EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 580: Rigsrevisionens notat om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU's regnskaber for 2010

1. Som opfølgning på notat til Statsrevisorerne fra december 2011 om Den Europæiske Re-visionsrets (herefter Retten) årsberetning for 2010 vil jeg i dette notat i lighed med tidligereår orientere Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets (herefter Parlamentet) afgørelse omdecharge. I notatet vil jeg trække de elementer i Parlamentets dechargeafgørelse frem, somjeg finder særligt relevante.2. Indledningsvist præsenterer jeg hovedkonklusionerne i Parlamentets dechargeafgørelseog dets bemærkninger til regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lov-lighed. Herefter beskriver jeg 4 prioriterede områder, som Parlamentet har givet særlig vægt.Parlamentet har i år desuden en række bemærkninger til den finansielle krises betydningfor EU samt et ønske om større fokus på resultater, hvilket jeg også vil orientere Statsrevi-sorerne om. Endelig orienterer jeg om den seneste udvikling i samarbejdet om revision afEU-midler, inden jeg giver mine egne bemærkninger til dechargeafgørelsen.3. Parlamentet besluttede den 10. maj 2012 at godkende afslutningen af regnskaberne forgennemførelsen af EU’s almindelige budget for 2010. Herved meddelte Parlamentet dechar-ge til Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) og øvrige institutioner, agenturer mv.med undtagelse af Rådet, Det Europæiske Fødevareagentur, Det Europæiske Miljøagen-tur og Det Europæiske Medicinagentur, hvor Parlamentet valgte at udskyde dechargen. Par-lamentets dechargeafgørelse er ledsaget af en række bemærkninger.4. Rådet havde forinden på sit møde den 21. februar 2012 vedtaget en positiv henstilling omdecharge til Kommissionen. Holland, Storbritannien og Sverige afviste dog at anbefale Par-lamentet at give decharge til Kommissionen på grund af de manglende fremskridt i forvalt-ningen af EU-midlerne. Herved optrappede de 3 lande den kritiske stillingtagen til Kommis-sionens forvaltning, som de lagde i forbindelse med dechargeafgørelsen sidste år, hvor deafstod fra at stemme for eller imod Rådets henstilling om decharge.II.Hovedkonklusionerne i Parlamentets afgørelse

6. Parlamentet understreger dog, at det er nødvendigt at skelne mellem nationale myndig-heder med velfungerende forvaltninger (overvågnings- og kontrolsystemer) og nationalemyndigheder med kun delvist effektive forvaltninger. Denne skelnen er nødvendig for atundgå at pålægge alle medlemsstater unødige administrative byrder for at rette op på demangler, der er konstateret i nogle medlemsstater.7. Ifølge Parlamentet kan de manglende fremskridt i forvaltningen af EU-midlerne skyldes,at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang udpeger og offentliggør de medlemsstater,regioner og programmer, der er dårlige til at forvalte EU-midler. Desuden anfører Parla-mentet i lighed med tidligere år, at det er nødvendigt at indføre obligatoriske nationale for-valtningserklæringer for at øge visse medlemsstaters ansvarlighed for forvaltningen afEU-midler.8. Parlamentet fremhæver særligt 4 prioriterede områder, som det anmoder Kommissio-nen om at fremlægge en handlingsplan for:overvågning af finansieringstekniske instrumenterstyrkelse af Kommissionens ansvar for forvaltningen af EU-midlergenovervejelse af den øgede brug af forskudoprettelse af en effektiv sanktionsmekanisme for samhørighedspolitikken.

Jeg uddyber Parlamentets bemærkninger til disse 4 områder i kap. IV. Ud over de priorite-rede områder indeholder Parlamentets dechargeafgørelse en række bemærkninger omforvaltningen på EU’s forskellige politikområder.III. Parlamentets bemærkninger til regnskabernes rigtighed og de underliggendetransaktioners lovlighed9. Parlamentet noterer sig, at EU’s årsregnskab for 2010 ifølge Retten i alt væsentligt er ret-visende, og bemærker med tilfredshed, at indtægterne og forpligtelserne for regnskabsåret2010 i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige. Parlamentet beklager dog dybt, at de un-derliggende betalinger stadig er væsentligt fejlbehæftede.10. I tabel 1 er opstillet en oversigt over Rettens vurdering af forvaltningen af hovedpartenaf EU’s udgifter og indtægter i 2010, herunder fejlprocenten for de forskellige områder.

Af tabel 1 fremgår det, at overvågnings- og kontrolsystemerne på alle udgiftsområder – und-tagen ”Administrationsudgifter og andre udgifter” – i lighed med de seneste år kun vurderessom delvist effektive. Samtidig fremgår det af tabellen, at fejlprocenten på EU’s største ud-giftsområder ”Landbrug og naturresurser” og ”Samhørighed, energi og transport” var på hen-holdsvis 2,3 % og 7,7 % og dermed vurderes som væsentligt fejlbehæftede. På de øvrigeområder ligger fejlprocenten under 2 %.11. Parlamentet beklager, at betalingerne i EU-regnskabet samlet set er væsentligt fejlbe-hæftede og overvågnings- og kontrolsystemerne kun delvist effektive, hvilket igen har med-ført en afkræftende erklæring fra Retten. Parlamentet er særligt bekymret over, at den sam-lede fejlprocent er steget fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010, og at den positive udvikling, derhar kunnet konstateres de seneste år, er vendt. Denne negative udvikling skyldes ifølge Par-lamentet primært stigningen i fejlprocenten på området ”Samhørighed, energi og transport”.IV.Prioriterede områder i Parlamentets afgørelse

12. Som anført ovenfor fremhæver Parlamentet 4 prioriterede områder, hvor det beder Kom-missionen om at sætte ind.Overvågning af finansieringstekniske instrumenter13. Finansieringstekniske instrumenter er fonde, der kan yde bistand til små og mellemsto-re virksomheder, byudvikling og energieffektivitet i form af egenkapitalfinansiering, lån ellergarantier. Parlamentet udtrykker bekymring over den øgede brug af finansieringstekniske in-strumenter og navnlig den manglende præcise information om omfanget af disse. Parlamen-tet henviser til, at Kommissionen selv anser finansieringstekniske instrumenter for at inde-bære en høj risiko, og beklager, at der ikke er fastlagt formelle rapporteringskrav om anven-delsen af disse.14. Parlamentet anmoder derfor Kommissionen om at gøre overvågning af de finansierings-tekniske instrumenter til etprioriteret område.Parlamentet ønsker således, at Kommissio-nen evaluerer erfaringerne med finansieringstekniske instrumenter, udarbejder risikovurde-ringer, indsamler oplysninger fra medlemsstaterne om brugen af finansieringstekniske in-strumenter og rapporterer årligt om dette til Parlamentet.Styrkelse af Kommissionens ansvar for forvaltningen af EU-midler15. Parlamentet er som nævnt utilfreds med de mange fejl i forvaltningen af EU-midlerne.Parlamentet fremhæver i dette års dechargeafgørelse, at Kommissionen har det overord-nede finansielle ansvar for forvaltningen af EU-midlerne, selv om størsteparten af EU’s ud-gifter (ca. 80 %) forvaltes ved delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne. Derforbør Kommissionen tage større ansvar for de svagheder og mangler, der eksisterer i med-lemsstaternes forvaltning af EU-midlerne.16. Parlamentet fremhæver desuden en række kritiske bemærkninger fra Retten til de årli-ge aktivitetsrapporter fra Kommissionens forskellige forvaltningsgrene. Parlamentet opfor-drer derfor Kommissionen til anse det som etprioriteret områdeat styrke Kommissionensansvar for at bidrage til en forbedret forvaltning af EU-midlerne. Parlamentet foreslår bl.a.Kommissionen, at:offentliggøre medlemsstaternes årlige oversigter over gennemførte revisioner og revi-sionserklæringerfremsætte en politisk erklæring, hvor Kommissionen påtager sig det endelige og over-ordnede ansvar for hele EU’s budgetde ansvarlige kommissærer underskriver de årlige aktivitetsrapporter fra EU’s forvalt-ninger.

17. Parallelt med Parlamentets fremhævelse af Kommissionens ansvar understreger Par-lamentet medlemsstaternes vigtige rolle i forvaltningen af EU’s midler. Parlamentet beklageri den forbindelse dybt, at de 2 politikområder ”Samhørighed, energi og transport” og ”Land-brug og naturresurser”, der gennemføres ved delt forvaltning mellem Kommissionen og med-lemsstaterne, har de højeste fejlprocenter af alle områder. Parlamentet finder det i den for-bindelse positivt, at Kommissionen har analyseret de fejl, som Retten har indberettet for regn-skabsårene 2006-2009, og i denne analyse fremhæver de medlemsstater og regioner, derhar tegnet sig for de fleste fejl. Denne fremgangsmåde med at identificere og offentliggøreproblemområder og risikoområder ser Parlamentet gerne brugt hyppigere og systematisk afKommissionen.18. Parlamentet understreger igen, at det gentagne gange har opfordret Kommissionen tilat fremsætte forslag om indførelse af obligatoriske nationale forvaltningserklæringer, sombør være udarbejdet i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder og inde-holde fuldstændige oplysninger om anvendelsen af EU-midler i de enkelte medlemsstater.Genovervejelse af den øgede brug af forskud19. Parlamentet bemærker, at det er nødvendigt at give støttemodtagere forskud (forfinan-siering), så de kan påbegynde de aktiviteter, der er søgt støtte til. Samtidig konstaterer Par-lamentet dog, at Kommissionen ifølge Retten har øget brugen af forskud væsentligt de se-neste 5 år, og udtrykker bekymring over, at der mangler udligning af disse forskud. Parla-mentet mener, at Kommissionen løber en øget økonomisk risiko ved at udbetale store be-løb som forskud. Det skyldes, at den endelige godkendelse af støttebeløbet udsættes til etsenere tidspunkt, hvilket kan give en øget risiko for fejl og en risiko for, at støttemodtager-ne til den tid er blevet insolvente.20. Parlamentet anmoder derfor Kommissionen om at betragte det som etprioriteret områ-deat genoverveje den øgede brug af forskud. I den forbindelse bør Kommissionen oplyseParlamentet om årsagen til den øgede brug af forskud. For at sikre EU’s finansielle interes-ser bør Kommissionen desuden fastsætte rammer for omfanget af forskud, der kan anven-des inden for de forskellige programmer – dog så det samtidig sikres, at modtagerne kan på-begynde deres projekter.Oprettelse af en effektiv sanktionsmekanisme for samhørighedspolitikken21. Parlamentet beklager stigningen i fejlprocenten til 7,7 % på området ”Samhørighed,energi og transport” og er dybt bekymret over det faktum, at fejlene i 58 % af de fejlbehæf-tede transaktioner kunne have været opdaget og korrigeret. Parlamentet beklager, at deter manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb, der hvert år tegner sig for enstor del af fejlene, da dette modarbejder, at det indre marked kan fungere.22. Parlamentet mener ikke, at den eksisterende sanktionsmekanisme på samhørigheds-området er effektiv. Hermed opnås kun en begrænset sanktionsvirkning over for medlems-staterne og dermed kun ringe incitamenter til at forebygge fejl.23. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det til etprioriteret områdeat støt-te Parlamentets bestræbelser på at indføre en effektiv sanktionsmekanisme på samhørig-hedsområdet. Sanktionsmekanismen bør bl.a. indeholde, at medlemsstaterne bliver forplig-tet til at inddrive uberettigede udgifter fra de endelige støttemodtagere, at anvendelsen af deforskellige sanktionsmuligheder ”automatiseres” med minimale skønsmuligheder, og at Kom-missionen får større beføjelser til at gribe ind i programmer i medlemsstater eller regioner,der gentagne gange har overtrådt reglerne.

24. Parlamentet er bekymret over den fortsatte økonomiske krise i medlemsstaterne og på-peger, at krisen også medfører forskellige risici for EU-budgettet. Dels er der risici forbundetmed lån ydet til medlemsstaterne garanteret af EU-budgettet, dels risici forbundet med, at enstor del af EU’s indtægter stammer fra medlemsstaternes nationale budgetter. Det bliver så-ledes vanskeligere for de medlemsstater, der er særligt hårdt ramt af krisen, at bidrage tilEU-budgettet.25. Parlamentet beklager i den forbindelse, at Retten ikke i tilstrækkeligt omfang har adres-seret disse udfordringer i sin årsberetning for 2010, og opfordrer Retten til at fokusere merepå den finansielle krises betydning for EU’s budget samt at overvåge og rapportere om dekriseinitiativer, EU har iværksat, herunder navnlig Den Europæiske Finansielle Stabilitets-mekanisme (EFSM).26. Parlamentet forholder sig kritisk til, at Den Europæiske Stabilitetsfacilitet (EFSF) ikke eromfattet af Parlamentets demokratiske kontrol eller af Rettens revision, og kritiserer kraftigt,at EFSF heller ikke er omfattet af krav om anden ekstern offentlig revision.27. Parlamentet kritiserer også, at Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) er oprettetaf medlemsstaterne uden for EU’s institutionelle ramme, da det i lighed med EFSF undtagerden fra effektiv demokratisk kontrol fra Parlamentets side. Samtidig understreger Parlamen-tet, at det deler den bekymring, rigsrevisorerne i EU-Kontaktkomitéen udtrykte, om, at ESM-traktaten mangler tilstrækkelige bestemmelser til at sikre effektiv ekstern revision. Parlamen-tet henviser således direkte til EU-Kontaktkomitéens beslutning af 14. oktober 2011 vedrø-rende ekstern revision af ESM og erklæringen fra samme dag om effekten af det europæ-iske semester og den seneste udvikling i EU’s økonomiske styring. Jeg orienterede om EU-Kontaktkomitéens beslutning og erklæring i notatet til Statsrevisorerne om Rettens årsberet-ning for 2010.28. Parlamentet opfordrer i forlængelse heraf Rådet og medlemsstaterne til bl.a. at sikre, atregelgrundlaget for ESM indeholder passende bestemmelser om offentlig ekstern revision,ansvarlighed, gennemsigtighed samt pålidelighed af data og statistikker, og at sikre, at Par-lamentet inddrages på lige fod med Rådet i den politiske kontrol med ESM.VI.Større fokus på resultater

EU’s nye krisefondeEFSMEFSM blev oprettet imaj 2010 som en reak-tion på gældskrisen iGrækenland og er enmidlertidig fælles me-kanisme for de 27 med-lemsstater, der kan stil-le garantier for lånepak-ker på op til samlet 60mia. euro. EFSM funge-rer ved, at Kommissio-nen kan optage lån påfinansmarkederne medsikkerhed i EU-budget-tet. Disse lån kan kana-liseres videre til den kri-seramte medlemsstat.De enkelte medlems-stater bidrager derfor ik-ke direkte til disse lån,men indirekte via deresbidrag til EU-budgettet.EFSFEFSF blev oprettet afeurolandene i juni 2010som en reaktion pågældskrisen i Græken-land. EFSF kan støttegældsplagede eurolan-de med finansielle hjæl-pepakker og råder overen effektiv udlånskapa-citet på 440 mia. euro.EFSF er oprettet somet selskab i Luxem-bourg på baggrund afen mellemstatslig ram-meaftale og udløber ijuni 2013.ESMESM blev etableret veden mellemstatslig trak-tat af eurolandene i juli2011. ESM skal fra juli2012 afløse EFSF ogEFSM og får en effek-tiv udlånskapacitet på500 mia. euro. Finan-siel støtte fra ESM tilet euroland kræver, atstøtten vurderes nød-vendig af hensyn tileuroområdets stabilitetog vil blive underlagtstrenge krav til det på-gældende euroland omet makroøkonomisk til-pasningsprogram.

29. Parlamentet glæder sig over Rettens større fokus på Kommissionens opnåelse af resul-tater, som udgør et separat kapitel i årsberetningen for 2010, hvor Retten analyserer Kom-missionens egen vurdering af sin resultatopnåelse. Ifølge Parlamentet viser Rettens be-mærkninger, at Kommissionens egen rapportering om sine resultater ikke er tilstrækkelig.30. Parlamentet mener, at resultater er lige så vigtige som lovlighed og formel rigtighed, ogopfordrer derfor Retten til at uddybe sit fokus på resultatopnåelsen i de fremtidige årsberet-ninger. Parlamentet opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge re-sultatindikatorer for områderne under delt forvaltning og at sikre, at medlemsstaternes rap-portering om resultaterne er obligatorisk, fuldstændig, nøjagtig og offentlig.VII. Udviklingen i samarbejdet om revision af EU-midler31. I forlængelse af EU-Kontaktkomitémødet mellem EU’s rigsrevisorer og Retten den 14.oktober 2011, som jeg orienterede om i notatet til Statsrevisorerne om Rettens årsberetningfor 2010, blev der iværksat en række initiativer:En indsats for at sikre effektiv ekstern offentlig revision af ESM ledet af den tyske rigsre-vision. Resultatet af dette arbejde vil først kunne vurderes fuldt ud, når regelgrundlagetfor ESM er endeligt fastlagt, men rigsrevisionernes klare position i dette spørgsmål er ble-vet positivt modtaget af Rådet og Parlamentet.

32. Rigsrevisionen var som medformand for EU’s statistiktaskforce vært for et møde den21.-22. juni 2012 i København, hvor repræsentanter fra 16 rigsrevisioner, Retten, Eurostatog Danmarks Statistik diskuterede, hvordan samarbejdet mellem institutionerne kan styrkes.Eurostat ser gerne, at rigsrevisionerne påtager sig en aktiv rolle i arbejdet med at kvalitets-sikre de kildedata, der tilflyder de nationale statistikinstitutioner, som herefter behandler ogvidererapporterer nationale statistikker til Eurostat og andre modtagere. En række rigsrevi-sioner er mere skeptiske over for dette af en række forskellige årsager, herunder begræns-ninger i revisionsmandat, kompetencer og resurser.33. Resultatet af taskforcens arbejde bliver en resolution fremlagt til vedtagelse på EU-Kon-taktkomitémødet i oktober 2012, hvor EU-rigsrevisorerne får mulighed for at godkende enrække konkrete forslag til at styrke samarbejdet mellem rigsrevisioner, Eurostat og de natio-nale statistikinstitutioner.34. Rigsrevisionen har også været med til at sætte fokus på revisionen af EU’s landbrugs-midler. Rigsrevisionen afholdt således den 2.-3. februar 2012 et metodeseminar om revi-sion af EU’s landbrugsstøtte. I seminaret deltog repræsentanter fra 18 rigsrevisioner samtRetten og Kommissionen. På seminaret udvekslede deltagerne idéer og erfaringer om risi-kovurdering og revisionsstrategier vedrørende revisionen af EU’s landbrugsmidler. Desudenfokuserede seminaret på den seneste udvikling i forvaltningen og reguleringen af EU-mid-lerne samt på de EU-erklæringer, som afgives i Storbritannien, Sverige, Holland og Dan-mark.VIII. Afsluttende bemærkninger35. Jeg kan efter gennemgangen af Parlamentets dechargeafgørelse konstatere, at Parla-mentet har valgt at give Kommissionen decharge for EU’s regnskab for 2010. Samtidig kanjeg konstatere, at Holland, Storbritannien og Sverige igen i år ikke har kunnet stemme forRådets henstilling om decharge på grund af de fortsat høje fejlprocenter på store dele afEU’s regnskab.36. Det er beklageligt, at den samlede fejlprocent i 2010 er steget til 3,7 % fra 3,3 % i 2009,navnlig på grund af flere konstaterede fejl på samhørighedsområdet. Det er ikke nogen mar-kant stigning i betragtning af den statistiske usikkerhed, der altid vil være ved sådanne op-gørelser, men det er uheldigt, at den positive trend med faldende fejlprocenter, som har kun-net iagttages de seneste år, nu er brudt.37. Jeg er enig i Parlamentets vurdering af, at det er nødvendigt at fokusere indsatsen påde medlemsstater, regioner og programmer, hvor der er størst risiko for fejl, så man kun ind-fører flere kontrolmekanismer – og dermed administrative byrder – på de områder, hvor deter nødvendigt. Jeg mener også i lighed med Parlamentet, at det kan have en præventiv virk-ning, hvis Kommissionen og Retten i højere grad offentliggør, hvor problemerne findes.38. Jeg har også bemærket mig Parlamentets opfordring om at styrke det politiske ansvarfor forvaltningen af EU-midlerne i både Kommissionen og medlemsstaterne.

39. Jeg finder det desuden meget positivt, at Parlamentet har anerkendt EU-Kontaktkomi-téens beslutning og erklæring vedrørende nødvendigheden af at sikre ekstern offentlig revi-sion af EU’s nye kriseinitiativer, og at Parlamentet har valgt at basere sine bemærkninger idechargeafgørelsen herpå.40. Det er efter min opfattelse afgørende, at EU’s rigsrevisioner og Retten bidrager til at hjæl-pe EU’s medlemsstater ud af krisen. Sikringen af tilstrækkelig offentlig revision af EU’s krise-initiativer og medvirken til bedre EU-statistikker er kun et lille hjørne af dette bidrag. Hverisær kan rigsrevisionerne gennem deres revision skærpe de nationale kriseinitiativer og med-virke til at forbedre forvaltningen af de begrænsede offentlige midler.41. Rigsrevisionen har således udarbejdet en række undersøgelser med fokus på den finan-sielle krise, og dette har resulteret i beretning nr. 14/2008 om Finanstilsynets aktiviteter i for-hold til Roskilde Bank A/S, beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti tilAmagerbanken A/S og beretning nr. 12/2011 om Finansiel Stabilitet A/S.42. Den finansielle krise har desuden medført et stigende behov for at forbedre økonomisty-ringen i den offentlige sektor og sikre en bedre prioritering og styring af de offentlige udgif-ter. Rigsrevisionens strategi for perioden 2012-2015 afspejler derfor, at behovet for at for-bedre økonomistyringen i den offentlige sektor vil præge revisionen af statens regnskaber ide kommende år. Rigsrevisionen vil bl.a. i 2012 udarbejde en standard for revision af øko-nomistyring, sikre at 75 % af forundersøgelserne til de større undersøgelser handler om en-ten effektivitet, sparsommelighed eller økonomistyring og endelig sikre videndeling i statengennem deltagelse i relevante fora og ved at udarbejde tværgående undersøgelser.

Tabel 1. Resultaterne af Rettens revision