EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 14. oktober 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Bjarne Laustsen (S), Jens

Joel (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen

(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Lykke

Friis (V), Henrik Høegh (V), Jakob Ellemann-Jensen (V),

Pia Adelsteen (DF) og Merete Riisager (LA)

Fødevareminister Mette Gjerskov

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3120 (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober

2011

Formanden

ønskede den nye fødevareminister hjertelig velkommen i udvalget.

Hun var ret sikker på, at man ville komme til at se en hel del til hinanden. Hun

glædede sig til samarbejdet.

Fødevareministeren:

Jeg vil sige tak til formanden. Jeg er helt sikker på, at vi får

set en hel masse til hinanden. Jeg glæder mig til samarbejdet med Europaudval-

get. Vi går jo en tid i møde, hvor vi kommer til at få mere at gøre, end vi plejer. Vi

får en travl tid foran os med formandskabet, som vi skal varetage fra januar og

frem til sommeren 2012.

Jeg vil som det første i dag sige, at jeg vil bestræbe mig på at have et meget tæt

samarbejde med Europaudvalget, som jeg naturligvis også har lagt op til at have

med Fødevareudvalget. Jeg håber på en god koordinering mellem Fødevareud-

valget og Europaudvalget. Jeg ser i hvert fald frem til, at vi får et rigtigt godt sam-

arbejde.

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg i Europaudvalget. Det drejer sig om

punkt 1 om fiskerimulighederne i Østersøen for 2012 og punkt 5 om fødevare-

hjælp. De resterende punkter er til orientering, men jeg vil uddybe lidt i forhold til

det udspil, der er kommet i onsdags til landbrugsreformen.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande i Østersøen

Politisk enighed

KOM (2011) 0562

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Fødevareministeren:

Forslaget vedrører fastsættelse af fiskerimuligheder for

fiskeriet i Østersøen for 2012. Forslaget er på rådsmødet med henblik på politisk

enighed.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Kommissionen har fremsat sit forslag om kvoter på grundlag af den videnskabeli-

ge rådgivning fra ICES, forvaltningsplanen for torsk og politikerklæringen, som

Kommissionen fremlagde på rådsmødet i juni.

For torsk følger Kommissionen den flerårige plan. Det betyder en forøgelse af

torskekvoten på 15 pct. i den østlige del af Østersøen og en forøgelse på 13 pct. i

den vestlige del. Kommissionen foreslår et uændret antal havdage for både østli-

ge og vestlige Østersø.

For rødspætte lægges der op til en reduktion på 25 pct., og for laks lægges der

op til en reduktion på hele 79 pct. Den vil jeg komme tilbage til lidt senere. For de

resterende bestande vil jeg henvise til tabellen i samlenotatet.

Fra dansk side støtter vi overordnet set Kommissionens forslag. Jeg er helt enig i

at følge forvaltningsplanen for torsk i forhold til at fastsætte kvoterne for torsk.

Jeg mener også, at forvaltningsplanens regler for beregning af antallet af havda-

ge burde føre til en forøgelse af havdagene. Kommissionen fastholder et uændret

antal havdage, men vi er i dialog med Kommissionen om det. Samtidig bør der

være mulighed for at omfordele havdage på nationalt niveau. Hensigten er at løse

et problem særligt for nogle mindre fartøjer i den vestlige Østersø, som ikke har

tilstrækkeligt med havdage til at fiske deres kvote.

På mødet i Rådet i december 2010 blev der fundet en løsning for usorterede bi-

fangster i småmasket fiskeri i Nordsøen, så der kan ske en begrænset afskrivning

af bifangsten på målarten. Vi vil arbejde for en tilsvarende løsning i Østersøen, så

bifangster af sild og torsk i brislingefiskeriet fortsat kan afskrives på brislingefiske-

riet.

For rødspætte mener jeg, at kvoten skal baseres på den videnskabelige rådgiv-

ning. Bestanden er i fremgang, og den nuværende kvote er derfor bæredygtig.

Med hensyn til laks er det urimeligt, at alle medlemsstater gennem kraftig kvote-

reduktion skal straffes for urapporterede fangster, som primært kan tilskrives en

enkelt medlemsstat. De problemer, der er med urapporterede fangster, skal løses

gennem en effektiv kontrolindsats – på samme måde som man bestræbte sig på

at gøre det for nogle år siden med torsk.

Endelig mener vi, at der skal være mulighed for videreførelse af projekter med

fuldt dokumenteret fiskeri i Østersøen.

Jeg er sikker på, at det vil blive vanskelige forhandlinger, men jeg regner med, at

vi vil kunne nå et kompromis her i oktober måned.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet vi vil ar-

bejde for:

1. At projekter med fuld dokumenteret fiskeri videreføres.

2. At kvoterne for 2012 fastsættes på grundlag af forvaltningsplanen for torsk,

den videnskabelige rådgivning og gradvis opnåelse af MSY.

3. At havdagene for fiskeri efter torsk fastsættes i overensstemmelse med for-

valtningsplanen for torsk, i kombination med at der arbejdes for en løsning for

de mindre fartøjer i form af muligheden for en national omfordeling af havda-

ge.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

4. At der implementeres en løsning for afskrivning af usorterede bifangster i in-

dustrifiskeriet i Østersøen, der muliggør en begrænset afskrivning af bifang-

ster på målarten.

5. At TAC’en for rødspætte baseres på den fremlagte videnskabelige rådgiv-

ning.

6. At fiskeriet efter laks baseres på en bæredygtig udnyttelse af bestanden, og

at det urapporterede fiskeri adresseres i kontrolsammenhæng.

Pia Adelsteen

syntes, det var en stor reduktion, der var foreslået på kvoten for

laks, hele 79 pct., hvilket primært skyldtes urapporterede fangster fra én med-

lemsstat. Hun spurgte, hvor et muligt kompromis ville ligge.

Erling Bonnesen

var tilhænger af fødevareministerens linje. Med hensyn til laks

ville han opfordre fødevareministeren til at tage fat i det pågældende land, så det

levede op til sine forpligtelser.

Merete Riisager

syntes ikke, det var rimeligt, at fordi et land som f.eks. Polen

konsekvent vælger at overtræde de fastsatte kvoter, skal kvoterne for andre sæt-

tes ned. Derfor ville hun have fødevareministeren til at undersøge, hvordan vi kan

sikre kontrollen med sådanne lande.

Bjarne Laustsen

indledte med at sige, at det er helt evident, at såvel ministrene

som ordførerne har fået nye roller – undtagen Pia Adelsteen, som fortsat er lidt

kritisk – så det gælder om at indtage de rigtige positioner. Han ville støtte fødeva-

reministerens fornuftige synspunkter. Hans bemærkninger ville være af mere

principiel karakter.

Med hensyn til fiskeriet har det altid været et socialdemokratisk synspunkt, at kol-

lektiv afstraffelse er noget skidt. Når vi har en fælles fiskeripolitik, må man være i

stand til at kontrollere den. Hvis det er Polen, der er problemet, må man sætte ind

over for den medlemsstat. Vi må have et kontrolapparat, der sikrer, at fiskeriet i

alle lande blive kontrolleret på samme måde. Bjarne Laustsen gjorde opmærk-

som på, at fiskene godt kan blive landet et andet sted end dér, hvor de er blevet

fisket. Derfor er det meget vigtigt, at den landingskontrol, der eksisterer – også i

Polen – er effektiv.

Nikolaj Villumsen

opfordrede regeringen til at arbejde meget for at få den nød-

vendige kontrol med overfiskeriet af laks i Østersøen fra polsk side, og at man

ikke går på kompromis, idet han pegede på, at de videnskabelige rapporter viser,

at der er et kæmpe problem.

Jens Joel

syntes, det var hårdt, at man satte en meget lav kvote, fordi et enkelt

land har overfisket, og syntes, det var fornuftigt, at man vil øge kontrolforanstalt-

ningerne. Vi må anlægge et forsigtighedssynspunkt og over et par år få en bære-

dygtig kvote.

Fødevareministeren

påpegede, at vi står i et dilemma, som man har gjort i Fol-

ketinget ved tidligere lejligheder. På den ene side må vi konstatere, at bestanden

er truet af overfiskeri. På den anden side kan man spørge, hvorfor det skal gå ud

over alle de lovlydige fiskere. Det drejer sig om at finde den rigtige balance. Fø-

devareministeren mente ikke, den rigtige balance er en reduktion med 79 pct. Det

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

drejer sig først og fremmest om at få gjort noget ved kontrollen. Det har vi heldig-

vis positive erfaringer med, da det drejede sig om torsk. Fødevareministeren reg-

nede med, at man kunne komme igennem hermed, således at man måske kunne

nå ned på en reduktion på 15 pct. Vi må så acceptere, at det tager lidt længere tid

at nå det mål, vi har fastsat. Hun ville holde fast heri, idet det er helt uacceptabelt,

at vi skal sige til fiskerne: "Fordi nogle andre snyder og bedrager, er det jer, der

må betale."

Pia Adelsteen

var glad for fødevareministerens svar.

Fødevareministeren

takkede for opbakningen. Vi vil prøve at løse problemet

med laks.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet intet parti havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2012

- Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Fødevareministeren:

Rådet skal drøfte de forestående forhandlinger med Norge

om en ny fiskeriaftale for 2012. Fiskeriaftalen er af stor betydning for de danske

fiskere. I forhandlingerne med Norge støtter jeg fastsættelse af kvoterne for 2012

på grundlag af den videnskabelige rådgivning og fastlagte forvaltningsplaner.

Derudover er det også vigtigt, at vi fortsat presser på for at reducere udsmidet af

torsk i Nordsøen og Skagerrak. Derfor vil jeg arbejde for, at der også i 2012 af-

sættes en kvotepræmie for torsk. Kvoten skal kunne tildeles de fiskere, der påta-

ger sig at fiske under en ordning, hvor alle fangster skal afskrives på kvoten under

fuld dokumentation.

Derudover skal der igangsættes forhandlinger mellem EU og Norge om en forny-

else af den såkaldte Skagerrakaftale. Aftalen vedrører Danmark, Sverige og Nor-

ge. Vi arbejder for et uændret adgangsregime i forhold til den oprindelige aftale

fra 1966. Som en del af den nye aftale er de tre lande enige om at arbejde for et

forbud mod udsmid i Skagerrak senest den 1. januar 2013 – altså om godt et år.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

3. (Evt.) Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for

bevarelse af tunfiske-bestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Istanbul

den 9. -19. november 2011

- Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Fødevareministeren:

På det kommende årsmøde i ICCAT – det er Den Interna-

tionale Tunkommission – i november 2011 skal der blandt andet træffes beslut-

ning om en forvaltningsplan for sværdfisk i Middelhavet. Fra dansk side støtter vi

generelt bestræbelserne på at fremme et mere bæredygtigt fiskeri efter tun og

sværdfisk.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik

(i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler

for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere (forordningen om direkte støtte), og

KOM (2011) 0625

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår

anvendelse af overgangsforanstaltninger i forbindelse med året

2013

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0630

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

(ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen),

KOM (2011) 0626

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse

af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles

markedsordning for landbrugsprodukter, og

KOM (2011) 0629

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige

bestemmelser for visse landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen) for så vidt angår reglerne

i forbindelse med enkeltbetalingsordningen og støtten til

vinavlere

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

KOM (2011) 0631

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

(iii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte

til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(forordning om udvikling af landdistrikterne)

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0627

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

(iv) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik (den horisontale forordning)

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0628

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Fødevareministeren:

Denne sag vil jeg bruge lidt mere tid på, for den er jo su-

peraktuel lige nu.

Vi regner med, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere forslagene til re-

form af den fælles landbrugspolitik. Jeg vil koncentrere mig om de 4 overordnede

forslag.

Forslaget om direkte støtte indeholder en række vanskelige emner. Forslaget

lægger op til en vis omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne og

en udjævning af den direkte støtte inden for medlemsstaterne på regionalt eller

nationalt niveau.

Derudover foreslås en grønning af den direkte støtte, hvor 30 pct. af den direkte

støtte udbetales på betingelse af 3 grønne krav vedrørende permanent græs,

miljøfokusområder og afgrødediversificering. Økologiske landbrug vil automatisk

opfylde disse krav.

Der indføres endvidere obligatoriske ordninger for små landbrug og for yngre

landbrugere. Derudover får medlemsstaterne mulighed for at yde en ekstra direk-

te støtte til områder med naturlige handicaps.

Der bliver fortsat mulighed for at yde koblet støtte til en række sektorer, og det ser

ud til at blive i større omfang end i dag. Kommissionen fjerner derimod mulighe-

den for at yde miljøstøtte under den såkaldte artikel 68.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Der vil også blive fastlagt stigende støttelofter – det er det, vi kalder capping – for

basisdelen på 70 pct. af den direkte støtte. Disse midler overføres til landdistrikts-

politikken i søjle II.

Endelig giver Kommissionen mulighed for at overføre op til 10 pct. af direkte støt-

te i søjle I til landdistriktspolitikken i søjle II. Den fleksibilitet er efter min mening

helt afgørende, og det skal gøres så enkelt og fleksibelt som muligt.

I forslaget om markedsordningen er der mindre tilpasninger. Det væsentligste er,

at sukkerkvoterne foreslås ophævet allerede fra 2015. Derudover foreslås en

særlig krisefond til landbruget på �½ mia. euro, der er placeret som en reserve

uden for landbrugsbudgettet.

Forslaget om landdistriktspolitikken ophæver den nuværende fordeling af budget-

tet på akser. Derimod skal der i de enkelte medlemsstater fastlægges en fælles

strategi, hvor der bliver fastlagt overordnede mål for anvendelse af midlerne fra

landdistriktsprogrammet og de øvrige EU-fonde. Derudover opstilles der priorite-

ter, der skal indgå i de nationale landdistriktsprogrammer. 25 pct. af landdistrikts-

midlerne skal fortsat afsættes til at håndtere klimaforandringer gennem støtte til

miljø- og klimavenligt landbrug.

Fra dansk side har vi også stor fokus på at forbedre mulighederne for at støtte

innovation. Der er generelt brug for, at vi får gode instrumenter til at håndtere ud-

fordringer på miljø, klima og natur. Kommissionen foreslår, at EU’s medfinansie-

ringssats generelt bliver 50 pct. og ikke som nu 75 pct. på udfordringer som miljø

og klima.

Derudover er det også vigtigt, at det gøres lettere at yde engangsbetalinger til

miljøtiltag ved for eksempel tinglyste og dermed permanente forpligtigelser. Her

kan der også ske forbedringer.

Endelig er der forslaget om finansiering af landbrugspolitikken, der indeholder en

række meget tekniske bestemmelser om udbetaling af støtte. Som noget nyt in-

deholder dette forslag også bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og god

landbrugs- og miljømæssig stand – altså GLM. Der sker en række tilpasninger,

som vi skal have set nærmere på.

Helt overordnet vil vi fra dansk side arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU

på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udvik-

lingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandringer.

Derfor vil vi også arbejde for, at der bliver bedre mulighed for, at medlemsstaterne

kan vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø,

økologi og klimatilpasning – altså det grønne.

Endelig er det også vigtigt at understrege, at de egentlige budgetspørgsmål skal

drøftes i forbindelse med forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Men der er tale om en første præsentation, og vi har netop fået Kommissionens

forslag i forgårs. Så det er en sag, som vi vender tilbage til mange gange. Der er

også stadig væk mange spørgsmål, som vi skal have afklaret. Jeg vil sige, at der

ligger en lang forhandlingsproces foran os. Der er ikke nogen, der forventer, at

der bliver truffet en endelig beslutning før henne i anden halvdel af 2013, så vi får

lejlighed til at diskutere det her rigtigt mange gange.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at det i forbindelse med udgiftsloftet blev muligt

at trække lønsummen fra. Hun ville gerne vide, hvordan man definerede denne,

idet en selvstændig landmand jo ikke udsteder lønsedler til sig selv.

Hun spurgte, hvad der ligger i, at man kan trække "grønne tiltag" fra, når man

beregner loftet, og spurgte, om vi i den forbindelse kunne bruge de danske rand-

zoner.

Erling Bonnesen

sagde, at han var med på at gå konstruktivt ind i drøftelserne af

den kommende landbrugspolitik. Med hensyn til capping havde han den tilgang,

at landmændene skal stilles mere lige, hvorfor det undrede ham, at der står i

samlenotatet, at fordi man har fået større, mere effektive brug, hvad vi typisk har i

Danmark, skal man stilles bagerst i køen og have støtten reduceret. Det syntes

han virkede ulogisk. Det ville han opfordre fødevareministeren til at bruge megen

tid på i de kommende forhandlinger.

Henrik Høegh

mente ikke, de reduktionsprocenter, der var lagt op til nu, var helt

urealistiske, men påpegede, at man er nødt til at finde et nyt niveau. Der er meget

stor forskel på en græssteppe i Sydspanien, hvor der går én kreatur, og et almin-

deligt drevet dansk landbrugsareal. Det var ikke fair, hvis de skulle have samme

præmie.

Forslaget vedrørende grønning ser bureaukratisk ud, og sædskiftekravene er en

papirtiger. Han mente ikke, kravene vedrørende miljøfokusarealer skulle opfyldes

af den enkelte landmand, men på landeniveau eller regionsniveau, idet det nogle

steder vil være oplagt med en 14 pct. reduktion, mens det andre steder vil være

spild af god landbrugsjord at reducere.

I det papir, Europaudvalget har fået, står der, at Kommissionen skal have mulig-

hed for at overføre 5 pct. af den direkte støtte til landdistriktspolitikken i søjle II,

men fødevareministeren talte om 10 pct. Henrik Høegh spurgte, om der i disse

tilfælde bliver tale om en national medfinansiering på 50 pct.

Merete Riisager

mente, det var nødvendigt med grundige drøftelser af konse-

kvenserne for Danmark af omlægningen af den fælles landbrugspolitik, hvor alle

Folketingets relevante udvalg inddrages. I lyset af dansk landbrugs i forvejen ret

pressede situation kunne det være oplagt for den lovede landbrugskommission at

kigge nærmere på landbrugspolitikken, da det er vigtigt, at dansk landbrug kon-

kurrencemæssigt ikke kommer til at stå svagere end vore europæiske naboer.

Det bekymrede hende, at regeringen lægger op til, at landbrugsstøtten bør flyttes

over på naturindsats. Hun rejste det spørgsmål, hvorfor man ikke bare sender de

tiloversblevne dele af landbrugsstøtten tilbage til medlemsstaterne, så de selv kan

bruge den, som de vil, f.eks. til at lette afgifter eller skatter på landruget.

Bjarne Laustsen

gjorde opmærksom på, at alle Folketingets partier er enige om,

at, at landbrugsstøtten bør afskaffes, men det er meget, meget svært at komme

igennem hermed. I forhold til det udspil, Kommissionen kom med forleden dag,

hvor der er nogle lande, der skal have noget mere, så kunne han sagtens forstå

argumentet for det, men hvis man giver dem noget mere, er det et problem, at det

bliver sværere at tage det fra dem igen.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Fra dansk side skal vi støtte omlægningen til "grønning".

Sofie Carsten Nielsen

gav fødevareministeren ret i, at reformen af landbrugspo-

litikken bliver en rigtig lang proces. Kommissionen har spillet ud med et relativt

ambitiøst forslag, men jo længere processen bliver, jo mere risikerer dette at blive

udvandet. Hun håbede, vi fra dansk side ville støtte Kommissionen i at holde fast i

ambitionerne.

Nikolaj Villumsen

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen i, at vi skal af med

landbrugsstøtten, men vi ved, at det bliver svært, og på vejen mod målet er det

afgørende, at vi ikke får en landbrugspolitik, der skader ulandene. Her tænkte han

specielt på eksportstøtte til sukker og mælkeprodukter, som ødelægger produk-

tionen heraf i ulandene. Han ønskede også klimamålsætninger indbygget i land-

brugspolitikken.

Jens Joel

var glad for, at det først og fremmest handler om at reducere mæng-

den af landbrugsvarer, og at det dernæst drejer sig om at få en større del af mid-

lerne brugt til miljø- og klimaformål.

Han tilføjede, at han bestemt ikke støttede Liberal Alliances forslag om at sende

pengene tilbage til medlemsstaterne, så de kunne gå til skattelettelser.

Jens Joel pegede på, at vi har et meget intenst landbrug i store dele af EU, som

bruger mange naturressourcer. Derfor er det selvfølgelig også afgørende vigtigt,

at nogle af landbrugsstøttemidlerne blive brugt til at beskytte den natur, som vi er

afhængige af.

Fødevareministeren

syntes, det var godt, at der allerede på nuværende tids-

punkt var komme så mange gode bemærkninger om landbrugsreformen. Hun

havde allerede nu bedt ministeriet om at iværksætte en teknisk gennemgang,

hvor man kunne forklare det udspil, der ligger nu. Lige så snart vi har overstået

det kommende rådsmøde og har fået de første meldinger fra de andre lande, ville

hun indkalde til en sådan teknisk gennemgang. Vi taler jo om et forhandlingsud-

spil, som skal forhandles over de kommende par år, og det er vigtigt, at det bliver

diskuteret på basis af faglighed.

I Danmark er vi fuldstændig enige om, at vi skal afskaffe landbrugsstøtten – men

ikke ensidigt i Danmark, i hele Europa. I mellemtiden handler det om, at vi bruger

den landbrugsstøtte, der er, klogt. Vi skal ikke sætte os hen i et hjørne og sige, at

vi ikke bryder os om landbrugsstøtte, så derfor er vi ikke til at tale med.

Regeringen støtter en grønning.

Med hensyn til capping – altså et loft over, hvor meget der må udbetales i land-

brugsstøtte – er der nogle elementer i forslaget vedrørende lønninger, vi er ved at

kigge på teknikken i det, sagde fødevareministeren til Pia Adelsteen. Hvis en stor

familie ansætter samtlige familiemedlemmer og udbetaler store lønninger, skal de

vel ikke kunne trække det hele fra.

Henrik Høegh kom med en meget klog betragtning. Det kan godt være, det ikke

er vedrørende omfordeling mellem landene, vi skal tale med den allerstørste kraft,

men vi skal hjælpe dansk landbrug til grøn omstilling og sørge for, at Danmark

fortsat er et landbrugsland.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Fra samlenotatet blev skrevet til i dag er de 5 pct. sat op til 10 pct. Det, der ligger

nu, kræver medfinansiering.

I anledning af Merete Riisagers idé om at sende den overskydende landbrugs-

støtte tilbage til landene gjorde fødevareministeren opmærksom på, at der ikke er

noget overskydende landbrugsstøtte.

Nikolaj Villumsen siger, at vi ikke skal skade andre lande. Det ville fødevaremini-

steren naturligvis skrive sig bag øret.

Pia Adelsteen

var godt klar over, at når det drejer sig om lønninger i forbindelse

med capping, er der tale om teknik, men hendes problem går lidt i den anden ret-

ning, nemlig vedrørende den selvstændig landmand, som jo ikke skriver lønsedler

til sig selv. Hun ville glæde sig til den tekniske gennemgang.

Merete Riisager

præciserede Liberal Alliances holdning til en omlægning af

landbrugsstøtten. Hun var helt klar over, at vi ikke fra dansk side kunne diktere, at

vi skal tilbageføre midler, men derfor kan man godt have en holdning til, hvad der

ville være det bedste at gøre. Hun mente, medlemslandene var fuldt ud i stand til

at anvende pengene lige præcis dér, hvor det gjorde mest gavn. Hun mente ikke,

man kunne sige generelt, at en geninvestering i naturen i forholdet 1:1 kunne

modvirke den påvirkning, som landbruget har.

Nikolaj Villumsen

sagde, at hvis vi får noget tilbage fra landbrugsstøtten, skal

det klart bruges på dagpenge og ikke på at redde de borgerlige, der har indført

fedtafgifter. Det må de selv ligge og rode med.

Fødevareministeren

sagde i anledning af Mette Riisagers bemærkninger, at

selvfølgelig skal medlemsstaterne selv være i stand til at træffe en hel masse be-

slutninger, men vi tror på, at en omlægning af landbrugspolitikken i mere grøn

retning vil være god økonomi på længere sigt og fremme vækst og beskæftigelse

og eksport. Det gælder om at bruge pengene rigtigt.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

5. (Evt.) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den

fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige

bestemmelser for visse landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer

til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0563, KOM (2010) 0486, KOM (2010) 0799 og KOM (2011)

0634

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 33)

KOM (2008) 0563 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-08)

KOM (2010) 0799 – bilag 1 (nærhedsudtalelse af 7/3-11)

Rådsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 8 (behandlet i Statsministeriet pga.

valget 19/9-11)

EUU alm. del (10) – bilag 38 (senest behandlet i EUU 24/9-10)

EUU alm. del (08) – bilag 109 (behandlet i EUU 14/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 464 (behandlet i EUU 26/9-08)

Fødevareministeren:

Forslaget om fødevarehjælp til socialt udsatte blev oprin-

deligt fremsat i efteråret 2008. I september 2010 fremsatte Kommissionen et revi-

deret forslag, og der er netop fremlagt endnu et revideret forslag, som kan betrag-

tes som et kompromisforslag.

Kommissionen har i sit forslag til EU’s finansielle ramme for 2014-2020 foreslået,

at finansieringen af fødevarehjælpsprogrammet skal flyttes fra landbrugsbudgettet

til socialfonden fra 2014.

I den seneste udgave af forslaget om fødevarehjælp indfører Kommissionen en

dobbelt hjemmel, så forslaget nu har hjemmel i både landbrugspolitikken og struk-

turfondspolitikken.

En anden ændring i forslaget er, at der ikke længere indgår national medfinansie-

ring. Ordningen vil dermed være 100 pct. EU-finansieret, som den også er nu.

Det fastholdes i forslaget, at der kan ske direkte markedsopkøb i det tilfælde, hvor

der ikke er produkter på interventionslagrene.

Forhandlingssituation er den, at der har været et blokerende mindretal mod for-

slaget siden 2008, og det blev senest bekræftet på rådsmødet i sidste måned.

En lang række medlemsstater tillægger fødevarehjælpsprogrammet stor politisk

og symbolsk betydning og presser hårdt på for at finde en løsning. Blandt andet

blev forslaget rejst under eventuelt på socialministrenes rådsmøde den 3. oktober

2011.

Fra dansk side er vi som udgangspunkt imod forslaget, da det i princippet er en

uheldig sammenblanding af indirekte landbrugsstøtte og socialpolitik. Endvidere

er det også vigtigt, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige

finansielle ramme.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Som det ser ud nu, er der fortsat et blokerende mindretal imod forslaget beståen-

de af Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Tjekkiet og Sverige. Danmarks

stemmer er ikke afgørende for det blokerende mindretal, men jeg synes, at vi

som udgangspunkt skal holde sammen med de fem andre medlemsstater.

Samtidig vil jeg dog sige, at hvis sagen ender med at volde store problemer for

Danmark som kommende formandskabsland, vil vi i sidste ende ikke modsætte

os en vedtagelse.

Jeg skal i den sammenhæng understrege, at der er tale om et midlertidigt kom-

promisforslag, som er begrænset til årene 2012-2013.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side som

udgangspunkt ikke støtter forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirekte

landbrugsstøtte, og at ordningen reelt må opfattes som en socialpolitisk foran-

staltning, idet man i sidste ende ikke isoleret set vil modsætte sig en vedtagelse af

forslaget.

Pia Adelsteen

var enig med fødevareministeren i, at man ikke skal blande land-

brugspolitikken og socialpolitikken sammen. Hun forstod ikke, at Kommissionens

forslag tog udgangspunkt i artikel 43, stk. 2, mens Rådets juridiske tjeneste anfø-

rer, at hjemmelen også bør være artikel 352, som kræver enstemmighed i Rådet.

Fødevareministeren siger, at der er et blokerende mindretal, men samtidig siger

hun, at hvis det giver problemer i forhold til at Danmark skal overtage formand-

skabet, så vil vi gå med til forslaget. Sådan noget irriterede hende grænseløst.

Enten har man en holdning, eller også har man det ikke.

Eva Kjer Hansen

var enig med regeringen i, at der sker en uheldig sammen-

blanding af socialpolitikken og landbrugspolitikken, og at det kan foregribe diskus-

sionen om de finansielle rammer, hvis man giver fødevarehjælp til de dårligst stil-

lede. Derfor var hun forbavset over, at fødevareministeren derpå sagde, at hvis

der skulle opstå en situation under formandskabet, hvor det ville være klogt at

gøre noget andet, ville vi ikke stille os hindrende i vejen. Der foregår et stort lob-

byarbejde, bl.a. fra fransk side, for at få skabt en splittelse i det blokerende min-

dretal. Eva Kjer Hansen syntes, det ville være dybt problematisk, hvis det var re-

geringens generelle holdning, at vi på grund af formandskabet lige pludselig skul-

le gå på kompromis med vores hidtidige holdninger.

Merete Riisager

støttede, at Danmark var med i det blokerende mindretal, som

går ind for at skille socialpolitikken og landbrugspolitikken ad. Hun var også kritisk

over for den dobbelttydighed, der findes i Europa-Parlamentets udtalelse fra 26.

marts 2009, hvor man siger, at markedsopkøb skal ske på en konkurrenceorien-

teret måde, men samtidig siger, at man kun ønsker at opkøbe produkter med op-

rindelse i EU.

Sofie Carsten Nielsen

glædede sig over, at fødevareministeren fik sagt meget

tydeligt, at vi ikke skal blande landbrugsstøtten og socialpolitikken sammen. Det

opfattede hun sådan, at vi vil indgå i det blokerende mindretal, såfremt det stadig

findes, og at et kompromis kun indgås, hvis der ikke længere er et blokerende

mindretal. I øvrigt mente hun, at sådanne formuleringer også fandtes under det

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

danske formandskab i 2002, da der var en borgerlig regering. Hun gjorde op-

mærksom på, at ifølge den nye tekst fra Kommissionen vil denne støtte under alle

omstændigheder overgå til socialfonden fra 2014.

Nikolaj Villumsen

opfordrede regeringen til at stå fast på sin modstand mod at

blande landbrugspolitikken og socialpolitikken. Han mente, vi under det danske

EU-formandskab måtte have som målsætning at skabe et bedre Europa, ikke

bare være nogle gode værter. Vi må sige fra over for en dårlig politik.

Jens Joel

konstaterede, at alle ordførerne var imod at blande socialpolitik og

landbrugspolitik sammen, ligesom regeringen var det. Men hvis det blokerende

mindretal forsvinder, og man skal indgå en aftale, hvor der er en kattelem, så er

det fuldstændig afgørende, at det bliver en midlertidig ordning. I så fald ville han

være tryg ved forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

henviste til, at hun allerede havde haft en grundig drøftelse

med ordførerne om denne sag. Hun havde faktisk oplevet en lydhørhed over for

hendes linje i den situation, vi står i. Det står helt klokkeklart, at vi i det danske

Folketing ikke bryder os om, at man bruger landbrugsstøtten til sociale formål. På

den anden side står vi også over for enorme forhandlinger i Bruxelles, som kan

have helt afgørende betydning for dansk landbrugs fremtid. Under det danske

formandskab har vi to kæmpestore blokke, nemlig landbrugsreformen og fiskeri-

reformen. Derfor må vi vælge vore kampe med omhu. Som ny minister ville hun

som noget af det første allerhelst hejse flaget og stå fast på samtlige principper.

Det mente hun også, vi gjorde. Men hun ville også gerne have den mulighed, hvis

vi står isoleret i sidste øjeblik, at vi ikke skal tabe en masse goodwill på en sag,

som har stor politisk betydning, men i praksis ikke har afgørende betydning. Der-

for ville hun gerne have en lillebitte smule råderum. Det mente hun ville være

klogt. Engang imellem er vi nødt til at finde nogle runde løsninger. Fødevaremini-

steren troede, vi kunne få en masse indflydelse i det kommende stykke tid, og det

skal vi vide at udnytte klogt.

Med hensyn til det juridiske spørgsmål, Pia Adelsteen rejste, ville vi få Rådets

juridiske tjeneste til at se på det. Det er nu et nyt forslag, der er fremsat, og Kom-

missionen har foreslået et grundlag, som kræver kvalificeret flertal.

Pia Adelsteen

kunne stadig ikke forstå, hvorfor Kommissionen kunne stille et

forslag ud fra en artikel, som den juridiske tjeneste ikke mente var den rigtige.

Hun var ikke enig med fødevareministeren i, at vil skal gå med til et kompromis ud

fra den betragtning, at vi skal vælge vore kampe med omhu. Vi skal være klokke-

klare i mælet og sige, at de to politikker ikke må blandes sammen. Vi skal bakke

op om de andre lande, uanset om vi skal have formandskabet eller ej. Hvis for-

handlingsoplægget går ud på, at vi skal give køb på dette punkt, kunne hun ikke

støtte det.

Eva Kjer Hansen

spurgte, hvornår den kattelem, som fødevareministeren gerne

vil have, i givet faldt tænkes taget i anvendelse. Er det kun i den situation, hvor

der ikke længere er et blokerende mindretal, eller vil Danmark vælge at være den,

der ødelægger det blokerende mindretal?

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Lykke Friis

kunne 100 pct. støtte dette. Vi er enige om det principielle, nemlig at

vi er imod. Det, vi diskuterer, er kattelemmen og dermed også forhandlingstaktik-

ken. For Venstre er det ikke så meget formandskabet, der er afgørende, men

mere det, fødevareministeren sagde om, at der er mange tunge sager på EU's

dagsorden for øjeblikket. Hvis vi skal gå med til en kattelem, skal vi have noget til

gengæld på nogle af de andre vigtige punkter.

Nikolaj Villumsen

mente, vi må stå fast på, at landbrugspolitikken ikke skal

sammenblandes med socialpolitikken. Her må vi slå i bordet over for franskmæn-

dene.

Holger K. Nielsen

bakkede op om forhandlingsoplægget. Den såkaldte kattelem

er i høj grad forhandlingstaktik. Den til enhver tid siddende regering har måttet

gøre sig sådanne overvejelser. Hvis regeringen ikke gjorde det, var den ikke eg-

net til at være regering. Det var uhyre fornuftigt, hvad fødevareministeren sagde,

og Holger K. Nielsen havde fuld tillid til, at regeringen kunne vurdere det i en gi-

ven situation. Hvis der i bemærkningerne fra Eva Kjer Hansen og Lykke Friis lå

noget om, at man i Europaudvalget skulle formulere specifikke krav for, hvornår

kattelemmen kunne bringes i anvendelse, mente han ikke, det var hensigtsmæs-

sigt. Den danske holdning er klar, og selvfølgelig vil regeringen gå så langt som

overhovedet muligt. Men den konkrete vurdering kan man ikke sidde her i udval-

get og foretage.

Jens Joel

henviste til, at Europaudvalget for et par dage siden havde haft besøg

af den franske landbrugsminister, le Maire, som forsøgte at få lavet et kompromis,

så tingene kan komme til at gå hurtigt. Den danske regering er imod, det er der

overhovedet ingen tvivl om, men det er selvfølgelig gavnligt at vide, hvis vi går ind

i en forhandling, hvad det ender med, om vi får en bestemmelse, som gælder på

lang sigt, eller om det er et kompromis, som ikke lægger op til en permanent løs-

ning.

Fødevareministeren

sagde med hensyn til det juridiske, at Rådets juridiske tje-

neste har udtalt, at forslaget kunne fremsættes med hjemmel i artikel 352, der

handler om vedtagelse af retsakter uden specifik hjemmel. I så fald skal der være

enstemmighed. Kommissionens juridiske tjeneste er ikke enig heri. Nu har Kom-

missionen fremsat et nyt forslag og foreslået en dobbelt hjemmel. Man kan ikke

bare stille det sådan op, at Kommissionens forslag er fremsat med en forkert

hjemmel.

I relation til kattelemmen repeterede fødevareministeren historien. Oprindelig var

det sådan, at for at hæve priserne på landbrugsvarer lavede man intervention.

Det vil sige, at EU opkøbte en masse fødevarer og lagde dem på nogle kæmpe

lagre, hvor det kun var mus og rotter, der fik glæde af dem. På et eller andet tids-

punkt kom der et folkeligt pres, som gik ud på, at man ikke kunne have mad til at

ligge og rådne op, men at man kunne bruge lagrene til at hjælpe de fattige i Euro-

pa. Nu er vi imidlertid – heldigvis – kommet i en situation, hvor opkøb og oplagring

ikke er en politik, der er særligt fremherskende. Det vil sige, at lagrene bliver min-

dre og mindre, så der er ikke noget mad at give til de fattige. Så nu må både sta-

ter og suppekøkkener vænne sig til, at der ikke er mere gratis mad. Vi bryder os

ikke om, at man blander landbrugspolitik og socialpolitik sammen. De sociale

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

problemer må nationalstaterne tage sig af, eller man må finde en anden penge-

kasse. Vi må imidlertid også erkende, at der er en lang række lande, som har

baseret sig på, at dette var en måde at hjælpe deres fattige på. Nogle ville gerne

fortsætte i det uendelige, men det kompromisforslag, som le Maire havde drøftet

med Europaudvalget, går ud på, at støtten kun skal gælde i 2012 og 2013. Der er

altså kun tale om en meget kort overgangsfase. Det får altså en ende, og så kan

vi sige, at det danske synspunkt er blevet gennemført i Europa.

Tidsmæssigt er vi ikke i en optimal situation, for dette forslag kommer til afstem-

ning i ugen efter efterårsferien. Det vil sige, at vi ikke kan koble det op på forslaget

om landbrugsreformer. Til gengæld er det rigtigt, at vi vil opnå langt mere goodwill

ved ikke at stå alene som blokerende. Fødevareministeren syntes, hun havde

gjort det klart, at kattelemmen var en sidste udvej. Hun ville gøre meget for, at vi

ikke havner dér. Der er stor sandsynlighed for, at der vil være et blokerende min-

dretal under alle omstændigheder. Og Danmark skal tage sig dyrt betalt, hvis vi

går med til forslaget. Hun troede dog ikke, hun ville kunne komme tilbage til næ-

ste møde og siger: "Nu kan vi lige præcis opnå det og det." For det er goodwill,

det handler om i forbindelse med den proces, vi er på vej ind i. Inden hun benyt-

tede sig af kattelemmen, ville hun have følt de andre lande på tænderne og mær-

ket, om vi får noget ud af det. Det var den frihed, hun bad om. Det var ikke hen-

des vurdering, at det var det værste, der kunne ske. Det er vigtigt, at der bliver en

tidsbegrænsning, for vi må have sikkerhed for, at der ikke er noget, der fortsætter

i al evighed. Men hvis der bliver en tidsbegrænsning, mente fødevareministeren,

det var noget, vi burde kunne leve med.

Merete Riisager

kunne godt forstå, at fødevareministeren skulle have plads til at

bevæge sig. Hun ville gerne være konstruktiv og gå i dialog med fødevareministe-

ren om det generelle billede vedrørende reformen af landbrugspolitikken.

Eva Kjer Hansen

syntes ikke, det var en særlig charmerende position, Danmark

indtager, når vi retter ind, fordi vi gerne vil bringe vores formandskab i en god po-

sition – og så bare håber på, at de andre vil stå fast og udgøre et blokerende

mindretal. Hun mente, vi skulle stå last og brast med det blokerende mindretal,

som vi støttede så sent som for en måned siden. Med den bevægelsesfrihed,

som Merete Riisager er inde på.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel

forvaltning for visse medlemsstater, der er i eller trues af alvorlige

vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0481

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 39)

KOM (2011) 0481 – bilag 1 (grundnotat af 9/9-11)

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske

Fiskerifond for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel

forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige

vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0484

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 42)

KOM (2011) 0484 – bilag 1 (grundnotat af 9/9-11)

Fødevareministeren:

Jeg vil tillade mig at forelægge punkt 6 og 7 sammen.

Kommissionen har fremlagt forslag om højere EU medfinansiering for gældsram-

te medlemsstater under landdistriktsfonden og fiskerifonden. De 2 forslag hænger

sammen med et lignende forslag for strukturfondene, der blev forelagt sidste fre-

dag i Europaudvalget. Fra dansk side betragter vi de 3 forslag som en pakke, der

skal findes et samlet kompromis for.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

8. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den

Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af protokollen på EU's

vegne og midlertidig anvendelse af den indgåede protokol mellem

Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i

henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder

og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske

Unions vegne om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med

Guinea-Bissau

Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0603, KOM (2011) 0604 og KOM (2011) 0602

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 45)

EUU alm. del (10) – bilag 514 (evalueringsrapport vedr. Guinea-

Bissau

Fødevareministeren:

Fiskeripartnerskabsaftalen med Guinea-Bissau er en EU-

aftale, som omfatter tun og andre stærkt vandrende arter samt rejer. Sagen om-

fatter både en etårig forlængelse af den nuværende protokol og indledning af for-

handlinger om en ny, længerevarende protokol.

Evalueringsrapporten om den nuværende protokol viser, at der er sket forbedrin-

ger på fiskeriområdet som følge af fiskeripartnerskabsaftalen. I lyset heraf kan vi

fra dansk side støtte den etårige forlængelse af fiskeriprotokollen.

Jeg vil i forbindelse med de kommende forhandlinger om en ny protokol holde

mig til de principper, som der var enighed om på samrådet om fiskeripartner-

skabsaftaler i Fødevareudvalget tilbage i januar 2011 – den 12. januar 2011 var

det helt præcist.

Det betyder blandt andet, at vi fra dansk side stiller krav til overholdelse af men-

neskerettigheder og demokratisk udvikling.

Fra dansk side kan vi således støtte, at Kommissionen indleder forhandlinger

med Guinea-Bissau om en fornyelse af fiskeriprotokollen. Efterfølgende må vi

vurdere det opnåede forhandlingsresultat mellem Kommissionen og Guinea-

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

Bissau, når der kommer et forslag til formel godkendelse af fornyelse af fiskeripro-

tokollen.

Bjarne Laustsen

havde det grundsynspunkt, at det er fint nok at lave fiskeriafta-

ler med ulande, men det er langt bedre at lære folkene dér selv at fange deres

fisk og sørge for, at de fiskeressourcer, der er omkring de lande, bliver bragt i land

og forarbejdet dér. Vi har det problem, at ved siden af EU-aftalerne laver de en-

kelte lande også bilaterale aftaler med andre lande, f.eks. Kina, hvilket også har

betydning for fisketrykket.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var positivt, at EU stoppede aftalen, da der kom et

militærkup i Guinea-Bissau. Problemet er, at man stadig ikke har haft et demokra-

tisk valg. Derfor er spørgsmålet, hvem pengene går til. Vi ved, at Senegal har

sagt fra. Ganske vist fisker EU-trawlerne uden for 12 sømilegrænsen, men de

konkurrerer med de fiskere, som skal fange fiskene fra kanoer inde ved kysten.

Nikolaj Villumsen henviste til, at der står i regeringsgrundlaget, at vi skal tage

hensyn til de kystnære samfund. De kystnære samfund i Guinea-Bissau vil nok

ikke mene, der er noget for dem i aftalen.

Fødevareministeren

var også meget optaget af, at vi er ordentlige over for fatti-

ge lande, og det er helt grundlæggende også regeringens politik. Men evaluerin-

gen af de fiskeriaftaler, der har været, viser, at der faktisk er sket en forbedring.

Det er det, der er udgangspunktet for forhandlingerne. Fødevareministeren tilfø-

jede, at hun ville vende tilbage, når Kommissionen er færdig med forhandlinger-

ne. Hun ville tage bemærkningerne fra udvalget med til Bruxelles.

Nikolaj Villumsen

sagde, at problemet opstår, hvis forholdene ikke bliver bedre,

og der fortsat er en slags borgerkrig. Han kunne bakke fuldt op om, at vi tænker

på de kystnære samfund, når vi forhandler fiskeriaftaler.

Fødevareministeren

takkede for opbakningen vedrørende Guinea-Bissau.

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 127: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11

2. Europaudvalgsmøde 14/10-11

9. Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske

Unions holdning for så vidt angår resolutioner, der skal behandles

og vedtages inden for rammerne af Den internationale

Vinorganisation (OIV)

Vedtagelse

Rådsmøde 3120 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Kommissionen har lagt op til, at der skal fastlægges en

fælles EU-holdning forud for mødet i den Internationale Vinorganisation. Fra

dansk side kan vi støtte, at der udarbejdes en fælles EU-holdning.

Mødet slut kl. 11.25.

Ref.: BE/sra