EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 440
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 23. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 2. marts 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Jens Joel (S), fungerende formand, Benny Engelbrecht

(S) næstformand, Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia

Adelsteen (DF) og Merete Riisager (LA).

Justitsminister Morten Bødskov, klima-, energi- og byg-

ningsminister Martin Lidegaard, miljøminister Ida Auken

og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.

Desuden deltog:

Jens Joel ledede mødet under dagsordenens punkt 1. Næstformanden ledede

mødet under de øvrige punkter.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3151 (retlige og indre anliggender) den 8. marts

2012

Justitsministeren:

I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre an-

liggender i Bruxelles. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på

rådsmødet.

Rådsmødet er det første formelle rådsmøde under dansk formandskab.

Rådsmøderne om retlige og indre anliggender er som bekendt traditionelt inddelt i

en indenrigsdag og en justitsdag. Der er imidlertid ikke justitssager, som har væ-

ret modne til drøftelse på det kommende rådsmøde, og jeg har derfor – som for-

mand for Rådet – besluttet at aflyse justitsdagen i denne omgang.

Justitssagerne kører naturligvis – ligesom de øvrige sager – videre på arbejds-

gruppeniveau, hvor det faktisk går rigtig godt. Men vi vil som formandskab ikke

samle EU’s justitsministre, uden at der er grundlag for væsentlige politiske drøf-

telser på dagsorden.

Det betyder, at der på rådsmødet den 8. marts vil være fokus på indenrigspunk-

ter, herunder ikke mindst sager på asyl- og migrationsområdet.

Som det fremgår af samlenotatet, er punkt 8 og 9 omfattet af retsforbeholdet. Vi

deltager dog gennem en parallelaftale i Dublinforordningen – altså punkt 8 – der

indebærer, at Danmark har ret til at gennemføre ændringsforslaget i dansk ret,

når det er vedtaget.

I forlængelse af det uformelle møde, vi holdt i Justitsministeriet i slutningen af sid-

ste år, vil jeg i dag gøre lidt ekstra ud af konsekvenserne af, at punkt 9 om mod-

tagelsesdirektivet er omfattet af retsforbeholdet.

835

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det

drejer sig om punkterne 2, 6, 8 og 9. Men I er naturligvis velkomne til at spørge til

dem, jeg ikke nævner.

Jeg kan oplyse, at samtlige dagsordenspunkter forelægges til orientering.

1. Ulovlig indvandring



Status

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 9/12-11, referatet foreligger endnu ikke

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 136, behandlet i EUU 25/10-

11)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11)

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1163, behandlet i EUU 8/4-

10)

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 813, behandlet i EUU 11/2-

11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

syntes, det var meget positivt, at der tages hånd om

situationen med ulovlig indvandring over de sydøstlige Schengengrænser, og den

køreplan, som formandskabet og Kommissionen har fremlagt, syntes han var en

fremragende idé.

Nikolaj Villumsen

bad om en kommentar fra justitsministeren til den bekymring,

Dansk Flygtningehjælp har udtrykt for, at berettigede asylansøgere vil blive be-

tragtet som ulovlige indvandrere og sendt hjem til det land, som de berettiget er

flygtet fra.

Justitsministeren

takkede Jakob Ellemann-Jensen for opbakningen.

Han svarede Nikolaj Villumsen, at det netop drejede sig om, at man skal sikre

hjælp til dem, der har behov for hjælp.

836

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

2. Schengen Governance – Politisk styring af Schengensamarbejdet



Politisk drøftelse/vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0561

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Justitsministeren:

Den politiske styring af Schengensamarbejdet blev drøftet

under frokosten på rådsmødet om retlige og indre anliggender i december sidste

år, hvor der var bred enighed blandt medlemsstaterne om, at den politiske styring

af samarbejdet skal styrkes.

Det danske formandskab følger på rådsmødet den 8. marts op på disse drøftelser

med udkast til rådskonklusioner, der kan sikre rammerne for en stærkere politisk

styring af Schengensamarbejdet.

Der lægges navnlig op til at indføre en ordning, hvor det såkaldte blandede ud-

valg fast hvert halve år skal drøfte Schengensamarbejdet.

Udvalget mødes på ministerniveau i forbindelse med rådsmøderne om retlige og

indre anliggender og har – ud over EU-medlemsstaterne – deltagelse af Island,

Liechtenstein, Norge og Schweiz. Disse lande er som bekendt alle med i Schen-

gensamarbejdet.

Drøftelserne vil kunne tage udgangspunkt i faste rapporter fra Kommissionen eller

i særlige aktuelle sager.

Den første halvårlige drøftelse forventes at finde sted på det sidste rådsmøde om

retlige og indre anliggender under dansk formandskab den 7.-8. juni, hvor der vil

foreligge en rapport fra Kommissionen.

Jeg forventer dog, at vi allerede på det kommende rådsmøde i forlængelse af

rådskonklusionerne vil have en politisk debat om aktuelle emner af betydning for

Schengensamarbejdet.

Jeg forventer, at der vil blive fokuseret på, hvordan man kan hjælpe Grækenland i

forhold til landets genbosætningsindsats, og hvordan man kan styrke samarbej-

det med tredjelande om effektiv kontrol af EU’s ydre grænser.

Vi overvejer også at have en politisk drøftelse af, hvordan man kan bruge Schen-

gensamarbejdet til at sikre den offentlige orden og styrke den indre sikkerhed i

forbindelse med større sportsbegivenheder.

Regeringen støtter en styrkelse af den politiske styring af Schengensamarbejdet.

De halvårlige strategiske drøftelser vil kunne bidrage til at få løst de udfordringer,

der måtte opstå i forhold til Schengensamarbejdet eller forvaltningen af Schen-

genreglerne.

Det drejer sig bl.a. om at sikre en hurtig og effektiv politisk opfølgning på konstate-

rede problemer som f.eks. effektiv kontrol med EU’s ydre grænser. Samtidig vil

det være en god anledning til også at kigge fremad og forebygge, at problemerne

rent faktisk opstår.

837

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvad regeringens holdning var til forslaget om,

at kompetencen til at etablere midlertidig grænsekontrol i tilfælde af særlige begi-

venheder, som kan true den offentlige orden, overgår til Kommissionen. Han

mente, kompetencen burde bevares på nationalt niveau.

Pia Adelsteen

ville ligeledes gerne høre, hvad regeringens holdning var, og

hvem i EU der skulle træffe beslutningen, hvis kompetencen overgik til EU.

Justitsministeren

sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at Danmark og en lang

række andre medlemslande ikke ønsker at overflytte kompetencen til Kommissi-

onen, så han regnede ikke med, at der ville ske en sådan overflytning.

838

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

3. (Evt.) Rådsafgørelse om Bulgariens og Rumæniens indtræden i det

fulde Schengensamarbejde



Vedtagelse

KOM (2012) 0056, KOM (2012) 0057

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (10) – bilag 416 (åbent brev til regeringen fra

danske MEP'er vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden af

Schengensamarbejdet)

EUU alm. del (10) – bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra det

rumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 9/12-11, referatet foreligger endnu ikke

EUU alm. del (11) – bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev forelagt til

forhandlingsoplæg)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvordan det går med korruptionsbekæmpelsen i Bul-

garien og Rumænien, idet han pegede på de meget bekymrende rapporter, der

foreligger om befolkningens retssikkerhed i de to lande.

Justitsministeren

sagde, at den rapport, der er kommet om de to lande, viser, at

der er taget skridt, som går i den rigtige retning. Den danske regerings holdning er

jo kendt.

Pia Adelsteen

gjorde opmærksom på, at hun ikke var enig i den holdning, rege-

ringen havde tilkendegivet, og ikke mente, de to lande var klar til at komme ind i

det fulde Schengensamarbejde. Hun henviste til, at den hollandske minister i går

havde sagt i fjernsynet, at ganske vist var de på papiret og i teorien klar, men han

mente ikke, de i praksis var klar.

Justitsministeren

henviste til, at man havde diskuteret sagen flere gange tidlige-

re – også med statsministeren forud for Det Europæiske Råds møde. Regeringen

holdning er, at der ikke er nogen juridiske hindringer for Rumæniens og Bulgari-

ens fuldgyldige medlemskab af Schengensamarbejdet, hvilket Rådet allerede

konkluderede sidste sommer. Han advarede mod, at man udviklede dobbelte

standarder. Der er uenighed i Rådet, og det er det danske formandskabs opgave

at prøve at lande denne diskussion.

839

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

4. SIS II



Status

KOM (2008) 0196, KOM (2008) 0197, KOM (2011) 0907

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2008) 0196 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)

KOM (2008) 0197 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 130, behandlet i EUU 25/10-

11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Konference om innovativ grænseforvaltning



Præsentation

KOM (2011) 0680

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 22)

EU-note (11) – E 6 (EU-note af 12/10-11 - forslag om midlertidig

genindførelse af grænsekontrol)

EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning nr. 1 afgivet i

Europaudvalget 11/11-11)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

840

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

6. En fælles ramme for reel og praktisk solidaritet på asyl- og

migrationsområdet



Præsentation og vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0835

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Justitsministeren:

Dagsordenens sjette punkt omhandler etableringen af en ny

fælles ramme for reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.

Det Europæiske Råd har i konklusioner fra juni sidste år understreget behovet for,

at der udvises reel og praktisk solidaritet med de medlemsstater, der er mest be-

rørt af migrationsstrømme.

Kommission har efterfølgende fremlagt en meddelelse om styrket solidaritet i EU

på asylområdet.

Endelig satte det danske formandskab spørgsmålet om en ny fælles ramme for

solidaritet på dagsordenen for det uformelle rådsmøde om retlige og indre anlig-

gender, der som bekendt blev afholdt den 26.-27. januar i København. Medlems-

staterne var på mødet generelt positive over for en sådan ramme.

Formandskabet følger på rådsmødet den 8. marts op på disse drøftelser med

udkast til rådskonklusioner, der skal sætte rammerne for, hvordan solidaritet på

asyl- og migrationsområdet helt konkret udmøntes i praksis.

Den fælles ramme for solidaritet på asyl- og migrationsområdet er med til at kon-

kretisere, hvad medlemsstaterne forstår – og ikke forstår – ved begrebet solidari-

tet.

Rammen er på den måde tænkt som en form for katalog over muligheder for at

udvise reel og praktisk solidaritet på området. Både i forhold til generelle migrati-

onsstrømninger og i forbindelse med ekstraordinære situationer.

Diskussionen om solidaritet skal ses i sammenhæng med ideen om at etablere

en tidlig varslings- og beredskabsmekanisme i Dublinforordningen, der er tænkt

som en erstatning af den suspensionsmekanisme, som Kommissionen har fore-

slået.

Varslings- og beredskabsmekanismen skal sammen med rammen for solidaritet

gøre det nemmere at forebygge og håndtere ekstraordinære situationer, hvor

nogle lande kommer under et særligt pres.

Regeringen støtter generelt arbejdet for at sikre øget solidaritet mellem medlems-

staterne på asyl- og migrationsområdet.

Jeg håber, at en ramme for reel og praktisk solidaritet kan være med til at sikre

fremdrift i forhandlingerne om det fælles europæiske asylsystem, der skal færdig-

gøres inden årets udgang.

841

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Jakob Ellemann-Jensen

pegede på, at det er vigtigt, at man ikke eliminerer

grundtanken bag Dublinforordningen, nemlig at det er det første modtagerland,

som har ansvaret for asylbehandlingen.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad justitsministeren forventede der kom ud af det.

Lisbeth Bech Poulsen

bad justitsministeren redegøre for, hvor langt man er i

processen med hensyn til det intraeuropæiske genbosætningsprogram, hvor der

blev gennemført et pilotprojekt på Malta.

Justitsministeren

pointerede i relation til Jakob Ellemann-Jensens bemærknin-

ger, at forslaget hænger sammen med, at man har opgivet ideen om at suspen-

dere Dublinforordningen og i stedet erstatte det med en varslings- og bered-

skabsmekanisme.

Han svarede Lisbeth Bech Poulsen, at evalueringen foretages nu. Der er ikke

fastsat et helt bestemt tidspunkt for, hvornår den skal være færdig.

842

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

7. Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring



Status

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 136, senest behandlet i EUU

25/10-12)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

843

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

8. Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsforslag til

Dublinforordningen *



Delvis generel indstilling

KOM (2008) 0820

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 33)

KOM (2008) 0820 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke

Rådsmøde 3096 – bilag 6 (skriftlig forelæggelse af 3/6-11 fra RIA

9-10/6-10)

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 132, behandlet i EUU 25/10-

11)

* Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks retsstilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens ottende og niende punkt vedrører forhandlin-

gerne om det fælles europæiske asylsystem. Det er en af mange væsentlige sa-

ger under det danske formandskab og også en sag, som jeg og mine forgængere

flere gange tidligere har redegjort for her i udvalget.

Gennemførelsen af den anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-

dringer af flere forordninger og direktiver.

Det danske formandskab vil på rådsmødet den 8. marts orientere om status for

primært forhandlingerne om ændringerne af Dublinforordningen og modtagelses-

direktivet.

Vi har som formandskab besluttet, at det i denne omgang ikke er nødvendigt at

tage en politisk drøftelse af udvalgte emner, da forhandlingerne allerede kører

som planlagt.

Ændringsforslaget til Dublinforordningen – dagsordenens punkt otte – har været

en af de største udfordringer i forhandlingerne om et fælles europæisk asylsy-

stem.

Men der er i de seneste måneder sket gode fremskridt i forhandlingerne.

Der er bl.a. opnået generel opbakning til at etablere en varslings- og bered-

skabsmekanisme i Dublinforordningen som alternativ til den suspensionsmeka-

nisme, som Kommissionen havde foreslået.

Det var denne mekanisme, jeg omtalte under dagsordenens sjette punkt om soli-

daritet. Mekanismen skal gøre det nemmere at forebygge og håndtere ekstraor-

dinære situationer, hvor nogle lande kommer under et særligt pres.

Regeringen er positiv over for, at der synes at være enighed om at etablere den

beskrevne varslings- og beredskabsmekanisme.

844

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Det er min forhåbning, at der snart kan indledes forhandlinger med Europa-

Parlamentet herom.

Jakob Ellemann-Jensen

var opmærksom på, at Danmark har en undtagelse,

men ville gerne høre, om regeringen bakker op om de oprindelige grundprincip-

per i Dublinforordningen.

Han spurgte hvad der sker med den parallelaftale, vi har.

Pia Adelsteen

henviste til, at mens der tidligere havde været forslag fremme om,

at man kunne suspendere Dublinforordningen, gik forslaget nu ud på, at man ville

lave en tidlig varsling og et beredskabssystem. Hun spurgte, hvad man egentlig

forestillede sig, når der sker noget i Mellemøsten, som fører til, at der kommer

flere asylansøgere til de sydlige EU-lande.

Hun spurgte, om forslaget betyder, at vi skal behandle asylsager fra andre med-

lemslande.

Justitsministeren

bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at vi har en pa-

rallelaftale, som indebærer, at vi inden for 30 dage kan tilslutte os de ændringer,

der måtte blive vedtaget.

Justitsministeren

sagde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger om vars-

lings- og beredskabssystemet, at det handler om, at man løbende vil evaluere

landenes indsats på asylområdet, og der skal ydes støtte til landenes asylsyste-

mer, således at vi undgår at komme i den situation, vi kom i i Grækenland. Det

handler om at få en fælles værktøjskasse, så man kan forebygge, at der opstår

problemer. Her pegede han på, at der kan være tale om en styrkelse af asylstøt-

tekontoret, styrkelse af Frontexsamarbejdet, finansiel støtte fra eksisterende EU-

fonde, en styrket indsats med hensyn til udsendelse af afviste asylansøgere, ud-

sendelse af dem, der ikke har noget opholdsgrundlag, og samarbejde med de

tredjelande, asylsøgerne typisk kommer fra. Justitsministeren tilføjede, at det ser

ud til, at forslaget kan bane vejen for de videre forhandlinger på asylområdet.

Forslaget betyder ikke, at vi skal behandle asylsager fra andre medlemslande.

Pointen er, at vi skal hjælpe dem til selv at behandle dem.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om regeringen på det foreliggende grundlag

mente, det var noget, vi ønskede at tilslutte os gennem en parallelaftale.

Justitsministeren

mente, det var for tidligt at svare herpå, da vi ikke ved, hvilke

ændringer der bliver vedtaget.

Jakob Ellemann-Jensen

var klar over, at det måske var for tidligt at svare kon-

kret på spørgsmålet, og ville derfor indskrænke sig til at bede justitsministeren

bekræfte, at regeringen fortsat bakker op om grundprincippet i Dublinforordnin-

gen.

Justitsministeren

svarede bekræftende herpå.

845

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

9. Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsforslag til

modtagelsesdirektivet *



Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0320

Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 40)

KOM (2011) 0320 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-11)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 132, behandlet i EUU 25/10-

11)

* Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks retsstilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

I forhold til ændringen af modtagelsesdirektivet – dagsorde-

nens punkt ni – har forhandlingerne i den seneste tid handlet om flere væsentlige

spørgsmål.

Det drejer sig bl.a. om reglerne for frihedsberøvelse, hvor flere medlemsstater

fastholder, at fastlæggelsen af betingelser for frihedsberøvelse i videst muligt om-

fang bør overlades til medlemsstaterne.

Man har derudover drøftet reglerne om asylansøgeres mulighed for adgang til

arbejdsmarkedet. Diskussionerne omhandler bl.a. længden af den periode, som

vil gå forud for en sådan adgang til arbejdsmarkedet.

Direktivforslaget lægger op til, at der skal være adgang til arbejdsmarkedet efter 6

måneder – dog med mulighed for forlængelse til op til 12 måneder i særligt kom-

plicerede sager.

En række medlemsstater har anført, at de vil kunne støtte en adgang til arbejds-

markedet efter 12 måneder.

Det er min forhåbning, at der snart kan indledes forhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Som nævnt vil jeg gerne benytte lejligheden til at komme lidt nærmere ind på for-

holdet mellem ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet og det danske retsfor-

behold. Det sker i forlængelse af den diskussion, vi havde ovre hos mig i Justits-

ministeriet.

En af de største ændringer i forslaget om modtagelsesdirektivet drejer sig om

reglerne om frihedsberøvelse af asylansøgere.

Det er i det gældende direktiv op til medlemsstaterne selv at regulere mulighe-

derne for frihedsberøvelse. Kommissionen har i sit ændringsforslag lagt op til, at

der fastsættes en udtømmende liste over grunde til frihedsberøvelse.

846

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Der kan bl.a. ske frihedsberøvelse for at fastlægge eller kontrollere en asylansø-

gers identitet og asylmotiv. Frihedsberøvelse kan også ske af hensyn til national

sikkerhed eller orden.

Flere medlemsstater har som nævnt under forhandlingerne fastholdt, at fastlæg-

gelsen af betingelser for frihedsberøvelse i videst muligt omfang bør overlades til

medlemsstaterne.

Der arbejdes nu for at finde en kompromisløsning. Det kunne f.eks. være en ad-

gang til frihedsberøvelse i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilket land der er

ansvarlig for sagsbehandlingen – i tilfælde hvor der er risiko for, at asylansøgeren

forsvinder, inden en udsendelse kan gennemføres.

Efter dansk ret er retsstillingen, at der kan ske frihedsberøvelse i alle sager, hvor

det vurderes hensigtsmæssigt at fastholde udlændingens tilstedeværelse under

asylsagsbehandlingen, eller hvor det vurderes, at der er en risiko for, at en afvist

asylansøger vil forsvinde, når han får sin afgørelse.

Hvis det foreliggende forslag vedtages, vil der efter EU-retten være en snævrere

adgang til at frihedsberøve asylansøgere end efter dansk ret.

Der lægges med forslaget samtidig op til at ændre de gældende EU-regler om

asylansøgeres mulighed for adgang til arbejdsmarkedet. Der forhandles i den

forbindelse om længden af den periode, som vil gå forud for en sådan adgang til

arbejdsmarkedet. Det var det, jeg kort kom ind på lige før.

Medlemsstaterne er efter det gældende modtagelsesdirektiv først forpligtede til –

på vilkår som medlemsstaterne selv fastsætter – at give adgang, hvis der ikke er

truffet afgørelse i asylsagen inden for et år.

I ændringsforslaget er der som sagt lagt op til, at der skal være adgang allerede

seks måneder efter, at en asylansøger har søgt om asyl. En række medlemssta-

ter støtter en adgang til arbejdsmarkedet efter 12 måneder.

Efter dansk ret har asylansøgere ikke adgang til arbejdsmarkedet, medmindre de

har en opholds- eller arbejdstilladelse. Hvis det foreliggende forslag vedtages, vil

der således være en forskel mellem EU-retten og dansk ret i forhold til asylansø-

geres adgang til arbejdsmarkedet.

Endelig lægges der med ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet op til, at der

indføres flere garantier for at sikre sårbare grupper i modtagelsesfasen. Det gæl-

der f.eks. mindreårige og ofre for tortur eller vold.

Der lægges bl.a. op til at indføre en forpligtelse til at identificere særligt sårbare

personer og at identificere særlige modtagelsesbehov som følge af deres sårbar-

hed.

Disse procedurer er allerede en del af den gældende asylsagsbehandling i Dan-

mark. På dette punkt vil der således være overensstemmelse mellem EU-retten

og dansk ret, hvis det foreliggende forslag vedtages.

Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder således både elementer,

som allerede er en del af dansk ret, og tiltag, som ville kræve lovændringer, hvis

direktivet skulle gennemføres her i landet.

847

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Pia Adelsteen

pegede på, at reglerne om frihedsberøvelse var snævrere end de

regler, vi kender i Danmark. Hun spurgte, hvad regeringen mente var det rigtige.

Hun tilføjede, hun godt var klar over, at vi har et retsforbehold, men regeringen

går jo ind for, at det skal ophæves.

I forhold til adgangen til arbejdsmarkedet opererer vi med en længere tidsfrist end

de 6 måneder, der er hovedreglen i direktivet. Derfor spurgte hun, om en asylsag

kan afgøres inden for 6 måneder. Hun var bange for, at nogle asylsøgere vil

komme her til landet for at få adgang til arbejdsmarkedet efter 6 måneder, såle-

des at de kunne sende penge hjem, indtil de fik afslag på asyl.

Justitsministeren

svarede, at det danske synspunkt er, at det er medlemslan-

dene selv, der skal bestemme reglerne om frihedsberøvelse.

Rigtigt mange asylsager kan afsluttes inden for 6 måneder, og der er en ventil

beregnet for særligt komplicerede sager.

Pia Adelsteen

pegede på, at asylsøgerne har mulighed for at anke et afslag, og

spurgte, om de så efter 6 måneders forløb kunne arbejde her i landet, hvis anke-

sagen ikke var afsluttet.

Justitsministeren

mente, det var for tidligt at svare på dette spørgsmål, så læn-

ge det konkrete system ikke var udformet. Men han ville på et senere tidspunkt

vende tilbage til spørgsmålet.

848

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

11. Siden sidst – retssager



Mundtlig forelæggelse af sager ved EU-domstolen på det udlændinge-

retlige område af væsentlig betydning for Danmark

Justitsministeren:

Jeg vil i dag orientere udvalget om fire sager ved EU-

Domstolen af relevans for de danske udlændingeregler. Udvalget er skriftligt ori-

enteret om de sager, jeg nævner.

a) Sag C-329/11, Achughbabian

EUU alm. del (11) – bilag 55 (notat om afgivelse af indlæg i

sagen)

Justitsministeren:

Den første sag er den såkaldte Achughbabiansag, hvor

Danmark i slutningen af oktober sidste år deltog i den mundtlige forhandling. Sa-

gen blev behandlet efter en hasteprocedure, og Domstolen afsagde dom allerede

den 6. december.

Dette er årsagen til, at udvalget først bliver mundtligt orienteret om sagen nu.

Sagen angik udsendelsesdirektivet og spørgsmålet om udsendelse af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne. Det konkrete spørgs-

mål handlede om medlemsstaternes råderum for at pålægge tredjelandsstatsbor-

gere strafferetlige sanktioner i form af fængselsstraf for ulovligt ophold.

EU-Domstolen fastslår i dommen, at udsendelsesdirektivet er til hinder for natio-

nal lovgivning, der giver mulighed for fængselsstraf for tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold i de situationer, hvor medlemsstaterne forsøger at udsende

en tredjelandsstatsborger.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte strafferetlige bestemmelser, som regulerer

den situation, hvor det ikke har været muligt at udsende tredjelandsstatsborgeren

med ulovligt ophold.

EU-Domstolen fastslår således, at der kan pålægges fængselsstraf, når tilbages-

endelsesproceduren forgæves har været anvendt, og tredjelandsstatsborgeren

uden gyldig grund fortsat opholder sig ulovligt på medlemsstatens område.

Domstolen bemærker i øvrigt, at udsendelsesdirektivet ikke er til hinder for

fængsling med henblik på at fastlægge, om en tredjelandsstatsborgers ophold er

lovligt eller ej.

Udlændingeloven er i overensstemmelse med dommen.

b) Sag C-356/11 og C-357/11, O og S

EUU alm. del (11) – bilag 43 (notat om afgivelse af indlæg i

sagen)

849

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Justitsministeren:

Den anden sag, jeg vil nævne, er den såkaldte O og S sag.

Den handler om afledte opholdsrettigheder som følge af unionsborgerskabet.

Danmark har afgivet skriftligt indlæg i sagen.

Sagen handler om, hvorvidt det er muligt for en tredjelandsstatsborger at aflede

en opholdsret af sin ægtefælles særbarn i en situation, hvor barnet er unionsbor-

ger.

Det mener vi ikke bør være muligt, hvilket vi også har gjort gældende under sa-

gen.

Sagen er endnu ikke afsluttet.

c) Sag C-348/09, Infusino

EUU alm. del (10) – bilag 543 (notat om afgivelse af indlæg i

sagen)

Justitsministeren:

Den tredje sag, jeg vil nævne, er den såkaldte Infusinosag.

Sagen vedrører den særlige beskyttelse mod udvisning, som tilkommer unions-

borgere, der har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i mere end 10 år.

Sagen drejer sig konkret om muligheden for at udvise en unionsborger, der er

dømt for gentagne og grove seksuelle overgreb mod en mindreårig.

Danmark har i sit mundtlige indlæg i sagen bl.a. gjort gældende, at dette spørgs-

mål henhører under den nationale skønsmargin. Det må derfor være op til de

nationale domstole at tage stilling til, om der skal ske udvisning.

Sagen er endnu ikke afsluttet.

d) Sag C-529/11, Alarape og Tijani

EUU alm. del (11) – bilag 260 (notat om afgivelse af indlæg i

sagen)

Justitsministeren:

Endelig vil jeg nævne den såkaldte Alarapesag.

Sagen handler om, hvorvidt en forælder til et voksent barn kan få afledt opholds-

ret i en situation, hvor det voksne barn er under uddannelse – og ikke umiddelbart

har et særligt omsorgsbehov, men fortsat er økonomisk afhængigt af forælderen.

Danmark har i et skriftligt indlæg gjort gældende, at en forælder til et myndigt barn

ikke har mulighed for at opnå en afledt opholdsret, medmindre barnet fortsat har

behov for forælderens tilstedeværelse og omsorg med henblik på at færdiggøre

sin uddannelse.

Sagen er endnu ikke afsluttet.

850

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3152 (miljø) den 9. marts 2012

Dagsordenspunkterne 1-3 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og

blev forelagt af klimaministeren.

Dagsordenspunkterne 4-6 hører under Miljøministeriets ressort og blev fore-

lagt af miljøministeren.

Klimaministeren:

Der er to sager på rådsmødedagsordenen, som jeg vil frem-

lægge for Europaudvalget. Det gælder rådskonklusioner om opfølgning på Dur-

ban og rådskonklusioner om ”Roadmap for Low Carbon Economy 2050”. Sager-

ne forelægges til orientering.

Udover de to sæt rådskonklusioner har jeg sat Kommissionens forslag til en revi-

deret EU-moniteringsmekanisme på dagsordenen i Europaudvalget.

Sagen er godt nok ikke på rådsmødedagsordenen den 9. marts, men det kan

ikke udelukkes, at der i løbet af foråret vil kunne indledes trialogforhandlinger med

Europa-Parlamentet i sagen. Derfor har jeg valgt en tidlig forelæggelse i Euro-

paudvalget til forhandlingsoplæg.

Miljøministeren:

Jeg beklager, at jeg kom for sent. Behandlingen af den første

del af dette dagsordenspunkt gik simpelt hen så hurtigt. Jeg cyklede fra mit mini-

sterium så hurtigt, jeg overhovedet kunne, for ikke at spilde jeres tid.

Jeg kan henvise til det samlenotat om rådsmøde for miljø den 9. marts, miljøde-

len, som blev sendt til udvalget den 23. februar 2012.

Der er 3 punkter på rådsmødet, som vedrører mit ressortområde. Alle punkter

forelægges til orientering.

Klimadelen:

1. Rådskonklusioner: Opfølgning på Durbankonferencen COP17/CMP7



Rådskonlusioner

Rådsmøde 3152 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Klimaministeren:

Det er min forventning, at EU's klimaministre den 9. marts vil

vedtage rådskonklusioner som opfølgning på COP17 i Durban i december sidste

år, som fastlægger EU's overordnede positioner på centrale udeståender.

Det drejer sig i alt væsentligt om afsnittene om Kyotoprotokollen, og her særligt

spørgsmål om EU's position vedrørende overskydende landekvoter, de såkaldte

AAU'er – der er mange svære og vanskelige forkortelser i disse sager – og om

hvordan EU og medlemslandene skal indmelde et emissionsbudget, en såkaldt

QELRO.

851

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Med hensyn til AAU'erne har vi som formandskab lagt op til, at EU skal nå et

skridt videre i forhold til rådskonklusionerne fra oktober 2011. Ambitionen er at nå

til enighed om en række overordnede principper for overførsel og anvendelse af

AAU'er.

Formandskabet har generelt fået bred opbakning til sin tilgang, hvor der tages

udgangspunkt i den model, der var tæt på at blive forhandlet på plads i EU-

kredsen i Durban. Ikke alle medlemslande er dog enige i den tilgang, og nogle

ønsker i stedet at få adgang til størst mulig overførsel og brug af AAU'er. Vi forsø-

ger i øjeblikket ihærdigt at få enderne til at mødes ved en aktiv diplomatisk indsats

op til rådsmødet. Jeg taler meget i telefon i disse dage.

Den danske regerings holdning er fortsat, at der principielt bør ske en fuld annul-

lering af alle overskydende landekvoter. Regeringen kan dog – måske ikke over-

raskende – støtte formandskabets tilgang om, at vi forsøger at opnå et kompro-

mis.

Med hensyn til indmeldelse af emissionsbudget har vi fra formandskabets side

lagt op til, at EU den 1. maj indmelder foreløbig information om et emissionsbud-

get, som baserer sig på EU's klima- og energipakke fra 2008. Der er tale om ét

fælles tal for EU27, hvilket svarer til den måde, man fra EU's side indmeldte i for-

bindelse med Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode.

Nogle lande er bekymrede for, at indmeldelsen af EU’s emissionsbudget kan føre

til øgede reduktionsforpligtelser i forbindelse med klima- og energipakken. De har

udtrykt ønske om allerede nu at få klarhed over de enkelte medlemsstaters emis-

sionsbudgetter.

Det danske formandskab lægger som nævnt op til, at indmeldelsen baseres på

klima- og energipakkens reduktionsmålsætninger. Det er vores forhåbning, at det

at få principperne gjort helt klare kan berolige de bekymrede lande.

Endelig er der spørgsmålet om længden af ny forpligtelsesperiode. Her har for-

mandskabet lagt op til, at perioden skal løbe frem til 2020 for at sikre parallelitet

med klima- og energipakken, og for at Kyotoreglerne bevares i overgangsperio-

den frem mod en global aftale. Det kobles med muligheden for at øge ambitions-

niveauet undervejs.

Også her kan regeringen støtte formandskabet. Der er forholdsvis bred opbak-

ning til denne tilgang, selv om enkelte lande fortsat insisterer på en kortere forplig-

telsesperiode. Det er værd at notere sig, at det primært er lande med store over-

skud af AAU'er, der ønsker en kortere forpligtelsesperiode.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede varmt op om regeringens holdning med hen-

syn til annullering af overskydende landekvoter, idet der ellers var tale om "varm

luft", som fuldstændig ville udhule hensigten.

Klimaministeren

erkendte, at AAU'erne i øjeblikket er smertensbarnet. Der er

forskellige måder at angribe dem på. Vi går ind for en annullering, men der er en

mellemvej, som indebærer, at man reducerer antallet af kvoter, eller at man læg-

ger begrænsninger på, hvordan de må benyttes, f.eks. om de må handles. Her-

852

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

ved kan man få begrænset skaden. Man kan trøste sig med, at der ikke er så

mange lande, der forventes at tiltræde den nye Kyotoperiode, og derfor er der

heller ikke så mange lande, der ønsker at købe "varm luft".

853

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

2. Rådskonklusioner: Roadmap towards a Low Carbon Economy 2050



Rådskonlusioner

KOM (2011) 0112

Rådsmøde 3152 – bilag 2 (samlenotat side 7)

KOM (2011) 0112 – bilag 1 (grundnotat af 15/4-11)

KOM (2011) 0112 – bilag 2 (henvendelse af 18/5-11 fra

Greenpeace)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1522, senest behandlet i

EUU 17/6-11)

Rådsmøde 3097 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

transport, telekommunikation og energi 10/6-11)

Klimaministeren:

Det danske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklu-

sioner om Kommissionens meddelelse om en Low Carbon Economy Roadmap

2050.

Meddelelsen blev fremlagt af Kommissionen allerede i marts 2010, og det ungar-

ske formandskab forsøgte – som nogle måske kan huske – at få vedtaget råds-

konklusioner i juni 2010.

Det lykkedes ikke for det ungarske formandskab. Et medlemsland blokerede, for-

di rådskonklusionerne anerkendte, at den omkostningseffektive reduktionsti for

EU mod målet om 80-95 pct. reduktion af CO

-udledningerne i 2050 faktisk går

gennem en reduktion på 25 pct. allerede i 2020 i forhold til 1990.

Danmark har genoptaget forhandlingerne i sagen for at sikre fremdrift i EU's kli-

mapolitik. Formandskabets udkast til rådskonklusioner forsøger at imødekomme

det medlemsland, som blokerede rådskonklusioner sidste år ved simpelt hen at

fjerne henvisningen til de 25 pct. i 2020.

Formandskabets målsætning er i stedet at vedtage milepæle for EU’s CO

udledning i 2030 og 2040. Milepæle vil være et første skridt på vejen mod senere

at fastsætte bindende mål, som vil give vores virksomheder og industri klare og

langsigtede rammevilkår, der kan drive grøn innovation og grøn vækst i Europa.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at forhandlingssituationen fortsat er særdeles van-

skelig. Der er i få lande – og særligt i det land, som blokerede for konklusionerne

sidst – modstand mod at anerkende omkostningseffektive reduktionsprocenter på

40 pct. i 2030 og 60 pct. i 2040. På trods af at der alene er tale om ikke-bindende

milepæle. Der er også i få lande modstand mod at give Kommissionen mandat til

at fremlægge konkrete forslag til, hvorledes EU kan forfølge en omkostningseffek-

tiv klimaindsats frem mod 2030.

Jeg – og regeringen – vil som formandskab frem mod og under rådsmødet gøre

alt, hvad vi kan, for at lande et fornuftigt kompromis. Det er nogle vigtige konklusi-

oner. Men det skal også ske sådan, at den videre udvikling af EU's interne klima-

politik ikke sendes i den forkerte retning. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det bliver

854

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

overordentligt vanskeligt, da vedtagelsen af rådskonklusioner som bekendt kræ-

ver enstemmighed.

Jakob Ellemann-Jensen

mindede om, at de nuværende regeringspartier tidlige-

re havde haft en meget ambitiøs målsætning om en drivhusgasreduktion på 30

pct. i 2020, og spurgte, hvad der nu er regeringens strategi på det område. Han

syntes, konklusionerne var en tynd kop te, men erkendte, at sagen var "op ad

bakke".

Klimaministeren

erkendte, at det står sløjt til med hensyn til den reduktion på 30

pct., som et bredt flertal i Folketinget ønsker, idet kun England og Sverige støtter

os. Det er vurderingen, at formandskabet ikke bør tage sagen op på rådsmødet

for ikke at lide et smerteligt nederlag, men hvis Tyskland ændrer holdning, kan vi

måske gøre et forsøg. Selv havde klimaministeren mest tiltro til en anden måde at

gøre det på, nemlig at man får vedtaget et direktiv, som indebærer en 20 pct. re-

duktion i 2020, hvilket giver en de facto reduktion på op mod 25 pct. Hvis vi ikke

samtidig justerer kvotesystemet, får vi rigtigt svært ved at få et velfungerende kvo-

tesystem med nogle fornuftige priser. Man kan bede Kommissionen om at vurde-

re, hvad der vil være fornuftigt. Det kan vi ikke nå at implementere under dansk

formandskab, men vi kan måske give et mandat til Kommissionen. Fordelen ved

denne metode er, at et direktiv kan vedtages med kvalificeret flertal, mens råds-

konklusioner kræver enstemmighed.

855

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

3. Forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af

drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger

vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau



Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0789

Rådsmøde 3152 – bilag 2 (samlenotat side 13)

KOM (2011) 0789 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 22/12-

11)

Klimaministeren:

Som nævnt har jeg valgt at forelægge Kommissionens forslag

til forordning om en revideret EU-moniteringsmekanisme til forhandlingsoplæg i

Europaudvalget.

Forslaget omhandler en mekanisme for EU’s og medlemsstaternes overvågning

og rapportering af drivhusgasemissioner og andre relevante oplysninger om de-

res klimaindsats.

Forordningen erstatter og udbygger gældende interne EU-rapporteringskrav.

Forslaget er beskrevet ganske detaljeret i samlenotatet. Grundlæggende er for-

målet med forslaget at samle forskellige gamle og nye rapporteringskrav fra FN

og EU – herunder EU’s klima- og energipakke – i en enkelt regulering.

Regeringen er enig i, at der er behov for at strømline forskellige EU-rapporterings-

krav og luge ud i rapporteringen af oplysninger, som Kommissionen alligevel ikke

anvender.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der også er behov for justeringer for

at implementere EU’s klima- og energipakke og for at implementere nye rapporte-

ringskrav under FN’s klimakonvention.

Overordnet vurderes det, at Danmark vil kunne leve op til nye rapporteringskrav

uden væsentlige meromkostninger. En eventuelt øget rapporteringsindsats vil

primært betyde en øget indsats fra statens side – og altså ikke for danske virk-

somheder.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget. Men vi arbejder for, at reglerne

bliver så ubureaukratiske som mulig, herunder at dobbeltarbejde i forhold til FN

reduceres.

Desuden anlægger regeringen generelt en restriktiv tilgang, hvor udbygning af

reglerne som udgangspunkt kun bør ske i forlængelse af forpligtelser i FN og i EU

– f.eks. i forbindelse med implementeringen af klima- og energipakken.

Omvendt er det selvfølgelig vigtigt, at vi ved, hvad der foregår, og hvordan det

går med EU's klimapolitik.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede regeringens forhandlingsoplæg. Han pegede

på, at det er afgørende, at der er enighed om, hvordan man måler. Det er vist ikke

helt klart formuleret i øjeblikket.

856

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Klimaministeren

takkede for opbakningen. Han erkendte, at det vil være en for-

del, når man skal veje forskellige typer af indsatser, at man bruger samme måle-

stok. Det er just det, der er intentionen.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

857

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Miljødelen:

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

direktiv 2011/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for

at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO´er på deres område



(Evt.) politisk enighed

KOM (2010) 0375

Rådsmøde 3152 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 3/9-10)

KOM (2010) 0375 – bilag 10 (henvendelse af 1/3-12 fra DI

Landbrug og Landbrug og Fødevarer)

KOM (2010) 0375 – bilag 7 (Kommissionens svar af 4/1-11 på

Folketingets udtalelse)

KOM (2010) 0375 – bilag 6 (udtalelse af 22/10-10 fra

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

KOM (2010) 0375 – bilag 5 (henvendelse af 5/10-10 fra

Greenpeace)

KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 1

KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 2

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 4

EU-note (10) – E 23 (notat af 13/12-10 om juridisk slagsmål om

forslaget)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1518, senest behandlet i

EUU 17/6-11)

EUU alm. del (10) – bilag 504 (side 1293 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 19/5-11)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Det danske formandskab har sat punktet på dagsordenen med henblik på at op-

nå politisk enighed og har fremlagt et kompromisforslag, der forsøger at balance-

re mellem to hensyn.

På den ene side at bryde det blokerende mindretal, der ikke ønsker at åbne op for

nationale afgørelser om dyrkning af GMO’er. Og på den anden side den meget

store gruppe af medlemsstater – der er faktisk tale om 22 medlemsstater – der

ønsker på den ene eller anden måde at få ret til at begrænse eller forbyde dyrk-

ning af GMO’er på deres territorium.

Det er ikke nogen nem sag, og to forudgående formandskaber har måttet opgive

at løse den gordiske knude.

Det blokerende mindretal har begrundet modstanden mod, at medlemslandene

kan indføre nationale begrænsninger eller forbud mod dyrkning, med, at det vil

være i strid med WTO-reglerne og reglerne om det indre marked, samt at det

underminerer EU’s ekspertkomites – altså EFSA’s – autoritet.

858

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Efter anmodning fra formandskabet har både Rådets og Kommissionens juridiske

tjenester redegjort for, at de ikke vurderer, at forslaget om nationale afgørelser vil

være i strid med hverken WTO-reglerne eller reglerne om det indre marked.

Kommissionen vurderer heller ikke, at nationale afgørelser vil underminere

EFSA’s autoritet, hvis det gøres klart, at de nationale begrundelser ikke må være i

strid med EFSA’s risikovurdering af den pågældende GMO.

Formandskabets kompromisforslag fastholder derfor ideen i Kommissionens op-

rindelige forslag om at give medlemsstaterne en ret til at begrænse eller forbyde

dyrkning af EU-godkendte GMO’er på deres territorium. Fjerner man denne ret for

at imødekomme det blokerende mindretal, vil det udløse et nyt blokerende min-

dretal af lande fra den store gruppe, der ønsker en sådan ret.

Kompromisforslaget giver derfor medlemslandene en ret til at begrænse eller for-

byde dyrkning af GMO-planter ved at anvende begrundelser i henhold til EU-

traktaten som f.eks. miljø, by- og landsplanlægning, socioøkonomi og sameksi-

stens, som er komplementære i forhold til EFSA’s risikovurdering. En national

afgørelse skal herudover være proportional og ikke-diskriminerende og den skal

notificeres til Kommissionen.

For at imødekomme det blokerende mindretal indfører kompromisforslaget her-

udover en særlig mulighed for medlemslandene for under ansøgningsprocessen

forud for godkendelsen af GMO-planter på fællesskabsniveau at orientere ansø-

geren om, at man ikke ønsker, at den ansøgte GMO-plante skal dyrkes på med-

lemslandenes territorium. Dette betyder, at det geografiske område i godkendel-

sen ikke vil omfatte medlemslandene, hvis ansøgeren imødekommer medlems-

landenes anmodning.

Formandskabet vurderer samlet set, at kompromisforslaget tilgodeser det bloke-

rende mindretals bekymringer, og håber, at det blokerende mindretal herefter ikke

vil stille sig i vejen for en samlet løsning, der tilgodeser et stærkt ønske fra 22

medlemslande om at få ret til selv at bestemme. om en EU-godkendt GMO må

dyrkes på medlemslandets territorium.

Danmark vil under forhandlingerne basere sig på det forhandlingsoplæg, som

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2011, og kan støtte for-

mandskabets kompromisforslag.

Pia Adelsteen

henviste til, at Europaudvalget havde haft GMO'er på dagsorde-

nen flere gange. For Dansk Folkeparti har essensen hele tiden været, at vi skal

have reel mulighed for at sige nej, altså at det skal være en national kompetence.

Hun forstod, at det var det, kompromisforslaget lagde op til, men ville gerne have

en bekræftelse herpå. Hun kunne forstå, at rigtigt mange lande gerne ville have

denne kompetence til at sige nej.

Merete Riisager

spurgte, om forslaget vil være en teknisk handelshindring, hvis

de enkelte lande får mulighed for at blokere for GMO'er.

Desuden spurgte hun, om Danmark i højere grad får mulighed for at tillade

GMO'er, hvis vi skulle ønske det.

859

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Jakob Ellemann-Jensen

var tilfreds med, at en medlemsstat ikke kan gå ind og

underkende en afgørelse fra EFSA. Forholdet til WTO bekymrede ham. Derfor

spurgte han, om Kommissionen vil bakke op om Danmark, hvis vi siger nej, og

det kommer til en sag i WTO.

Miljøministeren

sagde til Pia Adelsteen, at selv om en GMO bliver godkendt på

EU-plan, skal de enkelte medlemsstater kunne sige nej tak. Nogle tror, at hvis

man bare blokerer dette forslag, vil Kommissionen ikke godkende GMO'er. Det

var dog miljøministerens opfattelse, at Kommissionen under alle omstændigheder

ville godkende GMO'er. Regeringen synes, det enkelte land skal have mulighed

for at sige nej. Dermed lever vi også bedst op til det forhandlingsoplæg, regerin-

gen har fået.

Med hensyn til tekniske handelshindringer og WTO sagde miljøministeren til Me-

rete Riisager, at vi har fået afklaret, at forslaget ikke er WTO-stridigt. Det ville det

være, hvis det var en teknisk handelshindring. Miljøministeren sagde, at forslaget

ikke udelukker godkendelse af flere GMO'er hvis der kommer en ny politisk linje i

Danmark, som er mere positiv over for GMO'er.

Når vi går ind for, at enkelte lande skal kunne tage kontakt direkte til ansøgeren,

er det for at undgå bureaukrati. Hvis ansøgeren f.eks. siger, han ikke vil eksporte-

re til Danmark, Østrig og Frankrig, behøver man ikke igangsætte en notifikations-

proces.

De begrundelser, der anføres i forbindelse med et nej, skal være komplementære

til EFSA's begrundelse for at sige ja, så man ikke undergraver EFSA's autoritet,

sagde miljøministeren til Jakob Ellemann-Jensen.

Kommissionen bekræfter, at hele Fællesskabet vil stå bag Danmark, hvis vi siger

nej, og der skulle komme en sag i WTO.

Pia Adelsteen

ville gerne være sikker på, at det var helt juridisk afklaret, at der

ikke bliver problemer med WTO-reglerne.

Miljøministeren

sagde, at da en konkret sag ikke havde været forelagt en dom-

stol, kunne man aldrig fuldstændig udelukke, at vi ville blive dømt, men de bedste

juridiske eksperter i Rådets juridiske tjeneste og i Kommissionens juridiske tjene-

ste vurderede, at reglerne ikke var WTO-stridige.

860

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)



Orienterende debat

KOM (2011) 0874

Rådsmøde 3152 – bilag 1 (samlenotat side 19)

KOM (2011) 0874 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 13/2-12)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en politisk drøf-

telse af bl.a. Kommissionens forslag om at afskaffe den forhåndsfordeling af mid-

lerne mellem medlemslandene, som blev indført for programmet i budgetperioden

fra 2007-13, til fordel for en fordeling, der i højere grad baseres på projekternes

kvalitet, samt regler, der skal sikre, at alle medlemslande hen over den 7-årige

budgetperiode kommer til at gennemføre den nye type såkaldt integrerede projek-

ter inden for de prioriterede kategorier.

Med forslaget introduceres de integrerede projekter som en ny projektype, der er

kendetegnet ved at være mere omfattende LIFE projekter med en større geogra-

fisk dækning – rettet imod at implementere EU's miljø- og klimalovgivning og med

det sigte samtidig at mobilisere midler fra andre EU fonde, f.eks. landdistriktsmid-

ler eller regionalfondsmidler.

Udover en anderledes fordeling af LIFE-midlerne og introduktionen af integrerede

projekter vil jeg fremhæve to yderligere nyskabelser i programmet, der introduce-

res med forslaget, og som regeringen støtter:

1. Der oprettes et selvstændigt klima delprogram, som finansieres ved en udvi-

delse af de samlede LIFE midler med 25 pct. – det drejer sig om 0,8 mia. eu-

ro – som bliver reserveret til projekter rettet mod forebyggelse af klimaforan-

dringer, klimatilpasning og klimaforvaltning og -information.

2. Som noget nyt vil medlemsstaterne fremover i komitéprocedure skulle træffe

beslutning om udformningen af flerårige arbejdsprogrammer for fordeling af

LIFE-støtten, herunder vedrørende fordeling af støtten mellem de forskellige

prioriterede områder og mellem forskellige tilskudstyper.

Danmark kan fuldt ud støtte Kommissionens forslag om at LIFE-midlerne frem-

over primært skal fordeles ud fra en vurdering af projekternes kvalitet og er tilfreds

med at LIFE-programmets fokus via integrerede projekter og en mere målrettet

programplanlægning i højere grad rettes mod gennemførelse af den eksisterende

miljølovgivning på en række centrale felter.

Udover lovgivningen vedrørende beskyttelse af natur og biodiversitet, der fortsat

vil blive tilgodeset med den største budgetandel under LIFE, prioriterer program-

met gennemførelse af EU lovgivning på klimaområdet samt på områderne vand-

miljø, affald og luft.

861

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Danmark kan også støtte formandskabets intention om at søge at tilvejebringe en

enighed blandt medlemslandene på miljørådsmødet den 11. juni om alle elemen-

ter i forslaget på nær den foreslåede budgetramme på i alt 3,2 mia. euro. Budget-

tet for LIFE vil først blive forhandlet endeligt på plads i forbindelse med de samle-

de budgetforhandlinger, der først forventes afsluttet i Det Europæiske Råd under

irsk formandskab i første halvår 2013.

Jakob Ellemann-Jensen

syntes, det var glimrende med flere midler til LIFE. Han

bad miljøministeren kommentere de bekymringer, der var givet udtryk for fra Ver-

densnaturfonden og Dansk Ornitologisk Forening med hensyn til afskaffelse af

muligheden for at medregne eget arbejde ved finansieringen.

Miljøministeren

svarede, at i øjeblikket kan man få 50 pct. medfinansiering. Det

hæver man nu til 70 eller 80 pct. Til gengæld fjerner man muligheden for at få

moms og egen arbejdskraft refunderet. Der kommer ikke flere penge. Miljømini-

steren var klar over, at der er nogle mindre NGO'er, som har brug for at få refun-

deret egen arbejdskraft, så hun ville kigge på problemet.

862

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

6. EU´s bidrag til sluttekst fra RIO+20-konferencen den 20.-22. juni

2012: ”Pathways to a Sustainable future”



Rådskonklusioner

KOM (2011) 0363

Rådsmøde 3152 – bilag 1 (samlenotat side 28)

EUU alm. del (11) – bilag 277 (internt positionspapir om

forhandlingsteksten til Rio+20) (fortroligt)

EUU alm. del (11) – bilag 278 (forhandlingsteksten vedr. Rio+20)

Behandling af rådskonklusionerne af 10/10-11:

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 126 (side 32, senest behandlet i EUU

7/10-11)

http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/11/st15/st15388.da11.p

(rådskonlusioner om EU’s overordnede holdning til

forberedelse af Rio+20)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Danmark kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner om

Rio+20.

Rådskonklusionerne er præsenteret efter fremlæggelse af Rio slutdokumentet –

det såkaldte zero draft – i slutningen af januar, som vil være genstand for forhand-

ling i New York frem til Riokonferencen i juni.

Rådskonklusionerne bygger videre på de rådskonklusioner, som blev vedtaget i

oktober, og fastlægger EU’s forhandlingsramme.

Fra dansk side er vi enige i de centrale temaer, som rådskonsklusionerne frem-

hæver, herunder behovet for vedtagelse af en grøn økonomikøreplan med kon-

krete initiativer og mål internationalt og en opgradering af FN’s miljøprogram,

UNEP, til en særorganisation.

Det er nu, vi fra EU’s side skal vise omverdenen, at vi er indstillet på at gå efter

konkrete og forpligtigende resultater for verdenssamfundet i form af mål og tidsfri-

ster. På det område kunne rådskonklusionerne godt blive forbedret.

EU skal aktivt bidrage til globalt lederskab. I den sammenhæng vil Danmark aktivt

støtte de bestræbelser, der finder sted på internationalt plan i forhold til at formu-

lere globale bæredygtighedsmål – eksempelvis på vand og energi.

Danmark støtter en udfasning af miljøskadelige subsidier og bæredygtige indkøb

som væsentlige elementer i den globale omstilling til en grønnere verdensøko-

nomi.

Samtidig støtter Danmark, at det er vigtigt med aktiv inddragelse af erhvervslivet

og civilsamfundet.

863

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Jakob Ellemann-Jensen

ville gerne vide, hvad forskellen egentlig er på "sustai-

nable development goals" og "green economy roadmap", idet han kunne være

bange for, at det, man vil gå over til, kan blive mindre målbart og mindre konkret.

Miljøministeren

indrømmede, at begge begreber indeholdt mange af de samme

ting. Nogle udviklingslande var skeptiske over for "green economy roadmap", idet

de var bange for, at det kunne være en måde at genindføre protektionisme på. Så

vi må blive klarere med hensyn til, hvad begrebet indebærer. Det drejer sig om

klima og energi, fødevarer, havene og ressourcespild. Det er vigtigt, at der ikke

tages for mange områder med, men der må heller ikke kun være ét.

864

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3154 (udenrigsanliggender – handel) den 16.

marts 2012

Handelsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-

de udenrigsanliggender – handel. Jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg.

De resterende punkter er alle til orientering.

1. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale

investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstater og

tredjelande (grandfathering-forordningen)



Orienteringsdebat

KOM (2010) 0344

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0344 – bilag 1 (grundnotat af 7/9-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 502 (side 1194, senest behandlet i

EUU 6/5-11)

EUU alm. del (09) – bilag 558 (side 1564, behandlet i EUU 9/9-

10)

Handels- og investeringsministeren:

En af de sager, hvor vi håber at få et kon-

kret resultat fra det danske formandskab på det handelspolitiske område, er for-

ordningen, der skal sikre, at medlemslandenes nationale bilaterale investerings-

beskyttelsesaftaler fortsat er gyldige i henhold til EU-retten, efter at Lissabontrak-

taten gjorde investeringsområdet til eksklusiv EU-kompetence.

På rådsmødet ventes en drøftelse af status i trilogforhandlingerne, især bevægel-

serne i Rådet og Europa-Parlamentet i forhold til Kommissionens kompromisfor-

slag.

Den danske nationale tilgang har hele tiden været, at denne sag skulle afklares

hurtigst muligt for at undgå, at der kom unødvendig tvivl om investorernes retssik-

kerhed. Desuden er afklaringen i forhold til de gamle aftaler nødvendig, for at EU

kan bruge sine ressourcer fremadrettet på at forhandle nye investeringsaftaler.

EU's fælles investeringsaftaler med tredjelande er til gavn for vækst og job i Eu-

ropa og bestemt også i Danmark.

865

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP-

forordningen)



Orienteringsdebat

KOM (2011) 0241

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 502 (side 1190, senest behandlet i

EUU 6/5-11)

Handels- og investeringsministeren:

Europaudvalget blev senest orienteret om

Kommissionens forslag til en ny GSP-forordning forud for rådsmødet i maj 2011,

hvor forventningerne til hovedelementerne i Kommissionens forslag kort blev

præsenteret. På rådsmødet den 16. marts forventes en ny drøftelse af status i

forhandlingerne.

Siden offentliggørelsen af Kommissionens forordningsforslag i maj 2011 er for-

handlingerne skredet frem både i Rådet og i Europa-Parlamentets udvalg om

international handel – INTA-komiteen. Forhandlingerne er begge steder nået så

langt, at der kan være behov for, at regeringen forpligter sig inden for de kom-

mende uger eller måneder. I første omgang handler det om, at medlemslandene

skal give formandskabet mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet

med henblik på at nå til enighed om en kompromistekst. Og i anden omgang vil

det dreje sig om, at medlemslandene skal vedtage den færdigforhandlede GSP-

forordning.

Regeringens udgangspunkt i forhandlingerne har været, at GSP-ordningen skal

bevares som et af EU’s vigtigste handelsinstrumenter til at bistå udviklingslande-

ne med at øge deres eksport og derigennem bidrage til øget vækst og beskæfti-

gelse. For regeringen har udviklingshensynet stået helt centralt i forbindelse med

forhandlingerne.

Forhandlingerne i Rådet har – ikke overraskende – vist sig at være særdeles

vanskelige. Medlemslandene står stejlt over for hinanden på en række centrale

punkter. Det er derfor regeringens forventning, at det ikke vil være muligt at få

vedtaget større ændringer af Kommissionens forslag.

Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvilke lande der skal være omfattet af den nye

GSP-forordning, der er blandt de mest sensitive emner i forhandlingerne. Rege-

ringen lægger derfor op til, at man fra dansk side accepterer Kommissionens for-

slag om at fokusere GSP-ordningen på de fattigste og mest sårbare lande.

For at bevare et stærkt udviklingsfokus i den nye GSP-forordning vil regeringen

samtidig arbejde for en forøgelse af antallet af toldlinjer under den generelle GSP-

ordning, så den gøres mere attraktiv og kan bidrage til øget eksport fra GSP-

landene. Realistisk set må vi forvente, at der maksimalt kan opnås en begrænset

forøgelse.

866

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Regeringen lægger desuden op til, at vi fra dansk side støtter Kommissionens

forslag om at ændre på det såkaldte økonomiske sårbarhedskriterium i GSP+

ordningen. Dermed får flere lande mulighed for at kvalificere sig til ordningen,

hvilket vil medvirke til at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.

Plusset betyder, at man skal levere disse ting. Samtidigt skal vi sikre, at de lande,

som får adgang til GSP+ ordningen, også lever op til kravene om effektiv gen-

nemførelse af de 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, ar-

bejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse. Regeringen støtter derfor

Kommissionens forslag om en forstærket overvågning og evaluering af landenes

gennemførelse af konventionerne.

Regeringen hilser også Kommissionens forslag om at ændre på den såkaldte

”produktgradueringsmekanisme” velkommen, så man bedre undgår at suspende-

re toldpræferencer for ikke-konkurrencedygtige lande. Regeringen støtter ligele-

des, at eksporten fra små og sårbare lande inden for GSP+ ordningen ikke bliver

omfattet af produktgraduering, hvilket vil øge landenes incitament til at efterleve

konventionerne. Det er en ændring i forhold til, hvad der gælder i dag.

Som et led i at opnå et nødvendigt kompromis mellem de forskelligrettede

landeinteresser i Rådet vil regeringen kunne acceptere en eventuel skærpelse af

den såkaldte beskyttelsesmekanisme, hvis formål er at beskytte visse sensitive

industrisektorer i EU – tekstiler/tøj og landbrug – mod store importstigninger.

Endelig lægger regeringen op til, at Danmark accepterer Kommissionens forslag

om beslutningsprocedurer, som afspejler den nye institutionelle balance mellem

Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen set i lyset af Lissabontraktaten.

Lad mig slutte dette punkt med at konstatere, at et forhandlingsresultat i stil med

det netop skitserede vil være acceptabelt for Danmark ikke mindst i lyset af den

særdeles vanskelige forhandlingssituation, der vil være i Rådet. Samtidig vil det

sende et vigtigt signal til resten af verden om, at EU fortsat har en stærk profil, når

det drejer sig om at hjælpe de fattigste og mest sårbare lande med at blive inte-

greret i det internationale handelssystem.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at for Venstre er det helt afgørende, at der er en

sammenhæng mellem udviklingspolitik og handelspolitik, hvorfor det undrede

ham, at man for øjeblikket havde fjernet henvisningen til vækst og beskæftigelse

fra udviklingsstrategien. Med hensyn til GSP-ordningen er Venstre enig i regerin-

gens fokus på at få de lande, som har det største behov, altså de fattigste lande,

frem i køen. Han bad derfor regeringen være med til at luge ud blandt de særlige

ønsker, nogle medlemsstater havde. Beskyttelseshensynet til tekstilindustrien i

visse medlemsstater bør ikke veje lige så tungt som hensynet til udviklingslande-

ne. Naturligvis har lande med tekstilindustri det svært, men det har alle lande,

også udviklingslandene. Hvis man begrænser antallet af lande, bliver der plads til,

at man gør ordningen mere fordelagtig for de lande, som bliver i GSP-ordningen.

Merete Riisager

henviste til, at man havde drøftet GSP-ordningen ved et ufor-

melt møde hos handels- og investeringsministeren. Hun ville gerne høre ministe-

rens kommentarer til Kommissionens forslag om at reducere antallet af begunsti-

867

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

gede lande fra 176 til 80, ligesom hun gerne ville høre, hvad regeringens holdning

var til mellemindkomstlandene.

Pia Adelsteen

ville gerne vide, hvorfor man ville sætte antallet af lande med

GSP-ordning ned, idet hun pegede på, at alle vil have fordel af mere handel på

tværs af grænserne.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvilke lande der ikke kan komme med i GSP-

ordningen, og hvilke konsekvenser ændringen vil have for dem. Skal de have en

EBA-aftale? Det skulle meget nødigt være sådan, at fordi man begynder at klare

sig lidt bedre, bliver man slået ned.

Handels- og investeringsministeren

var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at

når vi taler om udviklingslande, er handel nøglen til at give dem fremgang. Det

kan godt være, vi begrænser antallet af lande, men til gengæld øger vi antallet af

toldpræferencer. Der sker det, at vi skubber nogle af de rigere udviklingslande ud,

mens de fattigere lande får lov at eksportere flere varer. Ministeren havde noteret

sig, hvad Jakob Ellemann-Jensen sagde om beskyttelseshensynet over for teks-

tilindustrien i visse EU-lande, men Danmark er jo også formandsland, og vi skal

finde en balance. Det bliver ikke særlig simpelt. Hun var enig i, at der er mange

fattige lande, som har brug for adgang til det europæiske marked.

Det er rigtigt, som Merete Riisager er inde på, at Kommissionen lægger op til at

reducere antallet af lande fra 176 til 80. Det er ud fra ønsket om at koncentrere

ordningen på de lande, som har mest brug for den. Ministeren pegede på, at der

er mange måder at få adgang til EU på. Der er "everything but arms" for de aller-

fattigste lande. Der er GSP, som giver adgang til toldpræferencer. Der er GSP+,

hvor udviklingslandene skal underskrive 27 internationale konventioner. Og så er

der de økonomiske samarbejdsaftaler. Mange af de lande, som udgår af GSP,

havner i nogle af de andre kategorier. Blandt de mellemindkomstlande, som fal-

der ud, er Colombia og Peru, som til gengæld får frihandelsaftaler. Der er tale om

et stort puslespil, hvor Danmark vil arbejde for de fattigste og mest sårbare lande.

Nogle af de store lande, som ikke mere skal være med i GSP-ordningen, er Rus-

land og Brasilien, sagde ministeren til Pia Adelsteen. Men her forhandler man

frihandelsaftaler, som indebærer, at begge parter giver adgang til deres marke-

der, hvilket er særlig vigtigt for EU i relation til Rusland.

Ministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at hun troede, at udvidelsen af antallet af

toldpræferencer faktisk ville føre til, at de udviklingslande, som stadig er med i

GSP, ville opleve, at de fik bedre adgang til det europæiske marked. Hun tilføje-

de, at hun i december måned havde diskuteret sagen med repræsentanter for

Den Dominikanske Republik og var blevet overrasket over, at de foretrak EBA'er,

som gav en bedre balance politisk. Udfordringen ligger i, at man ikke kan være

med i EBA efter 2014, hvis man ikke har gennemført forhandlingerne om en øko-

nomisk partnerskabsaftale.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance ikke kan støtte regeringens forhand-

lingsoplæg, idet partiet grundlæggende er imod, at mellemindkomstlandene ikke

skal have forbedret adgang til det europæiske marked, idet det mener, at frihan-

del skal gælde så mange lande som muligt. Det kan ikke være rigtigt at skubbe

868

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

lande ud, blot fordi de når op på et vist velstandsniveau. Vi straffer også os selv

ved at begrænse frihandelen.

Nikolaj Villumsen

kunne ikke give regeringen det ønskede mandat, fordi han

frygtede, at ændringen ville tvinge nogle udviklingslande til at åbne deres grænser

for europæiske varer, som vil udkonkurrere de lokale.

Pia Adelsteen

forstod ministeren svar sådan, at de lande, som bliver skubbet ud

af GSP, faktisk bliver opgraderet, og så havde hun ingen problemer med forhand-

lingsoplægget.

Handels- og investeringsministeren

var ked af, at Liberal Alliance ikke ville

være med til forhandlingsoplægget, men understregede, at 16 af de lande, som

er faldet helt ud, ikke længere opfylder det kriterium, som er sat op af Verdens-

banken for mellemindkomstlande.

Vi vil faktisk gerne øge frihandelen, sagde ministeren til Merete Riisager, men

gennem frihandelsaftaler, som går begge veje.

Ministeren betegnede det som interessant, at Liberal Alliance og Enhedslisten er

imod forhandlingsoplægget ud fra modsatrettede argumenter.

Hun takkede Pia Adelsteen for tilslutningen til forhandlingsoplægget.

Merete Riisager

var glad for ministerens syn på frihandel, men måtte stadig gå

imod forhandlingsoplægget, da hun var uenig med hensyn til ambitionsniveauet

og havde forbehold over for beskyttelsen af den europæiske tekstilindustri. Hun

havde ikke spor imod, at vi giver de fattige lande særlige vilkår. Det kan jo tage

mange år at forhandle frihandelsaftaler med de 16 lande.

Nikolaj Villumsen

gentog sin bekymring for, at f.eks. vestafrikanske lande for at

sikre deres eksport af landbrugsvarer til det europæiske marked blev tvunget til at

fjerne toldbarrierer for industrivarer, hvilket kan medføre, at de ikke længere har

nogen industri.

Handels- og investeringsministeren

mente i svaret til Merete Riisager, at de

lande, som falder ud af GPS-ordningen, har alle muligheder for at forhandle andre

aftaler. Hun fastholdt, at det ikke kan være i Europas interesse, at Rusland får lov

at eksportere til EU, hvis EU ikke får tilsvarende rettigheder på det russiske mar-

ked.

Hun forstod godt Nikolaj Villumsens bekymringer, men de vestafrikanske lande

kan eksportere på helt særlige vilkår under EBA.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret

sig imod det.

869

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

3. Flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru



Politisk enighed

KOM (2011) 0569

KOM (2011) 0570

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (10) – spørgsmål 26

EUU alm. del (10) – spørgsmål 27

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3112 – bilag 4 (redegørelse vedr. rådsmøde

(udenrigsanliggender – handel) 26/9-11)

EUU alm. del (10) – bilag 84 (side 116, behandlet i EUU 22/10-

10)

EUU alm. del (10) – bilag 84 (side 121, samrådsspørgsmål A,

behandlet i EUU 22/10-10)

Handels- og investeringsministeren:

Rådet forventes på rådsmødet den 16.

marts at nå til politisk enighed om underskrift og midlertidig ikrafttræden af fler-

partshandelsaftalen mellem EU, Colombia og Peru. Forhandlingerne om aftalen

blev afsluttet i 2010.

Formålet med flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru er at fremme sam-

handel og investeringer. Aftalen har derudover klare henvisninger til respekt for

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Når sagen skal behandles i

Europa-Parlamentet, forventer jeg ikke desto mindre, at særligt spørgsmålet om,

hvordan EU bedst bidrager til at bedre menneskerettighedssituationen i Colom-

bia, vil komme op.

Aftalen forventes efterfølgende at blive formelt tiltrådt som A-punkt i Rådet. Afta-

len forventes tiltrådt af Europa-Parlamentet i andet halvår af 2012.

Nikolaj Villumsen

var meget kritisk over for forslaget og forstod ikke, hvorfor

man lige præcis ville belønne Colombia, som overtræder menneskerettighederne

og dræber omkring 50 faglige aktivister om året. Han kunne ikke se det som an-

det end en opgradering, når man går fra en GSP+ ordning til at få en generel

handelsaftale.

Handels- og investeringsministeren

mente, man kunne diskutere, om der var

tale om at belønne Colombia, idet der står i frihandelsaftalen, at EU kan suspen-

dere den, hvis Colombia ikke overholder menneskerettighederne. EU har altså et

håndtag. Hun delte dog Nikolaj Villumsens bekymring og var opmærksom på si-

tuationen for fagligt aktive i Colombia.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at Colombia netop nu ikke overholder menneske-

rettighederne.

Pia Adelsteen

spurgte, om EU vil bruge det håndtag, man får.

870

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

Handels- og investeringsministeren

så i modsætning til Nikolaj Villumsen afta-

len med Colombia som en mulighed for at presse Colombia yderligere i menne-

skerettighedsspørgsmålet.

Hun mente bestemt, EU ville bruge den suspenderingsmekanisme, som er sat

ind, hvis der bliver brug for det.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvor langt man var i processen, og ville gerne vide,

om Europaudvalget skulle give mandat på et senere tidspunkt.

Handels- og investeringsministeren

svarede, at der ikke blev søgt mandat,

dengang man påbegyndte forhandlingerne om en frihandelsaftale med Colombia

og Peru, hvilket skete under den tidligere regering, idet man ikke vurderede, at

den havde nogen økonomiske implikationer.

871

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

4. Handel, vækst og udvikling



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0022

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Handels- og investeringsministeren:

Grunden til, at jeg gør noget ud af nogle

af punkterne, er, at det er os som formandsland, der skal forhandle nogle af disse

ting på plads. Normalt er det Kommissionen, der har forhandlingskompetence på

det handelspolitiske område, men på et par af punkterne er det Danmark, der har

forhandlingskompetencen.

På rådsmødet ventes der vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens nye

meddelelse om handel, vækst og udvikling, som blev offentliggjort i slutningen af

januar.

Den seneste meddelelse om handel og udvikling er fra 2002. Kommissionens nye

meddelelse er vigtig, eftersom det globale økonomiske landskab har ændret sig

dramatisk de seneste 10 år, hvilket selvsagt også har haft store implikationer for

handel, investeringer og udviklingspolitik.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse og støtter

vedtagelse af rådskonklusioner, som bl.a. understreger EU’s særlige ansvar over

for udviklingslandene og behovet for en forstærket indsats både nationalt, regio-

nalt og internationalt, som både inkluderer handelspolitik, udviklingsbistand og

handelsrelateret bistand.

872

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

5. EU-Singapore frihandelsaftale



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (10) – bilag 364 (grundnotat af 7/4-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 28 (side 1617, senest behandlet i EUU

9/9-11)

Handels- og investeringsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

mente, det var relevant at efterlyse mere åbenhed i forbindel-

se med frihandelsaftalen, idet det kan få betydning for forhandlingerne med andre

asiatiske lande. Han tilføjede, at han særlig var interesseret i, hvilke muligheder

investeringsdelen giver de multinationale selskaber for at slæbe stater i retten.

Handels- og investeringsministeren

svarede, at man stadig ikke er færdig med

at forhandle investeringsdelen, så hun kunne ikke svare på spørgsmålet.

873

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

6. EU-Japan frihandelsaftale



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 502 (side 1192, senest behandlet i

EUU 6/5-11)

Handels- og investeringsministeren:

Under frokosten vil vi drøfte status for

forberedelserne af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Japan. Det

er som bekendt en væsentlig prioritet for formandskabet, at de egentlige forhand-

linger om en frihandelsaftale kan iværksættes snarest.

Sagen indgik centralt i mit besøg i Japan den 20.-22. februar og i mine møder

med udenrigsminister Gemba og med industri- og handelsminister Edano. De

ved, at sagen er en dansk hovedprioritet. Og de ved også, at man på japansk

side må levere de afgørende indrømmelser, hvis forhandlingerne skal i gang.

Der er stort potentiale for hele EU i en frihandelsaftale med Japan. Vi skal natur-

ligvis sikre os, at der er den nødvendige fælles forståelse både i EU og i Japan af

ambitionsniveauet og rammerne for forhandlinger om en frihandelsaftale. Men

samtidig er det vigtigt for mig at slå fast, at vi i den aktuelle økonomiske situation i

EU ikke har råd til unødigt at forsinke iværksættelsen af forhandlingerne.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet kan nå frem til en fælles forståelse af, at vi nu

må lukke de indledende forberedelser og snarest muligt komme i gang med de

egentlige forhandlinger.

874

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

7. Grøn handelsliberalisering (SETA)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Handels- og investeringsministeren:

Under frokosten vil der også være en

drøftelse af handelsliberalisering af miljøvenlige varer og tjenesteydelser. Det er

også en af de danske formandskabsprioriteter inden for handelspolitikken.

Danmark har gennem længere tid presset på for en liberalisering af grønne varer

og tjenesteydelser. Hidtil har drøftelserne været ført inden for rammerne af WTO

som en del af Dohaudviklingsrunden. Drøftelserne tog især fart op til COP15,

men som følge af de desværre manglende fremskridt både i FN-sporet og i WTO-

sporet er der ikke sket så meget siden.

Regeringen ønsker, at EU igen indtager en førerposition på området. Vi bør un-

dersøge alle muligheder for at bringe handelsliberalisering af miljøvenlige varer

og tjenesteydelser fremad: den multilaterale vej, den plurilaterale vej og gennem

regionale og bilaterale aftaler.

Jeg fornemmer, at der kan være et vist politisk momentum til at bevæge dagsor-

denen videre. De positive signaler fra APEC-mødet i november sidste år, hvor

man blev enige om en reduktion af tariffer på miljøvenlige varer og tjenesteydel-

ser, bekræfter dette billede.

En af de mest interessante muligheder, som er blevet fremsat, blev præsenteret

her i København under Global Green Growth Forum sidste efterår. Den Genève-

baserede tænketank "International Centre for Trade and Sustainable Develop-

ment" fremlagde et forslag om en bæredygtig energihandelsaftale ”Sustainable

Energy Trade Agreement”.

Forslaget er siden blevet præsenteret i uformelle fora rundt omkring i verden. Jeg

har også selv personligt fremsat ideen under mange bilaterale møder, og der har

været en stigende støtte til initiativet. Der er behov for at samle en kritisk masse af

lande for at kunne tage forslaget videre, der omfatter gensidig markedsadgang for

klimavenlige varer og tjenesteydelser, men også grønne offentlig indkøb, regler

for lokalt indhold og grønne subsidier.

I forbindelse med rådsmødet vil der under frokosten være en første drøftelse

blandt ministrene, som skal lede til en analyse fra Kommissionen om de videre

muligheder for grøn handelsliberalisering. Jeg forventer, at der vil blive fulgt op på

drøftelserne på handelsministermødet den 31. maj, men det vender jeg tilbage til.

875

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

8. Status for ACTA-aftalen



Status for undertegnelse og ratifikation

KOM (2011) 0380

Rådsmøde 3154 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 3

KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 4

KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 5

EUU alm. del (11) – bilag 279 (referat vedr. forhandlingsoplæg

og samråd om ACTA 19/3-10) (fortroligt)

EUU alm. del (11) – bilag 261 (borgerhenvendelse af 28/1-12

vedr. ACTA)

EUU alm. del (11) – bilag 244 (borgerhenvendelse af 26. januar

2012 vedr. ACTA-aftalen)

EUU alm. del (11) – bilag 235 (borgerhenvendelse af 20/1-12

vedr. ACTA)

EUU alm. del (11) – bilag 103 (henvendelse af 9/11-11 fra FFII

vedr. ACTA)

EUU alm. del (11) – bilag 42 (henvendelse fra FFII af 14/10-11

vedr. ACTA-aftalen)

EUU alm. del (10) – bilag 411 (henvendelse fra FFII vedr. ACTA)

EUU alm. del (10) – bilag 164 (henvendelse fra FFII vedr. ACTA)

EUU alm. del (10) – bilag 88 (henvendelse fra FFII vedr. ACTA-

aftalen)

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 54

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 55

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 56

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 57

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 58

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 59

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 60

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 61

EUU alm. del (09) – bilag 274 (formandskabets note vedr.

offentliggørelse af forhandlingsteksterne)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 52

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 40

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 41

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 42

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 44

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 45

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 46

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 47

876

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 35

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 34

Handels- og investeringsministeren:

Under eventuelt ventes Kommissionen at

give en status for ratifikationen af ACTA, herunder orientere om sin beslutning om

at forelægge ACTA for EU-Domstolen.

Domstolen vil, så vidt det er oplyst, blive bedt om at vurdere, om ACTA er i over-

ensstemmelse med EU’s grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed, ret til

informations- og databeskyttelse og ejendomsret, når det gælder intellektuel

ejendomsret.

Endelig vil Kommissionen formentlig komme ind på, hvilke konsekvenser fore-

læggelsen af ACTA har for Europa-Parlamentets behandling af sagen. Jeg for-

venter også, at de medlemslande, der endnu ikke har undertegnet ACTA, vil give

en status for processen i deres lande.

Merete Riisager

henviste til, at ministeren ved flere lejligheder havde understre-

get, at der ikke var noget at komme efter, idet den danske lovgivning ikke vil blive

ændret, men samtidig er der rigtigt mange mennesker i Europa – herunder rigtigt

mange fornuftige fagpersoner, bl.a. Læger uden grænser – som åbenbart har

misforstået aftalen. Det kunne tyde på, at der er noget galt med teksten.

Indtil nu har processen været meget lukket. Derfor ville Merete Riisager gerne

vide, hvordan det vil blive fremover. Hun så gerne relevante internationale organi-

sationer som WTO involveret i forhandlingerne.

Pia Adelsteen

henviste til, at ministeren sidste gang havde understreget, at der

ikke ændres på de danske regler, og spurgte derfor, om der er tale om storm i et

glas vand, eller om der er grund til den bekymring, så mange giver udtryk for. Hun

ville gerne have en forsikring om, at der ikke bliver ændret noget i dansk lovgiv-

ning, og at folk ikke skal frygte for, at de pludselig får lukket deres adgang til inter-

nettet ned.

Ministeren siger, at man vil gå efter de store fisk, men i aftalen står der, at man vil

gå efter "enhver" overtrædelse.

Nikolaj Villumsen

bad ministeren garantere, at ACTA ikke går ud over den afta-

le, man har i TRIPS om, at de fattigste lande får adgang til nødvendig medicin.

Hvis dette ikke kan garanteres, vil Danmark så sige nej til at gå med i ACTA?

Handels- og investeringsministeren

kunne godt høre, at mange mennesker er

bekymrede for ACTA, sagde hun til Merete Riisager. Hun havde lyttet til deres

argumenter og opdaget, at nogle af dem handler om noget andet end ACTA,

f.eks. om de ophavsretslove, som gennemføres i USA, og om muligheden for at

downloade musik fra nettet. Selv mente hun, ulovlig downloading var lige så slemt

som at stjæle tomater fra Superbrugsen, for man stjæler musikernes arbejde.

Ministeren havde holdt et møde med Læger uden grænser. Der er noget særligt

med hensyn til medicin, idet man har lov til at kopiere livsvigtig medicin – f.eks.

877

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12

23. Europaudvalgsmøde 2/3-12

AIDS-medicin og malariamedicin. Det står i artikel 6. Så ACTA underminerer ikke

TRIPS.

Vi havde gerne set, at ACTA skulle forhandles i WTO-regi, men det var der visse

lande, som ikke ønskede, bl.a. Kina. Det hænger nok sammen med, at visse lan-

de ikke ønsker at være med i ACTA-aftalen.

Ministeren medgav, at processen indtil nu havde været ret lukket, men sådan er

det i internationale forhandlinger, hvis en af parterne ønsker det. I øvrigt mente

ministeren, at det har vanskeliggjort forhandlingerne, at processen har været så

lukket, og at meget af diskussionen er baseret på, hvad der er lækket fra forhand-

lingerne. Danmark så gerne en mere åben proces, men det kan bare ikke lade

sig gøre.

Ministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at der ikke vil ske ændringer i

dansk lovgivning som følge af ACTA. Det er nok derfor, vi ikke har haft den store

debat i Danmark.

Når man taler om kopiering af patenter og varemærker, er det de store fisk, man

går efter, idet proportionalitetsprincippet er indskrevet i ACTA.

Merete Riisager

præciserede, at hun holdt sig til det, der står i ACTA-aftalen, og

citerede artikel 6, hvor der tales om "enhver" form for krænkelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder. Der står ikke "særligt alvorlige" krænkelser. I øvrigt fandt

hun det problematisk at involvere private virksomheder i håndhævelsen, sådan

som artikel 27, punkt 3 og 4, lægger op til.

Nikolaj Villumsen

ville rigtigt gerne have en garanti for, at ACTA ikke er mere

vidtgående end TRIPS, og for, at Danmark ikke ville være med, hvis den var det.

Pia Adelsteen

var enig i, at man hverken skulle stjæle tomater eller musikstyk-

ker, og kunne gå med til ACTA, hvis hun fik en bekræftelse på, at den danske lov

ikke ville blive ændret.

Handels- og investeringsministeren

bekræftede, at Merete Riisager havde

citeret artikel 6 korrekt, men pegede på, at der også er indskrevet noget om pro-

portionalitetsprincippet.

I svaret til Nikolaj Villumsen bekræftede ministeren, at bestemmelserne i ACTA

om, at man har lov til at kopiere medicin, svarer til bestemmelserne i TRIPS. Det,

der sker med ACTA, er, at man går hårdere til værks med håndhævelsen af de

intellektuelle rettigheder.

Ministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at dansk lovgivning ikke ændres

på grund af ACTA. Hun kunne dog ikke garantere, at dansk lovgivning aldrig ville

blive ændret, men det sker ikke på grund af ACTA.

Mødet slut kl. 12.30.

Ref.: BE/its

878