Notat til Folketingets Europaudvalg,Fødevareudvalget og Finansudvalget om ankeaf Rettens dom af 3. juli 2012 i sag T- 212/09,Danmark mod Kommissionen("Hektarstøttesagen")

1.Indledning

Ved ovennævnte dom opretholdt Retten Kommissionens beslutning af 19. marts2009,hvorved et beløb på knap 750 mio. kr. afholdt af den danske regering for DenEuropæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) blev udelukket fraEU-finansiering.Retten har således med dommen fastslået, at det var med rette, at Kommissionen fandt,at der var grundlag for at udelukke beløbet fra EU-finansiering og dermed kræve detnævnte beløb tilbagebetalt.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Kommissionens beslutning af 19. marts 2009 om udelukkelse fra EU-finansiering af deknap 750 mio. kr. er begrundet i svagheder i kontrollen vedrørende udtagne arealer(braklagte marker) samt svagheder i telemålingskontrollen. Beløbet er fremkommet vedanvendelsen af såkaldte "faste finansielle korrektioner" på henholdsvis 2, 5 og 10 pct. afde relevante udgifter i ansøgningsårene 2002-2004.Kommissionens beslutning er navnlig baseret på det forhold, at den danske kontrol hargodkendt udtagne arealer, der ikke var vedligeholdt tilstrækkeligt (var "givet tilbage tilnaturen"), anvendt til ikke-tilladte formål (opbevaring af byggeaffald og halmballer)samt svagheder i telemålingskontrollen (de anvendte satellitbilleder var ikke aftilstrækkelig kvalitet).Herudover har Kommissionen baseret sin beslutning på visse andre forhold af mindrebetydning, herunder såkaldt "præmiejagt" (udtagne marker var beliggende fjernt fra

landbrugsejendommen) og tilsidesættelse af kravene til minimumsarealer for marker(definitionen af "varige afgrænsninger").Ved dommen opretholdt Retten Kommissionens beslutning.Retten har givet regeringen medhold i anbringendet om, at Kommissionen havde begåeten fortolkningsfejl ved at fastslå, at der ikke lovligt måtte etableres plantedække påbraklagte marker. Retten har imidlertid fundet, at denne fortolkningsfejl ikke harbetydning for gyldigheden af Kommissionens beslutning.Spørgsmålet er, hvorvidt der er grundlag for at anke Rettens dom til EU-Domstolen.

3. Regeringens retlige stillingtagen

Rettens dom kan for så vidt angår retlige spørgsmål ankes til EU-Domstolen. Iforbindelse med en anke kan EU-Domstolen annullere dommen helt eller delvistog/eller henvise sagen til fornyet behandling ved Retten. Anke bør kun iværksættes,hvis der er udsigt til, at anke kan føre til et mere gunstigt resultat.Det er regeringens opfattelse, at Rettens dom er behæftet med visse retlige mangler, dermed rette kan anfægtes under en anke, og at anke af dommen muligvis vil kunne føre tilet mere gunstigt resultat for regeringen.De dele af dommen, der vil kunne gøres til genstand for anke er først og fremmestdommens præmisser vedrørende betydningen af Kommissionens fortolkningsfejl irelation til spørgsmålet om etablering af plantedække på braklagte marker, Rettensfortolkning af plejekravet (kravet om opretholdelse af agronomiske forhold) samtRettens manglende stillingtagen til væsentlige anbringender gjort gældende afregeringen, herunder i relation til spørgsmålet om, hvorvidt de kontrollerede markerkunne anvendes til landbrugsproduktion.Regeringen har besluttet at anke Rettens dom af 3. juli 2012 i sagen T-212/09, Danmarkmod Kommissionen.