Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 460
Offentligt
Dato:Kontor:
22. maj 2012EU- og Menneskerets-enhedenSagsbeh: Monica EimertSagsnr.: 2012-6140-0185Dok.:
Notat til Europaudvalget og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
præjudicielle sag, C-87/12, Ymeraga m.fl.
1. Indledning
Cour administrative, der er en luxembourgsk ret, har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af unions-borgerskabet i artikel 20 i EUF-Traktaten (herefter TEUF) sammenholdtmed Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (her-efter Chartret).Spørgsmålet omhandler, hvorvidt en myndig unionsborger, der opholdersig i det land, hvor han er statsborger, har en ret til familiesammenføringmed sin far, mor og to brødre, der er tredjelandsstatsborgere, i en situation,hvor unionsborgeren ikke har benyttet sin ret til fri bevægelighed.2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Kreshnik Ymeraga (sagsøger) indrejste i 1999 som 15-årig i Luxembourgfra Kosovo. Han fik endeligt afslag på sin ansøgning om asyl i 2000, menhans ophold blev legaliseret i 2001, og han blev tildelt luxembourgskstatsborgerskab den 16. marts 2009.Sagsøgers familiemedlemmer bestående af hans far, mor og to brødre ind-rejste betydelig senere i Luxembourg. De er alle meddelt afslag på ansøg-ning om asyl. Forældrene indgav den 14. august 2009 ansøgning om op-holdstilladelse som medfølgende familiemedlemmer til en unionsborger.Endvidere blev der den 17. maj 2010 indgivet ansøgning om opholdskortfor forældrene som slægtninge i opstigende linje og om opholdsgrundlagtil de to brødre med henvisning til EMRK artikel 8. Den 12. juli 2010meddelte det ansvarlige ressortministerium afslag på disse ansøgninger.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Sagsøgerne anlagde herefter sag med påstand om annullering af disse af-gørelser, hvilket blev afvist. Sagsøgerne appellerede den 12. august 2011denne dom til Cour administrative, som har forelagt EU-Domstolen detpræjudicielle spørgsmål.Sagsøgerne har bl.a. henvist til EU-Domstolens dom i sag C-34/09,Zambrano, hvor Domstolen fastslog, at TEUF artikel 20 er til hinder fornationale foranstaltninger, der har den virkning, at unionsborgere reelt fra-tages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de ertildelt ved deres status som unionsborgere.Det centrale spørgsmål i sagen er, om en unionsborger, der bor i den stat,hvor han er statsborger, og som aldrig har benyttet retten til fri bevægelig-hed, har ret til familiesammenføring med tredjelandsstatsborgerfamilie-medlemmer, der er henholdsvis slægtninge i opstigende linje samt andrefamiliemedlemmer, herunder om afslag på familiesammenføring i den be-skrevne situation vil have den virkning, at han reelt fratages den effektivenydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som han er tillagt ved statussensom unionsborger.3. EU-Domstolens praksis
I Zambrano-dommen (sag C-34/09) har EU-Domstolen anført, at et uni-onsborgerbarn har ret til ophold i sin egen medlemsstat i medfør af TEUFartikel 20, og at en forælder under visse betingelser ligeledes kan have rettil ophold sammen med barnet, hvis nationale foranstaltninger har denvirkning, at unionsborgere (i dette tilfælde barnet) reelt fratages den effek-tive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deresstatus som unionsborgere.EU-Domstolen fastslog således i sag C-434/09, McCarthy, at TEUF artikel21 om unionsborgeres ret til fri bevægelighed og opholdsret ikke finderanvendelse på en unionsborger, som aldrig har gjort brug af sin ret til fribevægelighed, og som altid har haft ophold i den medlemsstat, hvor ved-kommende er statsborger, for så vidt som denne borgers situation ikkemedfører, at en medlemsstat anvender foranstaltninger, som har den virk-ning, at borgeren fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de ret-tigheder, som er tillagt ved statussen som unionsborger, eller at denne hin-dres i at udøve sin ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternesområde.I EU-Domstolens dom i sag C-246/11, Dereci m.fl., fastslog Domstolen, atden omstændighed alene, at de østrigske statsborgere ”af økonomiske år-2
sager eller for at bevare familieenheden på Unionens område” fandt det”ønskværdigt”, at medlemmer af deres familier, som var tredjelandsstats-borgere, kunne opholde sig på Unionens område sammen med ham, ikke isig selv er tilstrækkeligt til, at det må antages, at unionsborgerne nødsagestil at forlade Unionens område, hvis tredjelandsstatsborgerne ikke fik op-holdsret. Derfor var et afslag på familiesammenføring ikke i strid med ker-nen i unionsborgerskabet.Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne heri er rettet tilbl.a. medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Bestemmel-sen i Chartrets artikel 51, stk. 1, indebærer, at bestemmelserne i Chartretkun finder anvendelse i forhold til medlemsstaterne, når disse gennemførerEU-retten. Det følger heraf, at Chartret ikke finder anvendelse på forhold,der falder uden for EU-rettens anvendelsesområde. I sager, der falder udenfor Chartrets anvendelsesområde, skal medlemsstaterne respektere EMRK.EMRK artikel 8 indebærer imidlertid ikke en generel og ubetinget ret tilfamiliesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret tilat vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv.4. Sagens betydning for dansk ret
Det skal indledningsvis bemærkes, at der efter Justitsministeriet opfattelseer tale om en rent intern situation.Det fremgår af opholdsdirektivets (direktiv 2004/38) artikel 3, stk. 1, at di-rektivet finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til eller tagerophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsbor-ger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2, der ledsagerunionsborgeren eller slutter sig til denne. Kreshnik Ymeraga har ikke be-nyttet retten til fri bevægelighed, hvorfor hans familiemedlemmer ikke erfamiliemedlemmer til en i opholdsdirektivets forstand berettiget person, jf.opholdsdirektivets artikel 3, stk. 1. Opholdsdirektivet finder således ikkeanvendelse på sagsøgerens situation, idet der som nævnt er tale om en rentintern situation.Det er Justitsministeriet opfattelse, at den forelagte sag ikke er sammenlig-nelig med den sag, som EU-Domstolen behandlede i sag C-34/09,Zambrano, idet hovedpersonen i den forelagte sag ikke er et mindreårigtunionsborgerbarn, der forsørges af tredjelandsstatsborgere. I nærværendesag er der derimod tale om en 28-årig unionsborger, der ikke efter det op-3
lyste forsørges af familiemedlemmerne, men som derimod efter det oplystehar ydet økonomisk støtte til sine familiemedlemmer.I nærværende sag er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke tale om, atunionsborgeren fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de ret-tigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger, såfremt hans fami-liemedlemmer ikke meddeles en afledt EU-retlig opholdsret, idet unions-borgeren er myndig og selvforsørgende. Et afslag på familiesammenføringvil heller ikke hindre unionsborgeren i fremover at udøve retten til fri be-vægelighed til en anden EU-medlemsstat, jf. herved den førnævnte dom isag C-434/09, McCarthy.Såfremt en tilsvarende sag blev behandlet efter dansk ret, ville der somudgangspunkt ikke blive meddelt opholdstilladelse til unionsborgerens fa-miliemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere.Eftersom situationen ikke falder inden for EU-retten, finder Chartret ikkeanvendelse, lige så vel som EMRK artikel 8 i den forelagte sag ikke kanføre til et andet resultat.Justitsministeriet vil på den baggrund afgive indlæg til støtte for det syns-punkt, at opholdsdirektivet ikke finder anvendelse i den foreliggende situa-tion, da der er tale om en rent intern situation, idet unionsborgeren ikke harbenyttet sin ret til fri bevægelighed og således ikke er en berettiget person ihenhold til opholdsdirektivets artikel 3. Hans familiemedlemmer kan der-for heller ikke anses for berettigede personer i henhold til opholdsdirekti-vet. Der vil endvidere blive gjort gældende, at traktatbestemmelserne omunionsborgerskabet (TEUF artikel 20 og 21, stk. 1), herunder EU-Domstolens praksis i sag C-34/09, Zambrano, ikke finder anvendelse i denpågældende situation, idet unionsborgere, der er myndige og efter det op-lyste ikke forsørges af familiemedlemmerne, ikke fratages den effektivenydelse af kerneindholdet i unionsborgerskabet, såfremt familiemedlem-merne ikke meddeles en opholdsret. Endvidere vil det blive anført, atChartret ikke finder anvendelse.
4