EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 530: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. udenlandske investeringsinstitutter (sag nr. 2010/4192)

Kommissionens Generalsekretariat har i brev af 30. april 2012, ref. SG-Greffe(2012) D/7594, fremsendt Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende kildeskatpå udbytte til udenlandske investeringsinstitutter.Det er Kommissionens opfattelse, at den skattemæssige behandling af udbytter fradanske kilder er mere gunstig, når modtageren er et hjemmehørende minimumsbe-skattet investeringsinstitut, end når modtageren er et minimumsbeskattet investe-ringsinstitut, hvis skattemæssige hjemsted er i en anden EU-medlemsstat ellerEØS-stat som følge af, at et minimumsbeskattet investeringsinstitut med skatte-mæssigt hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller EØS-stat ikke kan opnå frita-gelse for kildeskat (udbyttefrikort).Kommissionen anfører, at en ugunstig behandling af udbytte til institutter hjem-mehørende i en anden EU-medlemsstat eller EØS-stat, kan afholde danske inve-storer fra at investere i dem, og udgør derfor en restriktion for de frie kapitalbevæ-gelser. Den ugunstige behandling udgør ifølge Kommissionen endvidere en hin-dring for, at hjemmehørende selskaber kan rejse kapital hos udloddende investe-ringsinstitutter, der er etableret i en anden medlemsstat, hvilket udgør endnu en re-striktion for de frie kapitalbevægelser.Endelig anfører Kommissionen, at den danske beskatning er en hindring forhjemmehørende udloddende institutters frihed til at udbyde deres tjenesteydelsertil danske hjemmehørende personer, eftersom disse er gjort mindre attraktive forsidstnævnte gennem en højere beskatning, hvilket i princippet er i strid medTEUF-traktatens artikel 56 og EØS-aftalens artikel 36.Skatteministerietanerkender, at danske og udenlandske investeringsinstitutter ivisse tilfælde er undergivet en forskellig skattemæssig behandling i relation til be-skatningen af udbytter fra danske selskaber, samt at denne forskel i beskatningenkan afholde danske investorer fra at investere via et udenlandsk investeringsinsti-tut og derfor udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser.

Det er dog samtidig Skatteministeriets opfattelse, at den forskellige skattemæssigebehandling, der her er tale om, er retfærdiggjort af hensynet til at sikre sammen-hængen i beskatningsordningen og en afbalanceret fordeling af beskatningskom-petencen.Sammenhængen i beskatningsordningenForudsætningen for, at en restriktion kan anses for retfærdiggjort af hensynet til atsikre sammenhængen i beskatningsordningen, er ifølge Domstolens praksis, at derforeligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordelog udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning. Ved vurderingenheraf har Domstolen lagt afgørende vægt på, om udbyttet, der modtages af institut-tet, skal videreudloddes, og om beskatningen hos deltagerne opvejer fritagelsenfor kildeskat.Den danske beskatningsordning for minimumsbeskattede investeringsinstitutter ernetop karakteriseret ved, at udbytte, der modtages af instituttet, teknisk set skal vi-dereudloddes, og at der sker en løbende beskatning hos deltagerne, der opvejer fri-tagelsen for kildeskat af udbytte til instituttet. De kriterier, Domstolen har opstilletfor, hvornår der er en direkte sammenhæng, er altså opfyldt.Det er helt afgørende for sammenhængen i den danske beskatningsordning, at fri-tagelsen for udbytteskat forbeholdes tilfælde, hvor fritagelsen opvejes af beskat-ning på deltagerniveau. I tilfælde, hvor instituttet ikke for hvert indkomstår opgøren minimumsindkomst og på grundlag heraf indeholder kildeskat i forhold til del-tagerne, er den direkte sammenhæng i beskatningen ikke til stede.Da ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter befinder sig uden for dansk juris-diktion, kan disse institutter ikke på samme måde som danske institutter forpligtestil at indeholde udbytteskat i forhold til deltagerne i instituttet. Dermed kan der ik-ke sikres en beskatning, der opvejer en fritagelse for kildeskat i forhold til institut-tet. Den grundlæggende forudsætning for skattefritagelsen – at der er sikkerhedfor, at der betales dansk skat af samtlige udbyttebeløb – er således ikke til stedefor de udenlandske investeringsinstitutters vedkommende, hvilket er baggrundenfor, at de ikke kan opnå fritagelse for kildeskat på udbytter.Denne forudsætning mangler også i tilfælde, hvor danske investorer investerer viaet udenlandsk investeringsinstitut, da den manglende indeholdelse af kildeskat vedudbetaling til instituttet heller ikke her vil kunne opvejes af instituttets indeholdel-se af udbytteskat i forhold til deltagerne. Herunder kan det ikke sikres, at der ikkesker en utilsigtet udskydelse af beskatningen.Afbalanceret fordeling af beskatningskompetencenDomstolen har i sagen vedrørende Oy AA, C-231/05, anerkendt, at nødvendighe-den af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem med-lemsstaterne kan begrunde en beskatningsordning, når denne har til formål at hin-dre former for adfærd, som kan gøre indgreb i en medlemsstats ret til at udøve sinbeskatningskompetence med hensyn til virksomhed, der udøves på dens område.

Hvis ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter fritages for kildeskat på udbyttefra danske selskaber, vil det indebære, at Danmark som kildeland mister sin be-skatningsret til fordel for den medlemsstat, hvor investor har hjemsted. Udenland-ske investorer vil således helt kunne undgå dansk kildeskat, hvis blot udbyttet ka-naliseres via et ikke-hjemmehørende investeringsinstitut, der har valgt og opfylderbetingelserne for, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne efter reg-lerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter. En sådan retstilstand villebringe selve systemet med fordeling af beskatningskompetencen mellem med-lemsstaterne i fare.Det vil endvidere have vidtrækkende konsekvenser, hvis Danmark ikke kan be-skatte udbytte fra danske selskaber både for indretningen af beskatningen i bredforstand og for alle de aftaler om dobbeltbeskatning, Danmark har indgået ifølgehvilke, kildelandet er tildelt retten til at beskatte udbytte.Idet den danske beskatningsordning vedrørende minimumsbeskattede investe-ringsinstitutter herefter er nødvendig for at sikre en afbalanceret fordeling af be-skatningskompetencen mellem medlemsstaterne, skal Skatteministeriet også pådenne baggrund fastholde, at reglerne ikke er i strid med EU-retten.Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelsemed ovenstående.