Offentlig høring vedr. EU-retningslinjer for statsstøtte til søtrans-

portsektoren

Det følger af Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til søtransportsek-toren fra 2004, at disse skal tages op til revision inden syv år efter anvendel-sesdatoen. Kommissionen har på den baggrund lanceret en offentlig høringmed sigte på at give medlemsstaterne og andre interesserede parter mulig-hed for at give oplysninger om søtransportsektorens udvikling samt omretningslinjernes hidtidige anvendelse og virkninger.Overordnet er det efter regeringens opfattelse afgørende at fastholde stabile,attraktive og fremtidsorienterede rammevilkår for søtransportsektoren. Ilyset af at 80-90 % af EU’s udenrigshandel transporteres ad søvejen, fin-des det åbenbart, at EU og dets medlemsstater har interesse i at oprethol-de veldrevne og globalt konkurrencedygtige handelsflåder og maritimekompetencer, som kan levere kosteffektive maritime tjenesteydelser.De gældende retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren haroverordnet set været velbegrundede og yderst vellykkede. De har genereltproduceret stærke strategiske, økonomiske og beskæftigelsesmæssigefordele for EU som helhed og i særdeleshed for de EU medlemsstater,som direkte har gjort brug af de muligheder, som de maritime statsstøtte-retningslinjer giver.Der lægges i den henseende vægt på, at de eksisterende retningslinjer udgørgrundelementerne for en konkurrencedygtig europæisk søtransportsektor, fxde eksisterende rammer for tonnagebeskatning, støtte til beskæftigelse afsøfarende, herunder indkomstbeskatning og sociale ydelser, samt statsstøttetil nærskibsfart.De eksisterende retningslinjer har sat den europæiske søtransportsektor istand til at modstå den stigende globale konkurrence på søfartsområdet,ligesom retningslinjerne har været en afgørende faktor for bremse ogvende den tidligere tonnagetilbagegang i EU.En fortsættelse af retningslinjerne vil være et afgørende element i med-lemsstaternes bestræbelser på fortsat at kunne tilbyde søfartssektorenstabile, attraktive og fremtidsorienterede rammebetingelser med vækstpo-tentiale for kvalitetsskibsfart og maritime kompetencer.Det er på den anførte baggrund overordnet anført i svaret, at de eksiste-rende retningslinjer i alt væsentligt bør fortsætte, som de er.

Fra dansk side lægges dog op til at overveje at justere definitionen af be-grebet søtransport med henblik på at gøre retningslinjerne tidssvarende ogi bedre overensstemmelse med udviklingen i den maritime sektor, sidenretningslinjerne blev vedtaget. Formålet er, at retningslinjerne også frem-over rummer den fleksibilitet, der skønnes nødvendig for at sikre, at mari-time aktiviteter i bred forstand ikke går til lande uden for EU.Som et eksempel kan nævnes, at Kommissionen i 2009 - efter konkretønske fra Danmark - godkendte, at kabellægningsfartøjers aktivitet kunneinkluderes under retningslinjerne, på trods af at denne aktivitet ikke kanbetegnes som ”søtransport” ifølge den nu 17 år gamle definition herpå.Lignende tilfælde vil med sandsynlighed opstå i fremtiden i forhold tilandre former for maritim aktivitet, som heller ikke umiddelbart falderinden for betegnelsen ”søtransport”, ligesom der eventuelt kan tænkes atopstå behov på off-shore området.Desuden foreslås det at justere det såkaldte indchartringsforhold, hvilketvil sige forholdet mellem et rederis egne og lejede skibe. Konkret læggesi svaret op til, at bruttotonnagen fra lejede skibe bør ændres til at kunnevære op til 10 gange større end den bruttotonnage, som rederiet selv ejer.Efter de gældende retningslinjer er forholdet 4 til 1.Baggrunden er også i dette tilfælde et ønske om at øge rederiernes fleksi-bilitet. I dagens internationale skibsfart er muligheden for at indchartreskibe således et nødvendigt værktøj, som sætter rederierne i stand til bed-re og hurtigere at tilpasse deres tjenesteydelser til de globale markedsfor-hold, end det er muligt med ejede skibe.