Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 598
Offentligt
1156829_0001.png
NOTAT
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
400.A.5-3-4-584
Udenrigsministeriet
Dato:
12. september 2012
EU-Domstolen. Dansk intervention i sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet.
Baggrund
Kommissionen har ved sag C-28/12 anlagt sag mod Rådet. Kommissionen har nedlagt påstand
om, at en afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske
Unions medlemsstater forsamlet i Rådet skal annulleres.
Sagen angår fortolkning af TEU artikel 13, stk. 2, og TEUF artikel 218, stk. 2, stk. 5, og stk. 8, i
forbindelse med vedtagelse af en rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af
en luftfartsaftale mellem USA, EU, Island og Norge. Den omstridte afgørelse blev vedtaget af
Rådet og repræsentanterne for regeringerne for den Europæiske Unions medlemsstater
forsamlet i Rådet. Der er dermed tale om en såkaldt hybridafgørelse, det vil sige en afgørelse,
som er truffet af Rådet i fællesskab med medlemsstaterne, hvormed afgørelsen er en hybrid
mellem en EU-retlig retsakt og en folkeretlig aftale.
Kommissionen finder, at det er i strid med traktaterne at vedtage hybridafgørelser.
Kommissionen har nedlagt påstand om, at afgørelsen skal annulleres, baseret på tre
anbringender. For det første, at Rådet handler i strid med sine kompetencer ved at tillade en
hybridafgørelse, eftersom det alene er Rådet, der kan give bemyndigelse til at undertegne en
international aftale. For det andet finder Kommissionen, at Rådet overtræder reglerne om
anvendelse af kvalificeret flertal, da Rådets afgørelse kan træffes med kvalificeret flertal, men
den folkeretlige del af aftalen kræver enstemmighed. Endelig påstår Kommissionen, at Rådet
handler i strid med princippet om loyalt samarbejde, da Rådet omgår procedurerne i TEUF art.
218.
Europa-Parlamentet har interveneret til støtte for Kommissionen, mens Frankrig, Tjekkiet,
Tyskland, Grækenland, Finland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Sverige og UK har
indgivet anmodning om at intervenere til støtte for Rådet.
Sagens betydning for Danmark
Sagen rejser
principielle spørgsmål om EU’s indgåelse af internationale aftaler,
herunder hvilken
grad af frihed EU og dens medlemsstater har til at vælge mellem forskellige måder at formelt
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 598: Afgivelse af indlæg i sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet
2
beslutte sig for at underskrive internationale aftaler (og evt. bringe dem i midlertidig
anvendelse).
Regeringen har hidtil været af den opfattelse, at den mest effektive måde at gavne
EU’s
muligheder for at fremme
EU’s interesser og værdier
internationalt er ved at give Rådet en vis
fleksibilitet til at tiltræde internationale aftaler gennem brug af hybridafgørelser i visse
situationer.
Hybridafgørelsesformen er hidtil blevet anvendt i en række situationer, da den understøtter
Unionens ambition om
inden for den EU-traktatmæssigt foreskrevne kompetencefordeling
at fremstå mest muligt som en enhedsaktør, når EU agerer internationalt. I lighed med
muligheden for at indgå såkaldte blandede aftaler, hvor både EU og medlemsstaterne deltager
som parter, sikrer hybridaftalen, at de interne aspekter af Unionens kompetencefordeling
forbliver mest mulig intern, og således ikke svækker EU’s fremtræden og forhandlingsposition
udadtil.
På denne baggrund finder regeringen, at Domstolen i sin vurdering af hy-
bridafgørelsesinstrumentets lovlighed bør tage i betragtning, at denne afgørelsesform
på linje
med den blandede aftaleform
bidrager positivt til, at EU inden for rammerne af det
eksisterende traktatgrundlag kan opnå størst mulig enhed og gennemslagskraft i Unionens
eksterne relationer.
Regeringen har derfor besluttet at afgive interventionsindlæg i sagen, hvor regeringen vil støtte
op om Rådets argumentation, idet regeringen vil fokusere på, hvorfor hybridafgørelser ofte
faciliterer - og i visse situationer endda er forudsætningen for -
EU’s internationale ageren.
Derudover vil regeringen knytte kommentarer til Kommissionens respektive anbringender,
herunder at de efter regeringens opfattelse ikke finder støtte i hverken EU-traktaternes ordlyd
eller opbygning eller i EU-domstolens praksis. Endelig vil der blive argumenteret for, at
anvendelsen af hybridafgørelser ikke har de negative konsekvenser, som Kommissionen
anfører.