Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
S 1271
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
10. marts 2011
Svar på spørgsmål S 1271 af 1. marts 2011 stillet af Per Clausen
(EL)
Spørgsmål
Vil den danske regering støtte den nye irske regerings ønske om en
genforhandling af den såkaldte »redningspakke«, sådan at Irland kan undgå en
truende fallit?
Svar
Irland har som led i det internationale låneprogram i samarbejde med IMF, EU-
Kommissionen og ECB i november 2010 udarbejdet et program for genopretning
af den irske økonomi. Lånet og genopretningsprogrammet har bl.a. til formål at
sikre Irlands mulighed for at vende tilbage til markedsfinansiering. Analyserne, der
lå til grund for genopretningsprogrammet, peger ikke på, at programmet i sig selv
indebærer en uholdbar gældsudvikling.
Det internationale låneprogram til Irland ydes på vilkår, som er sammenlignelige
med IMF’s praksis. Der er forlydender om, at den nye irske regering ønsker en
genforhandling, men regeringen er ikke bekendt med konkrete anmodninger om
en genforhandling eller med argumenter, der i den konkrete situation skulle kunne
begrunde en genforhandling, men vil tage stilling hertil, hvis det måtte blive aktu-
elt.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen