EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 543
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 20. april 2012

Kl. 8.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Benny Engelbrecht (S)

næstformand, Bjarne Laustsen (S), Trine Bramsen (S),

Jeppe Kofod (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Nikolaj

Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA),

Lene Espersen (KF), Aksel V. Johannesen (JF) og Sara

Olsvig (IA)

Justitsminister Morten Bødskov, udenrigsminister Villy

Søvndal, europaminister Nikolai Wammen og fødevare-

minister Mette Gjerskov

Desuden deltog:

Næstformanden, Benny Engelbrecht, ledede mødet under dagsordenens punkt

1, og Pia Adelsteen ledede mødet under dagsordenens punkt 4.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3162 (retlige og indre anliggender) den 26.-27.

april 2012

Justitsministeren:

I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre an-

liggender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på

rådsmødet.

Rådsmødet er det andet formelle rådsmøde under dansk formandskab.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det

drejer sig om punkterne 1, 4, 5 og 11.

Som det fremgår af samlenotatet, er flere af dagsordenspunkterne omfattet af det

danske retsforbehold.

Jeg vil i dag gøre lidt ekstra ud af konsekvenserne af, at punkt 4 om et europæisk

PNR-system og punkt 11 om den såkaldte civile beskyttelsesordre er omfattet af

retsforbeholdet. I husker jo, at vi før jul indgik en aftale om at se på de praktiske

konsekvenser af vort retsforbehold.

Jeg kan oplyse, at samtlige dagsordenspunkter forelægges til orientering.

I er som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner

1006

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

1. Køreplan for at sikre en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig

indvandring

– Vedtagelse

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Justitsministeren:

Jeg vil begynde med dagsordenens punkt 1 om en køreplan

for bekæmpelse af ulovlig indvandring i EU.

EU har det seneste år oplevet en stigning i antallet af asylansøgere og ulovlige

indvandrere.

Rådet opfordrede på den baggrund på rådsmødet i december sidste år det dan-

ske formandskab til i samarbejde med Kommissionen at udarbejde en køreplan

for en fælles EU-tilgang til bekæmpelse ulovlig indvandring.

Det danske formandskab har siden da arbejdet med køreplanen, og vi vil frem-

lægge et udkast på rådsmødet i næste uge, som jeg forventer, at der vil kunne

opnås enighed om i Rådet.

Formålet med køreplanen er at samle og udvikle fælles EU-tiltag til bekæmpelse

af ulovlig indvandring, og formandskabet har i den forbindelse fastsat seks strate-

giske prioriteter.

Der lægges med køreplanen op til:

1. Øget samarbejde med tredjelande, herunder om tilbagetagelse af ulovlige

indvandrere.

2. Styrket kontrol ved EU’s ydre grænser.

3. Bedre forebyggelse af ulovlig indvandring ved den græsk-tyrkiske græne.

4. Styrket indsats mod misbrug af lovlige indvandringskanaler.

5. Forebyggelse af tredjelandsborgeres misbrug af reglerne om fri bevægelig-

hed.

6. Styrket samarbejde om migrationsstyring, herunder udsendelsespraksis.

Køreplanen vil give et overblik over de indsatsområder, vi skal fokusere på i be-

kæmpelsen af ulovlig indvandring. Planen er samtidig med til at konkretisere de

redskaber, vi kan bruge i indsatsen for at bekæmpe ulovlig indvandring.

Køreplanen indeholder en række nye tiltag, men planen bygger først og fremmest

på allerede vedtagne retsakter og eksisterende initiativer.

Det handler med andre ord om at få gjort eksisterende tiltag mere operative, så vi

i praksis får fuldt udbytte af de mange initiativer, som allerede er iværksat.

Jakob Ellemann-Jensen

var interesseret i at vide, om reglerne om forebyggelse

af tredjelandsborgeres misbrug af reglerne om fri bevægelighed har betydning for

den praksis, der er fulgt efter Metock-dommen.

Justitsministeren

svarede, at reglerne ikke havde nogen betydning for den

praksis, der var fulgt efter Metock-dommen. Han syntes, det kunne være ganske

udmærket, at man får fastere rammer for at håndtere ulovlig indvandring.

1007

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

2. SIS II

– Status

KOM (2008) 0196, KOM (2008) 0197, KOM (2011) 0907

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2008) 0196 – bilag 1 (nærhedsnotat af 14/5-08)

KOM (2008) 0197 – bilag 1 (nærhedsnotat af 14/5-08)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 8/3-12 (referat endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 130, behandlet i EUU 25/10-

11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1008

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

3. Det fælles europæiske asylsystem*

– Status

KOM (2008) 0820, KOM (2010) 0555, KOM (2011) 0319, KOM (2011)

0320

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 12)

KOM (2011) 0320 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 132, senest behandlet i EUU

26/11-10)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

henviste til, at der i samlenotatet står: "Ændringsforslaget til Dub-

lin- II-forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om styrkelse af princippet om

familiens enhed, bestemmelser til styrkelse af retsgarantierne for ansøgerne, for-

slag til præcisering af bestemmelserne om humanitære sager og indførelse af

bestemmelser om effektive retsmidler og muligheden for opsættende virkning."

Hun spurgte, om det, der står om "styrkelse af princippet om familiens enhed",

indebærer, at det bliver EU, som beslutter, om man må få familiesammenføring.

Vedrørende modtagelsesdirektivet står der, at hensigten med ændringsforslaget

er "at forbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med

henblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer." Hun spurgte,

om det vil føre til ændringer i Danmarks asylsystem, hvis det indføres i Danmark.

Videre står der, at forslaget omfatter "bestemmelser om frihedsberøvelse, herun-

der en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garan-

tier, om adgang til arbejdsmarkedet og om adgang til økonomiske ydelser til asyl-

søgere." Hun spurgte, om det skal forstås sådan, at EU fremover skal bestemme,

om asylsøgere skal have adgang til arbejdsmarkedet, og hvor mange penge de

skal have.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til, at vi har en parallelaftale i relation til Dubl-

inforordningen, og spurgte, om vi bare kan tiltræde den nye aftale, eller om der

skal indgås en helt ny parallelaftale.

Justitsministeren

bekræftede, at asylsystemet er omfattet af det retlige forbe-

hold. Det er endnu for tidligt at sige noget helt specifikt om, hvad vi vil gøre, hvis

retsforbeholdet ophæves, men helt generelt pegede justitsministeren på, at det i

relation til modtagelsesdirektivet er rigtigt, at landene skal arbejde på at forbedre

deres respektive asylsystemer. Han mente, det var en klar dansk interesse, at det

gælder alle lande i EU.

Justitsministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at vi har en parallelaftale til

Dublinforordningen, så vi kan "opte in", hvis vi ønsker det.

1009

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om "familiens enhed", der tilsyneladende er

et mantra i EU, og ville gerne vide, om det er noget, regeringen ville gå med til,

hvis vi ikke havde et retsforbehold.

Hun gentog også sit spørgsmål vedrørende modtagelsesdirektivet og ville gerne

vide, om der er noget i det danske system, der skal ændres. Er det EU, der skal

bestemme, om asylsøgere skal have adgang til arbejdsmarkedet, og hvor mange

penge de skal have? Hvad er regeringens holdning på dette punkt?

Justitsministeren

henviste til, at "familiens enhed" er nævnt i den europæiske

menneskerettighedskonvention artikel 8. Når det drejer sig om asylansøgere, er

det OK, at man gør, hvad man kan, for at holde familien sammen. Asylansøgeres

adgang til arbejdsmarkedet er forbeholdsbelagt, men det er rigtigt nok, at man

kommer til at diskutere det spørgsmål, eksempelvis når der er tale om frihedsbe-

røvelse. Der bliver snævrere muligheder for frihedsberøvelse af asylansøgere.

Hvis vi vælger at hoppe om bord i det, skal vi selvfølgelig sikre helt generelt, at

reglerne er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

1010

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af

passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet*

– Generel indstilling

KOM (2011) 0032

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2011) 0032 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/3-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1134, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

EUU alm. del (10) – bilag 133 (side 748, behandlet i EUU 11/2-

11)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens fjerde punkt omhandler oprettelsen af et eu-

ropæisk PNR-system.

Det er en af mange væsentlige sager under det danske formandskab og en sag,

som regeringen prioriteter højt.

Kommissionen fremsatte allerede i 2007 forslag til en rammeafgørelse om an-

vendelse af passagerlisteoplysninger med henblik på retshåndhævelse. Forslaget

bortfaldt imidlertid med Lissabontraktatens ikrafttræden.

Kommissionen fremsatte derefter sidste forår et direktivforslag om anvendelse af

PNR-oplysninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet.

Jeg håber, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå enighed i Rådet om opret-

telsen af et europæisk PNR-system. Danmark vil imidlertid på grund af forbehol-

det stå uden for samarbejdet efter direktivet.

Formålet med direktivforslaget er at harmonisere medlemsstaternes lovgivning

om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse med inter-

nationale flyvninger til og fra medlemsstaterne.

Efter forslaget skal medlemsstaterne bl.a. udpege nationale PNR-kontorer, der vil

indsamle PNR-oplysninger fra luftfartselskaber med henblik på at analysere og

anvende disse som led i de retshåndhævende myndigheders arbejde med fore-

byggelse og bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet.

De nationale PNR-kontorer vil samtidig have mulighed for – og i visse tilfælde

være forpligtede til – at videresende modtagne oplysninger til andre medlemssta-

ter. Kontorerne vil også kunne udveksle analyseresultater på tværs af grænserne.

Ingen kan være i tvivl om, at terrorisme og anden alvorlig kriminalitet ofte har en

grænseoverskridende karakter. De nationale myndigheder er derfor i forbindelse

med efterforskningen af denne type forbrydelser ofte stærkt afhængige af effektivt

samarbejde og hurtig informationsudveksling på tværs af grænserne.

1011

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Det er derfor meget beklageligt, at vi på grund af det danske retsforbehold kom-

mer til at stå uden for et nyt fælles europæisk PNR-system.

Forbeholdet betyder som udgangspunkt, at de øvrige medlemsstater ikke i hen-

hold direktivet vil være forpligtede til at informere de danske myndigheder, hvis de

f.eks. identificerer en person, som mistænkes for at være involveret i terrorisme

eller anden alvorlig kriminalitet.

De øvrige medlemsstater vil endvidere ikke i henhold til direktivet være forpligtede

til at efterkomme anmodninger fra danske myndigheder om udveksling af PNR-

oplysninger.

Vi risikerer med andre ord – på grund af retsforbeholdet – at gå glip af værdifulde

oplysninger i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og anden alvorlig kri-

minalitet.

Pia Adelsteen

startede med mere overordnet at kommentere de bemærkninger,

justitsministeren var kommet med om det danske retsforbehold, som det var me-

get tydeligt at regeringen gerne vil af med, hvilket også står i regeringsgrundlaget.

Hun bad om, at man i de sager, som er omfattet af retsforbeholdet, skriver, hvor-

dan regeringen vil håndtere sagen, hvis retsforbeholdet afskaffes.

Med hensyn til forslaget om passagerlisteoplysninger pegede Pia Adelsteen på,

at hvis en mand, der har tænkt sig at begå grov kriminalitet eller terrorisme, tager

toget fra Madrid til Odense, er der overhovedet ingen passageroplysninger. Hvis

man tager et fly, skal man igennem scannere og tage meget af tøjet af, hvilket i

og for sig er fint nok, men hun kunne ikke se, at det var mere forfærdeligt, at et fly

faldt ned, end at et tog eller en banegård blev udsat for terror.

Pia Adelsteen havde læst i referatet, at da Europaudvalget behandlede forslaget i

april måned 2011, sagde den daværende justitsminister ifølge referatet, at vi var

interesseret i at lave en parallelaftale, og spurgte, om regeringen stadig er inte-

resseret i det.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at det ikke er en ukontroversiel sag, og at en til-

svarende aftale med USA var blevet afvist af Europa-Parlamentet, samt til at der i

forbindelse med Europa-Parlamentets fornyede debat i relation til retssikkerheden

havde været en demonstration fra nogle af Europa-Parlamentets medlemmer.

Han betegnede det som et grundlæggende indgreb i retten til privatliv, når ens

sædeplads i flyet bliver registreret og sendt til samtlige EU-lande. Derfor spurgte

han, om det virkelig er vigtigt for at forebygge kriminalitet og at hjælpe i efterforsk-

ningssager.

Jakob Ellemann-Jensen

delte justitsministerens opfattelse af de udfordringer,

det indebærer, at i står uden for det retlige samarbejde. Han spurgte, om Dan-

mark skal indgå helt separate parallelaftaler, eller om man kan indgå aftaler med

alle lande på samme vilkår.

Justitsministeren

sagde vedrørende Pia Adelsteens overordnede spørgsmål, at

der er 6 af de 14 sager på dagsordenen, som er omfattet af vort retlige forbehold.

Regeringen har ikke nogen skjult dagsorden, men forsøger at pege på de konse-

1012

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

kvenser, der er af retsforbeholdet. Der er aftalt en procedure med Europaudval-

get, hvorefter man vælger disse sager ud.

Justitsministeren bekræftede i svaret til Pia Adelsteen, at når man stiger på et tog,

bliver man ikke bedt om personoplysninger, men et sted skal man jo starte.

Justitsministeren gjorde opmærksom på, at erfaringen viser, at terroristerne be-

nytter sig af fly, fordi der er langt fra de træningslejre, de opholder sig i, til EU. I

øvrigt flyder disse oplysninger allerede i dag rundt i lufthavnene. Det nye er, at

man vil sikre borgerne beskyttelse mod misbrug af oplysningerne og sikre, at der

er ordentlige rammer for, hvordan disse oplysninger anvendes. I øvrigt kommer

der også regler om, hvornår oplysningerne skal slettes igen.

Justitsministeren svarede bekræftende på Pia Adelsteens spørgsmål om, hvorvidt

vi gerne ville have parallelaftaler, men gjorde igen opmærksom på, at parallelafta-

ler ikke er noget, man trækker i en automat. Vi får dem kun på Kommissionens

nåde, og vi får dem kun, hvis Kommissionen skønner, at det gavner EU.

Justitsministeren gjorde Nikolaj Villumsen opmærksom på, at den reviderede af-

tale med USA blev stemt igennem med et ret sort flertal i Europa-Parlamentet

dagen før. Han mente, det var en styrkelse af borgernes retssikkerhed, at der nu

kommer fælles regler. Desværre kommer det altså ikke til at gælde for danske

statsborgere. Der er dokumentation for, at det hjælper i terroristbekæmpelsen. I

den forbindelse nævnte justitsministeren to konkrete eksempler. Justitsministeren

tilføjede, at politi og anklagemyndighed betegner oplysningerne som et nyttigt

værktøj.

Justitsministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det kræver en parallelafta-

le, hvis vi skal være med.

Pia Adelsteen

havde ikke sagt, at regeringen havde en skjult dagsorden, men nu

har Europaudvalget siddet en time og hørt på, hvor skrækkeligt retsforbeholdet

er, og når regeringen gerne vil have det afskaffet, må det være på sin plads, at

den i samlenotaterne oplyser, hvordan Danmark vil stille sig til de pågældende

sager, hvis retsforbeholdet afskaffes.

Hun spurgte, om justitsministerens udtalelse om, at man "jo skal starte et sted",

betyder, at regeringen har planer om, at der på et eller andet tidspunkt også skal

udveksles oplysninger om togpassagerer og færgepassagerer. I den forbindelse

pegede hun på, at forslaget også vedrører grov kriminalitet, f.eks. narkosmugling.

Pia Adelsteen havde endnu engang fået en lang forklaring om, hvor svært det var

at få parallelaftaler. Hun henviste igen til, at det fremgår af referatet, at den davæ-

rende justitsminister på mødt den 8. april 2011 havde nævnt klokkeklart, at Dan-

mark ville forsøge at lave en parallelaftale, og spurgte igen, om den nuværende

regering også vil forsøge herpå.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at der er forskel på, at luftfartsselskaberne noterer,

hvem der sidder på hvilke sæder i deres fly, og at der oprettes et centralt EU-

siger, der mangler en definition af "grov kriminalitet", og fremhævede, at det er

vigtigt, at der ikke bliver tale om en glidebane. I øvrigt er Institut for Menneskeret-

tigheder også bekymret for passagernes privatliv.

1013

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Næstformanden, Benny Engelbrecht,

nævnte nogle få minutter i 9, at justitsmi-

nisteren skulle være i salen kl. 9, hvorfor han foreslog, at justitsministeren fik mu-

lighed for at svare skriftligt på de i anden omgang stillede spørgsmål.

Justitsministeren

sagde, at der var en forespørgsel i salen om nordiske græn-

sehindringer, som Justitsministeriet også havde en aktie i.

Han bekræftede over for Pia Adelsteen, at regeringen ønsker at ændre retsforbe-

holdet, således som det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Når vi har overblik

over, hvordan vi vil tilrettelægge forbeholdsafstemningerne, vil regeringen frem-

lægge en "opt in" model.

Justitsministeren gav Pia Adelsteen ret i, at man sagtens kan bruge færger i for-

bindelse med smugling af narkotika. Han gjorde opmærksom på, at sædenumre i

fly kan være relevante, hvis der er et mønster i, hvor passageren sidder og hvor

kureren sidder. Det er der konkrete eksempler på i forbindelse med efterforsknin-

ger.

Justitsministeren betragtede det nærmest som en forpligtelse at søge at opnå en

parallelaftale på området, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt

det lykkes, før forslaget er endeligt.

Justitsministeren gentog i svaret til Nikolaj Villumsen, at der i forslaget er solide

regler, der beskytter borgerne, og der er muligheder for at begrænse anvendel-

sen af disse oplysninger. Det er der ikke i dag.

1014

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

markedsføring og brug af sprængstofprækursorer

– Politisk drøftelse

KOM (2010) 0473

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 35)

KOM (2010) 0473 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 29/10-

10)

KOM (2010) 0473 – svar på spørgsmål 1, fra udenrigsministeren

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 211 (FO side 180, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/11-11)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 5 er forslaget til forordning om mar-

kedsføring og brug af sprængstofprækursorer.

Forslaget er fremsat efter traktatens bestemmelser om det indre marked og er

derfor ikke omfattet af retsforbeholdet.

Folketingets Europaudvalg gav på et møde den 4. november 2011 regeringen et

forhandlingsmandat i sagen.

Det danske formandskab ønsker at sikre, at bestræbelserne på at indgå en aftale

med Europa-Parlamentet fortsættes, og det er baggrunden for, at vi har sat sagen

på dagsordenen for rådsmødet i næste uge.

Et af de væsentligste udeståender har været spørgsmålet om, hvorvidt der med

forordningen skal indføres en licensordning eller en mere lempelig registrerings-

ordning.

Der har blandt medlemsstaterne hidtil været bred accept af det tidligere polske

formandskabs kompromisforslag om, at det skulle være op til medlemsstaterne

selv at vælge mellem en licens- og en registreringsordning. Men Europa-

Parlamentet har fastholdt sin præference for en licensordning.

Formandskabet vil derfor på rådsmødet fremlægge et oplæg til rammerne for et

nyt kompromisforslag.

Oplægget – som ligger inden for regeringens forhandlingsmandat – går i hoved-

træk ud på at fastholde udgangspunktet om et forbud mod privatpersoners besid-

delse mv. af en række kemiske stoffer.

Forbuddet skal som udgangspunkt alene kunne fraviges ved, at medlemsstaterne

indfører en licensordning, hvorefter der kan udstedes licenser til privates erhver-

velse, indførsel, besiddelse og brug af de kemiske stoffer, som er omfattet af for-

buddet.

Der lægges imidlertid op til, at de medlemsstater, som i dag har en registrerings-

ordning, kan opretholde denne.

Samtidig vil medlemsstaterne kunne indføre en registreringsordning i forhold til de

lave koncentrationer af to specifikke stoffer, som er omfattet af forordningen. Dis-

se stoffer vil herefter kunne erhverves af privatpersoner. Det forudsætter, at den

1015

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

erhvervsdrivende, der overdrager stoffet, foretager en registrering af transaktio-

nen.

Det er mit håb, at der på rådsmødet i næste uge kan opnås enighed om vores

oplæg til rammerne for et kompromisforslag, så vi kan sikre fremdrift i forhandlin-

gerne om forslaget.

1016

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

6. Rådskonklusioner om af-radikalisering og tilskyndelse til opgivelse

af terroristiske aktiviteter

– Vedtagelse

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 52)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. EU’s samlede strategi for migration og mobilitet

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0743 (Kommissionens meddelelse om evaluering af den

samlede migrationsstrategi)

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 55)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 496, senest behandlet i EUU

9/12-11, punktet ikke omtalt)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1017

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

8. Tilbagetagelsesaftaler*

– Status

KOM (2011) 0076

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 58)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

henviste til, at der står i samlenotatet, at Danmark kan indgå bila-

terale tilbagetagelsesaftaler, og spurgte, om vi vil gøre det.

Nikolaj Villumsen

var i relation til tilbagetagelsesaftaler bekymret for, om man i

lande som Algeriet, Marokko, Sri Lanka, Rusland, Ukraine og Pakistan overholder

menneskerettighederne for de folk, der bliver udvist dertil.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om vi kan indgå parallelaftaler med tilsvarende

indhold, eller om skal indgå separate parallelaftaler.

Justitsministeren

bekræftede i svaret til Pia Adelsteen, at vi laver tilbagetagel-

sesaftaler, og vi har indgået bilaterale aftaler med 9 af de 13 tredjelande og fører

forhandlinger med yderligere to lande.

Menneskerettighederne tages op til konkret vurdering fra gang i gang, når det

drejer sig om tilbagetagelse, sagde justitsministeren til Nikolaj Villumsen.

Justitsministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at vi laver separataftaler med

disse tredjelande.

1018

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning

og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union*

– Præsentation

KOM (2012) 0085

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 61)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

nævnte, at formålet med forslaget er at indføre minimumsstandar-

der for medlemsstaternes med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal

gælde for de angivne former for grov kriminalitet, og studsede over, at der blandt

disse former for kriminalitet i samlenotatet er nævnt "seksuel udnyttelse af kvinder

og børn". I disse ligestillingstider bør man være opmærksom på, at også mænd

kan blive seksuelt udnyttet.

Justitsministeren

bekræftede, at også unge mænd kan blive udnyttet seksuelt.

1019

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige

sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation*

– Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0654

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 70)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 147, senest behandlet i EUU

25/10-11, punktet ikke omtalt)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om man havde overblik over, hvordan man håndterer

de udvekslede straffeoplysninger, hvis vi afskaffer det retlige forbehold.

1020

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager*

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0276

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 78)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Den sidste sag, jeg vil komme ind på, er som nævnt også

omfattet af retsforbeholdet. Det drejer sig om dagsordenspunkt 11, der omhandler

et forordningsforslag om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i

civile sager.

Forslaget er den del af den offerpakke, som Kommissionen fremlagde i maj sidste

år. Offerpakken skal sikre bedre rettigheder for ofre for kriminalitet, så der gives

den beskyttelse og støtte, de har brug for.

Forordningsforslaget om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i

civile sager viser – desværre – med al tydelighed, at vi med det danske retsforbe-

hold også i forhold til beskyttelse af ofre står uden for vigtige dele af EU-

samarbejdet.

Forslaget, som jeg beskriver her, har til formål at sikre, at f.eks. et polititilhold ud-

stedt i én medlemsstat anerkendes af en anden medlemsstat, hvis den beskytte-

de person rejser eller flytter til denne medlemsstat.

Helt konkret ville forslaget f.eks. kunne være til gavn for en dansk kvinde, der er

bosat i København, men som arbejder i Malmø, og som har fået udstedt et dansk

polititilhold over for sin ekskæreste, fordi han chikanerer eller opsøger hende.

Den danske kvinde ville efter forslaget – hvis det altså fandt anvendelse for Dan-

marks vedkommende – kunne bede de danske myndigheder om en attest, der

betyder, at tilholdet skal anerkendes i Sverige.

Hvis ekskæresten så i strid med polititilholdet møder op på hendes svenske ar-

bejdsplads, vil de svenske myndigheder være forpligtet til at yde kvinden den

samme beskyttelse, som en svensk kvinde i en lignende situation har krav på

efter svensk ret.

Som tingene er i dag, vil kvinden skulle ansøge de svenske myndigheder om at

udstede et svensk polititilhold, hvilket er både mere besværligt og tidskrævende.

Det siger sig selv, at det er en belastning, at en kvinde, der er udsat for chikane

eller stalking – som vi også har behandlet her i Folketinget – skal tvinges til på ny

at retfærdiggøre, hvorfor der skal udstedes et polititilhold, når dette allerede én

gang er blevet besluttet af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat.

Desværre er det præcis den situation, danske kvinder bliver fastholdt i som følge

af retsforbeholdet.

1021

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Populært sagt kan vi ikke udstrække beskyttelsen af danske kvinder udover den

danske grænse. Forslaget er efter min opfattelse et godt eksempel på, hvorfor det

er nødvendigt med et stærkt EU-samarbejde inden for det politimæssige og straf-

feretlige område.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg anser det for meget beklageligt, at danske

borgere, der har fået udstedt et polititilhold, og som arbejder, studerer eller bosæt-

ter sig i andre EU-lande, ikke vil kunne drage nytte af dette forslag, når det er ved-

taget.

Det er særligt beklageligt i lyset af, at Folketinget netop har vedtaget en ny lov om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Som bekendt har den nye lov til formål at styrke indsatsen for at beskytte perso-

ner mod at blive udsat for forfølgelse, chikane og det, vi kalder stalking.

Når der i Folketinget er et så klart ønske om at sikre en bedre beskyttelse af disse

personer, mener jeg som sagt, det er meget ærgerligt, at denne beskyttelse reelt

falder bort, blot fordi en person arbejder, studerer eller bosætter sig i en anden

EU-medlemsstat.

Pia Adelsteen

syntes i og for sig, det var fint nok, at hvis man havde et polititil-

hold i Danmark, skulle det anerkendes i andre lande, men spurgte, om det også

gælder, hvis man tager til Norge eller til USA. I øvrigt gjorde hun i anledning af det

det eksempel, justitsministeren kom med, opmærksom på, at det ikke kun er

kvinder, der kan være forfulgte af stalkere o.lign.

Hun henviste til, at man tidligere havde drøftet, om gerningsmanden blev oplyst

om, at hans offer var flyttet til et andet land, og hvor offeret opholdt sig dér.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om der er adgang til prøvelse af sagen, som der er

det herhjemme. Ellers mente han, der var tale om en klar forringelse af retssik-

kerheden for den enkelte.

Han spurgte, om man havde fået en negativ tilbagemelding på en anmodning om

en parallelaftale fra de andre EU-lande.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig med justitsministeren i, at Danmarks undta-

gelse har nogle uheldige virkninger for ofrene.

Merete Riisager

ville gerne høre justitsministerens vurdering af de retssikker-

hedsmæssige udfordringer, der kan være i relation til polititilhold, hvis Danmark

fjerner det retlige forbehold. I den forbindelse henviste hun til, at hun havde hørt

en debat med Dan Jørgensen, som tilsyneladende ikke tillagde retssikkerheden

særlig betydning. Hun pegede på, at der f.eks. kunne være tale om, at der var

udstedet et polititilhold i Grækenland eller Italien, som skal eksekveres i Danmark,

og nævnte, at der er stor forskel på de juridiske systemer og i Syd- og Nordeuro-

pa.

Benny Engelbrecht

pegede på, at det må være i vores interesse at få udformet

reglerne bedst muligt, hvis vi i fremtiden får mulighed for at tilslutte os. Han kunne

godt forstille sig, at det kunne blive yderst praktisk, især imellem nabolande som

Danmark og Tyskland.

1022

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Han havde noteret sig høringsbemærkningerne fra Landsforeningen af Forsvars-

advokater og bad om en kommentar – eventuelt skriftligt – hertil.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at ofrene ikke har samme rettigheder,

hvis de flytter uden for EU, f.eks. til Lillehammer eller New York. Udgangspunktet

er, at vi stoler på hinanden i EU og vil give borgerne ens rettigheder. Det er lidt

underligt, at en dansker, der flytter til Skåne, ikke længere har de samme ret-

tigheder. Det er en konsekvens af retsforbeholdet, som man ikke havde tænkt

sig, da det blev etableret.

På rådsmødet i næste uge skal man bl.a. diskutere, hvilke oplysninger gernings-

manden skal have.

Justitsministeren sagde til Nikolaj Villumsen og Merete Riisager, at vi tænker på

retssikkerheden, men udgangspunktet for samarbejdet i EU er, at vi stoler på hin-

anden. Vi stoler f.eks. på, at de græske myndigheder giver en udenlands kvinde

den tilsvarende beskyttelse, som en græsk kvinde ville få. Da vi har et retligt for-

behold, kommer det blot ikke til at gælde danske kvinder.

Vi kan først få parallelaftaler, når aftalen ligger fast.

Justitsministeren svarede Benny Engelbrecht, at aftalen eksempelvis kan finde

anvendelse i Øresundsregionen og i grænseområder.

Justitsministeren mente, at noget af det, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er inde på, var dækket af bemærkningerne om gensidig anerkendelse.

Pia Adelsteen

forstod justitsministerens argument om, at danske kvinder bliver

stillet dårligere, men pointerede, at det vel ikke kun drejer sig om kvinder. Det irri-

terede hende, at man altid ville placere kvinder i offerrollen. Når justitsministeren

siger, at EU-samarbejdet bygger på tillid, måtte Pia Adelsteen indrømme, at hun

ikke havde tillid til retssystemet i Rumænien og Bulgarien og visse sydeuropæi-

ske lande, idet der er megen korruption.

Merete Riisager

var skuffet over justitsministerens svar, som for hende bekræf-

tede, at regeringen udelukkende fokuserer på ofrene og ikke har fokus på retssik-

kerheden. Hun mente, vi risikerer, at danske myndigheder skal opretholde et poli-

titilhold, som ikke efterlever danske krav til retssikkerhed.

Justitsministeren

henviste i svaret til Pia Adelsteen til, at han med hensyn til

polititilhold havde nævnt nogle konkrete, relevante eksempler.

Han nærede ikke mistillid til andre EU-landes myndigheder.

I svaret til Merete Riisager henviste justitsministeren til, at der er et arsenal af mu-

ligheder og procedurer, når det drejer sig om at få retssikkerhedsgarantier fra ek-

sempelvis sydlige lande.

Europaudvalgets møde blev suspenderet kl. 9-10.

1023

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

12. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

– Orienterende debat

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 87)

EUU alm. del (09) – bilag 353 (grundnotat af 28/4-10)

Rådsmøde 3018 – bilag 5 (beslutningsreferat af 4/6-10

vedr. rådsmøde om retlige og indre anliggender 3-4/6-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 486, senest behandlet i EUU

9/12-11, punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 447 (FO, side 1159, forhandlingsoplæg

forelagt 28/5-10)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. Gennemførelse af Rådets afgørelse 2009/316/RIA om indførelse af

det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS) og Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA om

tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra

strafferegistre mellem medlemsstaterne

– Status

KOM (2008) 0332, KOM (2005) 0690

Rådsmøde 3162 – bilag 1 (samlenotat side 93)

KOM (2008) 0332 – bilag 2 (grundnotat af 2/7-08 om det

europæiske informationssystem vedr. strafferegistre)

KOM (2005) 0690 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06 om

rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af

udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem

mellemmedlemsstater)

KOM (2008) 0332 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0332 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0332 – svar på spørgsmål 3

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279 (side 809, senest behandlet i EUU

20/2-09)

EUU alm. del (08) – bilag 41 (side 46, behandlet i EUU 10/10-08)

EUU alm. del (06) – bilag 382 (FO side 1418, forhandlingsoplæg

forelagt 8/6-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1024

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Punkt 2. Modtagelse af deputation: Danmarks Pelagiske

Producentorganisation og Sæby Fiskeindustri vedr. forordning om visse

foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med

henblik på bevarelse af fiskebestande

KOM (2011) 0888

KOM (2011) 0888 – bilag 3 (henvendelse af 17/4-12 fra

Danmarks Pelagiske producentorganisation og Sæby

Fiskeindustri vedr. ikke-bæredygtigt fiskeri)

Deputationen bestod af:

Underdirektør Esben Sverdrup-Jensen, Danmarks Pelagiske Producentorganisa-

tion

Fiskeskipper Gullak Madsen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Pelagiske Produ-

centorganisation

Direktør Henrik Mikkelsen, Sæby Fiske-Industri

Esben Sverdrup-Jensen

fremførte deputationens synspunkter i overensstem-

melse med det fremsendte bilag, idet han mente, at Kommissionens forslag kun-

ne medvirke til at sikre EU's fiskere helt basale rettigheder og sikre, at nogle få

ikke ødelagde fiskernes økonomi og økosystemet for de mange. Den nuværende

konflikt om makrel i Nordatlanten koster fiskerne penge hver dag, og på sigt kan

den ødelægge forretningen. Derfor stillede han en række spørgsmål til udvalgs-

medlemmerne, som han ville bede dem bringe videre til fødevareministeren, når

denne senere forelagde regeringens forhandlingsoplæg. Han spurgte især, om

regeringen støtter ikke-bæredygtigt fiskeri, som det foregår ved Island og Færø-

erne.

Henrik Mikkelsen

illustrerede problemet omfang ved at henvise til, at Sæby

Fiske-Industri var Europas største inden for sit felt med en produktion på over 100

millioner dåser makrel om året og en omsætning på 475 mio. kr. i 2011. Den hav-

de 190 arbejdspladser plus 40-50 arbejdspladser i følgeindustrier i Nordjylland.

Virksomheden sælger i øjeblikket kun MSC-certificeret makrel, og den risikerer, at

kunderne i de europæiske detailhandelskæder vil undlade at føre makrel, hvis

fisken ikke længer kan blive certificeret. Han nævnte, at det også ville gå ud over

planerne om at udvide med en investering i halvanden hundrede millioner kr.s

klassen.

Lene Espersen

pegede på, at regeringens linje støtter ikke-bæredygtigt fiskeri og

vil undergrave det arbejde, EU har gjort for at sikre, at man forvalter havenes res-

sourcer på ansvarlig måde. Hun spurgte, hvilke konsekvenser det ville have for

arbejdspladser i Nordjylland, hvis man ikke længere kan få certificeret makrellen,

og spurgte ligeledes, hvilke konsekvenser det ville have for Danmarks position i

forhold til resten af EU, hvis vi støtter et ikke-bæredygtigt fiskeri. Hun spurgte,

hvordan Gullak Madsen som færing mente, færingerne i dag håndterer de meget

store mængder makrel, man hiver op af havet. Hun spurgte, hvad grunden er til,

at makrellen er i færøske farvande.

1025

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Bjarne Laustsen

erkendte, at der var tale om en meget svær sag, og udtrykte

fuld forståelse for deputationens synspunkter. Han opfordrede deputationen til at

blive og overvære samrådet med fødevareministeren. Han mente, fødevaremini-

steren ville sige, at hun var fuldstændig enig i, at der skulle være tale om et bæ-

redygtigt fiskeri, men der foreligger en særlig situation vedrørende rigsfællesska-

bet, hvorfor Danmark vil undlade at stemme. Han spurgte Gullak Madsen, om

han ikke som færing var lidt ambivalent med hensyn til, hvem han skulle holde

med. Hvis færingerne får lov at fange 2/3 mere, end de hidtil har haft lov til, vil

færingerne så ikke have besvær med at få afsat fisken?

Erling Bonnesen

var fuldstændig enig i, at bæredygtighed er ufatteligt vigtigt.

Derfor drejer det sig om at få løst problemet så hurtigt som muligt.

Sara Olsvig

spurgte, hvilken definition af bæredygtighed delegationen gik ind for,

og hvad den mente om, at EU og Norge får 90 pct. af kvoten, mens Færøerne og

Island kun får 10 pct. af kvoten. Hun spurgte, hvad man mener, når man skriver

"danske fiskere i syd" og "danske fiskere i nord".

Merete Riisager

udtrykte støtte til deputationens synspunkter og mente, det bur-

de være muligt at finde en forhandlingsløsning, da makrelstanden nu er blevet

større. Hun mente, regeringens holdning var for slap.

Henrik Mikkelsen

svarede, at hvis man kun skulle lave 90 millioner dåser makrel

til næste år, ville det koste arbejdspladser i Sæby. Hvis man ikke får en hurtig af-

klaring af MSC-certificeringen, bliver den planlagte investering ikke til noget.

Gullak Madsen

sagde, at han var i deputation som bestyrelsesmedlem i Dan-

marks Pelagiske Producentorganisation, ikke som færing. Han pegede på, at Fæ-

røerne ikke har haft tradition for makrelfiskeri i færøsk farvand, bortset fra de sid-

ste to år, hvor makrelbestanden er blevet meget stor.

Esben Sverdrup-Jensen

svarede Lene Espersen, at Danmark har brug for allie-

rede. En af vores bedste allierede er Kommissionen, og vi har brug for støtte fra

Frankrig og Tyskland. Han mente, danske fiskere i nord og i syd er udsat for helt

forskellige krav, og pegede på, at Færøerne får hjælp fra udenlandske fartøjer til

at fange makrel.

Bjarne Laustsen

spurgte, om færingerne er i stand til at afsætte så mange ma-

krel.

Esben Sverdrup-Jensen

svarede, at de færøske makrel hovedsageligt bliver

afsat på markeder uden for EU, idet de er af dårlig kvalitet. Men hvis de færøske

og islandske fiskere indgår i et bæredygtigt fællesskab, vil de kunne få højere

priser.

Sara Olsvig

spurgte, hvilke konsekvenser deputationen mente, de store mæng-

der makrel havde for økosystemerne ved Færøerne og Island.

Esben Sverdrup-Jensen

svarede, at makrelbestanden går frem i alle farvande,

men makrellen opholder sig kun ved Færøerne og Island i to måneder af året.

Henrik Mikkelsen

gjorde opmærksom på, at den danske kvote på 25.000 t sva-

rer til det, Sæby Fiske-Industri købte sidste år, så hvis den bliver skåret ned, skal

1026

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

man ud og købe fisk andre steder end hos de danske fiskere. Færingerne har

ikke en MSC-godkendelse; det har kun EU og Norge.

1027

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3159 (udenrigsanliggender) den 23. april 2012

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge nogle af punkterne på rådsmødet

vedrørende udenrigsanliggender, som finder sted på mandag. Alle punkterne er

til orientering.

1. Burma/Myanmar

– Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3159 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 18/1-12 (referat endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 1032, behandlet i EUU

19/11-10)

Udenrigsministeren:

Rådet skal drøfte situationen i Burma. Sanktionerne mod

Burma udløber og fornys hvert år i slutningen af april. Sanktionerne er et af de

instrumenter, Danmark og EU bruger til at fremme en demokratisk udvikling i

Burma. Det betyder, at når der sker fremskridt, skal sanktionerne lempes. Når der

sker tilbageskridt, skal de strammes. De andre instrumenter, vi har, er dialog og

bistand.

Der er i EU bred enighed om, at den positive udvikling i Burma fortsætter. Dette

er senest blevet bekræftet i forbindelse med afviklingen af suppleringsvalget, der

fandt sted den 1. april til det nationale parlament, hvor Aung San Suu Kyi og hen-

des parti, NLD, vandt stort. Drøftelsen ventes derfor at fokusere på, hvordan EU

bedst kan understøtte og opmuntre til en fortsat positiv udvikling i Burma.

Danmarks holdning er, at den demokratiske proces i Burma skal drives af burme-

serne selv. Det betyder, at de positive forandringer skal komme indefra. Det inter-

nationale engagement skal derfor tilrettelægges på en måde, så det understøtter

denne proces og tilskynder til yderligere forandringer.

På mandag forventer jeg, at vi vil træffe beslutning om at suspendere alle sank-

tionerne med undtagelse af våbenembargoen og forbuddet mod eksport af ud-

styr, der kan bruges til intern undertrykkelse. Aung San Suu Kyi og andre demo-

kratiske kræfter i Burma støtter i øvrigt en sådan delvis suspension.

Selv om udviklingen i Burma er overvejende positiv, er den også skrøbelig. Og

der er lang vej igen. Der sidder stadig politiske fanger i burmesiske fængsler, og

situationen i flere af de etniske områder er fortsat kritisabel. Tilbageskridt i den

demokratiske proces kan derfor ikke udelukkes. Med suspension af sanktionerne

– frem for en egentlig ophævelse – bevarer vi en mulighed for hurtigt at kunne

genindføre sanktionerne eller dele heraf, hvis udviklingen pludselig går i den for-

kerte retning. Jeg forventer, at vi vil vende tilbage til spørgsmålet i løbet af efter-

året i lyset af den udvikling, der foregår.

Regeringen støtter denne tilgang, hvor vi på den ene side træffer beslutning om

konkrete lempelser i sanktionerne og et øget engagement, samtidig med at vi

fastholder muligheden for at reagere på tilbageslag.

1028

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Vi har over de seneste måneder strammet sanktionerne over for en række lande.

På den baggrund er der desto mere grund til at glæde sig over, at vi også kan gå

den anden vej og eksempelvis er i stand til at lempe sanktionerne over for andre

lande som for eksempel Burma.

Lene Espersen

syntes, det var en meget fornuftig tilgang, Rådet lægger op til.

Det er vigtigt at få sendt et signal om, at når et land forbedrer sig, som den sidste

valgrunde i Burma er udtryk for, skal en fredelig udvikling belønnes.

Jakob Ellemann-Jensen

var ganske enig med udenrigsministeren i, at når et

land bevæger sig i den rigtige retning, skal man lette sanktionerne. Det er vigtigt

at gøre det hurtigt.

Udenrigsministeren

sagde, at nogle gange sker der jo ting, som man ikke havde

forudset, og der var sket en fantastisk udvikling i Burma, som ved valget levede

op til internationale standarder. Selv om styret skal bedømmes på, hvad der rent

faktisk sker, må dette anerkendes. Der er tre ting, vi især skal holde øje med:

1. Valget.

2. Løsladelsen af politiske fanger.

3. Behandlingen af mindretal.

Vi er med på, at man suspenderer sanktionerne. Vi har oprettet et kontor i Ran-

goon, og vi fordobler udviklingsbistanden. Udenrigsministeren var selv moderat

håbefuld og mente, at man havde indledt en proces, som udstikker en ny kurs for

Burma.

1029

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

2. Syrien

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3159 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 16/3-12 (referat endnu ikke omdelt)

Udenrigsministeren:

I forhold til Syrien er fokus på gennemførelsen af Kofi An-

nans 6-punktsplan. Sikkerhedsrådet vedtog lørdag den 14. april enstemmigt en

resolution om Syrien, der giver et fundament for at holde Annan-planen på sporet.

Med resolutionen har Sikkerhedsrådet i første omgang godkendt udsendelsen af

en fortrop på 30 observatører til at monitorere situationen i Syrien. Herudover op-

fordrer Sikkerhedsrådet blandt andet til en snarlig og fuld implementering af An-

nan-planen. Den syriske regering opfordres til at efterleve sine forpligtelser om

tilbagetrækning af militære styrker og tunge våben. Alle syriske parter, også op-

positionen, opfordres til straks at standse volden i alle former. Sikkerhedsrådet

udtrykker sin intention om at tage yderligere skridt, hvis resolutionen ikke bliver

implementeret.

Dertil kan nævnes, at FN og Syrien i går er blevet enige om den protokol, der vil

skulle regulere udsendelsen af observatørmissionens hovedstyrke. Sikkerheds-

rådet diskuterer nu udvidelse af styrken.

Jeg forventer, at vi på EU-rådsmødet på mandag vil drøfte mulighederne for at

støtte en fortsat implementering af Annan-planen. Det kan blandt andet dreje sig

om, hvordan EU kan bidrage til FN’s observatørmission.

Jeg forventer desuden en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at fortsætte

presset på regimet. Det vil vi gøre gennem et samarbejde med den Arabiske Li-

ga, med den fælles udsending Kofi Annan, med oppositionen og med vores part-

nere inden for rammerne af den internationale vennegruppe. På det seneste ven-

negruppemøde i Istanbul den 1. april blev der blandt andet nedsat to arbejds-

grupper, hvoraf den ene skal se på sanktioner og mulighederne for at øge deres

effekt. Det arbejde deltager Danmark i. I øjeblikket undersøges mulighederne for

yderligere konkrete stramninger af EU’s sanktioner. Vedtagelsen heraf vil selv-

sagt også afhænge af den politiske udvikling. Det kan blive allerede på mandag,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Fra dansk side støtter vi, at det aktive pres på regimet opretholdes med henblik

på at bane vejen for en fredelig løsning på konflikten. Det står dog klart, at det

syriske regime endnu ikke efterlever fredsplanen, ligesom volden atter er tiltaget

de seneste dage.

Lene Espersen

mindede om, at da udenrigsministeren var i Europaudvalget

sidst, var der enighed om, at Kofi Annan var et godt valg som fredsmægler, idet

han er kendt for at dele sol og vind fuldstændig lige. Når man ser på, hvordan

regimet reagerer nu, efter at 6-punktsplanen skulle virke, er der meget, der tyder

på, at regimet spekulerer i, at det ikke rigtigt har nogen konsekvenser, hvis man

ikke efterlever den. Der skal en rimelig magtdemonstration til. På denne baggrund

1030

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

spurgte hun, hvilke overvejelser man gør sig om at lægge et ekstra pres på regi-

met og om at sikre en større konvergens i oppositionen, samt hvad man gør for at

presse russerne og kineserne.

Udenrigsministeren

delte fuldstændig Lene Espersens opfattelse, at det bedste

ville være en politisk løsning. Og hvis nogen kan finde den, er det Kofi Annan. I

den forbindelse betegnede han det som positivt, at man sidste lørdag i FN for

første gang havde fået vedtaget en resolution, hvor både Rusland og Kina støtter

op om Kofi Annans 6-punkts plan. Danmark er også blevet spurgt, om vi vil delta-

ge med observatører, og det vil vi gerne. Det bliver rigtigt svært for Kina og Rus-

land at sidde det overhørigt, når observatørerne melder tilbage. Inden mødet

blandt "Syriens venner" havde der været en meget kraftig opfordring til det syriske

nationalråd om i højere grad at være inkluderende. Der er et skisma mellem dem,

der er i landet, og dem, der er udenfor, og det kurdiske problem er ikke løst. Der-

for gjorde udenrigsministeren opmærksom på, at EU anerkender det syriske nati-

onalråd som "en legitim repræsentant" for det syriske folk – ikke "den legitime

repræsentant".

1031

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

3. Afghanistan

– Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3159 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 225 (side 197, senest behandlet i EUU

11/11-11)

Udenrigsministeren:

Afghanistan-drøftelsen på rådsmødet på mandag finder

sted som optakt til det forestående NATO-topmøde i Chicago den 20.-21. maj

samt ministermødet i Kabul medio juni og donorkonferencen i Tokyo primo juli.

Danmark har en klar interesse i et mere engageret og stærkt EU i Afghanistan –

både op til og i særdeleshed efter 2014.

Jeg er meget tilfreds med, at der i marts indledtes forhandlinger mellem EU og

Afghanistan om en langsigtet samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling i en

positiv atmosfære. Derudover søger regeringen aktivt at skabe fremdrift på cen-

trale felter:

For det første at EU forpligter sig til en bredere polititræningsindsats efter 2014.

EU har udvist stort engagement på politisiden, og EU’s politimission i Afghanistan

– EUPOL – besidder stor ekspertise på det politifaglige område. Der tegner sig

enighed om en forlængelse af EUPOL's mandat, men samtidig vil der være be-

hov for at se på missionens fremtidige rolle efter 2014 i lyset af transitionsproces-

sen. Danmark lægger stor vægt på at intensivere samarbejdet mellem EUPOL og

NATO’s træningsmission.

For det andet er finansiering af de afghanske sikkerhedsstyrker en afgørende

udfordring for langsigtet stabilitet i Afghanistan. Det er grunden til, at Danmark

med det såkaldte 3C-initiativ, der lanceredes i efteråret 2011, arbejder på at skaf-

fe tilstrækkelig bred international opbakning til finansiering af de afghanske sik-

kerhedsstyrker efter transitionsprocessens afslutning i 2014. Også EU bør set

med danske øjne levere sit bidrag. Jeg håber, at EU forpligter sig til fortsat at støt-

te den fond på retsstatsområdet, der finansierer det afghanske politi, idet EU-

budgettet ikke kan anvendes til at støtte militære missioner.

Endelig for det tredje ønsker Danmark, at EU udarbejder en overordnet regional

strategi for regionen. Det bliver mere og mere klart, at fred, stabilitet og udvikling i

Afghanistan er tæt forbundet med regionale forhold. EU har som bekendt udviklet

integrerede regionale strategier for bl.a. Sahel og Afrikas Horn. Vi foreslår, at EU

bør iværksætte et tilsvarende arbejde for den regionale kontekst om Afghanistan i

lyset af transitionsprocessen.

Endelig må vi også se på, hvordan den samlede EU-bistand til Afghanistan kan

blive mere effektiv. Der er blandt andet brug for bedre koordination mellem EU-

institutionernes og medlemsstaternes indsatser.

På rådsmødet på mandag forventer jeg en første drøftelse af disse spørgsmål.

Der er muligt, at vi vil være nødt til at vende tilbage til disse drøftelser ved det

næste møde, der ligger umiddelbart inden Chicago-topmødet. Specifikt med hen-

syn til Chicago-topmødet vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt, at der sendes

1032

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

et klart signal om fortsat international støtte til Afghanistan efter 2014. Regeringen

lægger vægt på en ansvarlig og bæredygtig overdragelse af sikkerhedsansvaret

til afghanerne. Vi er parate til at opprioritere vores civile engagement i takt med, at

de danske kampenheder forlader landet. Her kan EU spille en ganske væsentlig

rolle.

Nikolaj Villumsen

var meget bekymret over den linje, Danmark lægger frem med

C3-initiativet, idet han mente, det i realiteternes verden ville forlænge borgerkri-

gen. Han ville høre, om der var lagt op til fredsforhandlinger, idet han forstod, at

der foregik fredsforhandlinger mellem Taliban og USA.

Jakob Ellemann-Jensen

betegnede det som særdeles vigtigt at fastholde det

langsigtede engagement i Afghanistan, også selv om Burma og Syrien er kom-

met højere op på dagsordenen. Vi skal lægge pres på de af vore EU-kolleger,

som ikke er klar til at yde en indsats, og vi skal i højere grad lægge vægten på

den udviklingsmæssige indsats.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad det helt konkret betyder, når der i samlenotatet står,

at efter 2014 vil man opprioritere og øge den danske civile indsats.

Udenrigsministeren

sagde i anledning af Nikolaj Villumsens bekymringer, at

man skal overveje, hvad alternativet er. Hvis der ikke opbygges afghanske sik-

kerhedsstyrker, så overlader man Afghanistan til dem, der tidligere har haft mag-

ten i Afghanistan. Man skal huske, at i dag er der 8 millioner afghanske børn i

skole, mens der for ti år siden kun var 1 million, idet Taliban ikke syntes, børn

skulle gå i skole. Vi skal sikre, at det ikke er kvinderne og børnene, der kommer til

at betale prisen. Sidste weekend så vi, at Taliban angreb parlamentet, og at de

afghanske sikkerhedsstyrker selv nedkæmpede dem, hvilke der var rigtigt stolte

over. Udenrigsministeren pegede på, at der er fire ting, der kommer til at be-

stemme Afghanistans sikkerhed:

1. Landenes villighed til at betale. Her mindede han om, at landene kun skal

bidrage med 1/20 af, hvad et års krigsindsats kostede.

2. Den politiske proces med forhandlinger mellem folk, der tidligere har be-

kæmpet hinanden.

3. Nabolandenes reaktion.

4. Økonomisk vækst, hvor især landbrugssektoren og minesektoren skal vokse.

Udenrigsministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at Danmark har deltaget

rigtigt meget også på udviklingsdelen, og det har vi tænkt os at fortsætte med.

Man kan sige, at de lande, der ikke har bidraget hidtil, har "sparet op" i nogle år,

så de forventes også at bidrage finansielt. Det ville være kolossalt ærgerligt, hvis

verden glemte Afghanistan. Det er derfor, vi har taget 3C-initiativet, som er blevet

rigtig godt modtaget.

Udenrigsministeren svarede Pia Adelsteen, at vi stadig vil være til stede i Afgha-

nistan efter 2014, dels i form af vor generelle bistandshjælp, som hovedsagelig

anvendes til uddannelse og til at sikre afghanske børns skolegang, dels med fi-

nansiering af sikkerhedsstyrkerne, både de militære og politiet. Vi vil også være til

1033

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

stede med en træningsfacilitet. Vi stopper den tunge militære deltagelse med ud-

gangen af 2014, hvor vi overdrager sikkerheden til afghanerne selv, men derefter

skal vi hjælpe med til at opbygge landet, som har været i krig i mere end tre årtier.

1034

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

4. Mellemøsten

– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3159 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 18/1-12 og 24/2-12 (referater endnu ikke

omdelt)

Udenrigsministeren:

Udgangspunktet for drøftelsen vil være en orientering fra

udenrigsrepræsentanten i lyset af kvartettens møde den 11. april. Der udgik her-

fra en stærk opfordring til parterne om at sætte sig til forhandlingsbordet.

Den palæstinensiske præsident Abbas har fremlagt en række budskaber og krav

til nye forhandlinger, mens Israel ønsker at genoptage forhandlinger uden betin-

gelser.

På rådsmødet forventer jeg dog særligt fokus på EU's muligheder for at bidrage til

at styrke levedygtigheden af en palæstinensisk stat. Som tingene udvikler sig i

øjeblikket – og har gjort det i lang tid – svækkes mulighederne for en levedygtig

tostatsløsning.

De vedvarende israelske bosættelsesskridt forringer alt andet lige de geografiske

muligheder for en palæstinensisk stat, der kan hænge sammen. Østjerusalem

bliver mere og mere adskilt fra Vestbredden. Særligt problematisk er på Vest-

bredden udviklingen i det såkaldte ”Område C”, hvor Israel har både det militære

og det civile ansvar. Området, der udgør cirka 60 procent af Vestbreddens areal,

overtages i stigende grad af Israel og forlades af palæstinensere og selvstyret.

Det er vigtigt her at få fjernet eksisterende hindringer for palæstinensisk økono-

misk og social aktivitet, så der vil være grobund for en palæstinensisk udvikling af

og ejerskab til området.

Helt grundlæggende er det også at få styrket det palæstinensiske selvstyres evne

til at klare de økonomiske udfordringer. Der må etableres en større grad af forud-

sigelighed af de indtægter, som tilflyder selvstyret. Det vil også være vigtigt at få

ændret selvstyrets afhængighed af budgetstøtte fra EU, så der her bliver etableret

en bredere donorbase, og særligt at der skabes grundlag for en bredere økono-

misk udvikling i området, som vil være vigtigt for en fungerende selvstændig stat.

Lene Espersen

delte fuldt ud regeringens og EU's tilgang til problemstillingen,

nemlig at arbejde for en tostatsløsning, og udover en kraftig afstandtagen fra bo-

sættelserne gik hun ind for, at der kommer fokus på, hvordan man kan hjælpe det

palæstinensiske selvstyre økonomisk. Hun ville gerne høre udenrigsministerens

vurdering af, hvor mange penge der kommer fra de andre arabiske lande.

Nikolaj Villumsen

mente, det var meget vigtigt, at man sender et klart signal til

Israel, der laver ulovlige bosættelser i de områder, det har besat. Han nævnte de

eksempler på brutalitet, vi har set i denne uge fra den israelske besættelsesmagt,

som slog en dansker ned på åben gade. Israelerne udøver et "moderat fysisk

pres" i de israelske fængsler, hvilket er ensbetydende med tortur. I denne situa-

1035

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

tion mente Nikolaj Villumsen, vi skulle afbryde associerings- og handelsaftalen

med Israel.

Udenrigsministeren

sagde til Lene Espersen, at han mente, der var al mulig

grund til i så kraftige vendinger som muligt at fordømme de bosættelser, der fore-

går i øjeblikket. De er ulovlige, og de ødelægger mulighederne for en politisk løs-

ning af konflikten. Han mente, det allervigtigste i øjeblikket er at styrke den palæ-

stinensiske økonomi.

Udenrigsministeren var helt enig i Nikolaj Villumsens bekymringer. Han mente

dog ikke, det rigtige svar var at afbryde associeringsaftalen med Israel. Det rigtige

svar er et sikre bedre adgang for produktet fra Palæstina, så det får en bedre

økonomi.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var rigtigt godt, hvis Danmark vil arbejde for en

bedre adgang for varer fra de palæstinensiske områder, men rejste spørgsmålet,

hvornår man vil tage den del af associeringsaftalen med Israel seriøst, som siger,

at den stopper, hvis en af parterne ikke overholder basale menneskerettigheder.

Udenrigsministeren

svarede, at der er tale om en rigtig svær afvejning. Lige nu

mente han, det var det vigtigste at sikre, at det palæstinensiske selvstyre får bed-

re vilkår, så det kan udbetale lønninger og fastholde opbygningen af statslige in-

stitutioner. Derfor er det vigtigste lige nu at sikre palæstinensiske varer adgang til

det europæiske marked. Den næstvigtigste dagsorden er at sikre, at varer, der er

produceret i bosættelserne, ikke er omfattet af den generelle associeringsaftale

med Israel. For det tredje skal vi gøre nogle små, symbolske ting for at vise, at vi

er optaget af, hvad der sker i Palæstina. Endelig skal vi bakke op om de fredsfor-

handlinger, der foregår. Udenrigsministeren tilføjede, at det ikke vil være et dansk

pres, som tvinger Israel til politiske indrømmelser, men et amerikansk pres.

1036

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

5. Iran

– Orientering

Rådsmøde 3159 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 18/1-12 (referat endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 313, behandlet i EUU 25/11-

11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen vil arbejde for en atomvåbenfri zone i

Mellemøsten.

1037

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

6. Afrika (Sahel/Mali, Sudan/Sydsudan og Guinea-Bissau)

– Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3159 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Rådsmøde 3159 – bilag 3 (rev.samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 18/1-12 (referat endnu ikke omdelt)

Rådsmøde 3106-3107 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/7-11)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg nævne, at udenrigsrepræsentanten i går

besluttede at udvide drøftelsen om Mali til også at omfatte andre konflikter i Afri-

ka. Det drejer sig først og fremmest om krisen mellem Sudan og Sydsudan, hvor

vi de seneste uger har set gensidige militæraktioner og en markant skærpet reto-

rik omkring særligt Heglig-provinsen, men også kuppet i Guinea-Bissau, hvor Rå-

det forventes at fordømme militærkuppet og opfordre til at vende tilbage til en for-

fatningsmæssig orden.

Jakob Ellemann-Jensen

henledte opmærksomheden på, at fødevaresituationen

i Sahel/Mali nærmer sig det katastrofale, hvilket kan påvirke sikkerhedssituatio-

nen i området temmelig meget.

Udenrigsministeren

erkendte, at det lige nu brænder på i Mali og Guinea-Bissau

samt i det nordlige Nigeria. EU har lavet en plan for Sahel-regionen. Udenrigsmi-

nisteren betegnede udviklingen som et godt eksempel på, hvor slem en cocktail

det er, når fattigdom kombineres med for mange våben. Vi skal bekæmpe terro-

risme og sikre udviklingen. Vi lukkede for bistanden til Mali lige efter kuppet og

sætter vor lid til den Vestafrikanske Union, som har spillet en god, konstruktiv rol-

le.

1038

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

7. CSDP-mission for regional maritim kapacitetsopbygning ved Afrikas

Horn (RMCB)

– Vedtagelse

Rådsmøde 3159 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om det, der står i samlenotatet om samtænk-

ning af CSDP-missionen med EU's strategiske og regionale tilgang, betyder, at vi

på grund af forsvarsforbeholdet ikke kan koordinere vor egen militære indsats

med denne CSDP-mission.

Udenrigsministeren

svarede, at vi sagtens kan koordinere. Det er regeringens

politik, at den gerne vil af med forsvarsforbeholdet, men så længe vi har det, ar-

bejder vi i NATO-operationen "Ocean Shield". Vi yder en indsats dernede, som er

meget anerkendt.

1039

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

8. Argentinas nationalisering af det spanske energiselskab REPSOLs

aktier i det argentinske energiselskab YPF

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3159 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1040

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

10. Siden sidst – Bahrain

Nikolaj Villumsen

roste udenrigsministeren for at have gjort en stor indsats me-

get tidligt, og spurgte, hvordan det gik med at få lavet målrettede EU-sanktioner

mod kongefamilien i Bahrain.

Udenrigsministeren

advarede imod sanktioner mod kongefamilien i Bahrain,

hvis hensigten er at få al-Khawaja fri. Vi bruger alle de kanaler, vi har, og uden-

rigsministeren var stadig væk fuld af forhåbning om, at det lykkes, så al-Khawaja

kan komme til Danmark og få den behandling, han har brug for.

1041

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3160 (almindelige anliggender) den 24. april 2012

Europaministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende

almindelige anliggender, som finder sted på tirsdag.

Der er denne gang ét dagsordenspunkt, som jeg forelægger til forhandlingsop-

læg, nemlig dagsordenens punkt 3.

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398,

KOM (2011) 0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512,

KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739,

KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742

Rådsmøde 3160 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0500 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 27/7-11)

(udgiftssiden)

KOM (2011) 0510 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 27/7-11)

KOM (2011) 0500 – bilag 1 (den franske regerings erklæring)

KOM (2011) 0500 – bilag 2 (henvendelse fra Europa-

Kommissionens repr. i Kbh.)

KOM (2011) 0500 – bilag 4 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/11-11) (indtægtssiden)

EU-note (10) – E 53 (note af 10/8-11 om EU’s flerårige finansielle

ramme)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 23/3-12 (referat endnu ikke omdelt)

Behandlet i EUU 20/1-12 (referat endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 402, behandlet i EUU 30/11-

11)

Europaministeren:

På rådsmødet vedrørende almindelige anliggender den 26.

marts havde vi en første politisk specifik drøftelse af budgetkategorierne 1 – eks-

klusiv infrastrukturfaciliteten og samhørighed – samt kategori 3, sikkerhed og bor-

gerskab, kategori 4, det globale Europa, og kategori 5, administration. Drøftelsen

skete på baggrund af et første og meget foreløbigt udkast til delelementer af den

endelige aftaletekst – ”forhandlingsboks” – for disse kategorier. Formandskabet

lægger op til, at medlemslandene på det kommende rådsmøde drøfter de reste-

rende blokke i MFF-forslaget, nemlig: Infrastrukturfaciliteten og samhørighed –

begge under budgetkategori 1 – samt landbrug i budgetkategori 2.

På basis af drøftelserne på det foregående og det kommende rådsmøde på tirs-

dag er det formandskabets hensigt at fremlægge et samlet udkast til forhand-

lingsboks til drøftelse i den sidste fase af det danske formandskab.

Målet for formandskabet er – i overensstemmelse med konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i december – at forhandlingsboksen, som fremlægges fra for-

1042

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

mandskabets side med henblik på behandling på Det Europæiske Råd i juni, kan

danne basis for de afsluttende forhandlinger senere på året. Det Europæiske Råd

har klart tilkendegivet, at man ønsker, at forhandlingerne afsluttes inden udgan-

gen af 2012.

Set fra national dansk side lægger regeringen vægt på, at EU’s budget skal af-

spejle, at medlemsstaterne for øjeblikket gennemfører væsentlige bestræbelser

for at konsolidere deres offentlige finanser. Kommissionens forslag er i lyset heraf

klart for højt. Konkret mener regeringen, at udgiftsniveauet bør reduceres med

minimum 100 mia. euro i forhold til Kommissionens udspil.

I den forbindelse mener vi fra regeringens side, at særligt samhørighedsbudgettet

og landbrugsbudgettet bør reduceres væsentligt – også for at skabe råderum til at

finansiere de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker som forskning,

innovation og uddannelse.

Samhørighedsbudgettet vil kunne reduceres betydeligt ved blandt andet i langt

højere grad at fokusere støtten på de fattigste regioner og ved at sikre stramme

lofter for, hvor meget støtte et land kan modtage som andel af sit BNP og i forhold

til den støtte, de modtager i dag.

Også udgifterne til den fælles landbrugspolitik i kategori 2 bør reduceres væsent-

ligt i forhold til Kommissionens forslag, der er klart utilstrækkeligt. Givet en række

toneangivne medlemslandes position i de igangværende forhandlinger vurderes

det imidlertid næppe realistisk med meget vidtgående reduktioner.

Væsentlige reduktioner i udgifterne til samhørighed og landbrug vil ikke alene

skulle realisere hovedparten af reduktionen på mindst 100 mia. euro. De er også

en forudsætning for en styrkelse af vækstpolitikkerne på EU’s budget inden for

rammerne af et stramt EU-budget.

For så vidt angår infrastrukturområdet, som også skal drøftes på det kommende

rådsmøde, ønsker regeringen en forøgelse af midlerne hertil i forhold til i dag.

Jakob Ellemann-Jensen

syntes, der var tendens til en vis navlebeskuelse, når

man tale om så store budgetter. Vi kritiserer, at de andre lande er navlebeskuen-

de, men tilføjer så: "Vi vil i øvrigt også gerne have rabat". Han var enig i regerin-

gens prioriteringer og især i dens ønske om, at budgettet blev mindre, men sav-

nede den brede pensel, når vi beskriver, hvad det er, vi gerne vil. Som et eksem-

pel nævnte han et forslag om, at den europæiske regionaludviklingsfond ikke kan

støtte store virksomheders etablering i udkantsområder, fordi den skal fokusere

på små og mellemstore virksomheder. Men hvis det betyder, at de store virksom-

heder ikke investerer dér, så trækker de heller ikke nogle mindre virksomheder,

som er underleverandører, med.

Merete Riisager

delte regeringens ønske om at reducere det samlede EU-

budget i en tid, hvor EU kræver budgetdisciplin af alle medlemslandene. Hun

spurgte, om europaministeren har sikret sig, at de medlemmer af Europa-

Parlamentet, som repræsenterer regeringspartierne, vil stemme imod budgetfor-

højelser.

1043

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Pia Adelsteen

pegede på, at Kommissionen lægger op til en real forøgelse af

budgettet med 5 pct., mens regeringen ønsker en reduktion på 100 mia. euro.

Hun spurgte, om der stadig væk vil være tale om en stigning, og hvor stor den i

bekræftende fald vil være.

Europaministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at planen er, at vi fra dansk

side gerne vil have et EU-budget, der er lavere end det, som Kommissionen har

lagt op til, men samtidig vil vi have, at pengene skal bruges bedre, altså mindre til

den fælles landbrugspolitik, strukturfondene og administration og mere til forsk-

ning, uddannelse og grøn teknologi med henblik på at gøre alt, hvad vi kan, for at

styrke beskæftigelsen. Vi skal her huske på, at vi taler om budgettet for de næste

syv år. Der er imidlertid meget forskellige holdninger i EU-landene, og mange

lande er optaget af, at der ikke bliver skåret i landbrugsbudgettet eller strukturfon-

dene.

Det er nok for tidligt at sige, hvordan medlemmerne af Europa-Parlamentet vil

stemme, når vi når frem til en endelig aftale, sagde europaministeren til Merete

Riisager, men han håbede, den ville blive så god, at den ville få opbakning af et

bredt flertal i Europa-Parlamentet.

Europaministeren svarede Pia Adelsteen, at hvorvidt budgettet stiger eller falder,

afhænger af hvor meget det lykkes at reducere det med, men hvis vi kommer

igennem med vort ønske, vil budgettet bliver fastholdt nogenlunde på det nuvæ-

rende niveau.

Merete Riisager

præciserede, at hun ikke kun talte om de danske Europa-

Parlamentsmedlemmers stillingtagen til det samlede budget, men til de enkelte

poster, f.eks. landbrugsbudgettet.

Europaministeren

sagde til Merete Riisager, at hidtil har der ikke været lejlighed

til, at Europa-Parlamentet har forholdt sig til prioriteringer i budgetterne for 2014-

2020. Der er en fin dialog mellem formandskabet, Kommissionen og Europa-

Parlamentet, og der er lagt en klar procedure for, hvordan forhandlingerne skal

gribes an. Til syvende og sidst er det jo op til de enkelte medlemmer af Europa-

Parlamentet, hvordan de vil stemme, men helt generelt var det europaministerens

indtryk, at der på tværs af partier er en opbakning til, at man skal gå den vej, vi

går ind for.

1044

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

2. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611,

KOM (2011) 0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615

Rådsmøde 3160 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2011) 0615 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/11-

11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 470, senest behandlet 9/12-

11)

Europaministeren:

For første gang under det danske EU-formandskab skal vi

drøfte status i forhandlingerne om den fremtidige samhørighedspolitik. Parallelt

med at vi forhandler om de flerårige finansielle rammer – der afgør, hvor mange

midler der vil være til rådighed for samhørighedspolitikken – og en række centrale

spørgsmål med fordelingsmæssige konsekvenser for medlemslandene, forhand-

ler vi på grundlag af Kommissionens forordningsforslag om indholdet af samhø-

righedspolitikken. De helt store spørgsmål er her målsætninger, anvendelsesmu-

ligheder og kontrol.

Det danske formandskab er kommet godt fra start, og der er opnået gode frem-

skridt på de emner, der kan afklares uafhængigt af spørgsmålet om de flerårige

finansielle rammer. Indholdsmæssigt planlægger vi derfor på rådsmødet at gøre

status over de hidtidige forhandlinger med særlig fokus på de forhandlingsblokke,

som kaldes ”strategisk programmering” og ”ex ante konditionalitet”.

Ved strategisk programmering forstår man forslaget til planlægningsreform, som

Kommissionen har forelagt. Kommissionens omfattende og meget gennemarbej-

dede forslag tilstræber, at midlerne under samhørighedspolitikken anvendes me-

re effektivt end hidtil, og at den politiske kontrol over anvendelsen styrkes.

I praksis foreslår Kommissionen en tretrinsmodel: Først udarbejdes en ”fælles

strategisk ramme” for hele EU og de 5 fonde, der i meget overordnet form beskri-

ver rammebetingelser og målsætninger for den europæiske samhørighedspolitik.

På baggrund af dette dokument indgår Kommissionen en ”partnerskabsaftale”

med de enkelte lande. Denne partnerskabsaftale danner derpå grundlag for pro-

grammeringen af de enkelte fonde i de forskellige medlemslande. Den mere om-

fattende planlægningsproces sigter på at opnå bedre politisk kontrol over ud-

møntningen af samhørighedspolitikken og skal samtidig fremme en bedre anven-

delse af midlerne i de enkelte lande ved at knytte dem tættere til at opnå målsæt-

ningerne under Europa 2020 strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv

vækst.

Mens der er bred enighed om elementerne i reformen, udestår stadig en afklaring

af, om partnerskabsaftalen bør bygge på de enkelte landes nationale reformpro-

grammer, som udarbejdes af de forskellige regeringer, eller om de bør bygge på

de landespecifikke anbefalinger, der i højere grad gengiver Kommissionens og

andre medlemslandes vurderinger. Mens Kommissionen frygter, at en planlæg-

1045

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

ning på grundlag af de nationale reformprogrammer kan hæmme en effektiv an-

vendelse af samhørighedsmidlerne, argumenterer mange medlemslande for, at

der er større ejerskab i forhold til nationale reformprogrammer, og at de i højere

grad end de landespecifikke anbefalinger tager udgangspunkt i de faktiske for-

hold i landene.

Den anden blok, vi skal drøfte, er ex ante konditionalitet. Den beskriver de forud-

sætninger, der skal være på plads for at iværksætte et givent projekt. Indførelsen

af denne konditionalitet skal forbedre planlægningsprocessen for det enkelte pro-

jekt ved at hjælpe med at identificere de forudsætninger, der er nødvendige for, at

et projekt kan lykkes, samt sikre, at brugen af midlerne rent faktisk rettes mod de

formål, som de er tiltænkt. Som bekendt har den Europæiske Revisionsret tidlige-

re kritiseret strukturfondsprojekter for at være for dårligt planlagte og derfor ikke

have opnået de forventede effekter.

Kommissionens forslag sigter på at udarbejde kontrollister over mulige forudsæt-

ninger, som skal styre planlægningen, således at man under planlægningspro-

cessen sikrer sig, at der bliver taget stilling til, hvilke elementer der skal være på

plads for at kunne påbegynde et projekt. Her udestår stadig en afklaring af om-

fang og indhold af kontrollisterne, hvor enkelte lande anser Kommissionens for-

slag for at være for detaljeret og dermed hæmme i stedet for at fremme planlæg-

ningen.

Udover de to forhandlingsblokke er der ligeledes fire andre, mere tekniske for-

handlingsblokke, som vi på teknisk niveau er kommet ganske langt med. Det dre-

jer sig om forvaltning og kontrol, støtteberettigelse, store projekter og monitorering

og evaluering. Her udestår blot nogle få mere tekniske spørgsmål, inden det vil

være muligt midlertidigt at afslutte forhandlingerne om disse emner.

Om det videre arbejde kan jeg oplyse, at vi planlægger at drøfte samhørigheds-

politikken igen under det sidste rådsmøde under det danske formandskab, dvs.

den 26. juni. På det tidspunkt vil vi gøre status og kan forhåbentlig midlertidigt

afslutte forhandlingerne på flere af de forhandlingsblokke, som jeg har gjort rede

for. Dermed kan vi give det cypriotiske formandskab et godt udgangspunkt for at

fremme forhandlingerne yderligere.

Nikolaj Villumsen

betegnede situationen som helt gal, idet et ikke-euroland –

f.eks. Danmark – nu vil kunne blive straffet for ikke at følge europolitikken. I den

forbindelse pegede han på, at Danmark modtager 7 mia. kroner årligt i land-

brugsstøtte, som i yderste konsekvens kan blive tilbageholdt, hvilket kan få drasti-

ske konsekvenser for den danske økonomi. På den baggrund spurgte han, hvad

der er tilbage af euroforbeholdet – bortset fra at vi har dronningens portræt på

kronen.

Europaministeren

sagde, at vi fra dansk side synes, det er fornuftigt, at man

laver nogle fælles spilleregler, der betyder, at hvis der er nogle lande, der ikke har

styr på tingene, og det går ud over den fælles økonomi, så har det nogle konse-

kvenser. Der er brug for en ny og strammere kurs, når det gælder ansvarlighed i

EU-landene.

1046

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Nikolaj Villumsen

var lidt ked af regeringens holdning, men han var godt klar

over, at regeringen mener, Danmark skal kunne straffes, hvis vi f.eks. ikke lever

op til, hvor stor gælden må være. Han nævnte, at kravene til den økonomiske

politik også indebærer, at lønningerne ikke må stige for meget.

Pia Adelsteen

tilsluttede sig Nikolaj Villumsens bemærkninger om samhørig-

hedspolitikken og betegnede det som grotesk, at man går med til alt, hvad euro-

landene beslutter. Det mente hun var at vise manglende respekt for euroforbe-

holdet.

Europaministeren

kunne ikke være enig med Nikolaj Villumsen i, at det er EU,

der skal bestemme lønniveauet. Det bestemmes ved forhandlinger mellem ar-

bejdsmarkedets parter.

Europaministeren understregede, at den danske holdning ikke er i strid med euro-

forbeholdet, og fastholdt, at det er fornuftigt, at det får konsekvenser, hvis nogle

lande ikke har styr på tingene.

Nikolaj Villumsen

henviste til, at den daværende økonomiminister Marianne Jel-

ved sagde, at hvis man ikke var med i tredje fase af den Økonomiske Union, kun-

ne man ikke få nogen straf. Han spurgte, om regeringen ville lave en uvildig un-

dersøgelse af, om euroforbeholdet er overtrådt.

Han var med på, at det er de danske arbejdsgivere og lønmodtagere, der for-

handler lønningerne, men hvis de stiger for meget, kan Danmark i sidste ende få

en straf, hvor eksempelvis pengene til landbruget kan blive holdt tilbage.

Europaministeren

replicerede, at der ikke er tale om pengene til landbruget,

men om strukturfondsmidler, som kan tilbageholdes. Han erkendte, at der på

dette punkt er forskel på regeringens holdning og Enhedslistens.

1047

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

3. Revision af aktindsigtsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter)

–Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0229 og KOM (2011) 0137

Rådsmøde 3160 – bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2008) 0229 – bilag 2 (høringssvar af 17/10-08)

KOM (2008) 0229 – bilag 1 (grundnotat af 20/6-08)

EU-note (08) – E 39 (EU-note af 12/3-09 - Danmark og en række

andre EU-lande går i forbøn for mere aktindsigt i EU-

dokumenter)

EU-note (08) – E 36 (EU-note af 21/1-09 - Kommissionens

næstformand afviser kritik af forslaget om aktindsigt i EU-

dokumenter)

EU-note (072) – E 62 (EU-note af 25/9-08 - EU’s ombudsmand

og EU’s tilsynsmyndighed kritiserer forslag om aktindsigt i EU’s

dokumenter)

EU–note (072) - E 49 (EU-note af 14/6-08 - Kommissionen

foreslår nye regler om aktindsigt i EU-dokumenter)

Europaministeren:

Som det fremgår af samlenotatet, fremlagde Kommissionen i

2008 og siden hen igen i 2011 forslag om en revision af EU’s aktindsigtsforord-

ning, der stammer tilbage fra 2001.

Kommissionens 2008-forslag omhandlede en gennemgribende revision af for-

ordningen. 2011-forslaget skulle alene sikre den helt nødvendige opdatering i

medfør af Lissabontraktaten.

Transparens og åbenhed i EU er i bund og grund et spørgsmål om legitimitet. De

til enhver tid siddende danske regeringer har arbejdet aktivt for den videst mulige

adgang til aktindsigt i EU. At den økonomiske krise kradser, gør kun spørgsmålet

om transparens og åbenhed endnu mere væsentligt. Offentlighedens adgang til

og granskning af EU er altafgørende for at fastholde borgernes tillid til EU-

systemet, som forvalter mange milliarder af vores fælles skattekroner.

Fra dansk side kan man støtte en revision af aktindsigtsreglerne, der fastholder

den nuværende høje standard for åbenhed gennem en implementering af Lissa-

bontraktatens bestemmelser om at udvide forordningens anvendelsesområde til

alle EU’s institutioner og organer. Ligeledes kan vi fra dansk side støtte en øget

brugervenlighed af forordningen i den forstand, at man opdaterer den med rele-

vant retspraksis fra EU-Domstolen og de seneste ti års praktiske erfaringer i insti-

tutionerne.

Men situationen er den, at ikke alle medlemslande er enige med Danmark i, at de

nuværende – meget ambitiøse – regler er nødvendige. Derfor har regeringen un-

der formandskabet arbejdet hårdt for at opnå et kompromis med en praktisk for-

bedring af reglerne, men hvor vi samtidig fastholder det høje niveau for transpa-

rens og åbenhed, som ligger i reglerne i dag. Både Kommissionens og Parlamen-

1048

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

tets ændringsforslag har været væsentligt mere omfattende, og der bliver derfor i

høj grad tale om ”det muliges kunst” for at nå til enighed blandt de tre institutioner.

Generelt synes der at være bred opbakning blandt medlemslandene til formands-

skabets tilgang. Det ser ud til, at vi rent faktisk har fået sat gang i sagen efter fire

års dødvande. Det er en god start, men et forhandlingsresultat vil kræve, at alle –

også Danmark – er indstillede på at finde et afbalanceret resultat, som alle kan se

en interesse i at lande. Og det til trods for store principielle og substantielle uenig-

heder i sagen. Det er derfor ikke sikkert, at det vil være muligt at opnå et resultat

under dansk formandskab.

Det væsentligste spørgsmål er på nuværende tidspunkt Kommissionens forslag

om "blokundtagelser". Forslaget indebærer, at grupper af dokumenter, som hidtil

har været omfattet af forordningen, helt fjernes fra dens anvendelsesområde.

Konkurrencesager er her det markant væsentligste sagsområde. I Rådet er der

en betydelig splittelse mellem den gruppe af lande, der aktivt støtter Kommissio-

nens forslag, og den gruppe af lande, der er enig i, at der er reelle beskyttelses-

hensyn i de konkrete sagstyper, men som samtidigt fastholder, at forordningens

grundprincip om en individuel vurdering fra sag til sag skal opretholdes. Danmark

hører selvsagt til i den sidste gruppe.

I forlængelse heraf er der en mindre gruppe lande, som ønsker en egentlig tilba-

gerulning af aktindsigtsreglerne på flere punkter – det gælder også dele af rets-

praksis fra EU-Domstolen.

Fra regeringens side lægger vi vægt på, at der arbejdes aktivt for at imødegå krav

om tilbageskridt i forhold til den eksisterende adgang til aktindsigt. Også af denne

grund er det vigtigt for regeringen at søge forhandlingerne afsluttet så hurtigt som

muligt og gerne under dansk formandskab.

Afslutningsvis vil jeg i relation til dette punkt blot gentage, at transparens og

åbenhed begge er meget vigtige principper for regeringen, og at der særligt i dis-

se svære tider er et stort behov for også ad denne vej at slå et slag for Unionens

legitimitet.

Nikolaj Villumsen

betegnede det som positivt, at regeringen vil gå efter bedst

mulig aktindsigt, og han noterede sig, at Parlamentet også ønskede bedre aktind-

sigt. Han henviste til, at det forslag, der var fremme i 2008, blev kritiseret fra dan-

ske medier, Journalistforbundet og Forbrugerrådet for ikke at give tilstrækkelig

aktindsigt, og spurgte, om disse bekymringer er gjort til skamme i det nye forslag.

Han ville gerne vide, om Danmark vil sige fra, hvis der ikke bliver tilstrækkelig

megen aktindsigt.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

syntes, det var en indviklet sag, og kunne ikke rigtigt gennemskue,

hvad regeringen egentlig beder om mandat til.

Lene Espersen

sagde, at Det Konservative Folkeparti støtter regeringens for-

handlingsoplæg, idet sagen har været i et dødvande i ganske lang tid. Vi må sør-

1049

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

ge for at få bragt sagen i den rigtige retning, inden de næste formandskaber over-

tager.

Merete Riisager

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Europaministeren

kvitterede for, at det store flertal bakker op om regeringens

forhandlingsoplæg. Som Lene Espersen beskrev det, er det en sag, man har ar-

bejdet med i lang tid, men det har været svært at opnå enighed. Nu er der en reel

chance for, at vi kan få lavet nogle regler, som er mere gennemskuelige end dem,

vi har i dag, så man kan undgå, at borgerne skal læse ti års retspraksis og alliere

sig med en advokat for at få aktindsigt. Vi når ikke så langt, som vi kunne ønske

fra dansk side, men det vil være et skridt i den rigtige retning. Der er imidlertid

kræfter i Europa, som gerne vil trække i den anden retning, så det er ikke sikkert,

det kan lade sig gøre at komme igennem.

Europaministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at der har været en høring, og han

havde også oversendt noget om høringssvarene. Nogle af de bekymringer, der

var udtrykt, mente han, der var taget højde for i det, som regeringen nu prøver at

få igennem.

Pia Adelsteen

forstod, at man vil lave nogle regler, der er mere gennemskuelige,

og det virker også, som om der er tale om en forenkling, men er det godt nok?

Hun spurgte, om ændringerne kun gælder i relation til EU-dokumenter, eller om

den danske offentlighedslov også vil blive påvirket.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at det ikke fremgår af samlenotatet, om formand-

skabets kompromisforslag har været i høring. Han ville gerne have høringssvare-

ne frem på bordet, hvis der kommer nogen.

Europaministeren

svarede Pia Adelsteen, at de danske aktindsigtsregler ikke

påvirkes af dette forslag.

Pia Adelsteen

ville gerne have at vide, om retten til aktindsigt bliver større, hvis

forslaget vedtages.

Europaministeren

svarede, at hans vurdering var, at der måske ikke vil blive

aktindsigt i flere ting, men aktindsigten vil blive nemmere at udnytte for den enkel-

te borger.

Pia Adelsteen

gik på denne baggrund imod forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og

Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1050

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

4. Rapport fra revisionsretten om Kroatien og førtiltrædelsesmidler

– Rådskonklusioner

14/2011

Rådsmøde 3160 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Europaministeren

nævnte ikke dette punkt.

1051

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3161 (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012

Fødevareministeren:

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 3 om markedsordningen for fiskevarer og akvakulturprodukter og

punkt 4 om et sanktionsinstrument over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt

fiskeri. De øvrige sager forelægger jeg til orientering.

1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik



Orienterende debat

KOM (2011) 0625

Rådsmøde 3161 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0625 – bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

EU-note (11) – E 11 (EU-note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 225 (side 222, senest behandlet i EUU

11/11-11)

EUU alm. del (11) – bilag 127 (side 55, behandlet i EUU 14/10-

11)

Fødevareministeren:

På rådsmødet vil drøftelsen være fokuseret på 7 forskelli-

ge delelementer i forslaget om direkte støtte. Det drejer sig om:

1. Ordninger for mindre landbrugere.

2. Ordninger for unge landbrugere.

3. Definition af begrebet ”aktiv landmand”.

4. Capping, altså fastsættelse af støttelofter.

5. Koblet støtte.

6. Intern omfordeling af støtten.

7. Supplerende betalinger til landbrugere i områder med naturlige begrænsnin-

ger – det er det, der kaldes LFA-områder.

Med hensyn til særlige ordninger for mindre landbrugere og unge landbrugere er

der mange medlemsstater, der støtter idéen. Langt de fleste synes dog – og det

gør jeg også – at det skal være frivilligt for medlemsstaterne at bruge ordninger-

ne. Og i givet fald skal det være enkelt at administrere.

1052

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Forslaget om en definition af begrebet ”aktiv landmand” er blevet kritiseret af

mange medlemsstater for at være meget administrativt tungt. Det vil nærmest

kræve en gennemgang af hver enkelt landmands regnskab og alle øvrige indtæg-

ter, han måtte have. Derefter skal det så afgøres, om det er en indtægt, som hø-

rer til landbruget eller ej. Generelt er det min holdning, at det afgørende må være,

om arealerne overholder kravene for at modtage støtte. Altså arealerne og ikke

landmanden.

Også med hensyn til forslaget om capping – altså støttelofter – er der stor bekym-

ring over de administrative konsekvenser, og det er en bekymring, vi kan tilslutte

os fra dansk side.

Hvad angår koblet støtte har de seneste reformer af landbrugspolitikken medført

en øget afkobling af støtten, så den ikke er afhængig af produktionen. Det er vig-

tigt, at den udvikling fortsætter med den igangværende reform.

Men Kommissionens forslag åbner desværre op for, at der igen kan ydes koblet

støtte på nogle af de områder, hvor støtten netop er blevet afkoblet. Samtidig må

vi erkende, at mange medlemsstater ønsker en yderligere udvidelse af mulighe-

derne for koblet støtte.

Vedrørende forslaget om intern omfordeling af støtten er der mange medlemssta-

ter, der synes, at det går for vidt. Der er tale om fordeling af den afkoblede støtte

mellem landmændene inden for den enkelte medlemsstat.

Her finder mange medlemsstater, at der bør være mere fleksibilitet for den enkel-

te medlemsstat i forhold til, om støtten skal udjævnes, og i hvilket tempo det i gi-

vet fald skal ske. Det er også min holdning.

Endelig er der forslaget om supplerende betalinger til landbrugere i områder med

naturlige begrænsninger. En del medlemsstater synes, at denne støtte alene hø-

rer hjemme under landdistriktspolitikken i søjle II, og de fleste er mere optagede

af, hvordan områderne afgrænses.

Jeg synes dog, at der skal åbnes mulighed for, at pengene kan overføres til søjle

II og dermed øge fleksibiliteten mellem søjlerne. Det er en diskussion, vi vender

tilbage til i juni måned, hvor vi netop skal drøfte landdistriktspolitikken.

Erling Bonnesen

henviste til den rapport, der er kommet fra EU's Revisionsret,

hvor der står, at hvis Kommissionens forslag går igennem uændret, vil EU's land-

brugsstøtteordning blive endnu mere bureaukratisk og udgøre en økonomisk byr-

de for de enkelte medlemslande. I den forbindelse mindede han om, at den dan-

ske linje hele tiden havde været: "Mindre bureaukrati og mere forenkling."

Fødevareministeren

var fuldstændig enig med Erling Bonnesen med hensyn til

bureaukrati, og hun satte det på dagsordenen hele tiden. Derfor var hun også

bekymret for den rapport, der er kommet, selv om hun godt var klar over, at der

var problemer. Hun kæmpede med næb og kløer mod bureaukratiet, men det er

meget svært.

1053

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

fiskeripolitik

– Orienterende debat

KOM (2011) 0425

Rådsmøde 3161 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2011) 0417 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 12/8-11)

KOM (2011) 0417 – bilag 1 (henvendelse af 7/7-11 fra

Greenpeace)

KOM (2009) 0163 – bilag 5 (regeringens høringssvar af 23/12-09

på Kommissionens Grønbog om reform af den fælles

fiskeripolitik)

KOM (2009) 0163 – bilag 6 (udtalelse fra Europaudvalget og

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 21/12-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 7 (svar fra Kommissionen vedr.

udtalelsen af 15/3-10)

EUU alm. del (08) – bilag 99 (Fødevareministeriets rapport af

3/10-08 om en ny europæisk fiskeripolitik)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 16/3-12, referatet er endnu ikke omdelt

EUU alm. del (10) – bilag 544 (side 1588, behandlet i EUU 8/7-

11)

Fødevareministeren:

Drøftelsen om grundforordningen på rådsmødet vil fokuse-

re på to af de centrale emner i forslaget; regionalisering og omsættelige fiskekvo-

teandele.

Med hensyn til regionalisering skal vi diskutere, hvordan der konstrueres en mo-

del for, hvordan medlemsstaterne kan samarbejde regionalt, samt hvor detaljeret

en sådan model skal være beskrevet i grundforordningen. Vi skal også drøfte de

rådgivende råds rolle i en regionaliseringsmodel.

Vi er fra dansk side enige i, at der er behov for at tage mere højde for regionale

forhold, men det bør ske inden for de gældende institutionelle og økonomiske

rammer.

Hvad angår omsættelige fiskekvoteandele har Kommissionen foreslået, at det

skal være obligatorisk for medlemsstaterne at etablere et system herfor senest

med udgangen af 2013. Mange medlemsstater mener, at det bør være frivilligt at

introducere omsættelige fiskekvoteandele, og jeg går også ind for frivillighed i

dette spørgsmål.

På den baggrund er det faktisk et problem, at Kommissionen ikke har foreslået

andre solide metoder til at sikre kapacitetstilpasning af fiskerflåden. Det er netop

det, denne metode kan. På rådsmødet vil vi blandt andet drøfte, hvilke alternative

mekanismer der kan etableres for at sikre balance mellem fiskerimuligheder på

den ene side og fangstkapacitet på den anden side.

1054

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0416

Rådsmøde 3161 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2011) 0417 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 12/8-11)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 16/3-12, referatet er endnu ikke omdelt

EUU alm. del (10) – bilag 544 (side 1588, senest behandlet i

EUU 8/7-11)

Fødevareministeren:

Forslaget om markedsordningen er den del af reformen af

fiskeripolitikken, som vi er nået længst med i forhandlingerne.

Fra formandskabets side er der nu fremlagt et kompromisforslag, som forenkler

og præciserer en række bestemmelser i det oprindelige forslag. Det gælder især i

forhold til producentorganisationerne, både inden for fiskeri og akvakultur. Det er

fortsat op til medlemsstaterne at beslutte, om producentorganisationerne skal

varetage opgaver i forhold til fiskeriforvaltning.

Set fra dansk side er det også meget positivt, at kompromisforslaget indebærer

bedre konsistens mellem de horisontale regler om fødevaremærkning, reglerne

om sporbarhed i fiskerikontrolforordningen og reglerne om forbrugerinformation i

markedsordningen. Det har de fleste medlemsstater været enige om.

Der er i kompromisforslaget ikke ændret på, at den hidtidige ordning med udtag af

fisk med offentlig støtte ophører, og at den økonomiske støtte til oplagringsmeka-

nismen udfases over 5 år.

Regeringen forholder sig positivt til kompromisforslaget.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man vil

arbejde for:



At den fælles markedsordning reformeres grundlæggende, således at den

finansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støt-

ter sektorens konkurrenceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.

At der sikres overensstemmelse med den horisontale lovgivning om fødeva-

remærkning for så vidt angår forbrugeroplysning for fiskevarer og akvakultur-

produkter.

At forhandlingerne om den fælles markedsordning ikke må foregribe forhand-

lingerne om de fremtidige finansielle rammer.



Lene Espersen

erklærede sig enig i regeringens holdning, idet den måde, den

fælles markedsordning bliver brugt på i mange andre EU-lande, ikke er særlig

fornuftig. Hun tilføjede, at vi dog bør sikre, at vi i Danmark stadig får mulighed for

at bruge ordningen som en udtagsordning, som giver de fiskere, som kommer

sidst i land, ordentlige priser.

1055

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Merete Riisager

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Erling Bonnesen

bakkede ligeledes op om regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

bakkede op om det, Lene Espersen gav udtryk for.

Fødevareministeren

sagde i anledning af den problemstilling, Lene Espersen

rejste, at hun gerne ville høre, hvilke muligheder der var, men Kommissionen har

sagt helt klart, at det vil være i strid med konkurrencereglerne at tillade produ-

centorganisationerne at lave private mindsteprisordninger. Producentorganisatio-

nerne kan bidrage til at stabilisere markedet og forbedre vilkårene for omsætnin-

gen.

Lene Espersen

sagde, at det ikke lige var det svar, hun havde håbet på, men

Det Konservative Folkeparti vil følge sagen.

Nikolaj Villumsen

bakkede op om forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1056

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse

foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,

med henblik på bevarelse af fiskebestande

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0888

Rådsmøde 3161 – bilag 1 (samlenotat side 31)

KOM (2011) 0888 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 11/1-12)

KOM (2011) 0888 – bilag 3 (henvendelse af 17/4-12 fra

Danmarks Pelagiske producentorganisation og Sæby

Fiskeindustri vedr. ikke-bæredygtigt fiskeri)

2011-12 – svar på § 20-spørgsmål (S 2145) af 28/2-12 (om

lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri)

2011-12 – svar på § 20-spørgsmål (S 2144) af 28/2-12 (om ikke-

bæredygtigt fiskeri)

2011-12 – svar på § 20-spørgsmål (S 2142) af 28/2-12 (om

sanktioner mod Færøerne)

2011-12 – svar på § 20-spørgsmål (S 2147) af 22/2-12 (om

tilladelse til ikke-bæredygtigt fiskeri)

2011-12 – svar på § 20-spørgsmål (S 2143) af 22/2-12 (om

importforbud af visse færøske varer)

2011-12 – svar på § 20-spørgsmål (S 2141) af 22/2-12 (om

importforbud mod færøske varer)

Rådsmøde 3137 – bilag 6 (skriftlig forelæggelse og samlenotat

vedr. sag om bæredygtig forvaltning af fiskebestande forud for

rådsmøde landbrug og fiskeri 15-16/12-11)

Fødevareministeren:

Med baggrund i de strandede kyststatsforhandlinger om

fordelingen af makrel i Nordøstatlanten fremsatte Kommissionen i december sid-

ste år forslaget om et sanktionsinstrument rettet mod tredjelande, der efter EU’s

opfattelse tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. Kyststatsforhandlingerne om 2012-

fordelingen af kvoten mellem landene brød sammen i midten af februar.

Kommissionen foreslår en generel mekanisme, der indebærer forskellige typer af

handelsbegrænsninger, eksempelvis importrestriktioner på fisk fra den specifikke

bestand der ikke forvaltes bæredygtigt af tredjelandet. Der kan også blive tale om

at begrænse brugen af havne samt forbyde køb og salg af fartøjer.

Den seneste udvikling i sagen er, at vurderingen fra Rådets juridiske tjeneste nu

foreligger. Her fastslås det, at sanktionsinstrumentet ikke i sig selv er i strid med

WTO-reglerne, havretskonventionen eller EØS-aftalen.

Foreneligheden med de internationale forpligtelser i det konkrete tilfælde vil dog

afhænge af, hvilke sanktioner der vedtages, og hvordan de retfærdiggøres. Det

kan derfor først vurderes, når Kommissionen har fremsat forslag til konkrete sank-

tioner.

1057

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Med hensyn til Europa-Parlamentets holdning går de foreløbige meldinger på, at

man vil lægge op til, at forslaget gøres mere vidtrækkende. Betænkningen fra

Parlamentets fiskeriudvalg forventes i næste uge.

På baggrund af de sammenbrudte kyststatsforhandlinger er der i Rådet generelt

opbakning til at føre en konsekvent linje i sagen. Flere medlemsstater presser

derfor på for en hurtig vedtagelse af forslaget.

Så er jeg kommet til regeringens holdning.

Der er ingen tvivl om, at der er tale om en ganske vanskelig sag, hvor en række

forhold har skullet afvejes mod hinanden.

Regeringen har under hele forløbet understreget vigtigheden af at finde en for-

handlingsløsning i kyststatsforhandlingerne og kan kun beklage dybt, at parterne

ikke har kunnet nå til enighed.

I lyset af rigsfællesskabet med Færøerne vil det stille Danmark i en meget van-

skelig situation, hvis sanktionsinstrumentet bliver anvendt over for Færøerne. Det

skal balanceres over for Danmarks EU-medlemskab, herunder deltagelse i den

fælles fiskeripolitik, det aktuelle EU-formandskab og Danmarks generelt høje

standard i forhold til bæredygtighed.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side:



Finder, at Færøerne og Island er meget vigtige samarbejdspartnere for EU i

forvaltningen af bestandene i Nordøstatlanten, og at alle kræfter må udfoldes

ved forhandlingsbordet.

Finder, at det er et meget dramatisk skridt at introducere handelsrestriktioner

over for gode samarbejdspartnere.

Finder, at sådanne foranstaltninger kun bør bringes i anvendelse i sidste in-

stans, og når alle andre muligheder er udtømte. Foranstaltningerne må i givet

fald være i overensstemmelse med internationale forpligtelser, være fair og

proportionale.

Skal afstå fra at stemme ved den endelige behandling af forslaget i Rådet

samt afgive en erklæring ved afstemningen, der dels udtrykker Danmarks

principielle støtte til et bæredygtigt fiskeri, dels understreger Danmarks særli-

ge stilling i forhold til de dele af riget, der er uden for EU.



Lene Espersen

kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg og stillede sig

fuldstændig uforstående over for, hvordan regeringen kunne indtage den hold-

ning, den gjorde. Hun gjorde opmærksom på, at der var tale om nogle generelle

EU-instrumenter, som ikke specielt er rettet mod bestemte lande i Nordatlanten,

men som skal beskytte bæredygtigt fiskeri overalt i EU. Hvis nogle lande efterføl-

gende skal rammes af instrumentet, skal Kommissionen fremsætte et nyt forslag,

som skal behandles i Rådet. Lene Espersen henviste til Folketingets vedtagelse

V42, som siger, at regeringen skal arbejde for bæredygtighed. Hun fandt, at det

var i strid med denne vedtagelse, når regeringen ikke vil stemme for Kommissio-

nens forslag. Hun pegede på, at makrelbestanden er steget kraftigt, og at det bæ-

redygtighedscertifikat, danske fiskere har opnået, betyder, at man kan få en høje-

1058

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

re pris for makrellen. I den forbindelse henviste hun til den deputation, man tidli-

gere på dagen havde haft fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation og

Sæby Fiske-Industri, som havde redgjort for, hvilke konsekvenser et overfiskeri

ved Færøerne og Island ville have i form af tab af arbejdspladser og ophør af cer-

tificering.

Lene Espersen spurgte, hvilke konsekvenser det vil have, hvis Danmark ikke

støtter op om bæredygtigt fiskeri i denne sag, når man skal tage stilling til bære-

dygtigt fiskeri af f.eks. tun.

Hun gjorde opmærksom på, at der ikke er tradition for makrelfiskeri ved Færøer-

ne, og at færingerne låner kæmpestore både fra andre lande, hvor 600 kinesere

renser fiskene, der fryses ned og sælges på det afrikanske marked.

På denne baggrund opfordrede hun regeringen til at arbejde for at få fundet en

mindelig ordning med Færøerne og Island. Efter hendes mening skulle regerin-

gen stemme for Kommissionens forslag og komme med en erklæring om, at vi vil

arbejde for, at færingerne og islændingene får en rimelig andel af makrelfiskeriet.

Merete Riisager

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget og kunne tilslutte sig de

synspunkter, Lene Espersen havde fremført. Hun mente, regeringens linje var for

slap, og argumenterede for, at det burde være muligt at finde en forhandlingsløs-

ning, al den stund kagen er blevet større.

Hun spurgte, hvad der har gjort, at regeringen har ændret holdning, sådan at man

nu kun principielt støtter bæredygtigt fiskeri, men i praksis undlader at stemme.

Det mente hun satte Danmark i et meget dårligt lys og giver os et dårligt afsæt for

at argumentere for ensartede vilkår inden for EU.

Aksel V. Johannesen

sagde til Lene Espersen, at det ikke er rigtigt, at færinger-

ne ikke har tradition for at fiske makrel. Ikke i færøske farvande, men ovre ved

Norge.

Han var enig i, at man skal fiske bæredygtigt, også når det drejer sig om makrel,

men det er ikke det, sagen handler om. Den drejer sig om, at der er uenighed

mellem kyststaterne om, hvem der skal fange de makrel, som kan fiskes bære-

dygtigt. Forholdet er det, at makrellen er flyttet nordpå, hvorfor der er flere makrel i

færøsk og islandsk farvand, end der har været før. Derfor er det nødvndigt at fin-

de en aftale mellem kyststaterne om fordelingen af kvoterne. Kommissionens

forslag lægger op til, at EU, som er en af konfliktparterne, kan sige, hvem der må

fiske makrellen. Han ville foretrække, at det var en objektiv instans, der traf den

afgørelse.

Aksel V. Johannesen betegnede det som positivt, at regeringen ville melde til EU,

at hvis der indføres sanktioner senere hen, må de ikke være i strid med WTO's

regler og havretsreglerne og de internationale forpligtelser, som EU har, og han

syntes også, det var positivt, at regeringen vil erklære, at Danmark på vegne af

Færøerne om nødvendigt vil føre sag i WTO og ved EU-Domstolen.

Han betegnede det som positivt, at Danmark vil undlade at stemme, men mente,

det rigtige ville være at stemme nej.

1059

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Erling Bonnesen

støttede ligesom alle andre, der havde haft ordet, at fiskeriet

skal være bæredygtigt. Det oplevede han også var regeringens holdning. Derfor

skal der findes en løsning på den foreliggende sag, og den skal findes hurtigt. Der

er ikke kun én skurk, og alle kyststaterne må tilbage til forhandlingsbordet. Kon-

flikten har været der i længere tid. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man bare

fisker løs, så regeringen må have fokus på at få løst problemerne. Erling Bonne-

sen pegede på, at der er flere hensyn at tage:

1. Bæredygtigheden skal på plads, sådan at vi får sikret de fremtidige fiskebe-

stande.

2. Der skal tages hensyn til rigsfællesskabet og vore gode samarbejdspartnere.

3. Danmark har formandskabet i EU. Selv om Venstre ikke er regeringsbæren-

de parti i øjeblikket, mener partiet, Danmark skal have mulighed for at udøve

et fornuftigt formandskab.

4. Der skal tages hensyn til danske fiskere og dansk fiskeindustri.

På denne baggrund kritiserede Erling Bonnesen, at regeringen ikke er gået mere

aktivt ind for at opnå et resultat på et tidligere tidspunkt. Regeringen skal ikke blot

være protokolfører for EU. Han var fuldstændig med på, at det er Kommissionen,

der forhandler, men Danmark er dog formand for EU. Derfor ville han gerne vide,

hvad regeringen mere konkret har tænkt sig at gøre hen over sommeren for at

forhindre, at der bliver vedtaget sanktioner til efteråret. Han håbede på, at man

ville bringe sagen op på et højere niveau.

Erling Bonnesen ville tage stilling til forhandlingsoplægget, når han havde hørt

fødevareministerens svar.

Pia Adelsteen

kunne godt undre sig over, at fordelingen var 90 pct. til EU og

Norge og kun 10 pct. til Færøerne og Island. Hun havde forstået på den deputa-

tion, der havde været under dagsordenens punkt 2, at det åbenbart er alle kysts-

tater, der overfisker, idet makrellen åbenbart findes alle vegne. For Dansk Folke-

parti betyder rigsfællesskabet så meget, at det mener, Danmark bør stemme nej.

Nikolaj Villumsen

mente, der manglede en klar definition af, hvad der er bære-

dygtigt fiskeri. Han spurgte, om fødevareministeren er enig i, at der mangler red-

skaber til at håndtere situationen, når fiskearterne ændrer deres udbrednings-

mønster. Mener fødevareministeren, at alle forhandlingsmuligheder er udtømt?

Han spurgte, om fødevareministeren kan forstå, hvis islændingene er blevet lidt

trætte af EU på grund af denne sag.

Sara Olsvig

sagde, at selvfølgelig ønsker Færøerne et bæredygtigt fiskeri. Det

gør alle nordatlantiske nationer, hvor fiskeriet udgør en stor del af samfundsøko-

nomien. Det grundlæggende problem er, at EU tilgodeser sig selv, når det drejer

sig om fordelingen af kvoterne. Sara Olsvig mente, det var problematisk, at rege-

ringen først nu retter op på sin holdning i sagen. Færøerne har i lang tid peget på,

at makrellen har en negativ påvirkning af deres økosystem. På denne baggrund

så Sara Olsvig helst, at Danmark stemte nej. Hun mente, det bør være en uvildig

instans, som vurderer, hvad der er bæredygtigt fiskeri. Hun mente, sagen burde

1060

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

løftes op på et højere plan, nemlig på udenrigsminister- og lagmandsniveau, for at

man kunne finde en løsning.

Fødevareministeren

syntes, drøftelsen meget tydeligt afspejlede, hvor svær

denne sag er. Det drejer sig om en afbalancering. Hun afviste, at regeringen har

foretaget en kovending i sagen. I anledning af kritikken af, at regeringen ikke har

gjort nok på et tidligere tidspunkt, henviste fødevareministeren til, at sagen jo ikke

var opstået under den nuværende regering, og at forhandlingerne også brød

sammen i 2010. Hun pointerede, at forhandlingerne foregår mellem EU og Norge

på den ene side og Færingerne og Island på den anden side. Det er ikke fødeva-

reministeren, der forhandler. I anledning af bemærkningen om, at regeringen ikke

blot skal være protokolfører for EU, gjorde fødevareministeren opmærksom på, at

der er tale om et område, hvor man har overladt kompetencen til at forhandle den

fælles fiskeripolitik til Kommissionen. Der er ingen tvivl om, at regeringen vældig

gerne havde set, at der var indgået en aftale, idet mindelige løsninger nu engang

er de bedste. Der kommer til at foregå en masse dialog hen over sommeren men

forhandlingerne om næste års kvote er ikke på dagsordenen før til oktober.

Hun sagde til Nikolaj Villumsen, at hun ikke vidste, om Island er træt af EU, men

hun kunne i hvert fald høre, at der var et par af EU-landene, der var trætte af Is-

land.

Med hensyn til hvordan man definerer bæredygtighed, er det vigtigt at holde fast i,

at det ikke er EU, der definerer det, det er ICES. Men ICES kan kun definere den

mængde, der må fanges; ikke hvilke lande der må fange fiskene.

Fødevareministeren syntes ikke, man kunne sige, at Danmarks holdning skader

os rigtigt meget. Hun havde i de indledende forhandlinger oplevet en forståelse

for, at Danmark står i en ganske særlig vanskelig situation.

Erling Bonnesen

rejste spørgsmålet, hvad regeringen vil gøre nu for bedst mu-

ligt at varetage de hensyn, han havde peget på i sit første indlæg, og få løst sa-

gen hurtigst muligt. Her mente han, det at stemme blankt ville give de fleste mu-

ligheder. Venstre anbefaler, at regeringen bruger den tid, der er, indtil sanktioner

kan vedtages engang i efteråret, til aktivt at arbejde få at få sagen rykket op på et

højere niveau, hvilket tidligere har vist sig at have effekt i fiskerikonflikter.

Lene Espersen

roste fødevareministeren for det klare svar om, at det er ICES og

ikke EU, der fastsætter, hvad der er bæredygtigt fiskeri. Når Færøerne har en

kvote på 5 pct. og fanger 25 pct., kan man ikke sige, at fiskeriet er bæredygtigt,

for så er det samlede fiskeri på 140 pct. af det tilladte. Der et faktum, at Færøerne

overfisker.

Når fødevareministeren siger, hun ikke mener, det vil skade Danmark særligt

meget, mente Lene Espersen hun undervurderede de negative konsekvenser,

det vil have for os at undlade at støtte indførelse af et instrument, som kan bruges

over for overfiskeri over hele EU.

Hun spurgte, hvornår kyststaterne næste gang har tænkt sig at sætte sig til for-

handlingsbordet.

1061

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Nikolaj Villumsen

pointerede, at han gik ind for bæredygtigt fiskeri, men han

mente ikke, Kommissionen skulle have mulighed for at lave sanktioner mod tred-

jelande. Han mente ikke, man helt entydigt kunne placere ansvaret for overfiske-

riet på Færøerne og Island. Så længe vi har rigsfællesskabet, skal Danmark vare-

tage Færøernes interesser. Allerhelst så han, at regeringen stemte imod, men

han ville ikke modsætte sig forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

slog fast, at ICES har sagt, at fiskeriet i øjeblikket ikke er

bæredygtigt. Det var hun enig i. Hun havde som sagt oplevet, at man havde for-

ståelse for Danmarks situation, men hun kunne jo ikke vide, hvad man ville mene

om to eller fire år.

Vi regner med, at der kommer ny rådgivning fra ICES til juni, og måske går for-

handlingerne i gang i løbet af efteråret.

Aksel V. Johannesen

erkendte, at ICES er en objektiv instans, men ICES tager

ikke stilling til, om det er færingerne og islændingene eller EU og Norge, der må

fiske. Han var enig i, at samlet set er fiskeriet ikke bæredygtigt, men det skyldes,

at EU og Norge vil fiske 90 pct. Som nævnt syntes han, det var positivt, at rege-

ringen ikke vil stemme for, men tage hensyn til rigsfællesskabet, og at man vil

stemme imod, hvis der kommer forslag om konkrete sanktioner mod Færøerne,

men han mente altså slet ikke, man skulle give EU dette instrument, så han kun-

ne ikke give det ønskede mandat.

Merete Riisager

havde forståelse for, at det var en vanskelig sag, men hun var

skuffet over for, at regeringen fraskrev sig ansvaret, og mente, regeringen kunne

spille en mere aktiv rolle i forhandlingerne mellem EU og Færøerne og Island. Det

afgørende er at få ensartede vilkår for fiskerne, og at danske fiskere ikke stilles

dårligere end fiskere i vore nabolande.

Jakob Ellemann-Jensen

bakkede op om fødevareministerens forsøg på at finde

en balance og hendes ønske om at nå en forhandlingsløsning. I den forbindelse

pegede han på, at da fiskeriforhandlingerne om sild i 1996 blev løftet op på uden-

rigsministerniveau, fandt man en forhandlingsløsning. Men regeringen må selv-

følgelig ikke sidde med hænderne i skødet. Hvis Færøerne ikke var en del af

kongeriget, ville det være nemmere at se, hvor Danmark stod henne i bæredyg-

tighedsspørgsmålet. Vi må som en stor familie passe på lillebror, selv om han

bærer sig dumt ad. Vi kan ikke stemme nej til sanktionsinstrumentet, men vi kan

ikke stemme ja af hensyn til vores lillebror.

Sara Olsvig

gentog, at de nordatlantiske nationer, inklusive Færøerne og Grøn-

land, går ind for bæredygtighedsprincippet, men her er det vigtigt, at man ser på

økosystemet i hele det nordatlantiske område. Det bevæger sig i retning af, at

man må se på sagen i FN, hvor man også bør tage hensyn til de kulturelle aspek-

ter. Sara Olsvig sagde af principielle grunde nej til forhandlingsoplægget, selv om

hun anerkendte, at det var et skridt i den rigtige retning, at vi vil stemme blankt.

Fødevareministeren

svarede Merete Riisager, at Danmark naturligvis ikke skal

stilles ringere end andre lande. Der er to hensyn at tage, bæredygtighed og rigs-

fællesskabet, og her har regeringen prøvet at finde en afvejning, som fødevare-

ministeren var glad for, at der var opbakning til.

1062

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 543: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/4-12

28. Europaudvalgsmøde 20/4-12

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Libe-

ral Alliance samt Sara Olsvig og Aksel V. Johannesen havde ytret sig imod det.

Mødet slut kl. 13.15 (mødet suspenderet kl. 9-10).

Ref.: BE/an

1063