EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 140: Liste over judicielle aktiviteter pr. 28/11-11 i sager af dansk interesse

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-307/10Titel og kortsagsresuméThe Chartered Institute of Patent Attorneys mod Registrar of TradeMarksSagen vedrører: Er det ved anvendelsen af Europa-Parlementets og Rådetsdirektiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om varemærker: 1) nødvendigt, at de forskellige varer ellertjenesteydelser, der er omfattet af en varemærkeansøgning, skal identificeresmed en vis, og i så fald med hvilken nærmere grad af klarhed og præcision? 2)tilladeligt at bruge de generelle ord i klasseoverskrifterne i Nicearrangementetaf 15. Juni 1957 vedrørende international klassificering af varer ogtjenesteydelser til brug ved registrering (som revideret og ændret) med henblikpå at identificere de forskellige varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af envaremærkeansøgning? 3) nødvendigt eller tilladeligt, at en sådan brug af degenerelle ord i klasseoverskrifterne i den internationale klassifikation af varerog tjenesteydelser fortolkes i overensstemmelse med meddelelse nr. 4/03 frapræsidenten for Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked(Varemærker og Design)?ProcesskridtGADato29.11.11

National Grid Indus B.V. modInspecteur van deBelastingdienstRijnmond / kantoor RotterdamSagen vedrører: Kan et selskab, når den medlemsstat, hvori det blev stiftet,som følge af, at selskabet flytter sit faktiske hovedsæde fra denne stat til enanden medlemsstat, pålægger selskabet en exitskat, på fællesskabsrettensnuværende udviklingstrin påberåbe sig artikel 43 EF (nu artikel 49 TEUF)over for fra flytningsstaten? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:strider en exitskat som den foreliggende, der inddrager kapitalgevinsten af deaktiver, som selskabet har flyttet, svarende til de aktiver, man har konstatereteksisterede på fraflytningstidspunktet – og som opkræves uden at der giveshenstand eller mulighed for at tage hensyn til senere værditab – imod artikel43 EF (nu artikel 49 TEUF) i den forstand, at exitskatten ikke kan begrundesmed det argument, at det er nødvendigt at fordele beskatningskompetencenmellem medlemsstaterne? Påvirkes svaret på det forudgående spørgsmål ogsåaf, at den pågældende exitskat vedrører en (valuta-)gevinst, som er opståetunder nederlandsk skattejurisdiktion, og at en sådan gevinst som følge af deskatteregler, der gælder i tilflytningsstaten, ikke er synlig dér.

Ziebell (tidl. NuralÖrnek) mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: Er beskyttelsen mod udvisning i henhold til artikel 14, stk. 1 iassocieringsrådets afgørelse nr. 1/80 til fordel for en tyrkisk statsborger, derhar en retsstilling som omhandlet i artikel 7, stk. 1, 1. pkt., 2. led , i nævnteafgørelse og i de ti forudgående år har haft ophold i den medlemsstat, iforhold til hvilken denne retsstilling gælder, undergivet bestemmelsen i artikel28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38/EF, som gennemført i den pågældendemedlemsstat, således at der kun må træffes afgørelse om udvisning, hvisafgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed somfastlagt af medlemsstaterne?

virkningerne af den ulovlige støtteforanstaltning er forpligtet til, eller i al faldbeføjet til at genoprette situationen fra før garantien blev stillet, også selv omdette ikke fører til, at det under garantien ydede lån tilbageføres?C-404/10PÉditions Odile Jacob SAS mod Kommissionen (appel)Påstand: Dom afsagt af Retten den 9. juni 2010 i sag T-237/05, ÉditionsOdile Jacob SAS mod Kommissionen ophæves, for så vidt som denannullerer Kommissionens beslutning af 7. april 2010, hvorved der blevmeddelt afslag på aktindsigt i dokumenter om kontrol medvirksomhedssammenslutninger, sag COMP/M.2978.Det af indstævnte anlagte søgsmål for Retten forkastes, og der træffes endeligafgørelse vedrørende de spørgsmål, der er genstand for nærværendeappel.Agrofert(appel)Påstand: Rettens dom (Første Afdeling) af 7. juli 2010 i sag T-111/07,Agrofert Holding a.s. mod Europa-Kommis- sionen, annulleres. Der afsigesendelig dom i de anliggender, der er omfattet af denne appelsag.Sagsøgeren i sag T-111/07 tilpligtes at betale Kommissio- nens omkostningeri forbindelse med den sag og den fore- liggende appelsag.GA08.12.11MF08.12.11

inden for regionen Flandern ved beregningen af en afgiftsfordel iforbindelse med køb af en fast ejendom, der skal anvendes som nyhovedbopæl, kun tages hensyn til det beløb, der blev betalt i stempel- ogtinglysningsafgifter ved købet af en fast ejendom, der tidligere har væretanvendt som hovedbopæl, når denne var beliggende i regionen Flandern,men ikke når den var beliggende i en anden medlemsstat end Belgien eller ien EFTA-stat. Ifølge den belgiske lovgivning om stempel- ogtinglysningsafgifter, som er i kraft i regionen Flandern, nedsættes stempel-og tinglysningsafgifterne ved køb i regionen Flandern af en fast ejendom,der anvendes som hovedbopæl, med det beløb, der blev betalt i stempel- ogtinglysningsafgifter ved køb af en fast ejendom i regionen Flandern, dertidligere blev anvendt som hovedbopæl, såfremt denne blev solgt inden forden samme periode. Kommissionen er af den opfattelse, at dennelovgivning giver personer, som flytter inden for regionen Flandern, enafgiftsfordel under i øvrigt lige omstændigheder, der ikke indrømmespersoner, som flytter fra en anden medlemsstat end Belgien til regionenFlandern. Kommissionen er af den opfattelse, at denne lovgivningdiskriminerer de unionsborgere, som gør brug af deres ret til fribevægelighed, at den diskriminerer de unionsborgere, som gør brug af deresetableringsret, og at den indeholder en begrænsning for investeringer i fastejendom i regionen Flandern med kapital fra andre medlemsstater endBelgien, hvorfor den i princippet er i strid med henholdsvis EFtraktatensartikel 18 og 43, EØS-aftalens artikel 31, EF-traktatens artikel 56 og EØS-aftalens artikel 40. Kommissionen er af den opfattelse, at der ikke findesnogen tvingende almene hensyn som kan begrunde disse tilsidesættelser aftraktaten. Sagsøgte kan heller ikke påberåbe sig nødvendigheden af at sikresammenhængen i skatte- og afgiftssystemet, da der i denne sag er tale om toskatte- og afgiftsmæssige situationer, som er uafhængige af hinanden, oghvoraf hver enkelt er reguleret af de selvstændige regler, der finderanvendelse på den pågældende situation.C-157/09Kommissionen mod NederlandenePåstand: At Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold tiltraktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, navnlig artikel 43EF og 45 EF, idet det har godkendt og opretholdt artikel 6, stk. 1, i lov af 3.april 1999 om den retlige regulering af notarerhvervet. Kommissionen harfor det første anført, at det for adgang til og udøvelsen af notarerhvervetopstillede krav om statsborgerskab er en uforholdsmæssig hindring af denved artikel 43 EF sikrede etableringsfrihed for notarer, som er statsborgere ien anden medlemsstat. Artikel 45 EF fastsætter dog en undtagelse tilbestemmelsen om etableringsfrihed, men kun for virksomhed, som erdirekte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.Kommissionen er af den opfattelse, at den opgave, som en notar udfører ihenhold til nederlandsk ret, kun i meget begrænset omfang udgør enudøvelse af offentlig myndighed, således at denne omstændighed ikke i lysetaf gældende retspraksis vedrørende artikel 45 EF kan begrunde hindringen.Kommissionen har for det andet kritiseret, at kravet om statsborgerskabunder alle omstændigheder ikke i lyset af artikel 43 EF er egnet til at sikreet vist niveau i de erhvervsmæssige kvalifikationer, hvorvedforbrugerbeskyttelsen sikres. Der findes nemlig en anden måde — én der imindre grad opstiller hindringer for den frie bevægelighed — hvorved det5Dom01.12.11

for notaropgaverne påkrævede høje niveau for erhvervsmæssigekvalifikationer sikres, nemlig muligheden for, at værtsmedlemsstaten kræverudligningsforanstaltninger som fastsat i artikel 4 i direktiv 89/48/EØF.C-446/09Koninklijke Philips Electronics NV mod LuchengMeijeng IndustrialCompany Ltd., m.fl.Sagen vedrører: Udgør artikel 6, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr.3295/94 (den gamle toldforordning) en ensartet fællesskabsregel, der skalanvendes af en ret i en medlemsstat, der får en sag forelagt af enrettighedsindehaver i henhold til forordningens artikel 7, og indebærerdenne regel, at retten ved sagens pådømmelse ikke skal tage hensyn tilreglerne om midlertidigt toldoplag/ transit men skal anvende den fiktion, atvarerne er blevet fremstillet i den samme medlemsstat, og at den såledesskal anvende denne medlemsstat retsregler ved sin afgørelse af, om sådannevarer har krænket de omhandlede intellektuelle rettigheder?C-125/10Merck & CoSagen vedrører: EU-Domstolen forelægges følgende spørgsmål vedrørendefortolkningen af artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat forlægemidler til præjudiciel afgørelse: Kan der udstedes et supplerendebeskyttelsescertifikat for et lægemiddel, såfremt det tidsrum, der er forløbetmellem datoen for indleveringen af ansøgningen om grundpatentet ogdatoen for den første tilladelse til markedsføring i Fællesskabet, er kortereend fem år?Dom08.12.11Dom01.12.11

PainerSagen vedrører: Skal artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (omretternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelserpå det civil- og handelsretlige område) fortolkes således, at det ikke er tilhinder for bestemmelsens anvendelse og dermed for at behandle sagernesamtidigt, at de søgsmål, der er anlagt mod flere sagsøgte vedrørendeindholdsmæssigt identiske ophavsretskrænkelser, hviler på forskelligenationale retsgrundlag, der dog i det væsentlige er indholdsmæssigtidentiske, idet retten til at kræve forbud mod objektive krænkelser og rettentil en passende godtgørelse for ophavsretskrænkelser samt retten til atkræve skadeserstatning som følge af den retsstridige anvendelse gælder foralle europæiske stater? Skal artikel 5, stk. 3, litra d, sammenholdt med artikel5, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (omharmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder iinformationssamfundet) fortolkes således, at det ikke er til hinder foranvendelsen af bestemmelsen, at den pressemeddelelse, hvori et værk elleren anden frembringelse er citeret, ikke er et ophavsretligt beskyttet litterærtværk? Skal artikel 5, stk. 3, litra d, sammenholdt med artikel 5, stk. 5 isamme direktiv fortolkes således, at det ikke er til hinder for anvendelsen afbestemmelsen, at det citerede værk eller den anden frembringelse ikke ertilføjet ophavsmandens eller den udøvende kunstners navn? Skal artikel 5,stk. 3, litra e, sammenholdt med artikel 5, stk. 5 i samme direktiv fortolkessåledes, at anvendelsen af bestemmelsen i den offentlige sikkerhedsinteresse og af hensyn til den straffepleje, der varetages inden for rammerneheraf, forudsætter en konkret, aktuel og udtrykkelig henvendelse frasikkerhedsmyndighederne for at offentliggøre et billede, dvs. ombilledoffentliggørelsen skal være foranlediget af myndighederne medhenblik på efterforskningsformål, idet der i modsat fald foreligger enrettighedskrænkelse? Såfremt spørgsmålet nævnt lige ovenfor besvaresbenægtende: kan medierne også støtte ret på direktivets artikel 5, stk. 3, litrae, alene, hvis de uden en relevant efterlysningsanmodning framyndighederne på eget initiativ afgør, at billedoffentliggørelsen finder sted” i den offentlige sikkerheds interesse”? Såfremt spørgsmålet nævnt ligeovenfor besvares bekræftende: Er det i så fald tilstrækkeligt, at mediernebagefter hævder, at billedoffentliggørelsen skete som led i en efterforskning,eller kræver det i hvert enkelt tilfælde en konkretefterforskningsanmodning, hvor læserne anmodes om hjælp til at opklareen lovovertrædelse, der skal stå i umiddelbar forbindelse medoffentliggørelsen af fotografiet? Skal artikel 1, stk. 1, sammenholdt medartikel 5, stk. 5 i direktivet, og artikel 12 i Bernerkonventionen til værn forlitterære og kunstneriske værker, herunder navnlig sammenholdt medartikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder(EMRK) og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggenderettigheder, fortolkes således, at fotografiske værker og/eller fotografier,herunder navnlig portrætfotografier, nyder en ”svagere” eller slet ingenophavsretligt beskyttelse før bearbejdning, da de i betragtning af den”realistiske optagelse” har for få udformningsmuligheder?

Residex Capital IV CV mod Gemeente RotterdamSagen vedrører: Indebærer sidste punktum i artikel 88, stk. 3, EF, nu artikel108, stk. 3, TEUF, at de nationale domstole - i et tilfælde som detforeliggende, hvor den ulovlige støtteforanstaltning er gennemført på denmåde, at der er ydet långiveren en garanti med den virkning, at låntager blevi stand til at opnå et lån fra långiver, hvilket ikke havde været muligt forlåntager på normale markedsvilkår – i med før af deres pligt til at ophævevirkningerne af den ulovlige støtteforanstaltning er forpligtet til, eller i alfald beføjet til at genoprette situationen fra før garantien blev stillet, ogsåselv om dette ikke fører til, at det under garantien ydede lån tilbageføres?

Van LaarhovenBelastingadviesmodStaatssecretaris van FinanciënSagen vedrører: Er sjette direktivs artikel 17, stk. 6, litra a), til hinder forændringer i en fradragsbegrænsende ordning som den foreliggende, medhvilken en medlemsstat har villet gøre brug af den i bestemmelsen hjemledemulighed for at udelukke (fortsat at udelukke) fradrag for bestemte goderog tjenesteydelser, såfremt det beløb, der ikke kan fradrages, på grund afændringerne i de fleste tilfælde er blevet større, men hvorved principperne iog opbygningen af den fradragsbegrænsende ordning ikke er blevet ændret?Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal de nationaledomstole helt udelade at anvende den fradragsbegrænsende ordning, eller erdet tilstrækkeligt at undlade at anvende ordningen i det omfang, den harudvidet anvendelsesområdet for de undtagelser eller begrænsninger, der vargældende på tidspunktet for sjette direktivs ikrafttrædelse?

2001/42/EF af 27. juni 2001 og 91/676/EØF.T-421/07De Pont de Nemours m.fl. mod KommissionenPåstand: Annullation af bilaget til Kommissionens direktiv 2006/133/EFom ændring af direktiv 91/414/EØF for at optage flusilazol som aktivstof,for så vidt som bilaget fastsætter udløbsdatoen for flusilazols optagelse tilden 30. juni 2008.— Annullation af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2006/133/EF om ændring afdirektiv 91/414/EØF for at optage flusilazol som aktivstof, for så vidt sombestemmelsen fastsætter, at medlemsstaterne, efter at have foretaget enrevurdering, senest den 30. juni 2008 skal ændre eller tilbagetrækkegodkendelsen af produkter, der indeholder flusilazol.— Annullation af Del A i de særlige bestemmelser indeholdt i bilaget tilKommissionens direktiv 2006/133/EF om ændring af direktiv91/414/EØF, for så vidt som den begrænser de typer afgrøder, på hvilkeder efter tilladelse fra medlemsstaterne kan anvendes flusilazol, efterstoffets optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og som skal væregennemført senest den 30. juni 2007 (de »anfægtede begrænsninger«).-Kommissionen tilpligtes at erstatte alle de af sagsøgerne lidte tab som følgeaf de anfægtede begrænsninger, og størrelsenaf denne erstatning for det tab,som sagsøgerne har lidt, fastsættestil et beløb, der aktuelt skønnes at værepå omkring109 mio. USD (omkring 84 mio. GBP). Alternativtfastsætteerstatningen til et andet beløb, som afspejler det tab,somsagsøgerne har lidt eller vil lide, og som vil blive nærmerefastsat afsagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblikpå at tage hensyn tilfremtidige tab.-Subsidiært tilpligtes parterne inden for en rimelig frist efterafsigelsen afdommen at fremlægge tal vedrørende størrelsenaf den erstatning, somparterne er nået til enighed om, eller,hvis der ikke foreligger enighed,tilpligtes parterne inden forden samme frist at fremlægge konklusioner medtaloplysninger.- Der fastsættes renter beregnet på grundlag af DenEuropæiskeCentralbanks rentesats for de primære markedsoperationerpådet pågældende tidspunkt, forhøjet med to procentpoint,eller en andenpassende sats efter Rettens bestemmelseaf det skyldige beløb, fra datoen fordommens afsigelse,og indtil betaling af den skyldige hovedstolsker.Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation af bilaget tilKommissionens direktiv 2006/133/EF (1) af 11. december2006 omændring af bilag I i direktiv 91/414/EØF (2) ommarkedsføring afplantebeskyttelsesmidler, for så vidt sombilaget pålægger begrænsningerbåde med hensyn til periodenfor optagelse af flusilazol og de typerafgrøder, på hvilke anvendelsenaf flusilazol kan tillades afmedlemsstaterne.Sagsøgerne har gjort gældende, at de anfægtedebegrænsningerer ulovlige, for så vidt som de udelukkende bygger på en»farlighedsvurdering « og ikke en »risikovurdering« som krævet ihenhold tildirektiv 91/414/EØF. Sagsøgerne har nærmerebestemt gjort gældende, atKommissionen ved at nedsætte optagelsesperioden til 18 måneder, i stedetfor den sædvanligeperiode på 10 år, og ved at begrænse den tilladte brug afflusilazoltil alene bestemte afgrøder, har tilsidesat sine forpligtelserefter EF-traktaten og førnævnte direktiv samt ændringsbestemmelserne hertil, såvel9

som flere grundlæggende principper og fællesskabsrettens målsætninger.Sagsøgerne har navnlig gjort gældende, at proportionalitetsprincippet,princippet om god forvaltningsskik og retten til at blive hørt, samtretssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigedeforventning, forbuddet mod forskelsbehandling, samt pligten til at give enfyldestgørende begrundelse, er blevet tilsidesat afKommissionen.Sagsøgerne har endelig gjort gældende, atKommissionenhar misbrugt sine beføjelser henset til, at begrænsningerneerblevet besluttet vilkårligt, uden hensyn til de i direktivet fastsattekriterier.C-571/10Servet Kamberaj Mod Istituto Per l`Edilizia Sociale dellaProvinciaautonoma di Bolzano (IPES) m.fl.Sagen vedrører: Fortolkningen af princippet om EU-rettens forrang?Fortolkningen af TEU artikel 2 om Unionens værdier og TEU artikel 6 omde grundlæggende rettigheder? Fortolkningen af artikel 21 om ikke-forskelsbehandling og 34 om social sikring og social bistand i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder? Samtfortolkningen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 omgennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race elleretnisk oprindelse og Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding?T-244/08Konsum Nord mod KommissionenPåstand: Kommissionens beslutning K(2008) 311 endelig udg. af 30. januar2008 om den statsstøtte, som Sverige har tildelt KonsumJämtlandekonomiskförening, annulleres i sin helhed. Sagsøgeren gør bl.a.gældende, at Kommissionen har tilsidesat sine egne retningslinjer imeddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentligemyndigheders salg af jord og bygninger og har forsømt sinundersøgelsespligt, idet den har undladt at undersøge samtlige faktiskeomstændigheder. Endvidere gør sagsøgeren gældende, at den hævdedestatsstøtte hverken fordrejer konkurrencen eller påvirker samhandelenmellem medlemsstaterne.Kommissionen mod SpanienSagen vedrører: Kommissionens søgsmål vedrører de projekter, der ergodkendt eller i givet fald gennemført af de spanske myndigheder i forholdtil duplikationen eller udvidelsen af landevej M-501 (Madrid kommune).Kommissionen er af den opfattelse, at Kongeriget Spanien i forhold til denævnte projekter har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold tildirektiv 85/337 i den oprindelige eller den ændrede udgave, og i henhold tildirektiv 92/43, som fortolket af Domstolen i dom af 13. januar 2005 i sagC-117/03 og dom af 14. september 2006 i sag C-244/05.Magyar KöztársaságLegfelsöbbBirósága (Ungarn) mod VALESagen vedrører: Fortolkning af artikel 43 EF og 48 EF.Europa-Kommissionen mod Kongeriget NederlandeneSagsøgerens påstande: Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene hartilsidesat sine forpligtelser i henhold til de nedenstående artikler i direktiv2004/18/EF ( 1 ), idet den ordregivende myndighed inden for rammerne aftildelingen af en kontrakt om levering og drift af kaffemaskiner,offentliggjort under nummer 2008/S 158-213630.I de tekniskespecifikationer har fastsat mærkerne Max Havelaar og EKO, eller i hvertfald mærker med sammenlignelige eller identiske udgangspunkter, hvilket eri strid med artikel 23, stk. 6 og 8, i direktiv 2004/18/EF. Til prøvelse af denerhvervsdrivendes formåen har anvendt kriterier og belæg vedrørendeDom13.12.11GA13.12.11

bæredygtigt indkøb og social ansvarlig adfærd, hvilket er i strid meddirektivets artikel 48, stk. 1 og 2, artikel 44, stk. 2, og i hvert med artikel 2.Ved formuleringen af tildelingskriterierne henviste til mærkerne MaxHavelaar og/eller EKO — eller i hvert fald til mærker medsammenlignelige eller identiske udgangspunkter — hvilket er i strid meddirektivets artikel 53, stk. 1. Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betalesagens omkostninger.C-489/10Sad Najwyzszy (Polen) Mod Lukasz Marcin BondaSagen vedrører: Hvilken retlig beskaffenhed har den sanktion efter artikel138 i Kommissionens forordning nr. 1973/2004 EF omgennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1782/2003/EF forså vidt angår støtteordningerne i hht. afsnit IV og IVa i nævnte forordningog anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (EUT L 345, s. 1),som består i, at en landbruger i årene, der efterfølger det år, hvor han harfremlagt en urigtig erklæring om størrelsen af det areal, der danner grundlagfor den direkte betaling, nægtes direkte betalinger?Clément AMEDEE Mod L’ÉtatfrancaisSagen vedrører: Fortolkning af artikel 157 i traktaten om Den EuropæiskeUnion vedrørende ligeløn og ligebehandling, fortolkning af artikel 6, stk. 3,i den aftale, der er bilagt protokol nr. 14 om social- og arbejdspolitikken ogfortolkning af direktiv 79/7/EØF om gennemførelse af princippet omligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring.CDC HydrogenePeroxide mod KommissionenPåstand: Sagsøgeren, som kræver erstatning på vegne af virksomheder, derer påført skade af det europæiske hydrogenperoxidkartel, har anfægtetKommissionens afgørelse af 8. august 2008, hvorved den afslogsagsøgerens begæring om fuldstændig aktindsigt i indholdsfortegnelsen tilsagsakten i sag nr. COMP/F/38.620 — Hydrogenperoxid og perborat — ihenhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1). Til støttefor sit søgsmål påklager sagsøgeren tilsidesættelsen af artikel 4, stk. 2, førsteog tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, da de heraf omfattedeundtagelsesbestemmelser er blevet fortolket eller anvendt forkert. (…)GA15.12.11