Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 459
Offentligt
Dato:Kontor:
22. maj 2012EU- og Menneskerets-enhedenSagsbeh: Monica EimertSagsnr.: 2012-6140-0188Dok.:
Notat til Europaudvalget og Folketingets Udvalg om Udlændinge- og
Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
præjudicielle sag, C-84/12, Koushkaki
1. Indledning
Verwaltungsgericht Berlin har forelagt EU-Domstolen tre spørgsmål ved-rørende fortolkningen af artikel 21 og 34 i Visumkodeksen (forordning(EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa). For-ordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1511 af 27. december2009, idet der er tale om en retsakt til udbygning af Schengen-reglerne, jf.artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten.Spørgsmålene omhandler, hvorvidt det er en betingelse for, at meddeleSchengenvisum, at det i henhold til visumkodeksens artikel 21, findesgodtgjort, at ansøger agter at forlade medlemsstaternes område inden ud-løbet af det visum, der ansøges om, eller om det er tilstrækkeligt, at det ef-ter en efterprøvelse i henhold til Visumkodeksens artikel 32, ikke pågrundlag af særlige omstændigheder næres begrundet tvivl om ansøgerenshensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det vi-sum, der ansøges om.2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Sagsøger, der er iransk statsborger, har ansøgt om Schengenvisum medhenblik på besøg hos sin niece og sin bror. Han blev meddelt afslag underhenvisning til, at han ikke havde dokumenteret de nødvendige midler tilhele opholdet eller midler til hjemrejsen. Sagsøger blev meddelt afslag pågenoptagelse med den begrundelse, at der var betydelig tvivl om hans vil-lighed til at rejse tilbage til hjemlandet, idet der forelå udstrakt tvivl omSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
hans tilknytning til hjemlandet. Sagsøger har efterfølgende anlagt sag medpåstand om, at han meddeles besøgsvisum til Tyskland.Det følger af visumkodeksens artikel 21, stk. 1, at det ved behandlingen afen ansøgning om Schengenvisum skal undersøges, om ansøgeren opfylderde grundlæggende indrejsebetingelser i Schengengrænsekodeksens arti-kel 5, stk. 1, litra a, c, d, og e, dvs. bl.a. om ansøgeren udgør en trusselmod Schengenlandenes offentlige orden, jf. artikel 5, stk. 1, litra e, samt atder skal lægges vægt på, om der består en immigrations- eller sikkerheds-risiko i forhold til Schengenlandene, herunder om ansøgeren agter at forla-de Schengenområdet i overensstemmelse med et meddelt visum.Det fremgår af visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, at der skal givesafslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl omansøgerens hensigt om at forlade Schengenområdet inden udløbet af detvisum, der ansøges om.Det centrale spørgsmål i sagen er, om der – såfremt betingelserne i visum-kodeksens artikel 21, stk. 1, er opfyldt, og der ikke foreligger en afslags-grund i henhold til artikel 32, stk. 1 – ifølge visumkodeksen foreligger etufravigeligt krav om udstedelse af visum, eller om der er tale om enskønsmæssig beføjelse, der henhører under den nationale skønsmargin.3. EU-Domstolens praksis
Der foreligger ikke praksis fra EU-Domstolen vedrørende fortolkningen afVisumkodeksen af betydning for nærværende sag.4. Sagens betydning for dansk ret
Visumkodeksen har ikke til formål at harmonisere Schengenlandenes vi-sumpraksis, men vedrører primært procedurerne for behandling af visum-sager.Der er således ikke med visumkodeksen gennemført en egentlig harmoni-sering af Schengenlandenes visumpraksis, hvorfor det fortsat må være deenkelte Schengenlande, der på grundlag af national praksis beslutter, hvor-når en visumansøgning kan imødekommes.Det er Justitsministeriets opfattelse, at de enkelte Schengenlande må havemulighed for at fastlægge en praksis under hensyn til bl.a. deres erfaringeri forhold til risikoen for illegal immigration blandt forskellige nationalite-ter eller persongrupper.
2
Det er således Justitsministeriets grundlæggende opfattelse, at det må værede enkelte Schengenlande, der i deres nationale praksis fastlægger, hvorhøj risikoen for illegal immigration skal være, for at det kan begrunde, atder meddeles afslag på en visumansøgning.Såfremt en tilsvarende sag blev behandlet efter dansk ret og praksis, villeder efter de foreliggende oplysninger blive meddelt afslag på visumansøg-ningen, idet sagsøger, der er iransk statsborger, har ansøgt om besøgsvi-sum med henblik på at besøge sin niece og/eller bror, og således ikke fal-der inden for den gruppe af iranske statsborgere, der efter dansk praksissom udgangspunkt kan meddeles visum med henblik på familiebesøg.Hvis EU-Domstolen måtte finde, at der alene kan meddeles afslag på enansøgning om Schengenvisum i tilfælde, hvor myndighederne ”på grund-lag af særlige omstændigheder nærer begrundet tvivl om sagsøgerens hen-sigt om at forlade medlemsstaternes område”, vil dette indebære en bety-delig indskrænkning i den skønsudøvelse, som hidtil har været overladt tilde enkelte Schengenlande. Det må i den forbindelse anses for tvivlsomt,om det vil være muligt at opretholde den nuværende danske visumpraksis.På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der bør afgives ind-læg i sagen til støtte for det synspunkt, at der ikke kan udledes et retskravpå at blive meddelt visum, hvis blot betingelserne i de to påberåbte be-stemmelser er opfyldt, men at vurderingen af i hvilke tilfælde, der udstedeset visum til en tredjelandsstatsborger, henhører under medlemsstaternesnationale skønsmargin.
3