EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 598: Afgivelse af indlæg i sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 598
Offentligt

NOTAT

Til:

CC:

Fra:

Emne:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

Bilag:

400.A.5-3-4-584

Udenrigsministeriet

Dato:

12. september 2012

EU-Domstolen. Dansk intervention i sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet.

Baggrund

Kommissionen har ved sag C-28/12 anlagt sag mod Rådet. Kommissionen har nedlagt påstand

om, at en afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske

Unions medlemsstater forsamlet i Rådet skal annulleres.

Sagen angår fortolkning af TEU artikel 13, stk. 2, og TEUF artikel 218, stk. 2, stk. 5, og stk. 8, i

forbindelse med vedtagelse af en rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af

en luftfartsaftale mellem USA, EU, Island og Norge. Den omstridte afgørelse blev vedtaget af

Rådet og repræsentanterne for regeringerne for den Europæiske Unions medlemsstater

forsamlet i Rådet. Der er dermed tale om en såkaldt hybridafgørelse, det vil sige en afgørelse,

som er truffet af Rådet i fællesskab med medlemsstaterne, hvormed afgørelsen er en hybrid

mellem en EU-retlig retsakt og en folkeretlig aftale.

Kommissionen finder, at det er i strid med traktaterne at vedtage hybridafgørelser.

Kommissionen har nedlagt påstand om, at afgørelsen skal annulleres, baseret på tre

anbringender. For det første, at Rådet handler i strid med sine kompetencer ved at tillade en

hybridafgørelse, eftersom det alene er Rådet, der kan give bemyndigelse til at undertegne en

international aftale. For det andet finder Kommissionen, at Rådet overtræder reglerne om

anvendelse af kvalificeret flertal, da Rådets afgørelse kan træffes med kvalificeret flertal, men

den folkeretlige del af aftalen kræver enstemmighed. Endelig påstår Kommissionen, at Rådet

handler i strid med princippet om loyalt samarbejde, da Rådet omgår procedurerne i TEUF art.

218.

Europa-Parlamentet har interveneret til støtte for Kommissionen, mens Frankrig, Tjekkiet,

Tyskland, Grækenland, Finland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Sverige og UK har

indgivet anmodning om at intervenere til støtte for Rådet.

Sagens betydning for Danmark

Sagen rejser

principielle spørgsmål om EU’s indgåelse af internationale aftaler,

herunder hvilken

grad af frihed EU og dens medlemsstater har til at vælge mellem forskellige måder at formelt

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 598: Afgivelse af indlæg i sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet

beslutte sig for at underskrive internationale aftaler (og evt. bringe dem i midlertidig

anvendelse).

Regeringen har hidtil været af den opfattelse, at den mest effektive måde at gavne

EU’s

muligheder for at fremme

EU’s interesser og værdier

internationalt er ved at give Rådet en vis

fleksibilitet til at tiltræde internationale aftaler gennem brug af hybridafgørelser i visse

situationer.

Hybridafgørelsesformen er hidtil blevet anvendt i en række situationer, da den understøtter

Unionens ambition om

–

inden for den EU-traktatmæssigt foreskrevne kompetencefordeling

–

at fremstå mest muligt som en enhedsaktør, når EU agerer internationalt. I lighed med

muligheden for at indgå såkaldte blandede aftaler, hvor både EU og medlemsstaterne deltager

som parter, sikrer hybridaftalen, at de interne aspekter af Unionens kompetencefordeling

forbliver mest mulig intern, og således ikke svækker EU’s fremtræden og forhandlingsposition

udadtil.

På denne baggrund finder regeringen, at Domstolen i sin vurdering af hy-

bridafgørelsesinstrumentets lovlighed bør tage i betragtning, at denne afgørelsesform

–

på linje

med den blandede aftaleform

–

bidrager positivt til, at EU inden for rammerne af det

eksisterende traktatgrundlag kan opnå størst mulig enhed og gennemslagskraft i Unionens

eksterne relationer.

Regeringen har derfor besluttet at afgive interventionsindlæg i sagen, hvor regeringen vil støtte

op om Rådets argumentation, idet regeringen vil fokusere på, hvorfor hybridafgørelser ofte

faciliterer - og i visse situationer endda er forudsætningen for -

EU’s internationale ageren.

Derudover vil regeringen knytte kommentarer til Kommissionens respektive anbringender,

herunder at de efter regeringens opfattelse ikke finder støtte i hverken EU-traktaternes ordlyd

eller opbygning eller i EU-domstolens praksis. Endelig vil der blive argumenteret for, at

anvendelsen af hybridafgørelser ikke har de negative konsekvenser, som Kommissionen

anfører.