Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 194
Offentligt
JuraJ.nr. NST-105-00003Ref. CLUDen 13. december 2011Dep-kirst
Orientering af Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg om dom af 20. oktober 2011 i sag
C-474/10 Seaport
Direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet in-deholder en bestemmelse om, at ”berørte myndigheder” skal høres i forbindelse med afgørelser om,at en plan eller et program ikke skal miljøvurderes, og i tilfælde af miljøvurdering da også over denmiljørapport, der skal udarbejdes i forbindelse med forslaget til plan eller program.Den nord-irske højesteret havde i en aktuel sag spurgt om det forhold, at den myndighed, som udar-bejder planen og miljørapporten, og den myndighed, som skal høres over rapporten, må være densamme. Direktivet angiver, at ”de berørte myndigheder” skal høres over miljøvurderingen af planereller programmer, og spørgsmålet er, om det betyder, at der skal udpeges en ny, uafhængig ”berørtmyndighed”, som kan høres over de emner, der skal indgå i miljørapporten til planen eller program-met i sager, hvor myndigheden selv er den planlæggende myndighed.I Danmark udarbejdes hovedparten af de planer og programmer, der er omfattet af direktivet ommiljøvurdering af planer og programmer, af enten Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller kommunerne.Det er for eksempel lokalplaner, kommuneplaner m.m. Disse tre myndigheder er i mange miljø-spørgsmål også berørt myndighed i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3.Generaladvokaten havde i sit forslag til afgørelse lagt op til, at der skulle etableres særskilte uaf-hængige ”berørte myndigheder”, som kunne høres i tilfælde, hvor den planlæggende myndighedfalder sammen med den normalt ”berørte”.Den afsagte dom forudsætter ikke oprettelse af særlige uafhængige myndigheder, men blot, at der indenfor myndigheden sikres adskillelse af de enheder, der står for planlægningen og de, der udtaler sig i hø-ringsfasen. Dommen indebærer således ikke, at Danmark skal gennemføre væsentlige ændringer i voresgennemførelse af direktivet om miljøvurdering af visse planer og programmer med hensyn til myndig-hedsopbygningen../.Dommen siger således,”…at der (ikke) skal oprettes eller udpeges en anden høringsmyndighed i denne bestemmelses for-stand, for så vidt som der inden for den myndighed, der normalt er ansvarlig for at foretage høringer på miljøområdet, og som erudpeget hertil, foretages en funktionel opdeling, således at en intern administrativ enhed i myndigheden besidder en reel selvstæn-dighed, som bl.a. indebærer, at den tildeles særskilte administrative og personelle ressourcer og således er i stand til at opfylde deopgaver, der er tillagt høringsmyndigheder ……. dvs. navnlig at give en objektiv vurdering af den plan eller det program, som påtæn-kes af den myndighed, som enheden er tilknyttet.”
Dommen vil betyde, at Miljøministeriets styrelser og kommunerne i de omhandlede konkrete sager skalsikre, at den planlæggende enhed er adskilt fra høringsenheden - den berørte miljøenhed. Det indebærerogså, at enhver borger vil have ret til at få oplyst, hvilken udtalelse miljøenheden har afgivet i forbindelsemed en plan omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette vil eksempelvis omfattesamtlige kommune- og lokalplanforslag.
