Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrati-

onspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag

C-529/11, Alarape og Tijani

1. Indledning

Upper Tribunal i Det Forenede Kongerige har i forbindelse med en natio-nal sag om opholdsret på grundlag af uddannelse forelagt EU-Domstolenfem præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af dels artikel 12 om op-holdsret til børn af vandrende arbejdstagere i den dagældende forordning1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet,delsartikel 16 om retten til tidsubegrænset ophold i direktiv 2004/38/EF (op-holdsdirektivet).

2. Sagens faktiske omstændigheder og centrale juridiske problemstilling

Sagen omhandler to nigerianske statsborgere, en mor(appellant 1) og ensøn(appellant 2). I 2001 ankom de illegalt til Det Forenede Kongerige, og i2003 giftede moderen sig med en fransk statsborger (hovedpersonen). Ap-pellanterne fik i henholdsvis 2004 og 2005 opholdsret i Det ForenedeKongerige som familiemedlemmer til denne franske statsborger, som pådaværende tidspunkt havde fast bopæl dér. I 2010 blev moderen og denfranske statsborger skilt.Sønnen har efter det oplyste været under uddannelse på fuld tid, siden hanankom til Det Forenede Kongerige, og han er nu optaget som Ph.d.-studerende ved Edinburgh University.Sønnen er økonomisk afhængig af moderen og er en del af hendes hus-stand. Han har dog faste planer om at flytte hjemmefra. Sønnen har i øvrigtdeltidsbeskæftigelse.Ét centralt spørgsmål i sagen er, om artikel 12 i forordning 1612/68 skalfortolkes således, at en person fra et tredjeland, der er forælder til et vok-

sent barn, kan karakteriseres som det voksne barns ”primære omsorgsper-son” i en sag, hvor barnet er økonomisk afhængigt af den pågældende,men hvor barnet har faste planer om at flytte hjemmefra og desuden hardeltidsbeskæftigelse.Et andet centralt spørgsmål er, omen tredjelandsstatsborger kan opnå ret tiltidsubegrænset ophold i medfør af opholdsdirektivets artikel 16 i en situa-tion, hvor der foreligger fem års lovligt ophold i medfør af artikel 12 i for-ordning 1612/68.

3. EU-Domstolens retspraksis

Forordning 1612/68, artikel 12Af artikel 12 i forordning 1612/68 følger blandt andet, at hvis en statsbor-ger i en medlemsstat er eller har været beskæftiget på en anden medlems-stats område, har hans børn, hvis de er bosat på denne medlemsstats områ-de, adgang til almindelig undervisning, lærlingeuddannelse og faglig ud-dannelse på samme vilkår som statsborgere i denne stat.Ifølge retspraksis fra EU-Domstolen betyder denne bestemmelse, at enforælder, der faktisk passer et barn omfattet af bestemmelsen, men som el-lers ikke havde en opholdsret i EU-medlemsstaten, har en afledt ret til op-hold i staten.Dette gælder, selv om denne forælder er blevet skilt, eller denforælder, der er unionsborger, ikke længere er vandrende arbejdstager.Retten til ophold for børn efter artikel 12 i forordning 1612/68 gælder bådebørn, der er EU-statsborgere, og børn, der er tredjelandsstatsborgere. Op-holdsretten omfatter endvidere både fællesbørn og særbørn af begge ægte-fæller.Den omstændighed, at barnet når myndighedsalderen, har ifølge EU-Domstolens retspraksis ikke nogen direkte betydning for de rettigheder,som barnet har i medfør af artikel 12 i forordning 1612/68. Den afledteopholdsret til den forælder, der har den faktiske forældremyndighed overbarnet, der er under uddannelse, ophører dog efter EU-Domstolens praksis,når barnet bliver myndigt, medmindre barnet fortsat har behov for denneforælders tilstedeværelse og omsorg for at kunne fortsætte og afslutte sinuddannelse.Retten til tidsubegrænset opholdsret efter opholdsdirektivets artikel 16, stk.1 og stk. 2Af opholdsdirektivets artikel 16, stk. 1, følger blandt andet, at unionsbor-gere, der lovligt har haft ophold fem år i træk i værtsmedlemsstaten, har ret2

til tidsubegrænset ophold på dets område. Det er en betingelse for at opnåtidsubegrænset opholdsret, at unionsborgeren under opholdet i værtsmed-lemsstaten har opfyldt betingelserne i opholdsdirektivets artikel 7, hvoref-ter det er et krav, at unionsborgeren enten er økonomisk aktiv, selvforsør-gende eller er en studerende, der er i stand til at forsørge sig selv.I henhold til opholdsdirektivets artikel 16, stk. 2, tillægges denne ret ogsåunionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlems-stat, men som i fem år i træk lovligt har boet sammen med unionsborgeren.Det fremgår imidlertid ikke af opholdsdirektivet, om en tredjelandsstats-borger kan opnå ret til tidsubegrænset ophold under henvisning til op-holdsperioder, der alene har været i overensstemmelse med betingelserne iforordning 1612/68.

4. Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret

Sagen anses for væsentlig, da den vedrører spørgsmålet om, hvorvidt derkan indrømmes en afledt opholdsret i medfør af artikel 12 i forordning1612/68 til en forælder til et voksent barn, som er under uddannelse, ogsom ikke umiddelbart ses at have et særligt omsorgsbehov, men som doger økonomisk afhængigt af tredjelandsforælderen.Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at en forælder til et myndigtbarn, der har en opholdsret efter forordning 1612/68, artikel 12, ikke harmulighed for at opnå en afledt opholdsret efter bestemmelsen, medmindrebarnet fortsat har behov for forælderens tilstedeværelse og omsorg medhenblik på at færdiggøre sin uddannelse.Det er i den forbindelse regeringens holdning, at der skal foreligge en eks-traordinær støtte og omsorg, som forælderen yder som følge af det myndi-ge barns særlige behov, herunder sygdom, fysiske handicaps mv., og somer nødvendig for, at det myndige barn kan afslutte sin uddannelse.For så vidt angår det andet spørgsmål om, hvorvidt sønnen i sagen, der ertredjelandsstatsborger, har opnået ret til tidsubegrænset ophold, er det re-geringens grundlæggende opfattelse, at begrebet ”lovligt ophold” i op-holdsdirektivets artikel 16, stk. 1,skal forstås som et ophold i overens-stemmelse med de i direktivet fastsatte betingelser, herunder kravet om, atman skal være økonomisk aktiv, selvforsørgende eller en selvforsørgendestuderende.En tredjelandsstatsborger kan efter regeringens opfattelse ikke ligestillesmed en unionsborger i artikel 16, stk. 1’s forstand alene under henvisningtil en opholdsret fem år i træk efter artikel 12 i forordning 1612/68.

Regeringen finder, at sønnen i sagen heller ikke kan henføres til opholdsdi-rektivets artikel 16, stk. 2.Betingelsen i opholdsdirektivets artikel 16, stk.2, om, at tredjelandsstatsborgeren i fem år i træk lovligt skal have opholdtsig sammen med unionsborgeren,er nemlig ikke opfyldt i denne sag, dahverken moderen eller sønnen er unionsborgere.Opholdsdirektivets artikel 16 om betingelserne for tidsubegrænset op-holdsret regulerer således ikke den foreliggende situation. Det er regerin-gens opfattelse, at lovgiver udtømmende har gjort op med de tilfælde, hvorder kan indrømmes tidsubegrænset opholdstilladelse til tredjelandsstats-borgere i medlemslandene efter artikel 16. Sønneni sagen kan derfor ikkeindrømmes en ret til tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet.Den danske regering vil på den baggrund afgive indlæg til støtte for detsynspunkt, at en forælder til et myndigt barn, som har en opholdsret efterartikel 12 i forordning 1612/68, ikke kan opnå en afledt opholdsret, uansetat barnet er økonomisk afhængigt af sin forælder, medmindre der forelig-ger en ekstraordinær støtte og omsorg, som er påkrævet af hensyn til bar-nets særlige fysiske eller psykiske behov, og som er nødvendig for, at detmyndige barn kan afslutte sin uddannelse, ogat retten til tidsubegrænsetopholdsret efter opholdsdirektivets artikel 16, stk. 1 og 2, er betinget af, atde deri indeholdte betingelser selvstændigt er opfyldt, hvorfor tidsube-grænset opholdsret ikke kan opnås uden for de i artikel 16, stk. 1 og 2,nævnte tilfælde.