EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 338: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/3-12

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-292/10Titel og kortsagsresuméGSagen vedrører: Er TEU art. 6, stk. 1 sammenholdt med art. 47, stk. 2, 1.Punktum i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder,eller andre europæiske retsforskrifter til hinder for en såkaldt offentligforkyndelse i henhold til national ret (i henhold til §§ 185-188 i den tyske lovom civil retspleje ved ophængning af meddelelsen om stævningen i enmåned på retstavlen ved den ret, som er ansvarlig for stævningen), nårmodparten i en (påbegyndende) civilretlig sag ganske vist angiver en adresseinden for Den Europæiske Unions områder på sin website, men forkyndelseikke var mulig, idet den sagsøgte ikke opholdt sig der, og det i øvrigt ikke varmuligt at fastslå, hvor den sagsøgte for tiden opholdt sig? Såfremtspørgsmålet besvares bekræftende, er den nationale ret forpligtet til atundlade at anvende de nationale bestemmelser, som tillader offentligforkyndelse, jf. EU-Domstolens hidtidige retspraksis (senest sag C-341/08),selv om en sådan tilsidesættelseskompetence ifølge national ret kuntilkommer den tyske Bundesverfassungsgericht? Den foreliggende ret stillereyderligere ti præjudicielle spørgsmål, som bl.a. vedrører forordning 44/2001(om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område), forordning 805/2004(om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridtekrav) og direktiv 2000/31/EF (om visse retlige aspekter afinformationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indremarked).YoshikazuIida ModStadt UlmSagen vedrører: Følger det af Den Europæiske Unions retsregler, at enforælder, der er statsborger i et tredjeland, som lever faktisk adskilt fra denanden forælder, og som har forældremyndighed over et barn, der erunionsborger, har ret til ophold i barnets (unionborgerens) oprindelsesland,ProcesskridtDomDato15.03.12

hvilket skal dokumenteres ved et opholdskort for familiemedlem til enunionsborger som er nødvendigt, for at han kan opretholde et regelmæssigtog direkte personligt forhold til barnet, hvis dette under udøvelse af sin rettil fri bevægelighed flytter til en anden medlemsstat?C-209/10Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet m.fl.Sagen vedrører: Skal EF-traktatens artikel 82 fortolkes således, at endominerende befordringspligtig postvirksomheds selektive prisnedsættelsetil et niveau lavere end postvirksomhedens gennemsnitlige samledeomkostninger, men over virksomhedens gennemsnitlige inkrementelleomkostninger, kan udgøre et ekskluderende misbrug, såfremt det lægges tilgrund, at priserne ikke er sat på dette niveau med det formål at eliminere enkonkurrent? Såfremt spørgsmålet besvares med, at en selektivprisnedsættelse under de i ovenstående spørgsmål givne forudsætningerunder visse omstændigheder kan udgøre et ekskluderende misbrug, hvilkeomstændigheder skal den nationale domstol da tage i betragtning?Secretary of State for Home Department mod RahmanSagen vedrører: Fortolkning af artikel 3, stk. 2 og artikel 10, stk. 2 i direktiv2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til atfærdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.Kommissionen mod Estland (appel)Påstand: Kommissionen er af den opfattelse, at dommen i T-263/07 afsagtaf De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (herefter »Retten«) børophæves af følgende grunde: 1) Retten har tilsidesat artikel 21 i statutten forDomstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet for Retten iFørste Instans, idet den fandt, at sagen kunne antages til realitetsbehandlingi forhold til artikel 1, nr. 3) og 4), artikel 2, nr. 3) og 4), samt artikel 3, stk. 2og 3, i Kommissionens beslutning af 4. maj 2007 (om den nationale plan fortildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Republikken Estland harfremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF(om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF). Retten fastslogfejlagtigt, at sagen vedrørende beslutningen kunne antages tilrealitetsbehandling i sin helhed, uanset at sagsøgeren kun havde anførtsøgsmålsgrunde for annullation i forhold til artikel 1, nr. 1) og 2), artikel 2,nr. 1) og 2), samt artikel 3, stk. 1.Kommissionen mod Polen (appel)Påstand: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. september 2009 i sagT-183/07 ophæves i sin helhed.Kommissionen støtter sin appel på fireappelanbringender. For det første har Retten overskredet sinkontrolbeføjelse og begået procedurefejl, hvilket har haft en skadeligindvirkning på Kommissionens interesser, for det andet har den tilsidesatartikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv96/61/EF, for det tredje har den anlagt en forkert fortolkning af omfangetaf begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF, og for det fjerde harden begået en retlig fejl, i det omfang den ikke har anset artikel 1, stk. 1,artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i den anfægtede beslutning for at kunneadskilles fra de øvrige bestemmelser og derfor ikke har erklæret beslutningen2Dom29.03.12Dom27.03.12

for ugyldig i sin helhed. Inden for rammerne af det første appelanbringendehar Kommissionen anført, at Retten i strid med procesreglementets artikel48, stk. 2, anså den sagsøgende medlemsstats anbringende om, atKommissionen havde overskredet sine beføjelser, som først blev gjortgældende i forbindelse med sagsøgerens svarskrift, for at kunne antages tilrealitetsbehandling. Desuden havde Retten selv overskredet grænserne forsin legalitetskontrol, da den traf afgørelse om, hvilke fællesskabsretligebestemmelser den sagsøgende medlemsstats andet anbringende vedrørte.C-577/10Kommissionen mod Kongeriget BelgienPåstand: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til bestemmelserne i artikel 56 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde, idet det har vedtaget artikel 137, nr. 8), artikel 138,tredje led, artikel 153 og artikel 157, nr. 3), i rammelov (I) af 27. december2006 ( 1 ) i affattelsen gældende siden den 1. april 2007. Kongeriget Belgientilpligtes at betale sagens omkostninger.MF29.03.12

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-380/09PTitel og kortsagsresuméMelli Bank plc mod Rådet (appel)Påstande:- Ophæve den appellerede dom.- Tage sagsøgerens påstande i de forenede sager T-246/08 og T-332/08 tilfølge.- Annullere punkt 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse nr. 2008/475/EFom restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som dette relaterertil Melli Bank plc, tilsidesætte artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning(EF) nr. 423/2007/EF, såfremt Domstolen anser forordningens artikel 7,stk. 2, litra d), for bindende.Phonographic Performance (Ireland) Ltd mod Ireland og AttorneyGeneralSagen vedrører: Fortolkning af artikel 8 og 10 i Rådets direktiv 92/100/EFom udlejnings og udlånsrettigheder samt om visse andreophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuelejendomsret, som kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/115/EF.SCF - ConsorzioFonografici mod Marco del CorsoSagen vedrører: Finder Romkonventionen om forbundne rettigheder,TRIPS-aftalen (The agreement on Trade RelatedAspects of intellectualProperty) og WIPO-traktaten (World Intellectual Property Organization)om fremførelser og fonogrammer (WPPT) direkte anvendelse iFællesskabets retsorden? Finder de nævnte internationale retskilder afensartet karakter desuden direkte anvendelse i private forhold? Er deforskellige begreber om ”overføring til almenheden” i de nævntekonventioner de samme som i fællesskabsretten som omhandlet i direktiv92/100/EF (om om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andreophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuelejendomsret) og 2001/29/EF (om om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet), og hvilkenretskilde har i benægtende fald forrang? Udgør den gratis udbredelse affonogrammer i en privat tandlægepraksis, hvor der udøves selvstændigtfaglig økonomisk virksomhed, til gavn for praksissens kunder uafhængigt afderes egen viljeakt ”overføring til almenheden” eller ”tilrådighedsstillelsefor offentligheden” i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b, i direktiv2001/29/EF? Giver nævnte aktivitet med udbredelse forfonografiproducenterne ret til vederlag?GSagen vedrører: Er TEU art. 6, stk. 1 sammenholdt med art. 47, stk. 2, 1.Punktum i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder,eller andre europæiske retsforskrifter til hinder for en såkaldt offentligforkyndelse i henhold til national ret (i henhold til §§ 185-188 i den tyskelov om civil retspleje ved ophængning af meddelelsen om stævningen i enmåned på retstavlen ved den ret, som er ansvarlig for stævningen), nårmodparten i en (påbegyndende) civilretlig sag ganske vist angiver en adresseinden for Den Europæiske Unions områder på sin website, menforkyndelse ikke var mulig, idet den sagsøgte ikke opholdt sig der, og det iøvrigt ikke var muligt at fastslå, hvor den sagsøgte for tiden opholdt sig?Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, er den nationale ret forpligtet tilat undlade at anvende de nationale bestemmelser, som tillader offentligforkyndelse, jf. EU-Domstolens hidtidige retspraksis (senest sag C-341/08),selv om en sådan tilsidesættelseskompetence ifølge national ret kunProcesskridtDomDato13.03.12

tilkommer den tyske Bundesverfassungsgericht? Den foreliggende retstillere yderligere ti præjudicielle spørgsmål, som bl.a. vedrører forordning44/2001 (om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område), forordning 805/2004(om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridtekrav) og direktiv 2000/31/EF (om visse retlige aspekter afinformationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indremarked).C-340/10Europa-Kommissionen mod Republikken CypernPåstand: Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold tilartikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter, idet den ikke har opført området Paralimni-søen på listenover foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning. Republikken Cypern hartilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter, som fortolket af Domstolen i sag C-117/03 og sag C-244/05 ved at have tolereret aktiviteter, som udgør enalvorlig risiko for Paralimni-søens økologiske kendetegn og ved ikke at havevedtaget de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger til sikring afopretholdelsen af bestanden af arten Natrixnatrixcypriaca, som udgørParalimni-søens og Xyliatos-digets økologiske interesse. RepublikkenCypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, idirektiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,idet den ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til indførelse afen ordning med en streng beskyttelse af Natrixnatrixcypriaca.Jana PerenicovaVladislavPerenic Mod S.O.S. financ, spol. sroSagen vedrører: fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftalerog fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EFaf 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over forforbrugerne på det indre marked.Giuseppe Sibilio Mod Comune di AfragolaSagen vedrører: Fortolkning af artikel 3, stk. 1 og artikel 4 i direktiv1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der erindgået af EFS, UNICE og CEEP.EllinikaNafpigeia mod KommissionenSagsøgeren har anfægtet 12 af de 16 foranstaltninger, som er fastsat iKommissionens beslutning K(2008) 3118 endelig udg. af 2. juli 2008 omstatsstøtte nr. C 16/2004.Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionenikke har anvendt artikel 298 EF, skønt det i den anfægtede beslutning eranerkendt, at ENAE er et militært skibsværft.Med det andet annullationsanbringende har sagsøgeren anført, at artikel 296EF ikke blev anvendt eller blev anvendt fejlagtigt i den anfægtedebeslutning. […]Brain ProductsSagen vedrører: fortolkning af Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993om medicinske anordninger, senest ændret ved Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2007/47/EF af 5. september 2007. Udgør et produkt, somaf fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker med henblik påundersøgelse af en fysiologisk proces, kun medicinsk udstyr i den forstand,hvori dette udtryk anvendes i artikel 1, stk. 2, litra a), tredje led, i direktiv93/42/EØF, såfremt det skal opfylde et medicinsk formål?Den franske stat Mod Joao Pedro Lopes Da Silva JorgeSagen vedrører: 1) Er princippet om forbud mod forskelsbehandling iDom15.03.12

artikel 12 EF til hinder for en national lovgivning såsom artikel 695-24 icode de procédurepénale, der kun giver mulighed for at afslå fuldbyrdelsenaf en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelsen afen frihedsstraf, såfremt den eftersøgte er fransk statsborger, og dekompetente franske myndigheder har påtaget sig at gennemførefuldbyrdelsen? 2) Er det overladt til medlemsstaternes skøn at gennemføreden grund til at afslå fuldbyrdelse, som er fastsat i rammeafgørelsens artikel4, nr. 6), i national ret, eller er denne gennemførelse obligatorisk, og kan enmedlemsstat i den forbindelse vedtage en foranstaltning, der indebærer enforskelsbehandling på grundlag af nationalitet?T-113/06Fjord SeafoodNorway m.fl. mod RådetPåstand: Rådets forordning nr. 85/2006 annulleres for så vidt somden angår Fjord SeafoodNorway AS.Dom21.03.12

Fiskeri og Havbruksnæringens Landsforening m.fl. mod RådetSøgsmålsgrund: Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Rådetsforordning (EF) nr. 85/2006 af 17. januar 2006 om indførelse af en endeligantidumpingstold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norgeog om endelig opkrævning af den midlertidige told, i det de har gjortgældende, at forordningen er i strid med flere artikler i Rådets forordning(EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse moddumpingsimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det EuropæiskeFællesskab.GénesisSegurosGeneralesSociedadAnónima de Seguros y Reaseguros(GENESIS) mod Boys Toys SASagen vedrører: Er det muligt at fortolke artikel 27 i Rådets forordning nr.40/94 (om EF-varemærker) således, at der kan tages hensyn til ikke alenedagen, men også timen og minuttet for ansøgning om registrering af et EF-varemærke ved Harmoniseringskontoret (forudsat denne omstændighed erfastslået) med henblik på at bestemme den tidsmæssige prioritet i forhold tilet nationalt varemærke, hvis registrering der er ansøgt om på samme dato,når den nationale bestemmelse, som regulerer registreringen af detsidstnævnte varemærke, anser ansøgningstimen for relevant?GLS GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-StadtSagen vedrører: Er antidumpingbestemmelser, som Kommissionen harvedtaget som led i en procedure i henhold til Rådets forordning 384/96(om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer afDet Europæiske Fællesskab), ugyldige som følge af, at Kommissionen harvedtaget dem på grundlag af en normalværdi, der er fastsat på et ”andetrimeligt grundlag” (i det foreliggende tilfælde på grundlag af de priser, derfaktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare), uden atforetage yderligere undersøgelser vedrørende normalværdien, efter at deruden resultat var blevet rettet skriftlig henvendelse til to virksomheder i etland, som Kommission i første omgang havde udset sig som referenceland– idet den ene virksomhed slet ikke reagerede, og den anden erklærede sigvillig til at samarbejde, men derefter ikke reagerede på det fremsendtespørgeskema – og Kommissionen af berørte parter var blevet gjortopmærksom på et andet potentielt referenceland?

Denise McDonagh Mod Ryanair LimitedSagen vedrører: Fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelserom kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisningog ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning(EØF) nr. 295/91? Samt fortolkningen af artikel 16 om frihed til at opretteog drive egen virksomhed og artikel 17 om ejendomsret i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder?USA Mod Christine NolanSagen vedrører: Opstår arbejdsgiverens konsultationsforpligtelsevedrørende kollektive afskedigelser i medfør af direktiv 98/95/EF omkollektive afskedigelser, (i) når arbejdsgiveren påtænker, men endnu ikkehar foretaget, en strategisk eller operationel beslutning, som forudsigeligteller uundgåeligt vil føre til kollektive afskedigelser, eller (ii) kun når dennebeslutning faktisk er truffet, og han så påtænker de deraf følgendeafskedigelser?Den rumænske anklagemyndighed Mod Nilaşe.a.Sagen vedrører: fortolkning af artikel 4, stk. 1, punkt 14, og artikel 9-14 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 ommarkeder for finansielle instrumenter?Secretary of State for Home Department mod RahmanSagen vedrører: Fortolkning af artikel 3, stk. 2 og artikel 10, stk. 2 i direktiv2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til atfærdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.Fra.bo S.p.A., Bordolane, Italien Mod DVGW Deutsche Vereinigungdes Gas- und Wasserfachese.V.Sagen vedrører: Fortolkning af TEUF art. 34, evt. sammenholdt medTEUF art. 106, stk. 2: skal bestemmelserne fortolkes således, at privatretligeorganer, der er oprettet med henblik på udarbejdelse af tekniske standarderpå et bestemt område samt med henblik på certificering af produkter pågrundlag af disse tekniske standarder, i forbindelse med udarbejdelsen aftekniske standarder og certificeringsprocessen er bundet af de nævntebestemmelser, når den nationale lovgiver udtrykkeligt anser produkter, derer forsynet med certifikater, for at være i overensstemmelse med loven, ogen markedsføring af produkter, der ikke er forsynet med dette certifikat,derfor i praksis i det mindste vanskeliggøres betydeligt? Såfremt førstespørgsmål besvares benægtende: fortolkning af TEUF art. 101 vedr. forbudmod konkurrencebegrænsende aftaler. Der yderligere et spørgsmål vedr.TEUF art. 101.

Saatssecretaris van Justitie mod T. Kahveci og O. InanSagen vedrører: Skal artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse 1/80 fortolkessåledes, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har tilknytningtil det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, ikke kan støtte ret på dennebestemmelse, efter at arbejdstageren med bevarelse af sit tyrkiskestatsborgerskab har erhvervet statsborgerskab i værtsmedlemsstaten? Hardet for besvarelsen af spørgsmålet nogen betydning, på hvilket tidspunktden pågældende tyrkiske arbejdstager har erhvervet statsborgerskab iværtsmedlemsstaten?Société Veleclair Mod Administration des douanesSagen vedrører: Tillader Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977, artikel 17,stk. 2, litra b), at en medlemsstat betinger retten til fradrag formerværdiafgift ved indførsel af den afgiftspligtiges faktiske betaling afdenne afgift – henset blandt andet til risikoen for svig – når denafgiftspligtige for merværdiafgiften ved indførsel og den berettigede iforhold til det dertil svarende fradrag er én og samme person, som det ertilfældet i Frankrig?