29. november 2011
Folketinget, Christiansborg
Att.: Folketingets Europaudvalg (FEU)
1240 København K
I anledning af ovennævnte forslag, der skal drøftes på FEU’s møde den 30. november
2011, skal DI og Dansk Erhverv gøre opmærksom på, at de to organisationer støtter af-
talen.
Et effektivt patentsystem i Europa, der gør det betydeligt hurtigere, lettere og billigere
for virksomheder at patentbeskytte samt håndhæve deres opfindelser er en afgørende
forudsætning for udvikling af dansk innovation.
Den nuværende patentansøgnings og -håndhævelsesproces i Europa er tidskrævende
og omkostningstung. Konsekvensen er, at mange især små og mellemstore danske
virksomheder i høj grad undlader at søge patenter i Europa og ofte ikke har tilstræk-
kelige ressourcer til at beskytte patenterne. Danske virksomheder, som ønsker at be-
skytte deres opfindelser, må søge patent i hvert af i de enkelte EU-lande. Det koster
derfor 11 gange så meget for danske virksomheder at søge patent i forhold til i eksem-
pelvis USA, Kina og Japan. Samtidig skal danske virksomheder i dag anlægge op til 27
parallelle retssager i Europa for at beskytte deres opfindelser, da det nuværende sy-
stem ikke har en samlet domstol indbygget. Patentsystemet i Europa i dag udgør der-
for et stort konkurrencemæssigt problem for danske virksomheder uanset størrelse.
På denne baggrund mener DI og Dansk Erhverv at et europæisk patentsystem bestå-
ende af et fælleseuropæisk patent og en tilhørende domstolsinstans bør opnå dansk
støtte og prioriteres under det danske EU-formandskab.
Med venlig hilsen
På organisationernes vegne
Kim Haggren,
Erhvervsjuridisk chef,
DI
Kasper Ernest,
Leder af Bruxelles-kontoret,
Dansk Erhverv