EU-note - 2011-12 - E 29: Kommissionen fremsætter forslag om udstationerede arbejdstagere og om strejkeretten

SammenfatningKommissionen har fremsat to lovgivningsforslag, dels et forslag til direktivom håndhævelse af udstationeringsdirektivet fra 1996, dels et forslag tilforordning om udøvelsen af strejkeretten.Forslagene, som bl.a. er fremsat på baggrund af en intens debat efterEU-Domstolens domme i bl.a. Laval-sagen, søger at skabe balance mel-lem på den ene side beskyttelsen af arbejdstagernes grundlæggende ret-tigheder og på den anden side reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-ser og etableringsfriheden.Forslagene er blandt Kommissionens 12 nøgleinitiativer til relancering afdet indre marked.

Kommissionen har den 21. marts 2012 fremsat to lovgivningsforslag medhenblik på at finde en balance mellem indre markedsreglerne og rettigheder-ne for EU-arbejdstagere, der udstationeres til andre EU-lande. De to forslagbestår af:-et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævel-se af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i1udveksling af tjenesteydelseret forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til at gennemfø-re faglige aktioner i forbindelse med etableringsfrihed og fri udveks-2ling af tjenesteydelser

Ifølge Kommissionen er det overordnede mål med begge forslag at skabeflere kvalitetsjob og øge konkurrenceevnen i EU ved at forbedre den måde,det indre marked fungerer på, og samtidig sikre arbejdstagernes rettigheder.De to forslag indgår samtidig i den pakke med 12 nøgleinitiativer, som Kom-missionen har valgt at sætte særlig fokus på som led i den såkaldte Akt fordet indre marked. Kommissionen vil med dette initiativ relancere det indremarked som optakt til fejringen af 20-året for det indre marked i 2012.

Udstationeringsdirektivet fra 1996I 1996 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet udstationeringsdirektivet , derskulle gælde for EU-virksomheder, som i forbindelse med levering af tjeneste-ydelser i andre EU-lande midlertidigt udstationerer arbejdstagere til disselande.Direktivet skulle både sikre, at EU-virksomheder kunne udstationere medar-bejdere til at andre EU-lande, uden at møde hindringer, og at virksomhederne3

overholdt de arbejdsmæssige regler, der gjaldt i værtslandet, særligt reglerneom mindsteløn og andre grundæggende arbejdsvilkår, såsom ret til ferie ogsygedagpenge. Respekten for de nationale arbejdsregler skulle også omfattede regler, der var fastsat ved kollektive overenskomster.I den forbindelse fastslås det udtrykkeligt i direktivet, at EU-landenes egneregler for så vidt angår retten til kollektive kampskridt ikke berøres.

Laval-dommen og dens konsekvenserI 2007 og 2008 afsagde EU-Domstolen en række opsigtsvækkende domme,der trak nye grænser mellem på den ene side retten til kollektive kampskridt(strejke, lockout mv.) og på den anden side EU’s frie bevægelighed og udsta-tioneringsdirektivet.Særligt fastslog Domstolen iLaval-dommenfra november 2007, at ensvensk blokade mod et lettisk byggefirma, der havde udført byggearbejder påen skole i Sverige uden at tegne svensk overenskomst, var i strid med den friudveksling af tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet.Domstolens begrundelse gik i hovedsagen ud på, at selv om der efter udstati-oneringsdirektivet godt kunne stilles krav om en mindsteløn, var det en betin-gelse, at mindstelønnen kunne fastlægges præcist, og at oplysning om mind-stelønnen var tilgængelig for den udenlandske virksomhed. Problemet medden svenske lønmodel var imidlertid, at den lokale løn fx på byggeområdetofte blev forhandlet fra opgave til opgave, og at det derfor var svært at define-re en national mindsteløn.Laval dommen er nærmere gennemgået iEU-note af 18. december 2007.Dommene gav anledning til en intens debat særligt i de nordiske lande, derhylder den såkaldte ”skandinaviske arbejdsmarkedsmodel”, hvor arbejdsmar-kedets parter forhandler sig frem til arbejds- og ansættelsesvilkår uden ind-blanding fra lovgiver, og hvor det – ligesom i Sverige – kan være vanskeligt atdefinere en egentlig national mindsteløn.I Danmark blev der nedsat et særligt udvalg med repræsentanter fra beskæf-tigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter (det såkaldte Laval-udvalg),som skulle se på dommens konsekvenser for den danske arbejdsmarkeds-4

lovgivning. Udvalget anbefalede i en betænkning fra juni 2008 en ændring afden danske lovgivning på området.På den baggrund vedtog Folketinget den 18. december 2008 en ændring aflov om udstationering af lønmodtagere. I den forbindelse blev der indsat føl-gende bestemmelse i loven:” § 6 a. Med henblik på at sikre udstationerede lønmodtagereløn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til atbetale for udførelsen af tilsvarende arbejde,kan der på sam-me måde som over for danske arbejdsgivere anvendeskollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteyderetil støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overenskomst,jf. dog stk. 2.Stk. 2. Det er enbetingelse for iværksættelse af kollektivekampskridtsom nævnt i stk. 1, at der forinden over for denudenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kol-lektive overenskomster, der indgås afde mest repræsentati-ve arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder påhele det danske område.Det skal af disse overenskomstermedden fornødne klarhedfremgå, hvilken løn der efteroverenskomsterne skal betales” (egen udhævning)

Monti-rapportenSideløbende med arbejdet med de danske arbejdsregler, har der været lig-nende overvejelser på EU-plan.I 2009 bad kommissionsformand Barroso den tidligere indre markedskommis-sær Mario Monti om at udarbejde en rapport med muligheder og forslag til atrevitalisere det indre marked frem til 2012.I sin rapport fra maj 2010 påpeger Mario Monti bl.a. vigtigheden af at afba-lancere den økonomiske frihed i det indre marked med arbejdstagernes ret-tigheder efter bl.a. Laval-dommen. Monti erkender, at dommene ville kunnemedføre, at offentligheden, arbejderbevægelser og fagforeninger, som gen-nem tiderne havde været vigtige tilhængere af økonomisk integration, villevende sig fra det indre marked og EU.5

Monti-rapportens anbefalinger blev senere fulgt op af Kommissionen udspil til6en Akt for det indre marked , som foreslår 50 initiativer til relancering af detindre marked. Af disse 50 initiativer har Kommissionen senere udvalgt 12nøgleforslag, hvori indgår de to nye lovgivningsforslag.Hvad foreslår Kommissionen?Kommissionen foreslår en styrkelse (i dybden) af de eksisterende regler iudstationeringsdirektivet. I den anledning præsenteres en pakke med to ad-skilte men komplementerende forslag, som skal forhindre eller håndtere frem-tidige konflikter mellem arbejdsmarkedsreglerne og reglerne om fri bevæge-lighed.I - Forslag om håndhævelse af udstationeringsdirektivetForslaget til håndhævelsesdirektiv bygger på det gældende udstationeringsdi-rektiv. Det er værd at bemærke, at der hverken er tale om en ændring af ud-stationeringsdirektivet, eller om en gennemførelsesretsakt med hjemmel idette direktiv. Der er derimod snarere tale om en ”udbygning” af direktivet,som skal styrke håndhævelsen og den praktiske efterlevelse af reglerne iudstationeringsdirektivet.Forslaget har hjemmel i artikel 53 og 62 TEUF (om etableringsfrihed) og skalvedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivnings-procedure, som kræver kvalificeret flertal i Rådet.I den forbindelse opstiller forslaget en fælles ramme, der skal sikre en bedreog mere ensartet anvendelse af udstationeringsdirektivet, ligesom det skalforebygge og straffe misbrug og omgåelse af udstationeringsdirektivet.Særligt skal følgende bestemmelser fremhæves:-Forhindring af misbrug og omgåelse:

det efter udstationeringen, om udgifter til rejse, kost og logi er betalt ellergodtgøres af arbejdsgiveren osv.Ifølge Kommissionen vil disse krav give myndighederne bedre mulighed for atundgå det voksende antal ”postkassevirksomheder”, der benytter sig af udsta-tionering for at omgå beskæftigelsesreglerne.-Klar information om arbejds- og ansættelsesvilkår i værtsstaten

Direktivet pålægger også EU-landene at sikre, at de arbejds- og ansættelses-vilkår, der ifølge udstationeringsdirektivet kan kræves overholdt, ”gøres al-mindeligt tilgængelige på en klar, fuldstændig og lettilgængelig måde”. I denforbindelse skal oplysningerne gives på en sådan måde, at de andre landesmyndigheder er i stand til at udføre deres kontrolopgaver effektivt.EU-landene skal også fremlægge oplysninger om, hvilke kollektive aftaler dergælder (og for hvem), og om hvilke arbejds- og ansættelsesvilkår der skalgælde for tjenesteydere fra andre EU-lande.Disse oplysninger skal i øvrigt også stilles til rådighed på andre sprog end detpågældende lands sprog, ligesom der skal angives en kontaktperson medansvar for at behandle forespørgsler.-Administrativt samarbejde mellem myndigheder

Forslaget fastlægger også klare regler for samarbejdet mellem de nationalemyndigheder med ansvar for udstationering. Dette samarbejde skal bl.a. be-stå i at besvare anmodninger om oplysninger fra kompetente myndigheder iandre EU-landes samt anmodninger om at udføre kontroller, tilsyn og under-søgelser med hensyn til udstationering-Afgrænsning af nationale myndigheders tilsyn

Forslaget sætter også grænser for de nationale myndigheders krav og kon-trolforanstaltninger. Således må myndigheder kun kræve af tjenesteydere fraet andet EU-land, at de:- afgiver en simpel erklæring om tjenesteyderens identitet, hvor mange oghvilke udstationerede arbejdstagere denne har, udstationeringens forven-tede varighed og hvilke tjenesteydelser, udstationeringen vedrører- opbevarer arbejdskontrakter, lønsedler, arbejdssedler m.v. tilgængeligtevt. med en oversættelse heraf

For at sikre håndhævelsen af udstationeringsdirektivet skal EU-landene sørgefor, at der findes effektive klagemuligheder for de udstationerede arbejdstage-re. Disse skal kunne klage over deres arbejdsgivere, og de skal kunne an-lægge sager ved domstolene eller indgive administrative klager. Det gælderogså i værtslandet, hvis arbejdstagerne mener, at de har lidt tab eller skade -også efter at arbejdsforholdet er ophørt.-Indførelse af solidarisk hæftelse i bygge- og anlægssektoren

Direktivet pålægger EU-landene at indføre passende sanktioner for at sikre, atdirektivets regler overholdes. I den forbindelse skal myndighederne også påtværs af grænserne samarbejde om at inddrive de bøder eller sanktioner, derer pålagt i et andet land. Inddrivelsen sker dog efter de regler for inddrivelse,der gælder i det land, der skal stå for inddrivelsen.

II - Forslaget om udøvelse af strejkeretten (Monti II-forordningen)Det andet forslag går ud på at fastsætte regler for udøvelse af strejkeretten iforbindelse med den frie bevægelighed. Forslaget har hjemmel i TEUF art 352(foranstaltninger uden særlig hjemmel) og skal vedtages med enstemmighed iRådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.Forslaget kan ses som et forsøg på at håndtere fremtidige konflikter, sominvolverer arbejdstagerrettigheder og fri bevægelighed. Forslaget har dermeddirekte adresse til de sager ved EU-Domstolen, herunder Laval-dommen, som

i flere lande skabte stor usikkerhed om, hvorvidt den frie bevægelighed vejedetungere end strejkeretten.I erkendelse af, at forslaget berører et for EU-landene meget følsomt emne –retten til at tage kollektive skridt – og at EU ikke har nogen egentlig lovgiv-ningskompetence på området, farer Kommissionen da også forsigtigt frem.Kommissionen indleder således forslaget med at fastslå, atforordningen påingen måde må fortolkes, så den griber ind i strejkeretten,og at den hel-ler ikke berører retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftalerendsige retten til at gennemføre faglige aktioner i overensstemmelse mednational ret og praksis. Denne bestemmelse kaldes også ”Montiklausulen”,7efter en tilsvarende bestemmelse i en forordning fra 1998 , som daværendeindre markedskommissær Mario Monti var ophavsmand til (derfor kaldes detnye forslag også ”Monti II-forordningen”).Med henblik på dels at forhindre, dels at finde alternative løsninger på konklif-ter mellem arbejdstagerrettigheder og den fri bevægelighed, opstiller forslagetto mekanismer, dels en tvistbilæggelsesordning, dels en varslingsmekanisme.-Tvistbilæggelsesordninger

Kommissionens foreslår for det første, at de EU-lande, der har alternativeudenretlige ordning til at løse arbejdskonflikter, skal indføre et princip om ligeadgang i forbindelse med sager på tværs af grænserne.Forslaget kræver dog ikke af de lande, der ikke har en mekanisme til uformelbilæggelse af arbejdstvister, om at de skal indføre en.Kommissionen foreslår også at tydeliggøre de nationale domstoles rolle. Hvisden frie bevægelighed begrænses som følge af en grundlæggende rettighed ien konkret sag, skal de nationale domstole finde en ”rimelig balance” mellemde pågældende rettigheder og friheder og bringe dem overens.-Ny varslingsmekanisme

yderens etablerings- eller oprindelsesland og/eller andre berørte EU-landesamt Kommissionen.Endvidere pålægger forslaget de berørte EU-lande snarest mulig at svare påanmodninger om oplysninger fra Kommissionen og fra andre EU-lande vedrø-rende hindringens eller truslens art. Enhver udveksling af oplysninger mellemEU-landene skal også sendes til Kommissionen.Forslaget giver dog ikke Kommissionen nogen særlige beføjelser til at gribeind i disse arbejdskonflikter.Den videre procesBegge forslag er foreløbig sat på dagsordenen for rådsmødet for beskæftigel-se, sociale anliggender mv. den 21. juni 2012 til politisk drøftelse.Der er endnu ikke sat dato for behandlingen af forslagene i Europa-Parlamentet.Fristen på 8 uger for de nationale parlamenters afgivelse af begrundede udta-lelser om forslagenes overholdelse af nærhedsprincippet udløber den 22. maj2012.