Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1100337_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 8. december 2011
Kl. 11.35
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Benny Engelbrecht (S)
næstformand, Jacob Bjerregaard (S), Sofie Carsten
Nielsen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Erling Bonnesen
(V), Claus Hjort Frederiksen (V), Jakob Ellemann-Jensen
(V), Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Merete Riisager (LA)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af Det Europæiske Råd den 9. december 2011
Det Europæiske Råd 9/12-11 – bilag 2 (udkast til kommenteret
dagsorden af 8/11-11)
EUU alm. del (11) – bilag 163 (revideret udkast til konklusioner af
29/11-11) (fortroligt) (papirbilag omdelt på: Det Europæiske Råd
9/12-11 – bilag 5)
Det Europæiske Råd 9/12-11 – bilag 6 (hyrdebrev af 7/12-11
EUU alm. del (11) – bilag 166 (rapport om styrket økonomisk
samarbejde og finanspolitisk disciplin i eurozonen) (fortroligt)
(papirbilag omdelt på: Det Europæiske Råd 9/12-11 – bilag 7)
Det Europæiske Råd 9/12-11 – bilag 8 (brev om styrket
eurosamarbejde)
Statsministeren:
Jeg drager til Bruxelles i eftermiddag. Der er ingen tvivl om, at
Det Europæiske Råd i Bruxelles i aften og i morgen vil blive præget af håndterin-
gen af gældekrisen og spørgsmålet om traktatændringer. Det er tydeligt for en-
hver, der følger den europæiske debat, at der er tale om et meget, meget vigtigt
møde. Efter de samtaler, jeg har haft med kollegerne i efterhånden en del euro-
pæiske lande, er der en klar erkendelse af, at det er helt afgørende, at vi får truffet
de nødvendige beslutninger på dette møde, og at tilliden til de europæiske øko-
nomier skal genoprettes, sådan at Europa kan komme videre og få ny vækst.
Udover gældskrisen og spørgsmålet om traktatændringer vil vi også drøfte Kom-
missionens vækstundersøgelse for 2012. Den markerer begyndelsen af det eu-
ropæiske semester. Det europæiske semester er en af de vigtige opgaver for det
danske formandskab.
Vi kommer også til at berøre en række andre spørgsmål. Spørgsmål vedrørende
energi, som også er en del af de danske formandsprioriteter. Spørgsmålet om
Bulgariens og Rumæniens fulde optagelse i Schengen. Situationen i Iran og
eventuelt EU's udvidelse. Jeg forventer også, at vi vil vedtage en kort konklusion
om tidsplanen for de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ram-
441
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
me, som også er en stor del af det danske formandskab. Det har været vigtigt for
os at få den konklusionstekst med.
Jeg vil starte med spørgsmålet om de mulige traktatændringer, som formentlig
kommer til at fylde en del på mødet. I havde lejlighed til i fredags at drøfte dette
med europaministeren, da han forelagde sagen her til forhandlingsoplæg. Men
diskussionerne og drøftelserne fortsætter hele tiden. De mulige traktatændringer
vil finde sted på baggrund af den rapport, som Van Rompuy lavede efter opdrag
fra Det Europæiske Råd i oktober. Den har han lavet sammen med kommissions-
formanden og formanden for eurogruppen. Udover det har kansler Merkel og
præsident Sarkozy spillet ud med en række fælles forslag, som de har ønsket
drøftet på mødet.
Jeg vil starte med det sidste og knytte nogle bemærkninger til det brev, der er
kommet fra Sarkozy og Merkel. Det indebærer primært en række skærpede krav
til den økonomiske politik i eurolandene. De mest centrale forslag er:
1. Automatiske sanktioner rettet mod lande med budgetunderskud på 3 pct. og
indførelsen af gældsgrænser i de enkelte lande.
2. Fremrykning af eurolandenes permanente lånemekanisme, ESM'en – det er
den, der skal afløse den midlertidige lånefacilitet, EFSF'en. Tyskland og
Frankrig ønsker, at den træder i kraft i 2012 i stedet for i 2013. En ting, der
har været diskuteret livligt i den europæiske debat, men som ikke er kommet
med i dette brev, er tiltag vedrørende den europæiske centralbank eller de
såkaldte euroobligationer. Det er altså ikke med.
3. Det foreslås, at der afvikles månedlige møder mellem eurolandenes stats- og
regeringschefer. Det siges også, at medlemslande, der er med i europluspag-
ten, vil blive inviteret til at deltage i diskussionerne om emner, der er omfattet
af pagten.
Det er klart, at det tysk-franske forslag tjener to formål. For det første at medvirke
til at løse krisen her og nu og sende nogle tydelige signaler om, at vi er parat til at
løse krisen. For det andet at medvirke til, at vi undgår gentagelser af denne krise.
Tyskland og Frankrig lægger op til en meget, meget hurtig proces, hvor forslage-
ne allerede skal kunne vedtages på Det Europæiske Råd i marts næste år.
Udover det fastlås det, at man gerne ser en traktatændring med de 27, men hvis
der ikke er vilje til det, så vil Tyskland og Frankrig være parat til at gå videre
blandt de 17 eurolande. Jeg forventer, at spørgsmålet om antallet af deltagere
bliver en af de helt centrale diskussioner på topmødet.
Det er klart, at det fransk-tyske forslag vil være et væsentligt bidrag til diskussio-
nen, men rammen om diskussionen er Van Rompuys forslag, som han har frem-
sendt til medlemslandene. Det er min forventning, at Van Rompuy på mødet med
udgangspunkt i sin egen rapport vil gøre status over de omfattende beslutninger,
som allerede er taget for at styrke den økonomiske disciplin både i eurolandene
og i EU 27. Jeg forventer også, at han vil nævne en række nye tiltag, som har-
monerer med et tysk-franske forslag vedrørende en yderligere styrkelse af krave-
ne til eurolandenes økonomiske politik. Det vil også være naturligt, at han gør sig
442
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
nogle overvejelser om, hvordan de krav kan gennemføres i praksis. Det har jeg
også et par ting at sige om.
Han foreslår dybest set to overordnede veje til at gennemføre disse ting i praksis.
Den første model er en model, hvor man ændrer protokol nr. 12 i Lissabontrakta-
ten. Det er den, der vedrører proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt sto-
re underskud. Den anden model er en egentlig traktatændring i overensstemmel-
se med artikel 48 i Lissabontraktaten. Man kan også forestille sig en kombination
af de to modeller. Det er selvfølgelig et af de spørgsmål, som vil blive diskuteret,
og som der ikke er nogen som helst afklaring på på nuværende tidspunkt.
Regeringen vil selvfølgelig henholde sig til det forhandlingsoplæg, som europami-
nisteren fik i Europaudvalget i fredags. Det vil sige, at vi fra dansk side vil lægge
vægt på, at traktatændringerne skal være begrænsede, og at de skal gennemfø-
res så hurtigt som muligt.
Udover dette regner jeg også med, at der bliver en drøftelse af nye bilaterale lån
fra EU-landene til IMF med henblik på at øge IMF's generelle ressourcer og til at
støtte krisehåndteringen i euroområdet
Regeringen ser positivt på dette som led i en bredere international aftale, som
selvfølgelig også indebærer en fair byrdefordeling. Hvis der bliver bedt om det –
hvis det bliver aktuelt – så finder regeringen, at det er en god idé, at Nationalban-
ken bidrager til dette lån til IMF.
Det var sådan set traktatdiskussionen. Udover det er der den økonomiske politik,
som også vil blive drøftet, herunder vækstspørgsmålet. Vi vil have en drøftelse af
en række økonomiske spørgsmål. De skal selvfølgelig ses i sammenhæng med
traktatændringerne. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke glemmer implemente-
ringen af de mange initiativer, som allerede er taget i denne forbindelse. En for-
udsætning for at komme ud af krisen er selvfølgelig, at hvert enkelt land fører en
ansvarlig økonomisk politik og gennemfører de nødvendige reformer. Det er også
en forudsætning for, at vi kan få gang i væksten i Europa. Kommissionen har,
som jeg sagde indledningsvis, netop fremlagt sin egen vækstundersøgelse, som
markerer starten på det europæiske semester for 2012. Det er altså det europæi-
ske semester, som skal gennemføres under det danske formandskab. Vi lægger
megen vægt på det.
En af de ting, som Kommissionen foreslår i vækstundersøgelsen, er at "fast-
tracke" nogle af de særligt vækstfremmende initiativer, vi har, særligt dem der
vedrører det indre marked. Det er noget, vi varmt støtter fra dansk side, og noget,
vi som formandskabsland vil lægge vægt på. Hvis vi på nogen måde kunne "fast-
tracke" de initiativer, ville det være godt for Europa, godt for væksten.
Udover det vil Det Europæiske Råd gøre status over europluslandenes imple-
mentering af de nationale tiltag, som de har meldt ind. I den forbindelse vil vi sær-
ligt fokusere på beskæftigelsesområdet. EU-landene står over for mange af de
samme udfordringer på beskæftigelsesområdet. Det er nyttigt at udveksle erfarin-
ger og se, om indsatsen virker.
Et andet område, vi vil gøre status for, er EU's arbejde på energiområdet. Jeg
forventer, at vi vil sende et klart signal om, at målsætningen om 20 pct.s forbed-
443
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
ring af energieffektiviteten i 2020 kræver en hurtig løsning på de forhandlinger,
der for øjeblikket pågår om energieffektivitetsdirektivet. Udover det vil vi fra dansk
side lægge vægt på, at EU også forholder sig til den langsigtede strategi på kli-
ma- og energiområdet frem mod 2050.
Hele denne dagsorden – den grønne dagsorden, herunder energiområdet – er en
væsentlig prioritet for det danske formandskab. Den diskussion tages også op på
mødet torsdag og fredag.
Det næste spørgsmål, man vil drøfte, er udvidelsen. Jeg forventer, at Det Euro-
pæiske Råd vil tage udgangspunkt i rådskonklusionerne om EU's udvidelse, som
blev vedtaget i Det Generelle Råd i mandags. Her lykkedes det ikke at opnå
enighed om tildeling af kandidatstatus for Serbien eller at opnå enighed om at
åbne optagelsesforhandlinger med Montenegro. Det betyder, at det danske for-
mandskab har ansvaret for at bringe de sager videre.
I kanten af mødet er der en ceremoni, som jeg deltager i, der markerer underteg-
nelsen af Kroatiens tiltrædelsestraktat. Tiltrædelsestraktaten skal nu ratificeres i
alle medlemslandene. Det er planen, at vi kan byde Kroatien velkommen den 1.
juli 2013. Det forudsætter selvfølgelig, at Kroatien fortsat lever op til den styrkede
monitorering, der skal sikre, at de fremskridt, de allerede har gjort, ikke på nogen
måde rulles tilbage.
Til sidst forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil sende et tydeligt signal til Iran
om, at EU er parat til at gennemføre yderligere sanktioner mod regimet. Det er
vigtigt at få regimet i Iran til at forstå, at de må tilbage til forhandlingsbordet. I den
forbindelse er det vigtigt, at der er et konstant internationalt pres.
Det var de ting, som jeg forventer at vi skal diskutere på Det Europæiske Råd.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om statsministeren kunne garantere, at de traktat-
ændringer, der vil medføre automatiske sanktioner, ikke kan ramme Danmark i
form af eksempelvis tilbageholdelse af midler fra EU-fonde, sådan som der ligger
forslag fra Kommissionen om – som han havde forstået at europaministeren og
dermed regeringen støtter – idet man sammenkæder udbetalingen af fondsmidler
med den øgede økonomiske styring.
Han spurgte videre, hvad konsekvenserne af disse traktatændringer eller proto-
kolændringer vil være for Danmark som europlusland. Han tilføjede, at han var
klar over, at europluspagten er en politisk aftale.
Til sidst spurgte han, om statsministeren mente, at den danske befolkning havde
sagt ja til at være en del af en finanspolitisk union.
Pia Adelsteen
pegede på, at Merkel og Sarkozy bl.a. foreslår en hurtigere gen-
nemførelse af lovgivningen om den finansielle regulering, arbejdsmarkedspolitik-
ken og den fælles selskabsskattebase, og man taler også om den finansielle
transaktionsskat. Hun ville gerne vide, hvordan den danske regering stiller sig
hertil.
444
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
Når Van Rompuy taler om protokolændringer, er det for at undgå folkeafstemnin-
ger. Pia Adelsteen ville gerne vide, hvad regeringen mener, når den taler om "be-
grænsede" traktatændringer. Er det kun for at undgå en folkeafstemning?
Merete Riisager
tilsluttede sig bekymringerne. Hun pegede på, at statsministeren
har ændret holdning til traktatændringer, og spurgte, hvorfor statsministeren i dag
er positiv over for traktatændringer. Hun ville gerne vide, hvor statsministerens
grænse går, når hun taler om "begrænsede" traktatændringer. Hvad kan være så
slemt, at vi ikke kan gå ind for det?
Merete Riisager spurgte, hvad der forhindrer Danmark i at føre en rigtig god øko-
nomisk politik, herunder en aktiv vækstpolitik. Hvorfor vil vi lægge os i slipstøm-
men af eurozonen, og hvorfor er vi interesseret i at blive overvåget? Hun pegede
på, at eurozonen i lang tid har været en ansvarsfri zone.
Vil Danmark tilslutte sig en tobinskat?
Går statsministeren ind for, at EU skal styre beskatningen og indføre nye skatter?
Statsministeren
tog først fat på noget af det, der var gået igen hos alle ordførere,
nemlig: Hvilke konsekvenser vil eventuelle traktatændringer have for Danmark?
Det mente hun var helt umuligt at svare på på nuværende tidspunkt, al den stund
vi ikke kender traktatændringerne. Vi ved heller ikke, om traktatændringerne kom-
mer til at gælde alle 27 lande eller kun kommer til at gælde eurolandene.
Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget fornuftigt om, hvad Danmark kan
være med til, men vi kan sige, at regeringen har respekt for euroforbeholdet, som
den danske befolkning har valgt. Vi er ikke en del af euroen. Men selvfølgelig vil vi
søge at maksimere dansk indflydelse. Det er den balance, vi skal finde.
Statsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at befolkningen havde sagt nej tak til
en finanspolitisk union, da man sagde nej til euroen, men hun mente samtidig, at
danskerne havde sagt ja til, at vi skal søge indflydelse. Uroen omkring euroen
påvirker os ganske voldsomt, og derfor har vi en interesse i, at vi får en ny disci-
plin i relation til euroen.
Det er rigtigt, at Merkel og Sarkozy nævner andre områder såsom arbejdsmarke-
det, eventuel selskabsskatteharmonisering, finansiel transaktionsskat og vækst-
politik. Det er vanskeligt fra den ene dag til den næste at lave et forstærket sam-
arbejde på disse områder, fordi der er tale om etablerede områder, som er omfat-
tet af det indre marked. Harmonisering af selskabsskatter kræver enstemmighed.
Vi ved stadig ikke, hvor begrænsede traktatændringerne bliver, sagde statsmini-
steren til Pia Adelsteen, men der må i hvert fald ikke bliver tale om at gå hele trak-
taten igennem og ændre i alle kapitlerne. Det må kun dreje sig om traktatændrin-
ger, der vedrører euroen.
Statsministeren mente ikke, hun havde ændret holdning, som Merete Riisager er
inde på. Vi har hele tiden sagt, at vi synes, man skal tage de presserende øko-
nomiske problemer først, og nu er det blevet fuldstændig klart, at løsningen af de
økonomiske problemer hænger sammen med en traktatændring, fordi markeder-
ne skal betrygges. Der kan være store fordele for Danmark forbundet med, at vi
får traktatændringer, så der kommer styr på euroen.
445
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
Merete Riisager
hørte statsministeren sige, at danskerne havde sagt nej til en
finanspolitisk union, men hun hørte ikke regeringen sige nej hertil.
Hun syntes ikke rigtig, hun havde fået svar på sine spørgsmål om ansvarsfraskri-
velse og vores ønske om at underlægge os overvågning og restriktioner. Er det
ikke regeringens eget ansvar at fremlægge økonomiske visioner for landet?
Vi har hørt, at Danmark ikke er juridisk bundet af det, der sker, og statsministeren
siger også, at vi ikke ved præcist, hvad en traktatændring kommer til at indeholde.
Merete Riisager mente, vi bliver nødt til at have en realpolitisk debat om, hvordan
traktatændringerne påvirker Danmark.
Pia Adelsteen
kunne ikke finde ud af, hvad regeringen mener, når den på den
ene side siger, at vi vil gå med til begrænsede traktatændringer, og på den anden
side siger, at den ikke ved, hvad de vil komme til at indeholde.
Det er rigtigt, at de øvrige ændringer, der er foreslået, hænger sammen med det
indre marked, men hvad mener regeringen om ideerne?
Hvorfor lader vi ikke bare eurolandene selv redde den valuta, de nu engang er
gået med i? Pia Adelsteen mente ikke, det var udtryk for respekt for euroforbe-
holdet, når regeringen vil binde os så tæt til euroen.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var meget voldsomt, at statsministeren var ved at
kaste Danmark ind i en proces, hvis konsekvenser for Danmark vi ikke kender.
Det er dejligt, at statsministeren vil respektere det danske euroforbehold, men
betyder det, at statsministeren vil sige nej til de forslag, der ligger om at samordne
EU's fonde med den økonomiske styring? I den forbindelse pegede han på, at vi i
øjeblikket har et underskud, som overstiger 3 pct. af BNP, så Danmark kan godt
blive ramt, når det drejer sig om udbetalinger fra eksempelvis socialfonden og
regionalfonden.
Det bekymrede Nikolaj Villumsen, at de ændringer, man taler om, kan komme til
at betyde, at man ikke kan kickstarte sin økonomi. Han spurgte, hvorfor statsmini-
steren ikke er enig med sine socialdemokratiske kolleger i Tyskland og Frankrig. I
denne sammenhæng spurgte han, om statsministeren er enig med den europæi-
ske fagbevægelse, som kræver en social protokol.
Det bekymrede ham, at man vil fjerne de krav med hensyn til arbejdsmiljø og
mindsteløn, der stilles til små og mellemstore virksomheder, idet han gjorde op-
mærksom på, at det drejer sig om virksomheder med op til 250 ansatte. Hvordan
stiller regeringen sig til disse ideer, som reelt er social dumping?
Jakob Ellemann-Jensen
takkede for en god fremlæggelse af de udfordringer, vi
står over for, idet han pointerede, at vi er nødt til at forholde os til virkeligheden og
erkende, at vi er mere afhængige af omverdenen, end omverdenen er afhængig
af os. Venstre holder fast i det mandat, Europaudvalget har givet europaministe-
ren, som går ud på at støtte de tiltag, som er nødvendige. Hvis det er en traktat-
ændring, så skal der være en traktatændring. Til gengæld skal vi ikke åbne op for
en total revision af alle bestemmelserne i traktaten, men fokusere på de områder,
som er nødvendige og relevante for at løse de udfordringer, vi står med nu. Det er
446
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
nemlig i høj grad i Danmarks interesse, at verden omkring os er så stabil og solid
som overhovedet muligt.
Merete Riisager
kunne godt være enig i, at verden skal være solid, men der er
uenighed om, hvordan vi bedst når frem dertil. Hun rejste igen spørgsmålet, hvor-
for vi bare skal gå i takt. Hun mindede om, at man tidligere havde sagt, at nu hav-
de man løst problemerne, men det havde man ikke. Nu er det åbenbart traktat-
ændringer, der skal være løsningen på den europæiske gældskrise. Hun pegede
på, at når observatører udefra bedømmer os, siger de, at Europa har dyr arbejds-
kraft og dårlige vilkår for erhvervslivet, og at vi er verdensmestre i bureaukrati og
langsommelighed.
Statsministeren
sagde, at sagen er vigtig for Danmark, fordi vi har besluttet, at
den danske krone læner sig op ad euroen. Vi har allerede ordninger, som bety-
der, at hvis vi ikke lever op til de regler, vi har vedtaget i Fællesskabet, så bliver vi
straffet, så er der sanktioner i relation til de midler, vi får fra EU. Når vi har en krise
i Europa lige nu, er det ikke på grund af euroen, men fordi landene ikke har haft
tilstrækkeligt styr på deres økonomiske politik. Vi har en interesse i at leve op til
kravene, ligesom vi har en interesse i, at andre lande gør det. Hvis det bliver et
traktatmæssigt krav, som nogle eurolande ønsker, så genskabes tilliden til euro-
en, og det er rigtigt godt for Danmark.
Selvfølgelig skal vi kende konsekvenserne for Danmark, sagde statsministeren til
Nikolaj Villumsen, før vi siger ja, men det finder vi ud af på mødet, og så kommer
regeringen tilbage og drøfte sagen med Europaudvalget.
Statsministeren erklærede sig uenig i, at det er kravene i euroen, der forhindrer
landene i at føre en fornuftig økonomisk politik. Som eksempel nævnte hun, at
den danske regering ville gennemføre en kickstart, samtidig med at vi lever op til
henstillingerne fra EU om at konsolidere økonomien.
Statsministeren var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at de europæiske øko-
nomier har en markant afsmitning på Danmark. Det er derfor, vi har en klar inte-
resse på dette område.
Hun sagde til Merete Riisager, at man selvfølgelig ikke kan løse gældskrisen ved
hjælp af traktatændringer alene, men man taler også om at fremrykke den per-
manente lånemekanisme, hvilket er en god ting. Vi har også bedt bankerne om at
påtage sig deres del af ansvaret.
Pia Adelsteen
var ikke i tvivl om, at det påvirker Danmark, hvad der sker i resten
af verden, bl.a. i USA, men det betyder ikke, at vi skal sidde med ved bordet og
træffe beslutninger for hele verden. Hun pegede på, at der er regler i vækst- og
stabilitetspagten, som vi er en del af. Problemet er, at mange lande ikke har over-
holdt disse regler.
Hun forstod godt, at eurolandene havde brug for at gøre nogle ting, men det be-
kymrede hende, at Danmark klinede sig så tæt op ad euroen.
Kristian Thulesen Dahl
syntes, det var lidt besværligt at finde ud af, hvad stats-
ministeren egentlig mener, når hun på den ene side fremhæver, at Danmark ikke
447
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
er et euroland, men på den anden side binde Danmark mere til Euroen. Det sid-
ste gør det svært for statsministeren at repræsentere det danske folk helhjertet.
Han fremhævede, at det ikke er i forhold til Danmark, markederne skal betrygges,
idet han henviste til, at renten i Danmark er lavere end i Tyskland. Han bad
statsministeren bekræfte, at hver gang man har ydet hjælp til Grækenland, er
renten på græskes statsobligationer steget. Hjælpepakkerne har altså ikke be-
trygget markedet.
Kristian Thulesen Dahl bad statsministeren overveje, om det ikke forholder sig
sådan, at forsøget på at få EU til at vandre i takt i virkeligheden forhindrer euro-
landene i at gøre det, som de mener er nødvendigt. Man har lavet en ufuldstæn-
dig konstruktion, og derfor har man måttet reparere på den sidenhen. Kristian
Thulesen Dahl var bange for, at vi ved at sige, at vi kun vil have en begrænset
traktatændring, i virkeligheden forhindrer de andre lande i at gøre det, der er nød-
vendigt. Dermed gør man dem en bjørnetjeneste.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at vi i 1990’erne kickstartede økonomien og skab-
te en masse arbejdspladser. Det var måske en bedre løsningsmodel
Det er i høj grad de europæiske lønmodtagere, der betaler. I den forbindelse
nævnte han, at der i øjeblikket er 23 millioner arbejdsløse i EU-landene. Samtidig
har vi den groteske situation, at de rigeste i Grækenland og Italien nærmest ikke
betaler skat.
Merete Riisager
gentog sit spørgsmål, om regeringen også siger nej til en fi-
nanspolitisk union, sådan som befolkningen gjorde ved euroafstemningen.
Statsministeren
var helt enig med Pia Adelsteen i, at den danske økonomi er
påvirket af, hvad der sker i Europa og i USA. Når landene i Europa ikke har styr
på deres økonomi, går det ud over os. Vi har gennem mange år valgt at knytte
kronen til euroen, og denne fastkurspolitik har tjent Danmark godt, mente stats-
ministeren. Det er grunden til, at vi har accepteret vækst- og stabilitetspagten og
six-packen, som statsministeren ikke på nogen måde mente var i strid med euro-
forbeholdet.
Hun syntes ikke, der var noget problem i den måde, vi håndterer tingene på, sag-
de statsministeren til Kristian Thulesen Dahl. Hun mente ikke, der var tale om to
forskellige holdninger.
Hun erkendte, at den græske økonomi ikke er kommet på fode igen trods utallige
forsøg, men volumenet på tiltagene har nok ikke været stort nok.
Hun mente, det stadig væk er en god idé at prøve at holde de 27 lande sammen.
Danmark har ikke en interesse i, at Europa bliver splittet i to.
Hun erklærede sig enig med Nikolaj Villumsen i, at der er nogle lande, som har
råd til en kickstart, f.eks. Danmark, men der er så sandelig også lande, der ikke
kan, f.eks. Grækenland.
Hun syntes ikke, det var lønmodtagerne, der kom til at betale prisen, og mindede
om, at en af de ting, Grækenland skulle gøre, var at udvide deres skattebase. Vi
er netop optaget af at få styr på økonomien, så vi kan få genskabt væksten, hvil-
ket vil være til fordel for de europæiske lønmodtagere.
448
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 364: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/12-11
11. Europaudvalgsmøde 8/12-11
Pia Adelsteen
kunne stadig ikke forstå, hvorfor vi skal være med, når vi ikke vil
have euroen.
Kristian Thulesen Dahl
mente stadig ikke, statsministeren helhjertet kunne re-
præsentere danskerne, når hun havde to modsat rettede synspunkter. Han men-
te, man må erkende, at euroen er på gyngende grund, så man reelt diskuterer
muligheden for et eurokollaps. Så er det mærkeligt, at statsministeren krampag-
tigt holder fast i, at det er vigtigt, at alle 27 lande går i takt.
Nikolaj Villumsen
mindede om, at dengang vi tilsluttede os six-packen, var der
ikke tale om hurtige, automatiske sanktioner, der kunne ramme Danmark.
Han savnede svar på sit spørgsmål om små og mellemstore virksomheder og
social dumping.
Statsministeren
bekræftede, at der er nogle eurolande, som er bange for, at det
hele bryder sammen. Så er det godt, at den tyske kansler har påtaget sig et
enormt ansvar. På den baggrund havde statsministeren svært ved at se, at vi
skulle modsætte os det ønske om traktatændringer, man har i eurolandene.
Statsministeren pointerede, at det var de 17 eurolande, som sagde, at de gerne
ville have alle 27 lande med.
Hun sagde til Nikolaj Villumsen, at hun ikke mente, der var tale om social dum-
ping.
Kristian Thulesen Dahl
syntes, statsministeren var ude i en mærkelig forklaring.
Hvis det, der er foreslået, er indskrænkninger i landenes selvstændighed, så er
det da ikke underligt, at de gerne vil have, at også ikke-eurolandene får ind-
skrænket deres selvstændighed. I øvrigt gentog han sin argumentation.
Statsministeren
pointerede, at vi ikke ved, hvilke traktatændringer der kommer,
og gentog i øvrigt også sin modargumentation.
Mødet slut kl. 12.35.
Ref.: BE/sra
449