Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 438
Offentligt
1123158_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 21. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 24. februar 2012
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Pia Adelsteen (DF) fungerende formand, Jens Joel (S),
Jeppe Kofod (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Nikolaj
Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Claus Hjort
Frederiksen (V), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen
(V), Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF)
Europaminister Nicolai Wammen
Desuden deltog:
Pia Adelsteen ledede mødet.
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Free Gaza Danmark vedr. Israels
ulovlige blokade af Gaza
EUU alm. del (11) – bilag 305 (baggrundsinformation til
foretræde med Free Gaza Danmark)
EUU alm. del (11) – bilag 216 (henvendelse af 9/1-12 fra Free
Gaza Danmark)
Delegationen bestod af:
Ida Hillerup Hansen:
Harriet Rump
Nathalie Rigall
Anna Tarding
Annette Ekebjærg-Jakobsen
Mathias Ljørring
Ida Hillerup Hansen
og
Nathalie Rigall
fremførte delegationens synspunkter
vedrørende Gaza i overensstemmelse med den fremsendte henvendelse og op-
fordrede Europaudvalgt til at få regeringen til at lægge pres på EU for at få ophæ-
vet Israels ulovlige blokade af Gaza, hvor 80 pct. af befolkningen er afhængig af
nødhjælp udefra. De nævnte, at Israel ikke overholder forpligtelserne i handelsaf-
talen til at overholde menneskerettighederne.
Nikolaj Villumsen
var enig med delegationen i, at Israel ikke overholder menne-
skerettighederne, og opfordrede til, at EU følger FN-resolutionerne til dørs.
Lene Espersen
gjorde opmærksom på, at det ikke var den danske udenrigsmini-
ster, men Catherine Ashton, som sad for bordenden, når man diskuterede Israel.
Hun pegede på, at Hamas, som er på EU's liste over terroristorganisationer, for-
søger at hjernevaske børnene i Gaza til at blive terrorister. Det forsøger vi at
modvirke ved at få børnene i FN-skoler. En løsning vedrørende Gaza hænger
795
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
uløseligt sammen med en løsning af hele konflikten i Mellemøsten, og hun for-
stod, at Israel ikke kunne blive ved at leve med, de blev beskudt af raketter fra
Gaza. EU må lægge pres på begge parter, men hun mente, det bedste, man kan
gøre, er at støtte reformkræfterne blandt palæstinenserne, så palæstinenserne
anerkender Israels eksistens.
Mathias Ljørring
præciserede, at delegationen ikke repræsenterer Hamasrege-
ringen i Gaza, men er inviteret af civilsamfundet. Det er vigtigt, at menneskeret-
tighederne respekteres, men det er Israel, som systematisk og igennem mange
år har gennemført en ulovlig blokade. Når delegationen har søgt foretræde for
Europaudvalget, er det fordi problemet må angribes fra flere vinkler, og her bety-
der handelen meget.
Annette Ekebjærg-Jakobsen
pegede som bedstemor på, at konflikten går ud
over børnene i Gaza.
Jeppe Kofod
pegede på, at Hamas og Fatah har indgået en forsoningsaftale
med Egyptens mellemkomst, og at der skal afholdes præsident- og parlaments-
valg, hvor vi håber, at det ikke bliver Hamas, som kommer til at sidde ved mag-
ten. Han nævnte, at Gaza jo også har en grænse til Egypten, og spurgte, om de-
legationen har overvejet, om man ikke kunne hjælpe befolkningen ad den vej.
Nikolaj Villumsen
ønskede, at Europaudvalget signalerede til regeringen, at det
støtter op om, at EU tager denne sag op.
Mathias Ljørring
gjorde opmærksom på, at Hamas var blevet valgt ved frie valg,
men at de vestlige lande ikke har anerkendt Hamas. FN har sagt, at grænseover-
gangen til Egypten ikke infrastrukturelt har kapacitet til at klare det behov, der er.
Han mente godt, man kunne arbejde for forsoningsaftalen mellem Fatah og Ha-
mas, samtidig med at man kiggede på Israels ansvar i konflikten.
Annette Ekebjærg-Jakobsen
mente, havnen i Gaza var den rigtige til at få varer
ind i den størrelsesorden, der var brug for.
796
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3150 (almindelige anliggender) den 28. februar
2012
Europaministeren:
Indledningsvis kan jeg sige, at udenrigsministeren i dag er i
Tunesien, hvor han deltager i et møde for en gruppe af venner for det syriske folk
med deltagelse af en bred kreds af lande. Jeg vil derfor både forelægge punkter-
ne på rådsmødet vedrørende almindelige anliggender og rådsmødet vedrørende
udenrigsanliggender.
Alle punkterne er denne gang til orientering.
1. Serbien
– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 3150 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 30/11-11 (FO) (referat endnu ikke
omdelt)
Europaministeren:
På rådsmødet skal vi tage stilling til spørgsmålet om tildeling
af EU-kandidatstatus til Serbien. Som bekendt var spørgsmålet også på dagsor-
denen for Rådets møde den 5. december samt på Det Europæiske Råds møde
den 9. december. I december var der ikke enighed om at tildele Serbien kandi-
datstatus, før landet havde taget skridt til at bidrage yderligere til den dialog med
Pristina, som EU har påtaget sig at facilitere.
I stedet besluttedes det at sætte spørgsmålet på dagsordenen for rådsmødet for
almindelige anliggender den 28. februar, hvor Rådet skal vurdere, om Beograd i
tilstrækkelig grad har levet op til følgende kriterier: Dels bidraget konstruktivt til
dialogen med Pristina, dels indgået et kompromis om Kosovos deltagelse i regio-
nalt samarbejde og endelig bidraget aktivt til, at EULEX og KFOR kan udføre de-
res mandater i det nordlige Kosovo.
Jeg besøgte selv Beograd i mandags og havde møder med blandt andet Serbi-
ens præsident Tadic og udenrigsminister Jeremic samt med chefforhandleren i
Beograd-Pristina dialogen, Borko Stefanovic. Jeg understregede i mine samtaler,
at det var vigtigt, at Serbien gør en ekstra indsats for at leve fuldt og helt op til de
opstillede kriterier. Det var mit klare indtryk, at man i Beograd er sig bevidst, at EU
lægger meget stor vægt på overholdelsen af kriterierne. Det er også min vurde-
ring, at Beograd gør en indsats for at nå til en forståelse med Pristina, hvilket og-
så er helt nødvendigt.
Det gælder ikke mindst i spørgsmålet om Kosovos deltagelse i regionale struktu-
rer. Beograd har nu accepteret størstedelen af Pristinas krav. Hovedproblemet er
naturligvis, at Beograd ikke anerkender Kosovo og derfor har vanskeligt ved at
indgå et tæt og forpligtende samarbejde. En af de løsninger, man arbejder på, er
at lade Kosovo optræde under eget navn, men med en undertekst som tilgodeser
797
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
begge parters ønsker og behov. Det er naturligvis politisk meget følsomt, og den-
ne uges forhandlinger har været holdt i et snævert format. I første omgang vil
udenrigsministrene blive orienteret om udfaldet på udenrigsministerrådsmødet på
mandag. Denne drøftelse indgår som grundlag vor vort møde i Rådet for alminde-
lige anliggender på tirsdag.
Det er i dag for tidligt at sige, hvor sagen lander, for vi er ikke helt i mål endnu.
Jeg vil dog være optimistisk og håbe, at vi på tirsdag vil kunne konkludere, at
Serbien har gjort, hvad man kan for at leve op til de opstillede kriterier, således at
Serbien kan få kandidatlandsstatus. Men som sagt: Før vi kender udfaldet af de
forhandlinger, der netop nu foregår mellem Serbien og Kosovo, er det for tidligt at
sige, hvad udfaldet bliver.
Hvis Rådet for almindelige anliggender beslutter at anbefale, at man tildeler Ser-
bien kandidatstatus, vil beslutningen skulle bekræftes af Det Europæiske Råd på
dets møde den 1.-2. marts.
Lykke Friis
betegnede det som positivt, at vi lægge op til, at man skal tildele Ser-
bien status som kandidatland, men spurgte, hvad europaministeren forventer der
vil ske, idet hun pegede på, at især Tyskland har meget markante synspunkter.
Der er ingen fribilletter.
Europaministeren
var enig med Lykke Friis i, at der ikke er nogen fribilletter. Han
pointerede, at man på tirsdag ikke skulle diskutere, om Serbien skal være med-
lem, men om det skulle tildeles kandidatlandsstatus, således at man kunne påbe-
gynde forhandlingerne om medlemskab. Fra dansk side arbejder vi meget målret-
tet på, at der bliver opnået resultater i de forhandlinger, som foregår mellem Ser-
bien og Kosovo, hvilket er baggrunden for, at europaministeren rejste til Serbien
og drøftede sagen på højeste niveau. Den tyske udenrigsminister havde dagen
før været i Serbien og haft nogle positive drøftelser med den serbiske præsident
og udenrigsminister. Det var europaministeren håb, at vi i løbet af de næste par
dage kan se sådanne fremskridt i forhandlingerne mellem Serbien og Kosovo, at
alle 27 lande på tirsdag vil kunne give grønt lys for at give Serbien kandidatlands-
status.
798
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3150 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Det Europæiske Råd 1-2/3-12 – bilag 1 (udkast til kommenteret
dagsorden af 24/1-12)
Det Europæiske Råd 1-2/3-12 – bilag 2 (brev om
vækst fra 12 stats- og regeringschefer)
EUU alm. del (11) – bilag 303 (bilaget er fortroligt)
Europaministeren:
På rådsmødet på tirsdag vil vi også have en drøftelse af mø-
det i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts. Jeg forventer, at den økonomiske si-
tuation vil dominere dagsordenen, ligesom det har været tilfældet ved de seneste
møder i Det Europæiske Råd. På det uformelle møde i Det Europæiske Råd den
30. januar var vækst og beskæftigelse på dagsordenen, og der blev vedtaget en
erklæring herom. Jeg forventer, at man på mødet den 1.-2. marts vil følge op her-
på.
Fokus vil hovedsagligt være på det europæiske semester, som blev skudt i gang i
november med Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Det europæiske se-
mester gennemføres som bekendt fuldt ud for første gang under dansk formand-
skab. Udgangspunktet for disse drøftelser vil være en synteserapport, som det
danske formandskab forbereder. Rapporten er en opsummering af de mange
drøftelser af vækstundersøgelsen og Europa 2020 strategien, som har fundet
sted løbende i de forskellige rådsformationer.
Jeg forventer, at fokus vil være på, hvordan man på nationalt niveau og EU-
niveau følger op på hovedområderne i Kommissions vækstanalyse, herunder
hvordan man forfølger vækst og konsolidering, øger konkurrenceevne, bekæm-
per arbejdsløshed og moderniserer den offentlige sektor. På baggrund af synte-
serapporten vil Det Europæiske Råd på torsdag og fredag udstikke de overord-
nede retningslinjer for de nationale reformprogrammer, som medlemslandene
skal fremlægge i april. Efterfølgende vil Kommissionen i løbet af maj give lande-
specifikke anbefalinger til de enkelte medlemslande, og Det Europæiske Råd vil
så skulle godkende disse anbefalinger på sit møde i juni.
Fra regeringens side ser vi meget positivt på processen i det europæiske seme-
ster. Det er vigtigt, at vi i fællesskab har mulighed for at styrke koordinationen af
og udveksle synspunkter om den økonomiske politik på europæisk niveau forud
for den endelige vedtagelse på nationalt niveau. Det er positivt, at der er fokus på
både nødvendigheden af finanspolitisk disciplin og behovet for at fremme vækst
og beskæftigelse. Der er en række lande, der har sendt et brev om vækst til den
faste formand og kommissionsformanden. Vi synes, det er et positivt tiltag, som
bakker stærkt op om formandskabets prioriter, som også fremgår af formand-
skabsprogrammet.
799
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
Det Europæiske Råd vil desuden skulle drøfte innovation, som også var på dags-
ordenen i februar 2011. Det danske formandskab har i den forbindelse udarbejdet
en fremskridtsrapport, som blev præsenteret på konkurrencerådsmødet i tirsdags.
Jeg forventer, at Det Europæiske Råd vil evaluere de fremskridt, der er sket siden
mødet i februar sidste år, og samtidig kigge fremad og drøfte eventuelle nye tiltag.
I tilknytning til mødet vil de lande, der har tilkendegivet at ville deltage i finanspag-
ten, herunder Danmark, desuden skulle undertegne aftalen. Derefter vil de natio-
nale ratifikationsprocesser kunne igangsættes.
Derudover forventer jeg en kort drøftelse af EU’s holdning forud for topmøderne i
G8 og G20 samt Rio+20 konferencen, som finder sted i henholdsvis maj og juni.
Særligt Rio+20 har regeringens bevågenhed, og fra dansk side lægges der vægt
på et effektivt og ambitiøst forløb i EU-regi. Sådan et forløb skal sikre en stærk
europæisk stemme i forhandlingerne med henblik på at bidrage til styrkelse af
grøn omstilling på globalt niveau. Rio+20 konferencen finder først sted i juni, så
Det Europæiske Råd vil blot udstikke nogle overordnede retningslinjer, mens den
nærmere forberedelse vil finde sted i Rådet efterfølgende.
Endvidere vil spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengen-
samarbejdet muligvis også vil blive berørt. Enkelte lande blokerer fortsat for, at
Bulgarien og Rumænien kan blive optaget fuldt ud i Schengensamarbejdet, og
Det Europæiske Råd besluttede i december at vende tilbage til emnet, hvis ikke
der var fundet en løsning inden mødet i marts. Fra dansk side støtter vi de to lan-
des fulde optagelse i Schengen.
Jeg vender tilbage til samarbejds- og verifikationsmekanismen om lidt.
Derudover er der også lagt op til en drøftelse af visse aktuelle udenrigspolitiske
emner. Forventeligt vil det arabiske forår og situationen i Syrien være de domine-
rende emner. Det er nu et år siden, at det arabiske forår startede, og det er derfor
oplagt at drøfte udviklingen siden da – hvilke resultater EU har opnået gennem
sin støtte til regionen og EU’s fremtidige indsats. Jeg forventer, at medlemslande-
ne vil kunne genbekræfte deres støtte til et samarbejde med EU’s sydlige naboer
baseret på demokratiske værdier.
Situationen i Syrien er meget alvorlig og udvikler sig hele tiden. Det er derfor van-
skeligt at sige præcis, hvordan situationen vil være om en uge. I dag er der et
møde i Tunesien for en gruppe af venner for det syriske folk med deltagelse af en
bred kreds af lande, hvor Danmark som sagt vil være repræsenteret af udenrigs-
ministeren. Både dette møde og håndteringen i FN-sporet vil få betydning for
drøftelsen af Syrien på Det Europæiske Råd.
Nikolaj Villumsen
havde bemærket, at Danmark gør det bedre end andre lande
og eksempelvis har en højere vækst end Tyskland. Han var bange for, at vi ikke i
fremtiden vil kunne lave en kickstart som den, vi har foretaget i år, hvis vi tilslutter
os finanspagten.
I relation til det europæiske semester pegede han på, at Kommissionen siden
2005 havde udregnet det strukturelle underskud forkert, og spurgte, om regerin-
800
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
gen kunne få en skriftlig forsikring i finanspagten om, at vi får mulighed for at ud-
regne det på den måde, vi ønsker.
Pia Adelsteen
spurgte, om der er nye oplysninger om de ikke-eurolande, der
ligesom Danmark skal ned og underskrive finanspagten, med hensyn til hvor sto-
re dele af den de vil deltage i, idet hun pegede på, at Sverige har meddelt, at de
ikke vil deltage i det hele.
Europaministeren
sagde til Nikolaj Villumsen, at det er den danske regerings
holdning, at vi bør deltage i finanspagten i videst muligt omfang i fuld respekt af
det danske euroforbehold, hvilket et stort flertal i Folketinget tilslutter sig.
Med hensyn til beregningerne har vi under forhandlingerne fra dansk side arbej-
det for, at vi i relation til den danske budgetlov kan basere os på nationale skøn,
når vi beregner den strukturelle saldo, og vi har fået vished for, at det kan ske.
Han mente, formuleringerne er tilstrækkelige set med danske øjne.
I anledning Pia Adelsteens spørgsmål vedrørende andre ikke-eurolande sagde
europaministeren, at som nævnt går Storbritannien ikke ind i finanspagten, og
Tjekkiet er i gang med en parlamentarisk afklaring, men Tjekkiet er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt deltager. Vi har ikke et fuldt overblik over, hvordan de øvrige ikke-
eurolande vil stile sig, men der vil formentlig være nogle lande, som vil tilslutte sig
det hele, mens andre lande – bl.a. Sverige – kun vil deltage i dele af det.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at efter Kommissionens beregninger vil den struk-
turelle saldo i Danmark vise et underskud på 0,4 pct. af BNP, mens den efter den
danske måde at beregne saldoen på vil ligge på 0,0, så der er ret stor forskel.
Pia Adelsteen
spurgte, hvad vi vil gøre, hvis det alligevel bliver Kommissionens
beregninger, vi skal rette os efter.
Europaministeren
sagde, at beregningerne er et af de spørgsmål, økonomi- og
indenrigsministeren har taget op i forhandlingerne, og hun har fået afklaret, at
Kommissionens måde at beregne tallene på i mange tilfælde ikke er retvisende i
en dansk sammenhæng, idet vi har relativt store udsving i pensionsafkastskatten
og i indtægterne fra Nordsøolien, hvilket der bør tages hensyn til. Det har hun
fundet forståelse for hos Kommissionen. Derfor kunne europaministeren berolige
ordførerne for Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det fremgår meget klart, at
Kommissionen vil tage de danske synspunkter med i sine beregninger. Hvis man
har yderligere spørgsmål herom, bad han om, at man stillede dem skriftligt til
økonomi- og indenrigsministeren.
801
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og
Rumænien
– Rådskonklusioner
KOM (2012) 0056, KOM (2012) 0057
Rådsmøde 3150 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 28 (side 1611, senest behandlet i EUU
9/9-11)
Europaministeren:
I sagen om samarbejds- og verifikationsmekanismen for
Bulgarien og Rumænien er Kommissionen fremkommet med sin faste foreløbige
halvårsrapportering. Halvårsrapporteringen er en status forud for den grundigere
årsrapport, der typisk foreligger i juli måned. Til sommer vil årsrapporten også
skue tilbage på de 5 år, der er gået siden mekanismens etablering.
Halvårsrapporterne er genstand for rådskonklusioner, som vi fra dansk side er
tilfredse med. Konklusionerne ventes vedtaget på rådsmødet uden videre drøftel-
se.
De to rapporter peger på fremskridt i begge lande, men understreger samtidig, at
der fortsat er udeståender.
Halvårsrapporten for Bulgarien konstaterer, at de specialiserede domstole for
organiseret kriminalitet er begyndt at arbejde. Den nedsatte kommission for iden-
tifikation og konfiskation af aktiver har leveret betydelige resultater. Og generelt
har Bulgarien igangsat en række tiltag med henblik på at styrke ensartethed og
professionalisering i retssystemet. Kommissionen siger dog også, at Bulgarien
skal forstærke sin indsats for at gennemføre Kommissionens anbefalinger fra sid-
ste sommer. I særlig grad er fokus rettet mod højniveaukorruption og organiseret
kriminalitet.
Halvårsrapporten for Rumænien konstaterer, at de sidste reformer og tiltag nu er
ved at være på plads. Særligt fremhæves en ny civilretslov, som er trådt i kraft
uden opstartsvanskeligheder. Endvidere fremhæves tiltag til forberedelse af im-
plementerende lovgivning for ny civil retsplejelov, ny straffelov og strafferetspleje-
lov. Også effektiviteten i retssystemet er der gjort noget ved, ligesom myndighe-
der til bekæmpelse af korruption er blevet substantielt styrket og også gør deres
arbejde. Kommissionen konstaterer dog også, at fokus og indsats fortsat skal
rettes på implementering af de vedtagne reformer og tiltag.
Fra dansk side lægger vi vægt på at udtrykke fuld støtte til Kommissionens rap-
porter og evalueringsarbejde. I en kontekst, hvor vi stiller hårde krav til nuværen-
de og potentielle kandidatlande på det retlige område, er det særdeles vigtigt, at
Bulgarien og Rumænien fortsætter arbejder med at leve op til benchmarks inden
for mekanismen. Det ligger også de øvrige EU-lande meget på sinde.
Det er derfor, der i rådskonklusionerne, som ventes vedtaget på rådsmødet, gives
klare opfordringer til Bulgarien og Rumænien om at fortsætte indsatsen. Ligele-
802
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
des er rådskonklusionerne en god lejlighed til at sende klare signaler til de to lan-
de om, hvor der skal sættes ind.
Lykke Friis
forstod, at regeringen gerne ser, at Bulgarien og Rumænien kommer
ind i Schengen, men der er stadig problemer, idet landene ikke opfylder alle
benchmarks. Derfor spurgte hun, hvordan europaministeren vurderer mulighe-
derne for, at beslutningen kan træffes nu.
Pia Adelsteen
var bekymret for, at de to lande ikke er klar til at komme med i
Schengensamarbejdet, og pegede på, at i de øvrige østlige lande gik reformar-
bejdet nærmest i stå, da de først var blevet optaget.
Europaministeren
svarede, at det er den danske regerings holdning – i lighed
med langt størstedelen af EU's medlemslande – at Rumænien og Bulgarien bør
være en del af Schengensamarbejdet, men de to lande skal naturligvis fortsætte
reformerne, og de skal gøre en stor indsats på området politi og domstole samt
bekæmpelse af korruption og international kriminalitet. Under det danske for-
mandskab ser vi det som vor opgave at arbejde for en løsning, men samtidig sige
klart til Rumænien og Bulgarien, at de har et ansvar, som de skal leve op til.
803
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3149 (udenrigsanliggender) den 27. februar 2012
Europaministeren:
Jeg vil i dag også forelægge punkterne på rådsmødet vedrø-
rende udenrigsanliggender på vegne af udenrigsministeren, der som nævnt del-
tager et møde i en gruppe af venner for det syriske folk, der mødes i dag i Tunis.
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen, som er af særlig interesse.
De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Alle punkterne er til orientering.
1. Serbien
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3149 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 30/11-11 (FO) (referat endnu ikke
omdelt)
Europaministeren:
Jeg har allerede gjort rede for emnet under min forelæggelse
af rådsmødet for almindelige anliggender, hvor spørgsmålet om Serbiens even-
tuelle tildeling af kandidatstatus skal drøftes.
Under punktet vil udenrigsministrene på mandag få en afrapportering om resulta-
terne af det netop gennemførte dialogmøde. Udenrigsrepræsentanten vil gøre
status for den EU-faciliterede dialog mellem Beograd og Pristina. Udenrigsmini-
strenes drøftelse indgår som en del af beslutningsgrundlaget for det generelle
råds møde dagen efter.
804
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
2. Syrien
– Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3149 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 18/1-12 (referat endnu ikke omdelt)
Europaministeren:
Udviklingen i Syrien er de seneste uger eskaleret yderligere.
Det rapporteres nu, at regimet bruger artilleri og mortergranater imod civile bolig-
områder. Det er naturligvis en fuldstændig uacceptabel udvikling, som Danmark
og EU har fordømt på det kraftigste.
På den internationale scene blev der den 4. februar for anden gang nedlagt veto
fra Rusland og Kina mod en resolution i FN’s Sikkerhedsråd om Syrien. Der var
ellers gjort klare indrømmelser i resolutionen for at imødekomme de to lande. Den
17. februar vedtog FN’s generalforsamling med 137 ja-stemmer en resolution, der
var stort set identisk med den afviste resolution i Sikkerhedsrådet. Danmark var
medforslagsstiller til resolutionen, der sender et klart signal til det syriske regime
om, at det internationale samfund fordømmer volden på det skarpeste, ligesom vi
bakker op om den Arabiske Ligas bestræbelser på at finde en løsning på krisen.
Ligaen mødtes senest den 12. februar, hvor de besluttede at afslutte deres ob-
servatørmission og opfordrede FN’s Sikkerhedsråd til at tage skridt for at standse
volden og forberede en fredsbevarende mission i Syrien. Ligaen besluttede des-
uden på sit møde at styrke relationerne til den syriske opposition og opfordrede
sine medlemmer til at afbryde diplomatiske og økonomiske relationer til det syri-
ske regime.
Som en reaktion på udviklingen i Sikkerhedsrådet er der nu indkaldt til en konfe-
rence i en international vennegruppe for det syriske folk, der skal drøfte mulighe-
derne for en politisk løsning på basis af den Arabiske Ligas fredsplan og fastholde
det samlede internationale pres på regimet.
På rådsmødet i EU-kredsen på mandag forventes en drøftelse af, hvordan EU
kan bidrage til den samlede internationale indsats imod det syriske regime og ikke
mindst støtte op omkring den Arabiske Ligas bestræbelser. Mødet vil finde sted få
dage efter mødet i Syrienvennegruppen. Det er forventningen, at udenrigsmini-
strene blandt andet vil kunne følge op på det møde ved at se på, hvordan EU kan
bidrage til en politisk løsning, bl.a. ved at bidrage til at samle den syriske oppositi-
on og mulighederne for fremdrift i FN-sporet. Rådet ventes i den forbindelse at
vedtage en række stramninger af EU’s sanktioner imod Syrien, herunder sanktio-
ner inden for den finansielle sektor. Endelig forventes det også, at der på mødet
vil være en drøftelse af mulighederne for at øge EU’s humanitære indsat i Syrien,
og hvordan vi bedst hjælper det nødstedte syriske folk.
Nikolaj Villumsen
var enig i europaministerens udmelding om, at det ville være
ekstremt farligt og forkert at lave en militær intervention i Syrien. Det kunne give
805
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
en kæmpe fare for en regional storkrig, som kan blive helt uoverskuelig. Det er
heller ikke det, den Arabiske Liga beder om. Han spurgte, hvad regeringen så
havde tænkt sig at gøre for at få en fredelig løsning. Enhedslisten har foreslået, at
man prøvede at lave en konference med freds- og konfliktforskere om, hvordan
man kunne få en nedtrapning af konflikten. Den syriske befolkning er gået på ga-
den gang på gang, selv om der bliver skudt på den. Vi må arbejde aktivt for, at
der kommer en fredelig løsning, hvor færrest mulige bliver dræbt.
Pia Adelsteen
sagde, at for hende at se var der helt klart tale om en borgerkrig.
Derfor undrede det hende, at vores udenrigsminister er på besøg hos "Syriens
venner", medmindre han tror på, at det bliver lige præcis det selskab, der kan
skabe en fredelig løsning. Vi er jo en del af EU, og Lissabontraktaten fastlægger,
at EU skal have en fælles udenrigspolitik. Derfor må der være en eller anden
balance mellem, hvad Danmark gør, og hvad Catherine Ashton gør. På denne
baggrund spurgte Pia Adelsteen, om EU bakker op om det, udenrigsminister Villy
Søvndal er ude i.
Europaministeren
beskæftigede sig først med, hvad der er af initiativer fra det
internationale samfunds side i Syrien. Netop nu er der en konference i Tunesien. I
relation til Pia Adelsteens spørgsmål om, om udenrigsminister Villy Søvndal er i
godt selskab dér, sagde europaministeren, at den danske udenrigsminister er i
fremragende selskab. Han er der som formandskab sammen med udenrigsre-
præsentant Catherine Ashton, og fra USA kommer udenrigsminister Hillary Clin-
ton. Der er fuld overensstemmelse mellem formandskabet og Ashton, og vi bak-
ker op om Ashton. Vi ser gerne fra dansk side i en EU-sammenhæng, at vi går
videre ad sanktionssporet og strammer sanktionerne som reaktion på, at regimet
nu har optrappet krigshandlingerne og skyder direkte med tunge våben ind i bo-
ligkvarterer. Det er en klar opfordring til den syriske opposition om at samle sig. Et
af problemerne er nemlig, at oppositionen er fragmenteret. Vi ser det som noget
positivt, at man i samarbejde mellem FN og den Arabiske Liga netop har udpeget
den tidligere generalsekretær i FN, Kofi Annan, til at søge at skabe en våbenhvile
i Syrien. Hvis en sådan våbenhvile bliver etableret, vil vi fra dansk side støtte, at
der sker en humanitær indsats hurtigst muligt, sådan at vi kan hjælpe civilbefolk-
ningen i Syrien. Vi mener fra dansk side, det er vigtigt, at vi deltager i det møde,
der finder sted i Tunesien. Det er vigtigt, at vi sammen med de øvrige europæiske
lande og den amerikanske regering gør en fælles indsatse for at hjælpe den syri-
ske civilbefolkning og prøver at finde en fredsløsning.
806
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
3. Egypten
– Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3149 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 30/11-11 (referat endnu ikke omdelt)
Europaministeren:
Der har inden for den seneste måned været sammenstød
mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter i Cairo og andre større byer. Demon-
stranterne kræver militærrådets og overgangsregeringens afgang og en øjeblik-
kelig overførsel af magtbeføjelserne til underhuset. Demonstranterne opfordrede
til civil ulydighedskampagne og generalstrejke med begyndelse 11. februar. Op-
fordringen blev ikke fulgt op, og situationen har efterfølgende været mere rolig. Et
stort flertal i det nyvalgte underhus ønsker at følge militærrådets transitionsplan
for at undgå destabilisering og forværring af den økonomiske situation.
Militærrådet har forsøgt at vise vilje til en hurtigere overdragelse af magten til civi-
le myndigheder. Der er dog fortsat ikke udmeldt nye datoer for selve afholdelsen
af valget eller for overdragelsen af magtbeføjelser til en valgt præsident.
På rådsmødet forventes bl.a. en drøftelse af de egyptiske myndigheders razzia
på civilsamfundsorganisationerne og overgreb på demonstranterne med henblik
på en fælles udtalelse, hvori der tages afstand fra den kampagne, der føres mod
civilsamfundsorganisationer, og hvori myndighederne opfordres til at tillade civil-
samfundsorganisationer at arbejde frit og respektere de demokratiske standarder
og normer samt til at forfølge den vej, som den egyptiske befolkning valgte med
revolutionen: Et demokratisk retssamfund som respekterer menneskerettigheder-
ne og borgernes frihedsrettigheder.
Derudover forventes en drøftelse af EU’s tilgang til de muslimske brødres valgsejr
og den fremtidige håndtering af en regering med dem ved roret. Regeringens
tilgang vil være, at EU fastholder, at demokrati er et ufravigeligt grundprincip, og
at man i udgangspunktet anerkender aktører, der kommer til magten via demo-
kratiske processer.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
mindede om, at Europaudvalget
planlægger at rejse til Egypten og Tunesien i uge 39.
807
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
4. Mellemøsten
– Politisk drøftelse/ evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 3149 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 18/1-12 (referat endnu ikke omdelt)
Europaministeren
nævnte ikke dette punkt.
5. Sydlige Kaukasus/Georgien
– Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3149 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Europaministeren
nævnte ikke dette punkt.
6. Menneskerettigheder (i lyset af 19. samling i FN’s
Menneskerettighedsråd)
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 3149 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 1)
Europaministeren
nævnte ikke dette punkt.
808
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 438: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/2-12
21. Europaudvalgsmøde 24/2-12
7. Eventuelt – Hviderusland
Europaministeren:
Afslutningsvis vil jeg kort nævne Hviderusland. Sagen er ikke
forudset at skulle drøftes blandt udenrigsministrene, men som tingene står netop
nu, kan det ikke udelukkes.
Som det blev forelagt for udvalget i januar, blev der på det seneste rådsmøde
truffet beslutning om at udvide kriterierne for EU’s sanktioner til også at omfatte
personer og virksomheder, der er ansvarlig for undertrykkelsen i landet i mere
generel forstand, frem for blot de direkte ansvarlige for overgrebene i forbindelse
med præsidentvalget i 2010. I udmøntningen af denne beslutning har der i den
sidste fase ikke været fuld enighed blandt medlemsstaterne.
Mødet slut kl. 12.10.
Ref.: BE/an
809