Besøg af EU-kommissær for energi - Günther Oettinger

Den tyske EU-kommissær med ansvar for energi, Günther Oettinger harønsket et møde med Folketingets Europaudvalg og Klima-, Energi- ogBygningsudvalg i forbindelse med sit besøg i Danmark den 18. november.Besøget er arrangeret af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og er enoptakt til det danske EU-formandskab. Kommissæren mødes bl.a. også medklima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og europaministerNikolaj Wammen.

Mødet med kommissæren finder sted fredag den 18. november 2011 kl.

10.00-10.45 i mødelokale 2-133.

Hvem er Günther Oettinger?

Günther Herman Oettinger er født i 1953, uddannet jurist og medlem afkristendemokraterne (CDU) i Tyskland. Han blev medlem afdelstatsparlamentet i Baden-Württemberg i 1984, og var leder af CDU i dennedelstat i perioden 1991-2005. I 2005 blev han ministerpræsident i Baden-Württemberg. Siden februar 2010 har han været EU-kommissær med ansvarfor energi.Som kommissær har Oettinger fokus på energieffektivitet, CO2-reduktion ogvedvarende energi, konkurrencedygtig og teknologisk højtudvikletenergiproduktion samt energisikkerhed, herunder relationerne til de lande, derforsyner EU med energi.Oettinger er en kontroversiel person i Tyskland og i EU-sammenhæng. Iseptember 2011 bad en række medlemmer af Europa-Parlamentet ham om iet brev sendt til kommissionsformand Barosso, at trække en kommentartilbage, der gik på, at EU-institutionerne skulle flage på halv med flag fragældsplagede medlemslande.

EU’s energipolitik

Energi er højt på dagsordenen i EU, og har de seneste par år udgjort en pændel af konklusionerne fra EU’s topmøder. Udfordringerne er bl.a. et stigendeenergiforbrug globalt med dertil stigende priser og evt. usikre forsyninger til

følge. I EU påvirker de enkelte landes valg af energiforsyning naboen, ogderfor finder Kommissionen det vigtigt, at der ses samlet på udfordringerne.Derudover blev der på topmødet mellem EU’s stats- og regeringschefer idecember 2009 sat nogle mål for, hvad EU skal nå på klima- ogenergiområdet frem mod år 2020, nemlig at reducere udledning afdrivhusgasser til 20 procent under 1990-niveauet, at 20 procent af den energider bruges i EU i 2020 skal komme fra vedvarende energi og atenergieffektiviteten skal øges med 20 procent i 2020.På senere topmøder er det blevet understreget, atsikker, stabil ogbæredygtig energi til en overkommelig pris, der bidrager til Europaskonkurrenceevne, er en fortsat prioritet for Europa.EU har sat et mål om athave et fuldt fungerende, sammenkoblet og integreret indre marked for energisenest i 2014. EU har derfor bl.a. derfor vedtaget et direktiv om integritet oggennemsigtighed på energimarkederne (REMIT).Inden for det sidste år er Kommissionen kommet med en række initiativerunder følgende overskrifter: energiinfrastruktur, energieffektivitet, intelligentenetværk (smartgrids),internationalt samarbejde og Energy Roadmap 2050.EnergiinfrastrukturI løbet af de kommende ti år vurderer Kommissionen, at der er behov forinvesteringer i den samlede energiinfrastruktur i EU til en værdi af 1 billioneuro. For at fremskynde projekter med vigtig strategisk betydning for EUforeslår Kommissionen, at procedurer for at opnå byggetilladelser forenklesog gøres kortere, og fastsætter en tidsramme for endelig godkendelse og EU-finansiering. Én enkelt instans bør samordne alle ansøgninger om tilladelse,som kræves for at gennemføre et projekt.EnergieffektivitetKommissionen foreslår, at indsatsen rettes mod de to sektorer med detstørste energibesparelsespotentiale: transport og bygninger. Når det handlerom bygninger, foreslår Kommissionen at hjælpe husejere, små ogmellemstore virksomheder m.fl. med finansiering af renoverings- ogenergibesparelsesforanstaltninger ved at indføre investeringsincitamenter ognye finansielle instrumenter. Inden for den offentlige sektor foreslårKommissionen, at der tages hensyn til energieffektivitetsaspektet ved køb afbygge- og anlægsarbejder, tjenester og produkter samt ved at pålægge denoffentlige sektor at energirenovere 3 pct. af sin bygningsmasse årligt. Indenfor industrisektoren kan energieffektivitetsattester udgøre en tilskyndelse forvirksomheder til at investere i teknologi, der er mindre energiforbrugende.Intelligente netværk (smart grids) mv.Fire større projekter iværksættes inden for områder, der er vigtige for EU'skonkurrencedygtighed: nye teknologier for intelligente netværk og el-

oplagring, forskning i andengenerationsbiobrændstoffer og partnerskabermellem "intelligente byer" med henblik på at fremme energibesparelser ibyområder.Internationalt energisamarbejdeKommissionen foreslår, at EU koordinerer sin energipolitik i forhold tiltredjelande, især i EU's forbindelser med nøglepartnere. I dag foregår mangerelationer bilateralt med f.eks. Rusland og andre leverandører. Inden forrammerne af naboskabspolitikken foreslår Kommissionen, at energifælles-skabstraktaten udvides, så også lande, der er rede til at deltage i EU'senergimarked, kan integreres. Der bebudes større samarbejde med Afrika, såder leveres bæredygtig energi til alle borgere på dette kontinent.Energy Roadmap 2050EU har sat sig som mål at nedsætte CO2-udledningerne i 2050 med 80-95pct. ift. 1990-niveauet. Energy Roadmap 2050 vil præsentere flere mulige vejetil at nå dette mål frem mod 2050 samtidig med, at der tages hensyn til EU’skonkurrenceevne, miljøet, energisikkerhed og priser for forbrugerne.

Forslag under det danske EU-formandskab

Der er to forslag, som der vil være fokus på under det danske formandskab.Det er forslaget om energieffektivitet og forordningen om energiinfrastruktur.Regeringens holdning til forslaget om energieffektivitetRegeringen er generelt positiv over for forslaget om energieffektivitet, menfinder det vigtigt, at fastholde mulighed for fleksibel tilpasning til nationaleforhold, hvor det er nødvendigt. Regeringen er tilfreds med muligheden forbindende energieffektivitetsmål, og finder det essentielt, at EU-kvote-ordningen ikke undermineres. Regeringen mener også, at den offentligesektor skal gå foran ift. energirenoveringer, men at kravet om energi-renovering af 3 pct. af den offentlige bygningsmasse vil være vanskeligt atadministrere i en dansk sammenhæng. Centralt er det også, at energi-besparelser ikke som foreslået af Kommissionen vil kunne handles overgrænserne, og at Kommissionen ikke får mulighed for at udstede en delegeretretsakt herom. Krav om intelligente målere skal være omkostningseffektive ogenergitilsyn skal være fleksible.Regeringens holdning til forordningen om fælles retningslinjer for udbygningaf europæisk energiinfrastrukturRegeringen er generelt positiv over for forslaget, men overordnet setforekommer det administrativt tungt, bl.a. ift. en lang række rapporterings-forpligtelser for medlemslandene. Danmark vil derfor bruge erfaringer fra detubureaukratiske samarbejde mellem de nordiske lande på området iforbindelse med de kommende forhandlinger om forslaget. Fra dansk side vilder blive peget på det ønskelige i at lægge højere vægt på de såkaldte

Ordliste over EU-terminologi:

MFF – Multiannual Financial Framework, er EU’s rammebudget 2013-2020,der bl.a. skal forhandles under det danske EU-formandskab.Horizon 2020 - Framework Programme for Research and Innovation – er EU’snæste rammeforskningsprogram, der skal erstatte det nuværende 7.Rammeprogram.SET-plan er den teknologiske søjle i EU’s klima- og energipolitik, og er enplan for udvikling og implementering af klima og energiteknologier.Trans-European energy networks (TEN-E) er energitransportprojekter, somkan få EU-støtte til at lave analyser af et projekts økonomiske ogmiljømæssige holdbarhed.Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) er et af seks prioriteredeenergiinfrastrukturprojekter, der skal koble især de baltiske landes energinetpå resten af EU.Agency for the Cooperation of Energy Regulators (ACER) er et EU-agenturetableret i 2010, der ligger i Slovenien.

DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

NOTAT