Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
5. oktober 2012
Kontoret for Internatio-
nalt Udlændingesamar-
bejde
Sagsbeh: Anders Forman
Sagsnr.: 2012-0036-0103
Dok.:
554444
Besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg:
Spørgsmål:
”I forlængelse af drøftelsen med europaministeren på Euro-
paudvalgets møde den 21. september 2012, bedes ministeren
kommentere artiklen ”Køb adgang til EU for 10.000 kroner”
på Berlingske Tidendes hjemmeside d. 21. september 2012, og
i sin besvarelse redegøre for, om han ikke er enig med spørge-
ren i, at oplysningerne i artiklen blot understreger, at Rumæni-
en såvel som Bulgarien langt fra er klar til fuldt medlemskab i
Schengen-samarbejdet, og at den danske regering i lighed med
Holland bør arbejde for at sikre, at de to lande ikke bliver med-
lem af samarbejdet på nuværende tidspunkt.”
Svar:
Ifølge den nævnte artikel fra Berlingske Tidendes hjemmeside foregår der
i Moldova en omfattende handel med falske dokumenter, som efterfølgen-
de anvendes til erhvervelse af rumænske identitetspapirer og rejsedoku-
menter.
Erhvervelse af ægte rejsedokumenter, som giver adgang til EU, på grund-
lag af falske dokumenter købt i et tredjeland kan selvsagt ikke accepteres.
Denne problemstilling har imidlertid ikke betydning for beslutningen om
Bulgariens og Rumæniens optagelse i det fulde Schengen-samarbejde og
kan ikke løses gennem fortsat grænsekontrol.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk