SammenfatningI denne note gennemgås kort den samlede pakke af foranstaltninger,som de 27 EU-landes stats- og regeringschefer og de 17 eurolandes le-dere nåede til enighed om på topmøderne den 26.-27. oktober. Det drejersig om en ny bankpakke, som skal sikre en koordineret ordning for reka-pitalisering af EU-landenes banker samt eurolandenes redningsplan be-stående af fire dele, som hver især skal bidrage til håndtere truslen modstabiliteten i euroområdet:en bæredygtig løsning for Grækenlanden styrket europæisk stabilitetsfond (EFSF)yderligere finanspolitisk konsolidering i visse medlemsstaterøget koordination af finanspolitik mellem eurolandene

På topmødet den 26. oktober mellem de 27 EU-landes ledere blev der opnåetenighed om en ny bankpakke, som skal sikre en koordineret ordning for reka-pitalisering af europæiske banker, mens lederne af de 17 eurolande den 27.oktober selv vedtog en redningsplan for håndteringen af truslen mod stabilite-ten i euroområdet. Eurolandenes redningsplan består af fire dele:----en bæredygtig løsning for Grækenlanden styrket europæisk stabilitetsfond (EFSF)yderligere finanspolitisk konsolidering i visse medlemsstaterøget koordination af finanspolitik mellem eurolandene

Den samlede redningspakke skal ses i lyset af den seneste tids skærpelse afden europæiske gældskrise og bygger oven på de seneste par års bestræ-belser på at styrke koordinationen af den økonomiske politik i EU gennembl.a. ”six-packen” (seks direktiver om forbedret økonomisk styring i EU), deteuropæiske semester og europluspagten.De vigtigste beslutninger fra ovenstående topmøder skal kort gennemgås idet følgende startende med EU-topmødet.

I. EU-topmødet

Rekapitalisering af bankerneDer blev på EU-topmødet den 26. oktober opnået enighed om en bankpakke,der skal styrke tilsynet med banksektoren og dermed genskabe tilliden til deeuropæiske banker.Pakken indeholder bl.a. en koordineret ordning for rekapitalisering af banker-ne, som stiller krav om, at bankernes andel af kapital af højeste kvalitet sæt-tes op til 9 pct. for bedre at kunne modstå chok. Dette mål skal nås indenudgangen af juni 2012 på baggrund af planer aftalt med de nationale tilsyns-myndigheder. EU-landene skal dog samtidig holde øje med, at bankernesplaner om at styrke kapitalen ikke fører til, at kreditstrømmene til realøkono-mien går i stå.Bankernes finansiering af kapitalforøgelserne skal først og fremmest ske påde private markeder (gennem omstrukturering, frasalg eller lignende). Menhvis dette ikke lykkes, kan det om nødvendigt godt foregå gennem statsligrekapitalisering. For eurolandene kan dette evt. foregå gennem lån fra EFSF.Endelig understreger EU-landene, at enhver offentlig støtte til den finansiellesektor vil skulle være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler – her-

II. Eurotopmødet

En bæredygtig løsning for GrækenlandPå eurotopmødet den 27. oktober vedtog eurolandenes ledere bl.a. en nyredningsplan for Grækenland, som der dog er blevet skabt tvivl om med dengræske regerings seneste beslutning om at sende den til folkeafstemning.Målet med redningsplanen er at gøre det muligt for Grækenland at nedbringesin offentlige gæld fra de nuværende ca. 160 pct. af landets BNP til 120 pct.inden udgangen af 2020.Gælden nedbringes bl.a. ved, at europæiske banker, som har lånt Græken-1land penge, accepterer frivilligt at nedskrive grækernes gæld med 50 pct .Det er dog endnu uvist, hvordan gælden mere præcist skal nedskrives. Mendet forventes, at eurolandene vil afslutte forhandlingerne herom med de priva-te indehavere af græske statsobligationer.Derudover vil Eurolandene bidrage til den private sektors deltagelse i pakkenmed op til 30 mia. euro.Endelig indeholder pakken yderligere finansiering fra den offentlige sektorsside, idet det inden årets udgang er planlagt at indføre et nyt EU-IMF-programpå op til 100 mia. euro frem til 2014 – inklusive den nødvendige rekapitalise-ring af græske banker.På topmødet besluttede Eurolandene også at styrke overvågningen af Græ-kenland og gennemførelsen af det græske program. Det skal ske gennemetableringen af en permanent overvågningskapacitet i Athen bestående afeksperter fra Kommissionen og trojkalandene.Usikkerhed om redningsplanens ikrafttrædenBedst som alle troede aftalen var på plads, har den græske regering skabtusikkerhed om pakkens videre skæbne med sin beslutning om at sende dentil folkeafstemning den 4. december. Ifølge en meningsmåling er 60 pct. afgrækerne imod pakken. Spørgsmålet er dog om regeringen overlever længe

nok til, at folkeafstemningen kan afholdes. Regeringen skal nemlig alleredefredag gennem en tillidsafstemning i det græske parlament. Regeringen harnemlig kun støtte fra et snævert flertal på 152 af parlamentets 300 medlem-mer efter, at Milena Apostolaki, som var medlem af Premierminister Papan-dreous PASOK-parti, meddelte, at hun forlod partiet. Og Papandreous popu-laritet er næppe steget med de seneste dages meldinger fra EU og IMF om,at Grækenland ikke vil få udbetalt den sjette tranche fra EU-IMF-støtteprogrammet på 8 mia. euro, før landet har sagt ja til den nye rednings-pakke.En styrket stabilitetsfondLederne af de 17 eurolande besluttede også at styrke den europæiske stabili-tetsfond (EFSF) ved at gøre det muligt at belåne den. Det vil ifølge Eurolan-dene kunne betyde en femdobling af fondens kapacitet fra de i fonden tilba-geværende 260 mia. euro til en samlet kapacitet på i alt 1.000 mia. euro.Denne udvidelse skal dog ske uden at udvide de garantier, der underbyggerfaciliteten og inden for traktaternes bestemmelser.I stedet skal EFSF have mulighed for at bruge sine ressourcer enten somrisikoforsikring til private investorer, der køber statsobligationer eller som ind-skud i særlige investeringsfonde, som opkøber statsobligationer.EFSF er dog en midlertidig foranstaltning, som udløber til juni 2013. En per-manent afløser - den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) skal efter pla-nen erstatte EFSF til juni 2013.Tættere koordinering af den økonomiske politikEurolandenes ledere vedtog desuden at styrke deres fremtidige koordineringaf eurozonens økonomiske politikker og tilsynet med disse.Bl.a. forpligtede eurolandene sig hver især til at træffe følgende supplerendeforanstaltninger på nationalt plan:vedtagelse af bestemmelser om strukturelt afbalancerede budgetter,der inden udgangen af 2012 omsætter stabilitets- og vækstpagtensregler i national lovgivning, helst på forfatningsniveau eller et tilsva-rende niveaustyrkelse af de nationale finanspolitiske rammer ud over direktivet omkrav til medlemsstaternes budgetrammer. Navnlig bør de nationalebudgetter bygge på uafhængige vækstprognoser

opfordring til de nationale parlamenter om at tage hensyn til henstil-linger vedtaget på EU-plan om gennemførelsen af økonomi- og bud-getpolitikkerhøring af Kommissionen og andre eurolande inden vedtagelsen af al-le vigtige planer om reform af økonomi- og finanspolitikkerne, som harpotentielle spillovereffekterforpligtelse til at følge Kommissionens henstillinger vedrørende gen-nemførelsen af stabilitets- og vækstpagten.

Derudover bemyndigede eurolandene Kommissionen og Rådet til at gennem-gå eurolandenes nationale finanslovsforslag og vedtage en udtalelse herom,før finansloven vedtages i det nationale parlament, hvis landene har et forstort underskud på de offentlige budgetter. Kommissionen blev også opfordrettil at overvåge eurolandenes gennemførelse af budgettet og om nødvendigtforeslå ændringer i årets løb.Stærkere Economic GovernanceEndelig lægger de 17 eurolandes ledere op til en endnu tættere koordinationaf eurolandenes finanspolitikker og økonomiske politikker i fremtiden. Det skalske gennem en række tiltag, som skal styrke, hvad man betegner som euro-zonens ”styringsstruktur” eller ”economic governance”.Først og fremmest er eurolandenes stats- og regeringschefer enige om, at deselv skal spille en større rolle. Der skal således fremover afholdes regelmæs-sige eurotopmøder (mindst to gange om året), hvor de kan vedtage fælles”strategiske retningslinjer” for økonomi- og finanspolitikkerne i euroområdet.Der skal udpeges en fast formand for eurotopmødet, som bl.a. får ansvar forforberedelsen af eurotopmøderne sammen med Kommissionens formandsamt for at holde de ti ikke-eurolande og Europa-Parlamentet nøje orienteretom, hvad eurolandene beslutter.Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy fungerer indtil næste valg somformand for eurotopmødet.Også Eurolandenes finansministre skal styrke deres samarbejde. Det skal skegennem deres nuværende forum i Eurogruppen, hvor de får ansvar for atsikre en stadig tættere koordinering af eurolandenes økonomiske politikkersamt for at føre et skærpet tilsyn med eurolandenes økonomi- og finanspoli-2tikker . Eurogruppen får også til opgave at stå for forberedelsen af eurotop-møderne samt sikre, at der følges op på eurotopmødernes beslutninger. Det

overvejes desuden, hvorvidt eurolandene skal udpege en ny fuldtidsformandmed base i Bruxelles inden Jean Claude Junkers formandsperiode udløber.Der afholdes månedlige møder mellem formanden for eurotopmødet, Kom-missionens formand og kommissæren med ansvar for euroen samt forman-den for eurogruppen for at sikre en effektiv koordination.Traktatændringer?Endelig lægger de 17 eurolande op til, at der skal vedtages yderligere tiltag,som kan styrke den økonomiske styring i eurozonen – evt. i form af traktat-ændringer.Eurolandene har derfor bedt formanden for Det Europæiske Råd om i tætsamarbejde med Kommissionens formand og formanden for eurogruppen atudarbejde en rapport til december om, hvordan EU’s økonomiske union kankomme til at svare til den monetære union.Rapporten skal fokusere på, hvordan eurolandene kan styrke deres økonomi-ske konvergens, forbedre deres finanspolitiske disciplin samt uddybe denøkonomiske union.Rapporten skal både se på, hvad der kan gøres på grundlag af de gældendetraktater og, hvad der kan gøres med ”begrænsede” traktatændringer.Når der tales om begrænsede traktatændringer skal det formentlig bl.a. tilskri-ves, at man ikke er interesseret i, at der indkaldes et konvent til at forberedetraktatændringerne. Eurolandene kommer ikke nærmere ind på, hvad det erfor traktatændringer de tænker på.Endelig skal der - inden udgangen af marts 2012 - udarbejdes en rapport om,hvordan december-rapportens konkrete forslag til foranstaltninger kan gen-nemføres.