Det er rigtigt, at ganske mange af de danske ngo'er har modtaget støtte til deres udviklingsarbejde igennem en årrække.
Og heldigvis, for de har gennem tiden været vigtige partnere i udviklingsarbejdet, herunder virket som ihærdige ambassadører for den danske foreningstanke og kulturelle brobyggere mellem nord og syd.
Der er dog heldigvis ikke tale om en lukket klub for en snæver og eksklusiv kreds.
Tværtimod har alle danske organisationer mulighed for at søge om støtte til deres udviklingsarbejde.
Men alle er ikke garanteret en bevilling.
Det afhænger helt af, om deres ansøgning er i tråd med målsætningerne for dansk udviklingsbistand, og om vi vurderer, at de er i stand til at gennemføre projektet og forvalte pengene på ansvarlig vis.
Som med al anden dansk bistand ønsker jeg et stærkt fokus på organisationernes evne til at dokumentere resultater, så vi også på dette felt sikrer, at danske penge anvendes bedst muligt.
Jo større bevillinger, jo større krav.
Så de seks såkaldte rammeorganisationer, der i dag samlet set modtager over 0,5 mia.
kr.
til udviklingsprojekter, har mange års ekspertise og erfaring.
Jeg er meget opmærksom på, at det ikke bliver en sovepude for organisationer at modtage støtte af denne størrelsesorden.
Regeringen introducerede i 2006 et krav om egenfinansiering på 10 pct., og vi vil også fremover arbejde for at sikre, at midlerne går til organisationer med den nødvendige folkelige forankring og evner til at skabe resultater.
Inden for ngo-rammen støtter vi samtidig en række særlige puljer, der netop skal hjælpe mindre eller uerfarne organisationer i gang med udviklingsarbejdet.
Der ydes støtte til rådgivning og kursusvirksomhed, hvor mindre erfarne kan få kyndig vejledning og mere erfarne kan blive endnu dygtigere.
Gennem de seneste år har vi set en stigning i antallet af nye aktører.
De sidste 3 år har knap 50 nye organisationer således modtaget støtte, især fra puljeordningerne, og et tilsvarende antal foreninger og privatpersoner har i samme periode for første gang modtaget støtte til at kunne sende indsamlet brugt udstyr til udviklingslandene.
Det er jeg godt tilfreds med, for vi har løbende brug for nye øjne og vinkler på støtten til udviklingslandene.
Samtidig kan et bredt felt af danske foreninger i sig selv være med til at skabe et tilsvarende mangfoldigt civilsamfund i syd og dermed understøtte en demokratisk udvikling.
Lad mig slutte med at understrege, at udviklingsarbejdet først og fremmest handler om at sikre bedst mulig bistand.
Men når det er sagt, vil jeg sige, at det glæder mig, at så mange foreninger og enkeltpersoner er involveret i arbejdet.
Det vidner om et bredt og stærkt engagement i den danske befolkning.