Referat af afsluttende forhandlinger af en revideret Gøteborg protokollen for

grænseoverskridende luftforurening

På mødet d. 30. april til d. 4.maj 2012 blev forhandlingerne af Gøteborg Protokollen afsluttet og enny revideret protokol blev vedtaget. Revisionen havde to formål – dels at forbedre beskyttelsen afmiljø og sundhed dels at få Rusland, Ukraine og flere østlande til at ratificere protokollen.Den nye protokol fastsætter som hovedelement mål for national reduktion af luftforureningen for2020. Reduktionsmålene for Danmark er, at udledningerne af luftforurening i 2020 skal værereduceret med 35% for SO2, 56% for NOx, 24% for ammoniak, 35% for VOC og 33% for PM2.5, iforhold til vores udledninger i 2005. For EU totalt skal luftforureningsstofferne reduceres med 59%for SO2, 6% for ammoniak, 43% for NOx, 28% for VOC og 23% for PM2.5.Udover EU, forpligtede Svejts og Norge sig også til konkrete reduktionsprocenter på niveau medEU’s. USA, Canada og Hviderusland meddelte deres foreløbige reduktionsprocenter, som vil blivebekræftet, når de ratificerer den reviderede protokol.Endeligt planlægger Rusland og flere andre af EU's østlige naboer at ratificere protokollen medkonkrete reduktionsmål. Dette vil forventeligt ske i forbindelse med en højniveaukonference iGeneve i efteråret 2013. For at sikre realisme bag disse landes ratifikationer, er der i den revideredeprotokol indbygget nogle centrale overgangsordninger for disse lande, så de generelt får længere tidtil at etablere den nødvendige emissionsopgørelse, overvågning, rapportering og ultimativtreduktionsindsatsen.Der er med revisionen også besluttet, at landene i forbindelse med reduktion af partikelforureningenskal fokusere særligt på reduktion af sorte sodpartikler, som også har en kortvarig klimaeffekt.I forbindelse med fastsættelsen af nye reduktionsmål for de fem stoffer, er der også blevet aftaltrammerne for en justeringsmekanisme for den situation, hvor hidtil upåagtede kilder ellergrundlæggende ændringer i beregningsgrundlaget medfører, at et lands emissionsopgørelser er størreend forudsat i reduktionsmålet. Behovet for justering af emissionsopgørelserne skyldes, atopgørelserne løbende forbedres, uden at der er tale om absolutte udvidelser af landenes emissioner,men alene regnskabsmæssige udvidelser. For at sikre protokollens miljømæssige integritet erjusteringsmekanismen underlagt en stram kontrol af parterne til protokollen. Det udestår endnu at se,hvordan og hvornår mekanismen vil blive anvendt.

I en række tekniske bilag til protokollen er der indført nye og skrappere grænseværdier for en langrække stationære og mobile kilder. Grænseværdierne er i overensstemmelse med EU’s IndustriEmissions Direktiv, bortset fra nogle få elementer af ikke-bindende karakter.I forhold til formålet om at få flere østeuropæiske lande, heriblandt især Rusland, til at ratificere enrevideret protokol, er der blevet indført en generel mulighed for fleksibilitet i forhold tilimplementering af grænseværdierne for stationære kilder.EU og dets medlemsstater, inkl. Danmark, forventes at foretage en koordineret ratifikation snarestmuligt, med henblik på den reviderede protokols ikrafttrædelse.En stadig større mængde af den danske luftforurening stammer fra vores omkringliggendenabolande. Den reviderede protokol sikrer en bred reduktion af grænseoverskridende luftforurening ihele Europa, og er således et vigtigt element ift. at fremme bedre luftkvalitet i Danmark.

NOTAT

Referat af afsluttende forhandlinger af en revideret Gøteborg protokollen for

grænseoverskridende luftforurening