Indspil til Akten for Det Indre Marked II

I den nuværende økonomiske situation står det indre marked centralt ibestræbelserne på at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa. Det dan-ske EU-formandskab arbejder aktivt for at skabe konkrete resultater iforhandlingerne af de 12 nøgleinitiativer i Akten for Det Indre Marked.Samtidig er dette den danske regerings idéer til Kommissionens annonce-rede 12 nye initiativer i regi af Akten for Det Indre Marked II. Arbejdetmed det indre marked skal fokusere på initiativer, der kan bidrage til atskabe øget vækst i Europa.Den danske regering prioriterer, at både virksomheder, og særligt de småog mellemstore virksomheder, og forbrugere har de bedst mulige vilkår iet åbent og sikkert indre marked med fri og fair konkurrence.Derudover arbejder regeringen aktivt for at sikre en grøn omstilling afden europæiske økonomi og for at skabe et velfungerende digitalt indremarked, hvor de teknologiske muligheder udnyttes optimalt.Samtidig er det vigtigt, at de initiativer, vi allerede har vedtaget, imple-menteres og udnyttes bedst muligt, med henblik på at få det indre markedtil at fungere bedst muligt for borgere og virksomheder.***

Prioritet 1: Erhvervsobligationer til små virksomheder

Mange europæiske virksomheder, herunder særligt de små og mellemstorevirksomheder, har udfordringer med at få adgang til finansiering. Vedtagel-se af Kommissionens forslag om venture kapital vil bidrage til at skabe etfælles europæisk marked for venturekapital.Erhvervsobligationer kan imidlertid også være en alternativ adgang til fi-nansieringskilde for europæiske virksomheder. Det er imidlertid særligtstore virksomheder, der benytter sig af denne mulighed i dag.Det skyldes bl.a., at investorer ikke har samme kendskab og dermed tiltro tillikviditeten i små og mellemstore virksomheder som større virksomheder.Erhvervsobligationer anvendes desuden i højere grad i fx USA, Canada ogJapan end i EU. Samtidig er der stor forskel i anvendelsen af erhvervsobli-gationer medlemslandene imellem.Det foreslås, at Kommissionen fremlægger et forslag til fælles europæiskerammer for udstedelse erhvervsobligationer til små og mellemstore virk-somheder. Fælles europæiske rammer for erhvervsobligationer vil kunnebidrage til at udvikle det indre marked for venture kapital yderligere.

Prioritet 2: E-betaling og e-fakturering

Næsten 35 % af forbrugerne i Europa peger på usikkerhed omkring inter-netbetalinger som en af grundene til, at de ikke handler via internettet.Det er derfor centralt, at digitale betalingsmuligheder gøres mere gen-nemsigtige, sikre og kan fungere på tværs af grænserne i EU. Forbedretstandardisering og interoperabilitet imellem nationalt udviklede beta-lingsmetoder, som virksomhederne anvender ved betalinger til offentligemyndigheder og imellem hinanden, indeholder endvidere et stort effekti-viserings- og besparingspotentiale. I Danmark har den årlige besparelseved indførelsen af elektronisk fakturering været ca. 9 mio. EURO.Der var på det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne) i København den2.-3. februar 2012 enighed om, at e-fakturering skal understøttes gennemeksisterende initiativer, og at hovedparten af fakturaer skal sendes elek-tronisk i EU i 2020. Ligeledes var der enighed om at opfordre til initiati-ver, der kan skabe et integreret og sikkert marked for e-betalinger.Det foreslås på den baggrund, at Kommissionen med udgangspunkt i deteksisterende europæiske PEPPOL-projekt fremlægger et forslag, der un-derstøtter målsætningen om e-fakturering ved på sigt at gøre anvendelsenaf den infrastruktur, der er opbygget i PEPPOL-projektet obligatorisk.Det foreslås endvidere, at Kommissionen i forlængelse af meddelelsenom e-betalinger fremlægger konkrete initiativer, der kan bidrage til atstyrke forbrugernes tillid til e-betalinger.

Prioritet 3: Produktsikkerhedspakke

Produktsikkerheden og markedsovervågningen i EU kan forbedres, idetder i dag gælder forskellige regler for importerede produkter og produk-ter, der er fremstillet i EU. Samtidig er markedsovervågningsreglerne,kemikaliereglerne og produktsikkerhedsreglerne ikke samlet, ligesommarkedsovervågningssamarbejdet i EU kan forbedres.Sikre produkter er afgørende for forbrugernes tillid til at købe produkterpå tværs af grænser i EU, ligesom klare fælles produktsikkerhedsreglerbidrager til ens konkurrencevilkår i hele EU og gør det nemmere for er-hvervsdrivende at handle på tværs af grænserne.Det foreslås, at produktsikkerhedsdirektivet revideres, så markedsover-vågningsreglerne fra markedsovervågningsforordningen og produktsik-kerhedsdirektivet samles i ét regelsæt. Der skal gælde de samme reglerfor markedsovervågning uanset om et produkt er reguleret under et særdi-rektiv eller alene af det generelle produktsikkerhedsdirektiv.For at sikre ensartede risikovurderinger på tværs af medlemslandene ogmere ens konkurrencevilkår mellem produkter fremstillet i EU og udenforEU kan samarbejdet mellem medlemslandenes nationale markedsover-vågningsmyndigheder med fordel forbedres.

Prioritet 4: Prækommercielle indkøb

På nuværende tidspunkt er det kun i begrænset omfang muligt i offentligeudbud at efterspørge løsninger, der endnu ikke er solgt i større skala. Derindkøbes typisk kendte løsninger og offentlige institutioner holder ofteigen med at investere i endnu ikke fuldt udviklede løsninger. Desudenkan det være vanskeligt at få overblik over potentialet i indkøb af nyeløsninger.Ved at udbyde konkrete problemstillinger får de offentlige myndighedermuligheden for at få løst en række af de fremtidige samfundsudfordringerved hjælp af innovative løsninger. Kommissionens model for prækom-mercielle indkøb, der blev lanceret i 2008, giver offentlige myndigheder iEU en ramme for indkøb af innovationsaktiviteter.Det foreslås, at Kommissionens model for prækommercielle indkøb revi-deres, så prækommercielle indkøb i højere grad kan bidrage til innovationi private virksomheder og offentlige institutioner og vækst i EU. Der børisær lægges vægt på at fremme mulighederne inden for grøn omstilling.Bl.a. kan der med fordel fokuseres endnu mere på den kommercielle faseend tilfældet er i dag, fx efter amerikansk eller hollandsk forbillede. Mo-dellen vil i den forbindelse bl.a. kunne udvides til at indeholde enten enkøbsforpligtelse eller en test- og demonstrationsfase, så virksomhedernehar en sikkerhed for, at de udviklede løsninger testes i realistiske omgi-velser med henblik på at vise løsningernes potentiale.

Prioritet 5: Rapportering af virksomheders samfundsmæssige ansvar

Flere medlemslande har indført rapportering af virksomheders sam-fundsmæssige ansvar(CSR), så virksomhederne kan offentliggøre infor-mation om miljømæssige, sociale og lignende aktiviteter i årsregnskaber-ne.Rapportering om virksomheders samfundsansvar kan have positiv effekt,fordi det skaber mere åbenhed om arbejdet med samfundsansvar. Arbejdemed virksomheders samfundsansvar har potentiale til at skabe ansvarligog bæredygtig vækst i Europa og kan styrke europæiske virksomhederskonkurrenceevne.Det foreslås, at Kommissionen fremsætter en tilføjelse til regnskabsdirek-tiverne om rapportering af virksomheders samfundsmæssige ansvar(CSR) i årsregnskaberne. Det bør være et fleksibelt lovgivningsinitiativ,der gælder for såvel børsnoterede som ikke børsnoterede store virksom-heder og investorer, og som forpligter virksomhederne til at rapportere iårsregnskabet, om de har en politik for CSR eller ej. Såfremt de har enpolitik, forpligtes virksomhederne til at rapportere om indsatsen.

Prioritet 6: Varemærkereform

Innovative virksomheder, herunder særligt små og mellemstore virksom-heder oplever ofte problemer og administrative byrder i forbindelse medvaremærker, fordi de skal sætte sig ind i mange forskellige landes proce-durer for fx ansøgninger, indsigelser og fornyelser.Harmonisering mellem nationale systemer og EU systemet for varemær-ker er centralt for at sikre gennemsigtighed og gøre det nemt for innova-tive virksomheder at beskytte deres varemærker på tværs af Europa.Det foreslås, at varemærkereglerne i EU revideres og moderniseres. Sam-arbejdet mellem nationale myndigheder og Harmoniseringskontoret i DetIndre Marked skal forbedres, så der kan etableres værktøjer og netværk tilat sikre harmoniseringen af praksis. Desuden bør indsatsen mod bl.a. pi-ratkopiering og varemærkeforfalskning styrkes i regi af Harmoniserings-kontoret i Det Indre Marked, ligesom gebyrstrukturen bør moderniseres,så varemærkesystemet bliver mere gennemsigtigt og kan håndhæves bed-re.

Prioritet 7: Ensartede notifikationsprocedurer for varer og tjenester

En barriere i det indre marked og særligt for handelen med tjenesteydelservedrører de varer og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af EU-regler,eller hvor EU-reglerne giver mulighed for supplerende national lovgivning.Nationale regler kan udgøre barrierer for samhandelen i EU, og op mod 25% af de virksomheder, der handler i det indre marked, har oplevet proble-mer med at eksportere pga. nationale særregler. De nationale regler er dogofte begrundet i tungtvejende hensyn såsom miljø, sikkerhed og sundhed ogderfor svære at fjerne. Der er således behov for konkrete initiativer, somkan skabe større gennemsigtighed i handelen med varer og særligt tjene-steydelser.Det foreslås, at der etableres en fælles og ensartet notifikationsprocedurepå EU-plan for varer og tjenesteydelser. Nationale særregler for tjeneste-ydelser er i dag ikke underlagt samme effektive og gennemsigtige notifi-kationsprocedure, som gælder på vareområdet. Det foreslås derfor, atdirektiv 98/34/EF (”informationsproceduredirektivet”) udvides til at om-fatte tjenesteydelser, og at notifikationspligten samtidig udvides til atomfatte alle relevante krav til tjenesteydere og tjenesteydelser. Det drejersig fx om nye tilladelsesordninger, der indføres i EU-landene.

Prioritet 8: Grønt indre marked

Det indre marked for grønne produkter er på nuværende tidspunkt prægetaf, at markedet ikke er ensartet, hvilket betyder, at virksomhederne ikkehar de samme muligheder vedr. grønne produkter og ressourceeffektivi-tet, som på det øvrige marked. Øget fokus på optimering af ressourcefor-brug, genanvendelighed og miljø- og sundhedsvirkninger samt anvendel-sen af ny grøn teknologi i industrien, kan bidrage til den grønne omstil-ling i Europa og imødegåelse af de klimamæssige udfordringer.

Det foreslås, at Kommissionen dels i forbindelse med vedtagelse af gen-nemførelsesforanstaltninger i henhold til eco-designdirektivet sikrer, atprodukters materiale-effektivitet, genanvendelighed, og miljøvenlig-hed indgår på lige fod med energieffektivitet, dels tager skridt til en til-svarende selvstændig regulering af ikke-energirelaterede produkter,jf. Kommissionen udmeldte køreplan for ressourceeffektivitet.

Prioritet 9: Medregning af elbilers bidrag i 2020-målet for vedvaren-

de energi i transportsektoren

Øget brug af energieffektive køretøjer har mulighed for at bidrage posi-tivt til at opnå EU’s klimamålsætninger og udløse et vækstpotentiale. Derer dog på nuværende tidspunkt kun begrænset incitament til at udvikleenergieffektive køretøjer. EU’s nuværende samlede mål er på 20 % ved-varende energi i det endelige energiforbrug og 10 % for vedvarende ener-gi i transportsektoren i 2020. For transportsektoren skal hvert medlems-land sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i alle formeraf transport i 2020 er mindst 10 % af det endelige energiforbrug inden fortransport. Alle former for energi fra vedvarende energikilder kan bidragetil målet, herunder biobrændstoffer - flydende eller gasformige - og elek-tricitet produceret fra vedvarende energikilder.Det foreslås, at direktivet om vedvarende energi revideres, så det på vissebetingelser tillades, at hele mængden af elektricitet, der bruges til at for-syne køretøjer som fx elbiler, kan medregnes i opfyldelsen af 10 % målet.Dette vil kunne tjene som et vigtigt incitament til at fremme indførelsenaf elbiler og andre energieffektive køretøjer i Europa.

Prioritet 10: Mobilitet for unge

Unge i Europa møder i dag store udfordringer på arbejdsmarkedet. Ung-domsarbejdsløsheden er høj. Udfordringerne kan imødegås ved at udnytteborgernes mobilitet på tværs af grænserne i EU, så unge mennesker i EUhar de bedste muligheder for at bevæge sig over grænserne og forbedrederes kompetencer igennem ophold i andre medlemslande end dereseget.Hvis det bliver nemmere for uddannelsesinstitutioner at deltage i sam-arbejder, der understøtter elevernes mulighed for at tage et praktikop-hold i et andet medlemsland, kan unge menneskers mobilitet og kompe-tencer forbedres.Samtidig bør det være både tilgængeligt og attraktivt for virksomhederat deltage i disse samarbejder. Der bør herunder også indtænkes incita-menter for små og mellemstore virksomheders deltagelse.Det foreslås, at der i regi af eksisterende programmer og det generellesamarbejde på området iværksættes soft law initiativer til at styrke mo-biliteten på erhvervsuddannelserne. Fx kan guidelines og systematiskudveksling af god praksis hjælpe uddannelses- og praktikstederne til at