Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3058+3060 - Almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
931039_0001.png
18. Indgåelse af multilateral anti-piratkopieringsaftale, ACTA (Anti-Counterfeiting
Trade Agreement)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen modtog den 14. april 2008 bemyndigelse fra Rådet om at indlede forhandlinger om indgåelse af
en international aftale om bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Forhandlingerne
startede umiddelbart herefter. Der har til dato været 11 forhandlingsrunder. Parterne til aftalen nåede til enighed
den 15. november 2010, hvor forhandlingerne af anti-piratkopieringsaftalen blev afsluttet. Aftalen er
underskrevet af Australien, Canada, EU, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore,
Schweiz og USA. Den endelige aftale blev offentliggjort den 6. december 2010.
2. Baggrund
Indledende drøftelser om en anti-piratkopieringsaftale (ACTA) blev påbegyndt i 2007 blandt en
gruppe interesserede parter, herunder USA, EU, Schweiz og Japan. Rådet bemyndigede i april
2008 EU til at deltage i forhandlingerne, og første forhandlingsrunde fandt sted i juni 2008 med
deltagelse af en bredere gruppe af lande (Australien, Canada, EU, Japan, Marokko, Mexico,
New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA). Kommissionen koordinerede
forhandlingerne med medlemsstaterne i 5 arbejdsgrupper i Rådet og har jævnligt været i kontakt
med Europa-Parlamentet.
Målet med ACTA-forhandlingerne var at skabe en international ramme, der forbedrer
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Det var ikke sigtet at skabe nye
rettighedstyper, men at skabe bedre internationale standarder for, hvordan man kan gribe ind
over for omfattende overtrædelser af IPR, ikke mindst i nye industrilande. Udgangspunktet for
EU’s forhandlingslinje var ønsket om udbredelse af EU-reglerne. ACTA-traktaten er således
forhandlet inden for rammerne af de gældende EU-regler og dansk ret. ACTA vil derfor ikke
medføre ændringer i den danske lovgivning.
EU-landenes konkurrenceevne er afhængig af beskyttelsen af IPR, da en stor del af de
økonomiske aktiviteter bygger på IPR, herunder produkter af høj kvalitet og brands
(varemærker og geografiske indikationer), innovative industrier (patenter og design) eller
kreativt indhold (ophavsret). Piratkopister har en ødelæggende virkning på vækst og
beskæftigelse inden for EU gennem ”free-riding” på disse innovative og kvalitetsstyrkende
bestræbelser.
IPR overtrædelser har dog ikke kun økonomiske konsekvenser, men også alvorlige sociale
konsekvenser. Der er sket en stigning i farlige forfalskede varer (lægemidler, fødevarer,
drikkevarer, kosmetik, legetøj og bildele), som har indflydelse på forbrugerbeskyttelse og
folkesundhed. Hertil kommer, at nem digital reproduktion og den voksende betydning af
internettet som et middel til distribution rejser nye udfordringer. Organiseret kriminalitet står i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stigende grad bag piratkopieringen, hvor potentialet for betydelige illegale udbytter har vist sig
stort.
ACTA sigter således på bekæmpelse af omfattende kriminelle aktiviteter, men ikke på at
begrænse civile frihedsrettigheder eller forbrugerrettigheder.
3. Hjemmelsgrundlag
TEUF artikel 207, stk. 3 og artikel 218.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
ACTA adresserer, hvordan rettighedshavere kan beskytte rettigheder, når de er i kraft. Målet
opnås gennem de tre hovedbestanddele af ACTA: Internationalt samarbejde, retshånd-
hævelsespraksis og skabelsen af en juridisk ramme.
Forhandlingerne har taget afsæt i eksisterende internationale forpligtelser såsom TRIPS-aftalen
om minimumsbestemmelser for beskyttelsen af immaterielle rettigheder samt gældende EU
regler. ACTA går imidlertid videre end de eksisterende internationale bestemmelser og skaber
dermed en ny international standard for IPR-håndhævelse.
Som det fremgår af det samlenotat, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts
2010, var det målet med ACTA-forhandlingerne at skabe en international ramme, der forbedrer
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette gælder blandt andet civil og
strafferetlig håndhævelse, digital håndhævelse og grænsekontrol. På disse områder er ACTA-
traktaten mere vidtgående end eksisterende internationale bestemmelser.
Blandt de tiltag, som er mere vidtgående end de eksisterende regler indenfor WTO, kan f.eks.
nævnes forpligtelsen til at foretage strafferetlig håndhævelse af myndighedernes egen drift, og at
det er første , der fastsættes internationale standarder for håndhævelse overfor digitale IPR-
krænkelser.
ACTA-traktaten indeholder endvidere bestemmelser om internationalt samarbejde til
bekæmpelse af piratkopiering. Derudover følger det af ACTA-traktaten, at der skal tages
hensyn til miljøet ved destruktion af piratkopier.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet bliver løbende holdt opdateret, og vil blive hørt om den færdige aftale.
ACTA-traktaten blev debatteret i Europa-Parlamentet den 9. marts 2010, og den 10. marts
vedtog Europa-Parlamentet en resolution om åbenhed i forhandlingsprocessen
(RSP/2010/2572). Den 24. november 2010 vedtog Europa-Parlamentet endvidere en
resolution, hvori Parlamentet blandt andet kaldte ACTA-traktaten et skridt i den rigtige retning
for at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (P7_TA(2010)0432).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
ACTA-traktaten vil ikke medføre ændringer i den danske lovgivning.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Aftalen forventes at få en positiv virkning for den store del af dansk erhvervsliv, hvis indtægter
er afhængige af beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder.
Der forventes ikke andre konsekvenser.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har arbejdet for en traktat med et højt niveau af håndhævelse af immaterielle
rettigheder. Udgangspunktet for den dansk holdning under forhandlingerne var udbredelse af
EU-acquis på de områder, hvor et sådant eksisterer, til ACTA-partnerne. Herudover er det
taget udgangspunkt i gældende danske retsregler, der må anses for at være strengere end
gennemsnittet indenfor og udenfor EU.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel tilslutning blandt EU-landene til ACTA-traktaten.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
ACTA-forhandlingerne er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg den 19. marts 2010.