EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 7. oktober 2011

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Benny Engelbrecht (S) næstformand, Jens Joel (S), Jep-

pe Kofod (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Rasmus Hel-

veg Petersen (RV), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech

Poulsen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen

(EL), Finn Sørensen (EL), Per Clausen (EL), Lykke Friis

(V), Eva Kjer Hansen (V) formand, Henrik Høegh (V), Ja-

kob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA) og Lene Espersen (KF)

Udenrigsminister Villy Søvndal, europaminister Nicolai

Wammen, klima-, energi- og bygningsminister Martin Li-

degaard og miljøminister Ida Auken

Desuden deltog:

Formanden ledede mødet under det meste af dagsordenens punkt 1, mens

næstformanden ledede mødet under de resterende dagsordenspunkter.

Formanden/næstformanden og de fleste af ordførerne lykønskede de nye mini-

stre med jobbene, og ministrene takkede herfor.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3117+3119 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 10.-11. oktober 2011

Udenrigsministeren forelagde dagsordenspunkterne 5-12 samt 15.

Europaministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-4 samt 13-14.

Udenrigsministeren:

Tak for velkomsten. Jeg ser frem til et godt samarbejde

med Europaudvalget. Det skal jeg bestræbe mig på.

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende udenrigsanliggen-

der. Europaministeren vil efterfølgende orientere om rådsmødet vedrørende al-

mindelige anliggender.

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af

særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,

hvis I ønsker det.

Formanden:

Det glæder at kunne byde velkommen til den nye europaminister. Vi

glæder os meget til samarbejdet. Jeg tror, der er en vis forventning om, at vi vil se

en del til hinanden, ikke mindst i lyset af at Danmark overtager formandskabet for

EU.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Europaministeren:

Tak til formanden for den venlige velkomst. Jeg er enig med

formanden i, at alt tyder på, at vi kommer til at se en hel del til hinanden. Det glæ-

der jeg mig til. Jeg har forstået, at man ikke nødvendigvis er helt færdig med kon-

stitueringen, men jeg vil dog tillade mig at lykønske udvalget med valget af for-

mand. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.

Jeg vil gerne sige, at jeg på regeringens vegne ser frem til at fortsætte det gode

og tætte samarbejde med Europaudvalget, som jeg ved at der har været tradition

for.

Jeg vil også i allerede i dag sige, at jeg håber, vi inden for kort tid kan mødes

uformelt. Jeg vil gerne invitere til en sammenkomst med Europaudvalget, sådan

at vi får lejlighed til dels at få en diskussion om de store emner, der er på dagsor-

denen, men også at jeg kan lære Europaudvalgets medlemmer at kende, og at

Europaudvalget kan lære mig bedre at kende. Der er sikkert også nogle af jer, der

gerne vil have lejlighed til at snakke lidt mere uformet med hinanden.

Jeg vil – som det også fremover vil være arbejdsdelingen – i dag forelægge mø-

det i Rådet for almindelige anliggender, der afholdes på tirsdag. Jeg vil tillade mig

i min fremstilling alene at gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet,

som jeg tror vil have udvalgets særlige interesse. Det betyder naturligvis ikke, at

man ikke kan spørge til andre ting. Det er et forsøg på at komprimere budskaber-

ne, sådan at udvalget kan arbejde bedst muligt. Det er den måde, jeg har valgt at

gøre det på.

1. Vækstforstærkende tiltag



Information fra formandskabet

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Europaministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3118 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Det Europæiske Råd 17-18/10-11 – bilag 8 (udkast til

konklusioner) (fortroligt)

Udvalgsmødereferat:

(Senest behandlet i EUU 9/9-11, referat endnu ikke omdelt)

Europaministeren:

På rådsmødet på tirsdag skal vi forberede det kommende

møde i Det Europæiske Råd den 17. oktober. Statsministeren vil senere her i ud-

valget i næste uge redegøre for forventningerne til Det Europæiske Råd. Ligesom

det har været tilfældet de sidste par år, ventes den økonomiske situation igen at

dominere dagsordenen.

Jeg forventer, at håndteringen af den aktuelle gældskrise i eurozonen vil udgøre

en central del af drøftelserne, herunder situationen i Grækenland og andre af de

mest udsatte lande, men også spørgsmålet om yderligere styrkelse af det øko-

nomiske samarbejde navnlig blandt eurolandene. Gældskrisen og styrkelsen af

samarbejdet blandt eurolandene er hovedemne for et særskilt topmøde blandt

stats- og regeringscheferne i eurozonen, som finder sted dagen efter mødet i Det

Europæiske Råd.

Der er endvidere lagt op til en drøftelse af, hvordan EU kan fremme væksten i

Europa parallelt med finanspolitisk konsolidering som led i en samlet strategi for

økonomisk genopretning, samt hvordan man styrker den europæiske konkurren-

ceevne, herunder gennem sin eksterne økonomiske politik. Det forventes, at Det

Europæiske Råd vil sætte fokus på de initiativer, som har det største vækstpoten-

tiale, bl.a. det indre marked, et digitalt indre marked og eksterne handelsaftaler.

Dette emne vil også blive behandlet separat på rådsmødet på tirsdag.

Fra regeringens side ser vi meget positivt på, at det Europæiske Råd har sat

fremme af vækst på dagsordenen. Det er vigtigt, at de igangværende konsolide-

ringsbestræbelser i EU går hånd i hånd med et stærkt fokus på at styrke vækst

og beskæftigelse. Det er også emner, der vil stå centralt under det kommende

danske formandskab. Det er i den forbindelse særligt glædeligt, at der lægges op

til at ”speede” arbejdet op inden for det indre marked og det digitale indre marked.

Der lægges også op til et videre arbejde med væksttiltag relateret til energiområ-

det og innovation. Vi vil i regeringen arbejde hårdt for, at grøn vækst kommer til at

indgå i den europæiske vækstdagsorden.

Det Europæiske Råd vil endvidere skulle forberede EU’s forhandlingsposition

forud for G20-topmødet i november. Dette er et selvstændigt dagsordenspunkt på

rådsmødet, og det vil jeg vende tilbage til om lidt.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Endelig vil Det Europæiske Råd også skulle forberede EU’s holdning forud for

den kommende klimakonference i Durban – COP17 – som finder sted i perioden

28. november - 9. december 2011.

EU’s position i forhold til Durban-konferencen er blevet forberedt på Økofinråds-

mødet den 4. oktober og vil blive forberedt på Miljørådet den 10. oktober. Fi-

nansministeren har forelagt sagen skriftligt for Folketingets partier den 29. sep-

tember, og klima-, energi- og bygningsministeren vil senere i dag forelægge sa-

gen. Regeringen vil arbejde for at sikre, at aftalen fra Cancun sidste år bliver ope-

rationaliseret. Derudover vil regeringen arbejde for at skabe fremdrift på en række

andre områder, herunder spørgsmålet om en ny klimaaftales retligt bindende ka-

rakter samt en eventuel ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.

Per Clausen

forstod, at den danske regering under det danske formandskab

planlægget at kommer med et egentligt udspil til, hvordan man få sat fokus på at

skabe vækst og arbejdspladser. Derfor spurgte han, om Europaudvalget inden for

overskuelig fremtid bliver præsenteret for dette udspil, så det får mulighed for at

drøfte det.

Lene Espersen

var glad for regeringens fokus på at skabe øget vækst og be-

skæftigelse, og pegede på, at det i den forbindelse ville være godt at have fokus

på det indre marked.

Europaministeren

ville gerne ved en senere lejlighed lægge op til en diskussion

med Europaudvalget om vækst, måske i særlig grad grøn vækst, og glædede sig

over Per Clausens tilslutning. Når regeringen har lagt sig fast på programmet for

formandskabet, ville men tage en sådan drøftelse med Europaudvalget.

Europaministeren var ligesom Lene Espersen klar til at sætte fokus på det indre

marked og glædede sig i den forbindelse over udmeldingerne fra Barroso.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

3. G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november 2011



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 7 – vedhæftet,

ikke omdelt endnu)

(Forelæggelse i Statsministeriet d. 19/9-11 – bilag endnu ikke

formelt modtaget)

Europaministeren:

Som en del af rådsmødet vil der være en drøftelse af forbe-

redelsen af G20-topmødet, der finder sted den 3.-4. november i Cannes. Drøftel-

sen forventes at fokusere på forberedelsen af de emner på G20-topmødets

dagsorden, der ikke er underlagt de fælles EU-retningslinjer, som blev vedtaget

på Økofinrådsmødet den 4. oktober. Vi har endnu ikke set den formelle G20-

dagsorden, men det er forventningen, at man bl.a. vil drøfte G20’s handlingsplan

om fødevareprisudsving og landbrugsudvikling, statusrapport fra G20’s arbejds-

gruppe om udvikling samt en rapport fra den britiske premierminister om G20's

rolle i den globale arkitektur.

På det polske formandskabs foranledning har man for første gang en drøftelse af

de ikke-finansielle G20-emner i Rådet for almindelige anliggender. Det er et tiltag,

som Danmark støtter. Fra dansk side arbejdes der for at sikre en styrket EU-

koordination forud for G20-topmøderne ved at anvende eksisterende rådsstruktu-

rer til at forberede emner, der ikke i forvejen behandles i Økofinregi. Det kan ek-

sempelvis være i forhold til fødevaresikkerhed, klima og miljø, udvikling og han-

del.

Per Clausen

hæftede sig ved Europaministerens udtalelse om, at forberedelser-

ne på miljø- og fødevareområdet ville ske i den etablerede EU-struktur, og spurg-

te, om det ville ske i Økofinsammenhæng eller i de råd, der normalt beskæftiger

sig med miljø og fødevarer.

Lykke Friis

mente, der ville komme en interessant diskussion på det kommende

G20-møde, hvor man skal diskutere økonomisk genopretning og konkurrenceev-

ne. Hun håbede, Danmark ville deltage aktivt i forberedelserne.

Hun gjorde opmærksom på, at en tobinskat altså ikke er noget, Venstre går ind

for, uanset hvilket regi den tænkes indført i. Hvis den ikke bliver global, er den

fuldstændig uacceptabel.

Hun nævnte, at EU jo i forvejen prioriterer grøn vækst, men gik ud fra, at det dre-

jer sig om at omsætte dette i praksis. Måske kunne det være noget med at udfase

støtten til fossile brændsler.

Lene Espersen

mente ligesom Lykke Friis ikke, at en global finansiel transakti-

onsskat var den rigtige vej at gå, idet hun aldrig troede, man fik lande som Cay-

man Islands med på det, og så ville man blot flytte pengestrømmene til sådanne

lande. Hun var modstander af en EU-transaktionsskat, idet den ville flytte ar-

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

bejdspladser ud af Europa. Derfor betegnede hun det som et fuldstændig vanvit-

tigt forslag.

Jeppe Kofod

ville gerne støtte det, Europaministeren sagde om, at EU kan spille

en afgørende rolle på en række vigtige punkter, når det gælder forberedelse af

G20-møderne. Han roste, at man ville kigge på global styring, både når det gæl-

der fødevarepriser og vores optræden i institutioner, hvor Danmark også har en

stemme, f.eks. i Verdensbanken. Det gælder også, når man taler om den finan-

sielle udfordring, som verden står over for.

Lisbeth Bech Poulsen

var begejstret for den udvikling, der synes at være i G20-

sammenhæng med hensyn til en skat på finansielle transaktioner, og bakkede

også fuldt og helt op om en EU-transaktionsskat.

Nikolaj Villumsen

gav fuldstændig opbakning til at arbejde for en tobinskat på

G20-mødet og tilføjede, at det er afgørende for Enhedslisten, at provenuet skal

bruges til at hjælpe ulandene og ikke bare ende i EU's kasse.

Pia Adelsteen

var modstander af en EU-transaktionsskat og bakkede fuldstæn-

dig op om det, Lykke Friis og Lene Espersen sagde. Den vil komme til at koste

arbejdspladser.

Merete Riisager

udtrykte ligeledes stor bekymring for en skat på europæiske

transaktioner. Hun gjorde opmærksom på, at en finansiel transaktionsskat vil væ-

re specielt skadelig i Danmark, som i forvejen har et af verdens højeste skattetryk.

Når man taler om vækst, bør man fokusere på rammevilkårene for virksomheder-

ne snarere end på støtte.

Jens Joel

var enig med dem, som mente, at global styring skal behandles i EU-

regi eller allerbedst i internationalt regi og i de internationale institutioner, hvor vi

kan deltage med reel indflydelse.

Europaministeren

syntes, det var godt, at EU er en del af G20-kredsen, men vi

ønsker også, at hele EU skal bidrage med input. Han var åben over for at inddra-

ge de enkelte ressortområder.

Som Lykke Friis er inde på, har vi tænkt os fra dansk side at engagere os aktivt i

forberedelserne af G20-topmødet.

Han opfattede de klare meldinger, der var kommet i dag om transaktionsskatten,

som han forstod at der var meget forskellige holdninger til. Regeringen er positivt

indstillet over for en individuel transaktionsskat, men vi lytter selvfølgelig også til

de meldinger, der kommer fra Folketingets partier her.

Det er rigtigt, som Lykke Friis er inde på, at EU har været inde på grøn vækst

tidligere, men vi håber, vi kan sætte en meget offensiv dansk dagsorden, når

det gælder grøn vækst. Vi ser det danske formandskab som en mulighed her-

for – gerne i samarbejde med Kommissionen, Europa-Parlamentet og de na-

tionale parlamenter.

Europaministeren opfattede Jeppe Kofods bemærkninger som en opbakning

til de meldinger, der var kommet fra regeringens side.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

4. Samhørighedspolitikken



Præsentation

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 10 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

Europaministeren:

Som en del af rådsmødet vil der være en præsentation ved

kommissær for regionaludvikling, Hahn, af Kommissionens forslag til nye struktur-

fondsforordninger. Formandskabet forudser ingen drøftelse, idet forslagene først

blev fremsat den 5. oktober. Formandskabet planlægger indtil videre en første

politisk drøftelse af den fremtidige samhørighedspolitik under det uformelle regio-

nalministermøde den 24. november samt at hellige rådsmødet den 16. december

til en videregående drøftelse af samhørighedspolitikken.

Det var, hvad jeg har valgt at fokusere på, men naturligvis står jeg til rådighed for

spørgsmål og kommentarer også til andre emner.

Lene Espersen

var glad for, at regeringen forholdt sig skeptisk til ideen om en

øget EU-medfinansieringssats angående samhørighedsprogrammerne, idet man

ikke får en hensigtsmæssig anvendelse af EU-midlerne, hvis det bliver et tag-

selv-bord. I hvert fald må det ikke på nogen måde præjudicere samhørighedspoli-

tikken fremadrettet. De konservative mener grundlæggende, at der skal være

national medfinansiering både for at sikre ejerskabet og for at sikre, at midlerne

bliver brugt korrekt.

Hun tilføjede, at man forud for Europaudvalgets møde havde haft en ganske inte-

ressant samtale med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, som viste,

at der også blandt regeringspartiernes MEP'er var en vis skepsis over for nogle af

de nye ideer til en samhørighedspolitik.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at man i forbindelse med samhørighedspolitikken

taler om, at EU skal kunne tilbageholde midler fra strukturfonden og socialfonden

og andre fonde. Han spurgte, om det også vil kunne ramme Danmark, hvis EU

synes, vi forelægger en dårlig finanslov, og vi ikke vil ændre den.

Europaministeren

bekræftede, at den holdning til samhørigshedsfonden, som

Lene Espersen gav udtryk for, også var regeringens linje.

I svaret til Nikolaj Villumsen nævnte europaministeren, at Kommissionen i sit nye

forslag vil udvide sanktionen med tilbageholdelse af midler fra kun at gælde struk-

turfonden til også at gælde regionalfonden, socialfonden, landdistriktsfonden og

fiskerifonden. Det har særlig betydning for EU-lande, der modtager makrofinansiel

bistand.

Nikolaj Villumsen

gjorde opmærksom på, at muligheden for at tilbageholde

midler gælder både eurolande og ikke-eurolande, og gentog sit spørgsmål

om, hvorvidt det kunne komme til at gå ud over Danmark.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Per Clausen

spurgte, om han skulle forstå Europaministerens svar sådan, at

Danmark støtter, at der bliver mulighed for at tilbageholde overførsler fra for-

skellige fonde, også når det gælder Danmark. I bekræftende fald, hvad er så

den reelle forskel på eurolande og ikke-eurolande? Eurolande må få bøder,

men over for ikke-eurolande kan man tilbageholde et tilsvarende beløb.

Lykke Friis

refererede til regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen

agter at overholde vækst- og stabilitetspagten.

Hun gjorde opmærksom på, at der er en kobling til det nye forslag, som

Kommissionen var kommet med dagen før, men hun havde fuld respekt for, at

Europaministeren ikke kunne svare på det nu.

Europaministeren

mente, det var en rent teoretisk diskussion, Per Clausen

var inde på, idet Danmark vil overholde vækst- og stabilitetspagten, så EU vil

ikke tilbageholde midler over for os.

Det er korrekt, som Lykke Friis er inde på, at Kommissionen dagen før var

kommet med et forslag. Det ville regeringen gerne have lejlighed til at arbejde

med, før man på et senere tidspunkt fik mulighed for at drøfte det i Europaud-

valget.

Per Clausen

gentog sit spørgsmål om forskellen på eurolandene og ikke-

eurolandene, idet han ikke godtog et svar om, at Danmark altid ville overholde

reglerne. Han tilføjede, at regeringen jo respekterer EU-forbeholdene, selv om

nogle af regeringspartierne ikke er tilhængere af dem.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten meget gerne medvirker til at over-

holde vækst- og stabilitetspagten og gerne beskatter bankerne, hvis det er

det, der skal til, men det er afgørende for Enhedslisten, at danske lønmodta-

gere ikke bliver belastet, hvis EU ikke vil acceptere den økonomiske politik, vi

beslutter os til.

Europaministeren

gjorde Per Clausen opmærksom på, at vi allerede er om-

fattet af muligheden for tilbageholdelse af midler, når det gælder den sociale

fond.

Han bekræftede, at regeringen respekterer EU-forbeholdene, indtil de måtte

blive afskaffet ved en folkeafstemning.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

5. (Evt.) Gasboringer ud for Republikken Cypern



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 13 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

6. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 15 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

Rådsmøde 3106+3107 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse den 13/7-

11)

Udenrigsministeren:

Udenrigsministrene vil drøfte den aktuelle udvikling i Mel-

lemøsten og EU’s engagement i regionen. Jeg forventer, at fokus for drøftelsen vil

være mulighederne for en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem israeler-

ne og palæstinenserne. Sagen har som bekendt været drøftet intensivt over de

seneste uger, bl.a. i FN i New York.

Som bekendt indgav præsident Abbas i forbindelse med sin tale den 23. septem-

ber på FN’s generalforsamling ansøgning om staten Palæstinas FN-medlemskab

til FN’s generalsekretær. FN’s Sikkerhedsråd har, som proceduren foreskriver,

indledt behandlingen af ansøgningen og skal senere tage stilling til, om det vil

anbefale generalforsamlingen at se positivt på ansøgningen. I første omgang er

det Sikkerhedsrådets ”Komite for Optagelse af Nye Medlemmer”, der vurderer

ansøgningen.

Med USA’s udmelding om i givet fald at ville nedlægge veto mod fuldt medlem-

skab for en stat Palæstina i FN, synes der ikke at være udsigt til, at Sikkerhedsrå-

det vil kunne anbefale et sådant medlemskab, så længe det ikke er baseret på en

forhandlet løsning.

Kvartetten udsendte samme dag en erklæring, hvori de to parter opfordres til

straks og uden forhåndsbetingelser at genoptage direkte bilaterale forhandlinger

baseret på en stram tidstabel. Den indebærer:

At der inden én måned skal afholdes et forberedende møde for at aftale dagsor-

den og forhandlingsprocessen.

At begge parter på mødet vil erklære, at formålet er at opnå en aftale inden for en

fastsat tidsramme, dog ikke senere end udgangen af 2012.

At kvartetten forventer, at parterne inden for tre måneder fremkommer med om-

fattende forslag om grænser/territorium og sikkerhed og har gjort væsentlige

fremskridt inden seks måneder.

Kvartetten opfordrer yderligere begge parter til at afholde sig fra provokerende

handlinger, ligesom parternes forpligtelser i henhold til køreplan-for-fred genopfri-

skes.

Ikke mindst i lyset heraf reagerede det internationale samfund over en bred kam

skarpt på den israelske udmelding den 27. september om yderligere byggerier i

bosættelsen i bydelen Gilo i Øst-Jerusalem. Jeg bakker i den forbindelse fuldt op

om udenrigsrepræsentantens klare afstandtagen til de israelske byggeplaner.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Udover den palæstinensiske ansøgning om fuldt FN-medlemskab og kvartet-

erklæringen er der et tredje element, som kan komme i spil igen, nemlig en reso-

lution i generalforsamlingen. En sådan resolution ses for palæstinenserne som en

mulighed for en opgraderet status i forhold til FN, men uden fuldt medlemskab.

Der kunne også indgå en række elementer, som ville definere omridset af og kri-

terier for en fredsløsning og dermed supplere den førnævnte kvarteterklæring, i

hvilken der fokuseres på tidshorisonten for mere end indholdet af fredsforhandlin-

gerne. Det nærmere indhold er dog ikke afklaret. Det er spørgsmål, som vi og EU

vil følge meget nøje, og regeringen vil arbejde for et fortsat meget tæt koordineret

forløb i EU-kredsen.

Under hele forløbet forud for og i New York har EU ved udenrigsrepræsentant

Ashton været stærkt engageret i sammen med særligt de øvrige kvartetmedlem-

mer at finde en formel, der vil føre til en genoptagelse af fredsforhandlingerne.

Disse bestræbelser fra Ashtons side forventer jeg videreført med udgangspunkt i

kvarteterklæringen.

Regeringen vil støtte aktivt op om disse bestræbelser med det overordnede for-

mål at få genstartet de direkte forhandlinger og sikre en fælles EU-tilgang i forhold

til Mellemøsten. Jeg skal understrege, at der ikke forelægger et udkast til resoluti-

on i FN’s generalforsamling, som regeringen vil skulle forholde sig til.

Per Clausen

ville gerne have præciseret, hvad den danske regerings position er,

når det gælder en eventuel optagelse af Palæstina i FN. Vil regeringen under alle

omstændigheder støtte en optagelse, eller vil man kun gøre det, hvis EU går ind

for det?

Udenrigsministeren

sagde, at den danske regerings position er, at vi støtter en

anerkendelse af en palæstinensisk stat, idet vi støtter palæstinensernes ret til at

leve i en anerkendt stat. Spørgsmålet er, hvordan vi når dertil. I øjeblikket ligger

sagen i FN's Sikkerhedsråd, hvor der er en sikker forventning om, at USA vil ned-

lægge veto. Hvis sagen derefter kommer op på FN's generalforsamling, vil vi i

processen aktivt søge at påvirke EU-landene i retning af en fælles anerkendelse

af en palæstinensisk stat. Vi kender imidlertid ikke resolutionen endnu. Måske vil

der blive tale om en form for observatørstatus. Udenrigsministeren ville godt have

noget bevægerum i den videre proces.

Per Clausen

takkede for svaret, som vel er så præcist, som det kan blive på nu-

værende tidspunkt. Hvis han bad om en yderligere præcisering, var han bange

for at få et svar, han ikke brød sig om, og derfor ville han lade være med det.

Nikolaj Villumsen

gik ind for fuld anerkendelse af Palæstina, uafhængig af hvad

EU måtte mene. Han pegede på, at vi har en handelsaftale med Israel, som byg-

ger på, at menneskerettighederne overholdes, og spurgte, om der er på tale at

genoverveje denne aftale, så man kan få Israel til at stoppe bosættelserne og

stoppe overtrædelser af menneskerettighederne.

Udenrigsministeren

nævnte i svaret til Nikolaj Villumsen, at den eksisterende

handelsaftale er suspenderet i øjeblikket, og at der ikke er planer om at gå videre

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

med den. Vi har reageret på, at Israel ikke overholder almindeligt anerkendte

principper, men udvider bosættelserne, men der er ikke lagt op til nye skridt.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

7. Sydlige naboskab



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EU-note (10) – E 39 (EU-note af 11/3-11 om ny EU strategi for

det sydlige middelhavsområde)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1482, senest behandlet i

EUU 17/6-11)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der være en drøftelse af det sydlige na-

boskab med fokus på udviklingen i Syrien, Libyen og Yemen samt information om

Tunesien og Egypten.

I Libyen fortsætter kampene, særligt i byerne Sirte, Bani Walid og Al Jufra i den

sydlige del, også med angreb på civile. Det synes dog at være et spørgsmål om

tid, før de kan afsluttes. Det libyske overgangsråd, NTC, har taget lederskab for

genopbygningsplanlægningen i samarbejde med FN, som koordinerer den inter-

nationale indsats, og har som bekendt indtaget Libyens plads i FN. Der er fokus

på at få gang i den libyske økonomi og genoptage internationalt økonomisk sam-

arbejde på alle niveauer. Signalet fra NTC er, at man har behov for rådgivning og

teknisk støtte. NTC samarbejder tæt med bl.a. EU om en omfattende behovsana-

lyse.

Jeg forventer på rådsmødet en opdatering på EU’s rolle i genopbygningen af Li-

byen. EU vil særligt skulle støtte NTC i forhold til grænsekontrol og sikkerhed,

offentlig kommunikation og mediehåndtering samt støtte til opbygning af civilsam-

fundet, herunder inddragelse af kvinder. Centralt for EU's tilgang er, at libyerne

har ejerskab af processen, og at FN har den koordinerende rolle for den internati-

onale indsats. EU’s udenrigsrepræsentant har over for NTC gjort klart, at den poli-

tiske proces må være så inklusiv som muligt, at hævnaktioner må søges undgået,

og at en ny libysk stat må bygge på demokrati og respekt for menneskerettighe-

der. Det er synspunkter, som den danske regering kan bakke fuldt og helt op om.

Udviklingen i Syrien er fortsat helt uacceptabel. På rådsmødet forventer jeg, at

der vil være en drøftelse af den aktuelle udvikling i lyset af den beklagelige bloke-

ring af vedtagelsen af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd tidligere i denne uge

om Syrien. Drøftelsen forventes at handle om, hvad EU kan gøre, efter det er

blevet klart, at Sikkerhedsrådet ikke vil vedtage den ventede resolution. Det kan

f.eks. være mulighederne for brug af menneskerettighedsinstrumenter og yderli-

gere tiltag, der kan supplere EU’s sanktioner. EU har løbende styrket sit sank-

tionsregime. I september blev der vedtaget sanktioner mod oliesektoren, og der

overvejes p.t. yderligere økonomiske sanktioner mod blandt andet Syriens olie-

sektor. EU arbejder også for at inddrage de regionale aktører, som spiller en vig-

tig rolle i forhold til regimet.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Der forventes også en drøftelse af Yemen. Situationen i Yemen er særdeles be-

kymrende. Præsident Saleh er vendt tilbage til landet efter sit ophold i Saudi Ara-

bien, og alt tyder på, at han fortsat nægter at acceptere Golflandenes mæglings-

forslag. Der er de seneste uger rapporteret om et stigende antal civile ofre i den

tilspidsede konflikt i landet.

Den nydannede EU-taskforce for Tunesien afholdt sit første møde i Tunesien den

28. og 29. september med udenrigsrepræsentant Ashton og den tunesiske pre-

mierminister Essebsi som værter. Mødet, som fandt sted tre uger inden det første

demokratiske valg i Tunesien, sender et stærkt signal om EU’s engagement i re-

gionen. Samtidig er det fra EU’s side et vigtigt første skridt i retning af en mere

effektiv og målrettet naboskabspolitik i forhold til de sydlige naboer.

De første parlamentsvalg i Egypten efter Mubarak bliver indledt den 28. novem-

ber og fortsætter frem til marts 2012. Militærrådet har med den nye valglov ikke

bidraget til klarhed over valgprocessen, og der synes at herske frustration over

det komplicerede valgforløb i Egypten. Der lægges fra international side pres på

myndighederne for at tillade internationale valgobservatører.

Nikolaj Villumsen

tilsluttede sig ideen om at give libyerne et reelt ejerskab til re-

formerne i Libyen, men spurgte, hvordan vi kan være sikre på, at det også bliver

en reel støtte til demokratiet, idet han pegede på, at EU tidligere støttede Gad-

dafis regime.

Udenrigsministeren

støttede udviklingen mod demokrati i Libyen, herunder op-

bygningen af en fri presse og en styrkelse af kvindernes rettigheder. Det er noget

helt andet end den tidligere støtte til Gaddafi.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

8. Hviderusland



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 21 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Hvide-

rusland i lyset af myndighedernes fortsatte undertrykkelse på menneskeret-

tigheds- og demokratiområdet. I forbindelse med topmødet under EU’s østlige

partnerskab i Warszawa den 29.-30. september 2011 var Hviderusland inviteret

på udenrigsministerniveau, men valgte at udeblive og tog heller ikke del i den poli-

tiske erklæring fra mødet.

Drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på muligheden for en skærpelse af EU’s

sanktioner mod Hviderusland. De nuværende sanktioner omfatter visumforbud og

indefrysning af finansielle midler for personer, der tog aktiv del i undertrykkelsen

af opposition og civilsamfund umiddelbart efter præsidentvalget i 2010. Derudover

er der tale om økonomiske sanktioner mod udvalgte hviderussiske virksomheder

samt en våbenembargo.

Skærpelsen vil kunne bestå af dels en udvidelse af listen over personer på sank-

tionslisten og dels en udvidelse af kriterierne for visumforbudslisten til at omfatte

personer, der er ansvarlige for den generelle undertrykkelse i landet og ikke blot

begivenhederne i forbindelse med præsidentvalget i december 2010. Der vil der-

udover også kunne blive tale om en udvidelse af de økonomiske sanktioner til at

omfatte en række andre hviderussiske virksomheder.

Holger K. Nielsen

gjorde opmærksom, at oppositionspolitikere fra Hviderusland

har brug for at kunne rejse til EU-lande. Det kan de i princippet godt, men de har

ikke råd til det, fordi Schengenvisa er så dyre. Her mente han, den danske rege-

ring kunne gøre en god indsats ved at få etableret en eller anden særordning

Udenrigsministeren

pegede på, at man var i færd med at gøre noget for, at un-

ge fra Ukraine kunne komme til Danmark. Vi vil undersøge, hvad vi kan gøre for

oppositionspolitikere, for det er en oplagt god idé, at de får mulighed for at besøge

EU-landene.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

9. (Evt.) EU-Kina topmødet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 23 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Per Clausen

forstod, at der var foregået en "forventningsafstemning" forud for det

forestående topmøde mellem Kina og EU, og spurgte, om det betyder, at man

har fundet et upassende lavt niveau at behandle menneskerettigheder på, så de

ikke generer handelen.

Lykke Friis

havde også noteret sig bemærkningen om "forventningsafstemning"

og pegede på, at det principielt er vigtigt, at der er reciprocitet, idet der i øjeblikket

er en asymmetri, når det gælder protektionisme og grøn protektionisme.

Udenrigsministeren

havde en klar forventning om, at menneskerettigheds-

spørgsmålet ville blive taget op på det kommende topmøde med Kina. Den dan-

ske regering ville forbeholde sig retten til at kritisere overtrædelser af menneske-

rettigheder, undertrykkelse af mindretal og manglende politiske reformer i Kina.

Han tilføjede dog som en personlig bemærkning, at den anden side af mønten

var, at man i Kina faktisk havde løftet 300 millioner mennesker op fra fattigdom

over en periode på 15-20 år. Regeringen har ikke tænkt sig at nedtone betydnin-

gen af menneskerettigheder, hvilket ikke kun gælder Kina, men hele verden.

Udenrigsministeren erkendte i svaret til Lykke Friis, at der er an asymmetri i for-

hold til protektionisme, som helt sikkert også vil blive taget op på det kommende

topmøde. Forventningen er, at dagsordenen vil omfatte økonomiske emner, spe-

cielt markedsadgang og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

10. Iran



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 25 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

var bekymret for, at det så ud, som om berigelsen af uran bare

fortsatte, og bad derfor udenrigsministeren uddybe, om vi ikke kan gøre noget.

Udenrigsministeren

erkendte, at situationen er noget fastfrosset for tiden. Der er

et stærkt internationalt ønske – som også deles af den danske regering – om at

fastholde presset på Iran, men det er også vigtigt at koordinere det i EU, så det

bliver et samlet pres.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

11. EU's mål og prioriteter for De Forenede Nationers 13. Konference om

Handel og Udvikling (UNCTAD XIII), der holdes 21-26. april 2012 i

Doha, Qatar



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 27 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

12. EU-Ukraine associeringsaftale



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3117+3119 – bilag 1 (samlenotat side 30 –

vedhæftet, ikke omdelt endnu)

(Forelæggelse i Statsmin. 19/9-11 – bilag endnu ikke formelt

modtaget)

Udenrigsministeren:

Denne sag er til forhandlingsoplæg.

Forhandlingerne mellem EU og Ukraine om en associeringsaftale og en dyb og

omfattende frihandelsaftale er sat på dagsordenen for vores møde i dag til for-

handlingsoplæg, fordi forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af de kommende

måneder. På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s relationer til Ukraine mere

generelt.

EU og Ukraine har siden marts 2007 forhandlet en associeringsaftale og siden

2008 også en dyb og omfattende frihandelsaftale, der vil indgå som en integreret

del af associeringsaftalen. Der arbejdes for, at man kan afslutte forhandlingerne

med udgangen af 2011. Associeringsaftalen vil afløse den tidligere indgåede

partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Ukraine. Lignende aftaler for-

handles med andre af EU’s østlige partnerlande – Moldova, Georgien, Armenien

og Aserbajdsjan.

EU følger parallelt med dette tæt de retssager, som de ukrainske myndigheder

har indledt mod fremtrædende medlemmer af oppositionen, bl.a. mod den tidlige-

re premierminister Timosjenko. EU har flere gange udtrykt stærk bekymring over

situationen og understreget behovet for en retfærdig, transparent og uafhængig

rettergang for at undgå opfattelsen af et selektivt retsvæsen. Jeg forventer en

drøftelse heraf på rådsmødet, hvor der vil blive lagt op til en skarp reaktion over

for Ukraine, såfremt det kommer til hårde domsfældelser – men uden at standse

forhandlingerne.

I EU kredsen er der således fuld enighed om at tage afstand fra politisk motivere-

de retssager. Samtidig er der også enighed om, at EU skal fortsætte forhandlin-

gerne om det nye aftalekompleks, da det er et centralt instrument for at fastholde

Ukraines engagement med EU og dermed tilskynde Ukraine til at efterleve inter-

nationale retssikkerhedsstandarder.

Regeringen støtter, at en associeringsaftale og en dyb og omfattende frihandels-

aftale mellem EU og Ukraine kan færdigforhandles og undertegnes, da det vil

være en aftale af vigtig strategisk betydning både for Ukraine og for EU. En aftale

kan fungere som en central drivkraft for at fastholde Ukraine på vejen mod et tæt-

tere samarbejde med EU, herunder en tilnærmelse til EU’s principper og værdier.

Regeringen støtter samtidig, at EU fastholder de stærke politiske signaler til Ukra-

ine om behovet for, at landet gennemfører politiske og økonomiske reformer og

efterlever internationalt anerkendte principper på retsstats- og menneskeret-

tighedsområdet.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Pia Adelsteen

var dybt bekymret over situationen i Ukraine og betragtede ankla-

gen mod Timosjenko som en politisk motiveret anklage. Desuden pegede hun på,

at der er meget stor korruption i Ukraine. I samlenotatet står der, at der skal være

en dyb og omfattende frihandelsaftale, som også skal indeholde tjenesteydelser.

Det fik hende til at frygte, at der kunne blive tale om social dumping, som vil med-

føre et yderligere pres på danske lønninger.

Per Clausen

spurgte, om det ikke var sådan, at associeringsaftalen med Ukraine

indeholder nogle klare forpligtelser, når de handler om frihandel, og kun nogle

fromme ønsker om dialog, når de handler om menneskerettigheder og retssik-

kerhed.

Lene Espersen

betegnede det som meget vigtigt, at der bliver indgået en asso-

cieringsaftale med Ukraine, så man kan få en institutionaliseret dialog om fælles

værdier, demokrati, respekten for menneskerettigheder osv. En associeringsafta-

le vil styrke de kræfter, som ønsker et Ukraine, som vender blikket mod Vest. En

dyb og omfattende frihandelsaftale betyder, at den skal omfatte næsten al handel,

hvilket de konservative fandt meget fornuftigt.

I forbindelse med den forfølgelse, der sker af politiske modstandere – ikke mindst

den tidligere premierminister Timosjenko – forstod hun, at der blev lagt op til en

skarp reaktion fra EU's side, såfremt der gives meget lange fængselsstraffe. Hun

spurgte, hvilke reaktioner udenrigsministeren tænkte på.

Lykke Friis

udtalte sig på linje med Lene Espersen og understregede, at der er

et kolossalt potentiale for et samarbejde f.eks. på energiområdet.

Udenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at der ikke er tale om tjenesteydel-

ser i associeringsaftalen, som har fokus på handel. Det fremgår af regerings-

grundlaget, at man kigger særskilt på social dumping.

Udenrigsministeren sagde til Per Clausen, at vi er optaget af menneskerettighe-

derne, men han advarede mod at kæde dem sammen med associeringsaftalen.

Fra dansk side og fra EU's side holder vi nøje øje med retssagerne og lægger et

pres på Ukraine, men udenrigsministeren mente ikke, man skulle blande dette

sammen med forhandlingerne om en associeringsaftale, for i så fald vil det ikke

lykkes at få en associeringsaftale. Som Lene Espersen nævner, skal vi støtte de

tendenser i Ukraine, som ønsker at vende ansigtet mod Vest. I øvrigt kvitterede

udenrigsministeren for Lene Espersens støtte vedrørende Ukraine.

Per Clausen

syntes ikke, det var særligt ambitiøst, når udenrigsministeren ville

undlade at blande menneskerettigheder og handel sammen. Han havde lidt svært

ved at acceptere denne skelnen, selv om han godt var klar over, at den lå helt i

forlængelse af den tidligere regerings linje.

Pia Adelsteen

havde ikke noget imod en frihandelsaftale, men pegede igen på,

at der i samlenotatet står, at den dybe og omfattende frihandelsaftale også skal

omfatte tjenesteydelser. Det kan give os problemer med social dumping.

Jens Joel

erklærede sig enig med Lene Espersen og Lykke Friis i, at associe-

ringsaftalen med Ukraine bør komme på plads. Han var klar over, at regeringen

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

er optaget af menneskerettigheder og demokrati, og bad udenrigsministeren be-

kræfte, at der konkret ligger i associeringsaftalen, at der kommer en institutionali-

seret dialog, hvor vi også kan sætte hårdt mod hårdt, når det drejer sig om men-

neskerettigheder.

Udenrigsministeren

sagde til Per Clausen, at regeringen ikke underordner

menneskerettigheder i forhold til handel. I den forbindelse henviste han til, at der

står i associeringsaftalen, at Ukraine tilnærmer sig EU's principper og værdier,

navnlig hvad angår demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder.

I svaret til Pia Adelsteen gentog udenrigsministeren, at associeringsaftalen ikke

omhandler tjenesteydelser, så den ville ikke indebære social dumping. Han tilfø-

jede, at regeringen vil sikre, at vi ikke får underbetalt arbejdskraft til Danmark. Det

er en del af regeringsgrundlaget.

Pia Adelsteen

kunne efter udenrigsministerens svar tilslutte sig forhandlingsop-

lægget.

Per Clausen

havde ikke så meget tillid til EU's institutioner, men han havde tillid

til udenrigsministeren, så han kunne også tilslutte sig forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det, så til sit første for-

handlingsoplæg havde udenrigsministeren fået tilslutning fra hele Folketinget.

Udenrigsministeren

håbede, dette ville blive en tradition.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse

bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som

er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres

finansielle stabilitet



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender

og udenrigsanliggender) den 10.-11. oktober, men forventes vedtaget

på et senere rådsmøde

KOM (2011) 0482

Europaministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

hæftede sig ved, at Danmark på det sidste møde i Økofin var

gået med til, at vores finanslov skulle sendes til Bruxelles, før man havde set den i

Folketinget, nemlig til foråret, mens Folketinget først plejer at behandle den om

efteråret. Enten må vi lade være med at sende den, eller også må man samtidig

sende den til de folkevalgte, så man kan få en åben og folkelig debat om, hvilken

økonomisk politik Danmark skal føre. I den forbindelse pegede han på, at man

under valgkampen havde talt om, at vi skulle investere os ud af krisen og ikke

spare os ud af den.

Pia Adelsteen

bakkede op om Nikolaj Villumsens ønske om, at Danmark ikke

skal sende sin finanslov ned til EU, inden nogen i Folketinget har set den.

Europaministeren

forstod Enhedslistens og Dansk Folkepartis synspunkt

om, hvor meget vi skal informere EU om – hvilket ikke er nye synspunkter –

men pointerede, at regeringen ikke lægger op til en ændret praksis. Han hå-

bede selvfølgelig, at de tidligere regeringspartier fortsat delte denne tilgang.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

14. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt

angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik



KOM (2011) 0483



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender

og udenrigsanliggender) den 10.-11. oktober, men forventes vedtaget

på et senere rådsmøde

Europaministeren

nævnte ikke dette punkt.

15. EU-Australien



Vedtagelse

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3118 (miljø) den 10. oktober 2011

Dagsordenspunkterne 1-3 samt 6 hører under Miljøministeriets ressort og blev

forelagt af miljøministeren.

Dagsordenspunkt 4 hører under klima-, energi- og bygningsministeriets ressort

og blev forelagt af klimaministeren.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmødet den 10. oktober –

miljødelen – som blev sendt til udvalget den 4. oktober 2011. Notatet er lavet, før

den nye regering trådte til, og afspejler ikke det høje ambitionsniveau, som den

nye regering lægger vægt på, når det drejer sig om grøn omstilling.

Jeg forelægger 3 punkter – alle til orientering. Herudover vil jeg orientere om en

verserende sag hos EU-Domstolen.

Klimaministeren:

Jeg glæder mig til samarbejdet med jer både i denne sag un-

der dagsordenens punkt 4 og i alle de andre kommende sager. Der er ikke no-

gen, der er i tvivl om, at de ting, som vi sidder og bakser med i forbindelse med de

internationale klimaforhandlinger, ikke er lette og ikke er noget, der ligger lige på

den flade hånd, eller som bliver til noget i morgen. Så meget desto vigtigere er det

at have en strategi for den kurs, vi vælger at føre. Heldigvis er der en god tradition

for, at der er bred opbakning til den politik, vi fører.

Med disse indledende ord vil jeg kaste mig over mit første talepapir, som jeg nok

vil supplere med lidt om mit hovedindtryk af de klimaforhandlinger, der lige har

været i Panama City for et par dage siden.

1. Evaluering af 6. miljøhandlingsprogram og konklusioner om

udviklingen af et nyt program



Rådskonklusioner

KOM (2011) 0531

Rådsmøde 3118 – bilag 1 (samlenotat side 2 – vedhæftet, ikke

omdelt endnu)

Miljøministeren:

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusi-

oner.

Jeg er enig i vurderingen, at det 6. miljøhandlingsprogram har været en effektiv

overordnet ramme for udviklingen af miljøpolitikken og i væsentlig grad har bidra-

get til at gøre fremskridt og nå positive resultater.

Jeg er også enig i konstateringen af, at der er en række mangler og begrænsnin-

ger i det 6. miljøhandlingsprogram, og at det i vid udstrækning skyldes mangel på

implementering og mangel på nødvendige finansielle midler.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Endelig er jeg enig i opfordringen til Kommissionen om at fremsætte et forslag til

et nyt 7. miljøhandlingsprogram. Et nyt 7. miljøhandlingsprogram må bygge vide-

re på de positive erfaringer, der har været med det 6. miljøhandlingsprogram,

samt forsøge at tage højde for de begrænsninger, der også har været med det 6.

Det 7. miljøhandlingsprogram bør være et samlet, langsigtet program for unio-

nens miljøpolitik. Det bør udvikle en ambitiøs vision for EU's miljøpolitik frem mod

2050, som tager fat på varige miljøproblemer i forbindelse med global bæredygtig

udvikling, og som klart angiver prioriteterne og miljømålene samt realistiske og

gennemførlige mål og frister for 2020.

Henrik Høegh

mente, der var både plusser og minusser i den foreliggende tekst,

og at resultatet både kan blive succes og fiasko. Derfor ville han komme med et

advarende ord. Han mente, det var bedre, at man holdt balancen og prøvede at

få nogle med, idet vi har en interesse i, at det lykkes. Han spurgte, hvor den nye

regering især tænkte sig at lægge skrappere ud.

Han henviste til, at der i samlenotatet stod, at selv det 7. handlingsprogram ikke

ville påvirke det danske beskyttelsesniveau, hvilket han måtte forstå sådan, at vi

allerede ligger højere. Derfor havde han svært ved at forstå, at der også står, at

programmet kan have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Pia Adelsteen

sagde, at det virkede, som om man vil sætte højere mål, men

samtidig står der, at der skal sikres en sammenhæng mellem mål, midler og fi-

nansiering. Er det derfor, der står, at det vil få statsfinansielle konsekvenser?

Miljøministeren

kunne være enig med Henrik Høegh i, at sagen ikke skal stå på

listen over fiaskoer. Hun havde påpeget, at det 6. miljøhandlingsprogram havde

været en succes, så det var et godt udgangspunkt at bygge videre på, eventuelt

under dansk formandskab. Det kunne være godt at fokusere på grøn økonomi og

ressourceeffektivitet. Desuden skal man fokusere på klimaforandringer og biodi-

versitet, forebyggelse og begrænsning af miljøforurening samt forbedring af livs-

kvaliteten og menneskers sundhed.

Med hensyn til statsfinansielle konsekvenser har konklusionerne i sig selv ikke

økonomiske konsekvenser, men en gennemførelse af 7. miljøhandlingsprogram

må forventes at få økonomiske konsekvenser. Man kan gøre det forskelligt i de

forskellige lande. Vi har en tilgang, idet vi prøver at inddrage de forskellige berørte

parter. Vi vil prøve at gøre tingene på en måde, der ikke kommer til at koste flere

penge.

Henrik Høegh

gentog sit spørgsmål om, hvordan det kan påvirke statsfinanser-

ne, når der står, at programmet ikke vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Miljøministeren

svarede, at hvis man begynder at have en ny tilgang til miljøom-

rådet, kan det have statsfinansielle konsekvenser, selv om beskyttelsesniveauet

ligger højt i Danmark i forvejen.

Jens Joel

gav opbakning til de emner, miljøministeren havde nævnt, og mente,

det først og fremmest er meget vigtigt, at man tager dem med på arbejdsplanen

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

og sørger for, at de bliver taget alvorligt. Han tilføjede, at vi i Danmark ikke har så

meget succes, at vi ikke kan blive bedre.

Han vidste ikke, hvad Henrik Høegh mente med balance, men hvis han mente

det, regeringen har gjort gennem de sidste ti år, så var han langt mere tilfreds

med den nye tilgang. Hvis man begynder at tænke på en ny måde, kan det på

kort sigt godt kræve nogle investeringer, som på længere sigt giver en bedre

samfundsøkonomi.

Miljøministeren

takkede for opbakningen.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

2. EU’s forberedelse til FN’s konference om bæredygtig udvikling fra 4.-

6. juni 2012 i Rio de Janeiro (Rio+20)



Rådskonklusioner

KOM (2011) 0363

Rådsmøde 3118 – bilag 1 (samlenotat side 6 – vedhæftet, ikke

omdelt endnu)

Miljøministeren:

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusi-

oner om Rio+20.

Fra dansk side er vi enige i de temaer og specifikke sektorer, som rådskonklusio-

nerne fremhæver, herunder bl.a. energi, vand, landbrug, oceanerne, biodiversitet,

kemikalier samt bæredygtig forbrug og produktion. Det er først og fremmest her,

vi fra EU’s side skal vise omverdenen, at vi er indstillet på at gå efter konkrete og

forpligtigende resultater for verdenssamfundet.

Men jeg savner konkrete mål og initiativer i de generelle udmeldinger i Kommissi-

onens meddelelse. Det er fra nu af og frem til selve Rio+20 konferencen, at EU

skal demonstrere globalt lederskab. I den sammenhæng vil regeringen aktivt ar-

bejde for at få udkrystalliseret sådanne konkrete mål og initiativer, som vi og EU

kan spille ind i forberedelserne af Rio+20.

Samtidig vil jeg understreges vigtigheden af aktiv inddragelse af erhvervslivet og

civilsamfundet både i forberedelsen, gennemførelsen og opfølgningen af Riokon-

ferencen.

Henrik Høegh

pegede på, at der er tale om brede aftaler, og at det især handler

om at animere til at være foregangsland med hensyn til ressourcestyring, hvor vi

har en masse erfaringer, vi vil være parat til at øse af.

Lykke Friis

henviste til, at der står i regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde

for, at der skabes synergi mellem Rio+20 og forhandlingerne på COP 17 i Dur-

ban. Hun kunne godt tænke sig at få uddybet, hvordan den synergi skal opstå.

Miljøministeren

måtte i svaret til Lykke Friis primært henvise til klimaministeren,

som er den, der forhandler i Durban.

Lykke Friis

spurgte, om hun skulle forstå svaret på den måde, at Rio+20 nu hø-

rer under Klimaministeriets ressort og ikke længere hører under Miljøministeriet,

som den gjorde under den tidligere regering. Hun gik ud fra, at begge ministre

ville bidrage til synergien.

Miljøministeren

sagde, at selvfølgelig ligger Rio+20 for en stor del stadig hos

miljøministeren, men ministerierne har tænkt sig at arbejde sammen. Hun tilføje-

de, at hvis man får mere bæredygtige mål i Rio+20 processen, så skulle de selv-

følgelig gerne spille sammen med Durban-målene.

Miljøministeren tilføjede, at hun skulle til Warszawa mandag og tirsdag og bl.a.

tale med det polske formandskab.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Lykke Friis

var beroliget af svaret. Det glædede hende, at der ville komme ind-

spark fra begge ministerier.

3. Forberedelse af Baselkonventionens 10. Partskonference (COP10)

om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og

bortskaffelse heraf (Cartagena, 17.-21. oktober 2011)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3118 – bilag 1 (samlenotat side12 – vedhæftet, ikke

omdelt endnu)

Miljøministeren:

Jeg kan tilslutte mig rådsbeslutningen og rådskonklusionerne til

Baselkonventionens 10. partskonference.

For mig er det centralt, at konklusionerne lægger vægt på, at forbuddet mod ek-

sport af farligt affald fra OECD-lande til ikke-OECD-lande træder i kraft hurtigst

muligt.

Desuden er det vigtigt for mig, at partskonferencen får taget en beslutning om

ophugning af skibe, der sikrer, at der kommer klare linjer for, hvornår skibe er om-

fattet af Hong Kong konventionen, og hvornår de er omfattet af Baselkonventio-

nen, således at området ikke dobbeltreguleres.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

4. Rådskonklusioner: Forberedelse af UNFCCC COP17/CMP7 i Durban,

Sydafrika, 28. november – 9. december 2011



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3118 – bilag 2 (samlenotat side 2 – vedhæftet, ikke

omdelt endnu)

Klimaministeren:

Det polske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusio-

ner om EU’s forhandlingsmandat i Durban. Konklusionerne er sat på dagsorde-

nen for miljørådsmødet på mandag til vedtagelse. Jeg forelægger sagen til udval-

gets orientering.

Hvis jeg skal sige det kort, så samler forventningerne til COP17 i Durban sig un-

der to overskrifter:

En operationalisering af Cancunaftalen.

Fremdrift på centrale udestående forhandlingsspørgsmål.

De helt store knaster i forhandlingerne er særligt, om der skal vedtage en ny for-

pligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, og karakteren af en eventuel global

klimaaftale.

Jeg må desværre med det samme sige, at der ikke er nogen, heller ikke de sydaf-

rikanske værter, der forventer, at det vil lykkes at få en juridisk bindende global

aftale – hvad vi vel alle sammen gerne ville have – i Durban.

Det er derfor også afgørende at holde fast i de fremskridt, som blev opnået i Can-

cun på COP16 for et år siden.

Cancun lagde en arbejdsplan for 2011 med en række punkter, som parterne fik i

opdrag at levere på i Durban.

Der arbejdes bl.a. ved operationaliseringen af Cancunaftalen på, at Durban kan

levere yderligere byggesten til en ny international klimaarkitektur.

Det gælder en operationalisering af den grønne fond, hvor den såkaldte Transiti-

onal Committee er i gang med at udarbejde et konkret forslag til fondens design.

Danmark er centralt placeret i det arbejde med nationalbankdirektør Per Callesen,

som har sæde i komiteen.

Det er på nuværende tidspunkt ikke sandsynligt, at fonden bliver operationel ved

indgangen til 2012. Forhåbningen er, at parterne i Durban kan blive enige om, at

udestående spørgsmål overlades til Den Grønne Fonds bestyrelse. Hvis det ikke

er tilfældet, er der udsigt til komplicerede politiske forhandlinger i Durban.

En anden vigtig byggesten er etableringen af en ny teknologimekanisme. For-

håbningen er her, at mekanismen kan blive fuldt operationel i 2012. Det kræver,

at parterne i Durban kan blive enige om en række detaljer i mekanismen.

Og det gælder i arbejdet med at implementere rammeværket for tilpasning, Can-

cun Adaptation Framework, CAF. Der skal oprettes en tilpasningskomité og leve-

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

res en proces for styrkelse af de mindst udviklede landes nationale tilpasnings-

indsatser.

Forhåbningen er, at parterne på COP17 kan blive enige om tilpasningskomiteens

sammensætning, arbejdsgang og relation til andre institutioner og retningslinjer

for processen med at styrke tilpasningsindsatserne i de mindst udviklede lande.

Herudover arbejdes der videre med et program for det, der kaldes "loss and da-

mage" – det vil sige skader, der rammer særligt sårbare lande, som følge af kli-

maforandringer.

Hvis disse initiativer skal operationaliseres, indebærer det, at parterne skal nå

videre med en række elementer i det fremtidige regelværk.

Det er forhåbningen, at der kan komme en særskilt beslutning om indsatsen mod

afskovning med afklaring af en række tekniske og metodiske spørgsmål.

Der skal ligeledes forhandles om fortsættelse og forbedring af eksisterende mar-

kedsmekanismer og om etablering af nye, sektorbaserede mekanismer, så ver-

dens drivhusgasudledninger kan reduceres omkostningseffektivt og bidrage til

bæredygtig udvikling.

Det forventes ikke, at alt dette kan lukkes i Durban, da det hænger tæt sammen

med det andet spor, nemlig forhandlingerne om Kyotoprotokollens fremtid.

Endelig indeholdt Cancunaftalen væsentlige kompromisser om overvågning, rap-

portering og verifikation af reduktioner i drivhusgasudledningerne – det der hed-

der MRV. Jeg håber, I er godt inde i teknikken, for der er mange faglige udtryk.

Men det tror jeg, I er. Det er håbet, at der i Durban kan ske fremdrift i forhold til at

udforme retningslinjer for nye krav til rapporteringen for både i- og ulande. Det var

noget af det, som gav lidt problemer under COP15 i København.

Implementeringen af Cancunaftalen kan volde problemer i Durban. Men de helt

store knaster politisk set forventes at komme i forhandlingerne om de centrale

udestående spørgsmål. Det drejer sig særligt om en mulig anden forpligtelsespe-

riode under Kyotoprotokollen og fremskridt i forhandlingerne om en global aftale.

I forhold til Kyotoprotokollens fremtid er billedet følgende.

Udviklingslandene frygter, at det eneste juridiske aftalegrundlag, der blev skabt

med Kyotoprotokollen, forsvinder, hvis der ikke opnås enighed om en anden afta-

leperiode i Durban.

Kina og andre vækstøkonomier ser en strategisk interesse i at presse Kyoto-

landene til at påtage sig en ny forpligtelsesperiode. Det vil være med til at opret-

holde den etablerede skelnen mellem i- og ulande uantastet – og fjerne fokus fra,

at også vækstøkonomierne må forpligte sig, for at de globale udledninger kan

begrænses tilstrækkeligt.

Heroverfor står ilandene – det er sådan nogle som os – som ønsker at nedbryde

de anakronistiske vandtætte skotter mellem i- og ulandes forpligtelser. Jordens

klima er forholdsvis ligeglad med, hvor drivhusgasserne kommer fra.

Kyotolandene vil tilmed sikre, at USA, der står udenfor Kyotoprotokollen, forpligter

sig til sammenlignelige reduktioner i overensstemmelse med 2-graders målet.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Rusland, Japan og Canada har meldt ud, at de ikke agter at påtage sig en anden

forpligtelsesperiode under Kyoto.

Det er åbenlyst, at en ny forpligtelsesperiode under Kyoto, hvor EU er eneste bi-

dragsyder, ikke løser noget i sig selv.

Kommissionens formand og klimakommissæren har begge tilkendegivet, at EU

er villig til at overveje en ny forpligtelsesperiode. Men kun som led i en bredere

aftale, der forbedrer Kyotoreglerne og skaber nye markedsmekanismer – og hvor

andre store udledere også forpligter sig til at tage deres rimelige andel.

Tallene siger da også det meste: EU står for ca. 11 pct. af de globale udledninger.

Det tal vil falde til 9 pct. i 2020. Så EU kan ikke alene løse det globale klimapro-

blem.

Lidt håb er der, lidt lys i mørket. De progressive ulande synes i stigende grad at

være indstillet på at diskutere løsninger, som indebærer, at de vigtigste elementer

af Kyotoarkitekturen – det såkaldte Kyoto acquis – bæres videre i en overgangs-

periode uden bindende reduktionsmål. Dog på betingelse af at en sådan over-

gangsordning efterfølges af juridisk bindende forpligtelser for ilandene.

Bevægelsen blandt disse ulande er interessant. Vi agter at arbejde videre med

sådanne mellemoptioner, som bl.a. også drøftes i Cartagenagruppen, som for-

uden Danmark har deltagelse af en række ambitiøse ilande og ulande fra bl.a.

Latinamerika og de små østater.

Det leder mig frem til det udkast til rådskonklusioner, som vi skal drøfte på miljø-

rådsmødet mandag den 10. oktober.

Konklusionerne bekræfter, at EU vil arbejde for de hovedprioriteter, som jeg netop

har gennemgået. Herudover er der en henvisning til Økofins konklusioner for så

vidt angår klimafinansiering.

Der er dog ikke enighed i EU-kredsen om spørgsmålet om en ny forpligtelsespe-

riode under Kyotoprotokollen. Jeg forventer, at vi får et ret vigtigt møde, hvor dette

spørgsmål vil være fokuspunktet for drøftelserne.

Der udestår også enighed om håndteringen af overskydende landekvoter og ar-

bejdet med EU’s klimaroadmap. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Det er regeringens holdning, at EU på den ene side bør signalere fleksibilitet med

hensyn til at indgå i en ny forpligtelsesperiode i Durban.

På den anden side er der også nogle klare strategiske hensyn. EU skal –

sammen med Norge og Schweiz, der også er positive – ikke være de eneste, der

påtager sig internationalt bindende forpligtelser.

Det vil fjerne opmærksomheden ikke bare fra USA, Kina og andre vækstøkono-

mier, men også fra de hidtidige Kyotolande Japan, Rusland og Canada. Det vil

cementere den skelnen, som med Kyotoprotokollen blev skabt mellem i- og ulan-

de. Og det risikerer dermed at bringe os længere fra en global klimaaftale i stedet

for det modsatte.

For regeringen er det ikke et mål i sig selv, at EU forpligter sig til en ny periode

under Kyotoprotokollen. Det er heller ikke et mål i sig selv, at andre lande gør det.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

En ny forpligtelsesperiode skal tages, hvis det fremmer indgåelsen af en global

klimaaftale, som også omfatter de store udledere.

Med andre ord anses forhandlingerne om en ny forpligtelsesperiode for at være

et strategisk aktiv for EU. Og det vil være dumt af EU at spille det bedste kort af

hænde uden at få noget til gengæld.

Derfor er det i vores optik i EU’s interesse at stille krav om klare fremskridt i ret-

ning af en juridisk bindende global aftale, inden man forpligter sig til en ny forplig-

telsesperiode. Det indebærer enighed om en procesplan og en vis parallelitet i

forpligtelserne som en betingelse for at sige ja til en ny forpligtelsesperiode.

EU kan selvfølgelig helt tilslutte sig ønsket om at beskytte den regelbaserede,

multilaterale tilgang, der ligger i Kyotoprotokollen. Det er regeringens holdning, at

EU skal medvirke til at værne om det system og ikke gå med til den bottom-up

tilgang, som f.eks. USA og i stigende grad Kina og Indien er fortalere for.

Et andet centralt element i EU's tilgang til Kyotoprotokollen er udfordringerne med

at få håndteret de miljømæssige svagheder ved protokollen på en klimamæssig

forsvarlig måde. Her tænker jeg specielt på problemet med det store overskud af

landekvoter fra første forpligtelsesperiode og de uhensigtsmæssige beregnings-

regler for optag af CO

i skove og jorde, der begge er knyttet til Kyotoprotokollen.

Med hensyn til de overskydende landekvoter har Danmark i lang tid forfægtet, at

der bør ske en fuld annullering.

Det store overskud af landekvoter, som er oparbejdet – i høj grad i de østeuropæ-

iske lande og de tidligere Sovjetlande; jeg skal tale med min polske kollega om

ikke så længe om dette tema – risikerer fuldstændigt at underminere den miljø-

mæssige integritet af en ny forpligtelsesperiode, svække carbonmarkedet og øde-

lægge prissignalet til investorerne, hvis ikke det håndteres på en meget restriktiv

måde. En beslutning om at overføre landekvoterne risikerer også at føre til urime-

lige krav om kompensation fra lande med overskud i en eventuel efterfølgende

intern EU-diskussion, f.eks. i forbindelse med en skærpelse af EU’s reduktions-

mål.

For at give jer en fornemmelse af, hvad vi taler på: Forskellige beregninger viser,

at den samlede mængde af AAU’er – altså overskydende kvoter til overførsel –

fra første periode kan blive i størrelsesordenen 7-11 gigaton CO

. Det er mere

end de samlede reduktionstilsagn fra ilandene for hele perioden 2013-2020. Det

er ikke noget lille problem. Selv hvis man sætter et loft for overførsler på 5 pct., vil

antallet af AAU’er kunne dække næsten tre gange EU's reduktionsindsats i 20

pct.-scenariet.

Det er altså store tal, vi taler om. Danmark har over sommeren iværksat en række

tiltag, der skulle skabe opmærksomhed om problemstillingen internt i EU og mo-

bilisere støtte for det danske standpunkt.

Danmark har udarbejdet et non-paper med vores synspunkter og argumenter.

Det er blevet rundsendt til vores EU-kolleger i Bruxelles, og de danske ambassa-

der i en række hovedstæder har været i byen for at fremlægge og drøfte de dan-

ske synspunkter.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Indtrykket fra de foreløbige tilbagemeldinger fra ambassaderne er heldigvis, at

der er en voksende forståelse for de danske argumenter, om end det bliver svært

at nå i mål med en fuldstændig annullering af samtlige AAU’er.

Det er mit håb, at vi på rådsmødet kan finde frem til nogle formuleringer, der i det

mindste går i retning af at sætte særdeles skrappe restriktioner på overførsel og

eventuel brug af kvoter fra den første forpligtelsesperiode.

Det er i hvert fald en sag, som jeg har tænkt mig at kæmpe meget indædt for.

Det sidste emne, jeg lige vil knytte et par ord til, er EU’s klimaroadmap, som også

bliver omtalt i rådskonklusionerne.

Det har været en hård kamp at lande en formulering, som også nogle af de øst-

europæiske lande kan leve med.

For regeringen er det vigtigt at skabe et afsæt for, at vi under det danske EU-

formandskab kan genoptage en egentlig diskussion af reviderede EU-mål i 2020

eller alternativt eventuelle delmål frem mod 2050.

Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen vil – før, under og efter det danske

EU-formandskab – presse på for, at EU øger sit reduktionsmål for drivhusgasser

fra 20 pct. til 30 pct. uanset udfaldet af en international klimaaftale. Og vi vil pres-

se på for nye og bindende mål for tiden efter 2020.

Det vil vi af den simple grund, at det vil være til gavn for klimaet; det vil mindske

vores afhængighed af importeret olie, kul og gas; og det vil være med til at sikre

arbejdspladser inden for clean tech sektorer, hvor Danmark – stadig – er i den

absolutte verdenselite.

Lad mig som noget af sidste knytte en kort kommentar til sammenhængen mel-

lem Durban nu til december og Rio+20 topmødet, som finder sted til juni næste år

– altså under det danske EU-formandskab. Det er en del af regeringsgrundlaget.

Regeringen vil selvfølgelig prioritere Rio+20 topmødet i 2012 højt, og vi vil arbejde

aktivt for, at der skabes enighed om et sæt nye globale bæredygtighedsmål på

bl.a. energiområdet. Her har FN’s generalsekretær lanceret mål om universel ad-

gang til energi i 2030; om fordobling af mængden af vedvarende energi; og om

fordobling af energieffektiviteten i 2030.

Regeringen ser klima og bæredygtig udvikling som tæt forbundne udfordringer.

Regeringen har derfor klart signaleret, at to så vigtige, internationale begivenhe-

der bør ses i sammenhæng, og at alle mulige synergier udnyttes.

Det er desværre lidt for tidligt at sige, hvordan en sådan synergi kan skabes. Dur-

ban har endnu ikke har fundet sted. Og forhandlingerne om dagsordenen for

Rio+20 er først så småt gået i gang. Derfor vil vi komme tilbage til det senere.

Jeg glæder mig til mit første møde på mandag den 10. oktober. Jeg vil lægge alle

de kræfter, jeg har, i, at EU får en klar og operationel forhandlingsposition til Dur-

ban, der klart kan kommunikeres, og som placerer EU lige i midten af de strategi-

ske forhandlinger om Kyotoprotokollen og en samlet global juridisk forpligtende

aftale.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

Lykke Friis

takkede for en glimrende gennemgang og citerede fra regerings-

grundlaget: "Regeringen vil optrappe arbejdet for en klimaaftale i FN-regi." Hun

spurgte, hvad det indebærer. Skal man afsætte flere ressourcer, skal man se på

Kyotoprotokollen? Lykke Friis tilføjede, at uanset hvad Danmark gør, står man

over for kolossalt vanskelige forhandlinger.

I klimadiskussionen i EU er der en betydelig fare for, at man når frem til en tekst,

som ikke kan kommunikeres, og så står EU svagt i Durban. I Durban er udfor-

dringen den, at mange vil mene, at EU allerede har bundet sig til højere redukti-

onsmål, selv om hun var enig med klimaministeren i, at det er en forhandlingschip

for EU. Derfor spurgte Lykke Friis, hvad klimaministeren ville gøre ikke mindst i

EU-kredsen for at få gang i det meget vigtige arbejde vedrørende retlige modeller.

Per Clausen

var overbevist om, at vi havde fået en klimaminister, som ville gøre,

hvad der overhovedet var muligt – eller hvad han kunne få lov til at gøre for sin

egen regering. EU har ingen strategi. De eneste, der har en strategi, er dem, der

ingenting vil. Regeringen støtter i EU, at man skal opretholde det synspunkt, at

det globale CO

-udslip skal toppe i 2020. Det har intet at gøre med de krav, man

burde stille ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt, for så burde det toppe i 2015,

hvis det overhovedet er tilstrækkeligt. Her må Danmark gå i spidsen.

Klimaministeren

erkendte, at det var et helt centralt problem, Lykke Friis slog

ned på, nemlig hvilken arkitektur vi skal prøve at få mandat til at gå efter i Durban.

Det er vanskeligt at sige det helt præcist, men som han oplevede verden lige nu,

vil den store konfrontation komme mellem de lande – især ulande – som arbejder

for en juridisk bindende top-down model, som han havde meget svært ved at se

for sig at USA og Kina og Indien kunne acceptere, og de lande, som ønsker en

bottom-up model. Det mente han heller ikke var en farbar vej. Dels er den ikke

rimelig i forhold til ulandene, dels er den for løs i konturerne. Man skal nok finde

en hybrid mellem de to modeller. Der er tegn på, at nogle af de mest progressive

ulande går ind herfor. Altså at man laver noget, der ikke er juridisk bindende, men

som dog er mere håndfast end en bottom-up model. Regeringen håber, det er en

farbar vej til at lave et kompromis i EU. Klimaministeren tilføjede, at der er brug for

kreativitet, for nu udløber første forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen, og hvis

der ikke kommer en ny, skal man finde et alternativ.

Klimaministeren så nok ikke på EU's rolle i de internationale forhandlinger helt på

samme måde som Per Clausen, idet han mente, at hvis der var nogen, der for-

søgte at skabe en strategi, var det vel EU. Han mente, at rettesnoren måtte være

FN's klimapanels anbefalinger, som er det sikreste videnskabelige grundlag, vi

har. Ifølge dem skal vi allersenest i 2020 toppe med de internationale udlednin-

ger, hvorimod de vestlige udledninger skal toppe i 2015. Regeringen bygger hel-

digvis på den tidligere regerings indsats. Vi har faktisk allerede gjort noget, og

regeringen er klar til at gøre mere. Når men kigger rundt omkring i verden, ser

man, at der faktisk sker mange ting i erhvervslivet investeringsmæssigt. F.eks. er

den grønne teknologi mangedoblet. Det sker bare ikke med den tilstrækkelige

koordination.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/10-11

1. Europaudvalgsmøde 7/10-11

6. Siden sidst



Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved Domsto-

len på Miljøministeriets område:



a) C-474/10 Seaport

Miljøministeren:

I overensstemmelse med Europaudvalgets beretning kan jeg

oplyse, at den nordirske højesteret har forelagt spørgsmål om fortolkning af be-

stemmelser i direktivet om strategisk miljøvurdering af visse planer og program-

mer for EU-Domstolen.

Direktivet angiver, at ”berørte myndigheder” skal høres over miljøvurderingen af

planer eller programmer.

Spørgsmålet er, om den myndighed, som udarbejder miljøvurderingen, og den

myndighed, der skal høres over vurderingen, må være den samme? Eller om der

skal udpeges en ny, uafhængig ”berørt myndighed”, som kan høres.

Der falder dom i sagen den 20. oktober.

Generaladvokatens forslag til afgørelse lægger op til at kræve adskillelse mellem

den planlæggende myndighed og den berørte miljømyndighed.

Hvis Domstolen følger generaladvokatens forslag, kan det betyde væsentlige

ændringer i Danmarks administrative struktur. Hovedparten af de planer og pro-

grammer, der er omfattet af direktivet, udarbejdes i Danmark af enten Natursty-

relsen, Miljøstyrelsen eller kommunerne. Det er for eksempel lokalplaner, kom-

muneplaner mv. Disse tre myndigheder er i mange miljøspørgsmål også berørt

myndighed i henhold til direktivet.

Danmark har afgivet indlæg i sagen til støtte for den opfattelse, at direktivet ikke

indeholder et krav om udpegning af en ny uafhængig myndighed, der skal høres.

Det bemærkes, at Storbritannien og EU-Kommissionen har afgivet tilsvarende

indlæg i sagen.

Hvis Domstolen følger generaladvokatens forslag, vil jeg derfor rette henvendelse

til Kommissionen og opfordre til, at den stiller forslag til ændring af direktivet, så

det danske standpunkt, som deles af Kommissionen, bliver tydeliggjort.

Mødet slut kl. 13.40.

Ref.: BE/an