EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 11. november 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Holger

K. Nielsen (SF), Finn Sørensen (EL), Erling Bonnesen

(V), Lykke Friis (V), Henrik Høegh (V), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Lene Espersen (KF)

Udenrigsminister Villy Søvndal, finansminister Bjarne

Corydon, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette

Gjerskov og minister for udviklingsbistand Christian Friis

Bach

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3124 (udenrigsanliggender) den 14. november

2011

Under dette punkt på dagsordenen forelagde udenrigsministeren dagsorde-

nens punkter 1-7 og 11, idet punkt 7 var delt med udviklingsministeren.

Udviklingsministeren forelagde under punkt 5 på Europaudvalgets dagsorden

punkterne 7-10.

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrø-

rende udenrigsanliggender. Udviklingsministeren vil senere i dag orientere om

udviklingsdelen af rådsmødet.

Jeg vil også efterfølgende på vegner af europaministeren, som ikke kan være til

stede i dag, orientere om rådsmødet vedrørende almindelige anliggender. Det

kommer jeg tilbage til under punkt 2 på dagsordenen for mødet i dag.

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen, som jeg anser for at være af

særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,

hvis I ønsker det.

Alle punkterne er denne gang til orientering.

1. Rusland

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lene Espersen

pegede på, at set med danske øjne er det meget væsentligt, at

Rusland bliver medlem af WTO, og spurgte, hvor tæt man var på.

Lykke Friis

nævnte, at ikke mindst i Tyskland var der en betydelig bekymring for

menneskeretssituationen og retssystemet. Derfor så hun med glæde, at Danmark

195

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

lægger vægt på at prioritere menneskerettighederne. Hun spurgte, om udenrigs-

ministeren kunne sige noget mere specifikt om, hvad man forestiller sig. I den

forbindelse henviste hun til den diskussion, man havde haft om Ukraine for nogle

uger siden.

Udenrigsministeren

svarede Lene Espersen, at vi er tættere på afslutningen

end nogen sinde før, og hvis Georgien kan acceptere russisk WTO-medlemskab,

forventes der truffet en beslutning herom allerede den 15. december på WTO-

ministerkonferencen. Regeringen har ligesom den tidligere regering skubbet på,

og set med danske øjne har EU opnået en relativt god aftale om betingelserne for

russisk medlemskab, bl.a. vedrørende kødeksporten til Rusland.

Over for Lykke Friis medgav udenrigsministeren, at man kan være bekymret for

udviklingen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i Rusland. Her

mente udenrigsministeren, det var helt afgørende, at vi har så mange kontakter til

Rusland som muligt på alle niveauer og prøver at presse dem, hver gang vi har

lejlighed til det. Udenrigsministeren nævnte, at Lene Espersen jo selv drog en

parallel til Ukraine, hvor man bruger retssalen til at afgøre politiske slagsmål, men

samtidig går videre med associeringsaftalen, som indeholder en række krav om

demokrati og menneskerettigheder.

196

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

2. Afghanistan

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3124

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3106+3107

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/7-

11)

Udenrigsministeren:

Afghanistandrøftelsen ventes især at fokusere på den fo-

restående Afghanistankonference i Bonn den 5. december. Bonnkonferencen vil

være et centralt skridt i overgangsprocessen for Afghanistan. Det er vigtigt, at det

internationale samfund på konferencen sender et klart signal om fortsat tilstede-

værelse, også når den tunge del af den militære tilstedeværelse slutter inden ud-

gangen af 2014. Regeringens linje er klar. Vi vil opprioritere vores civile engage-

ment, i takt med at de danske kampenheder forlader Afghanistan senest i slutnin-

gen af 2014.

Vi ønsker også et fortsat stærkt EU-engagement i Afghanistan, og at dette bliver

meldt meget klart ud på Bonnkonferencen. Det handler bl.a. om en langsigtet

samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan og om en fortsættelse af EU’s en-

gagement på politisiden.

På rådsmødet er der derfor lagt op til vedtagelse af et mandat til at indlede for-

handlinger om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan.

Regeringen støtter, at der indledes forhandlinger om en sådan langsigtet aftale

mellem EU og Afghanistan.

Samtidig forventer jeg på rådsmødet

en drøftelse af perspektiverne for EU’s politi-

træningsindsats. Der tegner sig enighed om en forlængelse af Europols mandat,

men samtidig vil der være behov for at se på missionens fremtidige rolle efter

2014 i lyset af overgangsprocessen.

Endelig må vi også se på, hvordan den samlede EU-bistand til Afghanistan kan

blive mere effektiv. Der er bl.a. brug for bedre koordination mellem EU-institu-

tionernes og medlemsstaternes indsatser.

Lene Espersen

var meget enig med udenrigsministeren, ikke mindst med hen-

syn til det langsigtede engagement i Afghanistan. I relation til den diskussion, der

har været om, i hvor vidt omfang Europol er styret fra Bruxelles, spurgte hun,

hvordan vi kan sikre, at Europol får friere rammer, så man rent faktisk kan gøre

en forskel.

Udenrigsministeren

var enig med Lene Espersen i, at der i højere grad er brug

for at effektivisere samarbejdet mellem Europol og NATO's polititræningsaktion.

Mandatet udløber i 2013, men det er vigtigt, at EU's politiindsats fortsætter efter

2013.

197

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

3. Sydlige naboer

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EU-note (10)

–

E 39 (EU-note af 11/3-11 om ny EU strategi for

det sydlige middelhavsområde)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag xxx (senest behandlet i EUU 7/10-11 -

Referat endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (10)

–

bilag 534 (side 1482, behandlet i EUU 17/6-

11)

Udenrigsministeren:

Under drøftelsen af det sydlige naboskab vil der især være

fokus på udviklingen i blandt andet Libyen, Syrien og Tunesien. Jeg forventer

rådskonklusioner om Libyen og om valget i Tunesien.

Jeg vil især fokusere på Syrien. Den 3. november accepterede det syriske regime

et forslag fra den Arabiske Liga, som blandt andet kræver ophør af vold, tilbage-

trækning af hær- og sikkerhedsstyrker og adgang for internationale medier og

observatører. Det er positivt, at de regionale aktører er med til at tage ansvar for

situationen i Syrien og lægger pres på regimet. Det afgørende er dog, hvad der

sker på jorden. Der er desværre ingen tegn på, at volden skulle være aftaget,

tværtimod. Drabene på demonstranterne fortsætter. Vi ser også deserteringer og

kampe mellem regimets sikkerhedsstyrker og deserterede soldater. Det er meget

bekymrende, og det er vigtigt, at vi fastholder og øger det internationale pres på

det syriske regime.

På rådsmødet forventer jeg også en drøftelse af, hvordan EU kan støtte det sti-

gende internationale pres på regimet i lyset af den Arabiske Ligas indsats. Som

bekendt har både EU og USA erklæret præsident Assad for illegitim og indført en

stribe sanktioner mod både konkrete personer og virksomheder og mod den syri-

ske oliesektor. Det er forventningen, at vi i forbindelse med rådsmødet vil kunne

skærpe sanktionerne mod regimet yderligere. Samtidig vil vi drøfte, hvordan vi

kan støtte oppositionens bestræbelser på at skabe en samlet platform, og hvor-

dan vi kan indgå i et tættere samarbejde med den Arabiske Liga.

Jacob Ellemann-Jensen

bad udenrigsministeren uddybe, hvilke sanktioner mod

Syrien der er tale om, og hvor langt vi er nået med sanktionskataloget. Hvad har

vi tilbage af sanktioner, og hvad vurderer man at virkningen vil være?

Udenrigsministeren

svarede, at vi løbende har arbejdet for at få udvidet sankti-

onerne mod Syrien i EU-sammenhæng. Den 23. september blev der et forbud

mod investeringer i oliesektoren og et forbud mod eksport af syriske pengesedler

og mønter fra EU til Syrien. De sanktioner, vi har nu, vil i langt højere grad end før

ramme regimet og svække dets indtægtskilder. Sanktionerne mod personer er

rettet mod centrale personer fra det syriske regime, der igennem den seneste tid

har gennemført en voldelig undertrykkelse af civilbefolkningen eller givet ordre til

sanktioner, der har resulteret i menneskeretskrænkelser. Listen er bl.a. efter

198

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

dansk pres udvidet til at omfatte præsident Assad. Udenrigsministeren betegnede

det som positivt, at den Arabiske Liga er gået ind i dette og lægger pres på syrer-

ne, som har lovet, at man vil trække sig ud af byer med militære sikkerhedsstyr-

ker, løslade fanger og give internationale medier adgang. Syrerne giver løfter,

men der sker ikke så meget. Måske kan det, at den Arabiske Liga er gået ind i

sagen, lægge et pres på lande som Rusland, Kina, Brasilien og Sydafrika, der

ikke ville være med, sidste gang sagen blev behandlet i FN's Sikkerhedsråd. Vi

har behov for, at ikke alene EU, men hele verdenssamfundet skærper sanktio-

nerne.

199

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Udg

4. Serbien og Kosovo

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Punktet var udgået.

200

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Rådsmøde 3106+3107

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/7-

11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

henviste til, at der i samlenotatet står noget om, at på det møde,

der blev holdt i juli, faldt rådskonklusionerne lidt til jorden. Hun bad udenrigsmini-

steren uddybe, hvad man var uenige om.

Udenrigsministeren

svarede, at der ikke var enighed om, hvorvidt der skulle

laves et nyt hovedkvarter.

201

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Udg.

6. (Evt.) EU-USA topmøde

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Punktet var udgået.

Lene Espersen

pointerede det vigtige i, at man har en kort og fokuseret dagsor-

den til møderne med USA. Men hun så, at man også skulle diskutere Afghanistan

og Mellemøsten.

Lykke Friis

syntes, det var glimrende, at man fik indsnævret dagsordenen for,

hvad man skulle diskutere med USA, og konstaterede, at klima åbenbart var fal-

det ud.

Udenrigsministeren

var enig med Lene Espersen i, at topmøderne med USA

skal være fokuserede. Der er desværre en tendens til, at dagsordenen bliver så

bred, at topmøderne mister betydning. Han tilføjede, at han mandag skulle mø-

des med Lady Ashton og dér ville tage spørgsmålet op.

202

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

7. Afrikas Horn

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Udenrigsministeren:

Situationen på Afrikas Horn er yderst vanskelig. Somalia er

udover de mangeårige magtkampe præget af pirateri og en omfattende hungers-

nød.

Senest har Kenya indledt en militær kampagne i det sydlige Somalia for at be-

kæmpe Al Shabaab. Der er behov for at følge denne udvikling tæt. Den kenyan-

ske indsats skal ske i koordination med den somaliske overgangsregering og de

internationale partnere. Desuden skal det sikres, at de kenyanske styrker over-

holder den humanitære folkeret.

Krisen på Afrikas Horn har efterladt civilbefolkningen i en særdeles sårbar situa-

tion. Dette har resulteret i en humanitær krise af kæmpe dimensioner, hvor op

imod 13 millioner mennesker er berørt. Udviklingsministeren vil komme tilbage til

den humanitære indsats i sin fremlæggelse senere i dag.

EU’s engagement på Afrikas Horn rummer hele paletten fra politisk dialog over

udviklingsbistand til sømilitære

indsatser. Udover EU’s flådeoperation Atalanta

uddanner EU somaliske sikkerhedsstyrker i nabolandet Uganda. Dansk deltagel-

se i EU’s militære operationer er som bekendt udelukket som følge af forsvarsfor-

beholdet.

Aktuelt forbereder EU også en mission, der skal opbygge kystvagter i regionen. Vi

følger nøje udviklingen af den eventuelt kommende EU-mission med henblik på

overvejelser om dansk støtte til missionen, hvis det bliver muligt, og hvis det bliver

aktuelt.

På det politiske område er der enighed om, at der skal lægges pres på den soma-

liske overgangsregering for at gennemføre den køreplan for overgangsperioden,

som senest er blevet godkendt på det internationale kontaktgruppemøde i Kø-

benhavn den 29.-30. september i år.

Rådet ventes på mandag at godkende

en ny samlet strategi for EU’s indsats på

Afrikas Horn. Målsætningen er, at strategien skal udgøre en fælles integreret

ramme for de forskellige dele af EU's engagement på Afrikas Horn. Rådet ventes

desuden at lægge op til, at der udpeges en særlig repræsentant for Afrikas Horn,

der skal sikre implementeringen af strategien og give EU mere profil og mere syn-

lighed.

Udviklingen af en regional strategisk ramme er i tråd med principperne for den

omfattende danske indsats og regeringens fremadrettede planer om støtte. Vi har

fra dansk side arbejdet aktivt for vedtagelsen af strategien og udpegningen af en

særlig repræsentant for regionen. Også den danske indsats i regionen tænkes

tæt sammen med EU, FN og regionale organisationer. Det gælder f.eks. inden for

rets- og sikkerhedssektoren i Somalia, hvor der vil være oplagte samarbejdsmu-

ligheder i forhold til EU’s bidrag til opbygning af kystvagtskapacitet.

203

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Lene Espersen

støttede varmt forslaget om en særlig repræsentant, som oprin-

delig var et dansk-italiensk initiativ.

Udenrigsministeren

håbede og troede, at det ville lykkes at udpege en særlig

repræsentant for Afrikas Horn.

204

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

11. Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3124

–

bilag 2 (tillæg til samlenotat side)

Udenrigsministeren:

Iran er sat på dagsordenen for rådsmødet i lyset af den

nylige rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur. IAEA giver i sin rapport

af den 8. november 2011 udtryk for alvorlig bekymring over de militære dimensio-

ner af Irans atomprogram. Det fremgår, at mens de enkelte aktiviteter hver for sig

til dels kan have civile eller ikke-nukleare formål, udgør de tilsammen et billede,

der med størst sandsynlighed peger på et militært atomprogram.

Rapporten fastholder desuden tidligere udsagn om, at Iran fortsat ikke overholder

sikkerhedsrådsresolutionerne for så vidt angår de fortsatte berigelses- og tungt-

vandsaktiviteter og den manglende implementering af tillægsprotokollen. Rappor-

ten indeholder desuden oplysninger om igangværende aktiviteter i forbindelse

med urankonvertering og brændselsfremstilling, som også betegnes som væren-

de i modstrid med Irans forpligtelser.

Rapporten er således ganske alarmerende. Jeg forventer, at drøftelsen mandag

blandt andet vil komme ind på, hvordan man kan få Iran til forhandlingsbordet.

Spørgsmålet om yderligere sanktioner vil komme op i den forbindelse.

Fra dansk side vil vi fastholde tosporstilgangen med sanktionspres kombineret

med forhandlinger. Danmark vil på rådsmødet tilslutte sig behovet for at lægge

øget pres på Iran for at få Iran til forhandlingsbordet

–

også hvis det kræver for-

stærkede sanktioner. Fra dansk side lægger vi desuden vægt på, at sanktionerne

skal være målrettet de ansvarlige beslutningstagere i Iran og ikke civilbefolknin-

gen.

Lene Espersen

betegnede det, der sker i Iran, som ekstremt foruroligende. Hun

var enig med udenrigsministeren i, at vi skal fortsætte i to spor: tilpassede sankti-

oner koblet med dialog. Hun spurgte, hvilke smarte sanktioner, man kunne finde

på, som ikke rammer civilbefolkningen, men styret.

Pia Adelsteen

henviste til, at hun, hver gang man havde diskuteret den foruroli-

gende udvikling i Irans atomprogram, havde spurgt, hvad vi gør for, at Iran ikke

lige pludselig står med atomvåben. Hvilke sanktioner forestiller man sig, og hvil-

ken type af dialog forventer man vil have en effekt?

Finn Sørensen

henviste til, at en oppositionspolitiker for nylig havde givet udtryk

for, at man skulle gøre klar til

–

eller måske ligefrem true med

–

en eller anden

form for præventivt angreb på Iran. Heldigvis er der ordførere fra regeringsparti-

erne, der har taget klar afstand fra det. Han ville gerne have udenrigsministeren til

at tage klar afstand fra sådanne vilde spekulationer.

Udenrigsministeren

sagde til Lene Espersen, at de nuværende sanktioner mod

Iran rammer de almindelige ting såsom rejser, økonomi for det iranske regime. Vi

vil bruge tiden frem til rådsmødet til i lyset af den nye situation at overveje, hvor-

dan vi kan gå videre med sanktioner. Udenrigsministeren tilføjede, at han også

205

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

syntes, det var lidt afgørende at overveje, hvordan man kommer ind med inspek-

tion.

I anledning af spørgsmålene fra Pia Adelsteen og Finn Sørensen sagde uden-

rigsministeren, at der er to veje, man kan gå. Den ene vej er at knytte sanktioner

sammen med forhandlinger og inspektion. Den anden vej er en militær løsning.

Udenrigsministeren havde dagen før advaret mod forestillingen om, hvad man

kan nå ad den militære vej. Han tilføjede, at det ikke betød, at vi ikke er enige om,

at det er en farlig situation, der er ved at udvikle sig i Iran, men man er nødt til at

overveje, hvad man tror er det præcise svar. Udenrigsministeren mente selv, det

var svært at gå begge veje, idet det er svært at forestille sig en militær trussel,

samtidig med at man arbejder for en forhandlingsløsning. Forudsætningen for en

forhandlingsløsning er, at man kan få Rusland og Kina med i FN-sammenhæng.

Derfor havde udenrigsministeren stilfærdigt gjort opmærksom på, at han troede,

det var klogt at forfølge forhandlings- og sanktionssporet i forhold til de problemer,

alle anerkender at der er i Iran.

Lene Espersen

henviste til, at diskussionen om, hvorvidt man skal foretage mili-

tær intervention i Iran, bølger frem og tilbage, ikke alene herhjemme, men alle

steder. Alternativet er sanktioner og diplomati. I den forbindelse nævnte hun, at

American Foreign Policy Council peger på, at man kan lave sanktioner mod Kina,

som leverer en del af den teknologi, regimet i Iran skal bruge.

Pia Adelsteen

sagde, at ingen ønskede militære aktioner, hvis vi kan undgå det.

Men man har lavet sanktioner i meget lang tid, og man har forsøgt at få en dialog

i meget lang tid, men der sker ikke noget reelt. Derfor rejste hun det spørgsmål,

om det fredsspor, man har kørt indtil nu, vil forhindre, at Iran bliver en atommagt.

Udenrigsministeren

sagde i anledning af Lene Espersens bemærkninger, at det

er helt afgørende at få Kina og Rusland med. Man kan måske spørge dem, om

de ud fra et geostrategisk synspunkt mener, det er klogt at få en ny atommagt i

regionen. Hvis Iran får atomvåben, risikerer vi for alvor en spredning, og så bliver

det svært at styre.

Udenrigsministeren sagde til Pia Adelsteen, at vi ved med sikkerhed, at sanktio-

nerne bider, og at de gør ondt. Men man kan altid diskutere, om man når langt

nok. Derfor skal vi under indtryk af den seneste rapport diskutere, om man kan gå

videre. Det var udenrigsministeren helt åben over for. Den danske regering støtter

sanktionssporet og dermed forhandlingssporet.

Finn Sørensen

spurgte, om det ikke ville give bredere opbakning fra folkene i de

arabiske lande, hvis man gjorde noget ved Israel, som har fået lov til at opruste

lige præcis på dette område.

Udenrigsministeren

svarede, at den danske position er, at vi også opfordrer

Israel til at tilslutte sig kredsen af lande, der ikke vil have atomvåben. Men det er

en lidt anden diskussion.

206

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3125 (almindelige anliggender) den 15. november

2011

Dagsordenspunkt 1 hører under Finansministeriets ressort.

De øvrige dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Udenrigsministeren forelagde alle punkterne.

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu på vegne af europaministeren forelægge mødet i

Rådet for almindelige anliggender, der afholdes på tirsdag.

Disse dagsordenspunkter forelægges også til orientering.

EU’s flerårige finansielle ramme

for perioden 2014 til 2020

–

Orienterende debat

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011)

0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512

Rådsmøde 3125

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3106+3107

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/7-

11)

KOM (2011) 0500

–

bilag 3 (grund- og nærhedsnotat: af 27/7-11)

(udgiftssiden)

KOM (2011) 0500

–

bilag 4 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/11-11)

KOM (2011) 0510

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat: af 27/7-11)

(indtægtssiden)

EU-note (10)

–

E 53 (note

om EU’s flerårige finansielle ramme af

10/8-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10)

–

bilag 28 (side 1608, senest behandlet i EUU

9/9-11)

Udenrigsministeren:

Der ventes på rådsmødet en drøftelse af den flerårige fi-

nansielle ramme for EU’s budget

2014-2020.

Det vil være den tredje drøftelse blandt udenrigs- og europaministrene. Den ven-

tes at omfatte udgiftssiden af den flerårige finansielle ramme med særlig fokus på

landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken og infrastrukturfonden. Disse tre

områder udgør nemlig tilsammen omkring 70 pct. af udgifterne i Kommissionens

forslag. Men man må forvente en relativt overordnet drøftelse, som bærer præg

af, at de underliggende forslag til sektorretsakter vedrørende landbrug, samhørig-

hed og infrastruktur er fremsat for ganske nylig med meget begrænset tid for

medlemslandene til at have studeret forslagene nærmere.

Forventeligt vil de store modtagerlande lægge vægt på øgede midler til struktur-

fondene og en omfordeling af landbrugsstøtten i deres favør. Bidragyderlandene

må forventes at ville lægge vægt på et begrænset overordnet budgetniveau og

207

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

reel omprioritering af budgettet til fordel for de mest vækst- og beskæftigelses-

rettede politikker.

Det sidste vil også være den danske tilgang på rådsmødet. Efter regeringens op-

fattelse bør EU’s budget således afspejle, at medlemsstaterne for øjeblikket gen-

nemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser. Vi

vil derfor lægge vægt på overordnet budgetdisciplin. Det betyder mere præcist, at

EU’s budget

for perioden 2014-2020 ikke bør stige i reale termer.

Vi vil endvidere lægge vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget

som muligt gennem reelle omprioriteringer. Der bør ske væsentlige reduktioner i

udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedsstøtten og administration. Til gen-

gæld bør der ske en relativ styrkelse af de mest vækst- og beskæftigelsesfrem-

mende politikker og sættes øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af

budgettets udgiftsområder. Samtidig har retlige og indre anliggender samt ekster-

ne relationer traditionelt været danske prioritetsområder.

Lykke Friis

var enig i regeringen realistiske tilgang til dette spørgsmål, som vil

blive et af de helt store under det danske formandskab, selv om det ikke kan af-

sluttes under dansk formandskab. Hun ville godt kvittere for bemærkningen om,

at det er vigtigt, at vi gør det samme i Europa, som vi gør herhjemme, og at vi

derfor skal have en restriktiv tilgang til EU's budgetter. Hun var også enig i, at vi

skal have restruktureret budgetterne. Hun mente, det i den forbindelse bliver af-

gørende, om vi kan komme igennem med at prioritere uddannelse og forskning.

På indtægtssiden var hun enig i, at man ikke skal bryde medlemsstaternes eneret

til beskatning, og spurgte i den forbindelse, om regeringen har taget stilling til det

forslag, der ligger vedrørende en moms på EU-plan. Hun henviste til den lange

diskussion, man havde haft om en tobinskat, hvor vi efterhånden var nået frem til,

at "So ein Ding müssen wir nicht haben" på europæisk plan.

Hun pegede på, at man under dansk formandskab bør screene hele EU-lovgiv-

ningen og se på, om man ikke kan undtage mikrovirksomheder.

Pia Adelsteen

pegede på, at der er tre forslag på indtægtssiden til, hvordan man

kan få forøgede indtægter: 1) en omlægning af rabatterne, som giver Danmark en

mindre betaling til EU, 2) en skat på finansielle transaktioner, som vi er enige om

at man ikke skal have, og 3) en ny momsindtægt, der erstatter de nuværende

momsindtægter, og en harmonisering af landenes momssystemer. Hun kunne

godt tænke sig at vide noget mere om den sidste idé.

Hun kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad regeringen mener om en ændret ordning

med fradrag for administrationsudgifter, hvor man vil gå fra 25 pct. til 10 pct.

Hun pegede på formuleringen i samlenotatet, hvor man skriver: "Regeringen fin-

der det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning.

Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat." Er det bare nav-

net, det drejer sig om, eller vil vi ikke have en sådan skat?

Finn Sørensen

hæftede sig ved, at udenrigsministeren sagde, at budgettet ikke

må stige i reale termer, men i den kommenterede dagsorden står der, at regerin-

208

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

gen lægger betydeligt vægt på, at EU får et mindre budget. Han spurgte, om der

ikke ligger en modsætning her.

Med hensyn til en skat på finansielle transaktioner er Enhedslisten enig i, at EU

ikke skal have en sådan skat, hvoraf en del går i EU's kasse, men når man skri-

ver i samlenotatet: "Regeringen støtter på denne baggrund ikke, at der indføres

en afgift alene i EU eller i nogen anden europæisk form, og støtter ikke dansk

deltagelse, hvis der indføres en afgift på finansielle transaktioner i en gruppe af

EU-lande." Han kunne ikke se, hvad problemet skulle være, hvis en gruppe af

EU-lande laver en sådan skat. Han ville gerne vide, hvad der ligger i, at regerin-

gen siger, en sådan skat skal være international. Skal alle lande, f.eks. også

Cayman Islands, være enige?

Udenrigsministeren

bekræftede, hvad Lykke Friis sagde om, at de flerårige fi-

nansielle rammer bliver et vigtigt spørgsmål under det danske formandskab, men

at det ikke bliver lukket under dansk formandskab. Vi kan måske lukke nogle af

de mindre hjørner, således at det næste formandskab sidder tilbage med de tun-

ge spørgsmål, som så til gengæld bør være så klart defineret, at de er til at hånd-

tere i den efterfølgende proces. Vi har et rigtigt stort ønske om at forskyde EU's

budget, så det bliver mere fremadrettet. Vi vil prioritere uddannelse, forskning og

det grønne område og til gengæld reducere landbrugsstøtten, strukturstøtten osv.

Men regeringen ved godt, at der bliver et slagsmål om det, hvor vores rolle bliver

at sikre, at vi ikke sætter så høje mål, at vi ikke når noget. Han mente, enigheden

blandt danske politikere egentlig var meget stor, og det må vi også vise udadtil

under formandskabet.

Det er vigtigt for os, at nye indtægtskilder ikke får karakter af en EU-skat. Vi vil

gerne drøfte en reform af indtægtssystemet og f.eks. anvende et andet bereg-

ningsgrundlag end det nuværende, som er moms og BNI. Udenrigsministeren

foreslog, at man tog den mere detaljerede diskussion om moms med økonomi-

ministeren.

Udenrigsministeren var enig med Lykke Friis med hensyn til mikrovirksomheder.

Han svarede Pia Adelsteen på spørgsmålet om fradrag for administrative udgifter,

at det drejer sig om nogle havne i Belgien og Holland, men han var ikke i stand til

at give en detaljeret redegørelse herfor.

Med hensyn til Finn Sørensens spørgsmål, om budgettet blot ikke må stige, eller

om det skal falde, henviste udenrigsministeren til, at der er kommet et udspil fra

Kommissionen, hvor budgettet stiger markant, så det drejer sig først og fremmest

om at undgå, at det stiger.

Med hensyn til transaktionsskatten sagde udenrigsministeren, at regeringens poli-

tik er, at vi meget gerne ser en transaktionsskat, og vi ser den meget gerne på

globalt plan.

Lykke Friis

sagde i anledning af udenrigsministerens sidste formulering, at hun

gik ud fra, at udenrigsministeren var enig med statsministeren i, at regeringen ikke

går ind for en transaktionsskat på europæisk plan, men kun ønsker den, hvis den

kan blive på globalt plan.

209

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Hun ville egentlig godt høre et svar på spørgsmålet fra Enhedslisten om, hvordan

regeringen ville stille sig, hvis nogle EU-lande vil indføre en sådan skat.

Formanden

gjorde opmærksom på, at diskussionen om en transaktionsskat

havde fyldt meget i udvalget, og man havde fået citeret, hvad der står herom i

regeringsgrundlaget.

Finn Sørensen

syntes, det var fint, at en transaktionsskat bliver så global som

muligt. Han bad udenrigsministeren løfte sløret for, hvordan man vil gribe proces-

sen an.

Udenrigsministeren

forstod, at han ikke behøvede citere regeringsprogrammet,

som jo er meget klart på det punkt. Regeringen støtter en sådan afgift på globalt

plan. Spørgsmålet er, hvordan man når dertil. Han troede, man nåede mest ved

at arbejde for det, og opfordrede alle andre, der havde lyst, til at bidrage.

Formanden

regnede med, at udvalget ville følge denne sag op ved at stille et

skriftligt spørgsmål.

210

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

2. Opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3125

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater;

EUU alm. del (11)

–

bilag xxx (senest behandlet i EUU 20/10-11)

(referat endnu ikke omdelt)

3. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 9. december 2011

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3125

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Det europæiske Råd 9/12-11

–

bilag 2 (forslag til kommenteret

dagsorden af 8/11-11)

Udenrigsministeren:

Jeg vil forelægge disse to dagsordenspunkter under ét.

På rådsmødet på tirsdag vil der være en drøftelse af opfølgning på mødet i Det

Europæiske Råd den 23. oktober samt en indledende drøftelse af den kommen-

terede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 9. december.

På Det Europæiske Råds møde den 23. oktober var det altoverskyggende emne

som bekendt håndteringen af statsgældskrisen i euroområdet. Statsministeren

har tidligere afrapporteret fra dette møde. En del af opfølgningen vil finde sted på

Det Europæiske Råds møde i december.

På mødet i december vil fokus i endnu højere grad ligge på den overordnede

økonomiske situation i Europa.

Derudover er der lagt op til en drøftelse af vækstfremmede initiativer, og hvordan

man opnår målsætningerne for det indre marked og det digitale indre marked. I

den forbindelse ventes der særligt fokus på reduktion af administrative byrder for

såkaldte ”mikro-virksomheder” samt små og mellemstore virksomheder.

Der ventes også en drøftelse af europluspagten med særligt fokus på medlems-

landenes forpligtelser på beskæftigelsesområdet. Derudover lægges der op til at

gøre status vedrørende koordination af skattespørgsmål.

På baggrund af en rapport fra Van Rompuy ventes der endvidere en drøftelse af

styrket økonomisk samarbejde og finanspolitisk disciplin, herunder eventuelle

begrænsede traktatændringer.

Som opfølgning på Det Europæiske Råd i februar ventes der en drøftelse af

energi, hvor energieffektivitet, det indre marked for energi, energiinfrastruktur og

ekstern energipolitik ventes at være de centrale emner. Der er ligeledes lagt op til

drøftelse af nuklear sikkerhed i opfølgning af katastrofen i Japan i begyndelsen af

året. Endelig kan det ikke udelukkes, at der vil være en drøftelse af EU’s udvidel-

se med fokus på den videre proces for visse ansøgerlande.

Drøftelsen på tirsdag er som sagt kun indledende, og der vil som sædvanligt væ-

re en mere substantiel forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd på rådsmø-

det i næste måned. Europaministeren vil derfor vende tilbage med en mere detal-

jeret forelæggelse forud for rådsmødet i december.

211

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

EU’s Østersøstrategi

–

Review/rådskonklusioner

KOM (2011) 0381

Rådsmøde 3125

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2009) 0248

–

bilag 2 (grundnotat af 6/7-09)

EUU alm. del (08)

–

bilag 381 (talepapir vedr. besvarelsen af

samrådsspørgsmål R af 15/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09)

–

bilag 58 (side115, senest behandlet i EUU

23/10-09)

EUU alm. del (09)

–

bilag 13 (side 1609 FO, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 11/9-09)

Udenrigsministeren:

Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2009 EU´s Østersø-

strategi. Kommissionen fremsendte i juni 2011 en fremskridtsrapport til Rådet om

de opnåede fremskridt.

Kommissionen konkluderer, at der er opnået gode fremskridt i implementeringen

af strategien. Den har blandt andet ført til en styrkelse af projektsamarbejdet i

Østersøregionen og til en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Kommissionen anbefaler Rådet, at det gennemfører en række tiltag med henblik

på at styrke implementeringen af strategien bl.a. på kommunikationsområdet og

ved at fastlægge mere konkrete mål og indikatorer for implementeringen. Som

opfølgning er der udarbejdet udkast til rådskonklusioner, som regeringen støtter.

212

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3126 (økonomi og finans

–

budget) den 18.

november 2011

Formanden

bød velkommen til den nye finansminister. Finansministeren havde

nævnt for hende, at han nok ikke ville komme så meget i Europaudvalget som

den forrige finansminister, fordi der med den nye regering var sket en ændring i

ressortfordelingen. Det havde også den konsekvens, at finansministeren ikke ville

forelægge enkelte dele vedrørende EU's budget, men foretage en mere samlet

forelæggelse. Det havde hun på udvalgets vegne accepteret, idet regeringen har

bekræftet, at hvis der sker væsentlige ændringer eller ændringer, der har udval-

gets interesse, får udvalget alligevel besøg af finansministeren.

Finansministeren:

Tak for de venlige bemærkninger; jeg påskønner dem be-

stemt. Jeg påskønner også den velvilje, der er over for at betjene sig af den pro-

cedure, der er lagt op til her vedrørende budgettet.

Jeg vil i dag forelægge to punkter for Europaudvalget. Begge punkter er til for-

handlingsoplæg. Derfor skal jeg prøve at være præcis og holde mig til det forlæg,

jeg har med.

1. Forberedelse og resultat af møde i Forligsudvalget med Europa-

Parlamentet om EU’s budget for 2012

–

Politisk enighed

Rådsmøde 3126

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0300

–

bilag 1 (Finansudvalgets indstilling af 8/6-11)

EUU alm. del (10)

–

bilag 249 (Finansudvalgets indstilling)

SEK (2011) 0498

–

bilag 1 (henvendelse af 11/5-11 fra Concord

Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10)

–

bilag 534 (side 1507 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 17/6-11)

EUU alm. del (10)

–

bilag 503 (side 1231, behandlet i EUU 13/5-

11)

EUU alm. del (10)

–

bilag 333 (side 781, behandlet i EUU 11/2-

11)

Finansministeren:

Det første punkt vedrører resultatet af mødet i forligsudvalget

mellem Rådet og Europa-Parlamentet

om EU’s budget for 2012 og forberedelse

af Økofin-budget herom samt efterfølgende ændringsbudgetter til 2012-budgettet.

EU’s budget for 2012 skal vedtages under den budgetprocedure, der blev vedta-

get med Lissabontraktaten. Det betyder, at Rådet og Europa-Parlamentet er ble-

vet fuldt ud ligestillede i beslutningsprocessen, og der skal således opnås enig-

hed mellem Rådet og Parlamentet om budgettet i dets helhed.

213

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Med den nye budgetprocedure foretager Rådet og Europa-parlamentet kun én

behandling hver af Kommissionens budgetforslag, før enighed skal tilvejebringes i

et forligsudvalg.

Det første møde i forligsudvalget fandt sted den 8. november, og det sidste møde

i Forligsudvalget forventes afholdt den 18. november. Rådet har den samme dag

mulighed for at godkende et opnået forlig på et møde i Økofin-budget.

Jeg skal prøve at give en status for budgetforhandlingerne, som den er nu.

EU’s budget for 2012 fastlægges inden for de flerårige udgiftslofter, der er fastsat

i de finansielle rammer for 2007-2013.

Der sondres mellem forpligtelsesbevillinger, som kan sammenlignes med en til-

sagnsramme, og betalingsbevillinger, som udtrykker de faktiske betalinger. Det er

betalingsbevillingerne, som er bestemmende for landenes, herunder Danmarks,

EU-bidrag.

Det samlede udgiftsloft i 2012 udgør 148,2 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og

141,4 mia. euro i betalingsbevillinger.

Kommissionens budgetforslag inklusive ændringsskrivelse 1 for 2012 indebærer

et niveau for forpligtelsesbevillingerne på 147,8 mia. euro. Det er en stigning på

4,0 pct. i løbende priser i forhold til det vedtagne budget for 2011.

For så vidt angår betalingsbevillingerne lægger Kommissionen op til at afsætte

132,7 mia. euro. Der er tale om en stigning på 4,9 pct. i løbende priser i forhold til

2011. Stigningen kan især henføres til strukturfondene, der stiger med 8,4 pct.

Kommissionen har udover ændringsskrivelse 1 også fremlagt en ændringsskri-

velse 2 og 3, som der imidlertid først formelt vil blive truffet beslutning om i forbin-

delse med forligsproceduren, og som derfor endnu ikke er indregnet i Kommissi-

onens budgetforslag.

Jeg kan dog oplyse, at ændringsskrivelse 2, der vedrører udgifter forbundet med

optagelsen af Kroatien i EU, øger forpligtelses- og betalingsbevillingerne med 13

mio. euro i 2012. Ændringsskrivelse 3, der primært vedrører opdateringen af

skønnene for udgifterne til landbrugsstøtten, nedjusterer derimod forpligtelsesbe-

villingerne med 86 mio. euro og betalingsbevillingerne med 83 mio. euro.

Rådet reducerede ved sin behandling af budgettet i juli måned forpligtelserne

med 1,6 mia. euro, mens betalingerne blev reduceret med 3,7 mia. euro.

Disse reduktioner er udtryk for et ønske om realistiske betalinger samt udtryk for,

at en række lande lægger stor vægt på, at EU’s budget afspejler

de konsolide-

ringsbestræbelser, der er i medlemslandene i øjeblikket.

Herved reduceres stigningen i betalingsbevillingerne i forhold til Kommissionens

forslag fra 4,9 pct. til 2,0 pct., mens stigningen i forpligtelsesbevillingerne reduce-

res fra 4,0 pct. til 2,9 pct.

Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år markant højere betalingsbe-

villinger end Rådet. Dette må delvis ses som et forhandlingstaktisk træk, der skal

styrke Europa-Parlamentets udgangspunkt i forhandlingerne.

214

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Niveauet i betalingsbevillingerne i Europa-Parlamentets ændringsforslag er såle-

des 400 mio. euro højere end Kommissionens forslag og 4,1 mia. euro højere

end Rådets ændringsforslag. Europa-Parlamentets ændringsforslag indebærer

en stigning i betalingsbevillingerne på 5,2 pct. i forhold til budgettet for 2011

–

mod 4,9 pct. i Kommissionens forslag og 2,0 pct. i Rådets forslag.

Niveauet i forpligtelsesbevillingerne i Europa-Parlamentets ændringsforslag er

derimod 72 mio. euro lavere end Kommissionens forslag, men 1,5 mia. euro høje-

re end Rådets ændringsforslag. Europa-Parlamentets ændringsforslag giver en

stigning i forpligtelsesbevillingerne på 3,9 pct. i forhold til budgettet for 2011

–

mod 4,0 pct. i Kommissionens forslag og 2,9 pct. i Rådets forslag.

Regeringens holdning til 2012-budgettet skal jeg prøve at komme med nogle

bemærkninger om.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag til

EU’s budget for 2012 og Europa--

Parlamentets ændringsforslag hertil ikke i tilstrækkelig grad afspejler de konsoli-

deringsbestræbelser, der finder sted i medlemsstaterne, og at særligt stigningen i

betalingsbevillingerne på henholdsvis 4,9 pct. og 5,2 pct. er klart for høj i en tid,

hvor de nationale budgetter hele vejen rundt er under pres.

Danmark vil derfor sammen med andre lande, der lægger vægt på budgetdisci-

plin, lægge meget betydelig vægt på en væsentlig reduktion i udgiftsvæksten i

forhold til Kommissionens forslag.

Danmark vil samtidig så vidt muligt søge at friholde danske prioriteter, som alle

befinder sig inden for de i forslaget mindst udgiftskrævende budgetkategorier, fra

reduktioner.

Fra dansk side arbejder vi herudover ud fra nogle grundlæggende principper i

forhandlingerne om EU’s budget for 2012:

1. Vi vil lægge afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder overholdelse af

udgiftslofterne fastlagt i de finansielle perspektiver for 2007-2013, og at der

sikres tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.

2. Vi vil kæmpe for, at budgettet bliver retvisende og realistisk, så det undgås, at

der henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.

3. Fra dansk side vil vi lægge vægt på de samme principper i forbindelse med

forhandlingerne om de ændringsbudgetter til 2012-budgettet, som erfarings-

mæssigt fremlægges i løbet af budgetåret. Jeg vil således ikke fremover

fremlægge disse ændringsbudgetter, med mindre de rejser uforudsete eller

principielle spørgsmål. Det var formanden også inde på i sine indledende

bemærkninger.

Jeg skal herefter gå lidt nærmere ind på den danske holdning til de enkelte ud-

giftskategorier i budgettet.

For så vidt angår de enkelte udgiftskategorier, vil regeringen lægge vægt på føl-

gende:

For kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil regeringen

arbejde for, at forskningsområdet

–

inden for et samlet set reduceret budget i for-

hold til Kommissionen og Parlamentets budgetforslag

–

tilføres betalingsbevillin-

215

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

ger i forhold til Rådets ændringsforslag. Fra dansk side lægges der også vægt på,

at der sikres en tilstrækkelig margin til at tage højde for uforudsete udgifter.

Der lægges samtidig vægt på, at finansieringen af ITER sker ved et miks af finan-

sieringsmuligheder, således at der ikke udelukkende sker reduktion af det 7. ram-

meprogram for forskning.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen lægge vægt

på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger, og at det sker på en måde, der

understøtter sunde offentlige finanser.

Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som kan

sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finanslovsproces. Her er det

vigtigt at sikre en så retvisende budgettering som muligt, så det undgås, at der

henstår uforbrugte midler ved årets udgang.

For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender, kultur og for-

brugerpolitik, lægges der fra regeringens side vægt på, at der tilvejebringes et

større råderum til uforudsete udgifter. Med dette in mente vil regeringen prioritere

retlige og indre anliggender, der bl.a.

dækker EU’s politisamarbejde og samarbej-

det på asyl- og flygtningeområdet, samt forbrugerpolitik.

For så vidt angår kategori 4, EU som global partner, lægger regeringen særlig

vægt på, at der sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgifter, som ofte

forekommer på det eksterne område. Fra dansk side prioriterer man tillige, at der

afsættes tilstrækkelige bevillinger til FUSP-området, som Parlamentet

–

forment-

ligt af taktiske hensyn

–

har reduceret i sit budgetforslag.

For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram og budget-

ansvarlig holdning. Fra dansk side lægges der således stor vægt på, at udviklin-

gen i EU’s administrationsudgifter afspejler situationen i

de mange medlemslan-

de, hvor der er et betydeligt fokus på administrationsudgifterne i øjeblikket.

Ser man afslutningsvis på konsekvenserne for Danmark, kan jeg oplyse følgen-

de:

Kommissionens budgetforslag inklusive ændringsskrivelse 1 skønnes at ville

medføre et dansk EU-bidrag på ca. 20,2 mia. kr. i 2012, mens Rådets forslag vil

betyde et dansk EU-bidrag på ca. 19,6 mia. kr.

Parlamentets forslag vil indebære et dansk EU-bidrag på ca. 20,2 mia. kr. En rea-

lisering af Parlamentets forslag vil derfor isoleret set betyde en statslig merbeta-

ling på godt 600 mio. kr. i forhold til Rådets forslag.

Formanden

sagde, at man ville foretage en teknisk gennemgang af budgettet,

ikke mindst af hensyn til de nye i udvalget, men det havde ikke kunnet nås inden

forelæggelsen i dag. Den vil imidlertid blive gennemført snarest muligt.

Pia Adelsteen

mindede om, at hun over for den foregående finansminister havde

sagt: "Kan man dog ikke få banket ind i hovedet på Kommissionen og Europa-

Parlamentet, at EU faktisk har en krise. Det virker ikke sådan, når man kommer

med sine budgetforslag." Hun kunne godt forstå, at Rådet havde sat budgettet

ned, men der er stadig væk tale om en stigning.

216

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Af forelæggelsen og samlenotatet fremgår det, at man overalt skal tage højde for,

at der kan komme uforudsete udgifter. Sådan fungerer det ikke i kommunerne.

Grundholdningen hos Dansk Folkeparti er, at budgettet er udtryk for, at man øn-

sker at hive penge ind fra medlemsstaterne, og at man aldrig nogen sinde drøm-

mer om nulvækst. På den baggrund siger Dansk Folkeparti nej til budgettet.

Lykke Friis

kunne helt overordnet tilslutte sig det, som finansministeren fremlag-

de, idet hun forstod, at han ville følge en meget restriktiv linje ud fra den betragt-

ning, at man skulle gøre det samme ude, som man gjorde hjemme. Hun var også

tilhænger af betragtningen om, at vi skulle kæmpe for midlerne under punkt 1a,

ikke mindst til forskning.

Det bekymrende punkt er ITER, hvor man kan være bange for, at ITER tømmer

forskningsmidlerne. Derfor spurgte hun, om finansministeren kan sige noget om

forhandlingssituationen, idet hun var helt klar over, at der er givet et gammelt

mandat på 7. rammeprogram.

Lene Espersen

var også fuldstændig enig i regeringens linje og anbefalede, at

man stod fast. Hun mente, det var vanskeligt for Europas befolkninger at forstå, at

EU i en krisetid kunne blive ved med at bruge flere penge.

Finn Sørensen

var glad for, at man ville lave en teknisk gennemgang af budget-

tet.

Helt grundlæggende har Enhedslisten et problem med at bruge penge på en for-

ening, der ikke lever op til almindelige regler for godt demokratisk samarbejde

mellem stater, men hvis der kan opnås nogle fremskridt i den retning, Enhedsli-

sten gerne ser, kunne man måske samarbejde om det. I en situation, hvor Rådet

og Kommissionen pålægger medlemslandene en meget stram økonomisk politik,

betegnede han det som fuldstændig grotesk, at man fremlagde et budget, som

viser så kraftige stigninger.

Finn Sørensen pegede på, at Europa-Parlamentet den 25. oktober havde forka-

stet regnskabet for 2009, begrundet i at Rådet ikke ville svare på fuldstændigt

elementære spørgsmål om, hvad pengene går til. Og dagen før havde Revisions-

retten i sin beretning om regnskabet for 2010 peget på, at 3,7 pct. af EU's udbeta-

linger er sket på et forkert grundlag, hvilket er en stigning i forhold til 2009. Revisi-

onsretten konkluderer, at en stor del af de betalinger, der ligger til grund for regn-

skabet for 2010, er væsentligt fejlbehæftede. Finn Sørensen fandt det ikke særlig

betryggende at overlade penge til en sådan forening.

Han spurgte, om det ikke var en god idé, at den danske regering støttede Euro-

pa-Parlamentets bestræbelser på at få orden i disse ting ved at sige, at EU får

ikke nogen penge, før regnskabet for 2009 er godkendt, hvilket det først kan blive,

når Parlamentet får svar på de spørgsmål, der er stillet.

Enhedslisten er ikke helt afvisende over for forhandlingsoplægget, fordi der er

gode bestræbelser i det. I den kommenterede dagsorden står der: "Regeringen

lægger vægt på en væsentlig reduktion i forhold til Kommissionens og Europa-

Parlamentets udspil." Det synes Enhedslisten er en god bestræbelse

–

sammen-

holdt med udenrigsministerens bemærkning om, at princippet er, at EU's budget

ikke må stige. Hvis han kunne få et tilsagn fra finansministeren om, at regeringen

217

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

vil stemme imod et budget, der ikke lever op til disse målsætninger, kan partiet gå

med til forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen var ikke helt sikker på, at han var enig i regeringens prioriteringer.

Hvis man skal omprioritere i budgettet, skal det være noget, der gavner reel be-

skæftigelse, klimaforbedringer og sociale tiltag.

Sofie Carsten Nielsen

pointerede, at EU ikke er en forening, som sidder nede i

Bruxelles og tager beslutninger. Vi er selv med til at træffe beslutningerne. Hun

var rigtig glad for den økonomiske ansvarlighed, der udvises fra regeringens side.

Det Radikale Venstre går ind for konsolidering og mener ikke, der skal gives yder-

ligere midler til EU, så længe ikke alle midler bruges rigtigt. Hun var også rigtig

glad for, at regeringen prioriterer at friholde kategori 1a, altså vækst og beskæfti-

gelse, og i særlig grad arbejder for at friholde midlerne til 7. rammeprogram for

forskning, som jo er en succes.

Jens Joel

støttede varmt op om den meget stramme linje, der var lagt. De om-

prioriteringer, regeringen vil arbejde for, ligger helt på linje med, hvad man på

tværs af det politiske spektrum hele tiden har arbejdet for fra dansk side.

I anledning af Finn Sørensens bemærkninger bad Jens Joel finansministeren

bekræfte, at den danske regering er blandt de absolutte hardlinere på dette om-

råde, og at man faktisk fra dansk side kører en meget konsekvent stil i forhold til

at skabe åbenhed og budgetdisciplin

–

også i relation til de ting, Revisionsretten

påpeger. De er nogle hårde hunde i Revisionsretten, men det er vi også.

Finansministeren

mente, der var et godt samarbejde i Folketinget, når det drejer

sig om budgetdisciplin og at kræve, at EU selv må tage den medicin, man byder

medlemslandene at tage. Han mente også, man kan bruge pengene klogere.

Den holdning, han lagde frem, ligger i forlængelse af den tidligere regerings hold-

ning.

Med hensyn til ITER ville finansministeren holde sig til det mandat, den tidligere

regering havde fået. På Lykke Friis' spørgsmål om forhandlingssituationen oply-

ste finansministeren, at Europa-Parlamentet har givet udtryk for, at man ønsker

en aftale om ITER efter aftalen om EU-budgettet, mens vi finder, at det er bedst

at indgå aftalen i forbindelse med forhandlingerne om budgettet.

Han svarede på Finn Sørensens spørgsmål om Revisionsretten, at vi fra dansk

side arbejder på, at Parlamentet og Rådet i fællesskab finder en bedre model,

som sikrer større indsigt i forvaltningen af midlerne

–

på en måde hvor institutio-

nerne er ligestillet. Han opfattede mest uenigheden som en intern interinstitutionel

diskussion. Han mente ikke, Revisionsrettens rapport giver belæg for at forkastet

regnskabet.

Han takkede for Lene Espersens indlæg og forsikrede, at regeringen vil føre en

restriktiv linje ligesom den tidligere regering.

I den forbindelse vil regeringen optræde som nogle hårde hunde, sagde finans-

ministeren til Jens Joel.

Finn Sørensen

syntes, Europa-Parlamentet havde et godt argument for at forka-

ste regnskabet, så længe det ikke kunne få svar på sine spørgsmål. Han gjorde

218

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

opmærksom på, at Parlamentets holdning var vedtaget med et meget stort flertal.

Han tilføjede, at Revisionsrettens bemærkning ikke nødvendigvis betød, at der

var svindlet med regnskaberne.

Han syntes ikke, han havde fået et klart svar på de forudsætninger, Enhedslisten

havde opstillet for at ville støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

henviste til den diskussion, man havde haft med de danske med-

lemmer af Europa-Parlamentet, og forstod, at uenigheden bl.a. drejer sig om prio-

ritering af midler fra Rådets budget til tolkning, hvor pengene er brugt på andre

aktiviteter. Her mener parlamentet ikke, at det har fået svar på sine spørgsmål.

Når finansministeren siger, at institutionerne skal behandles på lige fod, kan det

være interessant at høre, om regeringen støtter, at Rådet skal svare på spørgs-

mål fra Parlamentet.

Finansministeren

sagde, at regeringen stadig var i færd med at studere Revisi-

onsrettens rapport, som kom dagen før. Vi har fra dansk side arbejdet meget for

at sikre åbenhed, og det vil vi også gøre fremover. Vi mener, at institutionerne

skal svare på hinandens spørgsmål vedrørende hinandens regnskaber, men det

er vigtigt, at vi finder en model, som ligestiller Parlamentet og Rådet.

Regeringen kan godt komme i en situation, hvor vi stemmer nej; det er bestemt

ikke udelukket. Det ligger også i det mandat, finansministeren beder om. Men vor

endelige stillingtagen vil afhænge af en vurdering af den samlede aftale. Finans-

ministeren ville gerne opregne nogle af de kriterier, der ligger til grund

–

hvilket

også kunne være en del af mandatet:



Regeringen ønsker en væsentlig reduktion af udgiftsvæksten i forhold til

Kommissionens forslag og Parlamentets ændringsforslag.

Regeringen finder samtidig, at der inden for det samlet set reducerede bud-

get bør tilføres flere midler på forskningsområdet.

Det vil også indgå i vores holdning, hvordan de andre lande, som Danmark

normalt deler opfattelse med, stemmer.

Hvis resultatet af forligsproceduren på disse områder falder negativt ud, og

der ikke på andre områder gives markante indrømmelser til os, så ville fi-

nansministeren som udgangspunkt mene, at vi bør stemme imod.

Jacob Ellemann-Jensen

havde naturligvis forståelse for finansministerens hold-

ning, at man først godkender et budget, når man kender det endelige budget. Det

er ligesom når man forhandler finanslov.

Finn Sørensen

kunne efter finansministerens svar gå med til forhandlingsoplæg-

get

–

selvfølgelig med fare for, at man ikke er enige, når man ser det samlede

budget.

Han spurgte, om udvalget får mulighed for en drøftelse, inden man er ved mål-

stregen og skal trykke på knappen.

Formanden

sagde, at det fik udvalget ikke. Som hun nævnte i starten, søgte fi-

nansministeren fra starten et mere omfattende mandat. Men man havde fået fi-

nansministerens bekræftelse på, at hvis der skete væsentlige ændringer, så kom

han i udvalget igen.

219

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

220

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Kommissionens ændringsbudget nr. 6 til EU’s 2011-budgettet

–

Vedtagelse

KOM (2011) 0300, KOM (2011) 0674

Rådsmøde 3126

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Finansministeren:

Det andet punkt på dagsordenen i dag vedrører Kommissio-

nens ændringsbudget nr. 6 til EU’s budget for 2011.

Min forelæggelse af dette

punkt bliver kortere end forelæggelsen vedrørende punkt 1.

Kort fortalt handler ændringsbudgettet om en revision af skønnene for budgettets

indtægtsside samt en revision af skønnene for budgettets udgiftsside, herunder

særligt strukturfondene. Netto indebærer ændringsbudgettet en nedjustering af

det danske bidrag til EU’s budget for 2011 på 105 mio. kr.

Regeringen kan tilslutte sig forslaget.

Pia Adelsteen

ville sige nej til den forholdsvis lille ændring, der blev foreslået til

2011-budgettet, fordi hun havde sagt nej til selve budgettet. Hun syntes, det var

fornuftigt, at regeringen sagde, den ikke ville blande indtægter og udgifter sam-

men. Hun studsede over, at der i samlenotatet står om regeringens holdning:

"Regeringen vil efterleve erklæringen afgivet i forbindelse med forhandlingerne

om budgettet for 2011, forudsat at Kommissionen fremlægger den nødvendige og

tilstrækkelige dokumentation for, at det ikke er muligt at finansiere merudgiftsbe-

hovet via omprioriteringer eller mindreafløb inden for andre områder af EU's bud-

get." Hun spurgte, om det indebærer, at man vil sige nej.

Finn Sørensen

kunne heller ikke støtte forhandlingsoplægget.

Finansministeren

svarede Pia Adelsteen, at på linje med andre lande finder

Danmark ikke, at Kommissionen har fremlagt den nødvendige og tilstrækkelige

dokumentation. Det skal vi have Kommissionen til.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig

imod det.

221

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3123 (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011

Fødevareministeren:

Jeg forelægger ikke nogen sager til forhandlingsoplæg.

Der er to sager på dagsordenen, og de er begge til orientering. Der er tale om

vældig vigtige emner, nemlig reformerne af landbrugspolitikken og fiskeripolitik-

ken. De er kæmpestore emner, som vi i fællesskab kommer til at drøfte mange

gange endnu.

1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere (forordningen om direkte støtte)

KOM (2011) 0625

–

bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

KOM (2011) 0625

–

bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelse af

overgangsforanstaltninger i forbindelse med året 2013

KOM (2011) 0630

–

bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3123

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (11)

–

E 11 (EU-note af 8/11-11 om den fælles

landbrugspolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 85 (foreløbigt referat fra mødet 14/10-

11)

Fødevareministeren:

Jeg orienterede om hovedpunkterne i reformpakken i sid-

ste måned. På det kommende rådsmøde skal vi så have en første drøftelse om

forslaget om direkte støtte.

Den første drøftelse af hele reformpakken på sidste rådsmøde viste, at medlems-

staterne ser meget forskelligt på Kommissionens forslag om direkte støtte. Jeg vil

i dag prøve at give et første billede af forhandlingssituationen i dag i forhold til de

forskellige delelementer. Jeg ved, I har haft et møde med landbrugskommissæ-

ren her til morgen, men dér var jeg ikke med, så jeg ved ikke, hvad han sagde. I

må bære over med mig, hvis jeg siger noget, som ikke svarer til det, kommissæ-

ren sagde.

222

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

En række medlemsstater tog godt imod Kommissionens forslag om en vis omfor-

deling af den direkte støtte, selv om nogle medlemsstater mente, at den foreslåe-

de omfordeling var alt for begrænset. Det var særligt de baltiske medlemsstater.

Andre medlemsstater var derimod bekymrede for, at de blev ramt for hårdt af om-

fordelingen, herunder særligt Italien, Nederlandene, Belgien og Danmark. Her

blev det også påpeget, at omfordelingen af den direkte støtte ikke kan ses isoleret

fra de øvrige EU-midler.

En række medlemsstater var også meget skeptiske overfor, at den direkte støtte

skulle udjævnes internt i medlemsstaterne.

Med hensyn til Kommissionens forslag om en greening af den direkte støtte bliver

det af mange medlemsstater opfattet som en administrativ tung og besværlig

ordning uden stor merværdi i forhold til miljø og natur.

Muligheden for at yde en ekstra støtte til yngre landbrugere blev støttet af mange

medlemsstater, mens der var mere blandede holdninger til en særlig støtte for

mindre landbrugere. Mange medlemsstater var endvidere skeptiske over for en

fælles definition af aktive landmænd. Det gjaldt i øvrigt også Kommissionens for-

slag om stigende støttelofter

–

altså det, der kaldes capping

–

for basisdelen på

70 pct. af den direkte støtte.

Formandskabet har oplyst, at fokus for drøftelsen på det kommende rådsmøde vil

være strukturen for den direkte støtte og spørgsmålet om omfordeling af den di-

rekte støtte. Drøftelsen om omfordeling har to elementer, dels omfordeling af mid-

ler mellem medlemsstaterne, dels udjævning af støtte inde i medlemsstaterne.

Der er helt klart tale om en meget central drøftelse. I rådet af landbrugsministre

mener jeg, det er vigtigt, at vi fokuserer på de mere principielle overvejelser, f.eks.

om modellen for og instrumenterne i den fremtidige landbrugspolitik. De eksakte

talstørrelser vil komme til at indgå i de afsluttende forhandlinger i sammenhæng

med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side arbejder vi helt overordnet for at reducere landbrugsstøtten i EU

på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udvik-

lingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandringer.

Derfor vil vi også arbejde for, at der bliver bedre mulighed for, at medlemsstaterne

kan vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og

økologi.

Forslaget giver Kommissionen mulighed for at overføre midler helt op til 10 pct. af

den direkte støtte i søjle I til landdistriktspolitikken i søjle II. Den fleksibilitet er efter

min mening helt afgørende, og det skal gøres så enkelt og fleksibelt som muligt.

Netop i søjle II er det muligt for os at lave målrettede tiltag med henblik på miljø,

natur og klima.

Et andet helt centralt punkt på miljøområdet er greening. Der skal ikke herske tvivl

om, at vi fra dansk side støtter princippet bag greening. Det giver god mening, at

udbetalingen af den direkte støtte er betinget af, at den enkelte landmand gør en

aktiv indsats for miljøet.

223

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Men hvis ideen om greening skal virke i praksis ude på markerne, er det afgøren-

de, at der stilles krav om, at landmændene skal gennemføre tiltag, der reelt vil

medføre miljøforbedringer. Her er Kommissionens forslag alt for uambitiøst.

Kommissionen foreslår, at udbetalingen af direkte støtte sker på betingelse af

overholdelse af 3 grønne krav plus en ubekendt, da Kommissionen kan vedtage

delegerede retsakter om den nærmere udmøntning. Det indebærer, at den enkel-

te landmænd fremover skal opretholde arealer med permanent græs, skal dyrke

mindst 3 afgrøder samt afsætte 7 pct. af sine arealer til brak, bræmmer, stendiger

eller lignende. Disse krav efterleves i mange tilfælde allerede i en eller anden

form i medlemsstaterne.

Gennemførelsen af Kommissionens nuværende forslag vil ikke medføre mange

reelle miljøforbedringer. Det vil sandsynligvis resultere i øget bureaukrati for både

landmænd og myndigheder.

Når det gælder omfordeling mellem medlemsstaterne, er det vigtigt at slå fast, at

den nuværende fordeling er baseret på de samme objektive beregningsmetoder

for alle 27 medlemsstater.

Vores udgangspunkt er, at der ikke er en ny objektiv begrundelse for at gå væk

fra de historiske fordelingskriterier. Derimod er der rejst en politisk diskussion om

omfordeling. Fra dansk side så vi hellere en generel reduktion af landbrugsstøtten

i stedet for omfordeling.

Og hvis vi skal tale om omfordeling, så er det helt afgørende også at se på forde-

lingen af landdistriktsmidlerne. Og reelt også strukturfondsmidlerne. Desværre

fokuserer Kommissionens forslag imidlertid isoleret på den direkte støtte, hvilket

ikke er godt nok.

Men som sagt skal de egentlige budgetspørgsmål drøftes i forbindelse med for-

handlingerne

om EU’s flerårige finansielle ramme.

Det kan så blive en del af rive-

gildet dér.

Den interne fordeling af den direkte støtte har sit udgangspunkt i 2005, hvor den

nuværende enkeltbetaling blev etableret. Landmændene blev her tildelt betalings-

rettigheder, der udløses i form af afkoblet direkte støtte per hektar. I Danmark

resulterede det i, at 80 pct. af den direkte støtte er fordelt med et ens beløb pr.

betalingsrettighed.

Rettighederne er frit omsættelige, og jeg kan ikke se, hvorfor man på EU-plan

skal bestemme, at der skal ske en omfordeling af støtte fra den ene gruppe

landmænd til den anden. Her må der være fleksibilitet, og det må være op til med-

lemsstaterne at beslutte, om der skal ske en omfordeling mellem deres land-

mænd.

Når vi taler om udjævning af støtte internt i medlemsstaterne, er det jo fordeling af

afkoblet støtte, der ikke kan medføre konkurrenceforvridning mellem medlemssta-

terne.

Til gengæld skal vi ikke øge mulighederne for igen at koble den direkte støtte til

produktionen. Her skal fleksibiliteten mindskes.

224

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Reformen af landbrugspolitikken er jo en sag, som vi vender tilbage til mange

gange, og det er vigtigt, at vi alle sammen har et godt udgangspunkt for diskus-

sionen. Derfor vil jeg gerne gentage invitationen til udvalget vedrørende den tek-

niske gennemgang af Kommissionens forslag onsdag den 16. november. Vi kan

lige så godt først som sidst alle sammen blive klædt godt på til diskussionerne.

Erling Bonnesen

mente, det var helt tydeligt, at vi nu kommer ind i arbejdspro-

cessen, hvor vi skal prøve at være lidt mere konkrete. Hvis man forestiller sig, at

der kommer en eller anden omfordeling og en reduktion af støtten, bør vi markere

tydeligt, at den del af pengene, som placeres i landdistriksmidler, skal placeres på

en måde, så vi også fra dansk side kan søge om disse midler. Dansk landbrug

skal have lige så gode udviklingsmuligheder som andre landes landbrug. Vi må

ikke få en nettokonkurrenceevneforringelse ud af det.

Der er ingen tvivl om, at der i princippet kommer et loft

–

den såkaldte capping

–

og det er vigtigt, hvor loftet er placeret. Her må man huske på, at vi i Danmark har

mange store brug, men blot fordi dansk landbrug har udviklet store og stærke og

effektive brug, skal det ikke rammes. Erling Bonnesen så frem til den tekniske

gennemgang, hvor vi kan få nogle beregninger på, hvordan man får lagt snittet

rigtigt.

Med hensyn til reglen om, at 7 pct. af landbrugsarealet skal afsættes til brak,

bræmmer, stendiger eller lignende, opfordrede Erling Bonnesen fødevareministe-

ren til at sætte fokus på, at det skal ske på landeniveau og ikke på den enkelte

ejendoms niveau. Nogle har gode jorde, hvor der ikke er grund til at udtage area-

ler, mens andre brug skal udtage mere end 7 pct.

Henrik Høegh

ville med hensyn til omfordeling mellem EU-landene anbefale, at

man bruger forhandlingskapitalen på det, der står om slutmålet. Det, der er lagt

op til at ændre nu, er det måske svært at ændre, men hvis slutmålet bliver, at der

skal være en ensartet arealpræmie i alle 27 lande, er det uacceptabelt.

Med hensyn til den interne fordeling var han enig med fødevareministeren i, at det

her må være muligt at henvise til nærhedsprincippet. Her må man tænke på, at vi

i Danmark har en stor husdyrproduktion på nogle bedrifter, så det kan betyde sto-

re beløb, hvis der skal ske store ændringer i løbet af kort tid.

Lisbeth Bech Poulsen

støttede naturligvis regeringens ønsker om at reducere

landbrugsstøtten.

Finn Sørensen

støttede ligeledes bestræbelserne på at få skåret ned på land-

brugsstøtten. Han så frem til den tekniske gennemgang.

Sofie Carsten Nielsen

bad fødevareministeren bekræfte, at den danske regering

kontinuerligt arbejder for, at der i forbindelse med landbrugsreformen stadig hen-

vises til artikel 208 i Lissabontraktaten, som handler om, at også udviklingslande-

ne skal have gavn af det. Det er det, der kaldes politikkohærens.

Fødevareministeren

var enig med Erling Bonnesen i, at vi skal passe på, at der

ikke kommer en nettokonkurrenceevneforringelse. Alle i Danmark er imod land-

brugsstøtten og mener, at det er noget forældet stads, og hvis vi kan få den sæn-

225

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

ket, er det godt, men det skal være ens for alle, og mens hun var fødevaremini-

ster, var de hendes job at sørge for, at vi får adgang til vor fair andel af landbrugs-

støtten. Det, vi taber i direkte støtte, må vi søge at få ind på landdistriktspolitikken

af hensyn til den grønne omstilling, vi gerne vil have.

Det største problem med capping er, at der er tale om et bureaukratisk system,

hvor man indregner alverdens ting og åbner op for mange omgåelser, uden at

man får ret meget ud af det pengemæssigt. Fødevareministeren tilføjede, at hun

vidste, at Europaudvalget samme morgen havde haft et møde med landbrugs-

kommissæren om sagen, hvor kommissæren havde lovet en afbureaukratisering.

De 7 pct. af landbrugsarealet, som skal udlægges til natur, kan omfatte det, man

har i forvejen, eller også skal man braklægge. Det kunne måske have været

smart for 20 år siden, men der er ikke ret meget uden for dyrkningsfladen i Dan-

mark længere. Fødevareministeren var stærkt optaget af at lave mere natur, men

vi skal lave det dér, hvor vi får mest for pengene, og dér, hvor vi har mest brug for

det. Vi har brug for sammenhængende naturområder. Hun var enig i, at vi bør

søge at få det lavet på nationalt plan, ikke for den enkelte ejendom.

Fødevareministeren takkede Henrik Høegh for de klare meldinger med hensyn til

omfordelingen. Hun var enig i, at vi skal prioritere slutmålet, og hun var ligeledes

enig i, at der ikke kan være tale om ens arealpræmie i alle lande, idet man er nødt

til at tage hensyn til forskelle i jordpriser og aftaler mellem arbejdsmarkedets par-

ter.

Fødevareministeren bekræftede over for Sofie Carsten Nielsen, at det er dansk

politik at bevare henvisningen til artikel 208, men tilføjede, at hun ikke kunne sige,

om det lykkes.

Formanden

nævnte, at landbrugskommissæren ved morgenens møde havde talt

varmt for forenkling, og det skal vi holde ham fast på.

226

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0424

Rådsmøde 3123

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2011) 0417

–

bilag 3 (grundnotat om reformen af den

fælles fiskeripolitik af 12/8-11)

KOM (2011) 0417

–

bilag 1 (henvendelse fra Greenpeace af 7/7-

11)

KOM (2009) 0163

–

bilag 6 (udtalelse fra EUU og FLF af 21/12-

09)

KOM (2009) 0163

–

bilag 7 (Kommissionens høringssvar af 15/3-

10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10)

–

bilag 544 (side 1587, senest behandlet i

EUU 8/7-11)

Fødevareministeren:

Som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik

har Kommissionen fremlagt en meddelelse om den eksterne dimension af fiskeri-

politikken. Udvalget blev orienteret om hovedpunkterne i den samlede reformpak-

ke forud for rådsmødet i juli måned. Men jeg kan se, at nogle af jer var ikke med-

lem af udvalget på det tidspunkt.

Jeg kan fortælle, at på det kommende rådsmøde bliver der en specifik drøftelse

om den eksterne dimension. Når vi taler om den eksterne dimension i EU, er det

EU's fiskeriudenrigspolitik, altså politikken over for lande uden for EU.

Bæredygtighed er omdrejningspunktet for hele reformpakken.

Kommissionen lægger op til, at EU skal spille en mere aktiv rolle i internationale

organisationer som FAO og FN med henblik på at fremme bæredygtigt fiskeri

globalt.

Af samme årsag ønsker Kommissionen en styrkelse af de regionale fiskeriforvalt-

ningsorganisationer. Disse organisationer er meget vigtige i forvaltningen af fæl-

les og vandrende fiskebestande.

I relation til bilaterale aftaler mener Kommissionen, at der efter reformen skal ud-

vikles en ny generation af bæredygtige fiskeriaftaler. De skal erstatte de nuvæ-

rende fiskeripartnerskabsaftaler.

De nye bæredygtige fiskeriaftaler skal baseres på den bedste tilgængelige viden-

skabelige rådgivning. Der skal være fokus på at opnå bedre information om det

faktiske overskud, der kan fiskes på. Endvidere skal kravet om overholdelse af

menneskerettigheder være et fast princip. Endelig skal aftalerne have fokus på

bedre forvaltning i fiskerisektoren i de berørte tredjelande.

Kommissionen lægger også op til, at der skal være en konsekvens for de EU-

fartøjer, der skifter flag

–

eller flager ud

–

for at fiske i tredjelandsfarvand under

bekvemmelighedsflag.

227

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Fra dansk side støtter vi, at EU spiller en central rolle i internationale organisatio-

ner. Ligeledes støtter vi, at EU arbejder for en styrkelse af de regionale fiskerifor-

valtningsorganisationer.

I forhold til de nye fiskeriaftaler arbejder regeringen for principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareud-

valg den 12. januar 2011. Ved det samråd var nogle af udvalgets medlemmer

ikke til stedse. Så jeg vil gentage hovedpunkterne i de principper, et enigt Folke-

ting lagde frem i januar. Aftalen skal indgås under hensyn til:



Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger.

Styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde.

Krav om overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling.

Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de

formål, der er opstil-

let i aftalerne.

Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Jeg vil dertil føje, at jeg også lægger vægt på, at der er en eksklusivitetsklausul i

bæredygtige fiskeriaftaler. Den skal sikre, at det ikke er muligt at indgå private

aftaler om fiskeri uden for

EU’s aftale med tredjelandet, for

den samme bestand

kan ikke fiskes flere gange af forskellige parter. Der er nu engang kun den sam-

me bestand.

Dertil kommer, at det er vigtigt, at midlerne inden for aftalen kommer lokalbefolk-

ningen til gode.

Endelig er det også vigtigt, at vi sikrer størst mulig åbenhed om det videnskabeli-

ge grundlag for forhandlingerne. Det gælder særligt i forhold til evalueringsrappor-

terne.

Henrik Høegh

spurgte, om der var noget nyt om forhandlingerne med Marokko,

som bliver en prøve på, om man kan få en tilfredsstillende afrapportering. Vi kan

ikke nøjes med højtidelige erklæringer, mens man reelt finder løsninger for at

redde et enkelt lands interesse i at fiske i nærheden af Marokko.

Lisbeth Bech Poulsen

var meget glad for understregningen af, at fiskeriaftalerne

skal komme den lokale befolkning til gode.

Ifølge Kommissionen skal fiskeriaftalerne baseres på den bedste tilgængelige

rådgivning, men problemet er, at mange steder eksisterer der ikke en sådan råd-

givning.

Finn Sørensen

interesserede sig for rettighedsbaseret forvaltning

–

som vel

egentlig er et kvotesystem

–

og konsekvenserne for nærsamfundet og det kyst-

nære fiskeri. Det nævnes i regeringsgrundlaget, men han kunne ikke rigtig finde

det i Kommissionens planer på området. Derfor spurgte han, hvad fødevaremini-

steren ville gøre for at få det problem sat på dagsordenen. Han pegede på, at

man nogle steder havde tabt mange arbejdspladser, f.eks. i Sydafrika, hvor om-

kring 90 pc. af kystfiskerne har mistet deres indtægtsgrundlag.

228

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Fødevareministeren

sagde til Henrik Høegh, at man under det danske formand-

skab muligvis kommer til at drøfte fiskeriet ved Marokko. Det er en vanskelig sag,

idet der er tale om højspændt international politik.

Hun pointerede i svaret til Lisbeth Bech Poulsen, at hun var meget optaget af, at

vi ikke udnytter nogle fattige landes fiskerimuligheder, og af, at der bliver nogle

kontrolmuligheder. Her mente hun, man skulle udbygge kontrollen i de enkelte

lande, hvilket er klogere end at sende fiskeriinspektører af sted.

Det, EU-fiskerne får ret til at fiske på, er overskydende mængder

–

altså det ulan-

dene ikke kan fiske selv. Men så kan det enkelte uland ikke bagefter komme og

sige, at for resten har det indgået aftale med nogle andre fiskere om at fiske på de

samme mængder.

Fødevareministeren svarede på Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål om bedste

tilgængelige rådgivning, at vi selvfølgelig skal have rådgivning, og vi har også fra

dansk side nogle ønsker om dokumentation, sådan at man bagefter kan se,

hvordan det gik. Der er nogle problemer med, hvorvidt evalueringerne kan offent-

liggøres, men det arbejder vi benhårdt på.

I svaret til Finn Sørensen pointerede fødevareministeren, at det, der er på dags-

ordenen, er den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik, som handler om

forholdet til andre lande og drejer sig om den del af havet, som ligger uden for 12

sømilegrænsen. Det kystnære fiskeri er slet ikke omfattet.

229

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

4. Siden sidst

Fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg orientere om den såkaldte hektar-

støttesag, hvor Danmark ved Retten i første instans har anlagt sag mod Kommis-

sionen som følge af Kommissionens beslutning om at udelukke knap 750 mio. kr.

fra EU-finansiering. Sagen vedrører årene 2002, 2003 og 2004. Der er ikke tale

om den sag, der her på det seneste er refereret i medierne.

Men jeg orienterer om sagen på nuværende tidspunkt, fordi det i forbindelse med

regeringens beslutning om at anlægge sagen mod Kommissionen også blev be-

sluttet, at Europaudvalget skulle orienteres mundtligt om sagen, inden dommen

faldt.

Helt overordnet drejer sagen sig om, hvorvidt reglerne om pleje af udtagne area-

ler indebar en pligt til at opretholde det, der hedder gode agronomiske forhold.

Dette krav var indeholdt i EU-reglerne frem til 2000, men gled så ud af regelsæt-

tet for siden at blive genindført i 2005. Kravet fremgik altså ikke af EU-reglerne i

den periode, sagen drejer sig om, altså 2002, 2003 og 2004. Dette punkt vedrører

langt størstedelen af underkendelsen.

Derudover mener Kommissionen, at kvaliteten af den del af kontrollen med area-

lerne, som foregik via telemålingskontrol, ikke levede op til EU-reglerne. Her har

Danmark altså den modsatte opfattelse.

I Fødevareministeriets notat, som blev oversendt til udvalget den 29. april 2009,

er der en grundig gennemgang af Kommissionens beslutning om underkendelse

og Fødevareministeriets vurdering heraf.

Selve retssagen er forløbet således, at vores stævning blev indgivet til Retten den

2. juni 2009. Den skriftlige behandling af sagen blev afsluttet i september 2010.

Sagen blev så optaget til mundtlig forhandling, som fandt sted den 27. september

2011. Forinden havde parterne besvaret nogle skriftlige spørgsmål fra Retten.

Under den mundtlige forhandling fastholdt begge parter deres standpunkter i sa-

gen. De spørgsmål, som Retten stillede til Kommissionen, viste tydeligt, at Retten

havde forstået det centrale kernepunkt i retssagen, nemlig EU-reglernes krav til

plejen af udtagne arealer.

Såfremt sagen ender med, at Kommissionens beslutning helt eller delvist bliver

annulleret, vil der i det relevante omfang skulle ske tilbagebetaling til Danmark af

underkendelsesbeløbet, for de penge har vi allerede betalt til Kommissionen i

2009.

Jeg vil ikke begynde at gisne om udfaldet af sagen. De tre dommere i sagen skal

være enige om dommen, så der kan erfaringsmæssigt gå noget tid, inden dom-

men afsiges. Dommen forventes derfor først at foreligge i 2012.

Nu er udvalget i hvert fald orienteret om, hvad der er på vej i systemet.

230

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3124 (udenrigsanliggender - udvikling) den 14.

november 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde udviklingsministeren

dagsordenens punkt 7-10.

Dagsordenspunkterne 1-7 og 11 blev forelagt af udenrigsministeren under punkt

1 på Europaudvalgets dagsorden.

Dagsordenspunkt 7 er delt med udenrigsministeren.

Formanden

bød udviklingsministeren velkommen til Europaudvalget og så frem

til et godt samarbejde og gode drøftelser om udviklingspolitikken.

Udviklingsministeren:

Tak for det og tak for invitationen til at forelægge disse

punkter. Jeg ser også frem til et godt samarbejde.

Jeg vil i dag forelægge udviklingsdelen af rådsmødet vedrørende udenrigsanlig-

gender.

Ligesom udenrigsministeren vil jeg alene gennemgå de punkter på dagsordenen

for rådsmødet, som er af særlig interesse. Det sidste punkt på dagsordenen, EU’s

forberedelse af det 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet i Busan, kan vi na-

turligvis drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkterne er til orientering.

7. Afrikas Horn

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Udviklingsministeren:

Dette punkt er også på dagsordenen for udenrigsmini-

strenes del af rådsmødet, og der er jo givet en orientering fra udenrigsministeren.

EU’s udviklingsministre ventes at fokusere på EU's samlede humanitære og ud-

viklingsmæssige indsats på Afrikas Horn. EU har allerede gjort meget. I det for-

løbne år har EU og dets medlemslande samlet set bidraget med 700 mio. euro i

humanitær bistand for at håndtere krisen på Afrikas Horn. Der er dog behov for,

at vi går videre og ser på, hvordan vi kan hjælpe befolkningen i de tørkeramte

områder til bedre selv at kunne håndtere de negative indvirkninger

–

både af kli-

maforandringer og af katastrofer.

På den baggrund har kommissærerne for henholdsvis udviklingsbistand og hu-

manitær bistand iværksat en fælles indsats med henblik på at udvikle en langsig-

tet strategi til styrkelse af fødevaresikkerhed og modstandskraft over for tørke på

Afrikas Horn. Indsatsen indeholder både en første genopbygningsfase i de lande,

der er meget hårdt ramt af tørke, og en efterfølgende langsigtet indsats på tværs

231

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

af hele det østlige Afrika. De to kommissærer ser gerne, at dette initiativ udvikles i

partnerskab mellem Kommissionen og interesserede medlemsstater samt med

landene i regionen.

Regeringen støtter op om en strategisk ramme for

EU’s indsats på Afrikas Horn.

Vi vil arbejde aktivt for en stærkere operationel sammenhæng mellem den huma-

nitære bistand og den mere langsigtede udviklingsstand på Afrikas Horn.

232

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

EU’s fremtidige udviklingspolitik

–

Politisk drøftelse

KOM (2011) 0637

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

KOM (2010) 0629

–

bilag 2 (Folketingets udtalelse om grønbog

af 13/1-10)

Udviklingsministeren:

Kommissionen ventes på rådsmødet at præsentere

meddelelsen ”Forøget virkning af EU's udviklingspolitik: en

dagsorden for foran-

dring”. Det er en tilpasning af EU’s politik på udviklingsområdet. På rådsmødet

forventes en politisk drøftelse af elementerne i Kommissionens forslag. Drøftel-

serne vil fortsætte under det danske EU-formandskab, hvor der ventes truffet en-

delig beslutning i Rådet om sagen.

Kommissionens meddelelse bygger videre på den europæiske konsensus om

udviklingspolitik fra 2005. Fattigdomsbekæmpelse er derfor fastholdt som en helt

central

målsætning for EU’s udviklingspolitik. Det støtter vi

selvfølgelig aktivt fra

regeringens side. Meddelelsen giver også nogle vigtige signaler om større gensi-

dige forpligtigelser i EU’s udviklingssamarbejde –

samt øget differentiering og en

mere aktiv brug af politisk dialog med partnerlandene om god regeringsførelse og

demokrati. Det er også noget, vi kan støtte.

Drøftelserne på rådsmødet ventes særligt at omhandle spørgsmålet om differen-

tierede partnerskaber mellem lande og en fokusering af fællesskabsbistanden på

færre lande og til færre sektorer. Derudover kommer der nok en diskussion om

mulighederne for tættere koordination mellem EU udviklingsbistand og medlems-

landenes udviklingsbistand. Dybest set handler differentiering om at tilpasse ud-

viklingssamarbejdet til partnerlandenes behov og udviklingsstadie. Det er en god

idé.

Det kan vi støtte. Regeringen støtter også, at der kastes et kritisk blik på, hvilke

lande EU fremover skal yde gavebaseret bistand til, og hvilke lande der har nået

et udviklingsniveau, som betyder, at de kan få gavn af andre former for samarbej-

–

BRIK-landene f.eks. Eksempelvis blanding af lån og bistand. Kriterierne for

landevalg bør være objektive og fattigdomsbaserede.

Pia Adelsteen

spurgte, om den politik, der går ud på, at man vil give støtte til be-

stemte

–

og måske færre

–

lande og vil koordinere sin udviklingsbistand, betyder,

at for så vidt angår den udviklingsbistand, vi giver fra dansk side, kan vi ikke læn-

gere selv bestemme, hvilke lande den skal gives til.

Udviklingsministeren

sagde, at en del af rådsmødet vil komme til at handle om

det, Pia Adelsteen spørger om, idet der i Rådet ikke er stemning for den øgede

samprogrammering, som Kommissionen lægger op til. Den model, der kommer

ud af rådsmødet, bliver mere fleksibel, og udgangspunktet for koordineringen bli-

ver det enkelte modtagelands behov. I øvrigt er der også andre donorer end EU,

som også bør indgå i en stærkere koordinering. Der vil blive tale om en fleksibel

og landefokuseret model. Danmark vil fortsat frit kunne bestemme, hvordan vi

233

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

anvender instrumentet budgetstøtte, og hvordan vi tilrettelægger vor udviklingspo-

litik. Det er imidlertid klart, at vi vil gøre os store anstrengelser for, at indsatsen

trækker i samme retning, således at Fællesskabet kan sætte nogle meget stærke

fingeraftryk, når det gælder forankringen af fattigdomspolitikken i en række af de

modtagerlande, vi har.

234

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

9. Budgetstøtte

–

Politisk drøftelse

KOM (2011) 0638

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2010) 0586

–

bilag 2

–

(Grundnotat af 22/11-10)

KOM (2010) 0586

–

bilag 4 (Kommissionens

svar på udtalelse

fra EUU og URU om budgetstøtte til tredjelande

af 25. marts

2011)

EU-note (10) - E 14 (EU-note af 12/11-10)

EU-note (10) - E 10 (EU-note af 3/11-10)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (10)

–

bilag 239 (side 566 (F), behandlet i EUU 10/12-

10)

Udviklingsministeren:

Udviklingsministrene vil på rådsmødet have en første

indledende drøftelse af Kommissionens nye meddelelse om budgetstøtte. Drøf-

telserne vil fortsætte under dansk formandskab, hvor der ventes truffet endelig

beslutning i Rådet om sagen.

Regeringen støtter brugen af budgetstøtteinstrumentet som et effektivt bistands-

instrument, der fremmer ejerskab og bidrager til bekæmpelse af fattigdom. Derfor

støtter regeringen også, at Kommissionen fremover fortsætter den aktive brug af

budgetstøtte, og vil lægge vægt på, at der i Kommissionens brug af instrumentet

sker en behørig inddragelse af kriterier for demokrati og menneskerettigheder og

ikke mindst gennemsigtighed. Samtidig skal Kommissionens anvendelse af bud-

getstøtte og resultaterne heraf følges nøje, og Kommissionen skal deltage aktivt i

dialog om politik og reformer. Endelig er det afgørende, at Kommissionen også

arbejder aktivt for at fremme ansvarlighed hos modtagerlandenes regeringer over

for borgerne ved anvendelse af budgettet, bl.a. gennem en fri presse og inddra-

gelse af civilsamfundet.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til den drøftelse, der havde været i Udenrigs-

udvalget, hvorfra udviklingsministeren vidste, at Venstres holdning er, at budget-

støtten skal gives efter de kriterier, der gælder i dag, og ikke kan stå alene, og at

den forudsætter en skarp kontrol.

Lisbeth Bech Poulsen

var glad for regeringens prioritering og støttede op om

øget fokus på budgetstøtten, som naturligvis gives efter demokratiske, gennem-

sigtige kriterier.

Udviklingsministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at han også syntes, der

havde været en god drøftelse i Udenrigsudvalget, og han mente, der var generel

tilslutning til at fortsætte budgetstøtten ud fra de kriterier, der er fastsat. Regerin-

gen ser bestemt positivt på at øge den andel, vi bruger på budgetstøtte.

Udviklingsministeren takkede Lisbeth Bech Poulsen for konstruktive kommenta-

rer.

235

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 225: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 11/11-11

6. Europaudvalgsmøde 11/11-11

10.

EU’s forberedelse af det

4. højniveaumøde om bistandseffektivitet

den 30. november

–

1. december 2011 i Busan

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2011) 0541

Rådsmøde 3124

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

236