Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 595
Offentligt
1156751_0001.png
NOTAT
Kommissionens høring om udkast til EU-retningslinjer for statsstøt-
tereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bred-
båndsnet
Kommissionen har 1. juni 2012 offentliggjort en høring om udkast til
EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med
hurtig etablering af bredbåndsnet.
De eksisterende retningslinjer på området er fra 2009 og indeholder en
bestemmelse om revision efter tre års anvendelse. I 2011 gennemførte
Kommissionen en høring om erfaringerne med de eksisterende retnings-
linjer. De fleste høringsparter fandt retningslinjerne anvendelige, men der
blev peget på et behov for at gøre retningslinjerne mere klare. Der blev
ikke afgivet dansk høringssvar i 2011.
Retningslinjerne skal understøtte Kommissionens Europa 2020-mål, om
at alle europæere skal have adgang til basalt bredbånd i 2013, at alle eu-
ropæere i 2020 har adgang til 30 megabit i sekundet (Mbit/s), samt at 50
pct. af europæiske husstande i 2020 har abonnement på over 100 Mbit/s
1
.
Målene blev gentaget i Europas digitale dagsorden
2
.
Sagen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceev-
ne, vækst og forbrugerspørgsmål, og de indkomne høringssvar er taget i
betragtning i forbindelse med udarbejdelse af regeringens høringssvar.
Regeringens høringssvar
Regeringen støtter initiativer, der kan hjælpe til, at Kommissionens Euro-
pa 2020-mål for udbredelse og anvendelse af bredbånd kan nås. Der kan
dog være forskel på, hvilke specifikke initiativer, der er behov for i Dan-
mark og i andre medlemsstater. Det er derfor vigtigt, at der fortsat sikres
en fleksibilitet for de enkelte medlemsstater i forhold til, hvordan målene
skal nås.
Regeringen hilser Kommissionens revision af retningslinjerne for stats-
støtte til bredbånd velkommen, idet de giver mere klarhed over hvilke
overvejelser og undersøgelser, der bør gå forud for et eventuelt valg af
brug af statsstøtte. I den forbindelse lægger regeringen særligt vægt på, at
incitamentet til private investeringer i bredbånd bevares, og at konkurren-
KOM (2010) 2020 endelig: ”En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”
2
KOM (2010) 243 endelig: ” En digital dagsorden for Europa”
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
cesituationen ikke påvirkes i negativ retning. Det bør fortsat være ud-
gangspunktet, at udrulningen af bredbånd skal være markedsdrevet.
Regeringen foreslår, at der i retningslinjerne bør fokuseres på funktionel-
le krav, som støttede bredbåndsteknologier skal kunne leve op til, uanset
om der er tale om basalt bredbånd eller hurtigt NGA-bredbånd. Retnings-
linjerne bør være teknologineutrale, så det først i de konkrete tilfælde
vælges, hvilken teknologi, der er egnet til at opfylde funktionelle krav til
fx hastigheder.
I de senere år er der set stor udvikling i, hvad forskellige bredbåndstekno-
logier kan levere og forventes at kunne levere indenfor de nærmeste år.
Retningslinjerne bør derfor være fleksible i forhold til valg af teknologi,
men retningslinjerne vil derimod skulle fastlægge de funktionelle krav,
som en given teknologi skal kunne opfylde, for at kunne indgå i et stats-
støttet projekt.
I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende statsstøtte, er det regerin-
gens holdning, at der bør stilles krav om, at den støttede teknologi kan le-
vere downloadhastigheder på mindst 30 Mbit/s. Dette er baseret på Euro-
pa 2020-bredbåndsmålene om downloadhastigheder på over 30 Mbit/s til
alle europæere. For at kunne nå det langsigtede mål bør der alene ydes
støtte til teknologier, der kan levere mindst 30 Mbit/s. Ligeledes bør det
være muligt for medlemsstaterne at beslutte, at projekter, der modtager
statsstøtte, som minimum kan levere downloadhastigheder på 100 Mbit/s,
hvilket understøtter Europa 2020-målet om optag af 100 Mbit/s-bredbånd
såvel som nationale mål såsom det danske bredbåndsmål om adgang til
100 Mbit/s for alle danske husstande og virksomheder i 2020.