PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 107
Offentligt

DEN EUROPÆISKE

REVISIONSRET

MEDDELELSE

Præsentation af og redegørelse

for årsberetningerne for 2010

ÅRSBERETNINGERNE FOR 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

FORMANDENS FORORD

Denne

meddelelse

gengiver

vigtigste

revisionsresultater og konklusioner

i Den Europæiske

Revisionsrets årsberetninger for 2010 om gennemførelsen

af EU-budgettet og af de europæiske udviklingsfonde

(EUF) i regnskabsåret 2010.

Dette er det 17. år, hvor Revisionsretten offentliggør sin

revisionserklæring

– Déclaration d’assurance (DAS) –

om regnskabernes rigtighed og de underliggende

transaktioners formelle rigtighed. Det revisionsarbejde, der

skal udføres for at udarbejde revisionserklæringen, er, på

grund af sit omfang, en udfordring for Retten. Vi reviderer

de forskellige og ofte komplekse indtægts- og

udgiftsordninger på alle niveauer i EU, fra nationale og regionale myndigheder til de

individuelle støttemodtagere – som der er millioner af – i hele Den Europæiske Union og i

tredjelande.

Vores mål er at fremlægge solidt dokumenterede resultater, som giver et godt grundlag for at

vurdere – og i sidste ende forbedre – forvaltningen af EU’s og EUF’s budgetter. I de seneste

17 år har vi udviklet og forfinet vores revisionsmetode samt vores måde at rapportere

resultater på. 2010 er ingen undtagelse. Der er sket en række

ændringer

i årsberetningen for

2010, herunder:

en ændret præsentation og sammensætning af de

grupper af politikområder

(og de

dertilhørende kapitler), som Revisionsretten grupperer udgifterne i, for at sikre en mere

rationel og afbalanceret fordeling mellem dem

øget klarhed i rapporteringen af testresultaterne med medtagelse af estimerede

fejlprocenter

for hver enkelt gruppe af politikområder og for budgettet som helhed

øget fokus på

anbefalinger

til forbedring af finansiel forvaltning, blandt andet ved

systematisk at rapportere om opfølgningen på tidligere anbefalinger, og

et nyt kapitel om

performance,

der omhandler vigtigheden af, at udgifterne forvaltes i

overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og

effektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Jeg håber, at De vil finde årsberetningerne om 2010 nyttige. Som EU’s uafhængige eksterne

revisor har vi som mål at udarbejde objektive og relevante revisionsberetninger og udtalelser,

som bidrager til at

forbedre den finansielle forvaltning

i Den Europæiske Union til gavn for

dens borgere. Effektiv offentlig udgiftsforvaltning er endnu vigtigere i det nuværende

finansielle klima. Revisionsretten vil fortsætte med at fremme gennemsigtighed og

ansvarlighed i forvaltningen af EU’s indtægter og udgifter.

For yderligere oplysninger om Revisionsrettens opgave, arbejde og resultater henvises til

www.eca.europa.eu.

Vitor Manuel da SILVA CALDEIRA

Formand for Den Europæiske Revisionsret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

INDHOLD

Årsberetningen for 2010 – Nøglebudskaber

Revisionserklæring

Om revisionsresultaterne

Indtægter

Landbrug og naturressourcer

Samhørighed, energi og transport

Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse

Forskning og andre interne politikker

Institutionernes og organernes administrationsudgifter og

andre udgifter

De europæiske udviklingsfonde (EUF)

Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet

Forklarende oplysninger og baggrundsoplysninger

EU’s budget for 2010

DAS-metoden i ét blik

Revisionsretten og dens arbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

ÅRSBERETNINGEN FOR 2010 –

NØGLEBUDSKABER

Regnskabet

for 2010 giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle

stilling og af resultaterne af regnskabsårets transaktioner og pengestrømme.

betalinger,

der ligger til grund for regnskabet, var derimod væsentlig fejlbehæftede,

med en estimeret fejlprocent på 3,7 % for EU-budgettet som helhed. Samlet set var

kontrolsystemerne

delvis effektive med hensyn til at sikre betalingernes formelle

rigtighed.

Revisionsrettens estimerede fejlprocent for udgifterne i gruppen af politikområder

samhørighed, energi og transport

(det EU-udgiftsområde, hvor der oftest forekommer

fejl) var på 7,7 %, hvilket er højere end for 2009.

For de

øvrige EU-udgiftsområder

fortsatte den estimerede fejlprocent med at være

relativt stabil. For gruppen af politikområder

landbrug og naturressourcer

var den

estimerede fejlprocent 2,3 %, dvs. over væsentlighedstærsklen. De direkte betalinger,

der er omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), var imidlertid

uden væsentlig fejlforekomst.

Forskudsbetalingernes –

forfinansieringens

– andel af EU-budgettet er steget

betydeligt. Regnskabsreglerne og overvågningen er ikke blevet tilpasset i

overensstemmelse hermed.

Under

planlægningen af EU-udgiftsprogrammer

bør Kommissionen og

medlemsstaterne være mere opmærksomme på at fastsætte specifikke, målbare,

attraktive, realistiske og tidsbestemte mål (SMART-mål) og på at identificere og

begrænse risici i tilknytning til gennemførelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

REVISIONSERKLÆRING

2010-

REGNSKABETS RIGTIGHED

Det er Rettens opfattelse, at årsregnskabet for Den Europæiske Union i alt væsentligt giver et

retvisende billede af Unionens finansielle stilling pr. 31. december 2010 og af resultaterne af

Unionens transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse

med bestemmelserne i finansforordningen og de regnskabsregler, som Kommissionens

regnskabsfører har indført.

Supplerende oplysninger

Uden at drage ovenstående erklæring i tvivl gør Retten opmærksom på, at der er sket en

ændring i Kommissionens regnskabspraksis med hensyn til forfinansieringsbetalinger, som er

afholdt ved oprettelse af eller som bidrag til finansieringstekniske instrumenter, og som endnu

ikke er blevet anvendt i form af lån, garantier eller egenkapitalinvesteringer. Kommissionen

har derfor måttet ændre opstillingen af Den Europæiske Unions årsregnskab for 2009, som

Revisionsretten afgav en blank erklæring om.

OVLIGHEDEN OG DEN FORMELLE RIGTIGHED AF INDTÆGTERNE OG

UDGIFTERNE FOR

2010

Indtægter

Det er Revisionsrettens opfattelse, at de EU-indtægter, der ligger til grund for 2010-

regnskabet, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

Forpligtelser

Det er Revisionsrettens opfattelse, at de forpligtelser, der ligger til grund for 2010-regnskabet,

i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

Betalinger

Grundlag for en afkræftende erklæring

Retten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvis effektive med

hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund

for regnskabet. Gruppen af politikområder landbrug og naturressourcer samt gruppen

samhørighed, energi og transport er væsentlig fejlbehæftede. Rettens skøn vedrørende den

mest sandsynlige fejlfrekvens i de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, er 3,7 %.

Afkræftende erklæring

De forhold, der beskrives i det foregående, er så væsentlige, at det er Rettens opfattelse, at

de betalinger, der ligger til grund for 2010-regnskabet, er væsentligt fejlbehæftede.

Erklæringens fulde ordlyd findes i kapitel 1 i årsberetningen for 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

OM REVISIONSRESULTATERNE

Revisionserklæringen for 2010 er Revisionsrettens 17. erklæring om regnskabernes rigtighed

og om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for disse

regnskaber. Nærmere oplysninger om den anvendte metode findes i afsnittet "Forklarende

oplysninger og baggrundsoplysninger" (side 29).

Transaktionernes formelle rigtighed

I diagram 1 gives en oversigt over de resultater vedrørende formel rigtighed, der blev påvist

under de forskellige test. Diagrammet viser, hvor hyppigt der forekommer fejl i

transaktionerne, og indvirkningen af de fejl, hvis effekt kan kvantificeres.

Diagram 1 – Resultaterne af de udførte test af transaktioner

Revisions-

område

Landbrug og

naturressourcer

Fejl-

frekvens

37 %

€ 10 mia.

€ 20 mia.

€ 30 mia.

Mest sandsynlige

fejlprocent

€ 40 mia.

Konklusion

€ 50 mia. € 60 mia.

2,3 %

€ 70 mia.

Samhørighed,

energi og

transport

Bistand til

tredjelande,

udvikling og

udvidelse

Forskning og

andre interne

politikker

Administrations-

udgifter og

andre udgifter

49 %

7,7 %

Væsentlig

fejlbehæftet

23 %

1,7 %

39 %

1,4 %

Samlet set uden

væsentlig

fejlforekomst, men

de mellemliggende

og endelige

betalinger er

væsentlig

fejlbehæftede

0,4 %

0,0 %

Indtægter

€ 20 mia.

€ 40 mia.

€ 60 mia.

Uden

væsentlig

fejlforekomst

€ 80 mia. € 100 mia. € 120 mia. € 140 mia.

Fejlfrekvens

(andelen af reviderede transaktioner, som er

behæftet med en eller flere fejl)

Mest sandsynlige fejlprocent

(det vægtede gennemsnit af

de fejlprocenter, der er konstateret i stikprøven, dvs. den

estimerede fejlprocent)

Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlprocenten. Flere detaljer i bilag 1.1. til kapitel 1 i årsberetningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Revisionsretten konkluderer, at forpligtelserne i alle grupper af politikområder og i

indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst. Den estimerede fejlprocent for betalingerne

taget under ét var 3,7 % (3,3 % i 2009), og der afgives derfor en afkræftende erklæring om

den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne.

Sammenligning med de sidste års resultater

Resultaterne af Revisionsrettens revision i 2010 viser, at den anslåede fejlprocent

vedrørende betalingerne i gruppen af politikområder samhørighed, energi og transport er

steget sammenlignet med resultaterne for 2009 vedrørende samhørighed.

Den estimerede fejlprocent vedrørende betalingerne i de andre grupper af politikområder

holdt sig relativt uændret.

Diagram 2 – Den estimerede fejlprocent i den reviderede population af

betalinger fra 2006 til 2010

10 %

EU's

budget

2006

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlprocent

Nedre fejlgrænse

2007

2008

2009

2010

Bemærk: Revisionsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlprocenten. Den

mest

sandsynlige fejlprocent

er det vægtede gennemsnit af de fejlprocenter, der er konstateret i stikprøven.

Retten kan med 95 % sikkerhed sige, at fejlprocenten i populationen ligger i intervallet mellem den

nedre

og den

øvre fejlgrænse.

Flere detaljer i kapitel 1, bilag 1.1. til årsberetningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Pålideligheden af Kommissionens ledelsesudtalelser

Hver generaldirektør redegør for, hvordan han/hun har udført sine opgaver, i en

årlig

aktivitetsrapport,

som ledsages af en

erklæring

om, hvordan ressourcerne er blevet

anvendt, og om kontrolprocedurerne er effektive. Som led i deres erklæringer kan

generaldirektørerne fremsætte forbehold for at gøre opmærksom på forhold som f.eks. en høj

procent af fejl i transaktionerne.

2010 er det første år, for hvilket Kommissionens

interne revisor

afgiver en samlet erklæring

om Kommissionens struktur for intern kontrol, og han vurderer, at den er tilstrækkelig. Denne

erklæring vedrører kun Kommissionens egen interne kontrolstruktur. Mere end 90 % af

samtlige de fejl, som Revisionsretten har påvist, konstateres imidlertid uden for

Kommissionen, hos modtagerne. Med andre ord: Det indførte kontrolsystem forhindrer eller

korrigerer ikke fejl i en sådan grad, at det kan sikre, at transaktionerne taget under ét er

lovlige og formelt rigtige.

Med sin

sammenfatning

af generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter påtager

Kommissionen sig ansvaret for gennemførelsen af EU’s budget. I 2010 noterer den sig, at der

er sket fremskridt med hensyn til at afhjælpe svagheder, og at de anmeldte udgifter i højere

grad opfylder støtteberettigelsesreglerne, og peger også på områder, hvor det kan blive

bedre. Revisionsretten mener: at forbeholdenes omfang og deres rækkevidde på flere

områder burde have været større, at dataene om inddrivelser er ufuldstændige eller ikke er

blevet kontrolleret, og at der burde have været skelnet klarere mellem beløb, der inddrives fra

modtagerne, og andre finansielle korrektioner, hvor det er de nationale skatteydere, der skal

betale regningen.

Øget brug af forfinansiering

Kommissionen foretager hvert år en væsentlig andel af sine betalinger i form af forskud, som

forudfinansierer omkostninger, der skal afholdes på et senere tidspunkt. Under den

nuværende finansielle ramme er andelen af forskudsbetalinger på EU’s budget steget

betydeligt. Kommissionen har korrigeret væsentlige problemer vedrørende fuldstændighed i

relation til forfinansiering. Men der mangler aktuel information om de EU-midler,

medlemsstaterne konkret har brugt, og det gør regnskabsoplysningerne væsentlig mindre

brugbare for forvaltningen. Den øgede brug af forfinansiering gør det presserende, at

Kommissionen tager den relevante regnskabsregel op til fornyet behandling, og at den

forbedrer sit tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

INDTÆGTER

127,8 MILLIARDER EURO

Kontrolsystemerne var effektive

Transaktionerne var uden væsentlig fejlforekomst

EVISIONSOMRÅDE

Den Europæiske Unions indtægter finansierer dens udgifter. Indtægterne beløb sig til

127,8 milliarder euro i 2010. Egne indtægter udgør langt den største del af indtægterne.

BNI- og momsbaserede egne indtægter finansierer henholdsvis 71,2 % og 10,5 % af EU-

budgettet. De beregnes på grundlag af merværdiafgiften (moms) opkrævet af

medlemsstaterne og medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI). I disse tilfælde

anvender Kommissionen makroøkonomiske aggregater fra medlemsstaterne som grundlag

for de skyldige EU-indtægter. Revisionsrettens revision går ud på at undersøge, hvordan

Kommissionen behandler de makroøkonomiske data, som medlemsstaterne indsender.

Traditionelle egne indtægter, dvs. told på indførsler og produktionsafgifter på sukker, som

opkræves af de nationale myndigheder i medlemsstaterne på vegne af EU, udgjorde 12,2 %

af EU-budgettet.

EVISIONSRESULTATER OG KONKLUSIONER

På grundlag af sine revisionstest konkluderede Revisionsretten, at transaktionerne var uden

væsentlig fejlforekomst. Ved testen af transaktioner blev der dog konstateret nogle

systemsvagheder. Med hensyn til traditionelle egne indtægter var det for et af de reviderede

lande ikke muligt at afstemme det opgivne beløb i traditionelle egne indtægter med de

tilgrundliggende regnskaber.

Ved revisionen konstaterede Retten en fejl i Kommissionens endelige beregning af UK-

korrektionen for 2006, der blev foretaget i 2010. Det beløb, der skulle trækkes fra Det

Forenede Kongeriges betalinger af egne indtægter, var vurderet 189 millioner euro for højt,

hvilket ikke er en væsentlig fejl for de samlede indtægter, men udgør 3,5 % af den samlede

korrektion. Denne fejl er blevet korrigeret ved ændringen af 2011 budgettet.

Retten fandt, at

kontrolsystemerne

generelt var effektive med hensyn til at sikre

transaktionernes formelle rigtighed. Som i tidligere år konstaterede Retten dog problemer i

procedurerne og systemerne, som påvirkede værdien af de beløb i traditionelle egne

indtægter, hvis overdragelse var blevet udsat. For momsbaserede egne indtægter findes der

stadig længerevarende forbehold, men puklen er ved at blive afviklet. Der er forsinkelser i

vurderingen af gennemførelsen af momsdirektiverne. Med hensyn til de BNI-baserede egne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

indtægter var der stadig nogle svagheder, og analysen af BNI-oversigterne er endnu ikke

færdig.

NBEFALINGER

Ved opfølgningen af sine tidligere anbefalinger konstaterede Revisionsretten, at der er sket

nogle fremskridt, men det er nødvendigt at gøre en yderligere indsats for at få gennemført en

fælles revisionspolitik for BNI-baserede egne indtægter i EU og for at sikre, at toldskyld på

varer, der er beslaglagt, bogføres korrekt.

På grundlag af sin revision for 2010 anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen fortsat gør

en indsats:

for at sikre, at medlemsstaternes regnskaber anvendes korrekt og er fuldstændige, og

for at få styrket de nationale toldmyndigheders tilsyn yderligere med hensyn til

traditionelle egne indtægter og

for at fremlægge vurderingsrapporter om medlemsstaternes BNI-data for BNI-udvalget,

således at alle eksisterende generelle forbehold kan erstattes med specifikke forbehold

for perioden fra og med 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

LANDBRUG OG NATURRESSOURCER

56,8 MILLIARDER EURO

Kontrolsystemerne var delvis effektive

De direkte betalinger, som var omfattet af IFKS, var uden væsentlig fejlforekomst

Der var navnlig en tendens til fejl i forbindelse med udgifterne til udvikling af

landdistrikter

37 % af de testede betalinger til modtagere var behæftet med fejl, og den estimerede

fejlprocent var på 2,3 %

EVISIONSOMRÅDE

Størstedelen af de direkte betalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

betales til modtagerne på basis af det dyrkede areal. Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) medfinansierer projekter til udvikling af landbruget,

levevilkårene i landdistrikterne og miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Det integrerede

forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) er det vigtigste system med hensyn til at sikre såvel

EGFL- som ELFUL-transaktionernes formelle rigtighed. Landbrugere skal overholde en

række retlige forpligtelser med hensyn til naturplejepraksis og miljøbeskyttelse. Forvaltningen

af udgifterne er delt med medlemsstaterne.

EU’s politik på områderne miljø, maritime anliggender og fiskeri samt sundhed og

forbrugerbeskyttelse skal bidrage til beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, menneskers

sundhed og en rationel udnyttelse af naturressourcerne.

EVISIONSRESULTATER OG KONKLUSIONER

For gruppen af politikområder landbrug og naturressourcer konkluderer Retten på grundlag af

sin revision, at de testede

betalinger

var væsentligt fejlbehæftede. Den estimerede

fejlprocent er på 2,3 %. De direkte betalinger, der var omfattet af kontrolsystemet IFKS,

svarende til 39,7 milliarder euro var imidlertid uden væsentlig fejlforekomst. Testen af udgifter

viste en højere fejlprocent for udvikling af landdistrikter end for EGFL: 27 % af de testede

EGFL-betalinger var behæftet med fejl mod 50 % af betalingerne til udvikling af landdistrikter.

Den hyppigst forekommende type fejl var, at modtagerne havde anmeldt et for stort areal.

Eksempel på fejl i betalinger til landbrugere som følge af, at oplysningerne i databasen ikke var

opdaterede

Retten konstaterede, at der var afholdt EGFL-betalinger til ca. 12 500 modtagere på basis af ikke

ajourførte arealdata i LPIS, hvilket førte til en samlet overbetaling på 11 millioner euro. I strid med EU-

lovgivningen finansierede de nationale myndigheder tilbagebetalingen til EU-budgettet over det

nationale budget frem for at inddrive de beløb, der er betalt for meget, fra landbrugere. Der blev

dermed ydet ikke godkendt national støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Retten fandt, at de reviderede overvågnings- og

kontrolsystemer

for gruppen af

politikområder landbrug og naturressourcer var delvis effektive med hensyn til at sikre

betalingernes formelle rigtighed. Der var svagheder i en række betalingsorganer, for

eksempel i markidentifikationssystemet (LPIS), som er grundlaget for betalinger til

landbrugere, og i kvaliteten og pålideligheden af den kontrol, der foretages af nationale

inspektører.

Eksempel på svagheder i de nationale inspektørers kontrol af arealopmålinger

Retten genudførte areaIopmålinger, som nationale inspektører havde gennemført i relation til EGFL i

Bulgarien, Grækenland, Rumænien, Den Tjekkiske Republik og Nederlandene. De støtteberettigede

arealer, som de nationale inspektører havde indberettet, var ukorrekte for 13 ud af 43 parceller i

Bulgarien, 6 ud af 32 parceller i Grækenland, 12 ud af 29 parceller i Rumænien, 35 ud af 67 i Den

Tjekkiske Republik og 16 ud af 174 parceller i Nederlandene.

NBEFALINGER

Kommissionen har truffet en række afhjælpende foranstaltninger med henblik på at

gennemføre de anbefalinger, Retten tidligere har fremsat, såsom at forenkle

foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter og forbedre pålideligheden og

fuldstændigheden af de oplysninger, der er registreret i LPIS. Den nye rådsforordning, der

fastsætter EU-minimumskrav til bevaring af græsarealer og udelukker, at der udbetales

direkte støtte til ansøgere, som ikke udøver nogen eller kun udøver marginal

landbrugsaktivitet, er imidlertid valgfri snarere end obligatorisk og lader disse spørgsmål være

op til medlemsstaterne.

På grundlag af revisionen for 2010 anbefaler Retten, at Kommissionen sikrer, at:

det bliver obligatorisk at anvende ortofotos (ensartede luftfotos), og at LPIS-databasen

over landbrugsparceller ajourføres regelmæssigt på basis af nye ortofotos

de stedlige inspektioner, der gennemføres inden for rammerne af medlemsstaternes

kontrolsystemer, gennemføres korrekt, og at

kvaliteten af de nationale inspektioner kontrolleres og rapporteres korrekt af

godkendelsesorganerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

SAMHØRIGHED, ENERGI OG TRANSPORT

40,6 MILLIARDER EURO

Revisionsmyndighederne var delvist effektive med hensyn til at sikre transaktionernes

formelle rigtighed

Samhørighed er fortsat det af EU’s udgiftsområder, hvor der er størst tendens til fejl

49 % af de reviderede betalinger var behæftet med fejl, og den estimerede fejlprocent

var 7,7 %

De vigtigste kilder til fejl var medregning af projektomkostninger, som ikke var

støtteberettigede, og manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

EVISIONSOMRÅDE

Samhørighedspolitikken har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed

inden for EU. Midlerne til energi og transport støtter bære- og konkurrencedygtige

transportsystemer og -ydelser. De EU-støttede projekter gennemføres af privatpersoner,

sammenslutninger, private eller offentlige virksomheder eller lokale, regionale og nationale

offentlige organer.

Udgifterne til samhørighed, som tegner sig for mere end 90 % af udgifterne i denne gruppe af

politikområder, forvaltes ved delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Sidstnævnte er ansvarlige for at udvælge og overvåge projekterne, herunder også at

administrere og kontrollere de betalinger, der er involveret. Medlemsstaterne anmelder med

jævne mellemrum de omkostninger, som projektlederne har afholdt, til Kommissionen, som

godtgør en del af disse omkostninger (medfinansiering). Omkostningerne kan kun godtgøres,

hvis de overholder EU’s og de nationale regler.

Udgifterne til energi og transport implementeres i vidt omfang af Kommissionen.

EVISIONSRESULTATER OG KONKLUSIONER

På grundlag af sine test konkluderede Revisionsretten, at

betalingerne

i gruppen af

politikområder samhørighed, energi og transport var væsentligt fejlbehæftede. 49 % af de 243

reviderede betalinger var behæftet med fejl, og den estimerede fejlprocent var 7,7 %.

For så vidt angår samhørighedsudgifterne skal myndighederne i medlemsstaterne kontrollere

udgifterne for fejl, før de sender dem til Kommissionen med henblik på godtgørelse.

Revisionsretten mener, at myndighederne i medlemsstaterne rådede over tilstrækkelig

mange oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret i hvert fald nogle af fejlene i de

58 % af transaktionerne, der var behæftet med fejl.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Omkring 3 % af de reviderede betalinger var betalinger til projekter, som slet ikke var

støtteberettigede, og sådanne tilfælde tegnede sig for over en tredjedel af den estimerede

fejlprocent.

Eksempel på et projekt, som ikke var berettiget til støtte fra EFRU

I forbindelse med et projekt under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling viste

forundersøgelsen, som var en del af projektansøgningen, at de indtægter, projektet forventedes at

skabe, overskred omkostningerne ved projektet. Det betød, at projektet ikke var berettiget til

medfinansiering fra EU.

En femtedel af de testede transaktioner overholdt ikke reglerne for offentlige indkøb. I 5 % af

de testede betalinger blev der konstateret alvorlige brud på EU’s og de nationale regler for

offentlige indkøb, og sådanne tilfælde tegnede sig for 24 % af alle kvantificerbare fejl og

næsten en tredjedel af den estimerede fejlprocent.

Eksempel på et alvorligt brud på reglerne for offentlige indkøb

I forbindelse med et projekt, som skulle gøre en flod sejlbar for krydstogtsskibe, var kontrakterne om

anlægsarbejder og tjenesteydelser indgået i strid med reglerne. Den ordregivende myndighed havde

opdelt anlægsarbejderne i mindre portioner for at bringe kontrakternes værdi ned under lofterne for,

hvornår EU’s og de nationale regler for offentlige indkøb skal anvendes, og omgik herved reelt de

normale udbudsbetingelser. Flere af kontrakterne gik til den samme kontrahent.

Anmeldelse af forskellige omkostninger, som ikke var støtteberettigede, f.eks. tilfælde, hvor

der var opført alt for store omkostninger under projektet, eller der manglede dokumentation

for de anmeldte omkostninger, tegnede sig for ca. en fjerdedel af den estimerede fejlprocent.

Midler til implementering af finansieringstekniske instrumenter i medlemsstaterne tegner sig

for en stigende andel af udgifterne til samhørighed. Ved udgangen af 2010 var der oprettet

finansieringstekniske instrumenter med midler til en værdi af 8,1 milliard euro. I syv af de 13

reviderede betalinger til disse fonde var de centrale lovkrav ikke overholdt. Hertil kommer, at

Kommissionen ikke har tilstrækkelige overvågningsoplysninger om den faktiske

gennemførelse af de finansieringstekniske instrumenters operationer på modtagerniveau.

Revisionsretten konkluderede, at

revisionsmyndighederne

var delvist effektive med hensyn

til at sikre, at betalingerne til samhørighed var formelt rigtige. Blandt de svagheder, der blev

konstateret i revisionsmyndighedernes arbejde, som er et af nøglelementerne i

medlemsstaternes kontrolordninger, var, at revisionerne blev udført for sent, og at

Kommissionens retningslinjer om formålet med og omfanget af den kontrol, der skulle

foretages i forbindelse med revisionen af projekterne, var utilstrækkelige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

NBEFALINGER

Opfølgningen af Revisionsrettens tidligere anbefalinger viser, at der er sket fremskridt:

Kommissionen har styrket sit tilsyn med de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer for

programmeringsperioden 2007-13, særlig ved at overvåge det arbejde,

revisionsmyndighederne udfører, og ved i højere grad at benytte sig af muligheden for at

afbryde og suspendere betalinger. Kommissionen har også fortsat bestræbt sig på at give

vejledning til de nationale myndigheder, som gennemfører operationelle programmer (OP),

og på at forenkle støtteberettigelsesreglerne under strukturfondene.

På grundlag af sin revision for 2010 anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen:

fortsætter med at kontrollere, at støtteberettigelsesreglerne – herunder også EU’s og

de nationale regler for offentlige indkøb – er overholdt

opfordrer de nationale myndigheder til at anvende korrektionsmekanismerne strengt,

før de godkender udgifterne og sender dem videre til Kommissionen til betaling, og

fortsætter med at afbryde eller suspendere betalingerne til OP, indtil medlemsstaten

har truffet korrigerende foranstaltninger

gennemgår de nationale støtteberettigelsesregler for programmeringsperioden 2007-

13 og vurderer, om der er områder, som kan forenkles, og om der er potentielle kilder

til fejl, og

giver revisionsmyndighederne i medlemsstaterne yderligere vejledning om

stikprøveudtagning, omfanget af de kontroller, der skal udføres i forbindelse med

revisionen af projekter, og rapportering af revisionsresultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

BISTAND TIL TREDJELANDE, UDVIKLING OG

UDVIDELSE

6,5 MILLIARDER EURO

Kontrolsystemerne var delvis effektive

Samlet set var der ikke nogen væsentlig fejlforekomst, med en anslået fejlprocent på

1,7 %

Retten konstaterede dog en væsentlig fejlprocent i de mellemliggende og endelige

betalinger til modtagerne

De fleste af de kvantificerbare fejl vedrører udgifter, der er afholdt uden for den

støtteberettigede periode, ikke-støtteberettigede projektudgifter, der er medtaget i

udgiftsanmeldelserne, udgifter, som ikke er underbygget af dækkende dokumentation,

og betalinger, som ikke er omfattet af kontrakter

EVISIONSOMRÅDE

Udgifterne på dette politikområde har relation til udviklingsbistand til og økonomisk

samarbejde med lande i Asien og Latinamerika og stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet

(AVS), temaprogrammer på dette område, den europæiske naboskabspolitik,

udvidelsesstrategi, humanitær bistand og aktioner gennemført under den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik.

Politikområdet forvaltes direkte af Kommissionens generaldirektorater, enten fra hovedsædet

i Bruxelles eller af EU-delegationerne i modtagerlandene, eller sammen med internationale

organisationer. Støtten ydes ofte i form af godtgørelse af omkostninger afholdt til projekter og,

i mindre grad, i form af budgetstøtte. Der ydes også udviklingsbistand til AVS-stater over de

europæiske udviklingsfonde.

EVISIONSRESULTATER OG KONKLUSIONER

På grundlag af sin revision konkluderer Retten, at gruppen bistand til tredjelande, udvikling og

udvidelse som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst, med en anslået fejlprocent

på 1,7 %. De mellemliggende og endelige betalinger var imidlertid væsentligt fejlbehæftede.

Retten konstaterede, at 23 % af

betalingerne

til modtagerne var behæftet med fejl. Alle de

kvantificerbare fejl blev fundet i de mellemliggende og endelige betalinger. To tredjedele af

fejlene blev konstateret i endelige betalinger, og de var således ikke blevet påvist ved

Kommissionens kontrol. Retten fandt en høj frekvens af ikke-kvantificerbare fejl, blandt andet

i procedurerne for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler og i forbindelse med forlængelse af

kontrakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Eksempel på ikke-støtteberettigede omkostninger, der blev godtgjort i en endelig betaling til et

projekt

I forbindelse med en endelig betaling til et projekt, der ydede støtte til familier på landet til produktion

og markedsføring af økologiske cashewnødder i Nicaragua, blev der konstateret flere typer fejl, der

udgjorde 21,7 % af de samlede omkostninger til projektet. Fejlene var blandt andet manglende

fakturaer og dokumentation for betaling, manglende overholdelse af reglerne for indgåelse af aftaler,

manglende oprindelsescertifikater og manglende opførelse af anmeldte beløb i regnskaberne.

Kommissionen havde ikke opdaget disse fejl i forbindelse med den endelige betaling.

Retten fandt, at

kontrolsystemerne

for gruppen bistand til tredjelande, udvikling og

udvidelse var delvis effektive til at sikre betalingernes formelle rigtighed.

NBEFALINGER

Opfølgningen af de bemærkninger, som Retten tidligere har fremsat, viser, at der er sket

fremskridt, men at der endnu ikke er taget fat på en række anbefalinger.

På grundlag af revisionen for 2010 anbefaler Retten at:

Generaldirektoratet for Udvidelse 1) opstiller mere detaljerede kriterier for ophør af

forudgående kontrol og suspension af "overdragelse af forvaltning" til lande med

decentral forvaltning og tester effektiviteten af de systemer, der anvendes af de

nationale myndigheder, 2) udvikler et instrument til at fremme konsolideringen af

resultaterne af kontrolbesøgene, 3) forbedrer kvaliteten af de data, der indlæses i dets

ledelsesinformationssystem, og 4) intensiverer den efterfølgende revision af

transaktioner, der forvaltes centralt, og at

Kommissionen definerer en sammenhængende metode til beregning

restfejlfrekvensen til brug for direktoraterne med ansvar for eksterne forbindelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER

9,0 MILLIARDER EURO

Kontrolsystemerne var delvist effektive

Samlet set uden væsentlig fejlforekomst med en estimeret fejlprocent på 1,4 %

Der var dog mange og hyppigt forekommende fejl i de mellemliggende og endelige

betalinger under 6. og 7. rammeprogram for forskning

Den største kilde til fejl er fortsat ukorrekt beregning af personaleomkostninger og

indirekte omkostninger

EVISIONSOMRÅDE

Formålet med forskningspolitikken er at fremme investeringer i forskning og lette overgangen

til en videnbaseret økonomi. Beløbene betales over 6. og 7. rammeprogram for forskning

(RP6 og RP7), som er flerårige, og de fleste af betalingerne afholdes af Kommissionen under

direkte central forvaltning. Modtagerne kan være forskningscentre, universiteter,

enkeltpersoner, kommercielle virksomheder eller offentlige administrationer. Disse

iværksætter projekter, som under visse betingelser kan medfinansieres af EU. Først

modtager projekterne forskud, som der kun er knyttet få betingelser til. For derefter at kunne

få udbetalt de mellemliggende og endelige beløb skal samtlige støtteberettigelsesregler være

overholdt.

Programmet for livslang læring har som mål at sikre, at personer i alle aldre kan deltage i

læringsaktiviteter. Det sigter også mod at udvikle uddannelses- og

erhvervsuddannelsessektoren i EU. Programmet gennemføres ved indirekte central

forvaltning af nationale kontorer, som forvalter mange, men små støttebeløb til lærere og

studerende.

EVISIONSRESULTATER OG KONKLUSIONER

På grundlag af sine test konkluderer Revisionsretten, at gruppen af politikområder forskning

og andre interne politikker med en estimeret fejlprocent på 1,4 % var uden væsentlig

fejlforekomst. De mellemliggende og endelige betalinger til forskningsrammeprogrammerne

var dog væsentlig fejlbehæftede.

Revisionsretten konstaterede, at 39 % af de testede

betalinger

til modtagere var behæftet

med fejl: Størsteparten (88 %) af disse fejl blev fundet i de mellemliggende og endelige

betalinger, og 95 % af de kvantificerbare fejl vedrørte refusion af ikke-støtteberettigede eller

unøjagtigt beregnede omkostninger til projekter, som forskningsrammeprogrammerne

finansierer. Andre kilder til fejl var anmeldelse af indirekte skatter, ukorrekt anvendelse af

reglerne for nedskrivning samt rentetilskrivning i forbindelse med forfinansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Eksempel på en fejl i en fastprisberegning af indirekte omkostninger

En modtager, som forvaltede et RP6-projekt, anmeldte indirekte omkostninger med et fast beløb

baseret på direkte personaleomkostninger. Efter en efterfølgende revision i 2007 ændrede

modtageren sin metode til fordeling af indirekte omkostninger, men implementerede ikke revisorernes

anbefalinger fuldt ud og korrekt. Under Rettens revision blev der konstateret fejl og

uoverensstemmelser, som havde medført, at der var anmeldt 0,7 millioner euro for meget.

Revisionsretten konstaterede igen, at overvågnings- og

kontrolsystemerne

vedrørende

forskning og andre interne politikker var delvist effektive med hensyn til at sikre betalingernes

formelle rigtighed.

Revisionsretten genudførte på modtagerniveau revisionen af 33 omkostningsanmeldelser,

som allerede var blevet attesteret af uafhængige revisorer som led i den interne kontrol. I 27

af disse anmeldelser blev der konstateret fejl, heraf 14 med væsentlig finansiel indvirkning. I

forbindelse med 47 af de 97 reviderede betalinger fra forskningsrammeprogrammerne

konstaterede Revisionsretten endvidere svagheder i Kommissionens forudgående kontrol. I

mange tilfælde blev der blot foretaget beregningskontrol af anmeldelserne, selv når det var

klart, at de anmeldte omkostninger ikke var støtteberettigede. I forbindelse med programmet

for livslang læring konstaterede Revisionsretten også, at de nationale kontorer ikke havde

implementeret de primære kontroller fuldt ud.

Eksempel på en svaghed i Kommissionens kontrol før udbetaling

Modtageren af et RP6-projekt havde beregnet personaleomkostninger på grundlag af de budgetterede

gennemsnitlige timesatser for tre kategorier af medarbejdere: ledende ingeniør, universitetsuddannet

ingeniør og tekniker. Den faktiske timesats, der var udbetalt til de ansatte, afveg væsentligt fra den,

der var ansøgt om EU-finansiering til, hvilket resulterede i en overanmeldelse på 0,5 millioner euro

eller mere end 10 % af de samlede anmeldte personaleomkostninger. Selv om Kommissionen var i

besiddelse af denne oplysning, stillede den ikke spørgsmålstegn ved det anmeldte beløb under den

forudgående kontrol.

NBEFALINGER

Kommissionen har gjort en indsats for at implementere Revisionsrettens tidligere

anbefalinger, særlig ved at forbedre kontrolsystemerne, herunder de efterfølgende revisioner,

og ved at inddrive for meget udbetalte beløb, enten direkte eller ved at modregne dem i

senere betalinger til de samme modtagere.

På grundlag af sin revision for 2010 anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen:

i forbindelse med forskningsrammeprogrammerne: i) yderligere styrker sin forudgående

kontrol med henblik på at kunne identificere betalinger forbundet med særlig stor risiko,

og ii) sørger for, at de uafhængige revisorer får større kendskab til

støtteberettigelsesreglerne, så revisionsattesterne bliver mere pålidelige, og

i forbindelse med programmet for livslang læring: fortsætter med at styrke

implementeringen af de primære kontroller. De nationale kontorer bør kontrollere

sagsmapperne regelmæssigt og dokumentere kontrollerne korrekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

INSTITUTIONERNES OG ORGANERNES

ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE

UDGIFTER

9,3 MILLIARDER EURO

Kontrolsystemerne var effektive

Med en estimeret fejlprocent på 0,4 % var de samlet set uden væsentlig fejlforekomst

Der blev konstateret fejl og svagheder i indkøbsprocedurerne

EVISIONSOMRÅDE

Den største andel af udgifterne i gruppen af politikområder administrationsudgifter og andre

udgifter (63 %) har relation til personaleomkostninger som lønninger og pensioner. Resten er

hovedsagelig udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi.

Retten redegør for revisionen af EU’s agenturer og andre decentrale organer i særlige

årsberetninger, som offentliggøres særskilt.

EVISIONSRESULTATER OG KONKLUSIONER

På grundlag af sine test konkluderer Revisionsretten, at

betalingerne

i gruppen af

politikområder administrationsudgifter og andre udgifter samlet set var uden væsentlig

fejlforekomst. Den estimerede fejlprocent var 0,4 %.

Revisionsretten konstaterede, at overvågnings- og

kontrolsystemerne

vedrørende

administrationsudgifter og andre udgifter effektivt sikrede, at betalingerne var formelt rigtige.

Revisionsretten fandt dog en række fejl og svagheder i EU-institutionernes og -organernes

implementering af indkøbsprocedurerne, og i én institution konstaterede den, at visse

budgetposter gentagne gange var blevet underudnyttet, hvilket havde resulteret i betydelige

budgetoverførsler til finansiering af byggeprojekter. Ansættelsesbeslutningerne var heller ikke

altid passende dokumenteret. Disse svagheder var ikke væsentlige for gruppen af

politikområder som helhed, men havde betydning for den enkelte institution eller organ og bør

afhjælpes af disses administrationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

NBEFALINGER

Revisionsretten noterede sig, at de anbefalinger, den tidligere havde fremsat om beregning af

personalegodtgørelser og overvågningen af dem, i vid udstrækning var blevet fulgt.

På grundlag af sin revision for 2010 anbefaler Revisionsretten, at EU-institutionerne og

-organerne sørger for:

at der udarbejdes passende dokumentation til begrundelse for de

ansættelsesbeslutninger, der træffes, og at de kriterier for at komme i betragtning, der

er fastsat i stillingsopslagene, overholdes, og

at de anvisningsberettigede indfører passende kontrol og får bedre vejledning med

henblik på at forbedre udformningen, samordningen og resultaterne af

indkøbsprocedurerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

DE EUROPÆISKE UDVIKLINGSFONDE (EUF)

3,2 MILLIARDER EURO

EUF's kontrolsystemer var delvis effektive

EUF's regnskaber og indtægter var i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige

EUF's forpligtelser var lovlige og formelt rigtige, selv om Retten konstaterede ikke

kvantificerbare fejl i forbindelse med indkøbsprocedurerne

Retten konstaterede en væsentlig fejlforekomst i EUF's betalinger til projekter med en

estimeret fejlprocent på 3,4 %

De konstaterede fejl var relateret til manglende opfyldelse af støtteberettigelseskriterier

EVISIONSOMRÅDE

De europæiske udviklingsfonde (EUF) finansieres af medlemsstaterne og er underlagt deres

egen finansforordning. De er ikke opført på EU's almindelige budget.

I 2010 implementerede Kommissionen hovedparten af udgifterne i tilknytning til landene i

Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) via Generaldirektoratet for Udvikling og

Samarbejde – EuropeAid. Den Europæiske Investeringsbank forvalter EUF's

investeringsfacilitet, som hverken er omfattet af Revisionsrettens revisionsmandat eller af

Europa-Parlamentets dechargeprocedure. EUF's bidrag implementeres gennem projekter og

budgetstøtte, og forvaltningen er enten direkte (i Kommissionen), fælles (sammen med

internationale organisationer, f.eks. FN-agenturer og Verdensbanken) eller decentral

(i modtagerlandene).

EVISIONSRESULTATER OG KONKLUSIONER

På grundlag af sin revision konkluderer Revisionsretten, at EUF's

regnskab

for

regnskabsåret 2010 giver et retvisende billede af den finansielle stilling og af resultaterne af

transaktionerne og pengestrømmene. EuropeAids transaktionsbaserede efterfølgende

kontroller og Revisionsrettens egen revision afslørede imidlertid atter en høj frekvens af

indkodningsfejl, som – selv om de ikke er væsentlige – kan indvirke på nøjagtigheden af

dataene i årsregnskabet og pålideligheden af EuropeAids data vedrørende forvaltningen.

Revisionsretten konkluderer, at EUF's

indtægter

var uden væsentlig fejlforekomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Revisionsretten konkluderer også, at de testede specifikke

EUF-forpligtelser

var uden

væsentlig fejlforekomst. Fire ud af 14 testede specifikke forpligtelser vedrørende projekter

under decentral forvaltning var imidlertid behæftet med ikke kvantificerbare fejl med hensyn til

udbudsbestemmelser og frister for underskrivelse af kontrakter.

Revisionsretten konkluderer, at EUF's

betalinger

var væsentligt fejlbehæftede, idet den på

grundlag af sin revision når frem til en estimeret fejlprocent på 3,4 %. 26 % af de 165 testede

betalinger

var

behæftet

med

fejl.

Hovedparten

fejlene

vedrørte

støtteberettigelseskriterierne, f.eks. overholdelse af indkøbsprocedurerne, uretmæssig

betaling af moms, udgifter påløbet uden for gennemførelsesperioden eller ikke

støtteberettigede aktiviteter og tjenesteydelser.

Revisionsretten konkluderer, at EUF's

kontrolsystemer

samlet set atter kun delvis effektivt

sikrer, at betalingerne er formelt rigtige.

NBEFALINGER

Kommissionen har reageret på mange af Revisionsrettens tidligere anbefalinger, f.eks. med

iværksættelsen af handlingsplanen for styrkelse af EuropeAids forvaltnings- og

kontrolpyramide ved udgangen af 2010. Der er dog stadig svagheder på en række områder.

På grundlag af sin revision for 2010 anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen:

vurderer kontrollernes omkostningseffektivitet og udvikler en nøgleindikator for den

estimerede effekt af de fejl, der er tilbage, når alle de forudgående og efterfølgende

kontroller er udført

styrker projektovervågningens effektivitet på grundlag af flerårige planer.

EuropeAid bør:

gennemgå pålideligheden af attesteringerne fra eksterne kontroller

indføre ledelsesinformationssystemer med henblik på bedre overvågning af

resultaterne af besøg på stedet, eksterne revisioner og udgiftskontroller og fortsat

bestræbe sig på at forbedre CRIS-informationssystemet

for så vidt angår budgetstøttebetalinger sikre, at delegationerne konsekvent anvender

det nye format og system til vurderingen af modtagerlandenes reformer af systemerne

til forvaltning af de offentlige finanser og – gennem politisk dialog – yderligere fremmer

opstillingen af en klar vurderingsramme til måling af fremskridt i modtagerlandenes

programmer til reform af den finansielle forvaltning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF

EU-BUDGETTET

I denne nye del af årsberetningen fremlægges Revisionsberetningens bemærkninger om

Kommissionens selvevaluering af sin performance i de årlige aktivitetsrapporter og de

vigtigste resultater af Revisionsrettens egne forvaltningsrevisioner i det seneste år.

OMMISSIONENS SELVEVALUERING

Generaldirektoraterne opstiller resultatmål i de årlige forvaltningsplaner og redegør for de

opnåede resultater i de årlige aktivitetsrapporter.

Revisionsretten vurderede, om de resultatoplysninger, som Generaldirektoratet for Landbrug

og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI), Generaldirektoratet for Regionalpolitik (GD REGIO)

og Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD) havde fremlagt, var relevante,

sammenlignelige og pålidelige.

Retten konstaterede, at forskelle mellem de fastsatte mål og de opnåede resultater ofte ikke

bliver analyseret, og at rammerne for rapportering om udgifternes effektivitet ikke omfatter

sparsommelighed og produktivitet. Der manglede passende foreløbige milepæle, og det

gjorde det vanskeligt at vurdere, om de fremskridt, der var sket, kunne betragtes som et led i

opfyldelsen af de flerårige mål.

Retten noterede, at målsætningerne, indikatorerne og målene fra forvaltningsplanerne

generelt var de samme som dem, der var anvendt til rapportering i de årlige

aktivitetsrapporter. Lovgivningsmæssige og praktiske begrænsninger forringede

pålideligheden af de planlægnings- og rapporteringsoplysninger, som generaldirektoraterne

indhentede fra medlemsstaterne vedrørende programmer under delt forvaltning.

ESULTATERNE AF

EVISIONSRETTENS FORVALTNINGSREVISIONER I

2010

I de 14 særberetninger, som Revisionsretten vedtog i 2010, undersøges det, om EU’s

intervention blev forvaltet i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk

forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet).

Særberetningerne fremhæver både positive eksempler og områder i udgiftscyklussen, hvor

der er mulighed for forbedring. Resultaterne omhandler den strategiske planlægning,

identifikation af behov, midlernes tilstrækkelighed, foranstaltninger for at undgå

udgiftsoverskridelser eller forsinkelser, regelmæssig resultatovervågning og den nødvendige

resultatrapportering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Retten konkluderer, at planlægningsfasens kvalitet har betydning for fastlæggelsen af,

hvordan de ønskede resultater kan opnås. Utilstrækkelig eller mangelfuld planlægning, f.eks.

mangel på SMART-mål

, kan føre til forsinkelser og ekstraomkostninger og få indflydelse på,

hvilke resultater der opnås.

Med hensyn til ledelsens regnskabspligt er det vigtigt, at de rapporterede resultater stemmer

overens med forvaltningsplanens målsætninger og indikatorer, og at der er etableret

hensigtsmæssige overvågnings- og kontrolsystemer, som sikrer pålidelige oplysninger, der

kan bruges til rapportering om de opnåede resultater.

Revisionsretten anbefaler:

at der sættes større fokus på performance i GD’ernes årlige aktivitetsrapporter, særlig

ved at afvigelser mellem planlagte mål og opnåede resultater analyseres, og at der

rapporteres om sparsommelighed og produktivitet i relation til EU-finansieringen

at der defineres passende foreløbige milepæle for flerårige mål, så fremskridt kan

vurderes hensigtsmæssigt

at Kommissionen og medlemsstaterne bliver enige om ensartede resultatindikatorer

vedrørende planlagte mål og opnåede resultater, og at man sikrer sig, at oplysningerne

er pålidelige

at Kommissionen og medlemsstaterne, når de planlægger EU-udgiftsprogrammer,

lægger mere vægt på at definere SMART-mål og på at kortlægge og imødegå

eventuelle risici i tilknytning til implementeringen

at ledelsens regnskabspligt også kommer til at omfatte resultatrapportering med

overensstemmelse mellem de forventede resultater som beskrevet i forvaltningsplanen

og de opnåede resultater som beskrevet i den årlige aktivitetsrapport, og

at Kommissionen, hvor det er relevant sammen med medlemsstaterne, udformer og

anvender overvågnings- og kontrolsystemer, som kan levere fuldstændige og nøjagtige

resultatoplysninger.

Specifikke, målbare, attraktive, relevante og tidsbestemte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

FORKLARENDE OPLYSNINGER OG

BAGGRUNDSOPLYSNINGER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

EU’S BUDGET FOR 2010

I 2010 beløb EU's betalinger sig til i alt

122,2 milliarder euro,

svarende til ca. 1 % af

Unionens bruttonationalindkomst (BNI). Til sammenligning kan det nævnes, at

medlemsstaternes offentlige budgetter ofte udgør ca. halvdelen af deres samlede BNI.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager budgettet for ét år ad gangen inden for de syvårige

finansielle rammer. Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne

anvendes korrekt. Ca. 80 % af udgifterne – gruppen af politikområder samhørighed, energi og

transport og gruppen landbrug og naturressourcer – implementeres ved delt forvaltning med

EU’s 27 medlemsstater.

VOR KOMMER PENGENE FRA

Den Europæiske Unions indtægter udgøres hovedsagelig af bidrag fra medlemsstaterne, som

beregnes på grundlag af deres bruttonationalindkomst (BNI) og den merværdiafgift, de har

opkrævet (moms). Told og landbrugsafgifter – traditionelle egne indtægter – udgør også en

betydelig del af indtægterne.

Indtægter i 2010

Andet

Traditionelle egne

indtægter

12 %

Den BNI-

baserede egne

indtægt

Egne moms-

indtægter

11 %

71 %

2010-indtægter i alt:

127,8 milliarder euro

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

VAD BRUGES PENGENE TIL

Den Europæiske Unions største udgiftspost er landbrug og naturressourcer, som tegner sig

for næsten halvdelen af EU’s budget, og hvor midlerne primært udbetales til landbrugere. En

anden væsentlig del er udgifterne til samhørighed (regional og social udvikling), energi og

transport, som medfinansierer en lang række projekter fra renovering af en

universitetsbygning i Ungarn til bygning af jernbanenet tværs gennem Europa. Udgifterne

hertil udgør ca. en tredjedel af EU’s budget.

Udgifter i 2010

Administrations-

udgifter

Bistand til tredjelande,

udvikling og udvidelse

Forskning og andre

interne politikker

Landbrug og

naturressourcer

47 %

Samhørighed, energi og

transport

33 %

2010-betalinger i alt:

122,2 milliarder euro

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

DAS-METODEN I ÉT BLIK

Revisionsrettens erklæring – déclaration d’assurance (DAS) – bygger på objektivt

bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder især

indhentes gennem test. Det gøres således.

EGNSKABERNES RIGTIGHED

Giver EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige oplysninger?

EU-budgettet er en kompleks størrelse. Kommissionens generaldirektorater initierer hvert år

mange hundrede tusinde posteringer, som sammenfatter oplysninger fra mange forskellige

kilder (herunder medlemsstaterne). Revisionsretten kontrollerer, at regnskabsprocedurerne

fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, er korrekt registreret, og at de

præsenteres hensigtsmæssigt.

Regnskabssystemet evalueres

for at få sikkerhed for, at det er en god basis for

pålidelige (fuldstændige og nøjagtige) data.

De centrale regnskabsprocedurer efterprøves,

så man kan være sikker på, at de

fungerer korrekt.

Regnskabsdataene underkastes analytisk kontrol

for at få sikkerhed for, at de er

præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.

Der udtages en stikprøve af regnskabsposteringer,

som kontrolleres direkte for at

få sikkerhed for, at den underliggende transaktion rent faktisk har fundet sted, og at

den er registreret korrekt.

Årsregnskabet kontrolleres

for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af

den finansielle stilling.

RANSAKTIONERNES FORMELLE RIGTIGHED

Overholder EU’s indtægter og de betalingstransaktioner, der ligger til

grund for EU-regnskaberne, de regler, der gælder for dem?

Der foretages millioner af betalinger over EU-budgettet til modtagere både i EU og i resten af

verden. De fleste af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det nødvendige

bevismateriale tester Revisionsretten betalingerne direkte og vurderer de systemer, der

anvendes i forbindelse med administrationen og kontrollen af disse udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

For at give Revisionsrettens revisorer et grundlag for at kunne udføre detaljerede test

udtages der ved hjælp af statistiske teknikker stikprøver af transaktioner fra alle

områder af EU-budgettet.

Stikprøverne af transaktioner undersøges i detaljer, normalt på stedet, for at opnå

direkte bevis for, at den underliggende begivenhed "eksisterer", er registreret korrekt

og er i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende betalinger.

Fejl analyseres og klassificeres som enten kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare.

Fejlenes indvirkning i form af "den mest sandsynlige" fejlprocent beregnes ved at

ekstrapolere de kvantificerbare fejl.

Der udtages en stikprøve af kontrolsystemer, som vurderes for at fastslå, hvor effektive

de er med hensyn til at sikre, at de transaktioner, der forvaltes, er lovlige og formelt

rigtige.

Der tages også hensyn til andre relevante oplysninger, som f.eks. de årlige

aktivitetsrapporter og rapporter fra andre revisorer.

Alle revisionsresultater drøftes med både de nationale myndigheder og med

Kommissionen for at være sikker på, at de faktuelle forhold er korrekte.

Revisionsretten vedtager sine erklæringer på grundlag af det udførte arbejde og de

opnåede resultater.

Bemærk: Dette beskriver kun i store træk den komplekse revisionsproces. Der er flere

oplysninger herom i bilag 1.1 til årsberetningen for 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

REVISIONSRETTEN OG DENS ARBEJDE

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige

revisionsinstitution.

Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og støttepersonale fra alle EU’s

medlemsstater. Siden Revisionsretten blev oprettet i 1977, har vi skabt øget opmærksomhed

om betydningen af EU’s økonomiske forvaltning og bidraget til at forbedre den.

Revisionsrettens beretninger og udtalelser er et afgørende led i

EU’s ansvarskæde.

Vores

resultater anvendes til at stille dem til regnskab, som er ansvarlige for at forvalte EU’s budget.

Det er primært Kommissionen, men også de andre EU-institutioner og -organer.

Medlemsstaterne spiller også en stor rolle i forbindelse med delt forvaltning.

ORES VIGTIGSTE OPGAVER ER

finansiel revision og overensstemmelsesrevision,

revisionserklæringen (eller DAS)

primært

form

forvaltningsrevision

vedrørende emner, som udvælges med henblik på at maksimere

effekten af vores arbejde, og

udtalelser

om forordninger i tilknytning til den budgetmæssige forvaltning og andre

vigtige spørgsmål.

Vi sigter mod at forvalte vores

ressourcer

på en måde, som sikrer en hensigtsmæssig

balance mellem vores forskellige aktiviteter og bidrager til, at vi kan opnå relevante resultater

og en god dækning på de forskellige områder af EU’s budget.

ORES OUTPUT

Vi laver:

årsberetninger

om det almindelige budget og de europæiske udviklingsfonde.

Årsberetningerne indeholder primært DAS-erklæringerne og resultaterne af dem og

offentliggøres hvert år i november

særlige årsberetninger,

hvori erklæringerne fra Revisionsrettens finansielle revision

af hvert af EU’s forskellige agenturer og organer fremsættes. Der offentliggøres 37 for

2010

særberetninger

om udvalgte emner, som offentliggøres i årets løb. De vedrører

hovedsagelig forvaltningsrevision. Der vil blive offentliggjort ca. 16 i 2011

udtalelser,

som Europa-Parlamentet og Rådet bruger, når de udarbejder og

godkender regler og forordninger med indvirkning på den finansielle forvaltning. Der

offentliggøres 4 i 2011

den årlige aktivitetsrapport,

som giver oplysninger om og indsigt i vores aktiviteter i

det pågældende år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RSBERETNINGERNE FOR

2010 - M

EDDELELSE

Med vores arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed og åbenhed om EU’s

økonomiske forvaltning, giver sikkerhed med hensyn til denne forvaltnings tilstand og

fremsætter anbefalinger til, hvordan den kan blive endnu bedre. Vi gør det af hensyn til

borgerne i Den Europæiske Union.

Flere oplysninger om vores rolle og arbejde kan fås på vores websted

www.eca.europa.eu

eller ved henvendelse til

[email protected].

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LISTE OVER TILSVARENDE SEKTIONER (S)

OG AFSNIT (A) I BUDGETTET FOR 2010

LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

A05 –

Landbrug

A07 –

Miljø

A11 –

Fiskeri

A17 –

Sundhed og forbrugere

SAMHØRIGHED, ENERGI OG TRANSPORT

A04

– Beskæftigelse og sociale anliggender

A06

– Energi og transport

A13

– Regionalpolitik

BISTAND TIL TREDJELANDE, UDVIKLING OG UDVIDELSE

GRUPPER AF POLITIKOMRÅDER

A19 –

A21 –

A22 –

A23 –

A01 –

A02 –

A03 –

A08 –

A09 –

A10 –

A12 –

A15 –

A16 –

A18 –

A20 –

A14 –

A24 –

A25 –

A26 –

A27 –

A29 –

SI –

SII –

SIII –

SIV –

SV –

SVI –

SVII –

SVIII –

SIX –

Eksterne forbindelser

Udvikling og AVS

Udvidelse

Humanitær bistand

Økonomiske og finansielle anliggender

Erhvervspolitik

Konkurrence

Forskning

Informationssamfundet og medier

Direkte forskning

Det indre marked

Uddannelse og kultur

Kommunikation

Frihed, sikkerhed og retfærdighed

Handel

Beskatning og toldunion; alle administrationsudgifter samt politikområder

Bekæmpelse af svig

Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

Kommissionens administration

Budget

Statistik

Parlamentet

Rådet

Kommissionen

Domstolen

Revisionsretten

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Regionsudvalget

Den Europæiske Ombudsmand

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER

ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET ER EU’S

UAFHÆNGIGE EKSTERNE REVISIONSINSTITUTION

Hvert år afgiver Retten i sin årsberetning en erklæring - revisionserklæringen

- om regnskabernes rigtighed og lovligheden og den formelle rigtighed af de

transaktioner, der ligger til grund for EU- budgettet. Denne meddelelse er kun

ment som et resumé. Årsberetningerne, som Retten har vedtaget, kan fås på

Rettens netsted og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

FOR FLERE OPLYSNINGER KONTAKT

Den Europæiske Revisionsret

12, rue Alcide De Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

e-mail: [email protected]