Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 569
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 569
Europaudvalget
REFERAT
AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 22. juni 2012
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Lotte Rod (RV), Jakob
Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete
Riisager (LA), Lene Espersen (KF).
Finansminister Bjarne Corydon og handels- og investe-
ringsminister Pia Olsen Dyhr (bistået af kontorchef Freja
Sine Thorsboe, Justitsministeriet, under dagsordenens
punkt 5)
Desuden deltog:
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Marokkansk Sahara Forening vedr.
den problematiske situation i det marokkanske Sahara
EUU alm. del (11)
–
bilag 429 (henv. af 14/5-12 fra Marokkansk
Saraha Forening)
Delegationen bestod af:
Mohamed Badida, formand for Marokkansk Sahara Forening
Mohamed Hijji, næstformand
Naima Khurchi, medlem
Naima Khurchi
oplyste, at hun var fransk advokat. Hun roste Danmark for at gå
ind for demokrati og menneskerettigheder og fremførte på engelsk delegationens
synspunkter. Marokko arbejder på højtryk for at opnå demokrati i frihed, og har
fuld respekt for de marokkanere, som bor i Sahara. Marokko gør, hvad det kan,
for at skabe fred i det marokkanske Sahara. Hun talte for de tusinder af flygtninge,
der lever i flygtningelejre i Algier, og argumenterede for, at disse flygtningene ikke
skal være ofre for den politiske kamp om, hvem der skal have suverænitet over
området.
Hun pointerede, at flygtninge har ret til frivillig repatriering. Normalt kan de ikke
finde et land, som vil have dem, men det er Marokko villig til. Men de får ikke lov
at rejse.
Familiens enhed er en fundamental rettighed, men den gælder åbenbart ikke for
børn i flygtningelejre, som sendes ud af flygtningelejren for at få undervisning,
mens forældrene ikke må forlade flygtningelejren.
Gravide kvinder diskrimineres. Hvis de ikke er gift, sættes de i fængsel, hvis de
bliver gravide.
Jakob Ellemann-Jensen
nævnte, at FN siden 1991 har ment, der skulle afhol-
des en folkeafstemning om uafhængighed for Vestsahara, og spurgte, hvorfor det
ikke er sket.
1455
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
Naima Khurchi
henviste til, at befolkningen er nomader og vanskelige at registre-
re. Derfor fandt FN i 2003 ud af, at det var umuligt at holde en folkeafstemning. I
2007 prøvede FN at arrangere møder mellem de to parter for at finde en politisk
løsning, men det lykkedes ikke.
Lene Espersen
vidste, at man i Rådet af udenrigsministre havde diskuteret, hvad
man skulle gøre med problemet med Vestsahara, og havde drøftet, om EU kunne
hjælpe. Hun forstod, at der både var et politisk spor og et humanitært spor. Hun
spurgte, om der er en regional organisation, som kan hjælpe, idet hun forstod, at
Marokko ikke er medlem af Den Afrikanske Union.
Naima Khurchi
svarede, at der er en Nordafrikansk Union, som er involveret i
spørgsmålet. De tidligere kolonimagter, Spanien og Frankrig, ville ikke involvere
sig. Hun mente, man måtte involvere de folk, det drejede sig om, og pegede på,
at hvis man ikke finder en løsning, er der en risiko for terrorisme.
Formanden
takkede delegationen for at have fremført sine synspunkter, som
ville indgå i udvalgets overvejelser.
1456
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
FO
Punkt 2.
EU’s budget for 2013
–
Tidlig forelæggelse
SEK (2012) 0270
SEK (2012) 0270
–
bilag 1 (samlenotat)
Finansministeren:
Jeg forelægger i dag EU’s budget for 2013 til forhandlingsop-
læg.
Forberedelsen af forhandlingerne om EU’s budget er nu indledt.
Jeg tror, der ar-
bejdes med det i Bruxelles, mens vi sidder her. Sagen er den, at hvis der ikke kan
etableres et kvalificeret flertal vedrørende Rådets holdning til budgettet på am-
bassadørniveau, forventes budgettet behandlet på et møde i Økofin-Budget, der i
så fald vil blive afholdt den 26. juli.
Med budgetproceduren, der blev vedtaget med Lissabontraktaten, foretager Rå-
det og Europa-Parlamentet én behandling hver af Kommissionens budgetforslag,
før enighed eventuelt skal tilvejebringes i et forligsudvalg.
Når Rådet har gennemført behandlingen af Kommissionens forslag, vil det blive
sendt til Europa-Parlamentet, som i oktober foretager sin behandling. Hvis der
–
som det normalt er tilfældet - er uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-
Parlamentet, indledes herefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kommissi-
onen i rollen som mægler. Der stiles mod aftale om det endelige budget for 2013 i
november 2012.
Herefter vil jeg præsentere budgetforslaget.
Det grundlæggende er, at
EU’s budget for 2013 fastlægges inden for de flerårige
udgiftslofter, der er fastsat i de flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013.
Der sondres
–
som det sikkert er jer bekendt
–
mellem forpligtelsesbevillinger,
som kan sammenlignes med en tilsagnsramme, og betalingsbevillinger, som ud-
trykker de faktiske betalinger, der er bestemmende for størrelsen af Danmarks og
de øvrige medlemslandes bidrag til EU.
Kommissionens budgetforslag for 2013 indebærer et niveau for forpligtelsesbevil-
lingerne på 150,9 mia. euro. Det er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser i for-
hold til 2012.
For så vidt angår betalingsbevillingerne lægger Kommissionen op til at afsætte
137,9 mia. euro. Der er tale om en stigning på 6,8 pct. i løbende priser i forhold til
2012. Stigningen kan især henføres til strukturfondene.
Kommissionen præsenterede sit forslag til EU’s budget for 2013 på et møde i
Økofin den 15. maj. Situationen var den, at en stor gruppe af lande efterspurgte
en væsentligt lavere stigningstakt, mens en anden gruppe af landes holdning er
præget af, at de modtager store overførsler fra strukturfondene. Europa-Parla-
mentet forventes at støtte et stigende budget på linje med den holdning, Parla-
mentet traditionelt har indtaget.
1457
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
FO
Så kommer vi til det, der interesserer os her i dag, nemlig regeringens holdning til
2013-budgettet. Den er meget klar. Regeringen finder, at Kommissionens forslag
til EU’s budget for 2013 ikke i tilstrækkelig grad afspejler
de konsolideringsbe-
stræbelser, der udfoldes i medlemsstaterne
–
ikke mindst på baggrund af de be-
slutninger der er truffet i EU
–
og at særligt stigningen i betalingsbevillingerne på
6,8 pct. er klart for høj i en tid, hvor de nationale budgetter i alle lande er under
pres.
Regeringen vil derfor
–
sammen med de andre lande som traditionelt lægger
vægt på budgetdisciplin
–
lægge meget stor vægt på, at der sker en væsentlig
reduktion i udgiftsvæksten i forhold til Kommissionens forslag.
På samme tid vil regeringen
–
så vidt muligt
–
søge at friholde danske prioriteter,
som alle befinder sig inden for de i forslaget mindst udgiftskrævende budgetkate-
gorier, fra reduktioner.
Fra dansk side arbejder vi herudover ud fra tre grundlæggende principper i for-
handlingerne om EU’s budget for 2013:
For det første vil vi lægge afgørende vægt på overholdelse af udgiftslofterne fast-
lagt i de finansielle perspektiver for 2007-2013.
For det andet skal der sikres tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete
udgifter via en tilstrækkelig margin i de enkelte udgiftskategorier.
For det tredje skal budgettet være så retvisende og realistisk, at det undgås, at
der henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.
Det er det principielle og grundlæggende.
Hvis man så spørger til regeringens holdning til de enkelte udgiftskategorier, så vil
regeringen
–
inden for rammerne af de tre overordnede principper, jeg har skitse-
ret
–
lægge vægt på følgende hensyn:
For kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil regeringen
prioritere uddannelse og forskning højt. Vi vil i den forbindelse lægge vægt på, at
finansieringen af ITER sker ved et miks af finansieringsmuligheder, således at der
ikke udelukkende sker reduktion af det 7. rammeprogram for forskning.
For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, lægges der vægt på, at
kategorien bidrager til en samlet reduktion i udgiftsvæksten.
Kategori 2 dækker i høj grad over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som
har karakter af lovbundne udgifter. Her er det vigtigt at sikre en så retvisende
budgettering som muligt, så det undgås, at der henstår uforbrugte midler ved
årets udgang.
For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender, kultur og for-
brugerpolitik, vil regeringen prioritere retlige og indre anliggender, der bl.a. dæk-
ker EU’s politisamarbejde og samarbejdet på asyl-
og flygtningeområdet, samt
forbrugerpolitik.
For så vidt angår kategori 4, der handler om EU som global partner, vil regeringen
arbejde for, at tiltagene for et styrket partnerskab for støtte til demokrati og udvik-
1458
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
ling i de sydlige middelhavslande finansieres via omprioriteringer inden for kate-
gori 4 og ikke ved tiltag, der indebærer merudgifter for medlemslandene.
For kategori 5, der angår administration, anlægger vi fra dansk side traditionelt en
meget stram og budgetansvarlig holdning.
Vi vil derfor arbejde for, at der i forhold til budgetforslaget tilvejebringes effektivise-
ringsgevinster i institutionerne, bl.a. som følge af brug af ny itteknologi og øget
samarbejde mellem institutionerne.
Fra dansk side finder vi endvidere, at alle institutionerne bør implementere den
foreslåede reduktion på 1 pct. i antal årsværk.
Med hensyn til de konkrete konsekvenser for Danmark kan jeg afslutningsvis op-
lyse, at en vedtagelse af Kommissionens budgetforslag vurderes at ville medføre
et dansk EU-bidrag på ca. 20,9 mia. kr. i 2013. Det svarer til en merudgift i forhold
til det vedtagne budget for 2012 på ca. 1,3 mia. kr. Det synes jeg egentlig meget
godt opsummere baggrunden for, at vi har den principielle holdning, vi har. Det
ville jeg ikke finde hverken forsvarligt eller hensigtsmæssigt.
Pia Adelsteen
spurgte, om medlemslandene får uforbrugte midler tilbage.
I al den tid, hun havde siddet i Europaudvalget, havde hun hørt, at vi med hensyn
til udgiftskategori 2 går ind for retvisende budgetter. Derfor spurgte hun, hvorfor
det er så vanskeligt at lave retvisende budgetter for landbrugsstøtten.
Med hensyn til udgiftskategori 3 siger finansministeren, at vi vil opprioritere RIA-
området. Hun spurgte, om Danmark bidrager til de dele af RIA-samarbejdet, vi på
grund af vort retsforbehold ikke deltager i.
Endelig spurgte hun, hvor stor en stigning regeringen vil acceptere på det samle-
de budget.
Lene Espersen
syntes, regeringens oplæg lød meget fornuftigt. Helt overordnet
er Det Konservative Folkeparti enig i den politiske tilgang, regeringen har til bud-
gettet, nemlig at når landene i Europa lige nu skal gå igennem ret hårde konsoli-
deringsøvelser, er det uforståeligt, at man kan bruge så mange flere penge i EU-
systemet. Hun var derfor glad for, at Danmark tilhører den meget store gruppe af
lande, der har givet klart udtryk for, at en stigning i de faktiske udgifter på 6,8 pct.
simpelt hen ikke holder. Hun syntes, det var meget pædagogisk af finansministe-
ren at sige, at det betyder, at vi skal betale yderligere 1,3 mia. kr. ind til EU's kas-
se, og spurgte, hvad vores smertegrænse er. Hun var klar over, at Rådet ville
sætte budgettet ned, derefter ville Europa-Parlamentet sætte det op, og så må
Kommissionen prøve at finde et kompromis derimellem. Hun spurgte, om finans-
ministeren har et bud på, hvor det kommer til at ende henne, idet hun gik ud fra,
at det ville blive på et beløb, som lå mellem 0 og 1,3 mia. kr.
De tre principper, finansministeren opridsede, lyder utroligt fornuftige. Med hen-
syn til det retvisende budget har vi oplevet, at der er problemer i de tilfælde, hvor
der er tale om national medfinansiering. I øjeblikket er der en lang række lande i
Europa, som i den grad skal spare, og de får svært ved at møde op med en 50
pct. medfinansiering, og så vil der ikke blive så stort træk på midlerne. På den
1459
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
baggrund spurgte Lene Espersen, om regeringen havde gjort sig nogle tanker
om, hvordan man bedre kan sikre et retvisende budget.
Jakob Ellemann-Jensen
støttede fuldt ud Lene Espersen og kunne ligeledes
acceptere regeringens forhandlingsoplæg. Han forstod, at en stor del af stignin-
gen i betalingsbevillingerne skyldes forpligtelser, som man har påtaget sig tidlige-
re, og rejste derfor spørgsmålet, om det derfor ikke var mere relevant at fokusere
på forpligtelsesbevillingerne.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance ikke kan støtte budgettet. Hun kvitte-
rede for regeringens bestræbelser på at holde budgettet i ro, men mente egentlig,
der burde være tale om et faldende budget. Hun betegnede det som ulykkeligt, at
udgifterne i realiteten er fuldstændig irreversible, og hvis man udfaser noget af
landbrugspolitikken, skynder EU sig at bruge pengene på noget andet. Det fører
naturligt til, at man ser sig om efter andre indtægtskilder som f.eks. skat på finan-
sielle transaktioner, som den danske kommissær også går ind for, hvilket viser, at
kommissærerne først og fremmest er Kommissionens folk. Hun mente, udviklin-
gen i retning af deling af gæld og centralisering af den økonomiske politik og fæl-
les indtægtskilder er en ulykkelig udvikling.
Eva Kjer Hansen
var klar over, at det ikke blev nemmere at lave et retvisende
budget, når vi går ind for, at der skal være et råderum til uforudsete udgifter, og
spurgte, hvor stort råderum finansministeren regner med at der skal være.
Hun syntes, det var ærgerligt, at der ikke blev talt mere om, hvad man får ud af
budgettet, og hvor meget "added value" der var. Da hun selv sad i budgetkontrol-
udvalget i Europa-Parlamentet, gik hun meget op i, at man skulle fokusere på
effektmåling af budgetposterne.
Finansministeren
takkede for støtten til regeringens forhandlingsoplæg, hvilket
var naturligt, da regeringen fortsatte den kurs, der var lagt af de to tidligere rege-
ringspartier.
Han ville i anledning af Pia Adelsteens spørgsmål fremsende et skriftligt svar på,
hvad der skete med uforbrugte midler.
Med hensyn til et retvisende budget er der faktisk sket en bevægelse i den rigtige
retning de senere år, og man har besluttet at lempe kravet om national medfinan-
siering for de fattige EU-lande.
Danmark bidrager ikke til de udgifter vedrørende RIA-budgettet, hvor vi på grund
af vort retsforbehold ikke deltager i samarbejdet.
Med hensyn til hvor vor smertegrænse ligger, sagde finansministeren til Lene
Espersen, at vi er med i en klub af budgetrestriktive lande, og han mente, vi stod
os bedst ved at blive i den klub i stedet for at udmelde vores egen smertegrænse.
Han nævnte i den forbindelse, at den tidligere regering accepterede en stigning i
budgettet på 2,9 pct. for 2011, mens den nuværende regering sidste år havde
accepteret en stigning på 2,0 pct., så regeringen har ikke slappet af.
Det synspunkt, Jakob Ellemann-Jensen refererer til med hensyn til betalingsbevil-
linger og forpligtelsesbevillinger, hører vi ofte i Bruxelles. Han ville nu holde fast
ved, at en stigning i betalingsbevillingerne på 6,8 pct. er for høj, og pegede på, at
1460
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
der er mulighed for omrokeringer inden for budgettet. F.eks. kunne man skære
udgifterne til administration ned. Men selvfølgelig lægger de forpligtelser, man har
indgået tidligere, en bund under, hvor langt man kan komme ned.
Finansministeren delte Eva Kjer Hansens synspunkt med hensyn til effektmåling,
hvilket vi også fra dansk side har arbejdet for.
Pia Adelsteen
kunne ikke støtte budgettet, hvilket Dansk Folkeparti heller ikke
plejede at gøre. Hun forstod, at der var en utrolig stor enighed mellem de tidligere
og de nuværende regeringspartier om EU-politikken.
Hvis vort retsforbehold ophæves, hvad mener finansministeren så, det vil koste
os i øgede udgifter.
Hun bad finansministeren give et eksempel på uforudsete udgifter.
I relation til betalingsbevillinger og forpligtelsesbevillinger mente hun, man skulle
stile efter, at stigningen i forpligtelsesbevillingerne blev på 0 pct.
Finansministeren
glædede sig over, at der var et godt samarbejde mellem de
fleste af partierne om vores EU-politik, hvilket styrker os i relation til EU.
Han havde ikke foretaget nogen beregning af, hvad det ville koste os at opgive
vores retsforbehold, men det er ca. 1/5 af RIA's budget, der ligger på områder,
hvor vi ikke deltager. Hvis der kan findes et tal, ville han sende det til Europaud-
valget.
Som eksempel på uforudsete udgifter nævnte finansministeren katastrofebistand.
Med hensyn til betalingsbevillinger og forpligtelsesbevillinger fokuserer vi på beta-
lingsbevillingerne, fordi det er dem, vi skal hive penge op af statskassen for at
betale.
Formanden
sagde, at Enhedslisten, som ikke kunne være repræsenteret ved
dagens møde, på forhånd havde meddelt hende, at de gik imod regeringens for-
handlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance
havde ytret sig imod det.
1461
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3179 (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012
Handelsministeren:
Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet på vegne
af udenrigsministeren, som er i Brasilien i forbindelse med RIO+20. Jeg vil alene
gennemgå de punkter på dagsordenen, som er af særlig interesse. De øvrige
punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Alle sagerne er denne gang til orientering.
1. Menneskerettigheder
–
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
KOM (2011) 0886
Rådsmøde 3179
–
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11)
–
bilag 315 (side 320, senest behandlet i EUU
25/11-11)
Handelsministeren:
Der er lagt op til vedtagelse af en pakke med tre konkrete
elementer, som tilsammen vil styrke grundlaget for, at EU bliver bedre i stand til at
præge den internationale menneskerettighedsdagsorden. Det drejer sig om:
1. En
strategisk ramme for EU’s eksterne
menneskerettighedspolitik.
2. En handlingsplan vedrørende
implementering af EU’s eksterne menneskeret-
tighedspolitik.
3. Et mandat for oprettelse af en særlig EU-repræsentant for menneskeret-
tigheder.
Det er med stor tilfredshed, at pakken nu bliver vedtaget. Fra dansk side har vi
indtaget en central rolle i arbejdet med pakken. De første skridt blev taget i 2010
med et
fælles initiativ fra den danske og tyske udenrigsminister om at styrke EU’s
rolle som international værdipolitisk aktør. Den politiske enighed om pakken blev
opnået på det uformelle udenrigsministermøde i marts her i København. Siden
har vi fra dansk side arbejdet for, at denne proces skulle udmønte sig i et resultat,
som er operationelt og fokuseret. Det er nu lykkedes, og regeringen vil se frem til,
at elementerne føres ud i livet.
Pia Adelsteen
henviste til, at der står i samlenotatet, at man vil lave en strategisk
ramme for EU's eksterne menneskerettighedspolitik, og at man vil have en særlig
EU-repræsentant for menneskerettigheder. Hun spurgte, hvad det kommer til at
koste, og hvad der helt præcist vil ske.
Betyder det, at det fremover vil være EU, der tegner også Danmarks holdning til
menneskerettigheder?
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, hvilken sammenhæng der er med EU's tiltræ-
delse af den europæiske menneskerettighedskonvention.
1462
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
Lene Espersen
var rigtig glad for, at man nu på mødet den 25. juni kommer et
skridt videre med hensyn til menneskerettighederne. Hun mente, man tidligere i
alt for ringe grad havde anerkendt, hvor meget vi værdipolitisk kan gøre, når EU-
landene står sammen. Hun havde selv erfaret, hvor stor betydning det har, at EU
går foran, bl.a. når det gælder beskyttelse af mindretalsrettigheder og homosek-
suelles rettigheder, der har været under voldsomme angreb. Det er lykkedes for
EU, bl.a. ved at lave alliancer med en række afrikanske lande, at holde fast i
menneskerettighederne. Det er vigtigt, at menneskerettighedspakken nu kommer
på plads, og det er også vigtigt, at der nu kommer en fælles EU-repræsentant på
området. Hun glædede sig over, at det initiativ, hun tog i 2010 sammen med
Tyskland, nu bliver til noget.
Hun spurgte, om der overvejes initiativer på menneskerettighedsområdet på den
kommende generalforsamling i FN.
Handelsministeren
svarede Pia Adelsteen, at styrkelsen på menneskeret-
tighedsområdet kan holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Den betyder ikke, at EU vil overtage Danmarks rolle. Danmark vil stadig væk
kunne føre en menneskerettighedsdialog, men nogle gange er der flere muskler
bag, når det er EU, der udtaler sig.
Handelsministeren syntes, det var positivt, hvad den tidligere udenrigsminister,
Lene Espersen, havde sat i gang på menneskerettighedsområdet, og var enig i,
at samlet står vi stærkt.
Der er ikke umiddelbart planer om at tage et særligt initiativ til efteråret på FN's
generalforsamling, men det var en god idé, som handelsministeren ville bringe
videre til udenrigsministeren.
1463
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
2. Bosnien-Hercegovina
–
Politisk drøftelse/(evt.) rådskonklusioner
Rådsmøde 3179
–
bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11)
–
bilag 315 (side 308, senest behandlet i EUU
25/11-11)
Handelsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1464
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
3. Sydlige naboer
–
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3179
–
bilag 1 (samlenotat side 6)
Handelsministeren:
Situationen i Syrien er forværret og bliver stadig mere kom-
pleks. Regimet benytter sig af tunge våben og helikoptere i beboelsesområder,
ligesom den generelle sikkerhedssituation er forværret.
I fredags besluttede chefen for FN’s observatørmission, den norske
general Ro-
bert Mood, at missionen af sikkerhedsmæssige grunde indtil videre indstiller sit
arbejde. Der tale om en midlertidig standsning af de operative aktiviteter rundt om
i Syrien og ikke en tilbagetrækning af observatørerne.
Annan har opfordret til, at Sikkerhedsrådet nu bestræber sig på at finde enighed
om vejen frem, dels vedtager sanktioner, der skal sikre gennemførelse af hans
sekspunktsplan. Der forventes i den forbindelse et antal internationale kontakter
og møder over de kommende uger med det formål at opretholde presset på par-
terne. Drøftelsen på rådsmødet forventes i høj grad at fokusere på EU’s indspil
hertil. I den forbindelse forventes der vedtaget rådskonklusioner og en stramning
af sanktionerne med tilføjelse af 6 nye organisationer
og én person. EU’s våben-
embargo mod Syrien forventes endvidere strammet gennem indførelse af et for-
bud mod forsikring af våbentransporter til Syrien. Det vil være 16. gang, vi stram-
mer sanktionerne mod Syrien.
Udenrigsministrene forventes også at drøfte, hvordan EU kan bidrage til en fortsat
demokratisk proces i Egypten. Valgmyndighederne har endnu ikke offentliggjort
det officielle resultat af anden runde af præsidentvalget den 16.-17. juni, men støt-
ter af begge kandidater har allerede erklæret deres kandidat som sejrherre. Vi ser
med stor bekymring på forfatningsdomstolens opløsning af parlamentet og mili-
tærrådets forfatningsdekret, som på afgørende punkter stiller militærrådets magt-
beføjelser over de folkevalgte repræsentanter.
Jakob Ellemann-Jensen
noterede sig, at det er 16. gang, man skærper sanktio-
nerne mod Syrien, men erfaringen viser, at resultaterne ikke svarer til det, man
havde håbet på. Det fremgår af samlenotatet, at man støtter Annanplanen, som
heller ikke har vist sig at fungere så godt. Udenrigsminister Clinton har beskyldt
Rusland for at levere våben til Syrien, og de to store supermagter er på kant. Ja-
kob Ellemann-Jensen spurgte, hvilken rolle Europa kan spille i den konflikt.
Den politiske situation i Egypten bekymrede ham. USA har truet med at fjerne
støtten til Egypten. Jakob Ellemann-Jensen spurgte, om man fra europæisk side
overvejer at tage lignende skridt.
Lene Espersen
håbede, at det arbejde, man havde i gang med at få registreret
vælgerne i Libyen og få valget afholdt, vil lykkes.
Hun var meget bekymret for situationen i Egypten.
Hun betegnede situationen i Syrien som dybt bekymrende og henviste til, at ifølge
nyhederne samme morgen var der blevet dræbt 180 mennesker dagen før. Hun
1465
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
bakkede fuldt ud op om regeringens linje om fortsat at lægge et voldsomt pres på
Syrien. Lene Espersen havde bemærket, at udenrigsminister Clinton havde sagt,
at Amerika går efter et regimeskifte, altså at få Assad væk. På den baggrund
spurgte hun, om EU overvejer noget tilsvarende, selv om man traditionelt har væ-
ret meget tilbageholdende med at give udtryk for ønsker om et regimeskifte.
Handelsministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at sanktionerne bliver me-
re og mere håndfaste. Det er især vigtigt, at man ikke længere kan forsikre vå-
bentransporter. Der kommer en drøftelse i FN, idet russerne er ved at bevæge
sig.
Med hensyn til Egypten mente handelsministeren, vi skal afvente valget i Egyp-
ten, før vi lægger os fast, men situationen i Egypten drøftes naturligvis.
Hun havde ligesom Lene Espersen noteret sig Clintons melding vedrørende et
regimeskifte i Syrien. Heller ikke i EU-kredsen er der nogen tillid til Assad.
1466
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
4. Pakistan
–
Politisk drøftelse/(evt.) rådskonklusioner
Rådsmøde 3179
–
bilag 1 (samlenotat side 9)
Handelsministeren:
Rådet forventes
at drøfte udviklingen i Pakistan og EU’s
samarbejde med landet. EU’s udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, har net-
op besøgt Islamabad den 5.-6. juni. I forbindelse med besøget lanceredes en så-
kaldt ”strategisk dialog” mellem EU og Pakistan. Det er
en vigtig styrkelse af EU-
Pakistan samarbejdet og åbner for en jævnlig dialog mellem lady Ashton og den
pakistanske udenrigsminister. Det kan samtidig bane vejen for et nyt topmøde
mellem EU og Pakistan.
Under dansk formandskab er der udarbejdet en EU terrorbekæmpelsesstrategi
for Pakistan, som Rådet ventes at godkende på mødet. Der er tale om en bred
strategi, hvor sikkerhed også samtænkes med udvikling, og hvor der er lagt sær-
lig vægt på de forebyggende aspekter.
Det danske formandskab har ligeledes arbejdet hårdt for at finde en løsning på
forslaget om midlertidige handelslettelser til Pakistan. Forslaget udspringer af Det
Europæiske Råds beslutning i september 2010
–
jeg tror, det var under den da-
værende udenrigsminister Lene Espersen
–
om at anvende også de handelspoli-
tiske instrumenter til at støtte Pakistans genopbygning efter de massive over-
svømmelser i sommeren 2010. Der er opnået et kompromis om forslaget i Rådet,
og der er afholdt et første forhandlingsmøde med Europa-Parlamentet den 14.
juni. Regeringen arbejder for et snarligt resultat, men det er desværre ikke for-
ventningen, at der vil kunne opnås en endelig enighed om forslaget med Europa-
Parlamentet under dansk EU-formandskab.
Som det vil være udvalget bekendt, har udenrigsministeren netop besøg Paki-
stan, og jeg forventer, at han på rådsmødet vil understrege, at det er i EU’s inte-
resse at støtte udviklingen af et moderat, veludviklet og demokratisk konsolideret
land. Rådet ventes desuden at opfordre Pakistan til at gennemføre frie og retfær-
dige parlamentsvalg som et vigtigt skridt til konsolidering af demokratiet i Paki-
stan. Jeg venter også bred opbakning til at opfordre Pakistan til konstruktivt at
støtte en afghansk ledet forsoningsproces i Afghanistan.
Lene Espersen
var meget glad for, at sagen med at hjælpe Pakistan til at få
gang i økonomien tydede på at være i proces, men erkendte, at det er en vanske-
lig sag, idet en lempelse på tekstilområdet rammer nogle af de europæiske lande,
som i forvejen har det allerværst. Hun var enig i regeringens linje.
Handelsministeren
havde selv været involveret i Pakistan. Vi presser så meget
på fra dansk side, som vi kan, og vi håber stadig at kunne bidrage, når cyprioter-
ne tager over.
1467
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
5. Iran
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3179
–
bilag 1 (samlenotat side 11)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)
Handelsministeren:
Rådet ventes at drøfte Irans atomprogram i lyset af den
seneste forhandlingsrunde i Moskva den 18. og 19. juni mellem EU3+3
–
dvs.
Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA, Rusland, Kina
–
og Iran.
De nyligt gennemførte forhandlinger i Moskva bød ikke på større gennembrud.
EU3+3 fastholdt tre krav:
1. Stop for berigelse af uran til 20 pct. i Iran.
2. Lukning af anlægget i Fordow.
3. Fjernelse af allerede beriget uran fra Iran.
Til gengæld herfor tilbød man bl.a. samarbejde på det nukleare område.
Der var under forhandlingerne fortsat stor afstand mellem parterne, men Iran viste
vilje til at drøfte de fremsatte krav. Derfor var der enighed om at fortsætte drøftel-
serne med et teknisk afklarende møde den 3. juli i Istanbul og fortsat kontakt mel-
lem lady Ashton og den iranske chefforhandler med henblik på et muligt kom-
mende forhandlingsmøde. Nu er det op til Iran at beslutte, om man reelt vil fort-
sætte ad diplomatiets vej.
Regeringen holder fast i tosporstilgangen, hvor viljen til forhandlinger bakkes op
med hårdt pres ad sanktionsvejen. Vi bakker fuldt ud op om udenrigsrepræsen-
tanten og EU3+3 i deres indsats for at sikre en forhandlet løsning på atom-
spørgsmålet med Iran.
Det kan ikke udelukkes, at drøftelsen også vil komme ind på overgangsperioder-
ne inden for EU’s sanktionsregime på olieområdet i lyset af, at de udløber den 1.
juli. Fra regeringens side lægger vi vægt på at fastholde det hårde sanktionspres
mod Iran; særligt netop nu, hvor Iran sidder ved forhandlingsbordet.
Pia Adelsteen
glædede sig over, at der er forhandlings i gang, men hun havde
dog den bekymring, at Iran i virkeligheden går i gang med forhandlingerne, men
fortsætter med at gøre, hvad de vil. Derfor er det meget vigtigt, at man fastholder
sanktionerne. Hun spurgte, om man har en forventning om, at der sker noget
med hensyn til Irans atomprogram.
Handelsministeren
sagde i svaret, at der er en dialog om, hvordan man kommer
videre, og det næste skridt er en teknisk dialog.
1468
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
6. Retningslinier for sanktionsarbejdet
–
Vedtagelse
Rådsmøde 3179
–
bilag 1 (samlenotat side 13)
Handelsministeren:
Rådets ventes at vedtage reviderede retningslinjer
for EU’s
sanktionsarbejde uden drøftelse.
Sanktionsretningslinjerne er færdigforhandlet under det danske formandskab.
Arbejdet med revision af retningslinjerne har taget udgangspunkt i bl.a. et dansk-
fransk politikpapir om sanktioner fra 2011. Revisionsprocessen har betydet opda-
teringer i forhold til:
1. At styrke fokus på sanktioner som et fleksibelt instrument, hvor der i højere
grad følges op af målrettet kommunikationsindsats.
2. At sikre en ensartet implementering på tværs af medlemslandene.
3. At EU
mere aktivt undgår, at andre lande undergraver EU’s sanktioner, f.eks.
ved at eks/importen skifter til andre lande.
4. At den fælles udenrigstjeneste og EU-delegationerne får en mere central rolle
i tilblivelsen og opfølgningen på sanktionerne.
EU's befatning med sanktioner flugter med regeringens udenrigspolitiske linje,
hvor der tidligt bør sættes ind med forbyggende midler i form af f.eks. sanktioner
og præventivt diplomati. Danmark ser sanktioner som et vigtigt instrument i EU's’
værktøjskasse, der bør anvendes som led i en integreret, bredt anlagt politisk
tilgang i kombination med andre politiske virkemidler som politisk dialog og diver-
se tilskyndelsesforanstaltninger som f.eks. støtte til civilsamfundet.
1469
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
7. Forhandlingerne om en international våbenhandelstraktat
–
Rådskonklusioner/
vedtagelse
Rådsmøde 3179
–
bilag 2 (samlenotat)
Handelsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. Centralasien
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3179
–
bilag 2 (samlenotat)
Handelsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1470
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
10. Siden sidst
–
Status for eksterne finansieringsinstrumenter
KOM (2011) 0837, KOM (2011) 0838, KOM (2011) 0839, KOM (2011)
0840, KOM (2011) 0841, KOM (2011) 0842, KOM (2011) 0843, KOM
(2011) 0844, KOM (2011) 0845, KOM (2011) 0846
KOM (2011) 0840
–
bilag 2 (henvendelse af 9/5-12 fra Concord
Danmark)
KOM (2011) 0844
–
bilag 2 (henvendelse af 9/5-12 fra Concord
Danmark)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 11/5-12
–
forelagt til forhandlingsoplæg
(referat endnu ikke omdelt)
Handelsministeren:
Afslutningsvis vil jeg under "Siden sidst" kort følge op på det
forhandlingsoplæg om de fremtidige eksterne finansieringsinstrumenter for perio-
den 2014-2020, som udenrigsministeren fremlagde for udvalget den 11. maj for-
ud for sidste udenrigsrådsmøde.
Det er forventningen, at pakken kan vedtages på henholdsvis Udenrigsrådet og
Det Generelle Råd i næste uge som beskrevet af udenrigsministeren.
Under drøftelsen her i udvalget var der interesse for, at regeringen vendte tilbage,
når der var en nærmere afklaring af, på hvilke områder Rådet kunne acceptere at
anvende delegerede retsakter.
Efter en konkret vurdering af hvert tilfælde har Rådet nu fundet, at ingen af de
områder, hvor Kommissionen har lagt op til anvendelse af delegerede retsakter,
falder i tråd med traktatens bestemmelser om alene at anvende delegerede rets-
akter på ikke-væsentlige områder. På den baggrund lægger Rådet i dets forhand-
lingsposition ikke op til anvendelse af delegerede retsakter inden for de eksterne
finansieringsinstrumenter.
Samtidig må det forventes, at Europa-Parlamentet i den kommende forhand-
lingsproces igen vil foreslå anvendelse af delegerede retsakter. Det kan også
være på andre områder end oprindeligt foreslået af Kommissionen, herunder
vedrørende programmeringen af de enkelte indsatser.
Den danske regering agter fortsat at følge indstillingen som forelagt af udenrigs-
ministeren, dvs. at vurdere anvendelsen af delegerede retsakter i forhold til de
enkelte områder og særligt stille sig skeptisk over for anvendelse i forhold til af-
grænsningen af anvendelsesområdet for instrumenterne. Det betyder også, at vi
ikke vil afvise anvendelse af delegerede retsakter på forhånd, hvis der kan findes
egnede områder. Men delegerede retsakter indgår altså ikke i Rådets forhand-
lingsposition.
1471
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3180 (almindelige anliggender) den 26. juni 2012
Handelsministeren:
Jeg vil i dag også forelægge punkterne på rådsmødet ved-
rørende almindelige anliggender på vegne af europaministeren, der deltager i
tiltrædelseskonferencen med Island og associeringsrådet med Tyrkiet i Bruxelles.
Der er denne gang ét dagsordenspunkt, som jeg forelægger til forhandlingsop-
læg. Det drejer sig om dagsordenens punkt 4 om den fremtidige europæiske
samhørighedspolitik.
De øvrige punkter på dagsordenen er alle til orientering.
1.
EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020
–
Politisk drøftelse
KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398,
KOM (2011) 0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512,
KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739,
KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742
Rådsmøde 3180
–
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0500 - bilag 1 (den franske regerings erklæring)
KOM (2011) 0500 - bilag 2 (henvendelse fra Europa-
Kommissionens repr. i Kbh.)
KOM (2011) 0500 - bilag 4 (henvendelse fra Concord Danmark
af 9/11-11)
EU-note (10) - E 53 (note af 10/8-11 om EU's flerårige finansielle
ramme)
Udvalgsmødereferater:
Behandlet i EUU 25/5-12 (referat endnu ikke omdelt)
Behandlet i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)
EUU alm. del (11)
–
bilag 488 (side 980, behandlet i EUU 23/3-
12)
Handelsministeren:
Formandskabet lægger op til, at medlemslandene på det
kommende rådsmøde fortsætter drøftelsen af et revideret udkast til en samlet
forhandlingsboks på basis af de bemærkninger, medlemslandene er kommet
med på rådsmødet den 29. maj og det uformelle rådsmøde den 11. juni. Dermed
får medlemslandene en sidste mulighed for at drøfte det samlede aftaleudkast,
inden formandskabet præsenterer det for Det Europæiske Råd den 28.-29. juni.
Målet for formandskabet er
–
i overensstemmelse med konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i december
–
at forhandlingsboksen kan danne basis for de af-
sluttende forhandlinger senere på året. Det Europæiske Råd har i december
2011 tilkendegivet, at man ønsker, at forhandlingerne afsluttes inden udgangen af
2012.
Den danske holdning er velkendt, herunder ønsket om et væsentligt reduceret
udgiftsniveau, modernisering af budgettet samt krav om korrektion af det danske
EU-bidrag.
1472
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
Merete Riisager
så med tilfredshed på, at regeringen lægger op til, at budgettet
for samhørighedspolitikken bliver mindre, men spurgte, hvad der egentlig er rege-
ringens argumenter for at ønske en reduktion af budgettet for samhørighedspoli-
tikken. Hvorfor er den mindre vigtig end så meget andet, og hvilke elementer kan
undværes?
Hun var ligeledes glad for, at der bliver luftet en sund skepsis med hensyn til ide-
en om at forhøje EU's medfinansiering til kriseramte lande.
Hun spurgte, hvad der egentlig ligger i udtrykket "better spending". Svarer det til
"return on investment"?
Jakob Ellemann-Jensen
opfordrede regeringen til at fastholde det danske syns-
punkt om, at skatteopkrævning er et nationalt anliggende.
Handelsministeren
delte Merete Riisagers pointe, at vi er nødt til at udvise tilba-
geholdenhed. Det troede hun egentlig ville være et krav fra samtlige medlems-
lande, idet der er udfordringer i alle lande. I virkeligheden skal vi mindske budget-
tet over hele linjen, ikke kun til samhørighedspolitikken, idet det samlede budget
er 100 mia. euro for højt. Vi prioriterer vækst og forskning.
NOT
Hun ville oversende det tyske forslag vedrørende "better spending" til udvalget.
Ideen er, at pengene skal bruges til det, det er aftalt at de skal bruges til.
Merete Riisager
forstod, at "better spending" ikke er det samme som "return on
investment". Hun mente, man i højere grad skulle interessere sig for, hvad der
rent faktisk kommer ud af pengene.
Hun ville gerne vide, hvorfor regeringen ikke prioriterer samhørighedspolitikken.
Hvad er det, man kan undvære?
Handelsministeren
sagde, at man selvfølgelig ikke kun skal sikre, at pengene
bliver brugt til det, de er bevilget til; man skal også sørge for, at vi får mest muligt
ud af pengene. Det er begge dele. Vi har haft fokus på vækst og beskæftigelse
under hele formandskabet. Når Kommissionen skal reducere budgettet, er der
nogle ting, der skal prioriteres mindre. Vi har valgt at sige, at det, Europa skal leve
af i fremtiden, er forskning og uddannelse, vækst og jobskabelse. Så skal vi spare
på andre områder.
Med hensyn til hvad der kan undværes inden for samhørighedspolitikken, sagde
handelsministeren, at der er lagt op til at sætte en grænse for, hvor meget struk-
turfondsstøtte det enkelte land kan få. Vi siger, at man ikke nødvendigvis skal
give til lande, som i dag har rigtigt mange midler. Det væsentligste er at give til de
fattigste regioner. Der sker også en reduktion af loftet, hvor grænsen foreslås sat
ned fra 4 pct. til 2,5 pct. af BNP. Vi har lagt vægt på, at man reducerer udgifterne
til samhørighedspolitikken, fordi det ikke er realistisk at friholde en udgiftspost, der
udgør omkring en tredjedel af det samlede budget, hvis man skal finde mere end
100 mia. euro.
Merete Riisager
takkede for et klart svar.
1473
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3180
–
bilag 1 (samlenotat side 15)
Det Europæiske Råd 28-29/6-12
–
bilag 2 (udkast til
kommenteret dagsorden af 21/5-12)
EUU alm. del (11)
–
bilag 497 (rev. udkast til konklusioner)
(fortroligt) (papirbilag omdelt på: Det Europæiske Råd 28-29/6-12
–
bilag 4)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 25/5-12 (referat endnu ikke omdelt)
Handelsministeren:
På rådsmødet på tirsdag vil vi også skulle forberede mødet i
Det Europæiske Råd den 28.-29. juni, som markerer afslutningen på det danske
EU-formandskab.
Jeg forventer, at mødet vil stå i vækstens tegn, hvor stats- og regeringscheferne
vil forsøge at nå til enighed om en såkaldt ”vækstpagt”. Det
konkrete indhold i en
sådan pagt er endnu ikke på plads, og der er fortsat en række forskellige ideer og
forslag, der diskuteres. Der er foreløbigt lagt op til en vækstpagt, der indeholder
en række tiltag på både medlemsstats- og EU-niveau, der skal bidrage til fornyet
vækst og beskæftigelse.
På nationalt niveau opfordres bl.a. til, at medlemslandene gennemfører struktur-
reformer og finanspolitisk konsolidering, som skaber rum til at investere i vækst-
fremmende tiltag, herunder forskning og uddannelse.
På EU-niveau henvises til de forslag, der er vedtaget under det danske formand-
skab inden for det indre marked, og der lægges op til at styrke det indre marked
yderligere gennem vedtagelse af allerede fremsatte initiativer og fremsættelse af
en ny række initiativer til efteråret. Derudover fremhæves også oprettelsen af et
digitalt indre marked, gennemførelse af det indre marked for energi og udnyttelse
af det nyligt vedtagne energieffektivitetsdirektiv.
Endvidere vil Det Europæiske Råd også skulle drøfte, hvordan EU’s handelspoli-
tik kan bidrage til vækst ved at uddybe handels- og investeringsforbindelser med
vigtige samarbejdspartnere. Det ventes fremhævet, at handelspolitikken kan yde
et betydeligt positivt bidrag til europæisk vækst og beskæftigelse, og der vil derfor
blive opfordret til at arbejde på at bringe de igangværende forhandlinger om fri-
handelsaftaler længst muligt frem. Det har det danske formandskab som bekendt
også gjort en stor indsats for.
Endelig vil vækstpagten også styrke mulighederne for at finansiere investeringer.
Dette kan ske ved at styrke Den Europæiske Investeringsbanks udlånskapacitet
og omprogrammere dele af strukturfondsmidlerne, så de i højere grad målrettes
mod vækst og beskæftigelse. Det er også muligt, at vækstpagten vil indeholde
målsætninger om sikring af finansiel stabilitet og mulighed for øget økonomisk
koordination for de medlemslande, der måtte ønske det.
Derudover vil Det Europæiske Råd skulle godkende de landespecifikke anbefa-
linger, som samtidig afslutter det europæiske semester. Fra regeringens side vil vi
1474
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
arbejde for at sikre, at alle medlemslande lever op til de henstillinger, de modta-
ger.
Fra regeringens side finder vi det meget positivt med det forøgede momentum for
vækstdagsordenen, som har været en prioritet hele vejen igennem det danske
formandskab. Fra regeringens side støtter vi varmt op om en vækstpakke, og jeg
er meget tilfreds med, at meget af det, som det danske formandskab har arbejdet
på, vil være i vækstpakken.
Det Europæiske Råd vil endvidere have en drøftelse af den flerårige finansielle
ramme for EU’s budget 2014-2020,
som jeg allerede har været inde på.
Et tredje hovedpunkt for det kommende topmøde vil være den rapport, som for-
manden for Det Europæiske Råd skal fremlægge om, hvordan man kan bringe
Den Økonomiske og Monetære Union ind i en ny fase. Rapporten udarbejdes i
tæt samarbejde med formanden for Kommissionen, formanden for Eurogruppen
og formanden for Den Europæiske Centralbank og ventes først klar umiddelbart
inden rådsmødet på tirsdag, så det nærmere indhold kendes endnu ikke. Det
ventes dog, at rapporten vil berøre spørgsmål som rekapitalisering af banker,
euroobligationer, tættere økonomisk samarbejde samt en ”bankunion”, herunder
mere integreret tilsyn og fælles indskydergarantiordninger. Det er ikke forventnin-
gen, at der på Det Europæiske Råd vil blive truffet nogen beslutninger herom.
På dagsordenen for Det Europæiske Råd vil der også være en status for arbejdet
med Schengen og det fælles europæiske asylsystem. Som opfølgning på Det
Europæiske Råds møder i marts og december 2011 ventes det ligeledes, at
Kommissionen vil rapportere om arbejdet med stresstest af EU’s kernekraftvær-
ker.
Der kan også ventes en drøftelse af visse aktuelle udenrigspolitiske emner, og
endelig er det også muligt, at optagelsesforhandlinger med Montenegro vil være
på dagsordenen for mødet. Det vil jeg vende tilbage til om lidt.
1475
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
3. Udvidelse: Montenegro
–
Rådskonklusioner
KOM (2012) 0222
Rådsmøde 3180
–
bilag 1 (samlenotat side 17)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11)
–
bilag 320 (side 406, forhandlingsoplæg
forelagt i EUU 30/11-11)
Handelsministeren:
Her skal Rådet drøfte spørgsmålet om åbning af optagel-
sesforhandlinger.
Spørgsmålet har været på EU’s dagsorden siden Det Europæiske Råd i decem-
ber 2011, hvor man forudså mulighed for beslutning om åbning af optagelsesfor-
handlinger i juni 2012. I sin seneste fremskridtsrapport fra maj 2012 konkluderer
Kommissionen, at Montenegro har gjort yderlige reformfremskridt. På linje med
anbefalingen fra sidste efterår fastholder Kommissionen derfor sin anbefaling om,
at der åbnes optagelsesforhandlinger. Fra dansk side finder vi, at den forhand-
lingsramme, der forudses anvendt, rummer de rigtige elementer. Vi agter derfor at
fastholde dansk støtte til åbning af forhandlinger, som europaministeren fik udval-
gets opbakning til i december 2011.
Det er muligt, at status for EU-integrationen for de øvrige kandidatlande eller lan-
dene med et EU-perspektiv også kan blive berørt på rådsmødet.
1476
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
FO
4. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik
–
Politisk drøftelse/delvis generel indstilling
KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611,
KOM (2011) 0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615
Rådsmøde 3180
–
bilag 2 (samlenotat)
Handelsministeren:
Inden jeg fremlægger regeringens holdning, vil jeg kort gøre
rede for status for forhandlingerne og forventningerne til rådsmødet.
Under det danske formandskab har vi opnået gode fremskridt i forhandlingerne
om den fremtidige samhørighedspolitik. På det kommende rådsmøde er der lagt
op til at drøfte yderligere 4 forhandlingsblokke, som formandskabet vil søge at
afslutte foreløbigt: De to blokke, finansielle instrumenter og indtægtsgivende pro-
jekter, er begge næsten faldet på plads.
Herudover er der to andre forhandlingsblokke, hvor der stadig er åbne spørgsmål.
Tematisk koncentration og målsætninger er en meget væsentlig forhandlingsblok,
der fastlægger, til hvilke formål samhørighedspolitikken kan bruges. Her har det
været vigtigt at sikre, at midlerne anvendes effektivt til støtte af vækst og beskæf-
tigelse og ikke mindst grøn omstilling.
Den fjerde blok om resultatgennemgang sigter på at gøre det muligt for Kommis-
sionen at korrigere programmer, som ikke opnår deres mål. Vi undersøger aktuelt
mulighederne for at finde et kompromis på rådsmødet.
Som vi skriver i samlenotatet, støtter regeringen Kommissionens forslag til en
reform af samhørighedspolitikken. Som bekendt sigter Kommissionens forslag på
at målrette indsatsen til i højere grad at fremme vækst, beskæftigelse og grøn
omstilling inden for Europa 2020 strategien. Vi er ved afslutningen af det danske
formandskab næsten i hus med denne målsætning.
Den foreslåede udvidelse af den makroøkonomiske konditionalitet er et naturligt
led i reformdagsordenen for samhørighedspolitikken. Den er baseret på erfarin-
gen om, at store offentlige underskud og økonomiske ubalancer hæmmer en
gunstig økonomiske udvikling og kan reducere virkningen af samhørighedsind-
satsen. Forslaget forudser at:
1. Konditionaliteten skal omfatte alle 5 fonde
–
dvs. samhørighedsfonden, regio-
nalfonden, socialfonden, landdistriktsfonden og fiskerifonden
–
fra hidtil kun at
gælde for samhørighedsfonden. Idet Danmark modtager midler fra de 4
sidstnævnte fonde, berører den udvidede konditionalitet også Danmark.
2. Konditionaliteten forbindes med overskridelse af betingelserne fra stabilitets-
og vækstpagten, makroubalanceproceduren og betingelserne fra eventuelle
hjælpeprogrammer, hvor den hidtil var begrænset til proceduren for ufor-
holdsmæssige underskud under stabilitets- og vækstpagten. Det bemærkes,
at alle EU-lande er omfattet af den nye procedure for makroubalancer.
3. Det foreslås, at beslutning om ændring af partnerskabsaftale og eventuelle
suspenderinger træffes af Kommissionen, hvor det hidtil har været Rådet, der
træffer en sådan afgørelse.
1477
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
Der er tale om en trinvis tilgang, hvor Kommissionen først beder et land om at
tilpasse sin partnerskabsaftale. Hvis landet ikke efterkommer anmodningen, kan
Kommissionen omskrive partnerskabsaftalen og tilbageholde betalinger. Når de
kritiserede forhold er løst, ophæves suspenderingen.
Vi støtter den udvidede makroøkonomiske konditionalitet til de 4 fonde og en ud-
videlse til andre processer og instrumenter i det økonomiske samarbejde, herun-
der proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Beslutninger om suspension af
EU-midler bør dog fortsat træffes i Rådet.
Det er regeringens ambition at føre en sund økonomisk politik, der er i overens-
stemmelse med vores forpligtelser og de fælles regler for de forskellige europæi-
ske samarbejdsprocesser. I det omfang Danmark efterlever disse regler, vil en
udvidet konditionalitet ikke have betydning for Danmark.
FO
Med disse bemærkninger anmoder jeg om udvalgets opbakning til et forhand-
lingsoplæg på basis af den danske holdning, som meget detaljeret er beskrevet i
samlenotatet.
Pia Adelsteen
forstod, at man som del af six-packen skulle se på makroøkono-
miske ubalancer, og ville gerne have en definition af, hvad man forstår ved
makroøkonomiske ubalancer.
Hun forstod, at beslutning om ændring af partnerskabsaftale og eventuelle su-
spenderinger træffes af Kommissionen og ikke som tidligere af Rådet, og spurgte,
hvad det helt præcist kommer til at betyde.
Det fremgår af høringssvarene, at KL ønsker, at kommunerne bliver inddraget i
udarbejdelsen af partnerskabskontrakter. Hun spurgte, hvad regeringens hold-
ning er til det.
Lene Espersen
kunne fuldt ud støtte regeringens linje. Hun syntes, det var helt
rigtigt, at man nu får sagt i EU-kredsen, at rettigheder og pligter skal følges ad. Vi
kan ikke have et system, hvor alle medlemslandene siger ja til at vedtage nogle
fælles forpligtelser, og så får nogle medlemslande en masse penge, og når de så
bryder reglerne, så bliver de ved med modtage penge.
Merete Riisager
sagde, at når Liberal Alliance vælger at støtte forhandlingsop-
lægget, er det fordi regeringen bevæger sig i den rigtige retning ved at sige, at vi
skal reducere det samlede beløb.
Jakob Ellemann-Jensen
støttede også regeringens forhandlingsoplæg, herun-
der udvidelsen af de makroøkonomiske konditionaliteter. Han støttede Lene
Espersen i, at man skal holde, hvad man lover. Ellers må man tage konsekven-
serne.
Handelsministeren
takkede Venstre og de konservative for støtten til forhand-
lingsoplægget.
Hun var enig i Lene Espersens indgangsbøn, nemlig at vi er nødt til at få de andre
lande til også at levere på det, de lover, og tilføjede, at vi selvfølgelig også selv
skal holde, hvad vi lover.
1478
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
Hun svarede Pia Adelsteen, at der er fastlagt nogle kriterier, men vi har ikke no-
gen erfaringer for de henstillinger, der kommer under makroøkonomisk ubalance
proceduren. Det bliver i en dialog med landet, idet der er metodefrihed.
Med hensyn til kommunerne og partnerskabskontrakterne er der tale om, at der
kommer en helt ny planlægningsstruktur, hvor hvert land indgår en partnerskabs-
aftale, der omfatter alle 5 fonde. Landet kan selv programmere sin samhørig-
hedspolitik med hensyntagen til, hvad der konkret er behov for.
Handelsministeren var enig i Lene Espersens analyse.
Over for Jakob Ellemann-Jensen bekræftede hun, at det også er regeringens
holdning, at skatteopkrævning er et nationalt anliggende.
Pia Adelsteen
efterlyste stadig en klar definition af, hvad der er makroøkonomisk
ubalance, det hun pegede på, at hvis et land har en makroøkonomisk ubalance,
kan det risikere at miste penge fra samhørighedsmidlerne.
Det er Dansk Folkepartis holdning, at det slet ikke er noget, som EU skal blande
sig i. Derfor kan partiet ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Handelsministeren
sagde, at det er økonomi- og indenrigsministeren, som tager
sig af makroøkonomiske ubalancer. Det, vi diskuterer, er den overordnede ram-
me. Der er nogle kriterier for makroøkonomiske ubalancer, bl.a. størrelsen af det
offentlige underskud. Hun var ikke overrasket over, at Dansk Folkeparti ikke kan
støtte regeringens holdning, idet det falder i forlængelse af Dansk Folkepartis tid-
ligere holdning.
Formanden
oplyste, at Enhedslisten, som ikke kunne deltage i dagens møde, i
forvejen havde meddelt hende, at det ikke kunne tilslutte sig forhandlingsoplæg-
get.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig
imod det.
1479
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
5.
EU’s Østersøstrategi
–
Rådskonklusioner
KOM (2012) 0128
Rådsmøde 3180
–
bilag 1 (samlenotat side 20)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11)
–
bilag 225 (side 212, senest behandlet i EUU
11/11-11)
EUU alm. del (09)
–
bilag 13 (side 1609 FO, forhandlingsoplæg
forelagt i EUU 11/9-09)
Handelsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, hvilke midler der er i spil, og hvor pengene
kommer fra.
Handelsministeren
svarede, at der er tale om nationale midler, og midlerne hol-
des inden for de eksisterende rammer.
1480
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
FO
Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af kontrolapparatforordningen og køre- og
hviletidsforordningen
–
Vedtagelse af generel indstilling
KOM (2011) 0451
KOM (2011) 0451
–
bilag 2 (samlenotat)
Handelsministeren:
Den næste sag på dagsordenen hører egentlig under
justitsministeren, og jeg forelægger derfor sagen på hans vegne. Sagen drejer sig
om et forordningsforslag om ændring af kontrolapparatforordningen og køre- og
hviletidsforordningen, og sagen forelægges udvalget til forhandlingsoplæg.
Der er tale om en sag, som udvalget flere gange tidligere har fået forelagt, og
som medlemmerne af udvalget formentlig husker, fik justitsministeren allerede
opbakning til et forhandlingsoplæg i sagen på udvalgets møde den 9. december
2011. Som forventet blev der efterfølgende på transportrådsmødet den 12. de-
cember 2011 opnået enighed om en såkaldt delvis generel indstilling til forslaget.
Det følger af det forhandlingsoplæg, som justitsministeren fik opbakning til i de-
cember måned, at man fra dansk side ville kunne tilslutte sig den samlede tekst,
idet man fra dansk side herved ville lægge afgørende vægt på, at forordningen
generelt ikke er til hinder for gebyrfinansiering eller anden form for egenbetaling.
Når sagen endnu engang forelægges for udvalget, skyldes det, at Rådet i næste
uge forventes at vedtage en samlet generel indstilling til forslaget.
I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at det er regeringens opfattelse, at vi i
realiteten fortsat bevæger os inden for rammerne af det forhandlingsoplæg, som
justitsministeren allerede har fået opbakning til. Alligevel har vi fundet det mest
rigtigt at vende tilbage til udvalget og gøre opmærksom på, at det samlede for-
slag, som Rådet forventes at vedtage en generel indstilling til, indeholder et nyt
element i forhold til den tekst, som var omfattet af Transportrådets delvise gene-
relle indstilling i december, og som lå til grund for justitsministerens daværende
forelæggelse.
Det nye er, at der i forslaget indsættes en bestemmelse, som indebærer, at med-
lemsstaterne
–
under visse nærmere angivne betingelser
–
får mulighed for at
udstede midlertidige førerkort til chauffører, som ikke har sædvanlig bopæl i en
EU-medlemsstat eller i en stat, der har tilsluttet sig den såkaldte AETR-overens-
komst.
Samtidig indsættes der en ny bestemmelse om, at forordningen ikke er til hinder
for, at en medlemsstat udsteder et ”almindeligt” førerkort til en fører, som har sin
sædvanlige bopæl på en del af medlemsstatens territorium, hvor traktaterne ikke
finder anvendelse. I disse særlige tilfælde vil der altså kunne udstedes førerkort
uden de begrænsninger, som ellers vil skulle gælde i forhold til udstedelse af fø-
rerkort til personer bosat uden for EU- og AETR-området.
Denne sidste bestemmelse tager bl.a. sigte på, at der kan udstedes et førerkort til
en chauffør med sædvanlig bopæl på Færøerne, som ønsker at foretage kørsel
1481
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne i Danmark eller andre steder inden
for EU. Vi er derfor fra regeringens side meget tilfredse med den tekst, der nu
foreligger herom.
Et andet element, som jeg vil informere udvalget om, er, at bestemmelsen i
Kommissionens oprindelige forslag om integrering af førerkortets funktioner i kø-
rekortet
–
som ikke var omfattet af den delvise generelle indstilling til forslaget i
december
–
nu ser ud til at have fundet sin afklaring.
Bestemmelsen har siden december været genstand for forhandlinger på arbejds-
gruppeniveau, og det har vist sig, at der blandt medlemslandene er meget stor
modstand imod den. Derfor lægges der nu op til helt at lade bestemmelsen udgå
af det samlede forordningsforslag.
Som justitsministeren oplyste under sin forelæggelse af sagen i december må-
ned, har vi fra dansk side forståelse for ønsket om at kunne sammenlægge fører-
kort og kørerkort. Som justitsministeren imidlertid også tilkendegav allerede i de-
cember, så ville vi fra regeringens side dog kunne tilslutte os den løsning, som
der måtte være flertal for på dette punkt
–
og det har altså været ikke at medtage
en bestemmelse herom i den samlede tekst i Rådet.
FO
Regeringens forslag til forhandlingsoplæg er således fortsat, at vi fra dansk side
kan tilslutte os Rådets samlede tekst, idet jeg altså her kan tilføje, at teksten bl.a.
indeholder en bestemmelse, der gør det muligt at udstede førerkort til personer
bosat på Færøerne, og idet vi i øvrigt fortsat lægger afgørende vægt på, at for-
ordningen generelt ikke er til hinder for gebyrfinansiering eller anden form for
egenbetaling.
Det var, hvad jeg ville sige om denne sag, idet jeg i øvrigt kan henvise til det sam-
lenotat, som udvalget på forhånd har modtaget om sagen.
Pia Adelsteen
sagde, at Dansk Folkeparti ikke støttede forhandlingsoplægget
sidste gang, og det gør det heller ikke denne gang.
Hun spurgte, om det er rigtigt forstået, at ideen om at slå førerkortet og kørekortet
sammen er udgået. Det syntes hun ellers ville være en fordel.
Jakob Ellemann-Jensen
så heller ikke nogen grund til at ændre sin indstilling til
forhandlingsoplægget.
Han syntes, der var tale om et stort spænd, når man skønner, at de samlede in-
vesteringsomkostninger ligger i størrelsesordenen 4-13 mio. kr.
Han ville gerne vide, hvem en gebyrfinansiering rammer, og hvad den vil betyde
for konkurrenceevnen for dansk transport.
Merete Riisager
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
Hun pegede på, at der fra DI, DTL og ITD var fremført kritik af, at forslaget omfat-
ter sanktionsforanstaltninger.
Hun var også bekymret over ideen om gebyrfinansiering.
Handelsministeren
bekræftede over for Pia Adelsteen, at kørekortet og førerkor-
tet ikke sammenlægges, som der ellers var forslag om.
1482
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12
37. Europaudvalgsmøde 22/6-12
Kontorchef Freja Sine Thorsboe,
Justitsministeriet, pegede på, at der allerede i
dag er gebyrfinansiering på området, idet førerkortene og kørekortene i dag bliver
finansieret af virksomhederne eller chaufførerne. Regeringen har forbeholdt sig,
at der stadig væk skal være mulighed for gebyrfinansiering også af de merom-
kostninger, der kommer, når man sammenkobler registreringerne.
Den store spændvidde i det skønnede beløb skyldes, at det er vanskeligt fuld-
stændigt at opgøre, hvilke investeringsomkostninger der vil komme. Det afhæn-
ger af de tekniske systemer, som skal sammenlægges.
NOT
Handelsministeren
ville belyse omkostningerne skriftligt, idet de også afhænger
af, hvor meget der vil være gebyrfinansieret.
Eva Kjer Hansen
bad om, at man i forbindelse med det skriftlige svar oplyste,
hvilke omkostninger der skal gebyrfinansieres.
Merete Riisager
spurgte, hvilke tekniske udfordringer der var, hvis en chauffør
holdt hvil og blev nødt til at foretage f.eks. en kort flytning af sit køretøj.
Formanden
mente, dette spørgsmål egnede sig til skriftlig besvarelse.
Hun gjorde opmærksom på, at Dansk Folkeparti den 1. december 2011 ikke gik
imod forhandlingsoplægget.
Endelig oplyste hun, at Enhedslisten, som ikke kunne være repræsenteret ved
dagens møde, på forhånd havde meddelt hende, at de gik imod regeringens for-
handlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance
havde ytret sig imod forhandlingsoplægget.
1483