Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 520
Offentligt
1141231_0001.png
Bruxelles, den 29. juni 2012
ERKLÆRING FRA EUROOMRÅDETOPMØDET
- 29. juni 2012 -
Vi bekræfter, at det er af afgørende betydning at bryde den onde cirkel mellem banker og
stater. Kommissionen agter om kort tid at fremlægge forslag til en fælles tilsynsmekanisme
på grundlag af artikel 127, stk. 6. Vi anmoder Rådet om at behandle disse forslag snarest
muligt og inden udgangen af 2012. Når der er oprettet en effektiv fælles tilsynsmekanisme,
der omfatter ECB, for bankerne i euroområdet, vil ESM efter en almindelig afgørelse have
mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte. Det vil afhænge af passende betingelser,
herunder overholdelse af statsstøttereglerne, der bør være institutionsspecifikke eller sektor-
specifikke eller omfatte hele økonomien, og som bør formaliseres i et aftalememorandum.
Eurogruppen vil undersøge situationen i den irske finanssektor med henblik på yderligere at
forbedre det velfungerende tilpasningsprograms holdbarhed. Lignende tilfælde vil blive be-
handlet ens.
Vi opfordrer indtrængende til en hurtig indgåelse af det aftalememorandum, der er knyttet til
den finansielle støtte til Spanien, med henblik på rekapitalisering af landets banksektor. Vi
bekræfter på ny, at den finansielle bistand vil blive ydet af EFSF, indtil ESM bliver tilgæn-
gelig, og at den derefter overføres til ESM uden at opnå prioritetsstatus.
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1141231_0002.png
Vi bekræfter vores stærke vilje til at foretage det fornødne for at sikre den finansielle stabili-
tet i Euroområdet, navnlig ved at benytte de eksisterende EFSF- og ESM-instrumenter på en
fleksibel og effektiv måde for at stabilisere markedet for de medlemsstater, der overholder
deres landespecifikke henstillinger og øvrige tilsagn, herunder deres respektive tidsfrister i
medfør af det europæiske semester, stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse
med uforholdsmæssigt store ubalancer. Disse betingelser bør afspejles i et aftalememoran-
dum. Vi hilser det velkommen, at ECB har indvilliget i at fungere som repræsentant for
EFSF og ESM i forbindelse med gennemførelsen af markedsoperationer på en fyldestgøren-
de og effektiv måde.
Vi anmoder Eurogruppen om at gennemføre disse afgørelser senest den 9. juli 2012.
________________________
2
DA