede aftaler, hvis en forbruger gør brug af fortrydelses-

retten.

Ved en tilknyttet aftale skal efter direktivforslagets artikel 2, nr. 20, forstås

en aftale i henhold til hvilken forbrugeren erhverver varer eller tjenesteydel-

ser, som er omfattet af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået

uden for fast forretningssted, og hvor disse varer eller tjenesteydelser leve-

res af den erhvervsdrivende eller tredjemand på grundlag af et arrangement

mellem nævnte tredjemand og den erhvervsdrivende.

Hvis forbrugeren fortryder en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden

for fast forretningssted efter reglerne i direktivforslagets artikel 12-17, op-

hører enhver tilknyttet aftale automatisk, uden at dette indebærer udgifter

for forbrugeren. Dette gælder dog ikke i situationer, der er omfattet af arti-

kel 15 om tilknyttede kreditaftaler i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkre-

ditter.

Efter artikel 18, stk. 2, fastlægger medlemsstaterne de nærmere bestemmel-

ser om ophævelsen af disse tilknyttede aftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/109

Undtagelser til fortrydelsesretten

Som omtalt ovenfor finder direktivforslagets bestemmelser om fortrydelses-

ret alene anvendelse på aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvis der

er tale om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted.

Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for

fast forretningssted, er der visse situationer, hvor bestemmelserne om for-

trydelsesret efter direktivforslaget ikke skal gælde.

Artikel 19, stk. 1, vedrører undtagelser fra forbrugerens adgang til at fortry-

de fjernsalgsaftaler. Det drejer sig om følgende situationer:

Litra a

i det oprindelige forslag omhandlede

tjenesteydelser, hvor udførel-

sen med forbrugerens samtykke er påbegyndt inden udløbet af fortrydelses-

fristen.

Bestemmelsen er slettet i den reviderede version af forslaget.

Litra b – ved levering af varer eller tjenesteydelser, hvor prisen er afhængig

af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende er uden indflydel-

se på.

Litra c

og ca

– ved levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens

specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, eller som må anta-

ges at ville blive forringet eller forældet hurtigt.

Som det eksisterende fjernsalgsdirektiv indeholder direktivforslaget ikke

nærmere anvisninger på, hvornår bestemmelsen kan tænkes anvendt, og

hvor meget der skal til for at anse en vare for at forældes ”hurtigt” eller for

at være tilført et sådant ”tydeligt personligt præg”, at fortrydelsesretten ikke

kan gøres gældende.

Litra cb – ved levering af indpakkede varer, hvor forbrugeren har brudt

pakningen, og det som følge af hygiejnemæssige forhold ikke er muligt at re-

turnere varen.

Litra d – ved aftaler om levering af

alkoholiske drikke,

hvor prisen er fastsat

ved aftalens indgåelse, men hvor levering først kan finde sted efter fortry-

delsesfristens udløb, og hvor prisen afhænger af markedskonjunkturer, som

den erhvervsdrivende er uden indflydelse på.

Litra e – levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller edb-

software, hvor forbrugeren har brudt plomberingen.

Litra f –

enkeltlevering

avis, tidsskrifter og magasiner,

bortset fra

abonnementsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/109

Litra g

i det oprindelige forslag omhandlede

aftaler vedrørende tips- og lot-

teriydelser.

Disse aftaler er nu helt undtaget fra kapitel III, jf. artikel 8, litra

Litra h – aftaler indgået på

en offentlig

auktion, idet der ved

en offentlig auk-

tion menes en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller

tjenesteydelser til forbrugere, som selv er eller har mulighed for selv at væ-

re til stede under auktionen, gennem en konkurrencebaseret budprocedure,

som styres af en auktionsholder, og hvor den højstbydende er forpligtet til at

købe varerne eller tjenesteydelsen, jf. artikel 2, nr. 16.

Litra i – ved aftaler om ferielogi, transport af varer, biludlejning samt for-

plejning og fritidstilbud, når aftalerne vedrører levering på en forud fastsat

dato eller i et nærmere bestemt tidsrum. I det oprindelige forslag var de på-

gældende aftaler helt undtaget fra kapitel III.

Litra j – ved aftaler om tjenesteydelser, der er indgået på et elektronisk me-

dium, og som udføres umiddelbart efter indgåelsen ved den samme fjern-

kommunikationsteknik. Det kan f.eks. dreje sig om downloads fra Internet-

tet.

Købsaftaler

Direktivforslaget indeholder i kapitel IV visse bestemmelser om forbruger-

køb. Bestemmelserne tilsigter at erstatte det nuværende direktiv 99/44/EF

om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed og svarer på mange

punkter til den nuværende regulering på området.

Efter forslagets artikel 21, stk. 1, finder direktivets kapitel IV anvendelse på

købsaftaler, idet der som ovenfor nævnt ved en købsaftale forstås enhver af-

tale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer, herunder

enhver aftale med blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som

genstand, jf. artikel 2, nr. 3. I tilfælde af aftaler med blandede formål, hvor

den erhvervsdrivende både leverer varer og tjenesteydelser, finder kapitlet

kun anvendelse på varerne, jf. dog artikel 24, stk. 5, om mangelfuld installa-

tion.

Efter artikel 21, stk. 2, skal kapitel IV også finde anvendelse på aftaler om

levering af varer, som først skal tilvirkes – dvs. såkaldte bestillingskøb.

Efter artikel 21, stk. 3, finder kapitel IV ikke anvendelse på elektricitet, vand

og gas, når udbuddet heraf ikke sker i et begrænset omfang eller i en be-

grænset mængde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/109

Medlemsstaterne har efter forslagets artikel 21, stk. 4, mulighed for at fast-

sætte, at kapitel IV ikke skal anvendes på aftaler vedrørende brugte gen-

stande, der sælges på offentlig auktion.

Levering og risikoens overgang ved købsaftaler

I modsætning til den eksisterende EU-regulering på området indeholder di-

rektivforslaget bestemmelser om levering i købsaftaler (dvs. om tidspunktet

for levering og om beføjelser ved forsinket levering) og om risikoens over-

gang ved købsaftaler.

Medmindre parterne har aftalt andet, er den erhvervsdrivende således efter

forslagets artikel 22, stk. 1, forpligtet til at lade den fysiske besiddelse af

el-

ler kontrol over

varerne overgå til forbrugeren

uden unødigt ophold

efter af-

talens indgåelse.

Der er i den reviderede version af artikel 22 endvidere opregnet tre forskel-

lige løsningsmodeller, som omfatter misligholdelsesbeføjelser i den situati-

on, hvor der foreligger forsinkelse. Løsningsmodel A og B indeholder be-

stemmelser om forbrugerens hæveadgang og overlader det i øvrigt til med-

lemslandene at fastsætte regler om andre misligholdelsesbeføjelser. Løs-

ningsmodel C indebærer, at spørgsmålet ikke reguleres i direktivet, således

at det enkelte medlemsland kan fastsætte egne regler herom i national lov-

givning. Under de kommende forhandlinger om forslaget vil det blive for-

søgt afklaret, hvilken af de tre løsningsmodeller der kan opnås enighed om.

Spørgsmålet om risikoens overgang

ved aftaler, hvor varen skal sendes til

forbrugeren,

er reguleret i forslagets artikel 23.

Efter stk. 1 skal risikoen for tab eller beskadigelse af varer overgå til forbru-

geren på det tidspunkt, hvor vedkommende eller en tredjemand angivet af

forbrugeren, dog ikke befragteren, får varerne i fysisk besiddelse. Risikoen

overgår dog til forbrugeren på leveringstidspunktet, som er aftalt mellem

parterne, hvis forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog

ikke befragteren,

uden rimelig grund har undladt at træffe

rimelige foran-

staltninger med henblik på at tage varerne i fysisk besiddelse, jf. stk. 2.

Det-

te gælder dog ikke, hvis tabet eller beskadigelsen skyldes forsætlig eller

grov uagtsom forsømmelse fra den erhvervsdrivende.

Mangler ved salgsgenstanden

I lighed med den nuværende regulering i direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb

og garantier i forbindelse hermed indeholder direktivforslaget bestemmelser

om, hvad der skal til, for at salgsgenstanden er i overensstemmelse med af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/109

talen (kontraktmæssig) – dvs. hvilke krav salgsgenstanden skal leve op til

for at være mangelfri.

Efter forslagets artikel 24, stk. 1, er den erhvervsdrivende forpligtet til at le-

vere forbrugeren en vare, der er i overensstemmelse med købsaftalen.

I præambelbetragtning nr. 39 er det anført, at den erhvervsdrivende bør stå

til ansvar over for forbrugeren, hvis varerne ikke er i overensstemmelse med

aftalen, og at den beskaffenhed og brugbarhed, som forbrugeren med rette

kan forvente, bl.a. vil afhænge af, om varerne er nye eller brugte og af va-

rernes forventede holdbarhed.

Kravet om kontraktmæssighed suppleres i artikel 24, stk. 2, af en formod-

ningsregel, hvorefter de leverede varer formodes at være i overensstemmel-

se med købsaftalen, hvis de lever op til visse nærmere angivne

kumulative

krav.

Varerne formodes således at være kontraktmæssige, hvis

- de er i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes beskrivelse af

dem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller mo-

del, som den erhvervsdrivende har forelagt forbrugeren, jf. li-tra a,

- de er egnede til et særligt formål, som forbrugeren ønsker, de skal

kunne anvendes til, når vedkommende har gjort den erhvervsdriven-

de bekendt hermed

før

aftalens indgåelse, og den erhvervsdrivende

har accepteret dette,

eller varerne er egnede til de formål, som varer

af den samme type sædvanligvis anvendes

jf. litra b,

de er forsynet med brugsvejledninger, når dette er nødvendigt for

den korrekte anvendelse af varerne, jf. litra ba,

- de har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer af

samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente under

hensyntagen til deres art og i givet fald de oplysninger om deres

konkrete egenskaber, der er afgivet offentligt af sælgeren, producen-

ten eller dennes repræsentant, navnlig i

kommerciel kommunikation

eller gennem mærkning, jf. litra d.

Det følger af forslagets artikel 24, stk. 3, at der ikke er tale om manglende

overensstemmelse i denne artikels forstand, hvis forbrugeren på det tids-

punkt, aftalen blev indgået, havde kendskab til eller med rimelighed burde

have været bekendt med den manglende overensstemmelse, eller –hvis den

manglende overensstemmelse skyldes materialer leveret af forbrugeren –

var blevet informeret af sælgeren om, at materialerne ikke var anvendelige.

Efter artikel 24, stk. 4, skal den erhvervsdrivende ikke være bundet af så-

danne oplysninger som nævnt i stk. 2, litra d (oplysninger om varens kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/109

krete egenskaber afgivet offentligt af den erhvervsdrivende, producenten el-

ler dennes repræsentant), hvis

- han ikke havde kendskab til eller ikke med rimelighed kunne have

haft kendskab til den pågældende oplysning, jf. litra a,

- den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalen

på en sådan måde, at forbrugeren havde mulighed for at gøre sig

bekendt hermed,

jf. litra b,

- den pågældende oplysning ikke kan have haft betydning for forbru-

gerens beslutning om at købe den pågældende vare, jf. litra c.

Manglende overensstemmelse, der skyldes forkert installation

mv.

af varen

foretaget af sælgeren eller under sælgerens ansvar,

betragtes som varens

manglende overensstemmelse. Tilsvarende gælder, hvis forbrugeren selv in-

stallerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes

en fejl i installationsvejledningen, jf. artikel 24, stk. 5.

Direktivforslaget indeholder i artikel 25 en bestemmelse, der angiver, at den

erhvervsdrivende er ansvarlig over for forbrugeren for eventuel manglende

overensstemmelse (med aftalen), som foreslå på tidspunktet for risikoens

overgang til forbrugeren.

Forbrugerens beføjelser ved mangler ved salgsgenstanden

Forslagets artikel 26 handler om de beføjelser, forbrugeren har, hvis den er-

hvervsdrivende leverer en vare, der ikke er i overensstemmelse med aftalen

– dvs. hvis der foreligger en mangel ved salgsgenstanden.

Efter bestemmelsens stk. 1 har forbrugeren, hvis varen ikke er i overens-

stemmelse med aftalen, i overensstemmelse med stk. 2-5 ret til følgende:

- at få varen bragt i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning el-

ler omlevering, jf. litra a

og aa,

- at få et afslag i prisen, jf. litra b,

- at hæve købet, jf. litra c, idet forbrugeren dog kun kan hæve købet,

hvis

en række yderligere betingelser er opfyldt,

jf. stk. 3

og 4.

I medfør af artikel 26, stk. 2, kan den erhvervsdrivende bringe varen i over-

ensstemmelse med aftalen ved efter

forbrugerens

valg enten at foretage af-

hjælpning eller omlevering. Forslaget

svarer

herved

til

det eksisterende di-

rektiv på området, hvorefter det som udgangspunkt

også

er forbrugeren, der

har valgretten mellem de to beføjelser.

Hvis den erhvervsdrivende kan bevise, at det er umuligt eller vil kræve en

uforholdsmæssig indsats fra den erhvervsdrivendes side at bringe varen i

overensstemmelse med aftalen ved

at anvende den mangelsbeføjelse, som

forbrugeren har valgt efter stk. 2 (afhjælpning eller omlevering),

kan for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/109

brugeren efter forslaget vælge

den anden mangelsbeføjelse som nævnt i stk.

2. Hvis begge mangelsbeføjelser i stk. 2 er umulige eller vil kræve en ufor-

holdsmæssig indsats fra den erhvervsdrivende, kan forbrugeren

få et prisaf-

slag eller,

hvis manglen ikke er uvæsentlig,

hæve købet. Kravet til den er-

hvervsdrivendes indsats anses for uforholdsmæssigt, hvis det påfører ved-

kommende omkostninger, der i forhold til omkostningerne ved

en alternativ

mangelsbeføjelse

er urimelige under hensyn til varens værdi i mangelfri til-

stand og betydningen af den pågældende mangel, jf. i det hele artikel 26,

stk. 3

og 3 a.

Det fremgår supplerende af præambelbetragtning nr. 40, at den

erhvervsdrivendes indsats bør bedømmes på en objektiv måde under hensyn

til de omkostninger, der påføres den erhvervsdrivende ved afhjælpning af

manglen, varernes værdi og manglens betydning, og at mangel på reserve-

dele ikke bør være en gyldig grund til, at den erhvervsdrivende ikke skal af-

hjælpe en mangel inden for en rimelig frist.

Efter artikel 26, stk. 4, kan forbrugeren gøre

enhver

mangelsbeføjelse som

nævnt i stk. 1, gældende, hvis

- den erhvervsdrivende direkte eller indirekte har afslået at bringe va-

ren i overensstemmelse med aftalen, jf. litra a,

- den erhvervsdrivende ikke har bragt varen i overensstemmelse med

aftalen inden for rimelig tid, jf. litra b,

- den erhvervsdrivendes forsøg på at bringe varen i overensstemmelse

med aftalen har været til væsentlig ulempe for forbrugeren, jf. litra c,

eller

den erhvervsdrivende har foretaget afhjælpning eller omlevering,

men hvor

den samme mangel er opstået inden for

den

periode,

der er

omhandlet i artikel 28, stk. 1, (det vil sige inden for to år efter risi-

koens overgang til forbrugeren),

jf. litra d.

Det er i præamblens betragtning nr.

40a

anført, at forbrugeren er berettiget

til frit at vælge mellem ethvert af de midler, der står til rådighed, hvis den

erhvervsdrivende har nægtet at afhjælpe manglen eller har undladt at af-

hjælpe manglen. Det fremgår endvidere, at den erhvervsdrivendes afvisning

ikke blot kan være udtrykkeligt, men også implicit, hvis den erhvervsdri-

vende ikke reagerer eller ignorerer forbrugerens krav om afhjælpning af

manglen.

Efter artikel 26, stk. 5, skal spørgsmålet om væsentlig ulempe for forbruge-

ren og rimelig tid for den erhvervsdrivende til at bringe varen i overens-

stemmelse med aftalen vurderes under hensyntagen til varens art og forbru-

gerens formål med at anskaffe varen, jf. artikel 24, stk. 2, litra b, der om-

handler forbrugerens eventuelle særlige formål.

Efter artikel 26, stk. 6, kan medlemslandene med henblik på at fastsætte et

højere niveau for forbrugerbeskyttelsen opretholde eller fastsætte nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/109

regler, hvorefter forbrugeren, hvis der foreligger en mangel, i en periode på

30 dage fra risikoens overgang kan hæve kontrakten. Medlemslandene skal i

givet fald underrette Kommissionen om reglerne, og Kommissionen skal of-

fentliggøre informationen herom på den lettest tilgængelige måde.

Artikel 27, stk. 1, fastsætter, at forbrugeren har ret til at få varen bragt i

overensstemmelse med aftalen ved gratis afhjælpning. I tilknytning hertil

fremgår det af præambelbetragtning nr. 41, at forbrugeren ikke bør afholde

omkostninger i forbindelse med afhjælpning af den manglende overens-

stemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn og materialeom-

kostninger, og at forbrugeren endvidere ikke bør betale godtgørelse til den

erhvervsdrivende for brug af defekte varer.

Efter bestemmelsens stk. 2, kan forbrugeren

i overensstemmelse med natio-

nal lovgivning

kræve erstatning for tab, som ikke er afhjulpet i overens-

stemmelse med artikel 26.

Reklamationsfrister i købsaftaler

I lighed med direktiv 99/44/EF om visse aspekter af forbrugerkøb og garan-

tier i forbindelse hermed indeholder direktivforslaget regler om, at forbruge-

ren skal reagere inden for visse frister, hvis vedkommende vil gøre gælden-

de, at der er mangler ved salgsgenstanden.

Efter forslagets artikel 28, stk. 1, er den erhvervsdrivende ansvarlig for

manglende overensstemmelse, der viser sig inden for 2 år efter det tids-

punkt, hvor risikoen for varen overgik til forbrugeren.

Efter artikel 28, stk. 1 a, kan medlemslandene opretholde og fastsætte særli-

ge regler om mangler, der først opstår efter perioden nævnt i stk. 1 Med-

lemslandene skal i givet fald underrette Kommissionen om reglerne, og

Kommissionen skal offentliggøre informationen herom på den lettest til-

gængelige måde.

Hvis der er tale om aftaler vedrørende brugte varer, kan den erhvervsdri-

vende og forbrugeren aftale, at der skal gælde en kortere absolut reklamati-

onsfrist. Fristen kan dog ikke være kortere end 1 år, jf. artikel 28, stk.

1 b.

Bestemmelsens stk. 2 fastlægger som noget nyt i forhold til de eksisterende

EU-regler på området, at der i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende fore-

tager omlevering som følge af manglende overensstemmelse, løber en ny 2-

års frist for manglende overensstemmelse ved den omleverede vare, regnet

fra det tidspunkt, hvor forbrugeren får de omleverede varer i fysisk besid-

delse

eller får kontrol over varerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/109

Hvis sælgeren foretager afhjælpning, følger det af stk. 2 a, at de perioder,

der fremgår af stk. 1, 1 a og 1 b, suspenderes, så længe forbrugeren på

grund af afhjælpningen ikke har varerne i fysisk besiddelse eller har kontrol

over varerne. Dog medregnes ikke den tid, hvor forbrugeren har undladt at

træffe rimelige foranstaltninger til at komme i fysisk besiddelse af eller få

kontrol over varerne.

Hvis sælgeren har foretaget afhjælpning ved at indsætte reservedele, følger

det af stk. 2 b, at sælgeren er ansvarlig for mangler ved reservedelene i den

resterende del af den periode, hvor sælgeren er ansvarlig for den pågæl-

dende vare, dog altid i mindst seks måneder efter reparationen.

Efter artikel 28, stk. 4, kan forbrugeren kun gøre gældende, at varen er man-

gelfuld, hvis vedkommende underretter den erhvervsdrivende om manglen-

de overensstemmelse med aftalen

inden en nærmere angivet periode, der er

aftalt med sælgeren, og som ikke må være mindre end

2 måneder efter, at

forbrugeren har konstateret den manglende overensstemmelse.

Det følger af artikel 28, stk. 5, at hvis en manglende overensstemmelse med

aftalen viser sig senest

måneder efter, at risikoen er overgået til forbruge-

ren, formodes den at have eksisteret ved risikoens overgang. Denne for-

modning gælder dog ikke, hvis det vil være uforeneligt med varens eller den

manglende overensstemmelses art.

Handelsmæssige garantier

Spørgsmålet om udformningen og indholdet af handelsmæssige garantier er

nærmere reguleret i forslagets artikel 29. Som omtalt ovenfor forstås ved en

handelsmæssig garanti enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller

producenten (”garantigiveren”) har påtaget sig over for forbrugeren til at re-

fundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe

mangler ved varen, hvis den ikke svarer til de specifikationer, der fremgår af

garantierklæringen eller af

den

relevante

kommercielle kommunikation

på

tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse, jf. artikel 2, nr. 18.

En handelsmæssig garanti er retlig bindende for garantigiveren på de vilkår,

der er fastsat i garantierklæringen.

Garantien skal stilles til rådighed for

forbrugeren på et varigt medium.

Hvis der ikke foreligger en egentlig garan-

tierklæring, er den handelsmæssige garanti bindende på de vilkår, der er

fastsat i

den relevante kommercielle kommunikation om

den handelsmæssi-

ge garanti, jf. direktivforslagets artikel 29, stk. 1.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem garantierklæringen og den kommer-

cielle kommunikation, gælder den for forbrugeren mest fordelagtige garan-

ti.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/109

Efter artikel 29, stk. 2, skal garantierklæringen være udformet på en klar og

forståelig måde og være letlæselig. Garantierklæringen skal angive følgen-

de:

- forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26

og 28

mangelsbeføjelser og klargøre, at disse rettigheder ikke berøres af

den handelsmæssige garanti, jf. litra a,

- indholdet af den handelsmæssige garanti og betingelserne for at be-

nytte garantien, navnlig garantiens varighed, dens geografiske om-

fang samt navn og adresse på garantigiveren

eller navn og adresse

på en eventuel tredjemand, som garantien kan gøres gældende over

for,

jf. litra b,

- hvor det er relevant, det forhold, at den handelsmæssige garanti,

som

sælgeren har stillet,

ikke kan overføres til en efterfølgende køber, jf.

dog artikel 32 og 35 og bilag III, pkt. 1, litra j, jf. litra c.

I præambelbetragtning nr. 44 er anført, at visse erhvervsdrivende og produ-

center tilbyder forbrugeren handelsmæssige garantier, og at det – for at und-

gå at forbrugerne vildledes – er vigtigt, at garantierne indeholder oplysnin-

ger om varighed og geografisk udstrækning, ligesom det skal fremgå, at den

handelsmæssige garanti ikke påvirker forbrugerens lovfæstede rettigheder.

Efter artikel 29, stk. 3 a, er producenten ansvarlig for sin handelsmæssige

garanti over for enhver forbruger, der har erhvervet den pågældende vare.

Manglende overensstemmelse med direktivets krav i stk. 2 og 3 er uden be-

tydning for garantiens gyldighed, jf. stk. 4. Det fremgår derimod ikke af di-

rektivet, hvad retsvirkningen af manglende overholdelse af bestemmelsen så

skal være.

Urimelige kontraktvilkår

Direktivforslagets kapitel V indeholder regler om forbrugerens rettigheder

ved den erhvervsdrivendes brug af standardvilkår i kontrakter. Bestemmel-

serne, der i vid udstrækning svarer til reguleringen i det eksisterende direk-

tiv 93/13/EF, finder anvendelse på enhver form for forbrugeraftale – det vil

sige uanset om aftalen vedrører køb af varer eller tjenesteydelser, og uanset

om aftalen er indgået som fjernsalgsaftale, aftale indgået uden for fast for-

retningssted eller på den erhvervsdrivendes forretningssted.

Efter direktivforslagets artikel 30, stk. 1, skal kapitel V finde anvendelse på

kontraktvilkår,

som ikke er individuelt forhandlet. Kontraktvilkår skal altid

anses for ikke-individuelt forhandlet, når de

er udarbejdet

af sælgeren eller

en tredjemand

på forhånd, og forbrugeren

ikke har haft

mulighed for at på-

virke indholdet af vilkårene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/109

Bestemmelserne er således anvendelige i tilfælde, hvor der er tale om ikke-

individuelt forhandlede kontraktvilkår. Det er den erhvervsdrivende, der har

bevisbyrden for, at en aftale har været genstand for individuel forhandling,

jf. forslagets artikel

30, stk. 1 a.

Det forhold, at aspekter ved et givent kontraktvilkår eller et bestemt vilkår

har været individuelt forhandlet,

udelukker efter artikel 30, stk. 2, ikke, at

forslagets kapitel V finder anvendelse på andre kontraktvilkår, som er en del

af aftalen.

Kapitlet finder dog ikke anvendelse på kontraktvilkår, som afspejler love el-

ler administrative bestemmelser, der er i overensstemmelse med fælles-

skabslovgivningen, samt bestemmelser eller principper i internationale kon-

ventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part i, jf. artikel 30,

stk. 3.

I præamblens betragtning nr. 46 er i tilknytning hertil anført, at bestemmel-

serne om urimelige kontraktvilkår ikke finder anvendelse på vilkår, der di-

rekte eller indirekte afspejler love eller administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne, som er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, og

at tilsvarende gælder for vilkår, der afspejler principper eller bestemmelser i

internationale konventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part

i, bl.a. på transportområdet.

Efter artikel 30, stk. 4, omfatter kapitlet hverken aftalens hovedgenstand el-

ler overensstemmelsen mellem den påregnede betaling og den erhvervsdriv-

endes vigtigste kontraktlige forpligtelse, dvs. f.eks. regler om åger. Med-

lemsstaterne kan imidlertid opretholde og fastsætte nationale regler herom.

Direktivforslaget stiller i lighed med direktiv 93/13/EF krav om, at kon-

traktvilkår skal være gennemsigtige. Kontraktvilkår skal således altid være

udtrykt på en klar og forståelig måde og være letlæselige, og de skal gøres

tilgængelige for forbrugeren på en sådan måde, at vedkommende har reel

mulighed for at gøre sig bekendt med dem inden aftalens indgåelse ”under

rimelig hensyntagen til de anvendte kommunikationsteknikker”, jf. artikel

31, stk. 1 og 2. Hvis der opstår tvivl om et kontraktvilkårs betydning, gælder

den fortolkning, som er mest gunstig for forbrugeren, jf. nedenfor under om-

talen af artikel 36.

Efter artikel 31, stk. 3, skal den erhvervsdrivende anmode om forbrugerens

udtrykkelige samtykke specifikt til eventuelle yderligere betalingsforpligtel-

ser ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige for-

pligtelse. Hvis et sådant samtykke ikke indhentes, men blot formodes at fo-

religge i kraft af forudvalgte løsninger, som forbrugeren skal fravælge for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/109

undgå yderligere betalinger, er forbrugeren berettiget til at kræve sådanne

yderligere betalinger refunderet.

I tilknytning hertil er det i præamblens betragtning nr. 47

anført, at det bør

være forbudt at formode, at der ved brug af opt out-ordninger som f.eks. ved

forud afkrydsede felter er givet samtykke.

Medlemsstaterne kan ikke stille krav til præsentationen af, hvordan kon-

traktvilkårene formuleres og gøres tilgængelige for forbrugeren

bortset fra

præsentationskrav, som tilgodeser handicappede forbrugere, og i forbindel-

se med aftaler om finansielle tjenesteydelser, aftaler om forsyning med

vand, gas og elektricitet, når udbuddet heraf ikke sker i et begrænset om-

fang eller i en begrænset mængde, og tjenesteydelsesaftaler om telekommu-

nikation,

jf. artikel 31, stk. 4.

Det eksisterende direktiv 93/13/EF indeholder i et bilag en vejledende og

ikke-udtømmende liste over urimelige kontraktvilkår. Til forskel herfra er

der til direktivforslaget knyttet to bilag – bilag II, der indeholder en liste

over kontraktvilkår, der altid er urimelige (en såkaldt sort liste), og bilag III,

der er en liste over kontraktvilkår, der formodes at være urimelige (en så-

kaldt grå liste). Hvis et vilkår er opregnet på den sorte liste, skal medlems-

staterne sikre, at vilkåret i alle tilfælde betragtes som urimelige, mens et vil-

kår, der er angivet på den grå liste, skal anses for urimeligt, medmindre den

erhvervsdrivende har bevist, at vilkåret er rimeligt, jf. forslagets artikel 34

og 35.

I den reviderede version af forslaget er bilagene udarbejdet som

”åbne” lister, således at det er muligt for det enkelte medlemsland – i for-

bindelse med gennemførelsen af direktivet i national ret – at tilføje nye vil-

kår på bilagene, ligesom det er muligt at flytte vilkår fra bilag III til bilag II.

Selv om et givent kontraktvilkår ikke fremgår af hverken den sorte eller grå

liste, skal medlemsstaterne imidlertid sikre, at et kontraktvilkår, der bevirker

en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for

forbrugeren, skal betragtes som urimeligt, jf. direktivforslagets artikel 32,

stk. 1. Ifølge præamblens betragtning nr. 54 kan medlemsstaterne anvende

ethvert begreb inden for national aftaleret med henblik på at sikre, at urime-

lige aftalevilkår ikke er bindende for forbrugeren.

Ved vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt, skal der tages hensyn

til

aftalens hovedydelse,

alle omstændigheder vedrørende aftalens indgåelse

på tidspunktet for aftalens indgåelse og

andre vilkår i aftalen og i en anden

tilknyttet aftale. Når det nationalt skal vurderes, om et kontraktvilkår er uri-

meligt, skal der også tages hensyn til, hvordan den erhvervsdrivende har ud-

formet kontrakten og gjort den tilgængelig for forbrugeren, sml. direktivfor-

slagets artikel 31, jf. artikel 32, stk.

1 a og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/109

I lighed med direktiv 93/13/EF indeholder direktivforslaget en bestemmelse

om fortolkning af standardvilkår. Efter forslagets artikel 36 skal der – hvis

der opstår tvivl om et aftalevilkårs betydning – gælde den fortolkning, som

er mest gunstig for forbrugeren. Dette gælder dog ikke i forbindelse med de

procedurer, der er fastsat i forslagets artikel 38, stk. 2 (dvs. ved gruppe-

søgsmål).

I lighed med direktiv 93/13/EF indeholder direktivforslaget også en be-

stemmelse om, at kontraktvilkår, der er urimelige, ikke skal binde forbruge-

ren, og at aftalen skal forblive bindende for parterne, hvis den kan oprethol-

des uden det kontraktvilkår, der anses for urimeligt, jf. forslagets artikel 37.

Endvidere fremgår det, at kontraktvilkår ikke er bindende, hvis de ikke er

blevet gjort tilgængelige for forbrugeren på en sådan måde, at vedkommen-

de har haft reel mulighed for at gøre sig bekendt med dem inden aftalens

indgåelse under rimelig hensyntagen til de anvendte kommunikationsteknik-

ker, eller hvis de er uforståelige eller ulæselige.

Forslagets artikel 38 indeholder delvis nye regler, der drejer sig om hånd-

hævelse i forhold til urimelige kontraktvilkår.

Af artikel 38, stk. 1, følger det, at medlemsstaterne skal sikre, at der i for-

brugerens og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til

at bringe urimelige kontraktvilkår, der indgår i forbrugeraftaler, til ophør.

Efter artikel 38, stk. 2, kan navnlig personer eller organisationer, der efter

national lovgivning har en legitim interesse i at beskytte forbrugere, ind-

bringe en sag for de relevante myndigheder, således at det kan afgøres, om

kontraktvilkår, der er udarbejdet med henblik på generel anvendelse, er uri-

melige.

Medlemsstaterne er efter forslagets artikel 38, stk. 3, forpligtede til at sætte

retsmyndighederne eller administrative myndigheder i stand til at anvende

egnede og effektive midler, som sikrer, at erhvervsdrivende bringer anven-

delsen af sådanne kontraktvilkår til ophør.

Det følger endvidere af artikel 38, stk. 4, at medlemsstaterne er forpligtede

til at sikre, at de sager, der omtales i stk. 2 og 3, under overholdelse af nati-

onal retsplejelovgivning enten kan indbringes mod hver enkelt erhvervsdri-

vende eller samlet mod flere erhvervsdrivende inden for samme erhvervs-

sektor eller sammenslutninger heraf, der anvender eller opfordrer til anven-

delse af de samme generelle kontraktvilkår eller lignende vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/109

Generelle bestemmelser

Håndhævelse og sanktioner

Efter artikel 41, stk. 1 skal medlemsstaterne sikre, at der findes tilstrækkeli-

ge og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i di-

rektivet.

De midler, der nævnes i stk. 1, omfatter bestemmelser i henhold til hvilke et

eller flere nedennævnte organer efter national lovgivning kan indbringe en

sag for de relevante myndigheder med henblik på overholdelse af de natio-

nale bestemmelser til gennemførelse af direktivet. De pågældende organer

A) Offentlige organer eller deres repræsentanter

B) Forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i at beskytte

forbrugerne

C) Faglige organisationer, der har en legitim interesse i at handle.

Medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædel-

se af de nationale bestemmelser, der er vedtaget med henblik på gennemfø-

relse af direktivet, og skal træffe de nødvendige foranstaltninger til gennem-

førelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning, jf. artikel 42, stk. 1.

Efter artikel 42, stk. 2, skal medlemsstaterne senest på den dato, der er fast-

sat i artikel 46, give Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og

skal omgående meddele senere ændringer af betydning til Kommissionen.

Ufravigelighed

Bestemmelsen i forslagets artikel 43 fastlægger, at forbrugeren – i de tilfæl-

de, hvor det er lovgivningen i en medlemsstat, der er gældende for aftalen –

ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer vedkommende i hen-

hold til direktivet.

Det fremgår af præamblens betragtning nr. 57, at forbrugeren ikke bør berø-

ves den beskyttelse, der tilkommer vedkommende efter direktivforslaget.

For så vidt angår det tilfælde, at den lov, der finder anvendelse på aftalen, er

loven i et tredjeland, anføres det i samme betragtning, at Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for

kontraktlige forpligtelser (Rom I) bør anvendes til at fastlægge, om forbru-

geren beholder den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af dette direk-

tiv.

Information

Efter artikel 44 skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger med

henblik på at informere forbrugerne om den nationale lovgivning, der gen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/109

nemfører direktivet, og hvor det er relevant tilskynde erhvervsdrivende og

”kodeksindehavere” til at oplyse forbrugerne om adfærdskodekser.

Efter præamblens betragtning nr. 60 vil Europa-Kommissionen tage skridt

til at finde den mest hensigtsmæssige måde med henblik på at sikre, at alle

forbrugere gøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet.

Levering uden forbrugerens anmodning

Forslagets artikel 45 angiver, at forbrugeren er fritaget for enhver modydel-

se i tilfælde af levering uden forudgående anmodning, jf. artikel 5, stk. 5, og

pkt. 29 i bilag I i direktiv 2005/29/EF. Forbrugerens manglende reaktion i

forhold til en sådan levering kan ikke sidestilles med et samtykke fra for-

brugeren.

Bestemmelsen skal ifølge præamblens betragtning nr. 61 ses som det civil-

retlige modstykke til de offentligretlige bestemmelser om forbud mod uan-

modede leveringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF

om urimelig handelspraksis.

Direktivets gennemførelse i national ret

Direktivets gennemførelsesfrist fremgår af artikel 46. Herefter skal med-

lemsstaterne senest 18 måneder efter direktivets ikrafttrædelse vedtage og

offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for

at efterkomme direktivet.

Medlemsstaterne er forpligtet til at anvende gennemførelsesbestemmelserne

fra 2 år efter direktivets ikrafttrædelse.

Afsluttende bestemmelser

Efter artikel 48 skal Kommissionen senest 5 år efter datoen i artikel 46, stk.

1, 2. afsnit, tage direktivet op til revision og forelægge en rapport for Euro-

pa-Parlamentet. Hvis det er nødvendigt, skal Kommissionen fremsætte for-

slag om at tilpasse direktivet til udviklingen på området.

2. Europa-Parlamentets holdning

Rapportøren for sagen i Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked

og Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget) har i juni 2010 fremlagt et ud-

kast til udvalgets betænkning om forslaget. I udkastet foreslås det bl.a., at

kapitel II og III slås sammen til et samlet kapitel, der alene finder anvendel-

se på fjernsalgsaftaler og aftaler uden for fast forretningssted. Endvidere

lægges der op til, at medlemslandene på visse nærmere angivne områder,

herunder f.eks. med hensyn til forbrugerens mangelsbeføjelser, skal have

mulighed for at opretholde og fastsætte nationale regler, der medfører et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/109

højere forbrugerbeskyttelsesniveau. Herudover indeholder udkastet en lang

række yderligere forslag til de enkelte bestemmelser.

IMCO-udvalget forventes at stemme om betænkningsudkastet i december

2010.

Forslaget forventes behandlet på Europa-Parlamentets plenarforsamling i

februar 2011.

3. Nærhedsprincippet

3.1.

Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet

med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, idet

den lovgivningsmæssige opsplitning, der er en følge af medlemsstaternes

forskellige implementering af de eksisterende minimumsdirektiver, ikke kan

løses nationalt. Kun en koordineret indsats kan således bidrage til at fulden-

de det indre marked.

Kommissionen henviser i den forbindelse til, at forskelle i de enkelte med-

lemslandes nationale lovgivninger skaber hindringer for det indre marked,

konkurrenceforvridninger og retsusikkerhed.

Kommissionen fremhæver endvidere, at forslaget kun finder anvendelse på

aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere, og at forslaget alene tager

udgangspunkt i totalharmonisering af de aspekter ved forbrugerbeskyttelse,

som er relevante ved handel på tværs af grænserne – dvs. de aspekter, der er

af central betydning for erhvervsdrivende, når de opstiller standardvilkår og

udformer informationsmateriale.

3.2.

Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at forslaget – som fremsat –

må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og man

kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kommissionen er

fremkommet med, jf. ovenfor under punkt 6.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/109

4. Gældende dansk ret

4.1.

Indledning

Som det fremgår, tager forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder sigte på

at erstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver, der alle er gen-

nemført i dansk ret.

Direktivforslaget om forbrugerrettigheder berører en række centrale formue-

retlige spørgsmål, der i gældende dansk ret dels beror på ulovbestemte prin-

cipper og retspraksis, dels er reguleret i lov om visse forbrugeraftaler, jf. lov

nr. 451 af 9. juni 2004, som gennemfører direktiv 85/577/EØF om aftaler

indgået uden for fast forretningssted og direktiv 97/7/EF om aftaler vedrø-

rende fjernsalg, i købeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003,

der gennemfører direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbin-

delse hermed, og i aftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august

1996, der gennemfører direktiv 93/13/EF om urimelige kontraktvilkår.

4.2.

Definition af forbrugerbegrebet

Direktivforslaget vedrører spørgsmål i forbindelse med købs- eller tjeneste-

ydelsesaftaler, der indgås af en ”forbruger”.

Efter købelovens § 4 a, stk. 1, forstås ved et forbrugerkøb et køb, som en

køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i

sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren

har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.

Efter købelovens § 4 a, stk. 2, anses som forbrugerkøb under i øvrigt samme

betingelser som i stk. 1 endvidere køb fra ikke erhvervsdrivende, hvis afta-

len om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.

Tilsvarende angivelser af, hvornår der er tale om forbrugeraftaler, findes i

aftalelovens § 38 a, stk. 2 og 3, og forbrugeraftalelovens § 3, stk. 1 og 2.

Efter praksis kan en juridisk person, eksempelvis en sportsforening mv., ef-

ter omstændighederne betragtes som en forbruger ved indgåelse af aftaler.

Efter den danske forbrugerdefinition er det således ikke et krav, at der er ta-

le om en fysisk person, men at køberen hovedsagelig handler uden for sit

erhverv i relation til den pågældende aftale.

Med formuleringen ”hovedsagelig” ses, at der endvidere efter gældende

dansk ret kan være tale om en forbruger i tilfælde, hvor den pågældende i

visse sammenhænge må anses for erhvervsdrivende, idet det afgørende i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/109

forhold til sådanne aftaler med blandet formål er, hvilket formål salgsgen-

standen hovedsaglig skal tjene køberen.

4.3.

Generelle oplysningskrav

Der er i gældende dansk ret ikke generelle regler om, at den erhvervsdriven-

de skal give forbrugeren bestemte oplysninger forud for aftalens indgåelse.

Markedsføringslovens §§ 13 og 14 fastsætter dog hhv. krav om afgivelse af

visse prisoplysninger i forbindelse med erhvervsmæssigt udbud af varer

(løsøre), dog ikke ved auktionssalg, og krav om afgivelse af visse oplysnin-

ger i forbindelse med forbrugeres kreditkøb.

Oplysninger givet forud for aftalens indgåelse har derimod betydning for,

hvad der kan anses for aftalt mellem parterne, og kan herunder have betyd-

ning for, om der efter købeloven foreligger en mangel ved salgsgenstanden.

Derudover er der i forbrugeraftaleloven visse regler, der pålægger den er-

hvervsdrivende visse oplysningsforpligtelser ved aftaler om fjernsalg og af-

taler indgået uden for fast forretningssted, jf. herom nedenfor.

4.4.

Oplysningspligt ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået

uden for fast forretningssted

Efter § 4 i forbrugeraftaleloven betragtes som fjernsalg en aftale om varer,

tjenesteydelser eller løbende levering af varer eller tjenesteydelser, når afta-

len

1) indgås ved brug af fjernkommunikation, det vil sige ved kommuni-

kation, der foregår, uden af forbrugeren og den erhvervsdrivende

mødes fysisk, og

2) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervs-

drivende.

I forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, nr. 2, defineres en aftale indgået uden for

fast forretningssted, som en aftale om køb af varer, tjenesteydelser eller om

løbende levering af varer og tjenesteydelser, når aftalen er indgået eller for-

brugeren har fremsat tilbud

a) i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bo-

pæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig ad-

gang, medmindre aftalen angår en vare eller en tjenesteydelse, i an-

ledning af hvilken forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om den er-

hvervsdrivendes besøg,

b) under en udflugt, sammenkomst, forestilling mv. arrangeret af den

erhvervsdrivende,

c) på et offentligt sted eller på en udstilling, messe mv., medmindre der

foreligger køb, hvor varen og købesummen udveksles samtidig med

aftalens indgåelse, eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/109

d) i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bo-

pæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig ad-

gang, hvis besøget er aftalt under et møde som nævnt i litra b eller c.

Forbrugeraftalelovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om oplysningsfor-

pligtelser for den erhvervsdrivende, hvis der er tale om en fjernsalgsaftale

eller en aftale indgået uden for fast forretningssted. Pligten knytter sig både

til, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren visse oplysninger inden

aftaleindgåelsen, eksempelvis oplysning om den samlede pris, samt visse

oplysninger, der skal gives snarest mulig efter aftalens indgåelse, bl.a. op-

lysning om begyndelsestidspunkt for og varighed af en eventuel fortrydel-

sesret.

Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til at give visse oplysnin-

ger før aftalens indgåelse, vil det have aftaleretlige konsekvenser således, at

et vilkår om eksempelvis gebyr, der ikke er oplyst over for forbrugeren, ikke

betragtes som aftalt mellem parterne. Tilsidesættelse af oplysningspligten

kan endvidere have betydning for, om den pågældende vare eller tjeneste-

ydelse betragtes som mangelfuld.

4.5.

Formelle krav ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden

for fast forretningssted

Dansk ret er karakteriseret ved en høj grad af aftalefrihed og mangel på

formkrav. Lov om visse forbrugeraftaler indeholder ikke bestemmelser om,

at aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted skal

opfylde visse formelle krav for at være gyldige.

4.6.

Fortrydelsesret

Forbrugeraftalelovens § 17 indeholder regler om fortrydelsesret. Ved aftaler

om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for fast forretningssted har forbru-

geren som udgangspunkt ret til at fortryde aftalen. Fristen herfor er som ud-

gangspunkt 14 hele kalenderdage, jf. § 18, også selv om varen eller tjene-

steydelsen i mellemtiden er leveret eller præsteret af den erhvervsdrivende.

Fristen regnes fra det seneste af følgende tidspunkter: 1) den dag, hvor afta-

len indgås, hvis aftalen vedrører en tjenesteydelse eller en vare, hvis varen

skal tilpasses forbrugerens individuelle behov, og i andre tilfælde den dag,

hvor forbrugeren har fået det købte i hænde, eller 2) den dag, hvor forbruge-

ren har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten.

Hvis sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten falder på en helligdag, en

lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fri-

sten den følgende hverdag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/109

Efter forbrugeraftalelovens § 19 skal forbrugeren, hvis vedkommende vil

gøre brug af retten til at fortryde aftalen, inden 14 dage underrette den er-

hvervsdrivende om, at aftalen fortrydes. Det er tilstrækkeligt, at underret-

ningen, når denne foreligger på papir eller andet varigt medium, som mod-

tageren har adgang til, er afsendt inden fristens udløb. Ved fjernsalg af va-

rer, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen hos for-

brugeren, er brug af fortrydelsesretten efter lovens § 20 betinget af, at det

modtagne overgives til den erhvervsdrivende på dennes forretningssted i

væsentlig samme stand og mængde, som det var i, da forbrugeren fik det i

hænde. Ved andre fjernsalg og ved køb af varer uden for fast forretningssted

er fortrydelsesretten betinget af, at forbrugeren holder det modtagne til di-

sposition for den erhvervsdrivende i væsentlig samme stand og mængde.

Hvis forbrugeren endnu ikke har modtaget varen, kan fortrydelsesretten

endvidere benyttes ved, at forbrugeren undlader at modtage eller indløse en

forsendelse fra den erhvervsdrivende, jf. forbrugeraftalelovens § 19, stk. 3.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 19, at forbrugeren ved fjernsalg – i de

tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen –

skal afholde de omkostninger, der måtte være forbundet med at tilbagesende

varen til den erhvervsdrivende, når fortrydelsesretten benyttes. Bortset her-

fra er det ikke forbundet med omkostninger for forbrugeren at gøre brug af

fortrydelsesretten.

Den erhvervsdrivendes tilsidesættelse af pligten til efterfølgende at oplyse

om eksempelvis en fortrydelsesret indebærer, at fortrydelsesfristen først be-

gynder at løbe på det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager de pågældende

oplysninger. Ved fjernsalg af varer udløber fristen dog senest 3 måneder ef-

ter den dag, hvor forbrugeren har modtaget varen.

4.7.

Tilknyttede aftaler

Det følger af § 23 i forbrugeraftaleloven, at en tilknyttet kreditaftale, som

forbrugeren har indgået med den erhvervsdrivende, eller som på grundlag af

en aftale mellem tredjemand og den erhvervsdrivende dækker den aftalte

betaling helt eller delvis, bortfalder, hvis forbrugeren træder tilbage fra en

aftale i medfør af reglerne forbrugeraftaleloven – dvs. hvis forbrugeren gør

brug af fortrydelsesretten eller påberåber sig, at aftalen er ugyldig.

4.8.

Undtagelser til fortrydelsesretten

Det følger af forbrugeraftalelovens § 17, at lovens regler om fortrydelsesret

ikke finder anvendelse i en række tilfælde. Det drejer sig om følgende:

- aftaler omfattet af lovens § 9, stk. 2 – dvs. aftaler om indkvartering,

transport, forplejning og rekreative fritidsaktiviteter mv., hvis det

fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken periode den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/109

pågældende tjenesteydelse skal udføres, eller hvis aftalen ikke er

indgået uden for fast forretningssted i forbindelse med den erhvervs-

drivendes henvendelse på forbrugeren bopæl, arbejdsplads mv. eller

i forbindelse med en udflugt mv. arrangeret af den erhvervsdrivende,

jf. § 17, stk. 2, nr. 1,

aftaler om tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer, jf. § 17, stk. 2, nr. 2

aftaler om værdipapirer mv., hvis pris afhænger af udsving på kapi-

talmarkedet, som leverandøren ikke har nogen indflydelse på, jf. §

17, stk. 2, nr. 3,

aftaler om spil og lotteri, jf. § 17, stk. 2, nr. 4.

For aftaler om værdipapirer mv. og aftaler om spil og lotteri som nævnt i §

17, stk. 2, nr. 3 og 4, gælder bestemmelserne om fortrydelsesret dog, hvis

aftalen er indgået uden for fast forretningssted i forbindelse med den er-

hvervsdrivendes henvendelse på forbrugerens bopæl mv. eller i forbindelse

med udflugter mv. arrangeret af den erhvervsdrivende, jf. § 2, stk. 2, nr. 2,

litra a og b.

4.9.

Undtagelser til forbrugeraftalelovens regler i øvrigt

Selv om der er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for

fast forretningssted er der visse situationer, som falder uden for anvendel-

sesområdet for forbrugeraftaleloven. Efter lovens § 2, stk. 1, gælder loven i

sin helhed således ikke for bl.a. forsikringsaftaler, aftaler, der indgås ved

hjælp af vareautomater eller lignende automater, aftaler om brug af offent-

ligt tilgængeligt telekommunikationsmiddel, når aftalen indgås ved benyt-

telsen af telekommunikationsmidlet, og ved visse auktionssalg, hvor en væ-

sentlig del af de bydende normalt er til stede på auktionsstedet.

4.10.

Levering og risikoovergang ved købsaftaler

I forbrugerkøb anses leveringsstedet som udgangspunkt for at være sælgers

forretningssted, jf. købelovens § 9. Hvis salgsgenstanden skal sendes, anses

levering for sket, når salgsgenstanden kommer i forbrugerens besiddelse, jf.

købelovens § 73.

Sælger bærer efter købelovens § 17, stk. 1, som udgangspunkt risikoen for

salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt,

hvor levering har fundet sted.

Hvis salgsgenstanden ikke kan overgives til forbrugeren på det aftalte tids-

punkt på grund af forbrugerens forhold, foreligger der såkaldt fordringsha-

vermora. Risikoen overgår i så fald til forbrugeren på det aftalte leverings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/109

tidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i forbrugerens fysiske be-

siddelse, jf. købelovens § 37. Er der tale om en genusaftale (det vil sige en

aftale, hvor salgsgenstanden ikke er individuelt bestemt), overføres risikoen

kun til forbrugeren, hvis sælger har udskilt bestemte genstande til opfyldelse

af forpligtelsen over for forbrugeren.

Efter omstændighederne kan risikoen forblive hos sælger, selv om levering

har fundet sted. Således opretholdes hæveretten, hvis forbrugeren i øvrigt er

berettiget til at hæve købet som følge af mangler ved salgsgenstanden, selv

om salgsgenstanden i tiden efter, at der er sket levering, er blevet forringet

eller er gået til grunde på grund af hændelige omstændigheder, jf. købelo-

vens § 58.

4.11.

Forbrugerens beføjelser ved sælgers forsinkelse med levering i

af salgsgenstanden

Har parterne ikke aftalt tidspunktet for salgsgenstandens levering, og frem-

går det ikke af omstændighederne, at levering skal ske snarest muligt, er

sælger efter købelovens § 12 forpligtet til at levere salgsgenstanden på for-

brugerens påkrav.

Hvis sælgeren ikke leverer salgsgenstanden i rette tid, og skyldes dette ikke

forhold, som forbrugeren bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse, og

forbrugeren har valget mellem at forlange salgsgenstanden leveret og hæve

købet, jf. købelovens § 21, stk. 1.

Forbrugeren kan som udgangspunkt kun hæve købet, hvis forsinkelsen er

væsentlig for vedkommende, og sælgeren måtte forudsætte dette. Forbruge-

ren kan dog altid hæve købet, hvis sælgeren efter leveringsfristens udløb ik-

ke leverer, selv om vedkommende har modtaget et påkrav fra forbrugeren

om at levere salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som forbru-

geren har fastsat, eller – hvis der ikke er fastsat en sådan frist – inden rime-

lig tid, jf. købelovens § 74, stk. 2.

Forbrugeren har endvidere efter købelovens § 75 mulighed for at hæve kø-

bet, selv om forsinkelsen ikke er væsentlig, hvis sælgeren i købsaftalen har

taget et forbehold om udskudt levering, og hvor sælgeren ikke efter påkrav

leverer varen inden udløbet af en rimelig frist, som forbrugeren har fastsat

eller – hvis der ikke er fastsat en frist – inden rimelig tid.

Bestemmelsen indebærer – i modsætning til påkravsreglen i § 74, stk. 2, der

forudsætter, at leveringstidspunktet er passeret – at der i tilfælde, hvor leve-

ringstiden efter aftalen er udskudt, alligevel kan rettes et påkrav om leve-

ring, og at manglende efterlevelse heraf betyder, at forbrugeren kan hæve.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/109

For aftaler om fjernsalg er der i forbrugeraftalelovens § 24 fastsat særlige

regler om forsinkelse. Medmindre andet er aftalt, skal sælger i sådanne afta-

ler levere salgsgenstanden (det vil sige have opfyldt alle sine forpligtelser

efter købsaftalen) senest 30 dage efter, at forbrugeren afgav sin bestilling el-

ler sit tilbud. Hvis den erhvervsdrivende misligholder aftalen på grund af

forsinkelse, som skyldes, at den aftalte vare som helhed ikke kan leveres

(f.eks. fordi den er udsolgt), kan forbrugeren hæve aftalen, uanset om for-

sinkelsen er af væsentlig betydning for forbrugeren, jf. forbrugeraftalelo-

vens § 24, stk. 2.

4.12.

Mangler ved salgsgenstanden

Spørgsmålet om, hvornår en genstand lider af en køberetlig mangel, er

nærmere reguleret i købelovens § 75 a og § 76, der angiver, hvilke kvali-

tetskrav mv. der kan stilles til salgsgenstanden.

Før gennemførelsen af købelovens særlige regler om forbrugerkøb i 1979

indeholdt købeloven ikke bestemmelser om, i hvilke tilfælde en salgsgen-

stand var behæftet med en mangel. Det nærmere indhold af mangelsbegre-

bet var fastlagt i retspraksis. Med købelovens § 76 blev der indsat et egent-

ligt mangelsbegreb i loven. Denne bestemmelse blev anset for i vid ud-

strækning at kodificere det mangelsbegreb, der indtil da havde udviklet sig i

retspraksis.

Med gennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet ved lov nr. 213 af 22. april

2002 blev købelovens mangelsbegreb udvidet, idet købeloven blev suppleret

med § 75 a. Købelovens mangelsbegreb består herefter af deklaratoriske be-

stemmelser i § 75 a, der angiver, hvilke krav salgsgenstanden skal leve op til

for at være kontraktmæssig, det vil sige mangelfri, samt af de i det væsentli-

ge præceptive bestemmelser i § 76 om, hvornår salgsgenstanden er mangel-

fuld. Alle elementer i § 75 a antages at være indeholdt i den del af § 76, der

er fravigelig (§ 76, stk. 1, nr. 4, der indeholder det generelle mangelsbe-

greb).

Efter § 75 a, stk. 1, skal salgsgenstanden med hensyn til art, mængde, kvali-

tet og andre egenskaber stemme overens med aftalen, og køberen skal i for-

bindelse med købet have de fornødne oplysninger med henblik på monte-

ring, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af salgsgenstanden.

Bestemmelsen angiver herefter i stk. 2 en række krav, som salgsgenstanden

skal leve op til, medmindre andet følger af parternes aftale. Salgsgenstanden

skal således have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber, som køberen

efter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund

til at forvente (stk. 2, nr. 1), være egnet til formål, som genstande af den på-

gældende type sædvanligvis anvendes til (stk. 2, nr. 2), være egnet til købe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/109

rens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberens forventning her-

om (stk. 2, nr. 3), og have samme egenskaber som en vareprøve eller model,

som sælgeren har forelagt køberen ved købets indgåelse (stk. 2, nr. 4).

Købelovens § 76 angiver i stk. 1, nr. 1-3, nogle specielle situationer, der

konstituerer en mangel, mens stk. 1, nr. 4, indeholder en generel mangelsde-

finition.

Efter § 76, stk. 1, nr. 1, foreligger der en mangel, hvis salgsgenstanden ikke

svarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller hvis sælgeren i øvrigt

ved købets afslutning har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger,

medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens be-

dømmelse af salgsgenstanden. Bestemmelsen er præceptiv, jf. § 1, stk. 2.

I § 76, stk. 1, nr. 2, er det fastlagt, at varen endvidere er mangelfuld, hvis

sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i § 76,

stk. 1, nr. 1, på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der

er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab. Heller

ikke denne bestemmelse kan på forhånd fraviges til skade for forbrugeren,

jf. § 1, stk. 2.

Af § 76, stk. 1, nr. 3, følger som en præceptiv regel, at salgsgenstanden også

er mangelfuld, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysninger om

forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstan-

den, og som sælgeren kendte eller burde kende – det vil sige hvis sælgeren

har tilsidesat sin loyale oplysningspligt.

Købelovens generelle mangelsbegreb fremgår af § 76, stk. 1, nr. 4, hvorefter

der foreligger en mangel, hvis salgsgenstanden i øvrigt er af en anden eller

ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de forelig-

gende omstændigheder skulle være, herunder hvis kravene om varens kon-

traktmæssighed i § 75 a ikke er opfyldt. Bestemmelsen kan fraviges ved af-

tale.

Efter købelovens § 76, stk. 2, kan forbrugeren ikke påberåbe sig urigtige el-

ler vildledende oplysninger, som er rettet senest ved aftalens indgåelse, og

forbrugeren kan heller ikke gøre gældende, at der foreligger en mangel, hvis

forholdet skyldes materialer leveret af forbrugeren, medmindre sælgeren har

tilsidesat sin vejledningspligt, jf. § 76, stk. 3.

Købelovens § 77 indeholder særlige regler om sælgers adgang til at tage

forbehold vedrørende salgsgenstanden. Efter § 77, stk. 1, kan sælgeren ikke

påberåbes sig et såkaldt generelt forbehold – det vil sige forbehold om, at

varen er solgt som beset, som der er og forefindes mv. Er der tale om brugte

genstande, der er solgt på offentlig auktion, hvor forbrugeren har haft mu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/109

lighed for at være til stede, kan mangelsindsigelser kun gøres gældende,

hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis salgsgenstanden er i væ-

sentlig ringere stand, end forbrugeren under hensyn til omstændighederne

havde grund til at regne med, jf. § 77, stk. 2.

Købelovens § 77 fik sin nuværende ordlyd i forbindelse med gennemførel-

sen af forbrugerkøbsdirektivet, der i artikel 7, stk. 1, indeholder en bestem-

melse om, at aftaler og aftalevilkår, som er indgået med sælgeren, før denne

er blevet gjort bekendt med en manglende overensstemmelse, og som direk-

te eller indirekte ophæver eller begrænser de rettigheder, der følger af dette

direktiv, i henhold til national lovgivning ikke er bindende for forbrugeren.

I sammenhæng hermed følger det af præambelbetragtning nr. 22, at de ret-

tigheder, som forbrugeren tillægges med direktivet, ikke må kunne ind-

skrænkes eller ophæves efter aftale mellem parterne, da beskyttelsen af for-

brugeren i så fald bliver indholdsløs, og at dette også bør gælde for klausu-

ler, ifølge hvilke forbrugeren formodes at være bekendt med enhver mang-

lende overensstemmelse med købsaftalen på tidspunktet for aftalens indgå-

else.

I forbindelse med gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet fandt man, at

det kunne give anledning til tvivl, men at ovennævnte præambeltekst sam-

menholdt med artikel 7, stk. 1, formentlig måtte føre til, at sælger efter di-

rektivet ikke har mulighed for at tage generelle forbehold vedrørende salgs-

genstanden. Konkrete forbehold antager man derimod er forenelige med

forbrugerkøbsdirektivet.

Efter købelovens § 77 a træffes afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af

en mangel, ud fra varens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens over-

gang. Mangelsvurderingen er således som udgangspunkt knyttet til det tids-

punkt, hvor risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller beska-

digelse overgår til forbrugeren, hvilket sker på leveringstidspunktet. Som

omtalt ovenfor vil levering i forbrugerkøb i almindelighed ske på det tids-

punkt, hvor varen overgives til forbrugeren, jf. § 9 og § 73.

Afgørende for, om forbrugeren kan påberåbe sig, at salgsgenstanden er

mangelfuld, er således som udgangspunkt, om forbrugeren kan godtgøre, at

manglen var til stede på leveringstidspunktet.

Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået 6 måneder fra

leveringstidspunktet, skal fejlen efter købelovens § 77 a, stk. 3, som ud-

gangspunkt formodes at have været til stede på leveringstidspunktet. Denne

formodningsregel skal alene gælde, hvis det er foreneligt med salgsgenstan-

dens og fejlens art, og sælger vil endvidere efter omstændighederne kunne

afkræfte formodningen, hvorefter bevisbyrden for fejlens eksistens på leve-

ringstidspunktet påhviler forbrugeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/109

4.13.

Forbrugerens beføjelser ved mangler ved salgsgenstanden

Forbrugerens mangelsbeføjelser er reguleret i købelovens § 78. Det følger

heraf, at forbrugeren, hvis salgsgenstanden lider af en mangel, som ud-

gangspunkt kan vælge mellem afhjælpning, omlevering og et passende af-

slag i købesummen samt ophævelse af købet, hvis manglen ikke er uvæsent-

lig. Forbrugerens beføjelser er dog inddelt således, at forbrugeren i tilfælde,

hvor salgsgenstanden er mangelfuld, som hovedregel kan vælge, om der

skal ske afhjælpning eller omlevering. Sælgeren kan dermed som udgangs-

punkt ikke afværge forbrugerens krav om omlevering ved at foretage af-

hjælpning. Kun hvis sælgeren godtgør, at den valgte beføjelse er umulig

(f.eks. hvis forbrugeren kræver omlevering i en speciesaftale – dvs. en afta-

le, hvor salgsgenstanden er individuelt bestemt) eller uforholdsmæssig

(f.eks. hvis forbrugeren kræver afhjælpning af en mangel ved en prisbillig

genstand), kan sælgeren afslå at imødekomme forbrugerens valg mellem

disse beføjelser. Der skal ved uforholdmæssighedsvurderingen tages hensyn

til varens værdi uden mangler, manglens betydning, og om en anden befø-

jelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren, jf. § 78, stk.

I tilfælde, hvor forbrugeren ikke gør gældende, at der skal ske afhjælpning

eller omlevering, men derimod kræver prisafslag eller ophævelse af købsaf-

talen, følger det af købelovens § 78, stk. 3, at sælgeren kan afværge forbru-

gerens krav ved at foretage afhjælpning eller omlevering. I så fald er det i

overensstemmelse med hovedreglen imidlertid forbrugeren, der som ud-

gangspunkt har valget mellem disse to beføjelser, medmindre der er tale om

umulighed eller uforholdsmæssighed.

Forbrugerens adgang til at hæve købet er endvidere som udgangspunkt be-

tinget af, at manglen ikke er uvæsentlig.

Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering in-

den for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

Sker dette ikke, er forbrugeren berettiget til at kræve prisafslag, ophævelse

af købet eller omlevering eller – hvis det kan ske uden uforholdsmæssige

omkostninger – lade manglen afhjælpe for sælgers regning, jf. købelovens §

78, stk. 4.

Ved vurderingen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rime-

lig tid i henhold til § 78, stk. 4, skal der navnlig tages hensyn til salgsgen-

standens art, manglens beskaffenhed og forbrugerens behov for varen, her-

under om sælgeren for egen regning har stillet en erstatningsgenstand til

forbrugerens rådighed. Forbrugeren er berettiget til at holde købesummen

tilbage, indtil krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/109

Hvis manglen er uvæsentlig, kan forbrugeren dog ikke tilbageholde et be-

løb, der åbenbart overstiger, hvad det vil koste at afhjælpe manglen, jf. § 79.

Afhjælpning og omlevering skal ske uden udgift for forbrugeren, jf. købelo-

vens § 78, stk. 4.

Købeloven indeholder ikke bestemmelser, der nærmere regulerer antallet af

afhjælpningsforsøg, der tilkommer sælger. Efter Forbrugerklagenævnets

praksis er udgangspunktet, at sælger i almindelighed alene har ét afhjælp-

ningsforsøg, hvis der er tale om en ukompliceret mangel.

Hvis forbrugeren hæver købsaftalen, er sælgeren ikke berettiget til at få

salgsgenstanden tilbage, medmindre han tilbagebetaler købesummen, og

forbrugeren er ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre

salgsgenstanden tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde som

den ved var leveringen, jf. købelovens § 57. Der gøres dog en undtagelse

herfra i købelovens § 58, idet forbrugeren kan hæve købet, selv om salgs-

genstanden måtte være gået til grunde eller forandret, hvis dette skyldes en

hændelig begivenhed eller salgsgenstandens egen beskaffenhed eller foran-

staltninger, der er nødvendige for salgsgenstandens undersøgelse, eller for-

anstaltninger, der er truffet, inden den mangel, der begrunder ophævelsen,

var eller burde være opdaget. Hvis salgsgenstanden mister værdi i tidsrum-

met, indtil ophævelsen gennemføres – uanset om dette er værdiforringelse

som følge af almindelig brug, almindeligt prisfald mv. – er dette sælgerens

risiko og dermed forbrugerens tilbagebetalingskrav uvedkommende.

I Forbrugerklagenævnets praksis har der imidlertid vist sig et behov for i

visse tilfælde at fastsætte et fradrag i forbrugerens krav på tilbagebetaling af

købesummen. Navnlig i relation til køb af biler, der bruges i en længere pe-

riode, inden parternes retsforhold afklares, har der vist sig at kunne være et

behov for et sådant fradrag for brug – primært i situationer, hvor sælgeren

uberettiget afviser forbrugerens mangelskrav, og hvor forbrugeren – for at

opfylde sit transportbehov – er nødsaget til fortsat at bruge bilen for at få

dækket sit transportbehov, og hvor denne brug konkret medfører, at bilen

taber yderligere i værdi, kan det komme på tale at foretage et skønsmæssigt

fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav for at undgå, at forbrugeren op-

når en uberettiget berigelse på sælgerens bekostning.

4.14.

Forbrugerens ret til erstatning ved sælgers misligholdelse af

købsaftalen

Hvis sælger ikke leverer salgsgenstanden til tiden, er forbrugeren efter om-

stændighederne berettiget til erstatning for sit eventuelle tab i anledning af

forsinkelsen. Forbrugernes erstatningskrav er navnlig betinget af, at der fo-

religger det fornødne ansvarsgrundlag i forhold til sælger. Ansvarsgrundla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/109

get afhænger af, om der foreligger et såkaldt specieskøb eller et såkaldt ge-

nuskøb. Angår købet en individuelt bestemt genstand (specieskøb), kan for-

brugeren kræve erstatning i anledning af forsinkelsen, hvis sælgeren har

handlet culpøst, jf. købelovens § 23. Ved købsaftaler om artsbestemte gen-

stande (genuskøb) er sælger derimod erstatningsansvarlig på det næsten ob-

jektive grundlag, der beskrives i købelovens § 24 – det vil sige sælger er er-

statningsansvarlig, medmindre vedkommende har taget forbehold, eller afta-

len ikke kan opfyldes på grund af ekstraordinære omstændigheder, som sæl-

geren ikke kunne have taget i betragtning ved købets afslutning.

Er der tale om misligholdelse fra sælgers side i form af mangler, kan for-

brugeren kræve erstatning i anledning af manglen efter købelovens § 80.

Hvis der er tale om køb af en individuelt bestemt genstand, er sælger erstat-

ningsansvarlig, hvis vedkommende har handlet culpøst, eller hvis salgsgen-

standen savner egenskaber, som sælgeren har garanteret. Foreligger der et

køb af en genstand bestemt efter art, er sælgeren ansvarlig på det næsten ob-

jektive grundlag, der er omtalt ovenfor, jf. købelovens § 80, stk. 2, jf. § 43,

stk. 3.

4.15.

Reklamationsfrister i købsaftaler

Efter købeloven gælder der dels i § 81 en reklamationsfrist, der er relativ i

den forstand, at fristens starttidspunkt og længde afhænger af de konkrete

omstændigheder, dels i § 83 en absolut frist, hvis starttidspunkt og længde

er knyttet til objektive kriterier.

Efter den relative reklamationsfrist i § 81 skal en forbruger, der vil påberåbe

sig, at salgsgenstanden er mangelfuld, give sælgeren meddelelse herom in-

den rimelig tid efter, at forbrugeren opdagede manglen. Meddelelse givet

inden to måneder efter, at forbrugeren opdagede manglen, betragtes altid

som rettidig reklamation.

Reklamerer forbrugeren for sent, indebærer dette som udgangspunkt, at

vedkommende fortaber retten til at gøre manglen gældende. Dette gælder

dog ikke, hvis sælger har handlet i strid med almindelig hæderlighed, jf. §

82.

Herudover gælder der en absolut reklamationsfrist efter købelovens § 83,

hvorefter en forbruger, der ikke inden to år fra salgsgenstandens overgivel-

se, har meddelt sælgeren, at vedkommende vil påberåbe sig en mangel, ikke

senere kan gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at inde-

stå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæ-

derlighed. Denne absolutte reklamationsfrist gælder dog ikke, hvis der er ta-

le om salg af byggematerialer, eller hvis salgsgenstanden i henhold til et på-

bud fra en offentlig myndighed skal tilbagekaldes eller destrueres, fordi den

udgør en fare, jf. købelovens § 83, stk. 2. I disse tilfælde er forbrugerens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/109

mulighed for at påberåbes sig manglen alene reguleret af de almindelige

regler om forældelse af fordringer, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, hvorefter

et krav som udgangspunkt forældes efter 3 år.

Købeloven indeholder ikke bestemmelser om suspension eller forlængelse

af reklamationsfristen i § 83, hvis sælger inden for den to-årige reklamati-

onsfrist foretager omlevering eller afhjælpning. Der foreligger heller ikke

trykt retspraksis herom.

Efter Forbrugerklagenævnets praksis fortolkes § 83 imidlertid således, at re-

klamation, der foretages inden for reklamationsfristen, indebærer, at § 83

herefter ikke længere har betydning i relation til den påberåbte mangel. Hvis

sælger foretager afhjælpning, og manglen uanset dette viser sig igen på et

senere tidspunkt, eller hvis sælgeren foretager omlevering og den omlevere-

de genstand lider af samme mangel, har forbrugerens oprindelige reklamati-

on således en gang for alle afbrudt reklamationsfristen i § 83. Forbrugerens

indsigelser vedrørende den pågældende mangel er herefter alene undergivet

de almindelige forældelsesregler. Købelovens § 83 fortolkes endvidere i

Forbrugerklagenævnets praksis således, at der i tilfælde af omlevering løber

en ny to-årsfrist fra omleveringstidspunktet, hvilket navnlig har betydning,

hvis den omleverede vare har andre mangler end den, forbrugeren oprinde-

lig påberåbte sig. Tilsvarende gælder efter praksis, hvis der er foretaget en

afhjælpning, der er så omfattende, at det må sidestilles med en omlevering.

Ovennævnte reklamationsregler i anledning af mangler ved salgsgenstanden

er ufravigelige og gælder ved køb af såvel nye som brugte varer.

4.16.

Handelsmæssige garantier

Markedsføringslovens § 12 angiver, at en erklæring om garanti eller lignen-

de over for en forbruger kun må anvendes, hvis erklæringen giver modtage-

ren en væsentlig bedre retsstilling end den, vedkommende har efter lovgiv-

ningen. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde

informere forbrugeren om garantiens indhold og give de oplysninger, der er

nødvendige for at gøre garantien gældende. Endvidere skal den erhvervsdri-

vende på en klar og tydelig måde oplyse, at forbrugerens ufravigelige ret-

tigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Efter anmodning skal

den erhvervsdrivende udlevere garantien skriftligt. Skriftlige garantier skal

være affattet på dansk.

4.17.

Urimelige kontraktvilkår

Aftalelovens kapitel IV indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. I ka-

pitlet findes bl.a. i § 38 b en særlig fortolkningsregel, der inden for sit områ-

de lovfæster den almindelige og ulovbestemte såkaldte uklarhedsregel. Be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/109

stemmelsen fastlægger, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individuelt

forhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes på

den måde, der er mest gunstig for forbrugeren. Bestemmelsen har særlig be-

tydning ved fortolkningen af standardaftaler.

De øvrige bestemmelser i aftalelovens særlige kapitel om forbrugeraftaler er

ikke begrænset til at finde anvendelse i forhold til aftaler, der ikke har været

individuelt forhandlet.

Den almindelige generalklausul i aftalelovens § 36 gælder både inden for og

uden for forbrugerforhold. Efter bestemmelsen kan en aftale ændres eller til-

sidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med rede-

lig handlemåde at gøre den gældende. Aftalelovens § 38 c fastslår ud over at

henvise til § 36, at hvis det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik

og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til

skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, så gælder de rets-

virkninger, der er nævnt i § 36 også, idet forbrugeren dog kan kræve, at den

øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt.

Det eksisterende direktiv om urimelige kontraktvilkår indeholder en vejle-

dende og ikke udtømmende liste over kontraktvilkår, der kan betegnes som

urimelige. De angivne vilkår er ikke nødvendigvis urimelige, og andre vil-

kår end de, der fremgår af listen, kan efter omstændighederne være urimeli-

ge.

Listen er ikke indarbejdet som en del af aftaleloven. Direktivets liste er

imidlertid vejledende ved bedømmelsen af, om et aftalevilkår er ”kvalifice-

ret” urimeligt, hvilket i praksis indebærer, at der i de tilfælde, som er omfat-

tet af bilaget, er en formodning for, at vilkåret er omfattet af aftalelovens §

38 c, hvis det ikke har været individuelt forhandlet.

Efter aftalelovens § 36 skal der ved bedømmelsen af en aftale foretages en

helhedsvurdering. Det følger således af § 36, stk. 2, at der ved vurderingen

af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre et

aftalevilkår gældende, skal tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåel-

se, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. Der kan således

lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til aftalen og forhol-

det mellem aftalens parter.

Efter aftalelovens § 38 c, stk. 2, kan der i forbrugerforhold dog ikke tages

hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren med

den virkning, at aftalen ikke kan tilsidesættes eller ændres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/109

5. Høring

Direktivforslaget blev den 12. november 2008 sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og

Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Aka-

demikernes Centralorganisation, Aktive kvinder i Danmark, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening

i Danmark, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Business

Danmark, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilfor-

handlerforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Dan-

marks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-

tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandlerfor-

ening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammen-

slutning, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Kredit

Råd, Dansk Landbrug, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk

Timeshareejer Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater,

Danske Busvognmænd, Danske Mediers Forum, Danske Regioner,

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninger, Danske

Spil, De Danske Bilimportører, Den Danske Boghandlerforening, De

Samvirkende Købmænd, DONG A/S, DSB, Ejendomsmæglernes

Landsorganisation, El-installatørernes Landsforening ELFO, Falck

Danmark A/S, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af fa-

brikanter og importører af elektriske husholdningsapparater FEHA,

Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revi-

sorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Formanden for For-

brugerklagenævnet, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-

læggerforeningen, Forsikring & Pension, Fællesforeningen for Dan-

marks Brugsforeninger, HORESTA, Huset Markedsføring, Hånd-

værksrådet,

Indsamlingsorganisationernes

Brancheorganisation

ISABRO, Investeringsforeningsrådet, IT-Branchen, DI ITEK, Kom-

munernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i

Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Energi- og Olieorganisationerne,

PBS Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Post Danmark, Real-

kreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearrangørforeningen i Dan-

mark, Rejsegarantifonden, Skandinavisk Timeshare Forening, Tele-

kommunikationsindustrien i Danmark og Visit Denmark.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/109

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet, Branchen Forbrugerelektronik BFE, Danmarks Automobil

Forhandler Forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau

Forening, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Finans og Leasing,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede danske motorejere,

Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Foreningen

Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,

Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Rejsegarantifonden og Telekommunikationsindustrien i

Danmark.

Justitsministeriet har endvidere modtaget bemærkninger fra One.com vedrø-

rende direktivforslaget.

Præsidenterne for Østre

Vestre Landsret, byretterne, Domstolssty-

relsen, Advokatrådet, Danske Advokater, Danmarks Automobilfor-

handler Forening, Dansk Kredit Råd, Foreningen Registrerede Reviso-

rer, Kommunernes Landsforening

Landbrugsraadet

har ikke be-

mærkninger til direktivforslaget.

Forsikring & Pension

Realkreditrådet

har ikke bemærkninger til di-

rektivforslaget, forudsat at forslaget ikke har konsekvenser for dansk lov-

givning.

Rejsegarantifonden

har ikke bemærkninger til direktivforslaget, men peger

på, at det – hvis forslaget vedtages – vil være nødvendigt at ændre lov nr.

315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond.

Realkreditforeningen

bemærker, at væsentlige dele af direktivet ikke fin-

der anvendelse på områder vedrørende aftaler om realkreditbelåning, men at

man i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere betydningen af

direktivforslaget.

5.1.

Generelle bemærkninger

Danske Mediers Forum

finder det generelt positivt, at direktivforslaget har

til formål at forenkle den eksisterende lovgivning og bemærker, at dette vil

kunne lette overblikket og være et nyttigt led i bestræbelserne på at gennem-

føre et reelt indre marked.

Dansk Erhverv

bemærker, at man ser positivt på forslaget, der vil harmoni-

sere reglerne på et forbrugerbeskyttelsesniveau, der i det væsentlige svarer

til det danske.

Dansk Erhverv

bemærker dog også, at årsagerne til, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/109

ikke drages fuld nytte af det indre marked, er mange – ikke blot forskellig

forbrugerbeskyttelseslovgivning i medlemsstaterne – men også skyldes for-

hold som eksempelvis momssatser og forskellige håndhævelsesmekanismer.

Dansk Erhverv

finder, at direktivforslaget bør læses i sammenhæng med

reglerne om, efter hvilket lands lovgivning en aftale skal bedømmes, herun-

der den såkaldte Rom I-forordning, der angiver, at forbrugerens hjemlands-

lovgivning gælder for kontrakten, hvilket indebærer en barriere for virk-

somhederne, der – til trods for eventuel totalharmonisering på dele af for-

brugerområdet – herved ikke kan undgå at skulle sætte sig ind i fremmed

lovgivning og tilpasse aktiviteten hertil på alle de spørgsmål, der ikke direk-

te er reguleret af direktivforslaget.

Efterfølgende har Dansk Erhverv den 11. februar 2010 rettet henvendelse til

Justitsministeriet med et revideret høringssvar, idet man ikke længere kan

støtte forslaget. Det anføres i den forbindelse bl.a., at Dansk Erhverv fortsat

ønsker fuld harmonisering af forbrugerrettighederne på et højt niveau (som

minimum svarende til det danske niveau), idet dette vil være til fordel for

både forbrugere og virksomheder. Siden det oprindelige høringssvar har

forudsætningerne herfor imidlertid ændret sig i betydelig grad, så det i dag

må konstateres, at målet ikke kan nås gennem det aktuelle forslag. Samtidig

er forslaget med de mange ændringer, der nu er kommet til under Rådets og

Europa-Parlamentets behandling, blevet langt mindre stringent, og dermed

tabes en væsentlig del at de forenklinger, der var tilsigtet for erhvervslivet.

Gevinsten ved i nogen grad at opnå harmonisering af reglerne for grænse-

overskridende handler indebærer samtidig retsusikkerhed for det langt stør-

re antal indenlandske transaktioner. Denne retsusikkerhed er en uaccepta-

bel pris at betale for en meget lille harmoniseringsgevinst.

Dansk Industri

støtter det overordnede formål med direktivforslaget, da

forskelle i national lovgivning er en af årsagerne til, at forbrugere og virk-

somheder ikke nyder fuld gavn af det indre marked.

Forbrugerombudsmanden

hilser principielt direktivforslaget velkomment

og bemærker, at totalharmonisering kan være et middel til at imødegå de

praktiske vanskeligheder, der – til skade for forbrugerbeskyttelsen og kon-

kurrencevilkårene – i dag er forbundet med grænseoverskridende håndhæ-

velse af direktiver, der er gennemført forskelligt i de enkelte medlemsstater.

Det anføres, at totalharmonisering ikke i sig selv er til skade for forbruger-

beskyttelsen, forudsat at harmoniseringen bliver fastsat på et tilstrækkeligt

højt niveau.

Forbrugerrådet

bemærker generelt, at man er stærkt bekymret over det fo-

religgende forslag, hvor det er uvist, hvilke forbedringer for forbrugerbe-

skyttelsen der i givet fald bliver tale om, mens det er åbenbart, at forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/109

på en række punkter vil føre til, at forbrugerbeskyttelsesniveauet må sænkes

i Danmark, ligesom det er uklart, hvilke samlede konsekvenser et totalhar-

moniseringsdirektiv på området vil have generelt på civilrettens område.

Forbrugerrådet

finder det således vanskeligt at vurdere, hvad totalharmo-

nisering på området kan føre til generelt i forhold til dansk lovgivning samt

klagenævns- og retspraksis, herunder om fortolkningen af en række spørgs-

mål fremover vil være overladt til EF-Domstolen.

Forbrugerrådet

bemærker, at man er enig i behovet for at revidere de eksi-

sterende direktiver, men at totalharmonisering ikke er den rette metode, da

der er stor risiko for, at harmoniseringen sker på et niveau, som er uaccepta-

bel for en del lande, ligesom udvikling af de enkelte medlemsstaters lovgiv-

ning bliver sat i stå.

Forbrugerrådet

er derfor skeptisk over for, om total-

harmonisering af alle direktivets bestemmelser er hensigtsmæssig.

Forbrugerrådet

peger på, at Kommissionens begrundelse for behovet for

totalharmonisering – at den nuværende fragmenterede lovgivning fører til,

at forbrugere afholder sig fra at handle grænseoverskridende – ikke er over-

bevisende, og at undersøgelser viser, at en række andre forhold af mere

praktisk karakter – sprog, adgang til internettet, usikkerhed om klagemulig-

heder og håndhævelse, risiko ved betaling via internettet osv. – vejer tunge-

re i forbindelse med forbrugernes valg.

Forbrugerrådet

finder endvidere, at

Kommissionens begrundelse, hvorefter revisionen tager sigte på at forenkle

lovgivningen, er forfejlet, idet en gennemgang af forslaget viser betydelige

vanskeligheder ved at fastslå, hvad der falder inden for og uden for direkti-

vets anvendelsesområde.

Forbrugerrådet

har også peget på, at det havde været nærliggende ved en

revision på området, der tager sigte på hensynet til det indre marked, at ind-

drage spørgsmålet om forbrugerens mulighed for at rette et mangelskrav di-

rekte mod producenten, således som det kendes fra visse af medlemsstater-

nes lovgivning.

Forenede Danske Motorejere (FDM)

anfører, at der ikke er tvivl om, at en

harmonisering af forbrugerbeskyttelsen kan være til gavn for både forbruge-

re og erhvervsdrivende, men finder det samtidig væsentligt, at harmonise-

ringen ikke sker på bekostning af forbrugernes rettigheder. Hvis valget står

mellem hensynet til den erhvervsdrivendes muligheder for at afsætte varer

over grænserne og hensynet til at sikre forbrugerbeskyttelsen, bør hensynet

til forbrugernes tarv efter FDM’s opfattelse veje tungest. FDM finder det så-

ledes bekymrende, at direktivforslaget – til trods for understregningen af øn-

sket om et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau – vil forringe forbruger-

beskyttelsen i Danmark på en række punkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/109

Formanden for Forbrugerklagenævnet

bemærker, at enkle og klare lov-

bestemmelser er en forudsætning for, at forbrugerne kan orientere sig om

deres retsstilling, og at sådanne regler er af væsentlig betydning for Forbru-

gerklagenævnets mulighed for hurtigt og effektivt at behandle sager. Derfor

er det positivt, at der med direktivforslaget lægges op til en forenkling og

opdatering af de eksisterende regler på området.

Landsorganisationen i Danmark

er umiddelbart skeptiske over for forsla-

get og frygter, at direktivet vil indebære en forringelse af forbrugerbeskyt-

telsen i Danmark, men kan ikke i øvrigt vurdere, i hvilket omfang direktivet

vil kræve ændring af dansk lovgivning.

Rederiforeningen

bemærker generelt, at direktivforslaget er svært læseligt,

og at Kommissionens ledsagende bemærkninger til utilstrækkelige.

One.com

er positiv overfor direktivforslagets formål om at ensarte indhol-

det af forbrugerrettigheder i EU, herunder omfanget af informationer, der

skal gives i forbindelse med aftaleindgåelsen.

5.2.

Harmoniseringsgrad

Danmarks Rejsebureau Forening

hilser forslaget om totalharmoniserede

forbrugerrettigheder i EU velkomment og finder en sådan harmoniserings-

grad nødvendig af hensyn til konkurrencen og for at sikre forbrugerens mu-

lighed for at sammenligne.

Dansk Erhverv

støtter anvendelsen af totalharmonisering og finder det af-

gørende for at sikre markedsmæssige og konkurrencemæssige fordele til

gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv

bemærker,

at totalharmonisering er afgørende for den fremtidige nytteværdi af direkti-

vet, og at det – hvis det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at opnå enig-

hed om totalharmonisering på området – vil det være hensigtsmæssigt at la-

de direktivforslaget afvente færdiggørelsen af arbejdet med en fælles refe-

renceramme for aftaleret i EU.

Dansk Industri

tilslutter sig, at en revision på området sker via totalharmo-

niserede regler, da dette både vil styrke forbrugertilliden og øge konkurren-

cen.

Formanden for Forbrugerklagenævnet

bemærker, at totalharmonisering

vil betyde ensartede lovbestemmelser, hvilket vil gøre det lettere for nævnet

at træffe afgørelse i sager, hvor øvrige EU-landes lovgivning skal anvendes.

Imidlertid indebærer den foreliggende tekst på en række punkter, at der med

totalharmoniserede regler vil være tale om en forringelse af forbrugerbe-

skyttelsen i dansk ret, og man bør være opmærksom på, at den fulde harmo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/109

nisering ikke fører til forringelse af forbrugerbeskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Håndværksrådet

støtter som udgangspunkt fuld harmonisering af reglerne

på forbrugerområdet.

One.com

tilslutter sig den valgte harmoniseringsgrad og bemærker, at mi-

nimumsharmonisering vil ødelægge fordelene ved en fælles EU-regulering

og forringe danske virksomheders muligheder for konkurrencedygtigt salg

samt forbrugernes mulighed for adgang til gode tilbud.

5.3.

Definitioner

Forbruger

Danmarks Rejsebureau Forening

tilslutter sig direktivets forslag til defi-

nition af forbrugerbegrebet og finder, at der hermed er tale om en klarere

afgrænsning end efter gældende dansk ret, som indeholder en bredere defi-

nition.

Dansk Erhverv

bemærker, at direktivforslagets definition af forbrugerbe-

grebet er snævrere end den danske, men at der næppe er tale om væsentlige

ændringer i forhold til dansk praksis.

Dansk Industri

rejser spørgsmål om, hvorvidt direktivforslagets definition

af forbrugerbegrebet tillader, at medlemsstaterne indfører regler, hvorefter

mindre erhvervsdrivende er beskyttet af regler svarende til forbrugere.

FDM

finder, at direktivforslagets definition kan føre til, at der ved handel

mellem to privatpersoner kan blive tale om, at de opnår forbrugerettigheder

over for hinanden.

Håndværksrådet

støtter direktivets definition af forbrugerbegrebet, hvis

man i dansk ret kan opretholde den bredere definition, således at mindre er-

hvervsdrivende efter omstændighederne kan nyde beskyttelse som forbru-

ger.

Fast forretningssted

FDM

bemærker, at forslagets definition anser messestande som en del af et

fast forretningssted, hvorved der bliver tale om en forringelse af forbruge-

rens beskyttelse i forhold til gældende dansk ret. Samtidig peges på, at det

forekommer inkonsekvent, at en midlertidig placering på et hotel eller et

konferencecenter samtidig skal betragtes som uden for fast forretningssted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/109

Mellemmand

Danmarks Rejsebureau Forening

støtter direktivforslagets definition af en

mellemmand og finder det væsentligt, at det står forbrugeren klart, hvis en

given tjenesteydelse leveres af en anden end den, der formidler aftalen med

forbrugeren.

Varigt medium

Danske Mediers Forum

kan tilslutte sig de eksempler, der er nævnt på et

varigt medium, men bemærker, at opretningen i præambelbetragtning nr. 16

i sagens natur ikke kan være udtømmende henset til den teknologiske udvik-

ling, men at der bør foretages en konkret vurdering, hvor lagringskapacitet

og tilgængelighedsperiode inddrages.

Dansk Industri

bemærker, at direktivforslagets artikel 2, nr. 10, ikke umid-

delbart synes at omfatte SMS og MMS, hvilket bør være tilfældet.

Telekommunikationsindustrien

finder det hensigtsmæssigt, hvis det i for-

slaget anføres, at en mobiltelefon efter omstændighederne kan være et varigt

medium, afhængig af telefonens lagringskapacitet, jf. herved lov om beta-

lingstjenester.

Vare

Dansk Erhverv

bemærker, at direktivets definition i modsætning til dansk

ret ikke omfatter salg på tvangsauktion, og at konsekvenserne heraf bør

klarlægges.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at direktivet – i lighed med undtagelsen for

elektricitet, vand og gas – bør undtage fjernvarme, der også er en lednings-

bunden energibærer.

Dansk Industri

finder, at direktivforslaget tillige bør indeholde en definiti-

on af, hvad der forstås ved en tjenesteydelse og eventuelt også ved en tjene-

steyder.

Handelsmæssig garanti

Dansk Erhverv

finder, at definitionen bør udbygges, således at det sikres,

at de retlige følger af at anvende garantibegrebet harmoniseres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61/109

Oplysningskrav

Dansk Erhverv

bemærker, at kapitel II i direktivforslaget i et vist omfang

er en nyskabelse til gavn for forbrugerne, og at oplysningsforpligtelserne er

afbalancerede og sikrer forbrugerne de væsentligste oplysninger. Det kunne

være nyttigt at henvise til oplysningsbehovet for en gennemsnitsforbruger

for derved at afgrænse, hvornår en oplysning må antages at fremgå af sam-

menhængen.

Dansk Erhverv

finder det imidlertid mere hensigtsmæssigt,

hvis pligten til at give oplysninger erstattes af en pligt for den erhvervsdri-

vende til at gøre oplysningerne let tilgængelige for forbrugeren.

Dansk Erhverv

finder endvidere, at det bør afklares, om direktivforslaget

på dette punkt tilsigter at være en undtagelse fra oplysningskravene i ser-

vicedirektivet.

Dansk Industri

rejser spørgsmål om, hvorvidt direktivforslagets artikel 5,

nr. 1, litra g og h, hvorefter den erhvervsdrivende skal orientere forbrugeren

om aftalens gyldighedsperiode og minimumsvarigheden af forbrugeres for-

pligtelser, er til hinder for indgåelse af aftaler, der indeholder en bindingspe-

riode, hvilket ikke bør være tilfældet.

Dansk Industri

finder, at der er behov for en præcisering af, om den hen-

visning, der er i forslagets artikel 6, stk. 2, til artikel 13, skal forstås således,

at fortrydelsesfristen forlænges, uanset hvilken oplysning den erhvervsdri-

vende har forsømt at give forbrugeren, eller om fristen kun forlænges, hvis

der ikke er oplyst om retten til at fortryde.

Dansk Industri

bemærker endvidere, at det forekommer uklart, på hvilket

tidspunkt den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysninger som

nævnt i direktivforslagets artikel 9, litra b-f, idet det alene angives, at oplys-

ninger nævnt i artikel 9, litra a, skal gives forud for aftaleindgåelsen. Det er

desuden uklart, om oplysninger nævnt i artikel 9 og 10 – på samme måde

som de, der nævnes i artikel 5 – kan undlades, hvis de allerede fremgår af

konteksten.

Håndværksrådet

finder, at direktivforslagets artikel 10, stk. 2, hvorefter en

aftale indgået uden for fast forretningssted kun er gyldig, hvis forbrugeren

underskriver en ordreseddel, er uacceptabel, og bemærker, at dette strider

mod et grundlæggende princip om, at mundtlige aftaler er lige så bindende

som skriftlige, ligesom et skriftlighedskrav vil være unødigt besværligt i det

praktiske liv, hvor mange aftaler indgås mundtligt – f.eks. på forbrugerens

bopæl.

Håndværksrådet

bemærker endvidere, at bestemmelsen skaber problemer i

forhold til allerede udførte tjenesteydelser, hvor det ikke er muligt at tilba-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62/109

gelevere ydelsen ved efterfølgende ugyldighed som følge af manglende

overholdelse af formalia.

Rederiforeningen

bemærker, at direktivforslagets kapitel II indeholder

ganske ukonkrete og vanskeligt implementerbare bestemmelser for så vidt

angår transport, navnlig søtransport. Det er ikke umiddelbart klart, hvorle-

des en række af oplysningsforpligtelserne i kapitlet skal forstås i relation til

sådanne tjenesteydelsesaftaler.

5.4.

Aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forret-

ningssted

Generelt

Dansk Industri

bemærker, at kapitlet synes at være skrevet med henblik på

salg af varer, og at det nøje bør overvejes, om bestemmelserne er egnede til

anvendelse ved fjernsalg mv. af tjenesteydelser.

Finans og Leasing

finder det væsentligt, at der er enighed om, at direktiv-

forslaget ikke regulerer aftaler omfattet af direktiv 2008/48 om forbruger-

kreditter. Forbrugerkreditdirektivet indeholder imidlertid en række undta-

gelser (øvre og nedre beløbsgrænser), og spørgsmålet er, om disse aftaler er

omfattet af direktivforslaget.

Rederiforeningen

finder det afgørende, at de eksisterende undtagelser ved-

rørende sø- og transportforhold opretholdes.

Fortrydelsesret

Danmarks Rejsebureau Forening

tilslutter sig, at det i direktivforslagets

artikel 20, stk. 3, foreslås, at salg af transportydelser, pakkerejser mv. fortsat

skal være undtaget fra reglerne om fortrydelsesret mv. Undtagelsen fra for-

trydelsesretten bør gælde, uanset om der er tale om fjernsalg, salg uden for

fast forretningssted eller salg på et fast forretningssted.

Danmarks Rejsebureau Forening

understreger, at rejsebureauer allerede

ved forbrugerens bestilling af en rejse får betydelige omkostninger, herun-

der i form af hæftelser over for tredjemand, og at en ret for forbrugeren til at

fortryde aftalen derfor ville betyde væsentlige ikke-refunderbare omkost-

ninger for rejsebureauerne.

Danske Mediers Forum

bemærker, at der ikke med forslagets bestemmel-

ser om fjernsalg er taget fornøden højde for de nye markedstendenser samt

anvendelse af interaktive kommunikationsmidler brugerne og medierne

imellem i form af køb af elektroniske ydelser med nyhedsvideoklip osv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

63/109

Forslagets artikel 19 er ikke tilstrækkelig til at sikre den rette balance mel-

lem hensynet til forbrugerne og til de erhvervsdrivende. Fjernsalg af elek-

troniske ydelser i form af nyheder, film videoklip mv. bør også undtages i

lighed med plomberede lydoptagelser og edb-programmer, da det også her

vil være urimeligt, hvis forbrugerne kan fortryde – forslagets tekst skaber

her en vilkårlig forskelsbehandling mellem de forskellige elektroniske ydel-

sestyper.

Danske Mediers Forum

finder endvidere, at der bør være knyttet en baga-

telgrænse til fortrydelsesretten ved fjernsalgsaftaler, da fortrydelsesret ved

aftaler af ringe værdi er et indgreb over for den erhvervsdrivende, der ikke

står mål med hensynet til at beskytte forbrugerne ved sådanne aftaler.

Danske Mediers Forum

bemærker i forhold til indholdstakserede SMS’er,

som bl.a. anvendes i forbindelse med deltagelse i afstemninger eller konkur-

rencer, at det bør fremgå klart af direktivteksten, at forbrugeren ikke kan

fortryde efter deltagelse i en SMS-afstemning. Det bør også afklares, om

disse SMS’er overhovedet skal betragtes som en fjernsalgsaftale.

Danske Mediers Forum

kan endvidere tilslutte sig forslagets artikel 11,

stk. 3, hvorefter der i visse tilfælde kan ske en begrænsning af de oplysnin-

ger, der umiddelbart skal stilles til forbrugerens rådighed.

Dansk Erhverv

finder, at artikel 12 om fortrydelsesfristens beregning bør

præcisere, at datoen for aftalens indgåelse medregnes i fristen og at fristen

regnes i kalenderdage.

Dansk Erhverv

anfører vedrørende artikel 19, at det kan give anledning til

tvivl, hvornår en vare har fået ”et tydeligt personligt præg”, hvorved aftalen

ikke er omfattet af retten til at fortryde. Direktivforslaget bør derfor supple-

res med en bestemmelse om udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren eller en

pligt for den erhvervsdrivende til at oplyse herom, da der ellers kan blive ta-

le om en konfliktskabende regel.

Dansk Industri

bemærker, at direktivforslagets artikel 12 og 17 indebærer,

at forbrugeren – efter at vedkommende inden for fortrydelsesfristen på 14

dage har meddelt den erhvervsdrivende, at aftalen fortrydes – kan beholde

varen i yderligere en periode på 14-dage, hvilket forekommer urimeligt.

Samtidig er det uklart, om forbrugeren i denne periode hæfter for varens

eventuelle værdiforringelse.

Dansk Industri

finder, at forbrugeren i stedet –

i overensstemmelse med gældende dansk ret – bør returnere varen til den

erhvervsdrivende inden fortrydelsesfristen udløber.

Dansk Industri

anfører vedrørende det tidspunkt, hvor fortrydelsesfristen

begynder at løbe, at det bør præciseres, hvordan man forholder sig i tilfælde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64/109

hvor en aftale både indeholder et køb af en vare og en tjenesteydelse – ek-

sempelvis køb af en mobiltelefon samt mobiltelefonabonnement.

Dansk Industri

finder behov for præcisering af, hvor meget der kræves, for

at forbrugeren kan siges at have givet sit udtrykkelige samtykke til, at en

tjenesteydelse kan udføres, inden fortrydelsesfristens udløb, jf. direktivfor-

slagets artikel 19. Sammenhængen mellem artikel 19 og artikel 17 bør end-

videre præciseres, da bestemmelserne synes at kunne læses således, at en

forbruger, der ikke har givet et udtrykkeligt samtykke efter artikel 19, ikke

skal betale for en allerede udført tjenesteydelse og dermed efterfølgende

gratis vil kunne fortryde. Eksempelvis vil en forbruger, der allerede inden

fortrydelsesfristens udløb har haft et betydeligt mobiltelefonforbrug, således

kunne fortryde købet af mobiltelefon og dermed abonnement med den kon-

sekvens, at den erhvervsdrivende ikke kan kræve betaling for det forbrug,

der har været i perioden, indtil aftalen fortrydes.

Dansk Industri

anfører desuden, at det bør præciseres, hvad der skal forstås

ved tilknyttet aftale i henhold til direktivforslagets artikel 18.

Finans og Leasing

bemærker, at leasing af biler til private efter gældende

ret anses som en transport, der er undtaget fra retten til at fortryde en fjern-

salgsaftale i lighed med biludlejning. I direktivforslaget nævnes i artikel 20,

stk. 3, både transport og biludlejning som undtagelse fra fortrydelsesretten,

og der bør – for at undgå modsætningsslutninger – være en bemærkning om,

at leasing af biler til private også er undtaget.

Forenede Danske Motorejere

bemærker, at direktivforslagets artikel 11,

stk. 2, ikke – i modsætning til gældende dansk ret – opstiller begrænsning i,

hvilke varer der må afsættes ved telefoniske henvendelser.

Håndværksrådet

finder, at fortrydelsesfristen ikke i alle tilfælde bør ud-

skydes, hvis der ikke er oplyst om fortrydelsesretten. Hvis forbrugeren ikke

har været udsat for aggressiv eller utilbørlig adfærd fra den erhvervsdriven-

des side, og dermed ikke er blevet overrumplet, vil direktivforslagets be-

stemmelser om fristens begyndelsestidspunkt kunne give forbrugeren en

urimelig lang frist for at fortryde, hvis vedkommende i mellemtiden får mu-

lighed for at få varen eller tjenesteydelsen leveret billigere fra anden side.

Telekommunikationsindustrien

finder, at den erhvervsdrivende – ud over

på e-mail – bør kunne kvittere for modtagelse af en meddelelse om udnyt-

telse af fortrydelsesretten via SMS eller MMS.

Telekommunikationsindustrien

bemærker endvidere, at artikel 17, 2. pkt.,

ikke bør gælde, hvis forbrugeren vidste eller burde vide, at vedkommende

var berettiget til at fortryde købet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

65/109

Telekommunikationsindustrien

finder desuden, at fortrydelsesretten ved

tjenesteydelser – ligesom ved varekøb – alene bør kunne benyttes i det om-

fang, det er nødvendigt for at få kendskab til ydelsens art og den måde den

fungerer på, når ydelsen leveres inden fristens udløb og forbrugeren ikke har

givet samtykke.

Telekommunikationsindustrien

finder det urimeligt, at

forbrugeren med den nuværende ordlyd har mulighed for i en periode på op

til 14 dage i videre udtrækning at benytte ydelsen, uden at skulle betale her-

for.

Telekommunikationsindustrien

bemærker, at det er nødvendigt at præci-

sere, hvad der efter forslagets artikel 18 skal forstås ved tilknyttede aftaler,

der ophører uden udgift for forbrugeren, hvis denne benytter fortrydelsesret-

ten. I den forbindelse bør en aftale om et mobiltelefonabonnement ikke bort-

falde, hvis forbrugeren fortryder købet af selve mobiltelefonen.

5.5.

Generelt

Rederiforeningen

bemærker generelt, at det er afgørende, at bestemmelser-

ne fortsat ikke skal anvendes på aftaler vedrørende tjenesteydelser.

Formodningsreglen

Formanden for Forbrugerklagenævnet

har efterspurgt mulighed for at

lette kravene til forbrugerens bevisførelse efter udløbet af 6-måneders for-

modningsreglen, navnlig i sager vedrørende teknisk komplicerede produk-

ter, som ikke kan adskilles og undersøges med henblik på at fastslå årsagen

til fejlen.

Levering og risikoovergang

Dansk Industri

bemærker, at direktivforslagets artikel 22 synes at kræve

væsentlige ændringer i købelovens regler om forbrugerkøb.

Mangelsbeføjelser

Dansk Erhverv

bemærker, at direktivforslagets artikel 26 adskiller sig fra

den nuværende EU-regulering ved at give sælgeren ret til at vælge mellem

omlevering og afhjælpning, men at der næppe herved er tale om nogen stor

praktisk betydning, og at der alene vil være tale om en mindre indskrænk-

ning i forbrugerens ret til at kræve omlevering. Den foreslåede regel vil be-

grænse sælgers omkostninger og dermed medvirke til lavere forbrugerpriser,

ligesom den gældende retstilstand er konfliktskabende.

Købsaftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66/109

Dansk Erhverv

foreslår, at spørgsmålet om fradrag i forbrugerens krav på

tilbagebetaling af købesummen ved ophævelse reguleres i direktivet for her-

ved at undgå, at en forbruger får en uberettiget berigelse ved at have brugt

en salgsgenstand i tæt på to år, inden manglen gøres gældende.

Dansk Erhverv

bemærker endvidere, at det ikke fremgår klart af direktiv-

forslagets artikel 27, om omkostninger ved at bringe en mangelfuld vare til

sælger skal afholdes af forbrugeren eller den erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv

finder direktivforslagets artikel 27 om erstatning vidtgåen-

de og foreslår, at der tilføjes en betingelse om ansvarsgrundlag i lighed med

de danske regler om erstatning i anledning af mangler og ansvarsfrihed ved

force majeure som ved internationale køb reguleret af den internationale kø-

belov (CISG).

Reklamationsregler

Brancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE)

finder forslagets artikel

28, stk. 2, hvorefter der løber en ny 2-årig absolut reklamationsfrist ved om-

levering i anledning af mangler, problematisk. Det bemærkes, at der bør

gælde samme regler, uanset om en mangel bliver udbedret ved afhjælpning

eller omlevering, og at den foreslåede regel kan føre til, at den erhvervsdri-

vende afstår fra at udbedre ved hjælp af omlevering.

BFE

finder endvidere,

at den foreslåede regel vil føre til yderligere administrative byder for den

erhvervsdrivende, idet reglen forudsætter, at datoen for, hvornår den omle-

verede genstand udleveres til forbrugeren, registreres, og at reglen kan føre

til misbrug ved, at en forbruger venter til slutningen af den 2-årige ansvars-

periode, før et omleveringskrav i anledning af mangler ved salgsgenstanden

gøres gældende, hvilket kan føre til ”en endeløs række af sikre perioder”.

Dansk Erhverv

kan tilslutte sig direktivforslagets bestemmelse om en rela-

tiv reklamationsfrist på 2 måneder.

Dansk Erhverv

bemærker endvidere, at

den absolutte reklamationsfrist bør fastsættes på en sådan måde, at der ikke

kan være tvivl om, hvornår den udløber.

Håndværksrådet

støtter direktivforslagets artikel 28. stk. 3, hvorefter der

for så vidt angår brugte varer er mulighed for, at parterne aftaler en kortere

reklamationsfrist end direktivets, der dog ikke kan være kortere end 1 år.

Det bemærkes, at en tilsvarende regel bør gælde i relation til tjenesteydelser.

Handelsmæssige garantier

Dansk Erhverv

bemærker, at direktivforslaget ikke forholder sig til en ga-

ranti, der indebærer omvendt bevisbyrde for, at varen er mangelfuld, og at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

67/109

der er behov for at vurdere konsekvenserne af direktivforslaget i forhold til

handelsmæssige garantier.

Forenede Danske Motorejere

peger på, at direktivet alene opstiller visse

indholdsmæssige krav, når garantibegrebet anvendes, mens det i dansk ret er

et krav, at en garanti stiller forbrugeren væsentlig bedre end efter lovgivnin-

gen. Herved risikerer man at udhule indholdet af garantibegrebet.

Urimelige kontraktvilkår

Danske Mediers Forum

bemærker, at adgangen til gruppesøgsmål som

omhandlet i præamblens betragtning nr. 57 må forudsættes at relatere sig til

de lande, hvor der ikke som i Danmark allerede er etableret velfungerende

klageinstanser af såvel privatretlig som offentligretlig karakter.

Dansk Industri

bemærker, at ændringer i bilagene efter artikel 39 skal fore-

tages af Kommissionen, men at dette ikke bør ske uden inddragelse af rele-

vante interessenter, herunder erhvervslivets organisationer.

Rederiforeningen

finder det afgørende, at undtagelsen vedrørende kon-

traktvilkår, der stammer fra internationale konventioner, fortsat opretholdes

på området.

Bilagene

Telekommunikationsindustrien

finder det uklart, hvad der skal forstås ved

overskriften til bilag 3 om kontraktvilkår, der formodes at være urimelige,

og bemærker endvidere, at litra i og k på listen forekommer uhensigtsmæs-

sige ved løbende kontraktforhold, herunder på teleområdet.

6. Andre landes kendte holdninger

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 3.-4. december 2009 blev fire udvalgte

emner vedrørende forslaget drøftet. Det drejer sig om følgende fire emner:

Bør der foretages en udvidelse af definitionen af en aftale indgået

uden for fast forretningssted?

Bør der for fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forret-

ningssted gælde en fortrydelsesfrist på 14 dage, og bør reglerne om

udøvelse af fortrydelsesretten harmoniseres,

Bør arbejdet med at udarbejde regler om forbrugerrettigheder, der er

specifikke for købsaftaler, fortsætte (der henvises til, at emnet har

sammenhæng med national aftaleret)?

Bør forbrugeraftaler om fast ejendom mv. og finansielle tjenesteydel-

ser undtages fra direktivforslagets kapitel II-IV?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68/109

Danmark tilkendegav under drøftelserne på rådsmødet – på linje med en

række andre medlemsstater – en positiv holdning til en udvidelse af definiti-

onen af en aftale indgået uden for fast forretningssted.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der for fjernsalgsaftaler og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted bør gælde en fortrydelsesfrist på 14

dage, tilkendegav Danmark – på linje med en lang række andre medlemssta-

ter – at man er positiv over for fastsættelse af en fælles fortrydelsesfrist på

14 dage. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om udøvelse

af fortrydelsesretten bør harmoniseres, tilkendegav Danmark, at man bør

udvise forsigtighed i forhold hertil, idet en sådan harmonisering indebærer

en risiko for, at reglerne ikke hænger sammen med grundlæggende princip-

per i den nationale formueret.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med at udarbejde regler

om forbrugerrettigheder, der kun gælder i forbindelse med købsaftaler, bør

fortsætte, tilkendegav Danmark, at en fuldstændig harmonisering af de for-

mueretlige regler om eksempelvis levering og risikoens overgang i forbin-

delse med forbrugerkontrakter rejser så væsentlige spørgsmål om samspillet

med den generelle kontraktsret, at der næppe er behov for at harmonisere

disse regler på forbrugerområdet, og at man fra dansk side derfor vil fore-

trække, at disse spørgsmål ikke indgår i de videre harmoniseringsbestræbel-

ser.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeraftaler om fast ejendom

og finansielle tjenesteydelser bør undtages fra direktivets kapitel II-IV, til-

kendegav Danmark – på linje med en lang række andre medlemsstater – at

der både for så vidt angår aftaler om fast ejendom og aftaler om finansielle

tjenesteydelser er en høj grad af særregulering, som sigter på at beskytte

forbrugerne på disse specifikke områder, og at det vil være vanskeligt at ud-

forme regler, der både tager højde for de specifikke områders særlige for-

hold, og som kan fungere tilfredsstillende for mere almindelige forbrugeraf-

taler, hvorfor det vil være en fordel at undtage de omhandlede sektorspeci-

fikke emner fra reglerne i direktivforslaget.

På rådsmødet den 25. maj 2010 (konkurrence) var der en drøftelse af tre

spørgsmål om omfanget af harmonisering.

Det første spørgsmål angik, om direktivet bør tage udgangspunkt i total-

harmonisering eller minimumsharmonisering.

Danmark tilkendegav i den forbindelse, at en totalharmonisering vil være

problematisk i forhold til centrale dele af direktivforslaget, hvor risikoen for

væsentlige juridiske og tekniske problemer er meget betydelig. Endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

69/109

tilkendegav Danmark, at forslaget om totalharmonisering også vil kunne

medføre en forringelse af forbrugerbeskyttelsen, idet der nationalt ikke læn-

gere vil være mulighed for at indføre eller opretholde et højere beskyttelses-

niveau. Danmark tilkendegav dog samtidig, at Danmark ikke er imod en

hensigtsmæssig totalharmonisering på områder, hvor totalharmonisering

kan gennemføres uden at være til skade for forbrugerne og uden at medføre

en uklar retstilstand.

Det andet spørgsmål angik, om direktivet bør opbygges således, at der sker

en totalharmonisering for så vidt angår fjernsalgsaftaler og aftaler, der

indgås uden for fast forretningssted, mens der sker en minimumsharmonise-

ring for så vidt angår aftaler, der indgås hos den erhvervsdrivende, hvor

både den erhvervsdrivende og forbrugeren er til stede.

Danmark tilkendegav i den forbindelse, at det er nærliggende, at der i vide-

re omfang gennemføres totalharmonisering navnlig med hensyn til de reg-

ler, der vedrører fjernsalgsaftaler. Samtidig blev det dog gjort klart, at det

efter Danmarks opfattelse ikke er hensigtsmæssigt, at der sker en fuldstæn-

dig totalharmonisering på de nævnte områder, idet det bør bero på en kon-

kret vurdering af den enkelte bestemmelse, om bestemmelsen skal indebære

en totalharmonisering. Som eksempler på tilfælde, hvor det Danmarks op-

fattelse vil være uhensigtsmæssigt med en totalharmonisering, nævntes reg-

lerne om urimelige aftalevilkår og de generelle regler om levering og risi-

koens overgang.

Det tredje spørgsmål angik, om reglerne om oplysningspligt i kapitel III

skal indebære totalharmonisering eller minimumsharmonisering.

Danmark tilkendegav i den forbindelse, at reglerne om oplysningspligt i ka-

pitel III er eksempler på regler, hvor det kan være hensigtsmæssigt med en

totalharmonisering, og Danmark støttede derfor, at reglerne i kapitel III om

oplysningspligt indebærer en totalharmonisering.

På rådsmødet kunne det i øvrigt konstateres, at der fortsat er stor uenighed

mellem medlemslandene med hensyn til spørgsmålet om harmoniserings-

graden.

7. Foreløbig dansk holdning

Danmark er overordnet af den opfattelse, at der næppe er behov for, at for-

slaget i sin helhed gennemføres som totalharmonisering. Det skyldes navn-

lig, at det vil være vanskeligt at få udformet klare og enkle totalharmonise-

ringsregler, bl.a. fordi de formueretlige regler, der ændres, har sammen-

hæng med almindelige formueretlige regler og principper. Endvidere består

der – alt afhængigt af udformningen af det endelige forslag – en risiko for,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

70/109

at en totalharmonisering vil medføre, at forbrugerbeskyttelsen her i landet

forringes på visse punkter.

Danmark bør derimod ikke være imod en hensigtsmæssig totalharmonise-

ring på områder, hvor totalharmonisering kan gennemføres uden at være til

skade for forbrugerne og uden at medføre en uklar retstilstand.

For så vidt angår forslagets kapitel I (fælles definitioner) og kapitel II og III

(om oplysningspligt og fortrydelsesret for så vidt angår fjernsalgsaftaler og

aftaler indgået uden for fast forretningssted) er Danmark overordnet positiv

over for de foreslåede bestemmelser om oplysningspligt og fortrydelsesret.

Det senest reviderede forslag, hvor kapitel II og III er samlet i et kapitel, in-

debærer, at forbrugerbeskyttelsen på en række punkter forbedres, jf. bl.a.

pkt. 8.1.3, 8.1.4, 8.1.5 og 8.1.7 nedenfor.

Danmark kan derfor som udgangspunkt støtte, at kapitel I-III gennemføres

som totalharmonisering.

Danmark lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at ensartede regler om for-

trydelsesret vil gøre det lettere for den enkelte forbruger at vurdere, om be-

tingelserne for at gøre brug af fortrydelsesretten er opfyldt f.eks. i tilfælde,

hvor forbrugeren over Internettet indgår aftale med en erhvervsdrivende fra

et andet medlemsland om køb af en vare eller en tjenesteydelse. Ensartede

regler om oplysningspligt og fortrydelsesret må endvidere forventes at ville

fremme den grænseoverskridende handel til gavn for såvel forbrugerne som

erhvervslivet. For erhvervslivets vedkommende vil sådanne totalharmonise-

rede regler bl.a. indebære en lettelse f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af

salgsmateriale, opsætning af hjemmeside mv.

Under de kommende forhandlinger om forslagets kapitel I-III vil Danmark

fortsat arbejde på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau her i landet.

Danmark vil i den forbindelse bl.a. arbejde for, at der ikke skal gælde form-

krav til forbrugerens meddelelse til den erhvervsdrivende om, at forbruge-

ren vil benytte sig af sin fortrydelsesret. Danmark vil endvidere arbejde for,

at der i tilfælde, hvor aftalen angår køb af en vare, der skal fremstilles eller

tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, skal gælde en fortrydelses-

ret, medmindre den erhvervsdrivende med forbrugerens samtykke påbegyn-

der fremstilling af varen.

Samtidig er det efter Danmarks opfattelse væsentligt, at de regler, der gen-

nemføres, også tager de fornødne hensyn til de erhvervsdrivende, herunder

ikke mindst de mange mindre erhvervsdrivende (f.eks. håndværksvirksom-

heder). Danmark vil derfor under de kommende forhandlinger om forslaget

arbejde for, at der – på samme måde som efter gældende dansk ret – i de

særlige tilfælde, hvor forbrugeren f.eks. telefonisk har tilkaldt en håndvær-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

71/109

ker med henblik på at få udført et konkret reparationsarbejde, og hvor det

på forbrugerens bopæl som led i aftaleindgåelsen aftales, at håndværkeren

skal påbegynde reparationen inden fortrydelsesfristens udløb, ikke skal

gælde en fortrydelsesret efter reparationsarbejdets påbegyndelse. Det skyl-

des de uhensigtsmæssige konsekvenser, en sådan fortrydelsesret har for

navnlig mindre erhvervsdrivende.

For så vidt angår forslagets kapitel IV, der finder anvendelse på købsaftaler

og indeholder regler om bl.a. risikoovergang, forsinkelse og mangler, finder

Danmark det positivt, at medlemslandene ifølge det senest reviderede for-

slag på visse punkter vil have mulighed for at opretholde og fastsætte natio-

nale regler, der medfører en højere forbrugerbeskyttelse end efter direktiv-

forslaget.

En række af kapitlets bestemmelser rejser imidlertid væsentlige spørgsmål

om samspillet med den generelle kontraktsret. Efter Danmarks opfattelse

vil det som nævnt være vanskeligt at få udformet klare og enkle regler på

dette område, bl.a. fordi de formueretlige regler, der ændres, har sammen-

hæng med almindelige formueretlige regler og principper.

For så vidt angår forslagets kapitel V om urimelige aftalevilkår er bestem-

melserne i dette kapitel – af de grunde, som er anført i relation til forslagets

kapitel IV – efter Danmarks opfattelse heller ikke velegnede til totalharmo-

nisering.

Danmark lægger på den anførte baggrund vægt på, at forslagets kapitel IV

og V gennemføres som minimumsharmonisering og vil under de kommende

forhandlinger om forslaget arbejde herfor.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

8.1.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som det fremgår, tager forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder sigte på

at erstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver. De fire direkti-

ver er som nævnt alle gennemført i dansk lovgivning.

De eksisterende direktiver er alle udtryk for minimumsharmonisering. Med-

lemsstaterne er derfor berettiget til at indføre eller opretholde bestemmelser,

der stiller forbrugeren bedre, end hvad der kræves efter direktiverne. I for-

bindelse med gennemførelse i national lovgivning af de fire direktiver har

man fra dansk side i vid udstrækning benyttet denne adgang.

Det foreliggende forslag til direktiv om forbrugerrettigheder indeholder i ar-

tikel 4 et

udgangspunkt

om ”fuld harmonisering”, hvorefter medlemsstater-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

72/109

ne ikke i national ret kan opretholde eller indføre bestemmelser, som fravi-

ger dem, der er fastsat i dette direktivforslag, herunder bestemmelser med

henblik på at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau.

Det gælder dog ik-

ke på nærmere angivne punkter, hvor medlemslandene vil have mulighed for

at opretholde og fastsætte yderligere nationale regler.

Selv om en stor del af direktivforslagets bestemmelser er identiske med

formuleringer i de eksisterende fire direktiver, vil der som følge af den fore-

slåede totalharmonisering blive tale om væsentlige ændringer af gældende

dansk ret.

Som en konsekvens af den foreslåede totalharmonisering bliver et helt cen-

tralt spørgsmål endvidere fastlæggelsen af, hvad der falder inden for og

uden for det område, der reguleres ved direktivet, fordi der med direktivet

gøres udtømmende op med reguleringen på det pågældende område.

Direktivforslaget indeholder endvidere som nævnt visse nye bestemmelser i

forhold til den eksisterende EU-retlige regulering på området, hvilket også

vil nødvendiggøre ændringer i dansk ret.

Som det er fremgået ovenfor, giver indholdet og rækkevidden af visse af di-

rektivforslagets bestemmelser anledning til tvivl. Som følge heraf kan der på

visse punkter være tvivl om de lovgivningsmæssige konsekvenser af forsla-

get.

Der kan navnlig peges på følgende områder, hvor en vedtagelse af forslaget

giver anledning til lovgivningsmæssige overvejelser:

8.1.1.

Forslagets kapitel I indeholder som nævnt bl.a. definitioner af en ræk-

ke begreber, der i det væsentlige er ulovregulerede i dansk ret. Der vil derfor

kunne rejses spørgsmål om yderligere formueretlige definitioner i lovgiv-

ningen.

Implementering af direktivforslagets definitioner vil i et vist omfang medfø-

re en ændring af retstilstanden i Danmark. Det drejer sig navnlig om følgen-

de definitioner:

Efter direktivet skal der ved en forbruger alene forstås en fysisk person, der

i forbindelse med aftaler omfattet af direktiver handler uden for sit erhverv.

Direktivets forbrugerbegreb kan dermed ikke omfatte tilfælde som efter den

danske definition, hvor juridiske personer efter omstændighederne kan ind-

gå aftaler med forbrugerstatus. Direktivets definition synes heller ikke at

åbne for, at aftaler med blandende formål kan opnå beskyttelse efter direkti-

vet – det vil sige situationer, hvor køberen eksempelvis indgår aftale om køb

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

73/109

af en genstand, der hovedsagelig, men ikke udelukkende skal anvendes til

privat formål.

Den danske regulering, hvorefter der også er tale om en forbrugeraftale ved

en aftale mellem private, hvis aftalen er indgået eller formidlet af en er-

hvervsdrivende, er

heller

ikke i overensstemmelse med direktivets forbru-

gerdefinition.

Efter præambelbetragtning 10 a har medlemsstaterne imidlertid mulighed

for at fastsætte og opretholde nationale regler for så vidt angår områder,

der ikke er omfattet af direktivet. Det må på den baggrund antages, at Dan-

mark som udgangspunkt vil kunne opretholde sin regulering af de nævnte

aftaletyper.

Med hensyn til definitionen af en fjernsalgsaftale og en aftale indgået uden

for fast forretningssted svarer dansk lovgivning på nuværende tidspunkt til

definitionerne i det eksisterende fjernsalgsdirektiv og direktivet om aftaler

indgået uden for fast forretningssted. Som nævnt indeholder direktivforsla-

get definitioner af de to begreber, der adskiller sig fra definitionerne i den

nuværende EU-regulering. I lyset heraf vil den danske definition af en fjern-

salgsaftale skulle ændres tilsvarende, således at der er tale om en fjernsalgs-

aftale, uanset om den erhvervsdrivende anvender et system for fjernsalg.

Definitionen af en aftale indgået uden for fast forretningssted vil endvidere

skulle ændres, således at der foreligger en aftale indgået uden for fast forret-

ningssted også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende henvender sig på for-

brugerens bopæl mv. efter forbrugerens anmodning. Efter direktivforslaget

vil forbrugeren således i alle tilfælde, hvor der indgås aftale på f.eks. for-

brugerens bopæl, have adgang til at fortryde aftalen – også selv om aftalen

vedrører det forhold, som forbrugeren har anmodet den erhvervsdrivende

om at henvende sig om på forbrugerens bopæl. Definitionen af et fast for-

retningssted vil endvidere skulle ændres, således at en aftale indgået på

f.eks. en messestand betragtes som indgået på sælgers faste forretningssted,

hvilket ikke svarer til forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, litra c, hvorefter der i

sådanne tilfælde som udgangspunkt er tale om en aftale indgået uden for

fast forretningssted og dermed en aftale, der som udgangspunkt er omfattet

af reglerne om fortrydelsesret.

Det bemærkes dog, at det af den reviderede

version fremgår, at bl.a. en messestand alene anses for et fast forretnings-

sted, hvis messestanden anvendes af den erhvervsdrivende på ”usual basis”.

Endvidere indebærer forslagets artikel 2, nr. 8, litra b, at der er tale om en

aftale uden for fast forretningssted bl.a. i tilfælde, hvor aftalen er endeligt

indgået på et fast forretningssted eller under anvendelse af en fjernkommu-

nikationsteknik, men hvor der er fremsat tilbud uden for fast forretningssted

med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse. Efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

74/109

formuleringen af bestemmelsen er det uden betydning, om tilbuddet er frem-

sat af den erhvervsdrivende eller af forbrugeren, og bestemmelsen må der-

for formentlig antages at indebære, at forbrugeren efter forslaget som ud-

gangspunkt har fortrydelsesret, hvis forbrugeren modtager et købstilbud på

gaden og efterfølgende accepterer tilbuddet ved at møde op på den er-

hvervsdrivendes forretningssted. Efter dansk ret vil der som udgangspunkt

ikke foreligge en aftale uden for fast forretningssted i det nævnte tilfælde.

Derimod vil der efter dansk ret foreligge en aftale uden for fast forretnings-

sted i tilfælde, hvor det er forbrugeren, der har afgivet tilbuddet uden for det

faste forretningssted.

8.1.2.

Efter direktivforslaget har forbrugeren 14 dages frist til at fortryde en

fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssted. Fortry-

delsesfristen regnes i hele kalenderdage.

Efter forbrugeraftaleloven er fortrydelsesfristen også 14 dage, men direkti-

vets gennemførelse vil kræve en ændring af bestemmelserne om fristens be-

regning, da fristen efter dansk ret udskydes, hvis den udløber på en lørdag,

juleaftensdag,

helligdag

mv.

8.1.3.

Hvis den erhvervsdrivende ved en aftale uden for fast forretningssted

forsømmer at give forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten eller om

navn og adresse på den person eller virksomhed, over for hvem fortrydel-

sesretten kan udøves, begynder fortrydelsesretten efter forbrugeraftaleloven

som udgangspunkt først at løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren har

modtaget de pågældende oplysninger. Efter forslagets artikel 13 skal dette

gælde også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har forsømt at give for-

brugeren en række yderligere oplysninger, herunder f.eks. oplysning om va-

rens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber og oplysning om pris mv.

8.1.4.

Hvis den erhvervsdrivende ved fjernsalg af varer forsømmer sin op-

lysningspligt over for forbrugeren, udløber fortrydelsesretten efter forbru-

geraftalelovens § 18, stk. 3, senest 3 måneder efter den dag, hvor forbruge-

ren fik varen i hænde. Efter forslaget udløber fortrydelsesfristen i den nævn-

te situation først 6 måneder efter dette tidspunkt.

8.1.5.

Ved fjernsalg af varer, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig

at afhente varen, skal forbrugeren, såfremt denne ønsker at udnytte sin for-

trydelsesret, ifølge forbrugeraftaleloven tilbagesende eller tilbagegive det

modtagne til den erhvervsdrivende inden fortrydelsesfristens udløb. Efter

forslagets artikel 14 og 17 er det tilstrækkeligt, at forbrugeren inden fortry-

delsesfristens udløb giver den erhvervsdrivende meddelelse om, at fortrydel-

sesretten udnyttes. Herefter har forbrugeren en frist på 14 dage til at sende

varen tilbage til den erhvervsdrivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

75/109

8.1.6.

Efter forslagets artikel 14 skal forbrugerens erklæring til den er-

hvervsdrivende om, at forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret, afgives på et

varigt medium. Efter forbrugeraftaleloven er det tilstrækkeligt, at erklærin-

gen afgives mundtligt.

8.1.7.

Efter forbrugeraftaleloven gælder fortrydelsesretten ved fjernsalg af

ikke-finansielle tjenesteydelser (f.eks. download af musik fra Internettet eller

internetkøb af et medlemskab af et fitnesscenter) kun, indtil udførelsen af

tjenesteydelsen begynder, når forbrugeren forinden har givet sit samtykke

til, at den erhvervsdrivende påbegynder udførelsen af tjenesteydelsen inden

fortrydelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder i visse tilfælde ved aftaler,

der indgås på forbrugerens bopæl, når forbrugeren har anmodet den er-

hvervsdrivende om et besøg.

Efter forslaget bevarer forbrugeren som udgangspunkt sin fortrydelsesret i

de nævnte tilfælde ved tjenesteydelsesaftaler indgået uden for fast forret-

ningssted og ved fjernsalg af ikke-finansielle tjenesteydelser (bortset fra

bl.a. downloads fra Internettet, hvor der efter forslaget ikke gælder nogen

fortrydelsesret). Hvis forbrugeren på et varigt medium har anmodet den er-

hvervsdrivende om at påbegynde udførelsen af tjenesteydelsen inden fortry-

delsesfristens udløb, skal forbrugeren dog betale et beløb til sælgeren ved

udnyttelse af fortrydelsesretten. Dette beløb må ikke overstige, hvad der er

proportionalt med de ydelser, der allerede er leveret. Endvidere skal der be-

tales et beløb for enhver formindskelse af værdien af de varer, der allerede

er leveret i forbindelse med tjenesteydelsen.

8.1.8

Forbrugeraftalelovens § 21, stk. 4, vedrører den situation, hvor der er

tale om fjernsalg af varer, og hvor den erhvervsdrivende har påtaget sig at

afhente varen i tilfælde af, at forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret. Be-

stemmelsen fastsætter, at varen vederlagsfrit tilfalder forbrugeren, hvis den

erhvervsdrivende ikke inden tre måneder efter at have modtaget underret-

ning fra forbrugeren om dennes tilbagetræden fra aftalen. Forslaget inde-

holder ikke en tilsvarende bestemmelse, og det giver derfor anledning til en

vis tvivl, om den danske bestemmelse kan opretholdes. Der kan dog argu-

menteres for, at den omhandlede bestemmelse kan opretholdes, idet forsla-

get ikke berører medlemsstaternes generelle kontraktsret, i det omfang den-

ne ikke er reguleret i direktivet, jf. forslagets artikel 3, stk. 5, og præambel-

betragtning 10 b.

8.1.9.

Efter forbrugeraftaleloven gælder fortrydelsesretten ved fjernsalg og

aftaler uden for fast forretningssted også i den situation, hvor aftalen angår

køb af en vare, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens indivi-

duelle behov, idet fortrydelsesretten dog bortfalder, når den erhvervsdri-

vende med forbrugerens samtykke påbegynder fremstillingen af varen. Efter

forslagets artikel 19, litra c, har forbrugeren ikke fortrydelsesret, når afta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

76/109

len angår en vare, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens in-

dividuelle behov.

8.1.10.

Direktivforslaget omtaler ikke – som det er tilfældet i det gældende

direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed –

spørgsmålet om den erhvervsdrivendes brug af generelle forbehold i købsaf-

taler. Som nævnt fik købelovens § 77 sin nuværende affattelse i forbindelse

med gennemførelsen af det eksisterende direktiv, således at der som ud-

gangspunkt ikke er retsvirkninger knyttet til at anvende generelt formulere-

de forbehold om varen som f.eks. ”solgt som beset”, ”som den er og fore-

findes”, ”as is” osv. Det kan på den baggrund give anledning til tvivl, om di-

rektivforslaget vil kræve en ændring af købelovens regler om, at brug af ge-

nerelle forbehold ikke har nogen retsvirkninger.

Da direktivforslaget ikke

indeholder regler om retsvirkningen af generelt formulerede forbehold, kan

der dog argumenteres for, at medlemslandene vil have mulighed for at op-

retholde og fastsætte egne regler herom. Det bemærkes herved, at forslaget

ikke berører medlemsstaternes generelle kontraktsret, i det omfang denne

ikke er reguleret af forslagets bestemmelser, jf. forslagets artikel 3, stk. 5,

og præambelbetragtning 10 b.

8.1.11.

I direktivforslagets artikel 26 er det bl.a. fastsat, at forbrugeren kan

hæve købet, hvis manglen er væsentlig. Det må overvejes, om bestemmel-

sen udtømmende angiver betingelserne for, at forbrugeren har hæveadgang,

eller om forslaget tillader supplerende nationale bestemmelser som f.eks.

købelovens §§ 57

og 58,

hvorefter forbrugeren som udgangspunkt kun er

berettiget til at hæve købet og kræve købesummen tilbagebetalt, hvis salgs-

genstanden tilbageleveres til sælgeren i væsentlig samme stand og mængde

som ved leveringen.

Da direktivforslaget ikke indeholder regler om den

fremgangsmåde, der skal følges, når forbrugeren ophæver et køb, kan der

dog argumenteres for, at medlemslandene vil have mulighed for at opret-

holde og fastsætte egne regler herom. Som nævnt ovenfor berører forslaget

således ikke medlemsstaternes generelle kontraktsret, i det omfang denne

ikke er reguleret af forslagets bestemmelser, jf. forslagets artikel 3, stk. 5,

og præambelbetragtning 10 b.

8.1.12.

Ifølge forslagets artikel 28, stk. 6, formodes en manglende overens-

stemmelse med aftalen, der viser sig senest 12 måneder efter, at risikoen er

overgået til forbrugeren, at have eksisteret ved risikoens overgang. I dansk

ret gælder den tilsvarende formodningsregel alene i 6 måneder efter risiko-

ens overgang, jf. købelovens § 77 a, stk. 3.

8.1.13.

Købelovens

78, stk. 4, giver forbrugeren mulighed for efter om-

stændighederne at lade en mangel afhjælpe af tredjemand for sælgers reg-

ning. Tilsvarende beføjelser er ikke omtalt i direktivforslaget.

Det vil derfor

formentlig ikke være muligt at opretholde en sådan adgang for forbrugeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

77/109

8.1.14.

Det kan give anledning til tvivl, om direktivforslagets præambelbe-

tragtning nr. 41, hvorefter forbrugeren ikke skal godtgøre den erhvervsdri-

vende for brug af defekte varer, lægger op til, at medlemsstaterne ikke skal

kunne anvende almindelige obligationsretlige principper om uberettiget be-

rigelse, således at det efter omstændighederne kan fastsættes, at der skal ske

fradrag for brug i forbrugerens tilbagebetalingskrav.

Eftersom direktivet ikke

indeholder regler om den fremgangsmåde, der skal følges, når forbrugeren

ophæver et køb, kan der dog argumenteres for, at medlemslandene vil have

mulighed for at opretholde og fastsætte egne regler herom. Som nævnt

ovenfor berører forslaget ikke medlemsstaternes generelle kontraktsret, i det

omfang denne ikke er reguleret af direktivet, jf. forslagets artikel 3, stk. 5,

og præambelbetragtning 10 b.

8.1.15.

Gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende ordlyd vil for-

mentlig kræve ændring af købelovens bestemmelse om en absolut reklamati-

onsfrist på to år, jf. købelovens § 83. Efter forslaget er det således alene et

krav, at manglen viser sig inden for to år, hvorimod der ikke gælder noget

krav om, at der inden for denne periode skal reklameres over for sælgeren.

8.1.16.

Gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende ordlyd vil end-

videre kræve ændring af købelovens bestemmelse om ”relativ” reklamati-

onsfrist, det vil sige en reklamationsfrist, der først begynder at løbe, når kø-

beren har opdaget manglen. Direktivforslaget angiver,

at sælgeren og for-

brugeren kan aftale, at der eksisterer en

relativ reklamationsfrist,

der dog

ikke må være kortere end

2 måneder efter, at forbrugeren opdagede mang-

len. Det vil dermed ikke være muligt at opretholde gældende dansk ret,

hvorefter forbrugeren skal reklamere inden rimelig tid, efter at vedkommen-

de opdagede manglen, dog således at reklamation inden 2 måneder efter at

forbrugeren opdagede manglen altid anses for foretaget inden rimelig tid, jf.

købelovens § 81.

8.1.17.

Gennemførelse af forslagets artikel 28, stk. 1 b, hvorefter forbruge-

ren og den erhvervsdrivende ved køb af brugte varer kan aftale, at der skal

gælde en kortere periode end perioden på to år efter artikel 28, stk.1, vil

kræve lovændring, idet købelovens § 83, hvorefter der gælder en absolut re-

klamationsfrist på to år også for brugte genstande, efter gældende dansk ret

ikke kan fraviges til skade for forbrugeren.

8.1.18.

Direktivforslagets artikel 29, stk. 2, litra a, indebærer, at forbruge-

rens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 om mangelsbeføjelser

skal oplyses over for forbrugeren, og at den erhvervsdrivende skal gøre det

klart, at disse rettigheder ikke berøres af en eventuel handelsmæssig garanti.

Forbrugeren skal altså gøres opmærksom på, at vedkommende ikke stilles

ringere i relation til artikel 26, uanset hvad den handelsmæssige garanti går

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

78/109

ud på. Herudover skal det oplyses over for forbrugeren, hvis den handels-

mæssige garanti ikke kan overføres til en efterfølgende køber. Disse krav vil

antageligvis kræve en ændring af markedsføringslovens § 12, som ikke in-

deholder tilsvarende oplysningsforpligtelser.

8.1.19.

Efter generalklausulen i aftalelovens § 36 kan en aftale ændres eller

tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med al-

mindelighed hæderlighed at gøre den gældende. Det kan give anledning til

en vis tvivl, om denne bestemmelse

for så vidt angår forbrugeraftaler

skal

ændres, hvis direktivforslagets artikel 32, stk. 1, hvorefter der kræves en be-

tydelig (”significant”) skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser efter

aftalen, før der er tale om et urimeligt kontraktvilkår, gennemføres.

Det be-

mærkes herved, at man i

forbindelse med gennemførelsen af direktiv

93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i bemærkningerne til det pågælden-

de lovforslag

antog,

at direktivet alene regulerer ”kvalificeret” urimelighed,

mens generalklausulen i aftalelovens § 36 rækker videre end direktivet.

Af præambelbetragtning 48 i det reviderede forslag fremgår imidlertid, at

det ved urimelighedsvurderingen skal tages i betragtning, om kontraktvilkå-

ret ”gives the trader special advantages in comparison to those given to the

comsumer”. Den nævnte præambelbetragtning, der er indsat efter bl.a.

dansk ønske, har til formål at sikre, at artikel 32, stk. 1, ikke får for snævert

et anvendelsesområde. Der kan på den baggrund argumenteres for, at di-

rektivforslaget ikke er til hinder for, at der i aftalelovens § 38 c opretholdes

en henvisning til aftalelovens § 36.

8.1.20.

Efter direktivforslagets

artikel 32, stk. 2, kan der ved vurderingen af,

om et kontraktvilkår er urimeligt, ikke tages hensyn til omstændigheder, der

er indtruffet efter aftalens indgåelse.

Det rejser tvivl om, hvorvidt aftalelo-

vens § 38 c, stk. 2, må ændres. Efter denne bestemmelse, kan der

ved urime-

lighedsvurderingen tages hensyn til alle relevante omstændigheder,

herun-

der omstændigheder indtruffet efter aftalens indgåelse,

alene med den be-

grænsning, at senere indtrufne omstændigheder ikke kan inddrages til skade

for forbrugeren.

8.1.21.

Forslagets artikel 34 og 35 regulerer retsvirkningerne af, at et vilkår

optræder på direktivforslagets sorte og grå liste. I modsætning til, hvad der

gælder efter det eksisterende direktiv om urimelige kontraktvilkår, er der ta-

le om bindende lister, og det vil derfor

på dette punkt formentlig

være nød-

vendigt at ændre aftaleloven.

8.2.

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

79/109

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den endelige ud-

formning af direktivet, herunder navnlig anvendelsesområdet og harmonise-

ringsgraden.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

De administrative konsekvenser vil afhænge af den endelige udformning af

direktivet, herunder navnlig anvendelsesområdet og harmoniseringsgraden.

totalharmonisering af reglerne vil alt andet lige gøre det lettere for er-

hvervslivet er udbyde varer og tjenester i andre EU-lande, idet det vil være

de samme regler, som erhvervslivet stilles over for i alle EU-lande. Ændrede

regler vil kunne medføre, at erhvervslivet vil skulle foretage omstillinger i

arbejdsgangene og ændring af markedsføringstiltag mv.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grundnotatet vedrørende direktivforslaget blev fremsendt til Folketingets

Europaudvalg den 10. november 2009. Nærhedsnotat blev fremsendt den

28. oktober 2008. Grundnotatet er ligeledes blevet fremsendt til Folketingets

Retsudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg.

Aktuelt notat vedrørende direktivforslaget blev fremsendt til Folketingets

Europaudvalg den 24. november 2009. Det aktuelle notat blev ligeledes

fremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg.

Aktuelt notat vedrørende direktivforslaget blev endvidere fremsendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. maj 2010. Det aktuelle notat blev ligeledes

fremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(konkurrenceevne) den 3.-4. december 2009 og forud for rådsmødet (kon-

kurrenceevne) den 25. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

80/109

3. På vej mod en akt for det indre marked

KOM (2010) 608

Nyt notat.

Resumé

Det belgiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner ved-

rørende Kommissionens meddelelse fra den 27. oktober 2010 ”På vej mod

en akt for det indre marked”. Meddelelsen er et centralt element i Kommis-

sionens planlagte relancering af det indre marked i anledning af 20-års ju-

bilæet i 2012. Meddelelsen indeholder 50 forslag, der skal medvirke til at

gøre det nemmere at arbejde, drive virksomhed og handle sammen i det in-

dre marked.

I rådskonklusionerne byder Rådet Kommissionens meddelelse velkommen

og understreger behovet for en ambitiøs relancering af det indre marked,

der kan bidrage til at virkeliggøre målsætningen om en social markedsøko-

nomi med høj konkurrenceevne i Europa.

Punktet er på dagsordenen for rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. decem-

ber 2010 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Rådskonklusio-

nerne påvirker ikke dansk ret.

1. Baggrund og indhold

Det belgiske formandskab har udarbejdet et sæt rådskonklusioner på bag-

grund af Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indre mar-

ked” (KOM (2010) 608). Kommissionens meddelelse udgør et centralt ele-

ment i relanceringen af det indre marked frem mod 20-års jubilæet for det

indre marked i 2012.

Udgangspunktet for rådskonklusionerne er en konstatering af, at det indre

marked er en af de største succeser i det europæiske samarbejde. Det indre

marked har skabt en vækst på 1,85 % og 2,75 millioner jobs i perioden

1992-2009.

Rådskonklusionerne understreger imidlertid, at der fortsat er et uudnyttet

potentiale i det indre marked, samtidig med at det indre marked løbende skal

udvikles og moderniseres for at imødekomme den samfundsmæssige udvik-

ling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

81/109

Herudover skaber den aktuelle finansielle og økonomiske krise et behov for,

at et stærkt og velfungerende indre marked kan bidrage til at få de europæi-

ske økonomier tilbage på vækstsporet.

Rådskonklusionerne byder Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt

for det indre marked” velkommen. Rådet giver udtryk for sin opbakning til

Kommissionens overordnede målsætning om at bruge relanceringen af det

indre marked til at fremme en konkurrencedygtig social markedsøkonomi i

Europa.

Herudover understreges det, at Rådet ønsker en ambitiøs relancering af det

indre marked. I den forbindelse bør der være fokus på at forbedre konkur-

renceevnen for at fremme EU2020 strategiens målsætning om en bæredyg-

tig og intelligent økonomi i Europa. Derudover skal der være fokus på at

genopbygge tilliden til det indre marked hos borgerne.

Endelig forpligter Rådet sig i rådskonklusionerne til at bidrage til at fast-

lægge de prioriteter, som skal prioriteres højest i gennemførelsen af relance-

ringen af det indre marked. Rådet vil desuden spille en aktiv rolle i forbin-

delse med monitoreringen og evalueringen af gennemførelsen af akten for

det indre marked.

Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 10. december 2010 med henblik på vedtagelse.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring. Kommissionens meddelel-

se om en akt for det indre marked er sendt i høring i EU-specialudvalget for

vækst og konkurrenceevne med frist den 10. november 2010 og blev desu-

den drøftet på mødet i EU specialudvalget for vækst og konkurrenceevne

den 12. november.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

82/109

6. Andre landes holdninger

Der er generel opbakning til relanceringen af det indre marked i de øvrige EU-

lande, ligesom der er bred enighed om den overordnede målsætning om at

fremme en konkurrencedygtig, social markedsøkonomi. I forhold til formand-

skabets udkast til rådskonklusioner om akten for det indre marked er der gene-

rel opbakning til det overordnede formål samt de overordnede fokusområder.

Det forventes, at konklusionerne vedtages på rådsmødet (konkurrenceevne)

den 10. december 2010.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med hen-

blik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene inden for det

indre marked er det største marked for danske virksomheders internationale

aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsætning for vækst og

beskæftigelse i EU og i Danmark. Regeringen finder desuden, at det indre

marked er et dynamisk redskab, der løbende skal udvikles og tilpasses til den

udvikling, der bl.a. følger af globaliseringen, den teknologiske og ikke mindst

digitale udvikling.

Regeringen kan på den baggrund støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

83/109

4. Flagskibsinitiativet Europa 2020: ”En integreret industripolitik for

en globaliseret verden

KOM (2010) 614

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Det belgiske formandskab ønsker en vedtagelse af rådskonklusioner på

rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2010 om industripolitik.

Arbejdet vil tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om ”En inte-

greret industripolitik i en global æra. Konkurrenceevne og bæredygtighed i

centrum”, KOM(2010)614, som blev fremsat den 28. oktober 2010.

1. Baggrund og indhold

Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik i en global æra

er et af de syv flagskibe i EU’s nye 2020 strategi for vækst og beskæftigelse

i Europa (KOM(2010) 2020).

Den indeholder en række initiativer, som skal forbedre betingelserne for

industrien og associerede servicevirksomheder i Europa. Meddelelsen

lægger rammen for Kommissionens indsats på området i de kommende år

og adresserer blandt andet



Smart regulering og herunder at fremtidig regulering skal

underlægges et konkurrenceevne-tjek.



Virksomheders adgang til finansiering.



En styrkelse af det indre marked.



Industriel innovation og en styrkelse af kompetencebasen i Europa.



Kapitalisering af globaliseringen og herunder international handel og

adgang til råmaterialer.



Modernisering af industrien og herunder resource- og

energieffektivitet, strukturelle udfordringer samt CSR.

Herudover præsenteres en række sektorspecifikke initiativer i forhold til

rumfart, bæredygtig mobilitet, samfundsmæssige udfordringer, værdikæder

og energi-intensive industrier.

Meddelelsen har i sig selv ikke retskraft, men den kommer med bud på,

hvad Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne bør

gøre på området. Den vil blive fulgt op af konkrete initiativer fra

Kommissionens side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

84/109

Sammen med meddelelsen blev der fremlagt et arbejdsdokument ”European

Competitiveness Report”, der analyserer Europas globale konkurrenceevne

samt

arbejdsdokument

som

analyserer

medlemsstaternes

konkurrenceevne og konkurrenceevnepolitik

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Kommissionens meddelelse om industripolitik er sendt i høring i EU Speci-

aludvalget for vækst og konkurrenceevne med frist den 3. november 2010 og

blev desuden drøftet på mødet i EU specialudvalget for vækst og konkurren-

ceevne den 12. november. Der er modtaget skriftlige høringssvar fra DI,

Dansk Erhverv og LO og herudover har Danske Maritime afgivet bemærk-

ninger på specialudvalgsmødet.

DI er positive overfor meddelelsen og særligt den integrerede tilgang, hvor

alle politikområder med relevans for industrien koordineres. DI finder det

positivt, at Kommissionen vil teste nye lovforslags påvirkning af konkurren-

ceevnen

DI finder desuden, at det er nødvendigt med en tæt kobling af horisontale og

sektorspecifikke initiativer, men er skeptisk overfor inddeling af industrisek-

torer i kategorier og mener at der skal ligge grundige sektoranalyser til

grund for de initiativer, som lanceres.

DI fremhæver desuden at det bør være et bærende princip, at Europæisk in-

dustri høster fordele ved den globale økonomi, og at åbne markeder er en

forudsætning for vækst og jobs.

Dansk Erhverv er grundlæggende positiv over for, at Kommissionen tager

globaliseringens udfordringer op i sin meddelelse og lancerer en række re-

levante tiltag, der skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

85/109

Kommissionens tilgang til emnet er efter Dansk Erhvervs mening imidlertid

for snæver, fordi Kommissionens meddelelse primært vedrører fremstil-

lingsvirksomheder og de tilhørende servicevirksomheder og ikke i tilstræk-

kelig grad inddrager de globale aspekter og øvrige erhvervssektorer.

LO er af den opfattelse, at meddelelsen i et stort omfang responderer på de

udfordringer som europæisk industri står over for med den stigende konkur-

rence fra en række nye store handelsnationer. EU bør fokusere bredt på vil-

kårerne for europæisk erhvervsliv.

Udover konkurrence fra nye lande skal erhvervslivet tilpasse sig en verden

med stærk fokus på mindre energiforbrug og mere CO2-udledning.

Danske Maritime støtter overordnet set meddelelsen særligt i forhold til

åbenhedsdagsordenen, eksempelvis i forhold til adgang til stål. Den åbne

tilgang i meddelelsen er mere positiv end nuværende praksis på området.

6. Andre landes holdninger

Meddelelsen blev fremlagt 28. oktober 2010. Der har været diskussioner af

udkast til rådskonklusioner i arbejdsgruppen for konkurrenceevne og vækst.

Fra arbejdsgruppemøderne kan følgende fremhæves:

En del lande har understreget behovet for at se denne meddelelse i sammen-

hæng med andre initiativer under EU2020 såsom Innovation Union og Single

Market Act.

En gruppe af lande har ønsket en kraftig opbakning til Kommissionens sektor-

tilgang, mens andre lande har lagt vægt på generelt gode rammebetingelser for

at drive virksomhed.

Diskussionerne har endvidere omhandlet, hvorvidt det er væsentligst at frem-

me åbenhed og frihandel eller, om det er væsentligst at skabe lige konkurren-

cebetingelser for virksomheder.

Endelig har nogle lande fremhævet, at overgangen til en ressourceeffektiv

økonomi ikke må stå i vejen for at skabe vækst og beskæftigelse særligt i de

dele af Europa, der har en stor udfordring i forbindelse med omstilling af deres

industri, mens andre lande fremfører det modsatte synspunkt.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter overordnet set, at der fremlægges en strategi for en europæ-

isk industripolitik i en global tid med konkurrenceevne og bæredygtighed i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

86/109

centrum. Strategien skal styrke europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og

samtidig understøtte en omstilling til en ressource-effektiv økonomi.

Regeringen arbejder i forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner for, at

der lægges vægt på omstillingen til en grøn økonomi og herunder udnyttelse af

de kommercielle muligheder.

Regeringen arbejder herudover for, at den globale virkelighed, som virksom-

hederne navigerer i, afspejles i den politik, som EU fører på området. Det be-

tyder et fokus på åbenhed, frihandel og udnyttelse af globale muligheder frem

for nye handelsbarrierer.

Regeringen arbejder desuden for at skabe gode rammebetingelser for at drive

virksomhed indenfor alle sektorer. Det er vigtigt ikke at udvælge vindere. I

den sammenhæng kan der dog godt accepteres en integreret industripolitik

med sektordialoger og initiativer, der ikke går længere end rammevilkår, hvor

det fortsat er det frie marked, der spiller en nøglerolle i forhold til hvilke indu-

strielle sektorer, der klarer sig godt. Regeringen arbejder endvidere bl.a. for en

teknologineutral indsats for bæredygtig transport.

Derudover arbejdes der for, at der ikke generelt lempes på EU's statsstøttereg-

ler.

Herudover arbejdes der for at sikre koordination i de mange initiativer, som

fremlægges af Kommissionen i øjeblikket, herunder eksempelvis Innovation

Union og Single Market Act, med henblik på at sikre, at meddelelserne vil få

konkrete positive effekter i realøkonomien. Det betyder også, at det er vigtigt,

at der bliver fulgt op på, om meddelelsen vil få en effekt.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

87/109

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt til orientering forud for rådsmødet (konkurrence-

evne) den 25.-26. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

88/109

5. Spil

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Spilleområdet er ikke harmoniseret i EU, og der er meget stor forskel på

medlemslandenes lovgivning. Mange lande har monopoler på hele spilleom-

rådet eller dele heraf, hvilket har fået Kommissionen til at indlede en række

traktatkrænkelsessager begrundet i, at nationale monopoler på især spil,

der kan udbydes via internettet, er i strid med Traktatens bestemmelser om

fri bevægelighed.

På initiativ fra nogle medlemslande har man i EU-regi siden 2008 behand-

let spilleområdet, herunder især forhold i forbindelse med onlinespil. Initia-

tivtagerne ønskede med drøftelser i EU-regi at få Kommissionen til at indgå

i generelle drøftelser med medlemslandende i stedet for at fortsætte traktat-

krænkelsessagerne. Kommissionen var indtil begyndelsen af 2010 ikke inte-

resseret i drøftelserne, idet den ikke så en reel vilje fra medlemslandenes

side til at acceptere nogen form for fælles regler. Behandlingen i 2008,

2009 og 1. halvår 2010 har derfor været præget af informationsudveksling

frem for egentlige forsøg på at opnå fælles holdninger. Kommissionen har

nu annonceret, at en grønbog om spil vil blive sendt i høring. Formentlig i

slutningen af 2010 eller i begyndelsen af 2011.

På baggrund af de tidligere drøftelser om spil, samt Kommissionens nu me-

re aktive rolle i Rådets arbejde, har det belgiske formandskab fundet det

hensigtsmæssigt, at der vedtages en række rådskonklusioner på området. I

konklusionerne hilser Rådet den af Kommissionen annoncerede grønbog

velkommen, og understreger behovet for samarbejde, idet medlemslandene

er stillet over for forskellige grænseoverskridende problemstillinger. Rådet

udtrykker enighed om, at der på flere punkter kan gøres fremskridt i relation

til at finde løsninger på grænseoverskridende problemer. Af væsentlige

punkter nævnes nationale myndigheders rolle, samarbejde og lotteriers væ-

sentlige bidrag til samfundet.

Fra regeringens side kan udkastet til rådskonklusioner støttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

89/109

1. Baggrund og indhold

På baggrund af et par års drøftelser og informationsudvekslinger på spille-

området, samt at Kommissionen har annonceret at ville komme med en

grønbog på området, findes det nu hensigtsmæssigt, at Rådet vedtager råds-

konklusioner om emnet.

Det foreslås at Rådet:



Minder om, at da specielt grænseoverskridende onlinespil giver alle

medlemslande udfordringer, er der behov for drøftelser af spil på euro-

pæisk plan.



Understreger, at de seneste års drøftelse har været relevante og nyttige.



Minder om, at medlemslandene kan indrette deres nationale spilregule-

ring i overensstemmelse med EU-traktaten og EU-Domstolens domme.



Hilser den af Kommissionen bebudede grønbog velkommen.



Bemærker, at medlemslandene står over for en række grænseoverskri-

dende spørgsmål, især i relation til



Regulering og retshåndhævelse i tilfælde, hvor udbyderne ikke er

repræsenteret eller ikke har udstyr i forbrugslandet,



Det store antal ulovlige spiludbydere fra ikke-EØS lande,



Behovet for effektivt samarbejde, herunder om midler til retshån-

dhævelse, beskyttelse af mindreårige og bekæmpelse af svig,



regler i forbindelse med udbydere, der tillader deres spillere at

spille mod spillere hos andre udbydere,



sikring af, at principperne om det indre marked ikke bliver mis-

brugt.



Udtrykker enighed om, at der kan opnås fremskridt i relation til disse

grænseoverskridende emner og problemer.

Derudover vurderes det, at være væsentligt, at udkastet til rådskonklusioner

understreger vigtigheden af, at der i alle medlemslande er offentlige myn-

digheder, der kan sikre en effektiv national regulering af spil. Myndigheden

skal f.eks. varetage opgaven med at allokere spiltilladelser, samt håndhæve

overholdelse af krav fastsat i tilladelsen og i den nationale spillelovgivning

som sådan. Endvidere nævnes en række opgaver, som myndigheden eventu-

elt kan have ansvar for, herunder politisk rådgivning og kontrol af om fx

væddemål på sportsbegivenheder går rigtigt for sig.

I udkastet til rådskonklusioner understreges det ligeledes, at de grænseover-

skridende spørgsmål og problemer kræver, at medlemslandene arbejder tæt-

tere sammen for løse problemerne. Samarbejdsmuligheder og metoder m.v.

bør undersøges, idet speciel fokus bør være på samarbejde i forbindelse med

at identificere og udveksle oplysninger om udbydere med tilladelser, for at

sikre effektiv håndhævelse at reglerne, for at minimere administrative byr-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

90/109

der og for at finde bedste praksis i relation til beskyttelse af spillerne og an-

svarlig måde at udbyde spil på.

Herudover nævnes, at Det Indre Markeds Informationssystem (IMI) synes at

kunne blive et nyttigt redskab i forbindelse med dette samarbejde mellem

medlemslandene. Systemet er et internetbaseret informationssystem, der

fungere på visse andre områder, men hvis ønsket, kan udvides til at omfatte

fx spilleområdet.

Afslutningsvis behandles lotteriernes væsentlige bidrag til samfundet, hvor

Rådet minder om, at alle medlemslande har et nationalt lotteri, at midler fra

disse lotterier udgør et væsentligt bidrag til den ikke-økonomiske udvikling

i de europæiske samfund, og lotterier derfor er af væsentlig almen interesse,

samt at Rådet er enige om, at lotteriernes rolle i samfundet skal sikres.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.

6. Andre landes holdning

Generelt set synes medlemslandene, at udkastet til konklusioner giver ud-

tryk de drøftelser, som der hidtil har været i arbejdsgruppen, og for de hold-

ninger, som medlemslandene har givet udtryk for. Medlemslandene er enige

om, at online spil giver grænseoverskridende udfordringer, som nødvendig-

gør samarbejde mellem medlemslandene.

Konklusionerne forventes at kunne støttes af alle medlemslande, dog mulig-

vis med undtagelse af et enkelt land.

Dette land har givet udtryk for ønske om, at der i konklusionerne udeluk-

kende nævnes problemer i forhold til ulovlige udbydere fra 3. lande, således

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

91/109

at spørgsmålet om eventuelle ulovlige udbydere etableret i EU, ikke omta-

les. Desuden har landet udtrykt utilfredshed med den sidste pind i punkt 6,

idet man er af den opfattelse, at har en spiludbyder tilladelse til udbud i ét

land, kan denne tilladelse bruges til at udbyde spil i hele EU, og udbyderen

derfor ikke handler ”unfair” ved at udbyde spil til andre lande.

7. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side anerkendes, at især onlinespil giver grænseoverskridende ud-

fordringer. I Danmark varetager Spillemyndigheden de opgaver, som der

nævnes i konklusionerne som værende myndighedsopgaver, og et øget sam-

arbejde mellem medlemslandenes myndigheder skønnes at kunne være nyt-

tigt til f.eks. at identificere ulovlige spiludbydere, minimere administrative

byrder ved så vidt det er hensigtsmæssigt at kunne fastsætte krav og vilkår

som i andre medlemslande, samt i relation til retshåndhævelse af vores reg-

ler som sådan.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt til orientering forud for rådsmødet den 1.-2. de-

cember 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

92/109

6. Rådets beslutning om statsstøtte til fremme af lukning af urentable

miner

KOM(2010) 372

Nyt notat.

Resumé

Støtten til EU’s kulindustri er reguleret i kulforordningen, der udløber den 31.

december 2010. Fra 1. januar 2011 vil medlemsstater, der ønsker at yde støtte

til kulindustrien, derfor kun kunne yde støtte inden for de generelle statsstøtte-

regler. Kommissionen vurderer, at nogle medlemsstater med kulforordningens

udløb vil være tvunget til at lukke visse kulminer. Idet kulminerne er koncen-

treret i bestemte regioner og som følge af, at op til 100.000 jobs kan blive be-

rørt, vurderes lukningerne at kunne få betydelige sociale konsekvenser. Hertil

kommer, at lukning af en mine bl.a. kræver en række foranstaltninger af mil-

jømæssig karakter for at reetablere produktionsområdet.

Kommissionen stiller på denne baggrund forslag om en rådsbeslutning, der ef-

ter den 31. december 2010 skal give medlemsstater mulighed for at træffe for-

anstaltninger med henblik på at afbøde de sociale, regionale og visse miljø-

mæssige følgevirkninger af lukninger af urentable miner. Kommissionen læg-

ger op til en gradvis udfasning af statsstøtten til de urentable miner frem til 1.

oktober 2014, hvor de urentable kulminer, der har modtaget statsstøtte, skal

være lukket.

Medlemsstaterne fordeler sig i to grupperinger. En stor gruppe udviser klar

skepsis over for forslaget, der vurderes at have for store sociale konsekvenser i

de berørte regioner på grund af en for hurtig afvikling at støtten. En lille

gruppe samt Kommissionen støtter en udfasning af støtten inden for de 4 år.

Det belgiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrence) den 10. december 2010 til politisk vedtagelse.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 20. juli 2010 fremsat forslag til beslutning om stats-

støtte til fremme af lukning af urentable kulminer.

Forslaget har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra e, i Traktaten om den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten). Efter denne bestemmelse

træffer Rådet på forslag af Kommissionen (med kvalificeret flertal) afgørelse

om støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

93/109

Det er i løbet af forhandlingerne besluttet at forslaget ændres fra en forordning

til en beslutning på baggrund af hjemlen i TEUF artikel 107, stk. 3, litra e.

Støtten til EU’s kulindustri er reguleret i den eksisterende kulforordning, der

har fundet anvendelse siden den 24. juli 2002, og afløste EKSF-traktaten, der

udløb den 23. juli 2002. Kulforordningen tillader lukningsstøtte, driftstilskud,

investeringsstøtte og støtte til gamle forpligtelser (omkostninger, som skyldes

rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, som ikke berører produkti-

onsomkostningerne) under forudsætning af, at støtten er degressiv, og at med-

lemsstaterne medtager minerne i en plan for sikring af adgangen til kulreser-

verne, som skal godkendes af Kommissionen. Den eksisterende kulforordning

udløber den 31. december 2010.

Når kulforordningen udløber vil medlemsstater, der ønsker at yde støtte til kul-

industrien derfor som udgangspunkt kun kunne yde støtte til sektoren inden for

rammerne af de generelle statsstøtteregler. De generelle statsstøtteregler inde-

holder mere begrænsede muligheder for at yde støtte til kulindustrien særligt

for så vidt angår lukningsstøtte.

Kulproduktionen i EU er geografisk lokaliseret i enkelte lande (fx Polen,

Tyskland og Spanien) og inden for disse lande i særlige regioner. Nogle med-

lemsstater har meget høje produktionsomkostninger sammenholdt med de nu-

værende og forventede verdensmarkedspriser og har derfor en kulproduktion,

som er urentabel i dag og sandsynligvis i fremtiden.

Når den eksisterende kulforordning udløber, vil nogle medlemsstater efter

Kommissionens vurdering være tvunget til at lukke deres kulminer og søge at

afbøde de sociale og regionale følger af lukningen. På grund af koncentratio-

nen i visse regioner kan lukningerne få betydelige sociale konsekvenser for

visse regionale arbejdsmarkeder. Kommissionen vurderer, at op til 100.000 ar-

bejdspladser kan blive berørt, såfremt arbejdspladser i forbundne industrier

medregnes.

Kommissionen påpeger endvidere, at lukning af en mine kræver en række for-

anstaltninger af miljømæssig karakter for bl.a. at reetablere produktionsområ-

det.

På den baggrund har Kommissionen fremsat det foreliggende forslag, der med

virkning fra den 1. januar 2011, vil give medlemsstaterne mulighed for effek-

tivt at kunne afbøde de eventuelle negative virkninger af minelukninger som

følge af udfasningen af støtten. Forslaget fokuserer på at håndtere de negative

virkninger, som udfasningen medfører på det sociale og miljømæssige område,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

94/109

samtidig med at konkurrenceforvridninger på det indre marked begrænses

mest muligt.

Kommissionen foreslår en sektorspecifik støtteordning, der er en overgangs-

ordning, indtil de generelle statsstøtteregler finder fuldstændig anvendelse på

området. Udover muligheder indenfor de generelle statsstøtteregler vil der med

forslaget være mulighed for at give lukningsstøtte og støtte til dækning af eks-

traordinære udgifter til stenkulsindustrien.

Minelukninger har en social følgevirkning, der er koncentreret på nogle få re-

gioner i EU, hvilket nødvendiggør en overgangsperiode, hvor den fortsatte

driftsstøtte gradvist udfases.

I lyset af den økonomiske og finansielle krise og Kommissionens erklærede

mål om at sætte større fokus på den sociale dimension i europæisk politik sig-

ter forslaget mod at give medlemsstaterne mulighed for at minimere de sociale

og regionale virkninger af minelukninger.

Samtidig søges via forslagets betingelse om degressiv støtte i begrænset form

til produktionsanlæg, der skal lukkes, at begrænse konkurrenceforvridningen

på det indre marked. Der søges gennem kravet om, at medlemsstaterne skal

fremlægge planer med passende foranstaltninger på områder som energieffek-

tivitet, vedvarende energi eller CO

-opsamling og -lagring at minimere de ne-

gative miljøvirkninger af statsstøtte til kulproduktion.

Forslaget omfatter også sikkerhedsforanstaltninger for at undgå overkompen-

sation og for at begrænse konkurrenceforvridningerne på energimarkedet mest

muligt

Der kan ifølge forslaget ydes driftsstøtte (lukningsstøtte), der har til formål at

dække tab på den løbende produktion i produktionsanlæg, der skal lukkes.

Denne type støtte kan kun ydes til kulminer som led i en definitiv luknings-

plan.

Det fremgår bl.a. af forslaget, at driftsstøtten kun kan gives, hvis driften af de

berørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senest

er den 1. oktober 2014.

De berørte produktionsanlæg skal være definitivt lukket i overensstemmelse

med lukningsplanen. Den samlede lukningsstøtte skal være degressiv og ned-

sættelserne mellem de på hinanden følgende 15 måneders perioder skal mindst

udgøre 33 % af den støtte, der blev ydet til lukningsplanen i den første 15 må-

neders periode. Støtten skal tilbagebetales, hvis den pågældende mine ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

95/109

lukkes. Støtten kan kun ydes til produktionsanlæg, der allerede var i drift, in-

den Kommissionens fremsatte sit forslag.

Der kan desuden ydes støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger, som

ikke er knyttet til den løbende produktion, og som opstår i forbindelse med

minelukninger, fx på det sociale område og miljøområdet.

Forslaget indebærer også, at støtte, der ydes efter forordningen ikke må kom-

bineres med andre typer statsstøtte eller med andre former for finansiering fra

EU til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis et sådan overlap resulte-

rer i et højere støttebeløb end fastsat i bestemmelserne i forordningen.

Det maksimale støttebeløb, der kan ydes, gælder uanset om støtten finansieres

fuldstændigt af statsmidler eller delvis af Unionen.

Det belgiske formandskab har på baggrund af drøftelserne på arbejdsgruppe-

niveau fremsat et kompromisforslag, som har fire hovedpunkter som drøftes.

Således er der fortsat forskellige holdninger til:

Dato indtil hvilken lukningsstøtte kan ydes

Kommissionens forslag fastsætter 1. oktober 2014 som datoen, hvor de kulmi-

ner, der modtager lukningsstøtte, skal være lukkede. En mindre gruppe med-

lemslande kan acceptere at lukningsstøtten udfases senest i 2014 i overens-

stemmelse med Kommissionens forslag. En stor gruppe medlemslande ønsker

muligheden for lukningsstøtte forlænget til en dato udover den 1. oktober 2014

og i hvert fald frem til 2018.

Betingelser for udfasningen

Kommissionens forslag indebærer, at den samlede lukningsstøtte skal være

degressiv og nedsættelserne mellem de på hinanden følgende 15 måneders pe-

rioder skal mindst udgøre 33 % af den støtte, der blev ydet til lukningsplanen i

den første 15 måneders periode.

Forslaget om degressivitet har ikke mødt modstand i medlemsstaterne, men

adskillige medlemsstater finder, at detaljerne i en sådan degressivitet bør be-

sluttes fra sag til sag i stedet for generelt. Formandskabets kompromisforslag

indebærer, at forslagets tekst om degressivitet fastholdes, men at de specifikke

angivelser af procentvis og periodevis degressivitet slettes og i stedet fastlæg-

ges af de involverede medlemsstater i samarbejde med Kommissionen fra sag

til sag, således at bestemmelsen alene fastlægger, at udfasningen af støtte skal

følge en nedadgående trend.

Forpligtelsen til at producere en plan for påtænkte tiltag med henblik på at af-

bøde de miljømæssige påvirkninger af brug af kul

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

96/109

Kommissionens forslag indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til – i

forbindelse med notifikationen af støtten – at producere en plan for påtænkte

tiltag med henblik på at afbøde de miljømæssige påvirkninger af brug af kul.

Få medlemsstater støtter forslaget på dette punkt, og flere medlemsstater har

anmodet om at få fjernet denne del af forslaget, da det vurderes uproportionalt

som betingelse for en notifikation og vil øge den administrative byrde for med-

lemsstaterne i urimeligt omfang. Formandskabets kompromisforslag indebæ-

rer, at dette krav adskilles fra notifikationsprocessen af lukningsstøtte.

Beslutningens udløbsdato

Ifølge Kommissionens forslag skal beslutningen udløbe den 31. december

2026. Forslaget omhandler to former for støtte – lukningsstøtte frem til den 1.

oktober 2014 og herefter ekstraordinære omkostninger, som opstår i forbindel-

se med minelukninger, som kan ydes frem til udgangen af 2026. Nogle med-

lemsstater ønsker forordningens udløbsdato forlænget, mens andre finder at en

udløbsdato i 2026 er for lang.

2. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra e. Efter denne

bestemmelse skal Europa-Parlamentet ikke høres.

Europa-Parlamentet har imidlertid af egen drift taget sagen op, og der vil den

9. november 2010 være afstemning om parlamentets rapport i Udvalget for

Økonomi og Valuta (ECON). Herefter er der planlagt afstemning om sagen i

Europa-Parlamentet den 23. – 24. november 2010.

Endvidere har Coreper den 29. september 2010 vedtaget at sende Kommissio-

nens forslag i ikke-forpligtende høring i Europa-Parlamentet.

Der var den 26. oktober 2010 høring om sagen i Europa-Parlamentets ECON

udvalg. Der tegnede sig her et flertal for en afviklingsdato af kulminerne i

2018.

3. Nærhedsprincippet

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

idet der er tale om fastsættelse af regler på statsstøtteområdet, hvor Europa-

Kommissionen har enekompetence.

4. Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

97/109

Ikke relevant.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring den 5. oktober 2010 med høringsfrist den

19. oktober 2010 i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst samt hos

medlemmerne af Specialudvalget for Klima- og Energipolitik. Forslaget har

endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.dk i den anførte periode.

Der er modtaget substantielle høringssvar fra Vedvarende Energi, Green-

peace og WWF Verdensnaturfonden.

Greenpeace støtter regeringens foreløbige holdning om at arbejde for en global

afvikling af støtte til fossil energi, idet man dog mener, at EU bør føre en am-

bitiøs energipolitik, der helt udfaser anvendelsen af fossile brændsler. Green-

peace støtter regeringens holdning om at arbejde for den kortest mulige for-

længelse af statsstøtten til kulsektoren efter den gældende kulforordnings ud-

løb den 31. december 2010.

Greenpeace finder endvidere, at tegner der sig et flertal for EU-

Kommissionens forslag om ophør af støtte senest den 1. oktober 2014, er det

afgørende, at der bliver tale om lukningsstøtte.

Vedvarende Energi opfordrer til, at Rådet vedtager Kommissionens forslag,

dog gerne med en kortere tidsfrist for at lukke minerne. Vedvarende Energi

anfører, at man generelt mener, at Europa skal omstille fra fossil afhængighed

til 100 % vedvarende energi. Enhver støtte til fossil energiproduktion bør der-

for ophøre hurtigst muligt. Vedvarende Energi bemærker endvidere, at mange

energiproduktioner i EU, herunder størstedelen af produktionen af biomasse,

er konkurrencedygtige sammenlignet med internationale priser, og at en tilla-

delse af fortsat produktionsstøtte til kul i nogle medlemslande er åbenlyst uri-

meligt overfor konkurrencedygtige energiproducenter, både i de berørte og i

andre medlemslande.

WWF Verdensnaturfonden finder, at udfasning af kulstøtten stemmer

overens med Kommissionens overordnede statsstøttestrategi om et skifte fra

sektorspecifikke formål til horisontale formål. Udfordringen fra de globale

klimaændringer og EU’s mål om 80-95 % drivhusgasreduktion i midten af

dette århundrede kræver, at de begrænsede offentlige midler bruges på til-

tag, som reducerer udledningerne i stedet for at fastholde dem. WWF Ver-

densnaturfonden anfører, at man generelt mener, at Europa skal omstille fra

fossil afhængighed til 100 % vedvarende energi. Enhver støtte til fossil energi-

produktion bør derfor ophøre hurtigst muligt. WWF Verdensnaturfonden be-

mærker endvidere, at kulproduktionen i flere medlemsstater allerede er kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

98/109

kurrencedygtig og at fortsat produktionsstøtte i nogle medlemslande på denne

baggrund er åbenlyst urimeligt.

Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden finder, at det bør være en

afgørende forudsætning for støtte til den endelige forordning, at den dels inde-

holder en klar frist for udfasningen af støtten til kulproduktion, således at en-

hver lukningsstøtte er ophørt senest den 1. oktober 2014, dels indeholder mak-

simum 15 års støtte (frem til udgangen af 2026) til dækning af ekstraordinære

omkostninger, hvilket giver en tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere ændrin-

gerne i de berørte regioner.

Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden finder, at Kommissionens

forslag udgør et rimeligt kompromis i forhold til den aktuelle situation og op-

fordrer til, at Danmark stemmer imod, hvis slutdatoen i 2014 bliver forlænget.

6. Andre landes holdninger

Kommissionen fremsatte sit forslag til Rådets forordning den 20. juli 2010.

Forslaget har efterfølgende været drøftet i konkurrencegruppen den 21. sep-

tember og den 15. oktober 2010, samt i Coreper den 12. november 2010.

De øvrige medlemsstater fordeler sig holdningsmæssigt i to grupperinger i

forhold til Kommissionens forslag.

På den ene side udviser en stor gruppe medlemsstater, herunder en række

kulproducerende medlemsstater, klar skepsis over for Kommissionens for-

slag. Disse medlemslande fremfører det synspunkt, at de sociale konsekven-

ser af så hurtig en afvikling af lukningsstøtten vil være for store for regio-

nerne, samt at den foreslåede 4-årige afviklingsperiode ikke tager højde for

de langsigtede investeringer, som er foretaget i kulindustrien. Disse med-

lemsstater foreslår udfasningsdatoer, der i stedet for Kommissionens forslag

om lukning af urentable kulminer i 2014 strækker sig helt frem til 2022,

samt at udfasningen af statsstøtte i denne periode skal følge en nedadgående

trend uden at binde sig til faste nedsættelser af støtten pr. år.

Heroverfor står en mindre gruppe medlemsstater, der ønsker at statsstøtten

helt skal afvikles i hvert fald inden for de fire år, som Kommissionen har fo-

reslået. Inden for denne gruppe har en medlemsstat udtrykt skepsis overfor,

om det i det nuværende forslag går hurtigt nok med hensyn til afvikling af

støtten, dels på grund af en generel modstand mod særligt sektorstøtte, dels

på grund af de miljømæssige hensyn.

Der tegner sig aktuelt et kvalificeret flertal i Rådet for en lukningsdato for

kulminerne i 2018 i modsætning til Kommissionens forslag om 2014 samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

99/109

muligvis vedrørende en udskydelse af beslutningens udløbsdato fra 2026 til

2030.

Det belgiske formandskab forventes at forelægge et kompromisforslag om

dette. En ændring af Kommissionens foreliggende forslag af 20. juli 2010 –

uden Kommissionens tilslutning – kræver enstemmighed i Rådet.

Danmark vurderes på baggrund af den aktuelle tilslutning til formandska-

bets kompromisforslag at kunne komme i mindretal i Rådet, da der tegner

sig et kvalificeret flertal uden om Danmark for en lukningsdato for kulmi-

nerne i 2018 i stedet for 2014.

Det er endvidere en mulighed at Kommissionen vælger at trække forslaget

tilbage, såfremt der ikke kan samles kvalificeret flertal for en lukning af

støtten til urentable miner den 1. oktober 2014.

7. Foreløbig dansk holdning

Danmark er imod sektorbestemt statsstøtte og finder som udgangspunkt, at

den eksisterende kulforordning ikke bør forlænges, når den udløber ved års-

skiftet, og at de generelle statsstøtteregler i stedet bør gælde.

Såfremt der tegner sig et flertal for Kommissionens forslag arbejder Dan-

mark for den kortest mulige forlængelse af statsstøtten til kulsektoren efter

den eksisterende kulforordnings udløb den 31. december 2010.

Danmark arbejder endvidere for en global afvikling af støtte til fossil energi

og tillægger det vægt, at EU fører en ambitiøs energipolitik, der minimerer

anvendelsen af fossile brændstoffer.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100/109

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Nær-

heds- og grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. okto-

ber 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101/109

7. Forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

KOM (2010)132

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Formålet med forordningen er at fastlægge en fælles ramme for indsamling,

udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøko-

nomiske regnskaber, som kan supplere de europæiske nationalregnskaber.

Forordningen om miljøøkonomiske regnskaber skal bl.a. ses i lyset af Lis-

sabontraktaten og Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og in-

klusiv vækst samt ønsket om at fremme en mere ressourceeffektiv, grøn og

konkurrencedygtig økonomi.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte 9. april 2010 ovennævnte forslag til forordning.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fæl-

lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter

den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

Forordningen om miljøøkonomiske regnskaber skal bl.a. ses i lyset af Lis-

sabontraktaten og Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og in-

klusiv vækst samt ønsket om at fremme en mere ressourceeffektiv, grøn og

konkurrencedygtig økonomi.

Kommissionen vurderer, at opfyldelsen af målsætningerne i Europa 2020-

strategien på EU-plan og i medlemslandene medfører et behov for informa-

tionssystemer, der på en logisk måde kombinerer miljømæssige og økono-

miske data. Derved dannes grundlaget for, at den økonomiske politik og

miljøpolitikken udvikles som et samlet hele, og at miljøhensynet kan inte-

greres i andre politikområder.

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 EU og

medlemsstaterne til at lade centrale aspekter af bæredygtig udvikling indgå i

nationalregnskabet.

I praksis lægger Kommissionen op til, at dette kan opnås ved at udvide nati-

onalregnskaberne med miljøøkonomiske regnskaber. De miljøøkonomiske

regnskaber benytter samme definitioner og klassifikationer som national-

regnskabet, så der opnås sammenlignelighed mellem de økonomiske og mil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102/109

jømæssige data. Miljøøkonomiske regnskaber kan således blive vigtige red-

skaber til forståelse og analyse af sammenhængene mellem økonomi og mil-

jø og dermed til opnåelse af målene om bæredygtig udvikling, energi- og

ressourceeffektivitet samt konkurrencedygtighed i Europa.

Kommissionen tilstræber herved, at de miljøøkonomiske regnskaber baseres

på allerede eksisterende statistikker, og at de kan udformes med relativt få

meromkostninger. Derved kan informationsgrundlaget for fastlæggelsen af

en bæredygtig udvikling udvides på en omkostningseffektiv måde.

Forordningen fastlægger en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, ind-

beretning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber

i tilknytning til nationalregnskabet.

Forordningen omfatter konkrete retningslinjer for indberetning af miljøøko-

nomiske regnskaber for: a) udslip af drivhusgasser og forurenende stoffer

fra erhverv og husholdninger, b) miljørelaterede skatter betalt af erhverv og

husholdninger og c) materialestrømme for økonomien som helhed.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr.

proceduren om almindelig lovgivning.

Europa-Parlamentet forventes at be-

handle forslaget på plenarmøde 13. december 2010.

Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har den 9. novem-

ber 2010 behandlet forordningforslaget og fremsat ændringsforslag. Udval-

gets ændringsforslag vedrører: a) præciseringer af dele af teksten, b) udvi-

delse af de områder, der falder under delegerede retsakter samt c) mindre

udvidelser af de statistiske informationer, der skal indberettes til Kommissi-

onen fra landene.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målet for denne forordning, nemlig indsamling,

udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøko-

nomiske regnskaber, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemssta-

terne. Målet kan derfor bedre gennemføres på EU-plan på basis af en EU-

retsakt, da kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonise-

ring af de statistiske data på EU-plan.

Da indsamlingen af data og udarbejdelsen af de miljøøkonomiske regnska-

ber overlades til medlemsstaterne, er det regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

103/109

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring til følgende institutioner:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Miljøundersøgelser, Dan-

marks Nationalbank, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Det Økonomiske

Råds Sekretariat, DI – organisation for erhvervslivet, Finansministeriet, Fi-

nansrådet, Forskningscenter Risø (Afd. for systemanalyse), Forsikring &

Pension, Indenrigs- og Socialministeriet, KL, Landbrugsraadet, Miljøstyrel-

sen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Der er ikke modtaget kommentarer fra de nævnte hørte eksterne parter.

6. Andre landes holdninger

I forbindelse med behandlingen i Rådets statistiske arbejdsgruppe har med-

lemslandene generelt udtrykt tilslutning til lovforslaget.

Der er bred opbakning til, at der løbende udarbejdes og indberettes miljø-

økonomiske regnskaber for de tre områder, der er omfattet af lovforslaget.

Selvom landene er tilfredse med formandskabets kompromisforslag, er der

samtidigt et ønske om, at der findes en generel praksis for anvendelsen af

delegerede retsakter, og at denne generelle praksis afspejles i samtlige rets-

akter, der fremover vedtages på statistikområdet.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen er positivt indstillet over for, at der i tilknytning til national-

regnskabet udarbejdes miljøøkonomiske regnskaber, som kan forbedre in-

formationsgrundlaget for en bæredygtig, ressourceeffektiv og grønnere ud-

vikling. Danmark støtter forslaget, idet man dog er indforstået med, at en

endelig vedtagelse af forslaget afventer en evt. generel afklaring af delege-

ringspraksis vedrørende statistikretsakter.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104/109

Gennemførelse af forslaget vil påføre Danmark omkostninger til udvikling

og drift af miljøøkonomiske regnskaber. Etablering og drift vil det første år

beløbe sig til 2,0 mio. kr., mens driftsomkostningerne i efterfølgende år vil

beløbe sig til 1,4 mio. kr. årligt.

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

105/109

8. Forordning om et program for støtte til videreudvikling af en inte-

greret havpolitik

KOM 2010 (494)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med

kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til videre-

udvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik i EU. I forslaget

fastsættes det finansielle rammebeløb til 50 millioner euro for perioden 1.

januar 2011 – 31. december 2013.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til forordning

om et program for støtte til videreudvikling af EU’s integrerede havpolitik.

Forslaget er fremsat i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel

91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, arti-

kel 192, stk. 1, artikel 194, stk.2, og artikel 195, stk. 2. Baggrunden herfor

er, at EU’s integrerede havpolitik i sig selv ikke har noget udtrykkeligt rets-

grundlag i traktaten, mens de enkelte tiltag, fx på søtransportområdet, har

det. EU’s integrerede havpolitik dækker mange af EU’s sektorpolitikker

med tilknytning til have og kyster såsom fiskeri, frihed, sikkerhed og ret-

færdighed, transport, industri, territorial samhørighed, forskning, miljø,

energi og turisme.

Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles

beslutningstagen i Traktatens artikel 251.

Forslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til videreud-

vikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik. Foranstaltningerne

baseres på den såkaldte blåbog, Kommissionens meddelelse ”En integreret

EU-havpolitik”, som Kommissionen vedtog i 2007. Forslaget bygger videre

på de forberedende foranstaltninger og pilotprojekter, der allerede er iværk-

sat i forbindelse med EU’s integrerede havpolitik. Den foreslåede forord-

ning tilvejebringer grundlaget for gennemførelse af foranstaltninger i perio-

den 1. januar 2011 – 31. december 2013.

Formålet med det foreslåede program er at realisere de mål og prioriteter,

der er anført i blåbogen. Disse vedrører navnlig:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106/109

1) videreudvikling og gennemførelse af integreret havforvaltning og integre-

rede tilgange i medlemsstater og kystområder,

2) hurtig og fornuftig gennemførelse af de integrerede havområdestrategier i

Europa tilpasset behovene i de enkelte havområder,

3) videreudvikling og anvendelse af tværgående værktøjer for integreret po-

litikudformning, herunder et europæisk havobservations- og havdatanet-

værk, og integreret havovervågning bl.a. gennem etablering af en fælles

ramme for informationsudveksling, maritim fysisk planlægning og integre-

ret kystforvaltning,

4) yderligere fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige akti-

viteter, der har indvirkning på havmiljøet, under rammedirektivet om hav-

strategi, under behørig hensyntagen til den samlede virkning ud fra en øko-

systembaseret tilgang,

5) fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension gennem

forbedring af og tilskyndelse til dialog, samarbejde og koordinering med

tredjelande såvel som med internationale partnere og organisationer om den

integrerede havpolitik, så der skabes sammenhæng med de foranstaltninger,

der træffes i henhold til sektorpolitikkerne,

6) fornyet fokus på bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og innova-

tion,

7) større synliggørelse af det maritime Europa og fremme og forenkling af

informationsudveksling, udveksling af bedste praksis, udnyttelse og styrkel-

se af synergier og dialog med og blandt aktører om havforvaltning samt

etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og netværk på horisontalt

plan og for de enkelte havområder.

I den foreslåede forordning fastsættes det finansielle rammebeløb for gen-

nemførelsen af programmet for støtte til videreudvikling af den integrerede

havpolitik til 50 millioner euro for perioden 1. januar 2011 – 31. december

2013. Midlerne skal findes inden for margenen af kategori 2 (reserven) (for-

valtning af naturressourcer) på EU’s budget.

Den konkrete udmøntning af midlerne (i forbindelse med årlige arbejdspro-

grammer) til de enkelte projekter skal ifølge Kommissionens forslag beslut-

tes i den såkaldte rådgivningsprocedure. Det vil sige, at Kommissionen

fremlægger et forslag, der behandles i et udvalg bestående af medlemssta-

ter, der kun har mulighed for at udtale sig om forslaget, men ikke forkaste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107/109

det. Det er usædvanligt at anvende rådgivningsproceduren ved så høje be-

løb.

Som følge af det retlige forbehold vil Danmark ikke være omfattet af de dele

af forordningsforslaget, som eventuelt måtte fremsættes med hjemmel i tred-

je del, afsnit V i Traktaten om den Europæiske Union. En eventuel gennem-

førelse af de dele, der måtte være omfattet af det retlige forbehold, vil derfor

ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Forslaget vil blive be-

handlet i Transportudvalget i Parlamentet.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det er berettiget at træffe foranstaltninger på EU-

plan, fordi de involverede aktiviteter er tværsektorielle og tværnationale.

Formålet er at udvikle en vidtspændende vækst- og bæredygtighedsstrategi

for have, kystområder og tværgående elementer i de maritime sektorer.

Tværsektorielle foranstaltninger kommer ikke til at påvirke lignende natio-

nale eller regionale tiltag negativt, men er ment til at styrke og supplere så-

danne.

Da forslagets aktiviteter er tværnationale, finder regeringen, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos de myndigheder, som indgår i regeringens

netværk for den integrerede maritime politik. Det er ikke relevant at sende

forslaget i høring hos interesseorganisationer.

6. Andre landes holdninger

Forslaget drøftes i en såkaldt Friends of the Presidency-gruppe for EU’s in-

tegrerede havpolitik. Der tegner sig endnu ikke et klart billede af de andre

landes holdninger. En række lande har dog indledningsvis givet udtryk for

en budgetrestriktiv holdning,

idet de har udtalt sig skeptisk over for en be-

løbsramme på 50 millioner euro. En række lande har herudover været kriti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

108/109

ske i forhold til at anvende midler af en sådan størrelsesorden fra budget-

margenen til formålet.

Flere lande har også problematiseret forordningens retsgrundlag, idet der

henvises til en lang række artikler som hjemmelsgrundlag i præamblen til

forordningen. Nogle lande har endvidere givet udtryk for præference for at

anvende forskriftsprocedure i stedet for en rådgivende komité i forbindelse

med den konkrete udmøntning af midlerne i forbindelse med de årlige ar-

bejdsprogrammer.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, som skal tilveje-

bringe grundlag for gennemførelse af foranstaltninger i forbindelse med

EU’s integrerede havpolitik. Det er dog vigtigt, at forslaget kun omfatter til-

tag, der har en reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt ni-

veau.

Umiddelbart virker den foreslåede ramme på 50 millioner euro fra 2011-

2013 uforholdsmæssigt høj, også i betragtning af at der i de foregående tre

år er blevet brugt ca. 20 millioner euro inden for den integrerede havpolitik.

En så markant stigning i bevillingerne, som Kommissionen foreslår, findes, i

lyset af regeringens generelle budgetrestriktive holdning, ikke at kunne retfær-

diggøres. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der ikke afsættes midler

til udvikling af parallelle løsninger på EU og nationalt plan, og at nationale

data og eksisterende løsninger i videst muligt omfang genanvendes.

Rege-

ringen finder herudover, at det bør undgås, at der afsættes midler til aktivite-

ter, hvortil der i forvejen er afsat midler andetsteds på EU-budgettet.

Regeringen finder også, at udmøntning af de finansielle midler i forbindelse

med de årlige arbejdsprogrammer bør ske i henhold til forskriftsproceduren

snarere end rådgivningsproceduren, som foreslået af Kommissionen. Dette vil

give medlemsstaterne reel indflydelse på den konkrete udmøntning af midler-

ne.

Ligeledes finder regeringen det vigtigt, at medlemslandene ikke ved ved-

tagelsen af forordningen forpligter sig til finansiering af aktiviteter udover

den foreslåede budgetperiode.

Den danske holdning og de danske prioriteter i forhold til det maritime områ-

de bør i øvrigt afspejles i forordningen. Et samlet overblik herover kan findes i

”En Samlet Maritim Strategi”, som er udgivet af regeringen i juli 2010.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

109/109

Hvis de samlede udgifter på 50 millioner euro findes inden for margenen af

kategori 2 på EU-budgettet, således som Kommissionen foreslår, er der dog

reelt tale om statslige merudgifter for alle medlemsstater, idet uforbrugte mid-

ler på margenen tilhører medlemsstaterne.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s

udgifter. Danmark vil derfor skulle betale en samlet udgift for 2011-2013 på

7,5 millioner kr. eller 2,5 millioner kr. om året i medfør af forslaget.

Forslaget vil dog samtidig medvirke til løsningen af en række opgaver på fæl-

lesskabsplan, som alternativt skulle være løst med ressourcer i de enkelte med-

lemsstater, herunder koordination af maritime data via udviklingen af

EMODnet, videre udvikling af metodiske standarder for god miljøtilstand efter

havstrategidirektivet og udviklingen af fysisk planlægning på havet. Danmark

vil kunne ansøge om en del af de midler, der er afsat til disse formål. I det om-

fang disse ansøgninger er succesfulde, vil de danske nettoudgifter blive redu-

ceret.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget

forventes at

have positive økonomiske konsekvenser for

flere af de

sektorer,

der berøres af forslaget,

fx som følge af en mere sammenhængende og

forudsigelig forvaltning af havområderne.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nær-

heds- og grundnotat er fremsendt den 1. november 2010.